Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52016DC0085

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration

COM/2016/085 final

Bruxelles, den 10.2.2016

COM(2016) 85 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration


Meddelelse om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration

I    INDLEDNING: HÅNDTERING AF FLYGTNINGEKRISEN 

Der er på verdensplan over 60 millioner flygtninge eller internt fordrevne personer – den værste flygtningekrise siden 2. verdenskrig. Konflikter og kriser i Syrien og andre steder har virkelig sat skred i situationen, men underliggende faktorer som demografi, klimaforandringer, fattigdom og globalisering inden for transport og kommunikation har alle haft indflydelse på det rekordhøje antal migranter og flygtninge, der kom til EU i 2015. Kombinationen af disse faktorer forventes ikke at ændre sig i den nærmeste fremtid. I 2016 må vi derfor styrke EU's migrationssystem mærkbart. Vi skal væk fra blot at håndtere følgerne af ukontrollerede strømme af migranter, der kommer til EU på irregulær vis, og i stedet blive i stand til at styre disse strømme og efterhånden skabe kontrollerede og lovlige indrejsemuligheder for dem, der har behov for beskyttelse. Samtidig skal vi hurtigt og effektivt have identificeret de personer, som ikke har ret til ophold i EU, og have dem sendt tilbage.

I anden halvdel af 2015 rejste et hidtil uset antal personer ind i EU på irregulær vis. I oktober 2015, da situationen var værst, kom over 200 000 personer til Grækenland på blot en måned. Selv med et fald til lidt over 60 000 personer i januar er tallet højt for vintermånederne i forhold til tidligere år. Eskaleringen af konflikten i Syrien i de seneste dage forventes at føre til endnu større flygtningestrømme til Tyrkiet. Det betyder, at der fortsat vil være brug for europæisk solidaritet i overensstemmelse med de forpligtelser, EU har som følge af Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og de humanitære værdier, alle EU-medlemsstater har tilsluttet sig. EU må også hjælpe flygtninge tættere på deres hjem, så de ikke bliver nødt til at foretage den farlige rejse. Selv om der er et stort ønske om at se et fald i menneskestrømmene i betragtning af de ofte overbebyrdede nationale og lokale myndigheder, skal man ikke gøre sig nogen illusioner om, at flygtningekrisen ender, før der findes en endelig løsning på de grundlæggende årsager – uroligheder, krig og terror i Europas umiddelbare nærhed, navnlig krigen og grusomhederne i Syrien. Det eneste ansvarlige at gøre er at se sandheden i øjnene og åbent og ærligt gøre rede for den over for borgerne, samt at gøre en større indsats for at tackle konsekvenserne af situationen i EU bedre og mere effektivt ved hjælp af en mere koordineret tilgang og i overensstemmelse med de europæiske regler og værdier.

I de seneste måneder har der dannet sig en rute gennem det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan, hvor migranter hurtigt rejser nordpå ved at krydse den ene grænse efter den anden helt i strid med principperne i det fælles europæiske asylsystem og Schengenreglerne. Det har fået adskillige medlemsstater til midlertidigt at genindføre kontrol ved de indre grænser, hvilket sætter spørgsmålstegn ved, om den fri bevægelighed i Schengenområdet fungerer, og ved Schengenområdets fordele for EU-borgere og den europæiske økonomi. Sikkerheden er yderst vigtig, især efter de seneste terrorangreb i Europa, og visse medlemsstater har hævdet, at sikkerhedshensynet berettiger sådanne midlertidige foranstaltninger. Målet må være at sikre, at alle, som rejser ind i EU, er genstand for en grundig sikkerhedskontrol.

I de seneste seks måneder har Europa-Kommissionen hele tiden arbejdet for, at der fra europæisk side gøres en hurtig og koordineret indsats. Den har fremlagt en række forslag, der skal give medlemsstaterne de fornødne værktøjer til at styre det store antal migranter, og mange af disse forslag er allerede vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. Vi har styrket Europas asyl- og migrationspolitik, således at den er rustet til de nye udfordringer. Det er sket ved hjælp af tiltag, der bl.a. omfatter en tredobling af EU's tilstedeværelse til søs, et nyt system med solidaritet i nødsituationer, hvor asylansøgere omfordeles fra de hårdest ramte lande, en hidtil uset mobilisering af EU-budgettet på over 10 mia. EUR til flygtningekrisen og bistand til de hårdest ramte lande, en ny koordinerings- og samarbejdsramme for Vestbalkanlandene, et nyt partnerskab med Tyrkiet og endelig et ambitiøst forslag til en ny europæisk grænse- og kystvagt.

Selv om vigtige forudsætninger for et bæredygtigt system til migrationsstyring nu er på plads på papiret, mangler den hurtige og fuldstændige gennemførelse i praksis stadig. I december gjorde Europa-Kommissionen status over, hvilke fremskridt der var gjort med at gennemføre de beslutninger, medlemsstaterne havde truffet, og konstaterede, at gennemførelsen gik for langsomt. To måneder senere var der gjort visse fremskridt inden for en række emner. Det forholder sig dog stadig sådan, at adskillige frister ikke er blevet overholdt, og at det går trægt med at opfylde mange forpligtelser. Alle medlemsstater må på højeste niveau påtage sig det politiske ansvar for at sikre, at de nationale og lokale myndigheder med den koordinerede europæiske fremgangsmåde, der er fastlagt, bliver i stand til hurtigt og effektivt at håndtere flygtningekrisen i praksis ved hjælp af den støtte og bistand, som EU har stillet til rådighed i løbet af de seneste måneder.

EU's højeste prioritet i dag er at få styr på grænseforvaltningen langs ruten i det østlige Middelhavsområde/det vestlige Balkan. På Det Europæiske Råds kommende møde skal lederne forpligte sig til at træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for inden foråret at få migrationssystemet til at fungere ordentligt igen og sikre kontrol af de irregulære og ukontrollerede strømme af migranter, der kommer via det østlige Middelhavsområde/det vestlige Balkan. Dette kræver, at alle medlemsstater er rede til træffe svære beslutninger, handle beslutsomt, tage ansvar og udvise solidaritet.

Vigtigst af alt er, at medlemsstaterne lover ikke at "vinke dem igennem", som udtrykker ønske om at søge asyl et andet sted. Migranter, som kommer til EU, skal være klar over, at de får beskyttelse, hvis de har brug for det, men at det ikke er op til dem at beslutte hvor. Hvis de ikke er berettiget til beskyttelse, vil de blive sendt tilbage i fuld overensstemmelse med non refoulement-princippet.

Grækenland og lande på den videre Vestbalkanrute har brug for stor støtte, hvis de effektivt skal kunne registrere og tage sig af dem, der har brug for beskyttelse, og sende dem, der ikke har ret til beskyttelse, tilbage til deres hjemland eller til andre sikre tredjelande, de er rejst igennem. De andre medlemsstater skal vise deres vilje til at påtage sig en del af ansvaret for at sikre modtagelse og beskyttelse af dem, som er berettiget hertil, ved at fremskynde gennemførelsen af de nødomfordelingsordninger, der har eksisteret siden september 2015. På samme måde skal Grækenland naturligvis træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne vende tilbage til den normale anvendelse af Schengenreglerne for kontrol ved de ydre grænser og Dublinreglerne, men landet kan ikke stå alene med konsekvenserne af flygtningekrisen og bør fortsat modtage finansiel støtte og teknisk bistand fra EU-institutionerne og EU-agenturerne og fra alle de øvrige medlemsstater, således at det kan påtage sig det ansvar, det har som den medlemsstat, hvortil den første indrejse sker, i overensstemmelse med de EU-regler, man har vedtaget i fællesskab.

I denne meddelelse gøres status over gennemførelsen af de initiativer, der er aftalt som følge af flygtningekrisen, og der peges på centrale områder, hvor der er behov for en større indsats her og nu, hvis der skal skabes kontrol over situationen. Kommissionen vil forud for Det Europæiske Råds møde i marts komme med yderligere input til de mere grundlæggende ændringer, der er en forudsætning for en mere langsigtet migrationspolitik, især til reformen af Dublinsystemet.

EU's ledere bør for at bidrage til en mere effektiv håndtering af flygtningekrisen forpligte sig til følgende på Det Europæiske Råds møde i februar:

 

Etableringen af hotspotcentrene i Grækenland og Italien bør afsluttes hurtigst muligt for at sikre registreringen af og hjælpen til migranter og flygtninge i overensstemmelse med princippet om, at ingen bør komme til EU uden at være behørigt registreret og uden at have fået optaget fingeraftryk. Dette skal ske med særlig EU-støtte, således man sikrer øget modtagelseskapacitet og fuldt ud fungerende asyl- og tilbagesendelsesprocedurer.

Metoden med at "vinke migranter igennem" skal bringes til ophør, og der skal insisteres mere på at anvende EU-reglerne for asyl og grænseforvaltning.

Den aftalte omfordelingsmekanisme skal gennemføres væsentligt hurtigere for at lette presset på Italien og Grækenland.

De bestemmelser, som gør det muligt at sende asylansøgere tilbage til sikre tredjelande, skal anvendes mere konsekvent og ensartet.

Den aftalte tilgang til bedre samarbejde og koordination mellem lande langs Vestbalkanruten skal gennemføres.

Der skal gøres en større indsats på alle områder for at sikre effektive tilbagesendelser og tilbagetagelser og for at gøre noget ved de underliggende årsager til migration ved at udnytte enhver mulighed, herunder handelspræferencer og udvikling, for at sikre, at tredjelandes forpligtelser udmøntes i konkrete resultater.

Tiltag som led i EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan skal fremmes med henblik på at dæmme op for strømmene fra Tyrkiet, og projekter under faciliteten til fordel for flygtninge i Tyrkiet skal gennemføres snarest.

Der skal opnås bedre kontrol ved de ydre grænser ved at nå til enighed om den europæiske grænse- og kystvagt senest i juni og gøre denne operationel i løbet af sommeren.

Der skal ydes hjælp til at dække de mest basale behov blandt sårbare migranter og flygtninge, især børn.

EU's kapacitet til at yde humanitær bistand til tredjelande skal øges, og der skal skabes kapacitet til at yde humanitær bistand inden for EU for at hjælpe lande, som står med et stort antal flygtninge og migranter.

Der skal ydes større EU-støtte til syriske flygtninge, herunder ved at åbne op for lovlige indrejsemuligheder i form af genbosættelse og godkendelse af den frivillige ordning med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager som henstillet af Kommissionen den 15. december 2015.

II.    IVÆRKSATTE TILTAG

II.1    Operationelle foranstaltninger

Håndtering af tilstrømningen af migranter og flygtninge

Redningsaktioner til søs var EU's førsteprioritet. I løbet af 2015 blev over 250 000 personer 1 reddet takket være Frontex' fælles operationer Triton og Poseidon. Disse aktioner og udsendelsen af Frontex' hurtige grænseindsatshold i Det Ægæiske Hav bidrog til, at over en million irregulære immigranter blev opdaget, og at over 900 personer, der var under mistanke for smugleri, blev pågrebet.

EU's indsats er også rettet direkte mod menneskesmuglere. I det sydlige og centrale Middelhavsområde er EUNAVFORMEDs Operation Sophia kommet godt ind i en fase, der indebærer ombordstigning, ransagning, beslaglæggelse og omdirigering i internationale farvande af fartøjer, der mistænkes for at blive anvendt til menneskesmugling eller menneskehandel. Operationen har indtil videre betydet, at over 9 000 personer er blevet reddet, og det er nu muligt at udvide operationerne til libyske territorialfarvande, hvis den institutionelle og politiske udvikling i Libyen tillader det.

EU-agenturerne Europol, Frontex og Eurojust har øget deres kapacitet til at bekæmpe smugling af migranter ved hjælp af større koordinering, ekstra ressourcer og en permanent tilstedeværelse i medlemsstater under pres. Dette indebærer indhentning af oplysninger på stedet i hotspotområderne for at hjælpe de nationale myndigheder med at indsamle oplysninger og iværksætte undersøgelser. I 2015 blev 10 735 nye personer, som mistænkes for at have tilknytning til smugling af migranter, opført i Europols database – som i øjeblikket har efterretningsoplysninger om over 38 600 mistænkte. Europol vil den 22. februar lancere det europæiske center for migrantsmugling, som er et EU-knudepunkt for oplysninger om smugling af migranter 2 .

Med stor målrettet EU-støtte har Grækenland og Italien påbegyndt – og i visse tilfælde færdiggjort – de hotspotcentre 3 , som skal sikre, at tredjelandsstatsborgere, der på irregulær vis passerer EU's ydre grænser, screenes, identificeres og får optaget fingeraftryk. Registreringen er et afgørende første skridt i kontrollen og styringen af strømmene. Hotspotcentrene er udformet således, at integrerede hold af grænsevagter kan arbejde i særlige faciliteter døgnet rundt alle ugens dage. Alle, som ankommer ved de ydre grænser, skal registreres, have optaget fingeraftryk og have deres dokumenter kontrolleret i nationale og internationale sikkerhedsdatabaser. Tredjelandsstatsborgere, som indrejser på irregulær vis, skal dernæst placeres i en af følgende tre kategorier: det nationale asylsystem, det europæiske omfordelingssystem eller tilbagesendelsessystemet. Andelen af migranter, som har fået optaget deres fingeraftryk i Eurodac-databasen, er i Grækenland steget fra 8 % i september 2015 til 78 % i januar 2016 og i Italien fra 36 % til 87 % i samme periode 4 . Disse tal forventes at blive bedre, efterhånden som hotspotcentrene bliver fuldt ud operationelle. Kommissionen har en fast repræsentant i begge medlemsstater, som udelukkende har til opgave at hjælpe de nationale myndigheder. Der er i øjeblikket kun udsendt 518 Frontex-eksperter og 21 eksperter fra Det Europæiske Asylstøttekontor, hvilket er utilstrækkeligt. Det er gået bedre med medlemsstaternes reaktion på anmodningen om hurtige indsatshold 5 . 

Kommissionen har trukket på EU-budgettet i en hidtil uset grad for at kunne afsætte over 10 mia. EUR til flygtningekrisen. En styrkelse af den finansielle nødhjælp betød f.eks., at der var 174 mio. EUR til rådighed i 2015; midlerne blev hurtigt taget i anvendelse og var brugt op ved årets udgang. I 2016 er der ligeledes stillet 161 mio. EUR til rådighed. Der er ydet ca. 146 mio. EUR i form af finansiel nødhjælp til Grækenland.

Et andet centralt element i EU-støtten har været omfordeling. Både lovgivning og strukturer er indført, således at der nu kan foretages en omfordeling af op til 160 000 personer med et klart behov for international beskyttelse til andre medlemsstater 6 . Der er via EU-budgettet ydet 640 mio. EUR til omfordelingen 7 , men der skal gøres langt større fremskridt (se afsnittet om omfordeling og bilag 4).

Som reaktion på det voldsomme migrationspres og navnlig de vanskeligheder, Sverige har haft, foreslog Kommissionen i december, at Sveriges forpligtelser ifølge omfordelingsmekanismen skulle suspenderes midlertidigt. Kommissionen foreslår nu også en lignende suspension af Østrigs omfordelingsforpligtelser.

I december godkendte Kommissionen et program til 80 mio. EUR, som skal bidrage til dels at øge modtagelseskapaciteten til at indkvartere migranter og flygtninge i Grækenland, således at den nærmer sig det aftalte mål på 50 000 ekstra pladser, herunder et netværk på 20 000 pladser til asylansøgere, som forvaltes af FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) ved hjælp af en kuponordning, dels at støtte oprettelsen af 7 000 pladser i hotspotområderne. Der er fundet 14 950 pladser som led i kuponordningen.

Kommissionen har oprettet en taskforce, som skal udarbejde en informationsstrategi for migranter med henblik på at indkredse og videreformidle nyttige informationer til asylansøgere om deres rettigheder og forpligtelser. Det er meget vigtigt, at folk ved, at de har ret til at ansøge om asyl, men ikke til at vælge i hvilken medlemsstat, og at de orienteres ordentligt om følgerne af omfordelingsmekanismen. Den første informationspakke om asyl og omfordeling findes på 14 sprog 8 og anvendes nu af EASO i hotspotcentrene.

Solidaritet og ansvar

EU-civilbeskyttelsesmekanismen har været taget i brug for at støtte fem lande, hvoraf anmodningerne fra de fire lande Serbien, Slovenien, Kroatien og Grækenland stadig er aktive. I alt 15 lande har tilbudt bistand og leveret f.eks. telte, sengeudstyr, personlige værnemidler, varmeapparater, generatorer og belysning. Europa-Kommissionen yder finansiel støtte til transporten af den bistand, de deltagende stater tilbyder, og fremmer den overordnede koordinering af transport og logistik. Kommissionen øgede for nylig sin finansielle støtte og dækker nu 85 % af transportomkostningerne til bistanden, men der er anmodninger om bistand fra medlemsstater, som endnu ikke besvaret, jf. bilag 9.

Kommissionen har tilrettelagt ugentlige møder for at føre tilsyn med den 17-punktsplan, som EU-lederne vedtog et møde, der var arrangeret af formand Jean-Claude Juncker, om flygtningestrømme langs Vestbalkanruten. På et tidspunkt, hvor kommunikationen nærmest var brudt sammen, var denne koordinering afgørende for at mindske risikoen for, at der blev truffet uventede foranstaltninger i et land, som ville få indflydelse på et andet. Den er blevet understøttet af direkte støtte. Kommissionen har afsat 10 mio. EUR til Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for at gøre en reel forskel ved at øge den operationelle kapacitet i forbindelse med migrationsstyring 9 . Dette er oven i de 22 mio. EUR, der er afsat til til humanitær bistand.

II.2    Den eksterne dimension

Den eksterne og interne dimension af migrationen hænger nøje sammen. EU's indsats har især drejet sig om at gøre noget ved de grundlæggende årsager til de stigende flygtningestrømme, såvel grundene til at de opstår, som til at de fremmes, og om at hjælpe flygtningene tættere på deres hjemland, således at det slet ikke er nødvendigt for dem at foretage den farefulde rejse til Europa. Indsatsen har også handlet om at øge samarbejdet om migration med oprindelseslande eller transitlande uden for EU og gøre det til en væsentlig del af disse landes bilaterale partnerskab med EU og EU's medlemsstater.

I de diplomatiske bestræbelser på at løse kriser, f.eks. i Syrien og Libyen, og på at bekæmpe truslerne fra Daesh fokuseres på de grundlæggende årsager til strømmene med det formål at skabe stabile forhold, som flygtningene kan vende tilbage til. Sådanne bestræbelser er nødt til at blive gjort på internationalt plan. I Libyens tilfælde har EU været med til at yde politisk, finansiel og logistisk støtte til USA's bestræbelser på at gøre en ende på den politiske og sikkerhedsmæssige krise. Der er opnået væsentlige resultater i de seneste måneder med undertegnelsen af den libyske politiske aftale i december. Resultaterne er dog skrøbelige og skal konsolideres hurtigst muligt med en national samlingsregering, der har tilstrækkelig myndighed til at kunne håndtere de trusler og udfordringer, Libyen står over for. Den aftale, der blev undertegnet i december, skal følges op af en national samlingsregering, der kan tackle de trusler og udfordringer, landet står overfor: EU står klar med en hjælpepakke på 100 mio. EUR til støtte for en kommende regering. Med hensyn til Syrien spiller EU, som også er den største donor af humanitær bistand og udviklingsbistand, fortsat en vigtig rolle for oprettelsen af en international støttegruppe til fordel for Syrien og dennes virke, bl.a. den indsats, der førte til en enstemmig vedtagelse af FN's Sikkerhedsråds resolution, som indeholder køreplanen for de interne forhandlinger i Syrien og den politiske proces. Da kampene i Nordsyrien tager til i styrke, bør den diplomatiske indsats øges.

EU har reageret på de forfærdelige følger af den syriske krise på forskellig måde. Hvad angår humanitær bistand til Syrien og de omkringliggende værtslande var bidraget fra EU-budgettet i 2015 på over 400 mio. EUR – en del af EU's samlede tilsagn på mere end 5 mia. EUR til humanitær bistand, udviklingsbistand og stabiliseringsbistand. Dette omfattede direkte støtte til de syrere, som stadig er i Syrien, samt til de lande, der har den største andel af syriske flygtninge pr. indbygger. Der blev afsat over 160 mio. EUR til livreddende aktioner i selve Syrien på områder som sundhed, beskyttelse, vand, sanitet, fødevarer og indkvartering: derudover 97 mio. EUR til flygtninge i Libanon, 58 mio. EUR til Jordan og 35 mio. EUR til Tyrkiet. EU's regionale trustfond som reaktion på krisen i Syrien er et meget fleksibelt og effektivt redskab til at samle EU's og EU-medlemsstaternes bistand og få den fordelt. Den har hidtil skaffet bidrag på 654 mio. EUR, selv om de nationale bidrag endnu ikke har nået målet om at nå op på samme beløbsstørrelse som bidraget fra EU-budgettet 10 . Fonden støtter op til 1,5 millioner syriske flygtninge og overbebyrdede værtssamfund i Libanon, Tyrkiet, Jordan og Irak ved at yde basal uddannelse og beskyttelse af børn, bedre adgang til sundhedspleje, bedre vand- og spildevandsinfrastruktur samt støtte til erhvervsmuligheder og social inklusion. Som annonceret på sidste uges konference i London "Supporting Syria and the region" vil EU's bidrag til Syrien som følge af krisen i 2016 nå op på 1,115 mia. EUR. Kommissionen træffer foranstaltninger til at sikre, at EU's bidrag vil fortsætte på samme niveau i 2017. På konferencen tog Kommissionen også en førende rolle i den internationale indsats ved at foreslå, at der udarbejdes vidtspændende løsninger, de såkaldte "compacts", til Jordan og Libanon. Det er omfattende pakker, som indeholder en række politiske foranstaltninger inden for alle EU's kompetencer, bl.a handelspræferencer.

Valletta-topmødet om migration i november 2015 samledes europæiske og afrikanske stats- og regeringschefer for at styrke samarbejdet om migration mellem oprindelseslande, transitlande og bestemmelseslande. På mødet blev behovet for at gøre en større indsats for at begrænse den irregulære migration til Europa og integrere migrationsspørgsmålet i udviklingssamarbejdet understreget, og der blev aftalt konkrete tiltag, som skal gennemføres inden udgangen af 2016. EU oprettede en nødtrustfond for Afrika med henblik på dels at skabe stabilitet og behandle de grundlæggende årsager til irregulær migration og til, at mennesker fordrives, dels at etablere et samarbejde om migration med oprindelses- og transitlande. Finansieringsniveauet er tæt på 1,9 mia. EUR, men endnu en gang svarer de nationale bidrag langt fra til EU's, idet de nationale bidrag kun er på knap 82 mio. EUR 11 . Der er allerede aftalt projekter til et samlet beløb på over 350 mio. EUR, som vedrører områder som jobskabelse, bedre styring af migration og øget sikkerhed 12 . Derudover har EU fastholdt støtten til flygtninge og internt fordrevne i Libyen. På det diplomatiske plan har den højtstående repræsentant/Kommissionens næstformand også taget initiativ til, at migration og sikkerhed indgår i de politiske bilaterale prioriteter med afrikanske lande.

 

EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan 13 var et skridt fremad i samarbejdet til fordel for syrere, der nyder midlertidig beskyttelse i Tyrkiet, og i migrationsstyringen med henblik på at håndtere den krise, der er opstået som følge af situationen i Syrien (se afsnittet om samarbejdet med Tyrkiet nedenfor). EU og EU-medlemsstaterne vil øge samarbejdet med Tyrkiet og øge deres politiske og finansielle deltagelse væsentligt. Den nye facilitet for flygtninge i Tyrkiet, som blev oprettet af Kommissionen den 24. november 2015, og hvis midler medlemsstaterne nåede til enighed om den 3. februar 2016, er et vigtigt EU-bidrag, som afspejler viljen til at tage del i ansvaret. Faciliteten samler EU's budgetmidler og medlemsstaternes ressourcer, således at der nu kan ydes en omfattende og koordineret bistandspakke med henblik på at hjælpe 2 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet. Den vil beløbe sig til 3 mia. EUR i 2016-17.

III.    PRIORITEREDE FORANSTALTNINGER DE KOMMENDE UGER OG MÅNEDER

Det meget store pres som følge af tilstrømningen af flygtninge og migranter udgør en stor udfordring for EU's migrationsstyring. Procedurerne for grænseforvaltning og asyl gjorde det ikke muligt at klare denne situation ved migranternes første indrejsested. Der blev skabt en strøm af flygtninge og migranter, hvilket klart er i strid med de centrale regler i EU's asylsystem. Flygtningene selv forsøgte at rejse til den ønskede destination, men i EU's asylregler er det fastsat, at de skal ansøge om beskyttelse i det første EU-land, de ankommer til. En række lande langs ruten begyndte at opfatte sig selv udelukkende som transitlande snarere end at tage deres del af ansvaret for at behandle asylansøgninger. Resultatet var, at anvendelsen af reglerne brød sammen, og der kom et uforholdsmæssigt stort og ubærligt pres på de tre vigtigste destinationsmedlemsstater. Det gjorde det også langt sværere at få sat gang i omfordelingen. At genskabe ordnede forhold under disse omstændigheder kræver en hurtig og koordineret indsats på EU-plan for at afhjælpe de umiddelbare problemer og mindske selve omfanget af tilstrømningen af migranter.

III.1    Stabilisering af situationen i de medlemsstater, der er under størst pres

Der er helt klart brug for en indsats for at lette det massive pres på de medlemsstater, der i første omgang modtager størstedelen af flygtningene og migranterne i EU - en indsats, som kræver alle medlemsstaters opbakning, så der kan ydes bistand til især Grækenland og Italien.

Hotspottilgangen gør det muligt at fokusere på de områder, der er under allerstørst pres. Hotspotcentrene har medført et element af orden og system i en situation, hvor der ankommer et hidtil uset antal migranter. Seks måneder efter indførelsen af hotspotcentre i september sidste år har fremskridtene imidlertid været meget mere beskedne end, hvad der kræves i betragtning af udfordringens størrelse. På nuværende tidspunkt er der kun tre 14 hotspotcentre, der er fuldt operationelle. At gøre hotspotcentrene fuldt operationelle er vigtigt nu. Alt skal klares hurtigst muligt, da der ellers er risiko for, at presset blot rettes mod det svageste punkt. De kommende dage skal bruges til fremskynde processen, så hotspotcentrene straks kommer til at fungere fuldt ud efter hensigten. Det indebærer, at problemerne med infrastruktur, personale og forbindelserne mellem hotspotcentrene og resten af migrationssystemet skal løses med støtte fra de embedsmænd fra EU og medlemsstaterne, der befinder sig på stedet. Reglerne for registrering, identifikation, optagelse af fingeraftryk og sikkerhedsscreening af migranter, der ankommer, skal anvendes effektivt og systematisk. Det er meget vigtigt, at medlemsstaterne stiller den nødvendige ekspertise til rådighed som reaktion på Frontex' og EASO's indkaldelser af eksperter 15 . 

I Grækenlands tilfælde kræver det, at arbejdet fremskyndes, og at manglerne afhjælpes mere målrettet. Etableringen af hotspotcentre har været langsom, det har været nødvendigt at opbygge hotspotcentre fra bunden, og der har været mangel på infrastruktur, personale og koordinering. På nuværende tidspunkt kan kun ét hotspotcenter anses for at være fuldt operationelt, mens to andre er tæt på at være det 16 . Efter en intens dialog med Kommissionen har den græske regering for nylig lovet at anvende de væbnede styrker til at hjælpe med til at gøre hotspotcentrene fuldt operationelle inden Det Europæiske Råds møde i februar. Det indebærer, at opførelsen af dem afsluttes, at der leveres en række vigtige tjenesteydelser, og at det nødvendige personale udsendes dertil. Modtagelseskapaciteten skal øges, så den både dækker de menneskelige behov og sikrer en bedre styring af tilstrømningen - der er allerede EU-midler til rådighed til hurtigt at nå målet på 50 000 pladser, således som der blev opnået enighed om på mødet mellem lederne fra landene på Vestbalkanruten. Der skal anvendes standardprocedurer i alle faser af processen, og de nødvendige Eurodac-fingeraftryksmaskiner skal indsættes. Der må heller ikke være huller i EU's støtte: Agenturerne skal være til stede på alle øer.

I Italien er tilstrømningen blevet mindre på grund af vinteren, men det er nødvendigt på forhånd at forberede sig på en sandsynlig pludselig stigning i tilstrømningen, når vejrforholdene bliver bedre 17 . Kun to hotspotcentre 18 er fuldt operationelle. Yderligere to hotspotcentre er nu ved at blive indrettet og åbnet. At der sker så langsomme fremskridt med de sidste to hotspotcentre, skyldes, at det ene på nuværende tidspunkt bruges som center for omfordeling og det andet til administrative problemer med havnemyndighederne - der bør om nødvendigt overvejes alternative lokaliteter, hvis det er den eneste måde, det er muligt at skaffe tilstrækkelig kapacitet på de kommende uger. Der er desuden brug for yderligere foranstaltninger for at afhjælpe manglerne og forbedre effektiviteten, f.eks. bedre lægelig støtte, yderligere koordinering af ilandsætningen af migranter, der reddes til søs, og forbindelser til databaser, der virker fuldt ud, med henblik på sikkerhedskontrol. Kommissionen er parat til at oprette et innovativt mobilt hotspothold (med medarbejdere fra Frontex og EASO) i det østlige Sicilien til støtte for identifikationen af migranter, optagelsen af deres fingeraftryk og informeringen af dem, når de ikke kan ilandsættes i de særlige hotspothavne, og som kan være med til at afhjælpe manglerne, hvad angår optagelse af fingeraftryk og registrering af migranter uden for hotspotcentre. Det er vigtigt at have forbindelse til fastlandet for at sikre, at migranter, der skal sendes tilbage, eller som skal igennem yderligere asylprocedurer, forbliver i systemet.

Et vigtigt element i forbindelse med hotspotcentre i både Italien og Grækenland skal være forbedrede sikkerhedsforanstaltninger. Der er konstateret problemer med hensyn til ensartetheden af den dokumentation, der udstedes, hvilket synes at være et større problem de steder, hvor der er et stort pres, såsom ved overførsler fra hotspotcentre til fastlandet. I Grækenland er indførelsen af sikkerhedsfeatures i de dokumenter, der udstedes ved registreringen, vigtig for at forhindre, at disse dokumenter skifter indehaver eller forfalskes. Kontrollen i Interpols og europæiske databaser til sikkerhedskontrol og kontrol af dokumenter, navnlig Schengeninformationssystemet, skal være systematisk, og europæiske databaser skal gøres tilgængelige for gæstemedarbejdere fra Frontex. Systematisk kontrol i sikkerhedsdatabaser er ikke kun et krav i henhold til EU-retten, men er så meget desto vigtigere i lyset af den meget reelle terrortrussel. Både Italien og Grækenland har oplevet problemet med, at migranter har nægtet at lade myndighederne tage deres fingeraftryk. Det er nødvendigt hurtigst muligt at ændre den nationale lovgivning og at træffe alle operationelle foranstaltninger for at sikre, at alle migranters fingeraftryk tages - som sidste udvej også ved brug af forholdsmæssig tvang - samt at forhindre alle sekundære bevægelser af uidentificerede og ikkeregistrerede migranter. Der er sket fremskridt, men det skal gå hurtigere, således at det inden Det Europæiske Råd i marts sikres, at alle migranter, der ankommer, identificeres og registreres. Samtidig skal efterforskningen og retsforfølgningen af kriminelle, der forfalsker rejse- og identitetsdokumenter med henblik på smugling af migranter, styrkes.

Det vigtige i forbindelse med hotspottilgangen er, at den er med til at kunne fastslå, hvem der har brug for international beskyttelse, og hvem der ikke har, gennem identifikation og filtrering af ansøgninger. EU og dets agenturer skal være parat til at yde al den bistand, der er nødvendig for at gennemføre denne proces. I den henseende er forbindelserne til tilbagesendelsessystemet særlig vigtige. Den 1. februar 2016 lancerede Frontex et nyt program til støtte for tilbagesendelser, som navnlig var rettet mod Grækenland, Italien og Bulgarien - i programmet er der planlagt vidtrækkende og fleksibel støtte. Grækenland har tidligere haft en vis succes på området: Så sent som i 2013 lå landet over EU-gennemsnittet med en tilbagesendelsesprocent på 59. Nu er der brug for en særlig indsats for at fremskynde procedurerne. Det er nødvendigt, at Grækenland hurtigt træffer afgørelser om tilbagesendelse af migranter, der indrejser som irregulære migranter på dets område, hvis de ikke ansøger om asyl eller ikke anses for berettiget til asyl. Landet bør om muligt anvende hurtige procedurer for tilbagesendelse af migranter og sikre, at alle forbliver under myndighedernes kontrol. Der skal også gøres en indsats for at forhindre irregulære migranter i at forsvinde, før de sendes tilbage, bl.a. ved brug af frihedsberøvelse.

Italien har også haft problemer med at sikre en effektiv tilbagesendelse af migranter. Landet har gjort fremskridt, hvad angår et nyt program for støttet frivillig tilbagesendelse, som forventes at blive operationelt hurtigt; det arbejder for tilbagetagelsen af irregulære migranter og anvender med held hurtige procedurer for at træffe afgørelse om tilbagesendelse og sikrer, at visse afrikanske lande tager irregulære migranter tilbage. Der er dog fortsat problemer med, at irregulære migranter forsvinder, inden procedurerne er afsluttet. Det er nødvendigt hurtigst muligt at løse problemerne med begrænset detentionskapacitet og et loft på 90 dage for administrativ frihedsberøvelse med henblik på tilbagesendelse. EU og dets agenturer vil fortsat bistå Italien med disse anliggender.

Genoptagelsen af overførsler til Grækenland i medfør af Dublinforordningen

For at det fælles europæiske asylsystem kan fungere, skal der være reel mulighed for at sende asylansøgere tilbage til det EU-land, hvortil de ankom først ("Dublinoverførsler"), jf. de fælles vedtagne EU-regler. I oktober mindede Kommissionen om, at medlemsstaterne siden 2010-2011 ikke har kunnet foretage Dublinoverførsler til Grækenland 19 . De systemiske mangler, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Det Europæiske Unions Domstol påpegede, vedrørte bl.a. fuld adgang til asylsystemet, modtagelseskapaciteten og kvaliteten heraf. Det er medlemsstaternes myndigheder, der har ansvaret for at beslutte at genoptage overførslerne under deres egne domstoles og Den Europæiske Unions Domstols kontrol. Selv om der er sket fremskridt, er der fortsat mangler på områderne modtagelseskapacitet og -forhold, adgang til asylproceduren, klagemuligheder og retshjælp. Kommissionen vedtager derfor nu en henstilling med en liste over de konkrete foranstaltninger, det er nødvendigt at træffe for at få Grækenland tilbage i Dublinsystemet 20 . Ved hjælp af rapporter fra Grækenland om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af foranstaltningerne i henstillingen, samt andre relevante elementer såsom rapporter fra Europarådets Ministerkomité om fuldbyrdelsen af dommene og fra UNHCR skal der foretages en mere præcis vurdering af, om forholdene tillader, at medlemsstaterne genoptager individuelle overførsler til Grækenland i henhold til Dublinforordningen, idet omfanget af overførslerne og de kategorier af personer, der skal overføres, skal svare til de specifikke fremskridt, der gøres.

Næste vigtige skridt:

Med fuld støtte fra EU skal Grækenland og Italien sikre fuldt operationelle hotspotcentre på alle lokaliteter snarest muligt.

De øvrige medlemsstater skal hurtigt dække Frontex' og EASO's resterende behov for eksperter.

Grækenland og Italien skal intensivere deres indsats for igen at sikre gennemførelsen af tilbagesendelser og forhindre irregulære migranter i at forsvinde, inden de sendes tilbage. 

Grækenland skal træffe de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens henstilling af i dag, således at Dublinoverførslerne kan genoptages fra sag til sag i takt med de fremskridt, der sker.

III.2    Gennemførelse af omfordelingen

I de to retligt bindende afgørelser om omfordeling, som Rådet har vedtaget, erkendes behovet for at yde akut bistand til Grækenland og Italien i en nødsituation. Omfordeling udgør et vigtigt redskab for at lette presset på de medlemsstater, der er under størst pres, og genskabe ordnede forhold, hvad angår migrationsstyringen, Det kræver dog et effektivt samarbejde mellem de lande, hvorfra der sker en omfordeling, og bestemmelseslandene for omfordelingen. I første omgang er det tydeligvis vigtigt, at Grækenland og Italien forpligter sig til at foretage en ordentlig og grundig registrering og screening. De to medlemsstater er ved at indføre systemer for at identificere, henvise, registrere og overføre personer, der kan komme i betragtning til omfordeling, samt at udføre lægelig og sikkerhedsmæssig screening inden deres afrejse.

Asylansøgere skal forstå, at det giver større sikkerhed at være omfattet af en omfordeling end at forsvinde fra et lokalt asylsystem, og at de ikke får lov til at rejse som irregulære migranter til en medlemsstat efter eget valg. I Grækenlands tilfælde kræver det bedre kontrol (med støtte og bistand fra EU) af grænsen mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for navnlig at sikre, at personer, der er indrejst på EU's område som irregulære migranter, er blevet registreret, og for hurtigt og effektivt at identificere og tilbagesende dem, der ikke har ret til at opholde sig i Den Europæiske Union. Det er også vigtigt, at sekundære bevægelser til andre medlemsstater afstedkommer sanktioner ved, at de pågældende sendes tilbage til bestemmelseslandet for omfordeling.

Den vigtigste faktor er dog, at der blandt medlemsstaterne er politisk vilje til at få omfordelingen til at fungere 21 . Selv om det antal migranter, der kan komme i betragtning til omfordeling, er vokset, har medlemsstaterne hidtil kun stillet lidt over 2 000 pladser til rådighed, og kun tolv medlemsstater har modtaget omfordelte migranter. Den 8. februar var kun 218 personer blevet omfordelt fra Grækenland og 279 fra Italien 22 . Fem medlemsstater har endnu ikke stillet pladser til rådighed til omfordeling af migranter 23 . Årsagen til, at det går så langsomt med omfordelingen, er blevet tilskrevet faktorer som mangel på særlige kontaktpunkter (til at gennemføre de sundheds- og sikkerhedstjek, som er de eneste begrundelser, hvormed en medlemsstat kan nægte at tage imod en person, der skal omfordeles) og utilstrækkelig modtagelseskapacitet i bestemmelseslandet for omfordelingen. Der må sættes en stopper for den nuværende situation, hvor medlemsstaterne ofte er for længe om at angive, hvor mange pladser de har til rådighed, og om at fylde dem, og hvor de har præferencer med hensyn til, hvem de ønsker at modtage.

Det er derfor, Kommissionen i dag har skrevet til medlemsstaterne for at minde dem om deres forpligtelser i henhold til de to afgørelser og opfordre dem til at fremskynde gennemførelsen heraf med henblik på et klart mål, nemlig at yde akut bistand. I takt med at grænsekontrollen langs Vestbalkanruten strammes, er det sandsynligt, at det pres, som disse afgørelser skulle lette, vil blive øget, hvilket gør behovet for solidaritet så meget desto større.

Næste vigtige skridt:

Medlemsstaterne skal opfylde deres forpligtelser ved at fremskynde gennemførelsen af afgørelserne om omfordeling.

Medlemsstaterne og EU-agenturerne (Frontex og EASO) skal bistå Grækenland med at sikre en bedre kontrol af grænsen mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for navnlig at sikre, at personer, der er indrejst på EU's område som irregulære migranter, er blevet registreret, og for hurtigt og effektivt at identificere og tilbagesende dem, der ikke har ret til at opholde sig i Den Europæiske Union.

III.3    Solide grænser

Forvaltningen af EU's ydre grænser indebærer ansvar. Når en person passerer grænsen på irregulær vis, skal den pågældende have mulighed for at ansøge om international beskyttelse: hvis den pågældende ansøger, skal den medlemsstat, hvortil vedkommende først ankom, give adgang til sine nationale asylprocedurer som krævet i folkeretten og EU-retten. Hvis den pågældende ikke ansøger om asyl, kan og skal den medlemsstat, hvortil vedkommende først ankom, nægte vedkommende indrejse. Dette ansvar for grænsekontrollen afspejler migranternes forpligtelser ved grænsen - på grundlag af princippet "ingen registrering, ingen rettigheder". En tredjelandsstatsborger skal opfylde betingelserne for indrejse i Schengengrænsekodeksen, bl.a. have et gyldigt rejsedokument 24 . Medlemsstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at de, der har fået adgang til deres område, fordi de har ansøgt om asyl, ikke forsvinder, før asylansøgningen er blevet behandlet, og der er truffet afgørelse herom. Det skal gøres klart, at et ønske om at rejse i transit gennem en medlemsstat for at ansøge om asyl i en anden medlemsstat ikke udgør en acceptabel grund for at tillade indrejse. Retten til at få adgang til fair asylprocedurer - som anerkendes i internationale asylregler og respekteres af EU-medlemsstaterne og landene på Vestbalkan - kan ikke anvendes som påskud for, at asylansøgeren forsøger at vælge det land, hvor den pågældende vil indgive en asylansøgning.

Dette er imidlertid en af de tendenser, der har karakteriseret grænsekontrollen på Vestbalkanruten de senere måneder. På grund af det store migrationspres har flere lande, inklusive medlemsstaterne, udelukkende betragtet sig selv om transitlande og har skabt meget begrænset og kortsigtet modtagelseskapacitet og i nogle tilfælde transporteret migranterne fra den ene grænse til den anden. Samarbejdet mellem landene på Vestbalkanruten er fortsat utilstrækkeligt. Der har regelmæssigt været situationer, hvor afgørelserne er blevet truffet ensidigt af ét land, hvilket har haft en dominoeffekt langs grænsen til alle de efterfølgende lande. Resultatet er en de facto-politik, hvor migranter afhængigt af deres nationalitet eller det land, de har til hensigt at lade en asylansøgning registrere i, får afslag på indrejse. En sådan politik udgør ikke en strukturel løsning i lyset af de udfordringer, Den Europæiske Union står over for. Kommissionen har derfor insisteret på betydningen af at registrere migranterne, have solide grænser og øge modtagelseskapaciteten.

Første skridt hen imod en normalisering af situationen er at acceptere behovet for koordinering af sådanne foranstaltninger, undgå ansvarsforflygtigelse og spændinger mellem nabolande og forhindre, at et stort antal migranter strander langs ruten. Der skal sikres tidlig varsling og gennemsigtighed. Næste skridt må nu være at genoprette orden i systemet, således at det kun er dem, der ansøger om asyl i det nationale asylsystem i den medlemsstat, der i henhold til Dublinforordningen har ansvaret for behandlingen heraf, der får indrejse. Det forhold, at medlemsstaterne ved, at flygtningene og migranterne allerede har rejst igennem en medlemsstat, har tydeligvis mindsket deres vilje til at opfylde deres forpligtelser: Målet må dog være at vende tilbage til denne norm.

Tendensen for nylig i landene langs Vestbalkanruten er dog tydelig: En gradvis stramning af grænsekontrollen, hvilket kan ende med, at grænserne bliver lukket, hvis strømmen af migranter ikke mindskes. Det er derfor nødvendigt at fremskynde opfyldelsen af de tilsagn, der blev givet på mødet for lederne fra landene på Vestbalkanruten, og sikre, at de afgørelser, der træffes i landene, er fuldt og helt koordinerede og, når det er relevant, overholder EU-retten.

I den forbindelse forventes Grækenland med større støtte fra Frontex fuldt ud at kontrollere sin grænse mod Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Dette er allerede begyndt at ske, efter at Grækenland sendte en anmodning, og Frontex udsendte et begrænset antal medarbejdere. Der skal nu udsendes flere medarbejdere, hvis arbejdskraft skal udnyttes fuldt ud, navnlig ved at øge omfanget af opgaver, der kan udføres af udstationerede medarbejdere. En fælles Frontex-operation er ikke mulig på Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens område, men man er i gang med at finde alternative måder, hvorpå Frontex kan yde bistand. Alle supplerende foranstaltninger på den nordlige side af denne grænse skal gennemføres inden for rammerne af EU-reglerne.

EU's mulighed for at opretholde et område uden indre grænser afhænger af, at de ydre grænser er sikre. Schengensystemet indebærer en stor grad af fleksibilitet, således at medlemsstaterne kan reagere på situationen, efterhånden som den udvikler sig. Reglerne angiver, hvordan der kan reageres under skiftende omstændigheder ved midlertidigt at genindføre grænsekontrol ved alle eller bestemte dele af en medlemsstats indre grænser som følge af en alvorlig trussel mod den indre sikkerhed eller den offentlige orden. Den fortsatte stigning i antallet af migranter og flygtninge, der ankommer, har medført, at medlemsstaterne har truffet ekstraordinære foranstaltninger som sidste udvej, bl.a. ved at bygge hegn eller midlertidigt at genindføre kontrol ved de indre grænser 25 . I Schengengrænsekodeksen fastsættes der tidsbegrænsninger for genindførelsen af grænsekontrol, da der jo er tale om ekstraordinære foranstaltninger, og det kun er muligt at forlænge grænsekontrollen på nøje fastsatte betingelser. Den skal ophæves efter i alt otte måneder, medmindre Rådet henstiller, at grænsekontrollen forlænges herudover, fordi en Schengenevalueringsrapport viser, at der fortsat består alvorlige mangler ved kontrollen af den ydre grænse, som ikke er blevet afhjulpet, og når dette bringer den måde, hvorpå Schengensystemet overordnet fungerer på, i fare, og der er en alvorlig trussel mod den offentlige orden og den indre sikkerhed.

Som en del af den rutinemæssige evaluering af forvaltningen af de ydre grænser blev der i november 2015 gennemført et uanmeldt besøg i Grækenland inden for rammerne af Schengenevalueringsmekanismen. To hold bestående af eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen evaluerede Grækenlands søgrænse (to øer i Det Ægæiske Hav) og landgrænsen til Tyrkiet. Efter at de græske myndigheder havde fået mulighed for at komme med deres bemærkninger til oplysningerne i rapporten, afgav medlemsstaterne i Schengenevalueringsudvalget en positiv udtalelse. Den 2. februar 2016 konkluderede Kommissionen, at de konstaterede mangler var alvorlige. Rådet overvejer nu at fremsætte en række henstillinger for at afhjælpe disse alvorlige mangler. Kommissionen er parat til at træffe passende gennemførelsesforanstaltninger, når Rådet har besluttet sig.

Omkostningerne ved at genindføre kontrollen ved de indre grænser

Det er vigtigt at stabilisere Schengensystemet ved hjælp af dets beskyttelsesmekanismer for derved at sikre en efterfølgende ophævelse af al kontrol ved de indre grænser. Hvis det ikke sker, vil det ikke bare fratage borgerne de store fordele ved den frie bevægelighed på tværs af grænserne, men det risikerer også at påføre borgere og virksomheder store økonomiske omkostninger og dermed underminere det indre marked 26 . Hvis der mere systematisk og vedvarende genindføres grænsekontrol, vil de direkte udgifter for navnlig grænsearbejdere i EU, transportvirksomheder, der transporterer varer ad landevejen, og den offentlige forvaltning blive betydelige. Værdien af de varer, der udveksles internt i EU, beløber sig på nuværende tidspunkt til mere end 2 800 mia. EUR, og mængdemæssigt er der tale om 1 700 mio. ton. Det skønnes, at genindførelsen af en mere systematisk og langsigtet kontrol ved de indre grænser vil koste op til mellem 5 og 18 mia. EUR alene i samlede indirekte omkostninger 27 . Det vil have virkning langt ud over transportsektoren og påvirke omfanget og størrelsen af omkostningerne ved handel med varer samt effektiviteten i den europæiske logistiksektor og sandsynligvis medføre prisstigninger. Det vil også medføre nye hindringer på arbejdsmarkedet - 1 % af de borgere, der bor i Schengenlandene, arbejder på den anden side af grænsen og vil blive påvirket af genindførelsen af kontrol 28 .

Hvis grænsekontrollen derudover medfører en opsplitning af EU's fælles visumpolitik, viser simulationer, at det kan have stor indflydelse på turistindustrien (mellem 10-20 mia. EUR eller 0,07-0,14 % af BNP i EU). Hvis der indledes en proces, der risikerer at bringe den dybe økonomiske integration i fare, herunder selve den måde, hvorpå Den Økonomiske og Monetære Union fungerer, kan de indirekte omkostninger på mellemlang sigt blive langt højere end de direkte skøn, da virkningerne for handlen, investeringerne og mobiliteten internt i EU vil blive af hidtil uset omfang.

En holdbar løsning ved de ydre grænser

I december 2015 vedtog Kommissionen en grænsepakke med henblik på at sikre en bedre grænseforvaltning og tage hånd om sikkerhedstruslerne i EU, samtidig med at princippet om fri bevægelighed i Schengenområdet blev opretholdt. Centralt i denne pakke er Kommissionens forslag af 15. december 2015 om en europæisk grænse- og kystvagt 29 . Forslaget går ud på at få oprettet et fælles system, som i væsentlig grad vil forbedre effektiviteten af kontrollen af de ydre grænser, indkredse mangler langt hurtigere og fastsætte klare, operationelle foranstaltninger for at afhjælpe dem 30 . Frontex skal snarest muligt omdannes til et europæisk agentur for grænse- og kystbevogtning med nye opgaver og ansvarsområder samt egne ressourcer, der gør det muligt for agenturet operationelt at gribe ind ved de ydre grænser, når der er brug for en hurtig indsats. Ud over en fordobling af størrelsen af Frontex' nuværende personale vil agenturet kunne trække på en reserve af mindst 1 500 nationale eksperter, der kan udsendes inden for tre dage. Dette vil løse Frontex' nuværende problem med indkaldelser af nationale grænsevagter, som medlemsstaterne ikke efterkommer. Forslaget er en reaktion på et akut behov, og EU's grænser vil fortsat være sårbare, indtil agenturet er på plads. I konklusionerne af Det Europæiske Råds møde i december 2015 opfordres Rådet til inden juni at fastlægge sin holdning til forslaget. Kommissionen støtter opfordringerne fra de ledere, der ønsker at fremskynde oprettelsen af den nye europæiske grænse- og kystvagt og gøre den operationel i løbet af sommeren. 

Kommissionen har desuden fremsat et forslag om en målrettet ændring af Schengengrænsekodeksen for at få fastsat bestemmelser om obligatorisk systematisk kontrol af EU-borgere i relevante databaser ved de ydre grænser 31 . Det vil i høj grad bidrage til sikkerheden, navnlig hvad angår udenlandske krigere. Det vil fortsat være obligatorisk systematisk at foretage kontrol af tredjelandsstatsborgere i relevante databaser ved ind- og udrejse.

Næste vigtige skridt:

Europa-Parlamentet og Rådet skal senest i juni, om ikke før, enes om at oprette den europæiske grænse- og kystvagt, således at den kan blive operationel i løbet af sommeren.

Alle lande på Vestbalkanruten skal gå fra tidlig varsling om ændringer af grænsereglerne og procedurerne over til genindførelse af fuld anvendelse af EU-retten og folkeretten.

Grækenland skal hurtigt afhjælpe de alvorlige mangler, der blev konstateret via Schengensikkerhedsprocedurerne, herunder sikre fuld kontrol af dets grænse til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Al supplerende bistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skal ske inden for en EU-ramme.

III.4    Støtte til dækning af migranternes og flygtningenes basale behov

De humanitære behov og de grundlæggende rettigheder er ledende principper i EU's tilgang til flygtninge og migranter. De er drivkraften bag mange særlige igangværende foranstaltninger: eftersøgnings- og redningsaktioner i Middelhavet og Det Ægæiske Hav, samarbejde med dem, der står over for en stor tilstrømning af flygtninge for at løse problemer med f.eks. modtagelseskapaciteten, samt foranstaltninger for at bistå medlemsstaterne med at hjælpe dem, der er i nød, og støtte integrationen.

Der er to vigtige aspekter, der skal tages hensyn til i forbindelse med den måde, hvorpå EU og dets medlemsstater behandler migranter og flygtninge. Det første vedrører adgangen til asylsystemet og muligheden for at ansøge om international beskyttelse - dette skal ske hurtigt og effektivt og give mulighed for, at hver enkelt sag vurderes individuelt, herunder ordentlige klagemuligheder. Retten til non-refoulement 32 skal altid beskyttes. Det andet vedrører betingelserne for behandlingen af alle migranter og flygtninge. De grundlæggende standarder skal overholde menneskerettighederne og den menneskelige værdighed.

I den europæiske dagsorden for migration lægges der særlig vægt på behovet for at beskytte børn og følge op på handlingsplanen om uledsagede mindreårige (2010-2014) 33 . Der arbejdes herpå for at anvende en samlet tilgang til beskyttelse af børn gennem migrationskæden. I omfordelingsprocessen får sårbare personer, særlig uledsagede mindreårige, også automatisk prioritet. Det er planlagt, at beskyttelsen af børn skal være en integreret del af indsatsen i hotspotcentre. Bilag 6 indeholder en status over kortsigtet og igangværende arbejde.

Der er også meget, der tyder på, at migrationskrisen er blevet udnyttet af kriminelle net, der er involveret i menneskehandel, og som har fokuseret på de mest udsatte, navnlig kvinder og børn. Forskning viser, at der er blevet fokuseret på modtagelsesfaciliteterne i nogle medlemsstater, idet der er tilfælde, hvor op til 60 % af de uledsagede mindreårige er forsvundet, og hvor der er stor risiko for at de er blevet ofre for net af menneskehandlere. Europol antyder, at der er et stort sammenfald mellem dem, der smugler flygtninge over grænserne, og bander, der lokker mennesker i en fælde og udnytter dem til sexhandel eller tvangsarbejde. Det er derfor vigtigt, at faktiske og potentielle ofre for menneskehandel lige fra begyndelsen opdages i hotspotcentrene, gøres bevidste om deres rettigheder og om, at politi og retsmyndigheder samarbejder for at sikre, at menneskesmuglerne afsløres og retsforfølges.

I takt med at grænsekontrollen strammes, hvilket er tendensen i øjeblikket langs Vestbalkanruten, skal EU være forberedt på med kort varsel at optrappe den menneskelige bistand langs hele ruten. Det kræver, at EU optrapper sin kapacitet til at yde humanitær bistand eksternt og skaber kapacitet internt til at støtte de lande, hvortil der kommer et stort antal flygtninge og migranter.

Næste vigtige skridt:

Medlemsstaterne skal lægge særlig vægt på uledsagede mindreåriges behov, når de gennemfører hotspottilgangen og foretager omfordelinger.

Optrapning af EU's kapacitet til at yde humanitær bistand til tredjelande og skabe kapacitet til at yde humanitær bistand internt i EU for at støtte de lande, hvortil der kommer et stort antal flygtninge og migranter.

Kommissionen vil målrette midlerne for at styrke beskyttelsen af børn, der migrerer, herunder uddannelses- og beskyttelsesprogrammer for børn i og uden for EU.

III.5    En effektiv tilbagesendelse og tilbagetagelse

En systematisk og hurtig tilbagesendelse af irregulære migranter er en nødvendig del af en vellykket migrationsstyring og en vigtig faktor for at afskrække irregulære migranter. EU går helt og fuldt ind for at beskytte de personer, der flygter fra vold og konflikter, men migranter, der ikke har brug for international beskyttelse, skal sendes tilbage til deres oprindelsesland eller til transitlandene under fuld overholdelses af menneskerettighederne og den menneskelige værdighed. Et effektivt tilbagesendelsessystem er også vigtigt, således at ressourcerne først og fremmest går til at tage sig af mennesker, der har behov for beskyttelse. Dette kræver en indsats både internt i EU og i forhold til tredjelande. I de nationale tilbagesendelsessystemer oplever man imidlertid mange praktiske problemer: manglende rejsedokumenter, manglende detentionskapacitet i medlemsstaterne, lange og ineffektive nationale procedurer, der kun gør det nemmere for migranter at forsvinde, og oprindelseslande, der modsætter sig tilbagetagelse. Tilbagesendelsesprocenterne i 2014 var lave - 16 % i nogle tilfælde for afrikanske lande, og EU-gennemsnittet på 40 % er i sig selv alt for lavt.

Forbedring af tilbagesendelsessystemet

I lyset af det stigende antal migranter i 2015 og det forventede antal i 2016 er det nødvendigt at styrke og forbedre EU's tilbagesendelseskapacitet. Et effektivt tilbagesendelsessystem er vigtigt for at kunne opretholde EU's migrationspolitikker: Hvis EU ønsker at tage sig af mennesker med behov for beskyttelse, skal det straks tilbagesende alle dem, der ikke har lovlig ret til ophold. Hidtil har medlemsstaterne ikke haft held med at indføre nationale systemer, der er i stand til at klare denne udfordring, og det har gjort EU's kollektive tilbagesendelsessystem mindre troværdigt. Kommissionens handlingsplan om tilbagesendelse 34 baner vejen for et robust nationalt og europæisk tilbagesendelsessystem.

Dette kræver en indsats både internt i EU og i forhold til tredjelande. Internt i EU er det nødvendigt at medlemsstaterne fuldt ud anvender direktivet om tilbagesendelse korrekt og samarbejder med Kommissionen om at kortlægge og klare de retlige og praktiske hindringer for effektive tilbagesendelser - lige fra at træffe afgørelser om tilbagesendelse til at sikre, at de, der skal sendes tilbage, ikke forsvinder under proceduren, samtidig med at alles grundlæggende menneskerettigheder og behov for beskyttelse sikres. Kommissionen fremsatte i december et forslag til et nyt europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesendelse 35 . Frivillig tilbagevenden er fortsat den foretrukne løsning, da det både er mere værdigt og mere omkostningseffektivt og støttes via EU-budgettet samt fælles programmer og udveksling af bedste praksis. Migranterne accepterer imidlertid ofte kun frivillig tilbagesendelse, hvis de reelt har i udsigt at blive sendt tilbage ufrivilligt, og dette virker troværdigt. Medlemsstaterne skal derfor sikre, at migranterne reelt har dette i udsigt.

Kommissionens tilgang er blevet bakket op med praktisk og økonomisk støtte. Den går ud på at oprette et integreret system for forvaltning af tilbagesendelser, som samler alle medlemsstaternes og EU's netværk, der har ansvar for tilbagesendelse og reintegration. Frontex har koordineret 66 fælles tilbagesendelsesflyvninger, hvor i alt 3 565 migranter blev sendt tilbage i disse fælles operationer i 2015 36 . Frontex' budget til tilbagesendelser er blevet forøget væsentligt i 2016 - de fælles tilbagesendelsesoperationer vil blive støttet med 65 mio. EUR mod tidligere 10 mio. EUR. Resultatet vil kunne ses de kommende uger i forbindelse med særlige operationer til støtte for tilbagesendelsen af irregulære migranter fra Grækenland og Italien.

Samarbejde med tredjelande om tilbagesendelse og tilbagetagelse

Et vigtigt element i EU's migrationspolitik er at tilbagesende irregulære migranter, der ikke har behov for international beskyttelse. Tredjelande har pligt til at tage deres statsborgere tilbage. De vedvarende problemer hermed har nu i lyset af tendenserne i 2015, hvad angår irregulær migration, gjort tilbagesendelse og tilbagetagelse til en topprioritet i forbindelse med EU's relationer med tredjelande, der er oprindelseslande og/eller transitlande 37 . Kommissionen og medlemsstaterne er ved at undersøge, hvilke incitamenter, både positive og negative, der kan anvendes til at sikre en effektiv anvendelse af de eksisterende tilbagesendelsesaftaler eller til at indgå nye. Dette er i overensstemmelse med Det Europæiske Råds anmodning i oktober 2015 om at udforme omfattende og skræddersyede pakker for over for partnere at understrege betydningen af samarbejde om tilbagetagelse for relationerne som helhed. EU og dets medlemsstater skal anvende disse pakker af incitamenter og løftestænger, herunder indførelse af handelspræferencer, på samordnet vis. De er udformet således, at der kan rapporteres om de første resultater på Det Europæiske Råds møde i marts.

Der vil blive lagt særlig vægt på at forbedre samarbejdet om tilbagesendelse og tilbagetagelse med specifikke partnere. Der fokuseres på de tredjelande, hvor tilbagesendelsesprocenten er lav, og hvor forhandlingerne om indgåelse af en tilbagesendelsesaftale ikke skrider fremad såsom Algeriet eller Marokko, eller hvor en allerede indgået tilbagetagelsesaftale ikke gennemføres korrekt såsom Pakistan. I Pakistans tilfælde er gennemførelsen af den eksisterende tilbagetagelsesaftale trods kontakter på højt plan og EU's indsats i løbet af 2015 stødt på flere på hinanden følgende hindringer. Der skal desuden lægges særlig vægt på lande, hvorfra antallet af irregulære migranter er steget betydeligt såsom Afghanistan og Bangladesh: Flere end 200 000 afghanere er indrejst i EU gennem Grækenland i 2015, mens antallet af bangladeshere, der er indrejst på irregulær vis, er tredoblet fra 2014 til 2015.

Hvad angår Afrika, arbejder Kommissionen efter vedtagelsen af Valettahandlingsplanen tæt sammen med landene syd for Sahara for at sætte disse oprindelseslande i stand til at opfylde deres retlige forpligtelser i medfør af Cotonouaftalen til at tage deres statsborgere tilbage. De reelle tilbagesendelsesprocenter i 2014 var lave - 16 % i visse tilfælde, hvilket er langt under EU-gennemsnittet på 40 %, der i sig selv er alt for lavt. For at forbedre den situation forsøger EU at finde praktiske måder, hvorpå det er muligt at hjælpe dem med at opfylde deres forpligtelser, hvad angår tilbagetagelse.

Sikre tredjelande

Direktivet om asylprocedurer giver medlemsstaterne mulighed for ikke at se nærmere på subsansen i en asylansøgning, hvis asylansøgeren som følge af tilstrækkelig forbindelse til et "sikkert tredjeland" kan søge beskyttelse der i stedet. Hvis disse betingelser er opfyldt, giver denne bestemmelse medlemsstaterne mulighed for at lukke asylproceduren og sende asylansøgeren tilbage til det pågældende sikre tredjeland. I denne fase tænker alle medlemsstater imidlertid ikke på at anvende denne mulighed i deres nationale lovgivning, eller de gør det under restriktive betingelser 38 . Alle medlemsstaterne opfordres derfor til i deres nationale lovgivning at indføre begrebet sikre tredjelande og anvende det, når betingelserne herfor er opfyldt. 

I den forbindelse understreger Kommissionen, at anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland som defineret i direktivet om asylprocedurer 39 kræver, at der er mulighed for at få beskyttelse i overensstemmelse med Genèvekonventionen, men ikke, at tredjelandet skal have ratificeret denne konvention uden geografiske forbehold. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der er en forbindelse til det pågældende tredjeland, og hvorvidt det derfor er rimeligt, at ansøgeren tager til det land, kan der desuden også tages hensyn til, om ansøgeren har været i transit gennem det pågældende sikre tredjeland, eller om tredjelandet geografisk ligger tæt på ansøgerens oprindelsesland.

Næste vigtige skridt:

Medlemsstaterne skal i samarbejde med Kommissionen hurtigt tage fat på de administrative hindringer og flaskehalsproblemerne, således at der hurtigt og systematisk kan gennemføres tilbagesendelsesprocedurer.

Med fuld deltagelse af medlemsstaterne, der bygger på deres egne bilaterale forbindelser, skal engagementet med prioriterede lande intensiveres for at opnå enighed om pakker af incitamenter og løftestænger med henblik på at forbedre tilbagetagelsesprocenten.

Alle medlemsstaterne skal derfor i deres nationale lovgivning indføre begrebet sikre tredjelande og anvende det, når betingelserne herfor er opfyldt.

III.6    Resultater af handlingsplanen mellem EU og Tyrkiet

Det er vigtigt, at der opnås resultater med handlingsplanen mellem EU og Tyrkiet, hvis der skal dæmmes op for tilstrømningen af irregulære migranter i de kommende uger og måneder, idet antallet af irregulære migranter, der er ankommet, fortsat har været usædvanligt højt over vinteren trods vejrforholdene. Straks efter aktiveringen af den fælles handlingsplan traf Tyrkiet en række vigtige foranstaltninger med henblik på gennemførelsen heraf. Foranstaltninger for at åbne det tyrkiske arbejdsmarked for syrere, der har fået midlertidig beskyttelse, skal gøre det meget lettere for flygtninge at finde lovlig beskæftigelse. Andre foranstaltninger, der er ved at blive truffet, skal fjerne hindringerne for samarbejdet med EU om bekæmpelse af smugling af migranter og irregulær migration samt brugen af oplysninger for at få flygtninge til at afholde sig fra at tage den farlige rejse til Europa. Tyrkiet har rapporteret om stigninger i antallet af irregulære migranter og smuglere, det tilbageholder, idet det arresterede 3 700 smuglere i 2015; det er dog nødvendigt at øge samarbejdet om retshåndhævelse og det retlige samarbejde.

Der har været stor kontakt med de tyrkiske myndigheder for at sikre, at der træffes konkrete foranstaltninger til inden for rammerne af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, der indeholder 3 mia. EUR, snarest muligt at begynde at finansiere projekter. I samarbejde med de tyrkiske myndigheder iværksatte Kommissionen en behovsvurdering vedrørende syrere, der ved udgangen af 2015 havde fået midlertidig beskyttelse i Tyrkiet. Der forventes i midten af februar et første overblik over behovsvurderingen med henblik på at finde frem til projekter, der skal finansieres via faciliteten. De prioriterede områder er humanitær bistand til flygtninge, socioøkonomisk støtte, arbejdsmarkedsintegration, sundhedspleje og social inklusion, lokal infrastruktur og forvaltning af flygtningestrømmen 40 .

Et andet vigtigt skridt vil være at gøre fremskridt, hvad angår tilbagetagelser. Det vil være vigtigt at sikre en effektiv gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet 41 , både hvad angår Tyrkiets tilbagetagelse af egne statsborgere og fra 1. juni 2016 42 tilbagetagelse af statsborgere fra andre lande, der har rejst i transit gennem Tyrkiet på deres vej til EU. Parallelt hermed er der blevet gjort en intensiv indsats for at gøre den bilaterale tilbagetagelsesaftale mellem Tyrkiet og Grækenland vedrørende statsborgere fra andre lande mere effektiv, men hidtil er det ikke lykkedes i tilstrækkelig grad at gennemføre den. Kommissionen er ved at undersøge, om der kan ydes yderligere støtte, og er parat til at arbejde tæt sammen med både de græske og de tyrkiske myndigheder for at optrappe tilbagesendelserne til Tyrkiet inden for rammerne af den eksisterende bilaterale aftale, indtil aftalen mellem EU og Tyrkiet træder fuldt ud i kraft.

Næste vigtige skridt:

Kommissionen og medlemsstaterne skal hurtigt iværksætte de første foranstaltninger inden for rammerne af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet.

Tyrkiets og EU's indsats skal give reelle og hurtige resultater, hvad angår opdæmningen af flygtningestrømmen og effektive tilbagesendelser af irregulære flygtninge.

III.7    Støtte til flygtninge uden for EU

Syrernes situation er desperat, idet der er 13,5 mio. syrere, der har brug for humanitær bistand - heraf er de seks millioner børn. I 2016 vil Kommissionen fortsætte med at yde den omfattende humanitære bistand, der blev ydet i 2015, for at dække flygtningenes mest akutte behov i den region, der er påvirket af den syriske krise. Trods intensiveringen af konflikten og forværringen af den humanitære situation med nye bølger af mennesker, der er blevet fordrevet, vil EU internt i Syrien sikre, at der ydes bistand til dem, der lider nød, i form af fødevarer, vand, husly og uddannelse, idet der i særlig grad fokuseres på de mest sårbare. Via trustfonden for Syrien vil der blive tildelt 350 mio. EUR i akut nødhjælp til 1,5 mio. flygtninge og overbebyrdede værtssamfund i Libanon, Tyrkiet, Jordan og Irak for at dække en række helt centrale behov såsom uddannelse, sundhedspleje og hygiejne. Kommissionen vil nu hurtigt indfri de afgivne tilsagn og udnytte alle politiske muligheder for at følge op på situationen. For eksempel er Kommissionen ved at udvikle innovative måder til at anvende handelspræferencer på til støtte for flygtninge i Jordan. Medlemsstaterne skal også hurtigt opfylde deres tilsagn for at være med til at skabe reelle forbedringer i marken.

Det internationale samfund skal fortsætte med at optrappe sin kollektive indsats for at hjælpe syriske flygtninge. EU skal udnytte de muligheder, som en række internationale fora giver for at understrege behovet for en global indsats. Dette kræver en omhyggelig forberedelse med henblik på mødet på højt niveau om "Global responsibility-sharing through Pathways for Admission of Syrian Refugees", som UNHCR afholder i Genève den 30. marts, FN's topmøde om humanitære forhold, der afholdes i Istanbul i maj 2016, og topmødet om, hvordan man tackler de store flygtninge- og migrantbevægelser, som afholdes i FN's Generalforsamling i september 2016. Dette vil give EU og det internationale samfund yderligere muligheder for at vise deres langsigtede støtte til Syrien og dets nabolande.

De bagvedliggende årsager til fordrivelser i andre regioner

EU støtter også flygtninge og værtslande andre steder i verden, hvor der sker fordrivelser. I midten af 2015 var der 4,1 mio. flygtninge og op mod 11,4 mio. internt fordrevne personer i landene syd for Sahara. I Sudan og Etiopien er der over 1 mio. flygtninge fra nabolandene ud over de næsten 3,5 mio. internt fordrevne. Derudover skaber det hurtigt voksende antal unge i Afrika 43 et pres.

Dette kræver et målrettet og vedholdende engagement fra EU og andre globale aktører i de pågældende lande. Der kan navnlig via Nødtrustfonden for Afrika hurtigt ydes støtte. For at bistå de lande, der er omfattet af trustfonden, med at give flygtninge fra regionen husly, er det nødvendigt at iværksætte projekter, der skal give flygtninge adgang til uddannelse, sundhedspleje og arbejdsmarkedet, samt yde støtte til dem til forvaltningen af deres grænser.

Lovlige løsninger

En anden måde at støtte flygtninge på lovlig vis er gennem genbosætning eller ordninger for indrejse af humanitære årsager. Det gør det muligt at skabe en lovlig måde, hvorpå personer i nød kan ydes beskyttelse, uden at de skal indlede de farlige rejser, der har forårsaget så mange menneskelige tragedier. Genbosætning udgør en global tilgang, og partnere, der samarbejder med UNHCR på verdensplan, er i stand til at støtte en samlet indsats for at hjælpe dem, der har brug for international beskyttelse.

Efter Kommissionens henstilling i juni 2015 44 blev der opnået enighed om en genbosætningsordning for 22 504 personer for at hjælpe fordrevne uden for EU, som har et tydeligt behov for international beskyttelse. På UNHCR's anmodning vil der ske en effektiv genbosætning inden for rammerne af den aftalte ordning i et tidsrum på to år. Ifølge oplysningerne fra de stater, der er involveret i ordningen, var 3 358 personer blevet genbosat ved udgangen af 2015 45 . De aftalte tilsagn skal indfris rettidigt. Inden april vil Kommissionen på grundlag af de hidtidige erfaringer fremsætte forslag til et generelt genbosætningsintiativ for at sikre en kollektiv tilgang til genbosætning og cementere den som et vigtigt redskab for, hvordan EU bistår lande, der har et stort antal flygtninge, og yder beskyttelse til flygtninge, uden at de behøver at rejse ad farlige illegale ruter i hænderne på menneskesmuglere.

Det er nødvendigt hurtigt at få den frivillige ordning med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager 46 på plads for hurtigt at få gjort det lovligt for medlemsstaterne at tilbyde international beskyttelse til fordrevne fra konflikten i Syrien, og medlemsstaterne skal fremskynde arbejdet med Kommissionens henstilling. Aktiveringen af ordningen afhænger af, at antallet af personer, der på irregulær vis passerer grænsen fra Tyrkiet nedbringes, og kan tilpasses efter antallet af flygtninge i Tyrkiet. En hurtig indgåelse af en aftale og gennemførelsen heraf vil i høj grad være med til at skabe et godt migrationspolitisk forhold til Tyrkiet og supplere resultaterne af de foranstaltninger, der er planlagt i den fælles handlingsplan mellem EU og Tyrkiet.

Næste vigtige skridt:

EU skal hurtigt følge op på tilsagnene fra Londonkonferencen.

EU og dets medlemsstater skal øge deres engagement for at tage fat på de bagvedliggende årsager til fordrivelser, samtidig med at de samarbejder om at yde bistand og når målet på 0,7 % i officiel udviklingsbistand.

Medlemsstaternes bidrag til Nødtrustfonden for Afrika og Trustfonden for Syrien skal øges, så de svarer til EU's bidrag.

Medlemsstaterne skal fremskynde genbosætning som aftalt i 2015 og hurtigt stadfæste den frivillige ordning med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager som henstillet af Kommissionen den 15. december 2015.

Inden april vil Kommissionen fremsætte forslag til et genbosætningsinitiativ for hele EU, som skal gøre det muligt optrappe indsatsen på genbosætningsområdet betydeligt.

IV    GENNEMFØRELSE AF EU-RETTEN/TRAKTATBRUDSSAGER

I september 2015 iværksatte Kommissionen et initiativ for at indlede eller fortsætte en række sager om fuld og korrekt gennemførelse af lovgivningen om asylprocedurer, modtagelsesforhold samt Dublinforordningen og Eurodac-forordningen vedrørende fingeraftryk og tilbagesendelse. På asylområdet vedtog Kommissionen i 2015 i alt 58 afgørelser (åbningsskrivelser og begrundede udtalelser) vedrørende gennemførelsen og overholdelsen af EU's asylregler siden 23. september 2015.

Siden disse tiltag i september har flere medlemsstater meddelt Kommissionen den nationale lovgivning, som de anser for at udgøre en fuldstændig gennemførelse af de pågældende direktiver. Kommissionens tjenestegrene er på nuværende tidspunkt ved at vurdere, om de meddelte foranstaltninger udgør en fuldstændig gennemførelse af direktiverne 47 . Som følge af at der ikke var blevet fremlagt en fuldstændig meddelelse, har Kommissionen i dag besluttet at afgive en begrundet udtalelse i 9 sager.

Hvad angår direktivet om tilbagesendelse, har Kommissionen sendt administrative skrivelser til 10 medlemsstater, hvori den beder om præciseringer vedrørende afgørelser om tilbagesendelse og om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre en effektiv håndhævelse heraf. Efter at Kommissionen havde modtaget de pågældende medlemsstaters bemærkninger, arbejder den nu tæt sammen med dem for at finde frem til de hindringer og flaskehalse, der på nuværende tidspunkt hindrer tilbagesendelser, og finde de nødvendige løsninger, således at tilbagesendelsesprocenten øges, og det sikres, at medlemsstaternes forpligtelser opfyldes fuldt ud.

Kommissionens arbejde vedrørende gennemførelsen af EU-retten og traktatbrudssager afspejler det forhold, at en af svaghederne ved EU's migrationsstyringssystem og navnlig det fælles europæiske asylsystem har været den manglende fulde gennemførelse af forskrifterne og en uensartet gennemførelse af disse. Kommissionen arbejder hårdt på at hjælpe medlemsstaterne med fuldt ud at overholde EU-reglerne. Den vil fortsætte med at anvende de beføjelser, traktaterne giver den, og fuldt ud at følge op på potentielle og faktiske traktatbrudssager for at sikre fuld overholdelse af de i fællesskab aftalte EU-regler.

V    KONKLUSION

Forud for Det Europæiske Råds møde i februar er det vigtigt at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at genskabe orden i migrationssystemet og indføre kontrol med strømmene af irregulære migranter, der kommer via ruten over det østlige Middelhavsområde/Vestbalkan. Det Europæiske Råd skal fastlægge de foranstaltninger, der er nødvendige, og EU-institutionerne, EU-agenturerne og alle medlemsstaterne skal gennemføre dem målrettet.

En ordentlig grænseforvaltning kræver, at alle nyligt ankomne migranter rent faktisk registreres og kanaliseres videre til enten de nationale asylprocedurer, procedurer for omfordeling eller procedurer for tilbagesendelse, jf. EU's Dublinforordning. En fuldstændig anvendelse af EU's asyl- og grænseforvaltningsregler og gennemførelsen af kollektive afgørelser, der er truffet de senere år, vil sikre, at ansvaret fordeles ligeligt mellem EU-medlemsstaterne, og at de enkelte medlemsstater er i stand til at klare det.

For at fjerne incitamenterne til irregulær migration er det nødvendigt at forbedre forholdene i oprindelseslandene, samarbejde med vigtige transitlande såsom Tyrkiet, skabe pålidelige, lovlige kanaler for migration og sikre en effektiv, systematisk og rettidig tilbagesendelse og tilbagetagelse af dem, der ikke har ret til at blive.

Den Europæiske Union har en retlig og moralsk forpligtelse til samt et historisk ansvar for at tilbyde beskyttelse til dem, der er i nød. Flygtningekrisen er en krise, som EU kan - og skal - klare i fællesskab. Det kræver en samordnet indsats fra alle EU-lande, -institutioner og -agenturer på en række fronter for at få gennemført det, der er blevet aftalt. Kommissionen vil fortsat sætte alt ind på at bistå og støtte medlemsstaterne, således at de kan påtage sig deres ansvar.

Bilag

Bilag 1: EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan - Rapport om gennemførelsen

Bilag 2: Statusrapport for Grækenland

Bilag 3: Statusrapport for Italien

Bilag 4: Omfordeling – status: Grækenland

Bilag 5: Opfølgning på topmødet mellem landene på Vestbalkanruten – statusrapport

Bilag 6: Igangværende foranstaltninger, der bidrager til beskyttelse af børn i forbindelse med migration

Bilag 7: Medlemsstaternes tilsagn til trustfonde – tabel over status

Bilag 8: Gennemførelse af EU-lovgivningen – status

Bilag 9: Accepteret støtte fra medlemsstaterne til civilbeskyttelsesmekanismen for Serbien, Slovenien, Kroatien og Grækenland

(1)

     Operation Triton blev tredoblet i størrelse i maj i det centrale Middelhavsområde og takket være den er 155 000 personer blevet reddet i perioden fra den 1.1.2015 til den 31.1.2016. Indsatsen i det østlige Middelhavsområde blev øget i december 2015 ved hjælp af operation Poseidon, og det har betydet, at over 107 000 personer er blevet reddet i samme periode.

(2)

     Centret vil med 30 ansatte blive et informationsknudepunkt, men vil også udbygge samarbejdet mellem centrale organer såsom de finansielle efterretningsenheder, enheden til internetindberetning og medlemsstaternes nationale kontaktpunkter.

(3)

         Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Statusrapport om oprettelsen af hotspotcentre i Grækenland og Italien, COM(2015) 678 final og COM(2015) 679 final af 15. december 2015. Se bilag 2 og 3.

(4)

         Italien og Grækenland var blandt de fire medlemsstater (foruden Cypern og Kroatien), hvor Kommissionen havde indledt traktatbrudssager vedrørende Eurodacforordningen.

(5)

     Frontex har fået tilsagn om 83 % af de eksperter, det har bedt om i sin aktuelle anmodning. Det Europæiske Asylstøttekontor har anmodet om 374 eksperter og fået tilsagn om 201. 

(6)

         På medlemsstaternes forum om omfordeling og genbosættelse i september, som var tilrettelagt af Kommissionen, blev der opnået enighed om de forskellige faser af den praktiske gennemførelse af omfordelingen.

(7)

         Herunder et tilskud på 20 mio. EUR i december til gennemførelsen i Grækenland samt et fast beløb på 6 000 EUR til medlemsstaterne for hver omfordelt person samt 500 EUR til transportudgifter. Sidstnævnte vil blive udbetalt til medlemsstater i forbindelse med de næste rater af midler til programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed.

(8)

         Engelsk, fransk, spansk, italiensk, portugisisk, arabisk, farsi, armensk, pashto, russisk, somalisk, albansk, tigrinsk og urdu.

(9)

         Samt et regionalt program til yderligere 8 mio. EUR.

(10)

     Se bilag 7. Indtil videre er der afsat 654 mio. EUR til Trustfonden for Syrien, hvoraf 594 mio. EUR er fra EU-budgettet, mens 19 medlemsstater foreløbigt kun har afsat 60,5 mio. EUR.

(11)

     Se bilag 7.

(12)

     Af eksempler kan nævnes: Mali: 3 projekter til en værdi af 43,5 mio. EUR til at hjælpe lokale myndigheder og sårbare befolkningsgrupper i Nordmali og til at skabe beskæftigelse i resten af landet; Niger: to projekter til en værdi af 32 mio. EUR, som skal gennemføres i Agadez-regionen for at hjælpe myndighederne med at styre migrationsstrømmene og fremme holdbare alternativer til irregulær migration; Senegal: et projekt til en værdi af 8 mio. EUR, som skal hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper i landet ved at forbedre levevilkårene og styrke lokalbefolkningen; Khartoumprocessen: et projekt til en værdi af 40 mio. EUR, som skal forbedre migrationsstyringen gennem kapacitetsopbygning og bedre basalt udstyr, udformning af politikker og lovgivning om handel og smugling og oplysningskampagner om farerne ved irregulær migration; Etiopien: et projekt til en værdi af 20 mio. EUR med henblik på at forbedre levevilkårene for migranter og personer, der er vendt tilbage, ved hjælp af erhvervsuddannelse, mikrofinansiering og jobskabelse, således at der skabes de rette vilkår for de etiopiske flygtninge, der vender tilbage og skal reintegreres; Somalia: et projekt til en værdi af 50 mio. EUR til støtte for somaliske flygtninges frivillige tilbagevenden til regioner i Somalia med stabile forhold, således at der skabes et gunstigt miljø for deres tilbagevenden og reintegrering.

(13)

     Den fælles handlingsplan blev taget i brug på topmødet mellem EU's stats- og regeringschefer og Tyrkiet den 29.11.2015. Se bilag 1.

(14)

     To i Italien og et i Grækenland.

(15)

     Det er også nødvendigt at opretholde denne støtte, efterhånden som de enkelte eksperters mandat udløber - der er en reel risiko for, at der vil ske tilbageskridt, hvis eksperterne trækkes hjem uden at blive erstattet af andre.

(16)

     Se bilag 2.

(17)

     Se bilag 3.

(18)

     Lampedusa (siden oktober 2015) og Pozzallo (siden 19.1.2016).

(19)

     Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet om håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration (COM(2015) 510 final af 14.10.2015).

(20)

     Kommissionens henstilling rettet til Den Hellenske Republik om hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 (C(2016) 871 af 10.2.2016).

(21)

     I forummet om omfordeling og genbosætning med medlemsstaterne i september, der blev tilrettelagt af Kommissionen, enedes man om forskellige foranstaltninger med henblik på at gennemføre omfordelingen i praksis.

(22)

     8 000 pladser ud af de første 40 000 i omfordelingsordningen mangler endnu at blive fordelt på en bestemt medlemsstat.

(23)

     Tal fra 8.2.2016. Se nærmere herom i bilag 4.

(24)

     Det gælder både for de ydre grænser og de indre grænser, hvor der er genindført grænsekontrol. En medlemsstat kan give tilladelse til indrejse af humanitære grunde, selv om betingelserne for indrejse ikke er opfyldt, og informerer de øvrige medlemsstater herom.

(25)

     Ungarns og Sloveniens genindførelse af kontrollen ved de indre grænser er ophørt. Frankrig og Malta har også indført kontrol ved de indre grænser af årsager, der ikke har med migrationskrisen at gøre.

(26)

     Ifølge France Stratégie ville samhandlen i Schengenområdet falde med mindst 10 %, hvis der permanent blev genindført kontrol ved de indre grænser.

(27)

     Det mest sandsynlige scenarie ville være, at det giver ekstraudgifter på 7,1 mia. EUR, idet det ville koste transportvirksomhederne yderligere 3,4 mia. EUR om året (hvis den gennemsnitlige forsinkelse ved grænsen er på én time) og mere end 6,7 mia. EUR (hvis den gennemsnitlige forsinkelse er på to timer) og påvirke mindst 57 mio. internationale transportoperationer af landevejen. Hvad angår passagerer, ville transporten ad landevejen blive mest påvirket, idet det ville forlænge rejsetiden og forårsage forsinkelser og køer (2,6 mia. EUR om året), mens de supplerende dokumentkontrolprocedurer ville koste medlemsstaternes budgetter omkring 1,1 mia. EUR om året.

(28)

     Andelen af pendlere på tværs af grænsen er særlig stor i Slovakiet (5,7 %), Estland (3,5 %), Ungarn (2,4 %) og Belgien (2,3 %).

(29)

     Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF (COM(2015) 671 final af 15.12.2015).

(30)

     Forslaget vil også blive suppleret af et forslag vedrørende intelligente grænser for at forbedre effektiviteten og sikkerheden ved EU's ydre grænser ved hjælp af teknologier, der skal understøtte forvaltningen af Schengenområdet.

(31)

     Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår en styrkelse af kontrollen i relevante databaser ved de ydre grænser (COM(2015) 670 final af 15.12.2015).

(32)

     Dette princip, der er forankret i EU-retten og folkeretten, forbyder udvisning eller tilbagesendelse af en flygtning til grænserne til områder, hvor den pågældendes liv eller frihed ville være i fare på grund af vedkommendes race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser.

(33)

     Handlingsplan om uledsagede mindreårige (2010-2014) (COM(2010) 213 final af 6.5.2010).

(34)

     Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: EU-handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige migranter (COM(2015) 453 final af 9.9.2015).

(35)

     Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (COM(2015) 668 final af 15.12.2015).

(36)

     Dette omfatter ikke de nationale tilbagesendelsesoperationer, der gennemføres uden bistand fra Frontex.

(37)

     I den forbindelse vil der blive lagt særlig vægt på en række vigtige oprindelses- og transitlande for irregulær migration til EU såsom Afghanistan, Algeriet, Bangladesh, Elfenbenskysten, Etiopien, Ghana, Mali, Marokko, Nigeria, Pakistan, Senegal, Somalia, Sudan og Tunesien.

(38)

     På en pressekonference den 5.2.2016 fastslog den græske indenrigsminister, Panagiotis Kouroumplis, at Grækenland anser Tyrkiet for et "tredjeland, det er sikkert at rejse igennem".

(39)

     Artikel 38, stk. 1, litra e), i direktiv 2013/32/EU om asylprocedurer.

(40)

     Tillægget til bilag 1 indeholder en liste over prioriterede områder.

(41)

     Det er et vigtigt element i køreplanen for visumliberalisering for tyrkiske statsborgere.

(42)

     Kommissionen har i overensstemmelse med den fælles handlingsplan fremsat forslag til foranstaltninger for at fremrykke det tidspunkt, hvorfra denne bestemmelse finder anvendelse, fra 1.10.2017 til 1.6.2016.

(43)

     Afrikas befolkning, hvoraf 60 % er under 24, skønnes at stige med næsten 500 mio. inden 2030 - Kilde: FN, Department of Economic and Social Affairs, Population Division (2015).

(44)

     Kommissionens henstilling af 8.6.2015 om en EU-ordning for genbosætning (C(2015) 3560 final).

(45)

     Belgien (123), Tjekkiet (16), Irland (163), Italien (96), Nederlandene (220), Det Forenede Kongerige (1,000), Liechtenstein (20), Schweiz (387).

(46)

     Kommissionens henstilling af 15.12.2015 om en frivillig ordning med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager (C(2015) 9490).

(47)

     Se bilag 8.

Top

Bruxelles, den 10.2.2016

COM(2016) 85 final

EMPTY

BILAG

til

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration

EU’s og Tyrkiets fælles handlingsplan - Rapport om gennemførelsen


EU’s og Tyrkiets fælles handlingsplan: Rapport om gennemførelsen

Periode: 17. december 2015 til 31. januar 2016

 

Indledning

På deres topmøde den 29. november 2015 iværksatte EU og Tyrkiet den fælles handlingsplan, der var opnået enighed om ved en såkaldt ad referendum-aftale den 15. oktober 2015. Formålet med den fælles handlingsplan er at øge samarbejdet til støtte for de syriske flygtninge, der nyder midlertidig beskyttelse, og for deres værtssamfund i Tyrkiet samt at styrke samarbejdet om at forebygge irregulære migrationsstrømme med retning mod EU. Gennemførelsen af den fælles handlingsplan burde således medvirke til at bringe migrationsstrømmene under kontrol og dæmme op for den irregulære migration.

Denne anden rapport om gennemførelsen af den fælles handlingsplan, som kommer to måneder efter planens iværksættelse, har til formål at informere om, i hvilket omfang Tyrkiet og EU har fulgt op på deres respektive tilsagn siden offentliggørelsen af den første rapport den 17. december 2015. Disse rapporter er et led i den samlede indsats for at følge situationen nøje.

1.Del 1

1.1     Statistiske data (i EU)

Et af de vigtigste mål med den fælles handlingsplan er især at opnå resultater med at dæmme op for tilstrømningen af irregulære migranter.

Antallet af personer, der rejser fra Tyrkiet mod EU, er stadig højt for årstiden. Det var forventet, at vintervejret ville bidrage til at nedbringe antallet af migranter. I løbet af de 46 dage, som rapporteringsperioden omfatter (fra den 17. december til den 31. januar):

var det samlede antal irregulære migranter, der nåede frem til EU ad søvejen eller over land (dvs. via Grækenland og Bulgarien), 110 211. De fleste af dem, dvs. 109 336 eller 92,2 %, krydsede Ægæerhavet

var det daglige, gennemsnitlige antal irregulære migranter, der ankom via Grækenland, 2 377 og 19 via Bulgarien, dvs. alt i alt 2 396

ankom der ugentligt via Grækenland gennemsnitligt 16 437 migranter.

Sammenligning med de foregående måneder:

Det samlede antal irregulære migranter, der ankom til Grækenland fra Tyrkiet i september, oktober, november, december 2015 og januar 2016, var henholdsvis 147 639, 214 792, 154 381, 110 835 og 67 756.

For de samme måneder var de tilsvarende daglige gennemsnit 4 921, 6 929, 5 146, 3 575 og 2 186 personer.

De irregulære indrejser i Grækenland fra Tyrkiet (ad søvejen) i december og januar er vist i nedenstående figurer: fig. 1 viser antallet af irregulære indrejser pr. dag og fig. 2 antallet af irregulære indrejser pr. uge 1 .

Fig. 3 viser antallet af irregulære ankomster pr. måned til Grækenland fra Tyrkiet fra september 2015 til januar 2016. Fig. 4 viser antallet af ankomne irregulære migranter i samme periode, dvs. fra september 2015 til januar 2016, fordelt på de vigtigste nationaliteter (baseret på migranternes oplysninger ved deres ankomst), dvs. syrere efterfulgt af afghanere og irakere. Sammenholdt med det samlede antal er der tale om en faldende procentsats for syrere (fra 69 % til 38 %) og en voksende procentdel af afghanere (fra 18 % til 24 %) og irakere (fra 8 % til 15 %)

Fig. 1: Daglige irregulære ankomster i Grækenland fra Tyrkiet, december 2015 og januar 2016 - kilde: Frontex.

Fig. 2: Månedlige irregulære ankomster fra Tyrkiet til Grækenland, december 2015 og januar 2016 - kilde: Frontex.

 

Kommissionens fig. 3: Irregulære ankomster til Grækenland fra Tyrkiet pr. måned – fra september 2015 til januar 2016 – Kilde: Frontex FRAN-data (2015) og JORA-data (januar 2016) pr. 8. februar 2016. JORA-dataene er foreløbige operationelle data, der kan ændre sig.

Kommissionen fig. 4: Irregulære ankomster til Grækenland fra Tyrkiet fordelt på nationalitet (dvs. syrere, afghanere og irakere) – fra september 2015 til januar 2016 - Kilde: Frontex FRAN-data (2015) og JORA-data (januar 2016) pr 8. februar 2016. JORA-dataene er foreløbige data, der kan ændre sig.

Det samlede antal irregulære migranter, der ankommer til Grækenland fra Tyrkiet, er skiftende, selv om tallene er nedadgående (se fig. 2 og 3). Denne faldende tendens har imidlertid ligget inden for, hvad der allerede kunne forventes som følge af vinteren. Under hensyn til, at det er vinter, forbliver tallene høje for denne årstid.

De lovgivningsmæssige og operationelle foranstaltninger, der er truffet af de tyrkiske myndigheder for at dæmme op for den irregulære migration, synes at have haft en første - omend begrænset - indvirkning på migrationsstrømmene. Vi er endnu ikke i stand til at sætte tal på deres præcise kortsigtede virkninger.

Det skal også bemærkes, at som følge af de forværrede klimatiske betingelser stiger antallet af irregulære migranter, der omkommer under rejsen mod Grækenland 2 .

1.2 Statistiske data (Tyrkiet)

Der findes i øjeblikket i Tyrkiet 2 582 600 syriske flygtninge 3 , der som gruppe betragtet nyder midlertidig beskyttelsesstatus. Denne status giver adgang til offentlige tjenester som uddannelse og sundhedspleje. Siden den 15. januar 2016 har denne status på visse betingelser (se nærmere nedenfor) også givet adgang til arbejdsmarkedet. Den 22. januar fandtes der 297 207 syrere i flygtningelejre, hvor de får omfattende støtte.

Siden fremlæggelsen af den første rapport om gennemførelsen af den fælles handlingsplan den 17. december 2015 har EU besluttet at indsamle EU-data og tyrkiske data om gennemførelsen af den fælles handlingsplan inden for rammerne af processen med den integrerede politiske kriserespons (IPCR). I denne kontekst og efter drøftelser med Tyrkiet besluttede landet den 22. januar at fremlægge data til et sæt indikatorer vedrørende gennemførelsen af EU’s og Tyrkiets fælles handlingsplan på grundlag af en fastlagt model. De tyrkiske myndigheder fremlagde således den 22. januar følgende oplysninger:

350 000 syriske børn, der nyder midlertidig beskyttelse, blev indskrevet i skoler.

Der blev født 151 746 børn (frem til den 22. januar).

Pr. 18. januar havde Tyrkiet registreret 217 952 ikkesyrere, mens andre 138 912 personer manglede at blive registreret.

I perioden fra 1. til 15. januar var der 42 936 syrere, som rejste ind i Tyrkiet regulært, og andre 13 887 forlod Tyrkiet. De tilsvarende regulære indrejser og udrejser for iranere var 24 896 og 32 268; for irakere 12 525 og 16 300; for libanesere 2 778 og 5 499 og for jordanere 2 032 og 2 527. Afhængigt af visaernes varighed kan udlændinge blive i Tyrkiet mellem 30 og 90 dage. Udlændinge med ret til indrejse i Tyrkiet uden visum kan blive i landet i op til 90 dage inden for en periode på 180 dage.

I perioden fra 1. til 15. januar sendte Grækenland 322 anmodninger om tilbagetagelse til Tyrkiet. Bulgarien sendte ingen anmodninger. Tyrkiet er i øjeblikket ved at behandle de græske anmodninger 4 .

I den samme periode, fra 1. til 15. januar, forhindrede de tyrkiske retshåndhævende myndigheder 2 541 irregulære migranter i at rejse videre fra tyrkisk område mod EU over søgrænserne, og 4 671 blev forhindret i at rejse videre mod EU over landegrænserne.

I 2015 blev der registreret 64 109 asylansøgninger i Tyrkiet (hvoraf 11 383 blev indgivet af afghanske statsborgere og 42 105 af irakiske statsborgere) 5 . Det samme år blev der kun afsluttet 459 asylprocedurer, enten ved at indrømme flygtningestatus eller med en klar afvisning af asylanmodningen. De resterende ansøgninger er endnu ikke blevet behandlet.

Mellem den 1. og 15. januar gennemførte den tyrkiske kystvagt, politiet og gendarmeriet syv konkrete fælles operationer, der tog sigte på at anholde irregulære migranter og menneskesmuglere og at forhindre irregulær afrejse. Dette resulterede i pågribelse af 230 menneskesmuglere.

Tyrkiet har desuden oplyst, at dets retshåndhævende myndigheder har øget indsatsen for at forebygge irregulær afrejse, anholde menneskesmuglere og redde migranter til havs. Tyrkiet rapporterede bl.a., at landet i december 2015 gennemsnitligt dagligt pågreb 514 irregulære migranter sammenlignet med 450 i november 2015. Det samlede antal menneskesmuglere, der blev anholdt i 2015, var 3 700. Den tyrkiske kystvagt, gendarmeriet og de øvrige retshåndhævende myndigheder spiller en central rolle i forbindelse med pågribelsen af irregulære migranter og menneskesmuglere

Tyrkiet lovede at fremlægge flere oplysninger ved anvendelse af den fastlagte model i februar.

Del 2:

Gennemførelse af Tyrkiets forpligtelser i henhold til EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan

Tyrkiet indførte den 8. januar visumforpligtelser for syrere, der rejser til en tyrkisk lufthavn eller havn fra et tredjeland, med det formål at begrænse transitmigration med retning mod EU. Foranstaltningen havde en umiddelbar effekt, eftersom det antal syrere, der i sidste ende fik tilladelse til at rejse ind i Tyrkiet fra Libanon og Jordan, faldt markant efter foranstaltningens iværksættelse: fra 41 781 de sidste otte dage (1.-8. januar) forud for indførelsen af visummet til 1 155 de ti efterfølgende dage (9.-18. januar). Dette udgør et fald på mere end 40 000 personer.

Den 15. januar vedtog Tyrkiet en forordning, som giver syrere, der nyder midlertidig beskyttelse, reel adgang til arbejdsmarkedet - dog på visse betingelser og med visse begrænsninger, hvilket er i overensstemmelse med en central forpligtelse i den fælles handlingsplan. Formålet med foranstaltningen er at gøre Tyrkiet til et mere attraktivt asylland for syrere og derved tage hånd om en af de faktorer, der får syrerne til at krydse grænserne irregulært og søge mod EU i håb om bedre fremtidsudsigter. I henhold til forordningen kan en syrer først indgive en ansøgning om arbejdstilladelse seks måneder efter at have opnået midlertidig beskyttelse. Der kan kun udstedes arbejdstilladelser i de provinser, hvor flygtninge under midlertidig beskyttelse har ret til at opholde sig. Forordningen fastsætter ingen begrænsninger for økonomiske sektorer, selv om den fastsætter en 10 %-grænse for syriske flygtninge med undtagelse af landbrug og husdyrbrug. Forordningen anvendes umiddelbart, men dens generelle karakter kan kræve, at der fastsættes gennemførelsesbestemmelser hertil. Vedtagelsen af forordningen er utvivlsomt et meget positivt skridt. Dens reelle virkning vil imidlertid afhænge af en hurtig og effektiv håndhævelse.

Tyrkiet har forberedt og tilsendt parlamentet udkast til lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Hvis denne lovgivning er i overensstemmelse med EU's normer, vil den sætte Tyrkiet i stand til at arbejde tættere sammen med Europol, Eurojust og medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Det foreliggende udkast vil stadig skulle forbedres, navnlig med hensyn til databeskyttelsesmyndighedens uafhængighed og udelukkelsen af retshåndhævende myndigheder og efterretningsaktiviteter fra lovens rækkevidde. EU har givet udtryk for sine betænkeligheder over for Tyrkiet, men håber, at disse mangler stadig vil kunne adresseres under behandlingen i parlamentet.

Den 8. januar forelagde den tyrkiske regering parlamentet trepartsaftalen mellem Tyrkiet, Bulgarien og Grækenland til ratificering.

Tyrkiet gav udtryk for, at landet var rede til at forbedre opfyldelsen af tilbagetagelsesforpligtelserne mellem Tyrkiet og Grækenland og etablere flere tilbagetagelsessteder ud over Dikili. Det største problem i forbindelse med gennemførelsen af denne bilaterale aftale forbliver de lange frister for behandlingen af de græske anmodninger om tilbagetagelse. I slutningen af december 2015 og ved udgangen af januar 2016 besøgte repræsentanter for Tyrkiet Athen og drøftede med de græske myndigheder måder, hvorpå gennemførelsen af den bilaterale tilbagetagelsesaftale kunne forbedres,

I januar gennemførte det tyrkiske politi en oplysningskampagne i feriebyen Bodrum i landets sydlige del. Direktoratet for provinspolitiet fik fremstillet foldere, der skulle afskrække migranter fra at begive sig ud på farefulde rejser mod EU. Der blev trykt ca. 5 000 foldere på tyrkisk, arabisk og engelsk, som gendarmeriet delte ud.

Del 3: 

Opfyldelse af EU's forpligtelser i henhold til EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan

Kommissionen vedtog den 24. november 2015 en afgørelse om en facilitet for flygtninge i Tyrkiet og om indførelse af en koordinationsmekanisme for Unionens og medlemsstaternes foranstaltninger til støtte for Tyrkiets indsats over for de mere end 2 mio. syriske flygtninge, som landet har taget imod. Kommissionen og medlemsstaterne har forpligtet sig til i første omgang at tilvejebringe 3 mia. EUR for årene 2016 og 2017, som vil blive kanaliseret gennem faciliteten. Medlemsstaterne udtrykte tilfredshed med etableringen af faciliteten samtidigt med, at de understregede forbindelsen mellem opfyldelsen af Tyrkiets forpligtelser i henhold til den fælles handlingsplan og ydelsen af bistand. Det blev efterfølgende besluttet, at EU-budgettet skal bidrage med 1 mia. EUR til faciliteten, mens medlemsstaterne bidrager med de resterende 2 mia. EUR i overensstemmelse med deres BNI-andel. Der blev opnået politisk enighed mellem medlemsstaterne den 3. februar om finansieringskilder og om, hvordan faciliteten skal anvendes. Kommissionen ændrede efterfølgende sin afgørelse for at tage hensyn til aftalen med medlemsstaterne. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af de ressourcer, der koordineres via faciliteten ved anvendelse af de finansielle instrumenter for ekstern bistand, der egner sig bedst til den type bistand, der skal leveres. Faciliteten forvaltes af et styringsudvalg, der ledes af Kommissionen. Medlemsstaterne er medlemmer af styringsudvalget, hvor Tyrkiet har observatørstatus. Styringsudvalget træder sammen første gang den 17. februar. Der vil med faciliteten blive leveret bistand hurtigst muligt med det primære mål at yde bistand for, på en værdig måde, at tage hånd om de basale behov for de mest sårbare flygtninge, der lever i Tyrkiet, herunder med hensyn til fødevarer, husly, sundhedspleje og beskyttelse. Som et supplement til de langsigtede foranstaltninger, der er planlagt, vil ikkeformaliseret uddannelse også blive dækket for at undgå en tabt generation af syriske børn. I dag går ca. 400 000 syriske børn ikke i skole. Det er en alvorlig pushfaktor, der ikke kun truer deres umiddelbare situation, men også deres muligheder for at skabe en fremtid for sig selv.

Ved udgangen af 2015 iværksatte Kommissionen i samarbejde med de tyrkiske myndigheder en vurdering af behovene for syrere, der nyder midlertidig beskyttelse i Tyrkiet. Det forventes, at der medio februar vil foreligge en første status over de eksisterende behov, og undersøgelsen ventes afsluttet først på foråret. Behovsvurderingen vil bidrage til at indkredse projekter, der skal finansieres ved hjælp af faciliteten. I mellemtiden har Kommissionen allerede identificeret uddannelse, forbedring af ansættelsesmulighederne for syriske flygtninge og genbosætning som prioriterede områder for umiddelbar støtte (se bilag med prioriterede interventionsområder). Det nuværende foreløbige skøn er, at de humanitære behov kan komme til at tegne sig for en tredjedel af bistanden, mens to tredjedele kan anvendes til at støtte uddannelse (stort fokus), lokale infrastrukturer og jobmuligheder.

Kommissionens første næstformand, Franz Timmermans, besøgte den 11. januar Tyrkiet og drøftede med sine tyrkiske partnere, hvordan der kan opnås en effektiv gennemførelse af den fælles handlingsplan.

Den 25. januar havde den højtstående repræsentant/næstformand Federica Mogherini og kommissær Johannes Hahn drøftelser om gennemførelsen af den fælles handlingsplan inden for rammerne af den politiske dialog på højt plan.

Den 28. januar holdt en EU-delegation møde med de tyrkiske myndigheder i Ankara for at drøfte og nå til enighed om, hvordan der kan ske en forbedring af den fælles handlingsplans gennemførelse og effektivitet med henblik på at reducere migrationsstrømmene. De indkredsede tolv prioriterede foranstaltninger, der hurtigst muligt bør ses nærmere på. Listen over foranstaltninger omfatter bl.a. følgende:

Styrkelse af Tyrkiets kapacitet til gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet fra 1. juni 2016

Tyrkiet skal indgå tilbagetagelsesaftaler med lande, hvorfra der ankommer irregulære migranter til Tyrkiet og EU

Forbedring af gennemførelsen af den bilaterale aftale mellem Grækenland og Tyrkiet

Vedtagelse af lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, som er i overensstemmelse med EU's normer, hvilket er nødvendigt for, at Tyrkiet kan arbejde tættere sammen med Europol, Eurojust og medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder

Styrkelse af den tyrkiske kystvagts interceptionskapacitet

Styrkelse af Tyrkiets lovgivning, indsats og samarbejde med EU-medlemsstaterne i kampen mod menneskesmugling og menneskesmuglere

Tyrkiet skal have støtte til at sikre bedre forvaltning af sine østgrænser

Gennemførelse af mere effektive oplysningskampagner, der kan afskrække migranterne fra at begive sig ud på farefulde rejser mod EU

Tyrkiet skal have støtte til at sikre bedre identificering af falske og/eller forfalskede rejsedokumenter og andre relevante dokumenter.

EU yder allerede bistand på flere af de ovennævnte områder, navnlig gennem instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP), og der vil kunne blive behov for at fremskynde leveringen af denne bistand.

Den 2. februar gennemførte de to parter de første opfølgende drøftelser om de ovennævnte foranstaltninger.

Kommissionen og Tyrkiet fortsatte drøftelserne om prioriteterne for 2016-programmet under IPA-bistanden med klart fokus på at øge den finansielle bistand, således at Tyrkiet kan blive i stand til at opfylde kravet med hensyn til visumliberaliseringsdialogen (GD NEAR's programmeringsmission den 9.-11. december).

I mellemtiden fortsatte EU med at yde øjeblikkelig bistand i Tyrkiet. Der er siden krisens begyndelse ydet et samlet beløb på 365 mio. EUR fra EU-budgettet i direkte støtte til syriske flygtninge og tyrkiske værtssamfund. Ud af dette beløb er 71 mio. EUR indtil videre anvendt til humanitær bistand, der er ydet via relevante humanitære organisationer og for i første række at støtte flygtningene i Tyrkiet. Bestyrelsen i EU's trustfond godkendte i maj 2015 et første indsatsprogram til en værdi af 18 mio. EUR under IPA som reaktion på den syriske krise og for at opfylde øjeblikkelige uddannelses- og fødevaresikkerhedsbehov for syriske flygtninge i Tyrkiet. Der blev i september 2015 undertegnet aftaler med UNICEF og Verdensfødevareprogrammet (WFP). Alt i alt blev der i 2015 fordelt ca. 173 mio. EUR fra IPA gennem EU's trustfond. Den 1. december 2015 vedtog EU's trustfond for Syrien nye finansielle afgørelser om foranstaltninger i Tyrkiet for et beløb på op til 150 mio. EUR. Ved udgangen af 2015 blev der fra instrumentet for førtiltrædelsesbistand tildelt 165 mio. EUR i 2012-midler, som risikerede at blive frigjort, og 25 mio. EUR fra tyrkisk medfinansiering, til projekter i Tyrkiet. Man er i øjeblikket ved at vurdere 21 potentielle projekter til en værdi af 383 mio. EUR. Indkredsningen af yderligere foranstaltninger i Tyrkiet vil ske på grundlag af den behovsanalyse, der pågår (se ovenfor).

Hertil kommer, at EU blev ved med at yde betydelig bistand til syriske flygtninge i Libanon, Jordan og Irak samt til internt fordrevne syrere i Syrien. På sit andet møde den 1. december 2015 afsatte EU-trustfondbestyrelsen som reaktion på den syriske krise 350 mio. EUR til nødhjælp til 1,5 mio. flygtninge og hårdt belastede værtssamfund i Libanon, Tyrkiet, Jordan og Irak.

Den 7. december vedtog EU det årlige handlingsprogram for 2015 for Tyrkiet under IPA II, som omhandler yderligere støtte til Tyrkiet, således at landet kan bekæmpe smugling af migranter, navnlig ved at øge den tyrkiske kystvagts patruljerings- og overvågningskapacitet med købet af 20 gummibåde og seks mobile radarer, samt støtte til andre berørte tyrkiske myndigheder. Programmet omfatter også støtte til styrkelse af den tyrkiske kystvagts kapacitet til at bekæmpe irregulær immigration og organiseret kriminalitet til søs, og der stræbes efter at øge antallet af reddede/pågrebne migranter. Der er i øjeblikket ved at blive fastlagt et projekt under IPA med henblik på at hjælpe Tyrkiet med at få sikre biometriske pas.

EU har afsluttet udvælgelsesproceduren med henblik på udstationering af en Frontex-forbindelsesofficer i Tyrkiet.

Del 4

Konklusioner og anbefalinger

Det samlede antal irregulære migranter, der rejser ind i EU fra Tyrkiet, har været nedadgående siden oktober 2015. Det er imidlertid stadig højt for årstiden. For at sætte ind over for dette bekymrende fænomen bør Tyrkiet meget hurtigt gøre betydelige fremskridt med hensyn til at forhindre irregulær afrejse for migranter og flygtninge. Særligt vigtigt er det, at der sker en forøgelse af de landbaserede operationer for at forebygge irregulær afrejse.

Der er siden oktober sket en stigning i andelen af ikkesyrere (f.eks. afghanere, irakere, pakistanere, iranere, marokkanere og personer fra Bangladesh) blandt de irregulære migranter. Over for dette fænomen bør Tyrkiet meget hurtigt træffe yderligere foranstaltninger for gradvist at tilpasse sin visumpolitik til EU's ved at prioritere de lande, hvorfra den irregulære migration mod EU har sin oprindelse. Tyrkiet er nødt til at sikre, at de gældende procedurer afsluttes hurtigt som fastsat i landets nationale lovgivning - enten ved at indrømme eller give afslag på ansøgninger om flygtningestatus. Tyrkiet skal også sikre, at irregulære migranter, for hvem det er konstateret, at de ikke har behov for international beskyttelse, forhindres i irregulær afrejse mod EU.

Tyrkiet anmodes om at revidere sit udkast til lov om beskyttelse af personoplysninger, som på nuværende tidspunkt behandles i parlamentet, og bringe det i fuld overensstemmelse med EU’s normer. En hurtig vedtagelse af en passende lov om beskyttelse af personoplysninger ville gøre det muligt for Tyrkiet at indgå i et tættere operationelt samarbejde med Europol, Eurojust og medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.

Tyrkiet og Grækenland er nødt til at øge deres bilaterale samarbejde om grænseovervågning, bekæmpe smugling af migranter og sikre bedre gennemførelse af de bilaterale tilbagetagelsesforpligtelser mellem de to lande.

Tyrkiet opfordres også til at forberede gennemførelsen af EU's og Tyrkiets tilbagetagelsesaftale for tredjelandsstatsborgere fra 1. juni 2016.

Tyrkiet opfordres indtrængende til at styrke bekæmpelsen af smugling af migranter i kystområder, herunder i samarbejde med berørte EU-medlemsstater.

Efter at der er opnået enighed om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, er EU nødt til at begynde at yde bistand og imødekomme behovene hos flygtningene under faciliteten hurtigst muligt. Kommissionen og Tyrkiet bør desuden være klar til at omprioritere eksisterende bistandsprogrammer for Tyrkiet til fordel for migrationsområdet for hurtigt at kunne opfylde nye behov, der opstår. Som angivet i bilaget er de identificerede prioriterede sektorer for finansiel bistand til flygtninge i Tyrkiet humanitær bistand, uddannelse, integration på arbejdsmarkedet, sundhedspleje og social inklusion, lokal infrastruktur og forvaltning af flygtningestrømme. Vurderingen af behovene, som er ved at blive gennemført, vil munde ud i en detaljeret analyse af finansieringsbehovene og danne grundlag for en prioritering af finansieringsbehovene i alle sektorer. Facilitetens styringsudvalg vil give strategisk vejledning og træffe afgørelse om konkrete tiltag, beløb og de finansielle instrumenter, der er mest fordelagtige at anvende. Styringsudvalget afholder sit første møde den 17. februar 2016.

Tyrkiet og EU er nødt til at fortsætte deres arbejde med de 12 foranstaltninger, der blev aftalt den 28. januar, og som understøtter den effektive gennemførelse af den fælles handlingsplan.

Tyrkiet anmodes endelig indtrængende om at fortsætte og også styrke sine tiltag for at sikre fuld og effektiv gennemførelse af den fælles handlingsplan. Det er vigtigt, at effekten af EU's og Tyrkiets koordinerede indsats hurtigt afspejles af resultaterne, navnlig ved at der dæmmes op for tilstrømningen af irregulære migranter.

Kommissionen vil fortsætte sin indsats for at sikre hurtig og effektiv gennemførelse af EU’s og Tyrkiets fælles handlingsplan. Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af den fælles handlingsplan nøje og jævnligt aflægge rapport om den.



TILLÆG

Liste over øjeblikkelige planlagte prioriteter og mulige projekter under Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet

Prioritet 1:    Opfyldelse af basale behov

1.1 Humanitær bistand

Al humanitær bistand vil blive administreret og ydet i fuld overensstemmelse med de humanitære principper og den europæiske konsensus for humanitær bistand.

Mål: At opfylde de mest hastende humanitære behov i de fem prioriterede sektorer: fødevarer og andre fornødenheder, sundhed, beskyttelse, husly, vand, sanitet og hygiejne og undervisningsforanstaltninger.

Potentielle projekter

EU's nuværende humanitære indsats omfatter navnlig ordninger for overførsel af ressourcer, der gennemføres af et relativt stort antal partnere og er koncentreret omkring behov for fødevarer og andre fornødenheder, beskyttelse, sundhed og foranstaltninger, der skal muliggøre undervisning i Tyrkiet. Disse ordninger for overførsel af ressourcer kunne udvides, således at de kommer til at omfatte 1 mio. mennesker.

Tiltag til etablering af et nødsikkerhedsnet: en ordning for overførsel af ressourcer med en lang række formål og med en tilgang til basale behov (herunder mht. fødevarer og andre fornødenheder, husly m.m.) for at modvirke de pushfaktorer, der tvinger flygtningene til at søge nye værtslande. Dette system vil gøre det muligt for flygtningene at opfylde deres basale behov på en værdig måde, herunder mht. fødevarer og andre daglige fornødenheder.

Man skal fortsætte med at yde naturaliebistand og etablere et vidtrækkende beskyttelsessystem (fonde for særlige behov, sagsstyring, retshjælp, henvisning, oplysning samt programmer vedrørende beskyttelse af børn og kønsbaseret vold) og sammenkobling af nødhjælp, genopbygning og udvikling (LRRD).

Målgruppe: Målgruppen er det store antal sårbare flygtninge - hovedsageligt syrere - i Tyrkiet. Det skønnes, at den humanitære bistand skal nå ud til op mod 1 mio. flygtninge.

Prioritet 2:    Socioøkonomisk støtte

2.1 Uddannelse

På trods af den nuværende indsats er der stadig 400 000 børn, som ikke er indskrevet i skoler for skoleårene 2015/16 og 2016/17. Hertil kommer, at der ydes meget lidt støtte til at lette adgangen til ungdomsuddannelser, navnlig erhvervsuddannelser, og næsten ingen støtte med henblik på at give unge flygtninge adgang til videreudgående uddannelser.

Mål: At sikre, at alle syriske børn får adgang til grundskoleuddannelse (400 000 børn skal genindskrives i skoler for skoleårene 2015/16 og 2016/17); adgang til ungdomsuddannelser, navnlig erhvervsuddannelser og adgang til videregående uddannelser.

Potentielle projekter:

Støtte alle børns adgang til uddannelse

Støtte adgang til ungdomsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser og lærlingeuddannelser

Støtte indskrivning i uddannelsesinstitutioner og forebygge skolefrafald, herunder om nødvendigt gennem sprogundervisning

Støtte adgang til videregående uddannelser

Støtte tilpasning af uddannelserne til arbejdsmarkedsbehovene

Etablering af uddannelsesfaciliteter i regioner, der er berørt af betydelige demografiske ændringer som følge af tilstrømningen af flygtninge.

Målgruppe: Børn og unge flygtninge, med særligt fokus på piger.

2.2: Adgang til arbejdsmarkedet

Der bør ydes bistand til at hjælpe flygtninge til at udnytte jobmuligheder, der opstår med den nye lovgivning om adgang til arbejdsmarkedet for flygtninge, herunder gennem opgradering og tilpasning af kompetencer og færdigheder. Dette kunne give dem effektive incitamenter til at tage et arbejde og samtidigt blive et aktiv for den tyrkiske økonomi.

Mål: Adgang til beskæftigelse, selvstændig beskæftigelse og etablering af virksomheder, navnlig mikrovirksomheder.

Potentielle projekter:

Støtte til gennemførelse af analyse af arbejdsmarkedsbehov

Ydelse af individualiseret vejledning og rådgivning

Støtte til opgradering af færdigheder og kompetencer, navnlig gennem uddannelse og efteruddannelse

Etablering af ordninger for kvalifikationsækvivalens

Støtte til iværksætteri, herunder gennem mikrokreditordninger.

Målgruppe: Voksne flygtninge, med særligt fokus på de mindst kvalificerede.

2.3: Sundhedspleje og social inklusion

Primær sundhedspleje, fysisk genoptræning/pleje efter operationer for personer, der er kvæstet i krig, samt reproduktiv sundhed og mental sundhed er områder med meget få ressourcer. Lokalcentre gør det muligt at etablere effektiv retshjælp, beskyttelse og administrativ vejledning, uddannelsestiltag for kvinder, ikkeformaliseret uddannelse for små børn, medicinsk rådgivning og henvisninger til læger og hospitaler med henblik på behandling.

Mål: Adgang til sundhedspleje; adgang til basale grundlæggende tjenester.

Potentielle projekter:

Ydelse af sundhedspleje

Ydelse af psykiatrisk og psykologisk hjælp

Støtte adgang til basale sociale tjenester, herunder administrativ og juridisk rådgivning

Etablering af sundhedsinfrastrukturer og sociale infrastrukturer.

Målgruppe: Flygtninge, personer fra værtssamfund, med fokus på de mest sårbare.

2.4: Infrastrukturer i lokalsamfund

Langt størstedelen af flygtningene (85 %) lever uden for de eksisterende 25 lejre, som rummer ca. 250 000 mennesker. Denne tilstrømning af mennesker i landets mindst udviklede områder har sat de lokale infrastrukturer i visse landsbyer under et meget stort pres, navnlig med hensyn til adgangsveje, vandforsyning, kloakering og spildevandsrensning samt forvaltning af fast affald. Hertil kommer, at de sociale tjenester til flygtningene om nødvendigt også bør ydes til lokalsamfundene for at begrænse en fjendtlighed, der allerede er ved at opstå.

Mål: Begrænse indvirkningen på de lokale infrastrukturer af tilstrømningen af flygtninge.

Potentielle projekter:

Støtte istandsættelse, opgradering eller opførelse af lokale kommunale infrastrukturer, navnlig i forbindelse med forvaltning af vandforsyning, affald, bytransport og kommunale tjenester.

Målgruppe: Flygtninge og indbyggere fra værtssamfundene.

Prioritet 3:    Støtte til de nationale og lokale myndigheder for at adressere konsekvenserne af flygtningenes tilstedeværelse i Tyrkiet

3.1: Håndtering af migrationsstrømme

De regionale og lokale myndigheder, som har det administrative ansvar for at tage imod flygtninge, der ikke opholder sig i lejrene, har også behov for at øge deres kapacitet og for operationel støtte. Hertil kommer, at de nationale myndigheder, der har ansvar for registrering af flygtninge og migrationsforvaltning, også står over kapacitetsproblemer, som skal løses.

Mål: Forbedre kapaciteten hos de lokale, regionale og nationale myndigheder, hvad angår forvaltningen af flygtninge og migranter.

Potentielle projekter:

Kapacitetsopbygning, hvad angår migrationsforvaltning

Levering af relevant udstyr.

Målgruppe: Lokale, regionale og nationale myndigheder.

(1)

Som det var tilfældet i den første rapport om gennemførelsen af den fælles handlingsplan, viser disse figurer kun indrejser i Grækenland fra Tyrkiet, eftersom de udgør mere end 99 % af de samlede indrejser.

(2)

Ifølge IOM omkom 244 migranter i perioden fra den 1. til den 28. januar 2015 i Ægæerhavet.

(3)

 Antallet af registrerede syriske flygtninge som meddelt af det tyrkiske udenrigsministerium den 3. februar.

(4)

Ifølge den græsk-tyrkiske protokol om tilbagetagelse har den stat, der modtager en anmodning, højst 75 dage til at besvare en tilbagetagelsesanmodning. Hvis der indgås en aftale, skal tilbagetagelsen finde sted inden for højst 15 dage. Der fastsættes med denne tilbagetagelsesprotokol en forenklet procedure, hvorved den stat, der modtager en anmodning, bør tilbagetage en person, der anholdes i et grænseområde, senest en uge efter, at der er givet meddelelse om anholdelsen.

(5)

I henhold til tyrkisk lovgivning er det kun personer, der er flygtet fra Syrien, der som gruppe automatisk opnår beskyttelse ved registrering. Statsborgere fra andre lande skal indgive individuelle ansøgninger og opnå flygtningestatus efter en screening og afgørelse, der træffes af Generaldirektoratet for migrationsforvaltning.

Top

Bruxelles, den 10.2.2016

COM(2016) 85 final

BILAG

til

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om status for gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration

Statusrapport for Grækenland


Grækenland – statusrapport

Anbefalinger december 2015

Status

Hotspotområder

Grækenland skal færdiggøre opførelsen af hotspots på Lésvos, Leros og Khíos i overensstemmelse med den planlagte tidsplan. Bygningsarbejderne på Kos skal igangsættes straks, og der skal findes en placering på Sámos med henblik på at etablere et hotspot inden udgangen af januar.

✓Det går fint fremad med arbejdet i hotspotområderne på Lésvos (udvidelse), Leros, Khíos og Sámos. Ifølge regeringens meddelelse af 31. januar 2016, burde det være afsluttet inden Det Europæiske Råds møde i februar 2016. Efter et interministerielt møde under ledelse af premierminister Tsipras, vil den græske hær nu stå for lederskabet, navnlig med hensyn til at færdiggøre byggearbejdet og overtage ansvaret midlertidigt i hotspottene.

✓ Det nationale udbud om de tjenesteydelser, der er nødvendige for driften af hotspottene, er endnu ikke afsluttet. I mellemtiden vil disse tjenester blive leveret af den græske hær.

X Den græske hær har valgt den tidligere lejr i Pyli som lokalitet for hotspottet på Kos og har indledt anlægsarbejdet. De græske myndigheder bør afslutte arbejdet på det valgte sted, så hotspottet bliver funktionsdygtigt hurtigst muligt.

Grækenland skal i samarbejde med Europa-Kommissionen, EU-agenturerne og UNHCR optimere organiseringen af hotspottene baseret på en evaluering af behovene fra ø til ø og med udgangspunkt i resultaterne af det fælles pilotprojekt for forskellige organer. I den forbindelse bør der etableres et struktureret system for ilandsætning ved officielle ilandsætningspunkter og for transport til hotspottene.

✓Rammeretsakten (i form af en ændring af lov nr. 3907/2011) vedrørende hotspottenes etablering og koordinationsmekanismer er klar til at blive vedtaget i Parlamentet i anden uge af februar 2016.

✓Når rammeretsakten er blevet vedtaget, vil standardprocedurer blive vedtaget ved en interministeriel beslutning, som vil definere roller og procedurer i forvaltningen af hotspottene. Denne beslutning er udarbejdet og forventes at blive vedtaget inden Det Europæiske Råds møde.

✓Frontex har indsat kystvagthold ved Lésvos, Khíos og Sámos. På Leros foregår ilandsætningsprocedurerne allerede på en mere kontrolleret måde.

✓På kort sigt har hæren påtaget sig ansvaret for koordinering af transport af migranter fra ilandsætningsstederne til registreringscentrene og fra registreringscentrene til havnene.

X Et tilstrækkeligt antal busser bør hurtigt stilles til rådighed for at opgradere ilandsætningssystemet på øerne yderligere. Med henblik herpå bør medlemsstaterne hurtigt reagere på anmodningen om busser under EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

X Der bør sørges for transport af de personer, der ikke har behov for international beskyttelse, fra hotspotområderne og direkte til tilgængelige detentionsfaciliteter.

På grundlag af en behovsanalyse skal medlemsstaterne stille de nødvendige eksperter til rådighed med henblik på at sikre en fuldstændig etablering af hotspottene, så snart byggearbejderne er afsluttet. Grækenland skal til gengæld sikre, at der indsættes et tilstrækkeligt antal teamledere, og at der er tilstrækkeligt med sikkerhedspersonale i hotspotområderne.

X Det græske politi bør øge sin tilstedeværelse i hotspotfaciliteterne for at garantere sikkerheden i faciliteterne og for det personale, som agenturerne har indsat.

X Frontex og EASO øgede deres tilstedeværelse (p.t. henholdsvis 461 og 13 medarbejdere), men bør yderligere øge antallet, når hotspottene er helt på plads.

X Medlemsstaterne har ikke stillet et tilstrækkeligt antal eksperter til rådighed (se meddelelsen).

X Grækenland bør afslutte processen med at tilvejebringe holdledere.

Grækenland skal - uden yderligere forsinkelser og ved hjælp af de fremskyndede/forenklede procedurer, der gives mulighed for i direktiv 2004/18/EF og 2014/24/EU på grund af "hastende omstændigheder" eller "tvingende grunde" - indkøbe de nødvendige fingeraftryksmaskiner.

Hvad angår registrering (Eurodac):

✓EASO har bestilt de første af 25 enheder til optagelse af fingeraftryk, og de vil snart blive taget i brug i hotspotområderne. Yderligere 65 enheder er bestilt og forventes at blive leveret i tredje uge af februar 2016.

✓Det græske politi har anskaffet 6 enheder til optagelse af fingeraftryk, som er blevet indsat på Lésvos.

✓Andelen af personer, som får optaget fingeraftryk, steg fra 8 % i september til 78 % i januar. Grækenland bør sikre fuld registrering af alle irregulære migranter.

X eu-LISA aflagde et teknisk besøg i Grækenland med henblik på at vurdere situationen og de tekniske behov i forbindelse med tilslutningen af Eurodacenhederne til IT-netværket og den centrale servers kapacitet, og der blev draget følgende konklusioner: De græske myndigheder bør med støtte fra eu-LISA hurtigt øge de centrale serveres kapacitet for at kunne støtte registreringssystemet og dataene fuldt ud.

IT-systemerne skal opdateres, for det første med henblik på at indføre et fuldt udbygget automatisk fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS) og dernæst sikre, at der etableres forbindelser mellem nationale databaser, EU-databaser og internationale databaser, således at der bliver mulighed for at foretage en fuldstændig kontrol af ankomne migranter ved hjælp af databaserne i Schengeninformationssystemet (SIS) II/Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter.

Hvad angår sikkerhedskontrol:

✓I hotspottene er der rent teknisk adgang til terminaler, som gør det muligt at søge i både den nationale politidatabase over tredjelandsstatsborgere og SIS-, Interpol- og Europoldatabaser.

✓Der er anmodet om adgang til Europols database med henblik på sikkerhedskontrol.

✓Det fælles automatiske adgangssystem til de relevante sikkerhedsrelaterede databaser (nationale databaser, SIS og Interpol), som udvikles af det græske politi, bør testes og indføres i alle hotspots.

X Der skal sikres systematisk kontrol og relevant opfølgning i forhold til disse databaser. Et fuldt udbygget automatisk fingeraftryksidentifikationssystem skal videreudvikles.

 

Grækenland skal med støtte fra Europa-Kommissionen og EU-agenturerne definere behovene for kulturformidlere/tolke og styrke deres tilstedeværelse i hotspottene.

X De græske myndigheder bør fastsætte behovet for kulturmæglere/tolke.

X De græske myndigheder bør for at kunne levere tolkning med kort varsel oprette en pulje af tolke, eventuelt gennem en rammekontrakt.

Koordineringen skal forbedres yderligere ved at gøre systematisk og effektiv brug af de koordinationsmekanismer, der er blevet indført. De udpegede koordinatorer for øerne skal tildeles beføjelser i form af særlige mandater til at koordinere alle relevante statslige og ikkestatslige aktører, der opererer i hotspotområder.

✓Udkastet til retsakt om oprettelse af hotspottene er klar til at blive vedtaget i anden uge af februar 2016 og indeholder særlige bestemmelser om udpegelse af hotspotkoordinatorer, politikoordinatorer og særlige koordinatorer til at varetage forbindelserne med alle de interessenter, der er involveret i hotspotproceduren.

✓På grundlag af regeringens meddelelse den 31. januar 2016 efter et interministerielt møde med premierminister Alexis Tsipras, er der udpeget midlertidige koordinatorer fra hæren for hvert hotspotområde.

X Når den nye lovgivning er på plads, skal de græske myndigheder hurtigt følge den relevante procedure med henblik på at udpege de faste koordinatorer for hotspottene, der er fastsat i den nyligt vedtagne lovgivning.

Europol skal styrke sin tilstedeværelse i Grækenland og indgå operationelle aftaler med de græske myndigheder med henblik på at støtte dem i bekæmpelsen af menneskesmugling. Støtten bør omfatte iværksættelse af finansielle undersøgelser, en indsats mod dokumentforfalskning og bedre udnyttelse af netværk af indvandringsforbindelsesofficerer i tredjelande som kilder til relevante oplysninger.

✓Europolforbindelsesofficerer er i øjeblikket kun til stede på Lésvos samt i EU's regionale taskforce i Piræus.

✓Frontex har indsat specialiserede dokumenteksperter i alle hotspotområderne sammen med særligt udstyr til afsløring af falske dokumenter.

✓Det græske politi har besluttet at anvende et nyt registreringsdokument, som fra nu af indeholder sikkerhedsfeatures, i alle hotspots. De relevante eksperter er blevet enige om dette dokument, som skal anvendes overalt ved udgangen af februar.

X Desuden bør Grækenland anskaffe mere udstyr til afsløring af dokumentfalsk. Der bør indgives en anmodning om finansiering.

X De græske myndigheder skal sikre passende opfølgning på tilfælde, hvor man har afsløret falske dokumenter, og styrke retshåndhævende operationer på øerne for at begrænse menneskesmuglingsaktiviteterne.

Det græske politi skal tilbyde uddannelse i identifikation af forfalskede dokumenter til de politifolk, der er placeret i hotspottene.

X Stadig under behandling.

Omfordeling

Informationsformidlingen til flygtningene om omfordelingsprogrammet skal intensiveres, bl.a. ved at øge tilstedeværelsen af medarbejdere fra den græske asyltjeneste og EASO i hotspottene samt ved at fremstille og distribuere informationsmateriale til personer, der potentielt kan blive omfattet af en omfordeling, om omfordelingsprocessen samt deres rettigheder og forpligtelser i den forbindelse. Medlemsstaternes forbindelsesofficerer bør formidle oplysninger til personer, der kommer i betragtning til omfordeling, om bestemmelseslandet for omfordelingen, herunder dets asyl- og modtagelsessystemer.

✓ Asyltjenesten er aktiv på Lésvos. Den har derudover for nyligt åbnet et kontor på Sámos, og EASO har indsat eksperter til formidling af oplysninger og er begyndt at distribuere informationsfoldere.

X Asyltjenesten og EASO bør indsætte eksperter i alle hotspots så snart anlægsarbejdet er afsluttet.

X Flere medlemsstater bør udarbejde informationspakker til personer, der skal omfordeles (kun 2 medlemsstater (Irland og Portugal) har gjort dette).

X Der bør systematisk gives information til migranter om deres rettigheder som asylansøgere og mulige kandidater til omfordelingsordningen i alle hotspots.

Kapaciteten til at registrere og behandle asylansøgninger skal forøges betydeligt. Med henblik på dette påtænker den græske asyltjeneste at ansætte yderligere 40 medarbejdere medio februar, hvilket vil styrke dens kapacitet, så den kan registrere 100-120 ansøgninger om dagen. Der er behov for en yderligere udvidelse af medarbejderstaben for at dække det øgede behov for registrering.

✓EASO støtter de græske myndigheders indsats på Lésvos og Sámos for at screene nationaliteten af de mennesker, som ansøger om omfordeling.

✓Der vil blive ansat 37 personer senest i april og yderligere (op til) 40 personer i juni 2016. De resterende stillinger vil blive besat i januar 2017. Den nødvendige finansiering sikres gennem nødfinansiering fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden.

X Grækenland og EASO bør sammen med Kommissionen undersøge mulighederne for at øge omfordelingskapaciteten i et hurtigere tempo.

Medlemsstaterne skal reagere betydeligt hurtigere på anmodninger om omfordeling fra de græske myndigheder (og afstå fra at foretage uforholdsmæssigt mange ad hoc-kontroller i Grækenland).

X På nuværende tidspunkt overstiger antallet af ansøgere til omfordeling antallet af konkrete tilsagn om pladser fra medlemsstaterne.

X Medlemsstaterne reagerer også fortsat langsomt på anmodninger om omfordeling, og dette er delvis skyld i, at en betydelig del af ansøgerne trækker sig fra omfordelingsprocessen

X Medlemsstaterne giver ikke tilstrækkelige oplysninger på forhånd om deres omfordelingsplanlægning til at gøre det muligt for de græske myndigheder at gøre processen mere effektiv.

X Flere medlemsstater anmoder om systematisk gennemførelse af sikkerhedssamtaler.

Medlemsstaterne skal øge antallet af tilsagn inden for rammerne af omfordelingsprogrammet betydeligt.

X Utilstrækkelige tilsagn og antal omfordelte personer (se bilag 4).

Yderligere foranstaltninger efter vedtagelsen af meddelelsen i december

I alt 34 ansøgere om omfordeling er forsvundet, og 88 har trukket deres ansøgning tilbage siden ordningens begyndelse (tal fra den 1. februar).

X Grækenland bør sikre, at ansøgere om omfordeling er samlet i særlige faciliteter, hvor man kan følge deres sager nøje.

X Medlemsstaterne bør i samarbejde med EASO udvikle målrettede informationspakker til ansøgere om omfordeling, efter at de har fået besked om deres bestemmelsesland.

Ingen uledsagede mindreårige er blevet overført siden omfordelingsprocessen startede.

X Grækenland bør udarbejde særlige procedurer for overførsel af uledsagede mindreårige.

X Medlemsstaterne bør give tilsagn om særlige pladser til uledsagede mindreårige.

Nogle medlemsstater har anvendt andre kriterier end dem, der er fastsat i Rådets afgørelse, til at afvise omfordelingssager.

X Medlemsstaterne bør udelukkende anvende de kriterier, der er fastsat i Rådets afgørelse, når de giver afslag på anmodninger om omfordeling. Især bør der ikke gives afslag på anmodninger om omfordeling af årsager, som knytter sig til medlemsstaternes ønsker angående profilerne for de ansøgere, der skal omfordeles.

Tilbagesendelse

De græske myndigheder skal udforme en klar strategi for tvangsmæssige tilbagesendelser, hvori man kortlægger, hvilke prioriterede tredjelande man skal indgå aftaler med, og angiver manglerne ved tilbageholdelsessystemet. Grækenland skal strømline sine administrative procedurer for at give mulighed for en hurtig tilbagesendelse.

✓Grækenland anvender en forenklet procedure til at træffe afgørelse om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der ikke har ret til beskyttelse.

X Grækenland bør sammen med Frontex som en prioritet fastlægge og iværksætte en klar operationel plan for tilbagesendelse og tilbagetagelse, baseret på en klar planlægning og behovsvurdering fra Grækenlands side, der efter behov yder støtte til alle elementerne i gennemførelsen af tilbagesendelsen.

X Grækenland bør gøre fuld brug af de muligheder, som den græske lovgivning giver i overensstemmelse med direktivet om tilbagesendelse, med henblik på at tilbageholde irregulære migranter i op til de maksimalt tilladte 18 måneder for at undgå, at tilbageholdelsen ophører inden effektiv tilbagesendelse.

X Grækenland bør tilskyndes til at gøre fuld og hurtig brug af mulighederne for at opnå støtte fra EU-finansierede programmer for tilbagesendelse, navnlig Eurint, netværket vedrørende det europæiske reintegrationsinstrument og EURLO.

Grækenland skal forbedre systemerne for tvangsmæssig og frivillig tilbagesendelse og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de tilgængelige midler fra det nationale program inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden straks udnyttes (herunder nødhjælp fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed).

✓Et nødprogram for støttet frivillig tilbagevenden er blevet finansieret under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og har givet i alt 1 000 migranter mulighed for at vende frivilligt tilbage. Hidtil har over 1 400 migranter registreret sig med henblik på frivillig udrejse. Det skønnes, at antallet af frivilligt udrejste snart vil nå op på 1 005 personer.

X Udbudet om det nye program for støttet frivillig tilbagevenden, der skal finansieres under det nationale program inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, bør afsluttes snarest muligt.

X Et nødprogram for tvangsmæssig tilbagesendelse (der skal gennemføres af det græske politi) er blevet finansieret under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden. Udbudet om transport (levering af billetter) i forbindelse med tvangsmæssige tilbagesendelser via kommercielle flyvninger er i gang og skal færdiggøres hurtigst muligt.

De græske myndigheders tilbagesendelsesaktiviteter skal i højere grad være fokuseret på de nationaliteter, der er mest relevante i forbindelse med hotspotområderne (pakistanere, men også afghanere, iranere og bangladeshere) i stedet for det nuværende fokus på statsborgere fra Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

X Se ovenfor med hensyn til en operationel plan. En sådan plan bør tage højde for de nationaliteter, der i øjeblikket ankommer til Grækenland i forbindelse med irregulære migrationsstrømme, og som ikke kategoriseres som flygtninge.

 

Migranterne skal have oplysninger om støttet frivillig tilbagevenden, allerede mens de opholder sig i hotspotområderne. Man kan også overveje at gennemføre en informationskampagne i områder tæt på grænsen til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

✓Den Internationale Organisation for Migration har oprettet særlige kontorer på Lésvos.

X I andre hotspots og i Athen bør der hurtigst muligt oprettes særlige ankomststeder for migranter, der returneres fra Idomeni, således at de kan blive tilbudt muligheden for støttet frivillig tilbagevenden.

X Den Internationale Organisation for Migration bør være til stede i alle detentionsfaciliteter i Grækenland for at tilbyde muligheden for støttet frivillig tilbagevenden til migranter, der skal sendes tilbage.

Europa-Kommissionen skal med støtte fra medlemsstaterne yderligere intensivere sit samarbejde med tredjelande for at sikre en nemmere tilbagetagelse af migranter, der ikke har ret til international beskyttelse. Dette omfatter ligeledes yderligere bestræbelser for at sikre Tyrkiets tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere.

✓Resultaterne af de seneste drøftelser med de pakistanske myndigheder blev godkendt af det blandede tilbagetagelsesudvalg. Da det er en prioritet, er det nu vigtigt konkret at bekræfte dette positive skridt med nye flyvninger fra Grækenland til Pakistan i de kommende uger.

X De græske myndigheder skal øge deres indsats, navnlig ved at fremskynde tilbagetagelsesanmodningerne til Tyrkiet og minimere risikoen for, at migranter forsvinder under proceduren. Tyrkiet bør også samarbejde tættere med de græske myndigheder, således at antallet af migranter, der godkendes til tilbagetagelse og faktisk tilbagetages, stiger væsentligt (ud af 5 148 anmodninger, som blev godkendt af Tyrkiet i 2015, er kun 8 personer tilbagetaget).

X Frontex bør med bistand fra medlemsstaterne støtte Grækenland i forbindelse med rettidig indgivelse af anmodninger om tilbagetagelse til Tyrkiet og transport af migranter fra det sted, hvor de er anholdt og/eller tilbageholdt, til et af de tre afrejsesteder, der er aftalt i den græsk-tyrkiske protokol.

X Grækenland bør overveje at opfordre Tyrkiet til at udpege en forbindelsesofficer, der skal udstationeres i Grækenland med henblik på at lette anmodninger om tilbagetagelse.

X Grækenland bør sikre, at de migranter, som er godkendt til tilbagetagelse af Tyrkiet, er fysisk til rådighed (om nødvendigt ved hjælp af rettidig tilbageholdelse med henblik på udsendelse).

Frontex skal sikre, at der ved fælles tilbagesendelsesflyvninger foretages regelmæssige mellemlandinger i Grækenland for at udføre tilbagesendelsesoperationer.

X Frontex har erklæret sig villig til, med støtte fra medlemsstaterne, at koordinere og støtte alle fælles tilbagesendelsesaktioner med mellemlandinger i Grækenland. De græske myndigheder skal rapportere deres specifikke behov til Frontex regelmæssigt og rettidigt, således at fælles tilbagesendelsesoperationer kan planlægges og gennemføres.

Forholdene i centrene for personer, der skal sendes tilbage, skal forbedres hurtigst muligt.

✓De græske myndigheder arbejder på en rammekontrakt for 2016-2018 om levering af restaurationstjenesteydelser til de lukkede centre for personer, der skal sendes tilbage. På grundlag af lovbestemmelser vedtaget den 29. januar 2016 har det græske politi påtaget sig at levere fødevarer indtil den pågældende aftale er på plads.

X Ud over restaurationstjenesteydelser bør man om nødvendigt og navnlig på øerne modernisere visse lukkede faciliteter for personer, der skal sendes tilbage, og vedligeholde dem ordentligt, således at de kan udgøre passende indkvartering for migranter i overensstemmelse med relevante EU-standarder.

Europa-Kommissionen skal med støtte fra medlemsstaterne intensivere sit samarbejde med tredjelande yderligere for at lette tilbagetagelsen af migranter, der ikke har ret til international beskyttelse, herunder gennem målrettet brug af trustfonden for Afrika.

✓De blandede tilbagetagelsesudvalg med Tyrkiet og Pakistan blev afholdt henholdsvis den 19. januar og den 2. februar 2016. Kommissionen har besøgt Afghanistan og vil besøge Nigeria for at drøfte tilbagetagelse.

Forbedring af grænseforvaltningen

De græske myndigheder og Frontex skal hurtigt definere de operationelle detaljer vedrørende indsættelse af Frontex-medarbejdere ved den græske nordgrænse.

✓Frontexoperationen ved den græske nordgrænse er i gang. Operationen bør hurtigt opskaleres.

X Grækenland bør dog udpege holdledere og færdiggøre kontorlokaler, således at Frontexmedarbejderne kan være fuldt funktionsdygtige på stedet.

✓Frontex vil hjælpe de græske myndigheder med at bekræfte, om tredjelandsstatsborgere er registreret i de relevante databaser samt deres identitet.

Ud over den hurtige Poseidonindsats ved De Ægæiske Øer bør medlemsstaterne straks stille medarbejdere og udstyr til rådighed for at sikre, at de behov, som Grækenland og Frontex har identificeret, opfyldes fuldt ud.

✓Den hurtige Poseidonindsats ved De Ægæiske Øer blev indledt den 28. december 2015. Der er i øjeblikket indsat 775 gæstemedarbejdere i operationen (243 besætningsmedlemmer, 248 medarbejdere til optagelse af fingeraftryk, 53 screeningeksperter, 30 specialiserede dokumenteksperter, 75 tolke, 16 debriefingeksperter, 8 Frontex-støttemedarbejdere, 31 holdledere, 71 koordinatorer).

X Medlemsstaternes tilsagn er nået op på 83 % af, hvad der er nødvendigt.

Modtagelseskapacitet

Grækenland skal hurtigt afslutte arbejdet med at skabe alle 7 000 pladser på alle fem hotspotøer.

✓Pladserne i hotspottene bør være til rådighed sideløbende med færdiggørelsen af anlægsarbejdet.

Grækenland skal forbedre modtagelsen af sårbare grupper, navnlig uledsagede mindreårige.

✓UNICEF, UNHCR og Red Barnet har startet et pilotprojekt på Kos, Lésvos og Idomeni for at yde målrettet pleje til mindreårige. Det er meningen, at projektet også skal udvides til at omfatte Sámos og Leros.

✓I alle hotspots er der planlagt medicinsk screening som et sidste skridt i registreringsproceduren.

X Grækenland bør oprette særlige faciliteter til indkvartering af mindreårige og andre sårbare grupper, efter at de er overført fra øerne.

Der skal findes flere strukturelle løsninger vedrørende levering af fødevarer og andre basale behov i modtagelsesfaciliteterne.

✓De græske myndigheder arbejder på en rammekontrakt for 2016-2018 om levering af cateringydelser til modtagelsesfaciliteterne.

Grækenland skal fortsat øge sin modtagelseskapacitet i overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet på mødet for lederne på Vestbalkan.

✓Ud over de 7 181 pladser, som på nuværende tidspunkt findes i midlertidige og langfristede faciliteter på de østlige øer i Det Ægæiske Hav, har Grækenland 10 447 indkvarteringspladser på fastlandet. Derfor er det samlede antal eksisterende modtagelsespladser i Grækenland på nuværende tidspunkt 17 628.

For så vidt angår de 10 447 pladser på fastlandet:

er der 1 840 pladser til rådighed i modtagelsesfaciliteterne i første linje

er der 1 190 pladser til rådighed i modtagelsesfaciliteterne i anden linje til personer, som ansøger om international beskyttelse

er der 5 707 pladser til rådighed i centre for personer, der skal sendes tilbage

er der 110 pladser til rådighed i en særlig åben facilitet for migranter i programmet for støttet frivillig tilbagevenden

er der 1 600 pladser til rådighed i midlertidige faciliteter ved grænsen mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Herudover har UNHCR undertegnet en gennemførelsesaftale med NGO "Praksis". Der er fundet 14 950 pladser under kuponordningen.

Følgende kapacitet forventes at blive tilgængelig i den nærmeste fremtid:

Ifølge repræsentanter for det græske forsvar vil der senest den 15. februar være en yderligere modtagelseskapacitet på 1 500 pladser ved Diavata og yderligere 1 500 pladser ved Schistos. Denne kapacitet vil med tiden blive øget til 4 000 pladser i begge lejre (i alt 8 000 pladser). Grækenland har indgivet en anmodning om nødfinansiering til indkøb af 1 150 præfabrikerede huse til disse faciliteter. Evalueringen er langt fremme og der kan indgås kontrakt i den anden uge af februar 2016. Indtil disse præfabrikerede huse er bestilt og anbragt på de nye lokaliteter, agter de græske myndigheder at opstille opvarmede telte ved disse faciliteter.

X For at leve op til deres tilsagn i erklæringen fra lederne på Vestbalkan bør de græske myndigheder udvide deres modtagelseskapacitet yderligere med henblik på at nå målet på i alt 30 000 pladser til indkvartering af irregulære migranter og personer, som ansøger om international beskyttelse, herunder omfordelte personer. UNHCR bør desuden fortsat indgå gennemførelsesaftaler med henblik på at nå målet på 20 000 pladser under udlejningsordningen.

X Der forventes et svar på brevet fra kommissær Dimitris Avaramopoulos om afklaring af den nuværende situation (lokaliteter, kapaciteter og belægningsgrader).

Medlemsstaterne bør straks reagere på EU-civilbeskyttelsesmekanismens anmodning om bistand.

X Kun 9 medlemsstater har tilbudt bistand i forbindelse med EU's civilbeskyttelsesmekanisme.

Top

Bruxelles, den 10.2.2016

COM(2016) 85 final

BILAG

til

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration

Statusrapport for Italien


Statusrapport for Italien

Henstillinger i december 2015

Status

Hotspotcentre

Hotspotcentrene i Pozzallo og Villa Sikania/Porto Empedocle skal åbnes inden udgangen af 2015. Moderniseringsarbejderne på yderligere hotspotcentre skal ligeledes iværksættes, således at de er klar inden udgangen af februar 2016.

✓ Lampedusa er åbent og operationelt siden oktober 2015 og Pozzallo siden den 19. januar 2016.

X Trapani blev erklæret åbent i december 2015, men der skal stadig foretages noget bygningsarbejde og indføres passende procedurer, før det kan anses for fuldt operationelt. Arbejdet ventes afsluttet den 20. februar 2016.

X Der arbejdes stadig på Taranto-centret. De italienske myndigheder venter arbejdet afsluttet ved udgangen af februar.

X Der er ikke lagt klare planer for indretningen af Augusta og Porto Empedocle. Det er afgørende, at der åbnes flere faciliteter med henblik på at håndtere sommermånederne.

✓ For at støtte proceduren for bestemmelse af ilandsætningsstedet efter eftersøgning- og redningsaktioner er der oprettet direkte kontakt mellem indenrigsministeriet og det internationale koordinationscenter via Frontex' operationelle koordinator i Pratica di Mare.

✓ Med hjælp fra Kommissionen, Frontex, Europol, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), Den Internationale Organisation for Migration (IOM) og UNHCR har indenrigsministeriet udarbejdet standardprocedurer, der beskriver aktiviteterne i hotspotcentrene og deres logiske rækkefølge, og den 8. februar 2016 blev der sendt en konsolideret udgave af disse procedurer til indenrigsministeriet.

De italienske myndigheder bør straks træffe foranstaltninger for at øge tilstedeværelsen af læger i hotspotcentrene med henblik på at give mulighed for hurtigere at afvikle screenings- og fingeraftrykskøerne og reducere den samlede tid, som en migrant bruger til at gennemføre alle trin/formaliteter i det pågældende hotspotcenter.

✓ Kravet om, at der døgnet rundt skal være en lægelig tilstedeværelse, er indført i standardprocedurerne for hotspotcentre.

X De italienske myndigheder skal sikre, at der i alle åbne og kommende hotspotcentre rent faktisk er en lægelig tilstedeværelse døgnet rundt. Denne tilstedeværelse skal styrkes, så det er muligt at øge antallet af skranker til screening og optagelse af fingeraftryk med henblik på at afkorte den tid, det tager migranter at gennemføre alle trin/formaliteter i hotspotcentrene.

De italienske myndigheder bør ligeledes fremskynde yderligere foranstaltninger, også på det lovgivningsmæssige plan, for at sikre en mere solid retlig ramme for udførelsen af aktiviteterne i hotspotcentrene og navnlig give mulighed for at bruge tvang for at tage fingeraftryk og indføre bestemmelser om længerevarende frihedsberøvelse af de migranter, der modsætter sig at få taget deres fingeraftryk. Målet om, at 100 % af de ankomne migranter skal have taget deres fingeraftryk, skal nås hurtigst muligt.

✓ Andelen af optagne fingeraftryk som indberettet af de italienske myndigheder, IOM og Frontex er næsten oppe på 100 % for de seneste ilandsætninger ved operationelle hotspotcentre (samlet set 87 % i januar).

✓ Indenrigsministeriet har indgivet en ansøgning om nødhjælpsmidler til at indkøbe flere fingeraftryksmaskiner og opdatere computersystemerne for at undgå dobbelt optagelse af fingeraftryk. Kommissionen vedtog afgørelsen om tildeling af støtten den 8. februar 2016.

X Man er på teknisk plan klar med et udkast til en lov, som skal forbedre den retlige ramme med hensyn til længerevarende frihedsberøvelse og præcisere procedurerne for optagelse af fingeraftryk (herunder, som en sidste udvej, forholdsmæssig magtanvendelse), som skal vedtages hurtigst muligt.

X Der kan ikke gives nogen uafhængig bekræftelse på, at der optages fingeraftryk af migranter, som sættes i land uden for hotspotfaciliteterne. Alle ilandsætninger bør foregå ved de udpegede og operationelle hotspotfaciliteter.

Europols tilstedeværelse ved hotspotoperationer skal udvides, forbedres og præciseres med henblik på at intensivere efterforskningen af menneskesmuglere. Der skal udstedes tydelige og standardiserede bestemmelser for det statslige italienske politi og de retlige myndigheder for at give mulighed for en meningsfyldt udveksling af (tidstro) oplysninger med Europol, både med medarbejdere, der skal indsættes på stedet, og gennem kontakt med hovedkvarteret i Haag via Siena, når dette er nødvendigt.

✓ Europols rolle er beskrevet i standardprocedurerne for hotspotcentre. Der er løbende kontakt mellem Europol, Kommissionen og politiet (indenrigsministeriet), herunder den nationale Europolenhed, for i højere grad at inddrage Europol i arbejdet på stedet med udgangspunkt i god praksis udviklet i samarbejde med anklagemyndigheder og en behovsvurdering foretaget af Kommissionen.

X Europols tilstedeværelse er indtil videre begrænset til en enkelt medarbejder, som er udsendt til EU's regionale taskforce i Catania. Med den formelle åbning af Det Europæiske Center for Menneskesmugling i Europol vil agenturet udsende endnu en medarbejder til Sicilien, men der er behov for flere ressourcer til at sikre Europols reelle og effektive tilstedeværelse.

IT-systemerne bør opdateres hurtigst muligt for at sikre, at der oprettes forbindelse mellem nationale og internationale databaser/EU-databaser, således at der er mulighed for en fuldstændig kontrol af de ankomne migranter i SIS II-/Interpols STLD-database.

✓ De italienske myndigheder har indtil videre forklaret, at kriminalpolitiet systematisk kontrollerer optagne fingeraftryk i det nationale automatiske fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS) og i Eurodac. Ved positive søgeresultater i AFIS/Eurodac, eller hvis migranterne er i besiddelse af legitimation, kontrolleres de nominelle data i det italienske politis centrale database (sistema di indagine – SDI). SDI er forbundet til SIS og Interpols database. De italienske myndigheder skal give flere oplysninger om forbindelsen til Interpols database.

X Der er stadig begrænset forbindelse mellem de forskellige databaser. Navnlig er der ingen direkte og automatisk forbindelse mellem registreringsprocessen (foglio notize) og SIS samt Europols og Interpols databaser. Denne forbindelse bør oprettes som en prioritet, så der er mulighed for systematisk kontrol.

X De italienske myndigheder skal sikre, at der foretages systematisk kontrol af ankomne migranter i de eksisterende databaser på nationalt, europæisk og internationalt plan (fingeraftryk: i AFIS og Eurodac, nominelle data: i SDI, SIS og Interpols database).

De italienske myndigheder bør fortsat forbedre deres system for overførsler fra hotspotområder til fastlandet, navnlig ved at udvikle et system med flytransport. Om nødvendigt kan det ske med støtte fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (det nationale program).

X Der vil blive åbnet et udbud for flytransport; det gennemgås af de italienske indkøbsmyndigheder (CONSIP). De italienske myndigheder bør sørge for hurtigt at afslutte proceduren.

Yderligere foranstaltninger, der er identificeret efter vedtagelsen af meddelelsen i december

Det er nødvendigt at vurdere behovene og udarbejde specifikke procedurer til at identificere og sørge for passende indkvartering af uledsagede mindreårige og andre sårbare personer, som efter at være blevet sat i land venter på at blive sendt videre gennem særlige modtagelsesfaciliteter og procedurer.

X Det bør sikres, at alle hotspotcentrene kan tilbyde særlig bistand samt råder over særlige faciliteter og specialuddannet personale til at håndtere mindreårige og sårbare personers behov.

Eftersom nogle ilandsætninger som følge af force majeure/dårlige havforhold fortsat vil finde sted uden for hotspotområderne, skal der indføres mobile ilandsætnings- og registreringsprocedurer.

X I januar blev der indgået en aftale mellem Italien og Kommissionen om oprettelse af et mobilt hotspothold til at håndtere ilandsætninger uden for åbne eller udpegede hotspotområder. Man bør hurtigt nå til enighed på teknisk plan, og Italien skal sørge for at stille ledigt personale og mobilt AFIS-udstyr til rådighed, så der kan foretages direkte optagning og kontrol af fingeraftryk på ilandsætningsstederne. Det mobile hotspothold bør være operationelt i midten af marts.

De italienske myndigheder bør undersøge, om der er behov for yderligere opgraderinger af hotspotfaciliteterne til at håndtere de kommende sommermåneder.

X De italienske myndigheder, Kommissionen og relevante agenturer bør foretage fælles besøg for at undersøge eventuelle yderligere behov for at styrke behandlingskapaciteten i hotspotcentrene forud for sommermånederne.

Omfordeling

For at sikre migranterne klare oplysninger om deres rettigheder og forpligtelser er man i øjeblikket i færd med at udarbejde en fælles vejledning, der er rettet til alle aktører, der er involveret i modtagelse og omfordeling af migranter.

✓ EASO har i samarbejde med Kommissionen udarbejdet et informationsdokument om omfordeling, som blev offentliggjort i januar 2016. Der arbejdes stadig på at supplere dokumentet med mere indgående oplysninger om omfordeling.

✓ I 2015 lavede EASO en kort informationsvideo om omfordeling. Der arbejdes stadig på at skabe mere videomateriale med oplysninger og forklaringer vedrørende omfordelingsprocessen.

✓ Man er ved at afslutte arbejdet med at udarbejde en håndbog med de proceduremæssige og operationelle trin i omfordelingsprocessen, som skal anvendes af medarbejderne under omfordelingsprocessen.

De italienske myndigheder skal i begyndelsen af 2016 udarbejde en målrettet arbejdsplan for at give mulighed for overførsel af uledsagede mindreårige inden for rammerne af omfordelingsordningen.

X Der er ikke tilrettelagt nogen procedure for overførsel af uledsagede mindreårige efter Rådets afgørelse om omfordeling.

EASO bør hurtigt indsætte kulturformidlere sammen med sine teams for at styrke effektiviteten af de indsatte teams og ikke være afhængig af de nationale myndigheder.

✓ EASO er ved at lægge sidste hånd på udbuddet om udsendelse af EASO-kulturformidlere til Italien.

Medlemsstaterne skal reagere betydeligt hurtigere på anmodninger om omfordeling fra de italienske myndigheder.

X Reaktionstiden er stadig for lang, hvilket hæmmer effektiviteten og nyttevirkningen af omfordelingen.

X De italienske myndigheder bør forsyne medlemsstaternes forbindelsesofficerer med de nærmere detaljer vedrørende de gældende sikkerhedsprocedurer i hotspotcentrene for at mindske behovet for yderligere sikkerhedskontrol.

X For at Italien kan behandle sagerne hensigtsmæssigt, bør medlemsstaterne melde tilbage til de italienske myndigheder, når de afviser at omfordele personer med henvisning til spørgsmål om national sikkerhed eller udelukkelse. Italien bør meddele medlemsstaterne et kontaktpunkt, som har beføjelse til at modtage sådanne oplysninger.

Medlemsstaterne skal øge antallet af tilsagn inden for rammerne af omfordelingsprogrammet betydeligt og forlænge gyldigheden af de tilsagn, de allerede har givet, for at tage højde for det nuværende lave antal migranter, der ankommer til Italien.

X Der er ikke givet tilstrækkelige tilsagn eller omfordelt et tilstrækkeligt antal (se bilag 4).

X De medlemsstater, der har givet tilsagn, bør forlænge gyldigheden af de tilsagn, der allerede er givet, for at tage højde for det sæsonbestemte niveau af ankomster til Italien.

Omfordelingsprocessen skal optimeres yderligere på grundlag af anbefalingerne fra arbejdsgruppen og resultaterne af forummet om omfordeling den 16. december 2015.

X Omfordelingen skal optimeres yderligere med udgangspunkt i nærmere afklaringer fra Kommissionen og drøftelserne i de relevante arbejdsgrupper og fora.

Yderligere foranstaltninger, der er identificeret efter vedtagelsen af meddelelsen i december

Nogle medlemsstater har henvist til andre kriterier for afvisning af omfordeling end dem, der er omfattet af Rådets afgørelse.

X Medlemsstaterne bør udelukkende henvise til de kriterier, der er omfattet af Rådets afgørelse, når de afviser ansøgninger om omfordeling. Navnlig bør ansøgninger om omfordeling ikke afvises med henvisning til medlemsstaternes præferencer vedrørende profilen for de migranter, der skal omfordeles.

Tilbagesendelse

De italienske myndigheder skal styrke deres dialog med de lande, hvorfra der kommer flest irregulære migranter og strømline deres administrative procedurer for at sikre hurtige tvangsmæssige tilbagesendelser.

✓ Der er foretaget tilbagesendelser til Egypten, Tunesien og Nigeria – lande, der findes bilaterale aftaler med.

✓ Der er afholdt møder med Ghana, Senegal, Gambia og Elfenbenskysten med deltagelse af den italienske statsminister og lederen af det italienske politi med henblik på at indgå bilaterale aftaler. Kommissionen deltog i møderne på teknisk plan.

X Italien bør sammen med Frontex have som prioritet at fastlægge og iværksætte en klar operationel plan for tilbagesendelse og tilbagetagelse, som bygger på de italienske myndigheders præcise planlægning og behovsvurderinger, og som kan understøtte alle elementerne i gennemførelsen af tilbagesendelsen, hvor det er nødvendigt.

I lyset af, at andelen af migranter, der ikke har behov for international beskyttelse, ud af det samlede antal migranter, der ankommer, er stadigt stigende (i øjeblikket ligger den over 50 % ifølge de italienske myndigheder), kan man gå ud fra, at den nuværende detentionskapacitet i Italien (omkring 604 pladser i alt) allerede nu er utilstrækkelig. Man kan overveje at udnytte den eksisterende detentionskapacitet, som allerede efter planen skal finansieres via det nationale program inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, og (hurtigt) at planlægge en (midlertidig) udvidelse af Italiens detentionskapacitet.

X Italien har nedbragt antallet af ledige pladser i detentionscentrene (CIE - Centri di identificazione ed espulsione) yderligere til ca. 420 pladser i forhold til de 1 248 pladser, der var aftalt i Italiens køreplan. De italienske myndigheder bør rette op på dette hurtigst muligt og øge antallet af pladser i stedet for at sænke det for at forhindre irregulære migranter i at stikke af og flytte til andre medlemsstater på irregulær vis.

X Italien bør også indføre en mulighed for at forlænge varigheden af den administrative frihedsberøvelse inden for den grænse på 18 måneder, der er fastsat i direktivet om tilbagesendelse, for at sikre at alle procedurerne kan gennemføres uden risiko for, at de personer, der skal sendes tilbage, løslades og stikker af.

X Italien bør desuden indføre en mulighed for frivillig tilbagesendelse for alle kategorier af migranter, herunder (uledsagede) mindreårige, familier og sårbare personer, idet der tages højde for særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde.

Italien har allerede offentliggjort et udbud og bør hurtigst muligt iværksætte programmet for støttet frivillig tilbagesendelse for at nedbringe det betydelige antal af personer, der er parate til at vende tilbage, og eventuelt overveje en ansøgning om nødfinansiering fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for at dække perioden, indtil det nye program for frivillig tilbagesendelse er på plads.

✓ Den 24. december 2015 blev der offentliggjort et udbud om støttet frivillig tilbagesendelse, som udløber i slutningen af februar, hvorefter proceduren for udvælgelse og tildeling indledes. Denne nye ordning ventes at være operationel omkring juni 2016.

✓ IOM er i færd med at forberede en ansøgning om finansiering under AMIF til at dække hullet, indtil den nye ordning om støttet frivillig tilbagesendelse træder i kraft. Ansøgningen vil blive indgivet i midten af februar.

Europa-Kommissionen skal med støtte fra medlemsstaterne intensivere sit samarbejde med tredjelande yderligere for at lette tilbagetagelsen af migranter, der ikke har ret til international beskyttelse, herunder gennem målrettet brug af trustfonden for Afrika.

 

✓ De blandende tilbagetagelsesudvalg med Tyrkiet og Pakistan blev samlet henholdsvis den 19. januar og den 2. februar 2016. Kommissionen aflagde besøg i Afghanistan og vil besøge Nigeria for at drøfte tilbagetagelse.

Yderligere foranstaltninger, der er identificeret efter vedtagelsen af meddelelsen i december

De italienske retningslinjer for støttet frivillig tilbagesendelse er forældede, og ordningen skal gøres mere effektiv.

X I lyset af det nye nationale program for støttet frivillig tilbagesendelse bør de italienske myndigheder ajourføre retningslinjerne vedrørende disse programmer.

X Italien bør navnlig gøre mest mulig brug af de eksisterende EU-finansierede programmer, især ERIN, i forbindelse med reintegration af tilbagesendte personer.

Forbedring af grænseforvaltningen

I lyset af den betydelige risiko for, at der ankommer flere migranter til den slovensk-italienske grænse, skal de italienske myndigheder udarbejde nødplaner, der omfatter muligheden for at anmode om yderligere bistand fra Frontex/EASO.

✓ De italienske myndigheder og Frontex har indgået en aftale om at udvide fællesoperationen Tritons operationelle område til også at dække det sydlige Adriaterhav. Triton-operationen under Frontex omfatter nu 293 medarbejdere (205 grænseovervågningsmedarbejdere og besætningsmedlemmer, 57 gæstemedarbejdere og 31 koordinerende medarbejdere).

✓ Italien har anmodet om og fået præciseringer vedrørende muligheden for at omfordele migranter, som ankommer via Vestbalkanruten.

X De italienske myndigheder bør meddele, hvorvidt de agter at oprette hotspot-lignende faciliteter i det nordøstlige område.

Medlemsstaterne skal fortsat sikre, at der stilles ressourcer til rådighed for både Triton- og EUNAVFOR MED-operationerne i Middelhavet.

✓ Medlemsstaterne bør fortsat sikre, at der stilles ressourcer til rådighed for både Triton- og EUNAVFOR MED-operationerne i Middelhavet.

Modtagelseskapacitet

Det igangværende arbejde med reformen af asyl- og modtagelsessystemet skal fortsættes og føre til en mere smidig asylprocedure, navnlig med hensyn til klageproceduren og for at sikre en mere ensartet kvalitet af beslutningstagningen rundt om i landet.

X Der er nedsat en arbejdsgruppe om asylreform under indenrigsministeriet, som skal udarbejde et forslag til en ny asyllov, der tager højde for eksisterende mangler og kan fremskynde procedurerne.

X Reformarbejdet bør være afsluttet inden sommeren, også med henblik på at imødekomme Kommissionens betænkeligheder i forbindelse med igangværende traktatbrudssager.

Overvågningssystemerne bør forbedres med henblik på at mindske kvalitetsforskellene i modtagelsesforholdene rundt om i landet og for at undgå risici for korruption inden for forvaltningen af modtagelsesforholdene.

 

✓ De italienske myndigheder har meddelt, at overvågningsordningerne relateret til modtagelsesforholdene allerede blev forbedret i 2015 gennem aftaler med UNHCR og IOM om at foretage yderligere kontrolbesøg udover dem, der allerede foretages af de italienske præfekturer. Der vil i løbet af 2016 blive iværksat nye initiativer til at forbedre overvågningen.

Der skal etableres en enkelt database, som kæder asyl- og modtagelsesprocedurerne sammen for at lette forvaltningen af migrantstrømmen.

X Den nye nationale database for registrering af migranter med henblik på planlægning af fordelingen heraf og modtagelsessystemet er endnu ikke tilgængelig, men der arbejdes herpå, og den ventes at være operationel i anden halvdel af 2016.

X Italien bør arbejde yderligere på at udvikle løsninger til at forbinde databasen for modtagelse med databasen for asylprocedurer og det nye system for overvågning af migranters tilstedeværelse.

De italienske myndigheder skal snarest muligt afslutte udbuddet vedrørende etablering af et system med flyvninger til overførsel af migranter. Europa-Kommissionen kan overveje at yde støtte til systemet som en foreløbig foranstaltning og i et begrænset tidsrum, indtil hele udbuddet er på plads.

X Udbuddet er endnu ikke afsluttet, og proceduren bør optrappes.

Yderligere foranstaltninger, der er identificeret efter vedtagelsen af meddelelsen i december

Pladser til den første modtagelse af uledsagede mindreårige.

X Nødfinansieringsprojekterne under AMIF fra 2014, som gav mulighed for at oprette et nyt system af centre for den første modtagelse under ministeriets regi, ophører i februar 2016. De italienske myndigheder bør redegøre klart for deres videre planer, som skal sikre fortsat bistand til uledsagede mindreårige ved den første modtagelse.

Ordning for modtagelse i anden fase af uledsagede mindreårige.

✓ Der rådes over 961 pladser for modtagelse i anden fase af uledsagede mindreårige.

✓ Der blev gennemført et udbud om yderligere 1 010 pladser til uledsagede mindreårige uafhængigt af deres juridiske status (SPRAR-systemet) i december 2015, og de ekstra pladser er blevet tildelt.

 

Top

Bruxelles, den 10.2.2016

COM(2016) 85 final

BILAG

til

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæsike dagsorden for migration

Omfordeling - tabel over status


Omfordeling – status: Grækenland

Medlemsstat

Meddelt af bestemmelses-landene for omfordeling i alt på kort sigt

Meddelt af bestemmel-seslandene for omfordeling til Grækenland

(artikel 5, stk. 2)

Personer, der kommer i betragtning til omfordeling

Anmod-ninger indgivet af Græken-land til bestem-melses-landene for omforde-ling

Omfordelt

Restkvote**

NCP/LO

Østrig

1 491

✓/X

Belgien

30

2 415

/

Bulgarien

1 302 (frem til 2017)

110

831

/

Kroatien

594

✓/X

Cypern

30

15

181

/

Den Tjekkiske Republik

20

1 655

✓/X

Estland

204

✓/X

Finland

220

120

44

1 255

/

Frankrig

1 100

370

94

12 505

/

Tyskland

40

40

10

17 199

/

Ungarn

988

✓/X

Irland

20

10

10

230

/

Italien

✓/X

Letland

481 (frem til 2017)

10

6

289

/X

Liechtenstein

43

Litauen

100

80

4

416

/

Luxembourg

90

30

30

279

/

Μalta

131 (op til 2 017)

6

78

✓/X

Nederlandene

100

50

3 797

/

Norge

Polen

100

65

4 321

✓/✓

Portugal

130

30

20

1 758

/

Rumænien

315

125

2 572

/

Slovenien

349

/

Slovakiet

652

/

Spanien

50

6 647

/

Schweiz

Sverige

300

2 378

✓/X

I alt

4 582

1 081

142***

618***

218

63 084

(*) Nationale kontaktpunkter (NCP)/forbindelsesofficerer (LO). Situationen pr. 8. februar 2016.

(**) Bemærk venligst, at nogle personer, der kommer i betragtning til omfordeling, muligvis endnu ikke har fået tildelt en medlemsstat. Situationen for Sverige er endnu ikke afklaret, da Sverige har anmodet om at blive betragtet som modtager af omfordeling. Desuden skal tallene ajourføres for at tage hensyn til Irlands deltagelse i afgørelse om omfordeling 2015/1601 af 22. september 2015.

(***) Ifølge oplysninger fra Grækenland uden for EASO's EPS-dataindsamlingssystem. Situation pr. 8. februar 2016. Personer, der kommer i betragtning til omfordeling: det samlede antal ansøgninger om omfordeling registreret af asyltjenesten frem til den 8. februar 2016 minus de indgivne anmodninger om omfordeling frem til den 8. februar 2016. Indgivet af Grækenland til bestemmelseslandene for omfordeling: det samlede antal anmodninger om omfordeling indgivet frem til den 8. februar 2016 minus antallet af omfordelte personer.

Omfordelinger afsluttet (datoer)

Bestemmelsesland

Antal personer

Nationaliteter/sårbare personer

4. november

Luxembourg

30

Syrere og irakere, herunder børn med særlige behov

10. december

Finland

24

Eritreere

14. december

Tyskland

10

2 irakiske familier, 1 syrisk familie, 3 enlige mænd (familie)

15. december

Litauen

4

1 irakisk familie

17. december

Portugal

14

12 irakere og 2 syrere

21. januar

Portugal

2

1 eritreer og 1 iraker

22. januar 2016

Irland

10

1 syrisk familie (2 voksne og 8 børn)

25. januar 2016

Finland

20

Syrere, irakere og eritreere

25. januar 2016

Frankrig

43

Syrere, irakere og eritreere

29. januar 2016

Frankrig

45

Syrere, irakere og eritreere

5. februar 2016

Letland

6

Syrere og eritreere

5. februar 2016

Portugal

4

Syrere

8. februar 2016

Frankrig

6

Syrere



Omfordeling – status: Italien

Medlemsstat

Meddelt af bestemmel-seslandene for omfordeling i alt på kort sigt

Meddelt af bestemmel-seslandene for omfordeling til Italien

(artikel 5, stk. 2)*

Personer, der kommer i betragtning til omfordeling

Anmod-ninger indgivet af Italien til bestem-melses-landene for omforde-ling

Omfordelt

*

Restkvote* ***

NCP/LO

Østrig

462

/

Belgien

30

30

14

1 383

/

Bulgarien

1 302 (frem til 2017)

90

471

/

Kroatien

374

✓/X

Cypern

30

139

/

Den Tjekkiske Republik

10

1 036

✓/X

Estland

8

125

✓/X

Finland

220

100

96

684

/

Frankrig

1 100

200

41

7 073

/

Tyskland

40

10

11

10 316

/

Grækenland

✓/X

Ungarn

306

✓/X

Irland

20

20

360

/

Letland

481 (frem til 2017)

186

/

Liechtenstein

43

Litauen

100

251

/

Luxembourg

90

248

/

Μalta

131 (frem til 2017)

23

53

/

Nederlandene

100

50

50

2 100

/

Norge

X/✓

Polen

100

35

 1 861

/

Portugal

130

100

10

1 163

/

Rumænien

315

190

 1 608

/

Slovenien

218

/

Slovakiet

250

/

Spanien

50

50

18

2 658

/

Schweiz

Sverige

300

50

39

1 349

/

I alt

4 582

966

53

200**

279

34 674

(*) Nationale kontaktpunkter (NCP)/forbindelsesofficerer (LO). Situationen pr. 8. februar 2016.

(**) Antal ansøgere, for hvem de italienske Dublinenheder har indgivet en anmodning om omfordeling, men som endnu ikke blevet overført (indgivne, men endnu ikke godkendte anmodninger, og godkendte anmodninger, som endnu ikke har ført til omfordeling). Situationen pr. 5. februar 2016.

(***) Tallene skal ajourføres for at tage hensyn til Irlands deltagelse i afgørelse om omfordeling 2015/1601 af 22. september 2015.



Omfordelinger afsluttet (datoer)

Bestemmelsesland

Antal personer

Nationaliteter/sårbare personer

9. oktober

Sverige

19

15 mænd, 4 kvinder

21. oktober

Sverige

19

Syrere

21. oktober

Finland

49

Eritreere

5. november

Frankrig

19

Eritreere: 18 mænd, 4 kvinder

8. november

Spanien

12

11 eritreere, 1 syrer (8 mænd, 4 kvinder)

13. november

Tyskland

11

10 syrere og 1 eritreer (3 mindreårige)

19. november

Sverige

1

Eritreisk kvinde

11. december

Finland

14

Eritreere

17. december

Portugal

10

Blandede nationaliteter

18. december

Belgien

6

3 kvinder, 3 mænd (alle enlige)

21. december

Finland

24

20 eritreere, 4 syrere

22. december

Spanien

6

6 eritreere

15. januar

Nederlandene

50

Eritreere og en syrisk familie

18. januar

Finland

9

Eritreere

21. januar

Belgien

8

Eritreere

3. februar

Frankrig

22

Eritreere

Top

Bruxelles, den 10.2.2016

COM(2016) 85 final

BILAG

til

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration

Opfølgning på topmødet mellem landene på Vestbalkanruten – statusrapport


Opfølgning på topmødet mellem landene på Vestbalkanruten – statusrapport

Handlingsplan

Status

Permanent udveksling af oplysninger

1. Udpege kontaktpunkter inden for 24 timer

✓ Alle deltagende lande, institutioner og agenturer har udpeget kontaktpunkter

✓ Øgede bilaterale og multilaterale kontakter i regionen

✓ Omfattende kontakter mellem politichefer om politikker og praksis ved grænserne

X Utilstrækkelig forudgående underretning om ændringer i nationale politikker

X Ensidige foranstaltninger, bl.a. de facto nationalitets- og destinationsbaserede indrejsebetingelser og opførelse af grænsehegn

2. Fælles behovsvurderinger inden for 24 timer

✓ Første vurdering og efterfølgende besøg på stedet af Kommissionen

✓ Eventuelle EU-finansieringsmuligheder identificeret for de rapporterede langfristede huller og nødhjælp tildelt med henblik på umiddelbare behov

X Afventer en omfattende og endelig behovsvurdering fra Grækenland

Begrænsning af sekundære bevægelser

3. Modvirke uanmeldte bevægelser af flygtninge eller migranter

✓ Øget samarbejde og kommunikation mellem grænsemyndighederne

X Manglende politiske vilje til at sørge for permanent modtagelseskapacitet

X Nogle lande organiserer stadig aktivt transport af migranter fra en grænse til en anden

X Medlemsstaterne bør hurtigst muligt begynde at anvende EU reglerne på området

X Frontex bør opmuntres til i tæt samarbejde med eksisterende EU-finansierede programmer for tilbagesendelse at arbejde tæt sammen med de relevante vestlige Balkanlande om yderligere at øge deres operationelle kapacitet til at pågribe, registrere, identificere og hjemsende irregulære migranter, som ikke har behov for international beskyttelse

Hjælp til flygtninge og tilbud om indkvartering og hvile

4. Øge støtten til migranter, bl.a. gennem civilbeskyttelsesmekanismen

✓ EU har med finansiering bidraget til at støtte alle landene på ruten

✓ Kroatien og Grækenland har benyttet civilbeskyttelsesmekanismen

X Størstedelen af anmodningerne om støtte til igangværende operationer under civilbeskyttelsesmekanismen, herunder fra Serbien og Slovenien, er ikke blevet imødekommet

5. Øge modtagelseskapaciteten i Grækenland til i alt 50 000 pladser inden udgangen af året

✓ UNHCR har oprettet 14 950 ud af de 20 000 pladser under den EU-finansierede voucherordning

X Målet for modtagelseskapaciteten er ikke opfyldt (se bilag 2)

6. Øge modtagelseskapaciteten med 50 000 pladser på Vestbalkanruten

X Målet for modtagelseskapaciteten er ikke opfyldt, og der ingen umiddelbar plan for/politisk vilje til at udfylde hullet med henblik på at opfylde denne overordnede målsætning

7. Samarbejde med internationale finansielle institutioner

✓ Netværk af internationale finansielle institutioner og Kommissionens tjenestegrene arbejder med udveksling af oplysninger og på at skabe finansieringssynergier

X Behov for at udvikle mellem- og langsigtede løsninger

Fælles håndtering af migrationsstrømmene

8. Sikre fuld kapacitet til registrering af ankomster

✓ Oprettelse af Eurodac-stationer i Grækenland med EU-finansiering; deraf er 6 i drift, 25 sættes snart i drift, og yderligere 65 stationer er bestilt til februar

X Alle hotspotcentrene i Italien og Grækenland endnu ikke fuldt operationelle med hensyn til registreringsproceduren (se bilag 2 og 3); mangel på systematisk sikkerhedskontrol

X Ingen systematisk registrering af personer i alle lande langs ruten

9. Udveksle oplysninger om strømmenes størrelse

✓ Daglig rapportering fra Frontex

10. Samarbejde med EU's agenturer for hurtigt at etablere denne udveksling af oplysninger

✓ Daglig rapportering fra Frontex

11. Intensivere indsatsen for tilbagesendelse

✓ EU-støtte til tilbagesendelse og et igangværende EU-finansieret program for frivillig tilbagevenden (bl.a. via nødhjælp)

X Behov for at øge detentionskapaciteten og optrappe tilbagesendelsesoperationer

12. Intensivere samarbejdet om tilbagetagelse

✓ Dialoger på højt plan og nedsættelse af blandede tilbagetagelsesudvalg sammen med tredjelande, herunder Tyrkiet og Pakistan

X hindringer for effektiv tilbagetagelse, herunder i Pakistan

Grænseforvaltning

13. Øge indsatsen inden for grænseforvaltning

✓ Påbegyndt gennemførelse af EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan, herunder overvågning af tilstrømningen af mennesker og Tyrkiets initiativer med henblik på at modtage syrere på sit territorium

✓ Fleksibel Frontex-operation påbegyndt på grænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet

✓ Indsættelse af et hurtigt grænseindsatshold (fællesoperationen Poseidon – hurtigt grænseindsatshold) i Det Ægæiske Hav efter anmodning fra Grækenland

✓ Bilateral støtte fra en række lande og Frontex til øget overvågning af grænsen mellem den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Grækenland

✓ Styrkelse af Frontex' net for risikoanalyse på det vestlige Balkan

✓ Anmodning om Frontex-bistand fra Kroatien

X Utilstrækkelige grænserelaterede tillidsskabende foranstaltninger mellem Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og behov for at udpege teamledere på den græske side

X Målet for antallet af gæstepolitifolk i Slovenien er ikke opfyldt

14. Bekræftelse af princippet om at afvise tredjelandsstatsborgere, der ikke udtrykker ønske om at søge om international beskyttelse

X Behov for tiltag til at modarbejde den potentielle ophobning af personer strandet ved grænsen

X migranter informeres om deres pligt til at søge om asyl i det første indrejseland i EU, herunder i hotspotcentrene, og efterleve reglerne om omfordeling, hvor det er relevant

Bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel

15. Intensivere indsatsen mod migrantsmugling og menneskehandel

✓ Aftalememorandum om udveksling af personoplysninger mellem Europol og Frontex

✓ Europols oprettelse af det Europæiske Center for Migrantsmugling

✓ Støtte til omfattende operationer fra Europol og medlemsstaterne

X Systematiske kontroller fra medlemsstaternes side af alle rejsedokumenter ved grænserne og kontrol i Interpols database over stjålne og bortkomne rejsedokumenter og i Schengeninformationssystemet

X Medlemsstaternes meddelelse af efterforskningsmæssige data om forfalskede dokumenter til Europol

X Frontex' udsendelse af yderligere specialiserede embedsmænd til hotspotcentrene med henblik på afsløring af dokumentfalsk

Information om flygtninges og migranters rettigheder og pligter

16. Anvende alle forhåndenværende kommunikationsredskaber til at informere flygtninge og migranter

✓ Taskforcen under informationsstrategien for migranter er blevet oprettet (for at fastlægge og gennemføre effektive informationstiltag)

✓ I denne første bølge af informationsprodukter om asyl og omfordeling er materialerne tilgængelige på 14 sprog, og de anvendes af EASO i hotspotcentrene og andre steder

X materiale om irregulær migration, tilbagesendelse og lovlig migration følger

Overvågning

17. Overvåge gennemførelsen af disse tilsagn på ugentlig basis

✓ Ugentlige videokonferencer med høj deltagelse

Top

Bruxelles, den 10.2.2016

COM(2016) 85 final

BILAG

til

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration

Igangværende foranstaltninger, der bidrager til beskyttelse af børn i forbindelse med migration


Igangværende foranstaltninger, der bidrager til beskyttelse af børn i forbindelse med migration

I den europæiske dagsorden for migration blev der lagt særlig vægt på behovet for at beskytte børn i forbindelse med migration. I dette bilag opsummeres status for de igangværende foranstaltninger, herunder arbejdet med at fuldføre handlingsplanen om uledsagede mindreårige (2010-2014) 1 , som Kommissionen evaluerer og aflægger rapport om senere på året.

Beskyttelse af børn langs migrationsruten

Under EU's støtteprogrammer er mere end 200 mio. EUR blevet øremærket til beskyttelse af børn i forbindelse med migration. Det er i foråret 2016 planlagt at yde et direkte tilskud på 3,5 mio. EUR til UNHCR, UNICEF, IOM og Red Barnet for at hjælpe dem med at integrere et fælles fokus på beskyttelse af migrationsbørn i deres EU-aktiviteter. Yderligere 3 mio. EUR er afsat til opbygning af kapacitet i beskyttelsessystemer for børn i forbindelse med migration.

Europol er sammen med Eurojust aktiv i bestræbelserne på at optrævle netværk, der er involveret i smugling af og handel med børn. Handel med børn er blevet udpeget som en af prioriteterne under den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler på området menneskehandel inden for rammerne af EU's politikcyklus for organiseret og grov international kriminalitet 2 . Kommissionen støtter Europol, de retshåndhævende myndigheder og andre EU-agenturer i deres operationelle indsats mod handel med børn. Under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden er der for nylig offentliggjort en dedikeret indkaldelse af forslag på området menneskehandel til en værdi af 3 mio. EUR. Et af de prioriterede områder derunder er tidlig identificering og beskyttelse af børn, der har været ofre for menneskehandel, og uledsagede børn, der befinder sig i risikogruppen.

Under EU's civilsamfundsplatform mod menneskehandel findes der en aktiv gruppe for kampen mod børnehandel, som er med til at sikre et tæt samarbejde med civilsamfundsorganisationer og børneorganisationer.

Det Europæiske Asylstøttekontor har planer om at forbedre den eksisterende vejledning om bedste praksis for vurdering af barnets tarv, herunder metoderne til aldersvurdering, opsporing af familier, identificering af personer med særlige behov og bekæmpelse af handel med børn. Frontex vil sammen med medlemsstaterne arbejde videre på at sikre, at grænsevagter uddannes ordentligt i de procedurer, der skal anvendes over for børn ved grænserne.

Derudover er foranstaltninger til beskyttelse af børn og ledsagende sikringsforanstaltninger (herunder personalekontrol, uddannelse og rapporteringsregler) integreret i hotspottilgangen. F.eks. vil der blive indført en mekanisme til vurdering af børns sundhedstilstand, bl.a. af deres status med hensyn til vaccinationer (2 mio. EUR fra sundhedsprogrammet tildeles).

Værgemål for uledsagede børn

Europa-Kommissionen og EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder har offentliggjort en håndbog om værgemål for børn uden forældreomsorg, som skal bidrage til at styrke myndighedernes værgemålsordninger og praksis på dette område. Derigennem skal medlemsstaterne blive bedre i stand til at håndtere de særlige behov hos ofre for børnehandel. Med hensyn til grænseoverskridende anerkendelse af domme, hvori der fastsættes beskyttende foranstaltninger, vil uddannelsen af dommere og centrale myndigheder blive fremmet, herunder i form af uddannelse om værgemål for uledsagede børn og børn, der er adskilt fra deres forældre 3 . Dette vil bl.a. ske via det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område.

Uddannelse af migrantbørn i og uden for EU

Retten til uddannelse for migrantbørn er et prioriteret område i det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet 4 . Her er der særligt fokus på nyankomne migranter og fremme af sociale og interkulturelle kompetencer og medborgerskabskompetencer blandt børn og unge for at forhindre marginalisering. Den webbaserede europæiske værktøjskasse for skoler indeholder praktiske informationer til fagfolk og politiske beslutningstagere på skoleområdet vedrørende inklusiv uddannelse, herunder integration af migranter.

For perioden 2015-2016 er der uden for EU tildelt 120 mio. EUR til regionale uddannelses- og beskyttelsesprogrammer for sårbare børn og unge i værtsområderne og blandt de syriske flygtninge. Dette sker via et samarbejde med partnere som f.eks. UNICEF i Tyrkiet, Libanon, Jordan og Irak. Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet vil støtte uddannelse af unge syriske flygtninge i Tyrkiet. Derudover vil Kommissionen i 2016 firedoble sin støtte til uddannelse af børn i nødsituationer, herunder konflikter, fra 1 til 4 % af sit budget for humanitær bistand i overensstemmelse med FN's globale målsætning.

(1)

     Handlingsplan om uledsagede mindreårige 2010-2014, COM(2010) 213 final af 6. maj 2010.

(2)

     Rådets konklusioner om fastlæggelse og gennemførelse af en EU-politikcyklus for organiseret og grov international kriminalitet, doc. 15358/10 COSI 69 ENFOPOL 298 CRIMORG 185 ENFOCUSTOM 94 .

(3)

     Finansiering via det europæiske retlige netværk.

(4)

     Flygtningeprojekter er udpeget som en prioritet for Erasmus+ i 2016 (ca. 1,5 mia. EUR er afsat til aktiviteter inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport).

Top

Bruxelles, den 10.2.2016

COM(2016) 85 final

BILAG

til

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration

Medlemsstaternes tilsagn til trustfonde – tabel over status


Medlemsstaternes tilsagn til trustfonde – tabel over status

Medlemsstat

Nødtrustfonden for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika

EU's regionale trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise 1

I ALT

Østrig

3

11,5

14,5

Belgien

10

X

10

Bulgarien

0,05

0,1

0,15

Kroatien

X

X

X

Cypern

X

X

X

Den Tjekkiske Republik

0,74

5

5,74

Danmark

6

9,75

15,75

Estland

0,15

0,25

0,40

Finland

5

3

8

Frankrig

3

3

6

Tyskland

3

5

8

Grækenland

X

X

X

Ungarn

0,7

3

3,7

Irland

3

X

3

Italien

10

5

15

Letland

0,05

0,05

0,1

Litauen

0,05

0,1

0,15

Luxembourg

3,1

X

3,1

Μalta

0,25

0,02

0,27

Nederlandene

15

5

20

Polen

1,1

3

4,1

Portugal

0,25

0,2

0,45

Rumænien

0,1

0,08

0,18

Slovakiet

0,5

3

3,5

Slovenien

0,05

X

0,05

Spanien

3

X

3

Sverige

3

3

6

Det Forenede Kongerige

3

X

3

Norge

3

X

3

Schweiz

4,62

X

4,62

Tilsagn i alt

81,71

60,05

141,76

Bidrag fra EU-midler

1 800

500

2 300

Nødvendigt i alt

3 600

1 000

4 600

Underskud

1 718,29

439,95

2 158,24

(1)

Tallene inkluderer tilsagn for 2015 og 2016.

Top

Bruxelles, den 10.2.2016

COM(2016) 85 final

BILAG

til

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration

Gennemførelse af EU-lovgivningen – status


Gennemførelse af EU-lovgivningen – status

 

Direktivet om asylprocedurer (2013/32/EU)

Direktivet om modtagelsesforhold (2013/33/EU)

Kvalifikations-direktivet (2011/95/EU)

Direktiv 2011/51/EU (fastboende udlændinge)

Eurodac-forordningen (EU/603/2013)

Tilbagesendelses-direktivet (2008/115/EF)

 

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Østrig

 

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Delvis gennemførelse meddelt

 

 

 

Belgien

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Delvis gennemførelse meddelt

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Delvis gennemførelse meddelt

 

 

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Svar modtaget

Bulgarien

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

 

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Svar modtaget

Cypern

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Åbningsskrivelse

 

Kroatien

 

 

 Åbningsskrivelse

 

Den Tjekkiske Republik

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

 

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Svar modtaget

Danmark

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

 

Ikke relevant

Estland

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Delvis gennemførelse meddelt

 

 

Finland

 

 

 

 

Frankrig

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen (delvis gennemførelse meddelt)

 

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Svar modtaget

Tyskland

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Svar modtaget

Grækenland

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen (delvis gennemførelse meddelt)

Åbningsskrivelse

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Svar modtaget 

Anden supplerende åbningsskrivelse grundet ukorrekt anvendelse

Ungarn

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Delvis gennemførelse meddelt

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Delvis gennemførelse meddelt

 

Åbningsskrivelse grundet ukorrekt anvendelse

Anden administrativ skrivelse grundet tvivl om, hvorvidt ny lovgivning er i overensstemmelse med direktivet

 

Direktivet om asylprocedurer (2013/32/EU)

Direktivet om modtagelsesforhold (2013/33/EU)

Kvalifikations-direktivet (2011/95/EU)

Direktiv 2011/51/EU (fastboende udlændinge)

Eurodac-forordningen (EU/603/2013)

Tilbagesendelses-direktivet (2008/115/EF)

 

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Irland

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

 

Ikke relevant

Italien

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen (delvis gennemførelse meddelt)

Åbningsskrivelse

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Svar modtaget

Letland

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen (delvis gennemførelse meddelt)

 

 

Litauen

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Delvis gennemførelse meddelt

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Delvis gennemførelse meddelt

 

 

Luxembourg

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

 

 

Μalta

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

 

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Svar modtaget

Nederlandene

 

 

 

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Svar modtaget

Polen

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

 

 

Portugal

 

 

 

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Svar modtaget

Rumænien

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

 

 

Slovakiet

 

 

 

 

Slovenien

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Delvis gennemførelse meddelt

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen (delvis gennemførelse meddelt)

 

 



 

Direktivet om asylprocedurer

(2013/32/EF)

Direktivet om

modtagelsesforhold

(2013/33/EF)

Kvalifikations-direktivet (2011/95/EU)

Direktiv

2011/51/EU (fastboende udlændinge)

Eurodac-forordningen (EU/603/2013)

Tilbagesendelses-direktivet (2008/115/EF)

 

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Spanien

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

Begrundet udtalelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

 

Sverige

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Delvis gennemførelse meddelt

Åbningsskrivelse grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Gennemførelse af direktiv meddelt – vurderes p.t.

 

 

 

Det Forenede Kongerige

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

 

Ikke relevant

58 nye afgørelser siden den 23. september 2015

Top

Bruxelles, den 10.2.2016

COM(2016) 85 final

BILAG

til

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration

Godkendt støtte fra medlemsstaterne til civilbeskyttelsesmekanismen til gavn for Serbien, Slovenien, Kroatien og Grækenland


Godkendt støtte fra medlemsstaterne til civilbeskyttelsesmekanismen til gavn for Serbien, Slovenien, Kroatien og Grækenland 1

AKTIVERINGER

SERBIEN

(21. september)

SLOVENIEN

(22. oktober)

KROATIEN

(26. oktober)

GRÆKENLAND

(3. december)

TILBUD

ØSTRIG

500 hovedpuder

50 000 beskyttelseshandsker

2 500 tæpper

500 soveposer

900 sæt personlige værnemidler (PV)

500 soveposer

2 500 aluminiumstæpper til engangsbrug

25 000 engangshandsker

24 000 engangsregnfrakker

30 000 regnfrakker

1 000 soveposer

500 senge (sammenklappelige)

CYPERN

100 mobile toiletter

20 telte

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

22 opvarmede familietelte

110 soveposer

110 feltsenge

40 varmeapparater til fast brændsel

10 000 engangsregnfrakker

2 000 engangstæpper

2 000 soveposer

500 oppustelige senge

DANMARK

1 000 tæpper

FRANKRIG

1 000 feltsenge

1 000 sovesæt (hvert bestående af 1 gulvmåtte, 1 sovepose og 1 hovedpude)

2 920 tæpper

360 telte

5 760 aluminiumstæpper

1 002 par gummistøvler

1 020 feltsenge

1 020 tæpper

8 indkvarteringsenheder med indbygget toilet og opvarmning

7 badeenheder

TYSKLAND

45 forlængerledninger

100 uldtæpper

500 par gummistøvler

50 000 par engangshandsker

480 par gummihandsker

2 000 førstehjælpssæt

2 vandpumper

UNGARN

100 000 beskyttelsesmasker

1 500 stk. beskyttelsesbeklædning

6 000 stk. åndedrætsværn til engangsbrug

78 telte til vinterbrug

IRLAND

5 000 uldtæpper

LETLAND

4 000 tæpper
200 hovedpuder
1 000 pudebetræk

3 000 stk. sengelinned

LUXEMBOURG

5 000 beskyttelsesmasker

26 000 engangshandsker

10 000 beskyttelsesmasker

26 000 engangshandsker

3 000 sæt personlige værnemidler (PV)

2 stk. LIFEPACK 15 (medicinsk udstyr)

150 feltsenge

10 000 beskyttelsesmasker

26 000 engangshandsker

150 sammenklappelige senge

100 telte

NEDERLANDENE

3 850 soveposer

300 sammenklappelige senge

100 feltsenge

10 mobile projektørmaster

2 vandpumper

RUMÆNIEN

2 500 soveposer

1 000 tæpper

2 000 sæt sengetøj

500 sammenklappelige senge

500 madrasser

1 000 pudebetræk

SLOVAKIET

1 000 uldtæpper

36 varmeapparater (fast brændsel) til telte

600 aluminiumstæpper

200 puder

2 stk. 6 kW-generatorer

2 000 engangsregnfrakker

500 tæpper

500 soveposer

275 stk. sengelinned

135 feltsenge

15 sammenklappelige borde

12 containerboliger

3 bad- og toiletcontainere

24 forlængerledninger (50 m)

36 elektriske varmeapparater

336 uldtæpper

80 sammenklappelige senge

360 soveposer

300 par gummistøvler

24 varmeapparater til telte

80 køjesenge

78 varmeapparater til telte

2 vandpumper

1 100 soveposer

6 000 regnfrakker

6 stk. 5,5 kW-generatorer

500 tæpper

SPANIEN

5 940 uldtæpper

6 000 engangshandsker

5 000 tæpper (med sengelinned)

20 soveposer

100 feltsenge

3 000 aluminiumstæpper

6 000 engangshandsker

DET FORENEDE KONGERIGE

24 060 tæpper

1 350 soveposer

3 000 rullemåtter

2 550 oppustelige madrasser

1 000 senge med madrasser

471 telte

800 solcellelamper

11 000 fleecetæpper

1 600 soveposer

200 telte

5 000 soveunderlag

50 elektriske varmeapparater til telte

150 familietelte til vinterbrug

49 564 tæpper af syntetisk uld

50 000 ansigtsmasker

100 000 engangshandsker

13 000 soveunderlag

1 640 soveposer

64 elektriske varmeapparater

770 senge med madrasser

1 000 telte

4 stk. 10 kW-generatorer

5 000 selvoppustelige madrasser

1 000 gulvfliser

8 900 uldtæpper

FULDSTÆNDIG BEHOVSLISTE

Ønskede artikler

Anmod-ning, Serbien

Tilbud, Serbien

Behov, Serbien

Anmod-ning,

Slovenien

Tilbud,

Slove-nien

Behov, Slove-nien

Anmod-ning, Kroatien

Tilbud,

Kroatien

Behov, Kroa-tien

Anmod-ning, Græken-land

Tilbud,

Græken-land

Behov,

Græken-land

ambulancer

5

5

 

 

 

 

26

 

26

sengelinned

8 000

2 000

6 000

10 000

8 275

0 2

 

 

 

 

senge (køjesenge)

7 000

 

7 000

 

 

500

0

3 000

80

2 920

senge (normale, sammenfoldelige)

3 000

1 800

1 200

5 000

1 595

0

1 000

1 000

0

2 020

2 020

0

tæpper

89 600

37 600

52 000

30 000

21 920

0

 

 

 

 

tæpper (engangs, aluminium)

 

 

 

 

15 000

11 260

0

80 000

 

80 000

tæpper (engangs, uld)

 

 

 

 

 

150 000

50 000

100 000

50 000

12 420

37 580

busser

4

 

4

 

 

 

 

20

 

20

beskyttelsesbeklædning og personlige værnemidler

 

 

50 000

5 400

44 600

 

 

 

 

containere (opvarmet indkvartering)

200

 

200

100

12

88

100

 

100

800

792

containere (ikke-opvarmet indkvartering)

34

 

34

 

 

 

 

 

 

 

 

 

containere (bad/toilet)

60

 

60

0

3

0

20

 

20

90

90

containere (vand)

 

 

 

 

100

 

0

 

 

Ønskede artikler

Anmod-ning, Serbien

Tilbud, Serbien

Behov, Serbien

Anmod-ning,

Slovenien

Tilbud,

Slove-nien

Behov, Slove-nien

Anmod-ning, Kroatien

Tilbud,

Kroatien

Behov, Kroa-tien

Anmod-ning, Græken-land

Tilbud,

Græken-land

Behov,

Græken-land

forlængerledninger (25 m)

 

 

 

 

250

45

0

 

 

forlængerledninger (50 m)

 

 

 

 

250

24

0

 

 

forlængerledninger (7 m)

 

 

1 000

 

1 000

 

 

 

 

førstehjælpssæt

 

 

 

 

3 000

 

0

100 000

2 000

98 000

dieselbrændstof (ton)

10

 

10

 

 

 

 

 

 

brændselsolie (ton)

10

 

10

 

 

 

 

 

 

heldækkende beskyttelsesmasker med filtre – sæt

 

 

250

 

0

 

 

 

 

generatorer

10

2

8

6

 

6

 

 

10

10

0

engangshandsker

100 000

76 000

24 000

200 000

32 000

168 000

312 000

212 000

100 000

 

 

gummihandsker

 

 

 

 

50 000

480

0

 

 

elektriske varmeapparater

 

 

 

 

100

100

0

 

 

varmeapparater (til telte)

300

36

264

50

50

0

100

24

0

950

118

832

belysning/projektørmaster

 

 

100

10

90

10

 

0

 

 

gulvfliser til brug i telte

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000

1 000

0

køkkener (mobile)

20

 

20

3

 

0

 

 

 

 

lamper

 

 

 

 

400

 

0

 

 

madrasser

4 000

1 500

2 500

 

 

 

 

 

 

medicinsk udstyr (LIFEPAK)

 

 

2

2

0

 

 

 

 

medicinsk udstyr (forskelligt – bandager, sprøjter, nåle osv.) 3  

lægemidler (til både overførbare og ikkeoverførbare sygdomme)

varevogne

12

 

12

 

 

17

17

slampumper (elektriske, 5 kW, 40-50 l/s)

4

 

4

5 000

1 000

4 000

 

 

 

pudebetræk

1 000

1 000

0

5 000

1 000

0

 

 

 

 

puder

8 000

500

7 500

5 000

1 200

0

 

 

 

 

Ønskede artikler

Anmod-ning, Serbien

Tilbud, Serbien

Behov, Serbien

Anmod-ning,

Slovenien

Tilbud,

Slove-nien

Behov, Slove-nien

Anmod-ning, Kroatien

Tilbud,

Kroatien

Behov, Kroa-tien

Anmod-ning, Græken-land

Tilbud,

Græken-land

Behov,

Græken-land

beskyttelsesmasker

105 000

105 000

0

10 000

10 000

0

160 000

60 000

100 000

 

 

beskyttelsesmasker FFP3

 

 

100 000

 

100 000

 

 

 

 

varmeapparater (olie)

 

 

60

 

0

 

 

 

 

engangsregnfrakker

80 000

2 000

78 000

 

 

124 000

24 000

100 000

100 000

46 000

54 000

åndedrætsværn til engangsbrug

 

 

6 000

6 000

0

 

 

 

 

rullemåtter

3 000

2 550

450

6 000

6 000

0

13 000

13 000

0

5 000

5 000

0

gummistøvler

4 000

 

4 000

 

 

1 000

800

0

2 000

1 002 

998

gummipuder

 

 

 

500

 

0

 

 

brusebade (mobile)

40

 

40

 

 

 

 

50

7

43

soveposer

7 700

7 700

0

5 000

3 730

 0

2 500

2 500

0

100 000

4 100

95 900

solcellelamper

800

800

0

 

 

 

 

 

 

 

 

borde og bænke

 

 

350

15

0

 

 

 

 

telte (til vinterbrug, 6-8 personer og/eller 240 kvm)

471

471

0

300

300

0

510

510

0

1 620

1 120

500

toiletter (mobile)

40

 

40

 

 

 

 

 

100

100

0

togsæt (lokomotiv, 2-3 vogne)

1

 

1

 

 

 

 

 

 

 

 

køretøjer (firhjulstræk)

25

 

25

 

 

 

 

10

 

10

vandpumper

 

 

 

 

 

6

6

0

slampumper (elektriske, 5 kW, 40-50 l/s)

4

 

4

5 000

1 000

4 000

 

 

 

(1)

Som meddelt pr. 9. februar 2016.

(2)

Artikler, der ikke længere er behov for, er markeret med grå baggrund. Af klarhedshensyn er disse artikler angivet med "0".

(3)

Som følge af anmodningens karakter er der ikke beregnet mængder

Top