EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2017/071/05

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.8254 — HP/Printer business of Samsung Electronics) (EØS-relevant tekst. )

OJ C 71, 7.3.2017, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/4


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.8254 — HP/Printer business of Samsung Electronics)

(EØS-relevant tekst)

(2017/C 71/05)

1.

Den 28. februar 2017 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved HP, Inc. (USA) gennem opkøb af aktier og aktiver erhverver kontrol over hele printerdivisionen i Samsung Electronics Co., Ltd (Republikken Korea), jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—   HP: er en multinational teknologivirksomhed, der fremstiller og sælger elektroniske apparater, herunder computere og printere

—   Samsung: Samsung er en multinational virksomhed med hovedkvarter i Republikken Korea og en stor leverandør af forbrugerelektronik (herunder printere), it- og mobilkommunikationssystemer (herunder mobiltelefoner, smartphones og tablets) og dele til apparater (som f.eks. halvledere og processorer til mobile enheder). Samsungs printerdivision er en global leverandør af printere og tilhørende produkter og tjenester til hjemme- og erhvervskontoret.

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Europa-Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Europa-Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer M.8254 — HP/Printer business of Samsung Electronics sendes til Europa-Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail (COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).


Top