—

Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 17. januar 2018 i sag T-68/17 ophæves.

—

Afgørelse truffet den 4. december 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2345/2014-4) annulleres.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

—

EUIPO og intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne både i forbindelse med sagen i første instans og appelsagen.

(1)

For det første fejlbedømte Retten, hvor afgørende det er, og hvilke retlige konsekvenser det har, at fastlægge, hvilken type af varemærke, der er tale om. Retten lagde fejlagtigt til grund, at det ikke havde nogen betydning, om det anfægtede varemærke kunne betegnes som et figurmærke eller som et positionsmærke. Sondringen mellem de forskellige typer af varemærker har imidlertid netop en væsentlig indflydelse på deres genstand og på den måde, hvormed de bruges. Brugen af det anfægtede varemærke som et figurmærke ville være væsentlig anderledes end den måde, hvormed det ville blive brugt, hvis det var et positionsmærke.

(2)

For det andet fastlagde Retten ikke genstanden for det anfægtede varemærke korrekt, men opfattede og behandlede det anfægtede varemærke som et positionsmærke. Det anfægtede varemærke er et figurmærke, eftersom der er blevet ansøgt om det og det er blevet registreret som et figurmærke, og der blev ikke indleveret nogen beskrivelse eller fraskrivelse, der gav anledning til at antage, at andet måtte gøre sig gældende. Den omstændighed alene, at der anvendes stiplede linjer, gør ikke et figurmærke til et positionsmærke.

(3)

Som følge heraf lagde Retten med urette til grund, at Munich S.L. havde bevist, at selskabet havde gjort reel brug af sit varemærke ved at bevise salget af sko, på hvis side der var anbragt to striber, der krydser hinanden. Denne slags brug kunne kun styrke brugen af et positionsmærke, men ikke brugen af et figurmærke som det, der er anfægtet.