(jf. præmis 58, 64 og domskonkl. 1)

(jf. præmis 77 og 78, 80-82 samt domskonkl. 2)

(jf. præmis 87-93 samt domskonkl. 2)

(jf. præmis 101, 107 og 108)

DOMSTOLENS DOM
24. juli 2003(1)

»Forordning (EØF) nr. 1191/69 – rutetransport i byer, forstæder og regioner – offentlige tilskud – statsstøttebegrebet – kompensation, der er et vederlag for opfyldelse af forpligtelser til offentlig tjeneste«

I sag C-280/00,

angående en anmodning, som Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Altmark Trans GmbH, Regierungspräsidium Magdeburg

mod

Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH, procesdeltager: Oberbundesanwalt beim Bundesverwaltungsgericht,

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af EF-traktatens artikel 92 (efter ændring nu artikel 87 EF) og EF-traktatens artikel 77 (nu artikel 73 EF), samt af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (EFT 1969 I, s. 258), som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 1893/91 af 20. juni 1991 (EFT L 169, s. 1), har

DOMSTOLEN,,

sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene J.-P. Puissochet, M. Wathelet, R. Schintgen og C.W.A. Timmermans (refererende dommer) samt dommerne C. Gulmann, D.A.O. Edward, A. La Pergola, P. Jann, V. Skouris, F. Macken, N. Colneric, S. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues og A. Rosas,

generaladvokatl: P. Léger
justitssekretær: først afdelingschef D. Louterman-Hubeau,derefter ekspeditionssekretær H.A. Rühl,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

–

Altmark Trans GmbH ved Rechtsanwalt M. Ronellenfitsch

–

Regierungspräsidium Magdeburg ved L.-H. Rode, som befuldmægtiget

–

Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH ved Rechtsanwalt C. Heinze

–

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Wolfcarius og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede,

efter at der i retsmødet den 6. november 2001 er afgivet mundtlige indlæg af Altmark Trans GmbH ved M. Ronellenfitsch, af Regierungspräsidium Magdeburg ved L.-H. Rode, af Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH ved C. Heinze og af Kommissionen ved M. Wolfcarius og D. Triantafyllou,

under henvisning til kendelse af 18. juni 2002 om genåbning af den mundtlige forhandling,

efter at der i retsmødet den 15. oktober 2002 er afgivet mundtlige indlæg af Altmark Trans GmbH ved M. Ronellenfitsch, af Regierungspräsidium Magdeburg ved S. Karnop, som befuldmægtiget, af Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH ved C. Heinze, af den tyske regering ved M. Lumma, som befuldmægtiget, af den danske regering ved J. Molde, som befuldmægtiget, af den spanske regering ved R. Silva de Lapuerta, som befuldmægtiget, af den franske regering ved F. Million, som befuldmægtiget, af den nederlandske regering ved N.A.J. Bel, som befuldmægtiget, af Det Forenede Kongeriges regering ved J.E. Collins, som befuldmægtiget, bistået af E. Sharpston, QC, og af Kommissionen ved D. Triantafyllou,

efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 19. marts 2002,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 14. januar 2003,

afsagt følgende

Dom

–

»transportydelser i byer og forstæder«, transportydelser, der opfylder behovene i en bykerne eller et byområde samt transportbehovene mellem denne bykerne eller dette byområde og de dertil hørende forstæder

–

»transportydelser i regioner«, transportydelser, der tager sigte på at opfylde transportbehovene i en region.

»1)

Er en støtte til udligning af underskud på offentlig personnærtransport overhovedet omfattet af forbuddet mod støtte i [EF-traktatens] artikel [92], stk. 1, eller er den allerede som følge af sin regionale karakter uegnet til at kunne påvirke handelen mellem medlemsstaterne? Har den konkrete beliggenhed og omfanget af det pågældende transportområde i byer, forstæder eller regioner herved eventuelt betydning?

2)

Giver [EF-traktatens] artikel [77] generelt den nationale lovgiver mulighed for at tillade offentlige tilskud til udligning af underskud inden for den offentlige transport i byer, forstæder eller regioner uden hensyn til forordning (EØF) nr. 1191/69?

3)

Giver forordning (EØF) nr. 1191/69 den nationale lovgiver mulighed for, uden at forordningens afdeling II, III og IV er overholdt, at tillade drift af en rute inden for den offentlige transport i byer, forstæder eller regioner, der er afhængig af offentlige tilskud, og adgang til kun at foreskrive anvendelse af disse regler, såfremt en tilstrækkelig transportbetjening ellers ikke er mulig? Følger denne adgang for den nationale lovgiver navnlig af, at denne ifølge artikel 1, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EØF) nr. 1191/69 som affattet ved forordning nr. 1893/91 er berettiget til helt at udelukke virksomheder, hvis aktiviteter udelukkende omfatter transportydelser i byer, forstæder eller regioner, fra forordningens anvendelsesområde?«

–

For det første er den begunstigede virksomhed faktisk blevet pålagt at opfylde forpligtelser til offentlig tjeneste, og disse forpligtelser er blevet klart defineret.

–

For det andet er de kriterier, der er grundlaget for beregningen af kompensationen, blevet fastlagt på forhånd på en objektiv og gennemsigtig måde.

–

For det tredje overstiger kompensationen ikke, hvad der er nødvendigt for helt eller delvis at dække de udgifter, der er afholdt ved opfyldelsen af forpligtelserne til offentlig tjeneste, idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne.

–

For det fjerde skal størrelsen af den nødvendige kompensation, når udvælgelsen af den virksomhed, der skal overdrages en forpligtelse til offentlig tjeneste, i et konkret tilfælde ikke gennemføres inden for rammerne af en procedure for tildeling af offentlige kontrakter, fastlægges på grundlag af en analyse af de omkostninger, som en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet og tilstrækkeligt udstyret med transportmidler til at kunne opfylde de stillede krav til den offentlige tjeneste, ville have ved at gennemføre forpligtelserne, idet der skal tages hensyn til de hermed forbundne indtægter og til en rimelig fortjeneste ved opfyldelsen af forpligtelserne.

På grundlag af disse præmisser

DOMSTOLEN