61995J0375

Fiskale bestemmelser - interne afgifter - saerlig forbrugsafgift og saerligt supplerende engangsgebyr for biler - beregningsgrundlag og afgiftssatser, der er til skade for importerede brugte biler i forhold til biler, der tidligere er registreret og solgt paa det nationale marked - ulovligt

(EF-traktaten, art. 95)

Nationale bestemmelser, hvorefter den afgiftspligtige vaerdi for importerede brugte biler med hensyn til en saerlig forbrugsafgift og et saerligt supplerende engangsgebyr beregnes ved at nedsaette prisen paa de tilsvarende nye biler med 5% for hvert aar af de paagaeldende bilers alder, hvorved den maksimale nedsaettelse principielt ikke kan overstige 20%, er i strid med traktatens artikel 95. Da bilers vaerdi normalt falder med meget mere end 5% pr. aar, og dette vaerditab ikke er lineaert, navnlig ikke de foerste aar, hvor det er langt hoejere end i de foelgende aar, og vaerditabet endelig ogsaa fortsaetter ud over det fjerde aar efter, at bilen er taget i brug, svarer den afgiftspligtige vaerdi, der foelger af de naevnte afgiftsregler, ikke til den, der fremkommer paa grundlag af, hvorledes brugte biler faktisk slides. Dette bevirker, at den saerlige forbrugsafgift og det saerlige supplerende engangsgebyr, der paalaegges importerede brugte biler, normalt er hoejere end residualvaerdien af de naevnte afgifter paa brugte, i forvejen registrerede motorkoeretoejer, som koebes paa det nationale marked.

Tilsvarende er nationale bestemmelser, hvorefter importerede, brugte miljoevenlige biler ikke kan blive omfattet af de nedsatte satser for den saerlige forbrugsafgift, der gaelder for denne type biler, i strid med traktatens artikel 95.

I sag C-375/95,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Dimitrios Gouloussis, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Den Hellenske Republik ved ledende juridisk konsulent Panagiotis Mylonopoulos, Sekretariatet for EF-ret, Udenrigsministeriet, og kommiteret Anna Rokofyllou, Udenrigsministeriet, og med valgt adresse i Luxembourg paa Den Graeske Ambassade, 117, Val Sainte-Croix,

sagsoegt,

hvorunder der i henhold til EF-traktatens artikel 169 er nedlagt paastand om, at det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 95, idet den ved beskatning af importerede brugte biler har indfoert og opretholdt bestemmelser, hvorefter der for det foerste ved fastsaettelsen af deres afgiftspligtige vaerdi med hensyn til den saerlige forbrugsafgift i salgsprisen for tilsvarende nye biler kun kan fradrages 5% for hvert aars brug, hvilket fradrag hoejst kan udgoere 20% af vaerdien af tilsvarende nye biler, og hvorefter der for det andet ved opkraevningen af det saerlige supplerende engangsgebyr ikke ydes fradrag for brugte biler, samt for det tredje alene indroemmes fiskale fordele (nedsaettelse af den saerlige forbrugsafgift) for nye, miljoevenlige biler, men ikke for importerede, brugte miljoevenlige biler,

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C. Gulmann, og dommerne M. Wathelet, J.C. Moitinho de Almeida, D.A.O. Edward og J.-P. Puissochet (refererende dommer),

generaladvokat: A. La Pergola,

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 29. maj 1997,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 26. juni 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 30. november 1995 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 95, idet den ved beskatning af importerede brugte biler har indfoert og opretholdt bestemmelser, hvorefter der

- i henhold til artikel 1 i lov nr. 363/1976 (som aendret ved lov nr. 1676/1986) ved fastsaettelsen af den afgiftspligtige vaerdi med hensyn til den saerlige forbrugsafgift i salgsprisen for tilsvarende nye biler kun kan fradrages 5% for hvert aars brug, hvilket fradrag hoejst kan udgoere 20% af vaerdien af tilsvarende nye biler

- ifoelge artikel 3, stk. 1, i lov nr. 363/1976 (som senest erstattet af artikel 2, stk. 7, i lov nr. 2187/1994) ved opkraevningen af det saerlige supplerende engangsgebyr ikke ydes fradrag for brugte biler

- i henhold til artikel 1 i lov nr. 1858/1989 (som senest aendret ved lov nr. 1882/1990 (artikel 37, stk. 2, og artikel 42, stk. 1) og nr. 2093/1992 (artikel 10), og som det fremgaar af artikel 2, stk. 1, i lov nr. 2187/1994) alene indroemmes fiskale fordele (nedsaettelse af den saerlige forbrugsafgift) for nye, miljoevenlige biler, men ikke for importerede, brugte miljoevenlige biler.

2 Ved den graeske lov nr. 363/1976, som aendret ved lov nr. 1676/1986, indfoertes der en saerlig forbrugsafgift og et saerligt supplerende engangsgebyr paa personbiler, der importeres til eller samles i Graekenland.

3 Den saerlige forbrugsafgift skal betales foerste gang, bilen saelges, eller naar den importeres. Afgiftssatsen varierer alt efter motorens cylindervolumen. Afgiften udgoer en naermere angiven procentdel af bilens salgspris ekskl. afgifter. For saa vidt angaar importerede brugte biler beregnes den afgiftspligtige vaerdi ved nedsaettelse af prisen paa tilsvarende nye biler med 5% pr. aar, hvor de paagaeldende biler har vaeret i brug. Nedsaettelsen kan principielt ikke overstige 20% (25%, saafremt bilen er beskadiget eller er usaedvanlig nedslidt).

4 Det saerlige supplerende engangsgebyr skal betales, naar en bil, uanset om den er ny eller brugt, registreres foerste gang i Graekenland. Indtil 1994 var gebyret fastsat i drakmer, og det varierede alene alt efter motorens cylindervolumen. For importerede brugte biler skulle der betales samme afgift som for nye biler. Der ydedes saaledes ingen nedsaettelse. Ved lov nr. 2187/1994 fastsattes det, at det saerlige supplerende engangsgebyr udgoer en naermere angiven procentdel af bilens salgspris ekskl. afgifter, hvorved afgiftssatsen varierer alt efter motorens cylindervolumen. Den afgiftspligtige vaerdi for importerede brugte biler fastsaettes paa samme maade som for den saerlige forbrugsafgift.

5 Ved lov nr. 1858/1989 blev afgiftssatserne for den saerlige forbrugsafgift nedsat for biler, der er fremstillet efter »moderne teknologi«, eller som er »miljoevenlige«, og som opfylder naermere angivne betingelser, der fastsaettes ved bekendtgoerelse. Afgiftssatserne blev yderligere nedsat ved lov nr. 1882/1990, nr. 2093/1992 og nr, 2187/1994. De udgoer f.eks. for biler paa 1 000 cm3, 1 600 cm3 og 2 000 cm3 henholdsvis 20%, 25% og 45%, mens de normale afgiftssatser udgoer 80%, 166% og 304%. De nedsatte satser gaelder ikke for importerede brugte biler, der er fremstillet efter saakaldt »moderne teknologi«, eller som er »miljoevenlige«.

6 Ved aabningsskrivelse af 31. december 1991 meddelte Kommissionen Den Hellenske Republik, at den graeske ordning om beskatning af personbiler efter Kommissionens opfattelse var i strid med traktatens artikel 95, idet den medfoerer forskelsbehandling af brugte biler, der indfoeres fra andre medlemsstater, i forhold til brugte biler, der koebes i Graekenland.

7 Kommissionen anfaegtede for det foerste reglerne om beregningsgrundlaget for den saerlige forbrugsafgift paa importerede brugte biler. Efter Kommissionens opfattelse medfoerer ordningen, at den afgiftspligtige vaerdi for denne gruppe biler altid er hoejere end den aktuelle nettovaerdi af den tilsvarende graeske bil, for hvilken afgiften blev erlagt, da bilen var ny. Den saerlige forbrugsafgift paa importerede brugte biler er derfor langt hoejere end den residuelle del af afgiften, der er indeholdt i vaerdien af de brugte biler, der koebes i Graekenland.

8 Kommissionen anfoerte for det andet, at brugte biler, der importeres til Graekenland, blev paalagt hele det saerlige supplerende engangsgebyr, som om de var nye. Merbeskatningen af denne gruppe biler i forhold til brugte graeske biler, hvor afgiften skulle erlaegges ved den foerste registrering, forstaerkes i dette tilfaelde ved, at der ved beregningen af gebyret ikke paa nogen maade tages hensyn til vaerditabet paa de importerede biler.

9 Kommissionen gjorde for det tredje gaeldende, at de nedsatte satser for den saerlige forbrugsafgift ikke fandt anvendelse paa importerede brugte biler, der er miljoevenlige. Saadanne biler diskrimineres derfor i forhold til tilsvarende graeske, brugte biler, som, da de blev koebt som nye, var omfattet af de paagaeldende nedsatte afgiftssatser, og hvis vaerdi fortsat indeholder en tilsvarende residuel del af den nedsatte afgift.

10 Ved skrivelse af 6. marts 1992 bestred Den Hellenske Republik Kommissionens klagepunkter. Den gjorde foerst gaeldende, at de biler, der fremstilles i Graekenland, og dem, der importeres, beskattes ens. Til stoette for, at nedsaettelsen af den afgiftspligtige vaerdi paa importerede brugte biler kun udgoer 5% pr. aar og hoejst 20% (25%, saafremt bilen er beskadiget eller er usaedvanlig nedslidt), anfoerte regeringen, at den oenskede at begraense ibrugtagningen af aeldre, forurenende og farlige biler. Den tilfoejede, at en saadan ordning svarer til det reelle vaerditab for bilerne, naar det tages i betragtning, at bilers levetid i Graekenland er laengere end i andre lande, og at den tilsvarende nyvognspris, der laegges til grund ved beregningen af afgiften, er prisen i det aar, hvor den importerede brugte bil blev fremstillet, og ikke det aar, hvor den blev importeret.

11 Den Hellenske Republik anfoerte ligeledes, at en anvendelse af de nedsatte satser for den saerlige forbrugsafgift paa importerede, brugte miljoevenlige biler, ville forudsaette en ordning med kontrol af hver enkelt bil, mens kontrollen for nye biler kun udfoeres stikproevevis. Indfoerelsen af en saadan ordning er imidlertid forbundet med uovervindelige praktiske problemer.

12 Den 7. september 1993 fremsatte Kommissionen en begrundet udtalelse over for Den Hellenske Republik, hvori den gentog alle sine klagepunkter.

13 Ved skrivelse af 22. november 1993 fastholdt Den Hellenske Republik sine standpunkter. Den anfoerte i oevrigt, at det saerlige supplerende engangsgebyr blev opkraevet uden forskel paa alle biler, uanset om de var fremstillet i Graekenland eller importeret, om de var nye eller brugte. Den naevnte afgift paalaegges bilerne, naar de foerste gang registreres i Graekenland, og den varierer ikke efter bilens vaerdi. Efter at have modtaget dette svar fra Den Hellenske Republik anlagde Kommissionen naervaerende sag.

Det foerste klagepunkt

14 Med det foerste klagepunkt har Kommissionen gjort gaeldende, at de naermere regler om beregningen af den saerlige forbrugsafgift paa importerede brugte biler er uforenelige med traktatens artikel 95 derved, at den afgiftspligtige vaerdi for de naevnte biler beregnes ved nedsaettelse af prisen paa de tilsvarende nye biler med 5% pr. aar, hvor de paagaeldende biler har vaeret i brug, hvorved den samlede nedsaettelse principielt ikke kan overstige 20%.

15 Heroverfor har den graeske regering principalt anfoert, at det ikke er relevant at sammenligne beskatningen af importerede brugte biler og brugte biler, der koebes i Graekenland, idet sidstnaevnte biler som nye allerede blev paalagt den saerlige forbrugsafgift.

16 Hertil bemaerkes foerst, at den saerlige forbrugsafgift ikke finder anvendelse paa interne transaktioner omfattende brugte biler, idet den kun opkraeves én gang, nemlig naar koeretoejet foerste gang koebes paa det nationale omraade, og idet en del af afgiften fortsat er indeholdt i vaerdien af de paagaeldende biler (jf. med hensyn til en tilsvarende afgift dom af 9.3.1995, sag C-345/93, Nunes Tadeu, Sml. I, s. 479, praemis 10).

17 Endvidere bemaerkes, at importerede brugte biler og brugte biler, der koebes paa det indenlandske marked, udgoer lignende eller konkurrerende produkter, og at traktatens artikel 95 derfor finder anvendelse paa den saerlige forbrugsafgift, saafremt den opkraeves ved importen af brugte biler (se herved dom af 11.12.1990, sag C-47/88, Kommissionen mod Danmark, Sml. I, s. 4509, praemis 17).

18 Kommissionen har derfor ved vurderingen af, om traktatens artikel 95 er overholdt, med foeje foretaget en sammenligning mellem det beloeb, der skal betales i form af saerlig forbrugsafgift for importerede brugte koeretoejer, og den residuelle del af afgiften, der fortsat er indeholdt i biler, der tages i brug i Graekenland som nye og senere videresaelges der.

19 I den forbindelse bemaerkes, at der ved anvendelsen af traktatens artikel 95 ikke alene skal tages hensyn til stoerrelsen af den interne afgift, der direkte eller indirekte rammer de indenlandske og indfoerte varer, men ogsaa til den paagaeldende afgifts beregningsgrundlag og opkraevningsvilkaar (jf. ovennaevnte dom af 11.12.1990, Kommissionen mod Danmark, praemis 18, og dom af 12.5.1992, sag C-327/90, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 3033, praemis 11).

20 Endvidere bemaerkes, at Domstolen i oevrigt i flere afgoerelser har fastslaaet, at artikel 95, stk. 1, var overtraadt, naar afgifterne paa henholdsvis den indfoerte og den tilsvarende indenlandske vare beregnes forskelligt og efter forskellige regler, saaledes at det - selv om det kun maatte ske i visse tilfaelde - foerer til en hoejere afgift for den indfoerte vare (jf. bl.a. dom af 17.2.1976, sag 45/75, Rewe-Zentrale, Sml. s. 181, praemis 15, og ovennaevnte dom af 12.5.1992, Kommissionen mod Graekenland, praemis 12).

21 I denne sag er det ubestridt, at de naermere regler om fastsaettelse af den afgiftspligtige vaerdi paa importerede brugte biler for de paagaeldende biler, uanset deres tilstand, medfoerer en nedsaettelse af den saerlige forbrugsafgift pr. aar, hvor bilen har vaeret i brug, paa kun 5% af den samlede afgift, der opkraeves af en ny bil, og at nedsaettelsen normalt ikke kan overstige 20% af sidstnaevnte afgift, uanset den paagaeldende bils alder. Samtidig falder den residuelle del af den saerlige forbrugsafgift, der er indeholdt i vaerdien af en brugt bil, som koebes paa det nationale omraade, proportionalt med vaerditabet paa bilen.

22 Det bemaerkes hertil, som Kommissionen har paapeget, at bilers vaerdi normalt falder med meget mere end 5% pr. aar, at vaerditabet ikke er lineaert, navnlig ikke de foerste aar, hvor det er langt hoejere end i foelgende aar, og endelig, at vaerditabet ogsaa fortsaetter ud over det fjerde aar efter at bilen er taget i brug.

23 Heraf foelger, at den saerlige forbrugsafgift, der paalaegges importerede brugte biler, normalt er hoejere end residualvaerdien af afgiften paa brugte, i forvejen registrerede motorkoeretoejer, som koebes paa det graeske marked (se herved dommen i Nunes Tadeu-sagen, a.st., praemis 14).

24 Den graeske regering har imidlertid fastholdt, at satserne for nedsaettelsen af den afgiftspligtige vaerdi paa importerede brugte biler svarer til det reelle vaerditab paa saadanne biler, naar det tages i betragtning, at biler i Graekenland har en laengere levetid end andre steder, og at den pris paa den tilsvarende nye bil, der laegges til grund ved beregningen af afgiften, er prisen i det aar, hvor den importerede brugte bil blev produceret, og ikke prisen i det aar, hvor den blev indfoert.

25 Til det foerste argument bemaerkes blot, at den graeske regering ikke har fremlagt konkrete oplysninger, hvorefter biler skulle have en saerlig lang levetid i Graekenland, og som kan rejse tvivl om Kommissionens bemaerkninger vedroerende det normale vaerditab for biler.

26 For saa vidt angaar den omstaendighed, at der tages udgangspunkt i den pris paa tilsvarende nye biler, der var gaeldende i det aar, hvor de importerede brugte biler blev produceret, kan de diskriminerende virkninger af de naermere regler for beregningen af den afgiftspligtige vaerdi for saadanne biler kun antages at blive udlignet, saafremt producenterne regelmaessigt foretager kraftige prisforhoejelser. At dette sker, er imidlertid paa ingen maade sikkert, og kan i hvert fald ikke give garanti for, at det importerede produkt ikke i noget tilfaelde udsaettes for en merbeskatning i forhold til det tilsvarende indenlandske produkt.

27 Det maa herefter fastslaas, at de naermere regler om beregningen af den afgiftspligtige vaerdi for importerede brugte biler med henblik paa opkraevningen af den saerlige forbrugsafgift indebaerer en diskriminerende beskatning af de paagaeldende biler.

28 Den graeske regering har endnu engang anfoert, at de begraensninger, der er fastsat med hensyn til nedsaettelsen af den afgiftspligtige vaerdi for importerede brugte biler, var begrundet i et oenske om, at saa faa gamle, farlige og forurenende biler som muligt tages i brug.

29 Forfoelgelsen af et saadant formaal fritager imidlertid ikke en medlemsstat fra at overholde bestemmelsen om forbud mod forskelsbehandling i traktatens artikel 95. I henhold til Domstolens faste praksis kan et afgiftssystem kun anses for foreneligt med den naevnte bestemmelse, hvis det godtgoeres, at det er opbygget saaledes, at det under alle omstaendigheder er udelukket, at der skal svares hoejere afgifter af importerede varer end af indenlandske varer, og at det derfor under ingen omstaendigheder indebaerer forskelsbehandling (jf. bl.a. dom af 17.7.1997, sag C-90/94, Haahr Petroleum, Sml. I, s. 4085, praemis 34).

30 Kommissionens foerste klagepunkt maa foelgelig tiltraedes.

Det andet klagepunkt

31 Med det andet klagepunkt har Kommissionen gjort gaeldende, at de naermere regler om beregningen af det saerlige supplerende engangsgebyr for importerede brugte biler ikke er forenelige med traktatens artikel 95.

32 Det maa foerst undersoeges, om klagepunktet kan antages til realitetsbehandling, selv om dette ikke er blevet bestridt af den graeske regering (jf. dom af 31.3.1992, sag C-362/90, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 2353, praemis 8, og af 12.6.1997, sag C-151/96, Kommissionen mod Irland, Sml. I, s. 3327, praemis 10).

33 Det fremgaar af naervaerende doms praemis 4, at bestemmelserne om det saerlige supplerende engangsgebyr er blevet aendret mellem det tidspunkt, hvor den begrundede udtalelse blev fremsat, og det tidspunkt, hvor Kommissionen anlagde sag. Oprindeligt varierede gebyret alene efter bilens cylindervolumen, og importerede brugte biler var paalagt afgiften paa samme maade som nye biler uden nogen nedsaettelse. Efter vedtagelsen af lov nr. 2187/1994, hvorved artikel 3, stk. 1, i lov nr. 363/1976 blev aendret, fastsaettes afgiften nu paa grundlag af bilens salgspris ekskl. afgifter, og afgiftssatsen varierer alt efter motorens cylindervolumen. Den afgiftspligtige vaerdi for importerede brugte biler fastsaettes paa samme maade som med hensyn til den saerlige forbrugsafgift.

34 Den kritik, Kommissionen fremsatte under den administrative procedure, vedroerte kun det saerlige supplerende engangsgebyr, saaledes som det var fastsat, inden lov nr. 2187/1994 traadte i kraft. I staevningen har Kommissionen ikke gentaget denne kritik paa anden maade end ved blot at henvise til de bemaerkninger, den fremkom med i den begrundede udtalelse. Den har derimod anfoert, hvorfor det saerlige supplerende engangsgebyr efter de nye bestemmelser ifoelge Kommissionen maatte give anledning til de samme betaenkeligheder som den saerlige forbrugsafgift, og har herefter nedlagt paastand om, at det fastslaas, at det paagaeldende gebyr, saaledes som det var foer og efter 1994, er uforeneligt med traktaten.

35 I henhold til Domstolens faste praksis paahviler det Kommissionen i ethvert soegsmaal i medfoer af traktatens artikel 169 praecist at angive de klagepunkter, som Domstolen skal tage stilling til, og i alt fald kort at angive de retlige og faktiske forhold, som klagepunkterne stoettes paa (jf. bl.a. dom af 31.3.1992, sag C-52/90, Kommissionen mod Danmark, Sml. I, s. 2187, praemis 17). Denne betingelse er ikke opfyldt, hvis Kommissionens klagepunkter i staevningen kun er angivet ved en henvisning til de i aabningsskrivelsen og den begrundede udtalelse anfoerte grunde (jf. dom af 13.3.1992, sag C-43/90, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 1909, praemis 7 og 8).

36 For saa vidt som sagen vedroerer det saerlige supplerende engangsgebyr, saaledes som det var fastsat foer 1994, maa den derfor afvises.

37 Endvidere bemaerkes, at ifoelge Domstolens faste praksis afgraenses genstanden for en sag anlagt i medfoer af traktatens artikel 169 af den administrative procedure, der er foreskrevet i denne bestemmelse, og de klagepunkter, der fremfoeres til stoette for den begrundede udtalelse og sagsanlaegget, skal foelgelig vaere de samme (jf. bl.a. dom af 14.7.1988, sag 298/86, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 4343, praemis 10).

38 Domstolen har imidlertid praeciseret, at dette ikke kan indebaere, at der under alle omstaendigheder skal vaere fuldstaendig overensstemmelse mellem de nationale bestemmelser, der omtales i den begrundede udtalelse, og dem, der naevnes i staevningen. Saafremt der er gennemfoert lovaendringer mellem disse to led i proceduren, er det saaledes tilstraekkeligt, at den ordning, der er indfoert gennem den lovgivning, der er paatalt under den administrative procedure, som helhed er blevet opretholdt i kraft af de nye lovbestemmelser, medlemsstaten har udstedt efter den begrundede udtalelse, og som anfaegtes under sagen (jf. dom af 17.11.1992, sag C-105/91, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 5871, praemis 13).

39 Af de grunde, som generaladvokaten har anfoert i punkt 10 i sit forslag til afgoerelse, er dette netop tilfaeldet med hensyn til de graeske lovbestemmelser om det saerlige supplerende engangsgebyr, efter de aendringer, der blev gennemfoert i 1994. For saa vidt som Kommissionens andet klagepunkt vedroerer de nye bestemmelser om det naevnte gebyr, maa klagepunktet saaledes antages til realitetsbehandling.

40 Med hensyn til realiteten bemaerkes blot, at efter vedtagelsen af lov nr. 2187/1994 er de naermere regler om beregningen af den afgiftspligtige vaerdi paa importerede brugte biler med henblik paa opkraevningen af det saerlige supplerende engangsgebyr de samme som dem, der gaelder for den saerlige forbrugsafgift. Af de grunde, der er anfoert ovenfor i praemis 14-29, medfoerer disse regler saaledes ogsaa en diskriminerende beskatning af de paagaeldende biler.

41 Kommissionens andet klagepunkt maa saaledes tiltraedes, for saa vidt som det vedroerer de naermere regler om beregningen af det saerlige supplerende engangsgebyr for importerede brugte biler, saaledes som bestemmelserne har vaeret udformet siden 1994.

Det tredje klagepunkt

42 Med det tredje klagepunkt har Kommissionen paatalt, at importerede brugte biler efter de graeske bestemmelser under ingen omstaendigheder kan blive omfattet af de nedsatte satser for den saerlige forbrugsafgift, der gaelder for miljoevenlige biler.

43 Foerst bemaerkes, at en medlemsstat ikke uden at tilsidesaette bestemmelsen om forbud mod forskelsbehandling i traktatens artikel 95 kan indroemme fiskale fordele for de mindst forurenende biler og samtidig afskaere biler hidroerende fra de oevrige medlemsstater, som opfylder de samme kriterier som de begunstigede indenlandske biler, fra de paagaeldende fordele.

44 Den graeske regering har imidlertid paaberaabt sig en erklaering, der er optaget i protokollen for samlingen i Raadet (Miljoe) den 20. og 21. december 1990, hvorefter Kommissionen har anerkendt de saerlige forureningsproblemer, Den Hellenske Republik staar overfor, og har godkendt de omtvistede fiskale bestemmelser, som skulle fremme koebet af nye og mindre forurenende biler.

45 Det maa i den forbindelse understreges, at en saadan erklaering ikke kan beroere raekkevidden af en traktatbestemmelse, og at Kommissionen ikke kan give en medlemsstat en garanti for, at nationale fiskale bestemmelser er forenelige med traktaten. I den paagaeldende erklaering har Kommissionen i oevrigt udtrykkeligt gjort sin godkendelse af de omtvistede nationale bestemmelser betinget af, at de er i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og navnlig med forbuddet mod forskelsbehandling af indenlandske og importerede biler.

46 Den graeske regering har ogsaa anfoert, at en anvendelse af de nedsatte satser for den saerlige forbrugsafgift paa importerede brugte biler forudsaetter, at der foretages en teknisk kontrol af hver enkelt af saadanne biler, naar de indfoeres, og at ivaerksaettelsen af en saadan kontrol for tiden er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder.

47 Det bemaerkes imidlertid, at selv om det antages, at der foreligger saadanne vanskeligheder, kan de ikke begrunde, at der anvendes interne afgifter, som indebaerer forskelsbehandling af varer med oprindelse i andre medlemsstater, og som er i strid med traktatens artikel 95 (jf. herved ovennaevnte dom af 12.5.1992, Kommissionen mod Graekenland, praemis 24, og dommen i Nunes Tadeu-sagen, a.st., praemis 19).

48 Kommissionens tredje klagepunkt maa herefter tiltraedes.

49 Sammenfattende maa det herefter fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 95, idet den med hensyn til den saerlige forbrugsafgift og det saerlige supplerende engangsgebyr beregner den afgiftspligtige vaerdi for importerede brugte biler ved at nedsaette prisen paa de tilsvarende nye biler med 5% for hvert aar af de paagaeldende bilers alder, hvorved den maksimale nedsaettelse principielt ikke kan overstige 20%, og idet importerede, brugte miljoevenlige biler ikke kan blive omfattet af de nedsatte satser for den saerlige forbrugsafgift, der gaelder for denne type biler.

Sagens omkostninger

50 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 3, kan Domstolen fordele sagens omkostninger eller bestemme, at hver part skal baere sine omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa et eller flere punkter. Den Hellenske Republik har imidlertid i det vaesentlige tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

1) Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 95, idet den med hensyn til den saerlige forbrugsafgift og det saerlige supplerende engangsgebyr beregner den afgiftspligtige vaerdi for importerede brugte biler ved at nedsaette prisen paa de tilsvarende nye biler med 5% for hvert aar af de paagaeldende bilers alder, hvorved den maksimale nedsaettelse principielt ikke kan overstige 20%, og idet importerede, brugte miljoevenlige biler ikke kan blive omfattet af de nedsatte satser for den saerlige forbrugsafgift, der gaelder for denne type biler.

2) I oevrigt frifindes Den Hellenske Republik. 3) Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.