61995J0144

++++

Faellesskabsret ° principper ° ret til kontradiktion ° kraenkelse af materielle procedureregler, der finder anvendelse i forbindelse med overtraedelser, der ligger uden for faellesskabsrettens anvendelsesomraade ° Domstolens vurdering ° udelukket

(EF-traktaten, art. 177)

Domstolen savner kompetence til at tage stilling til, hvorvidt procedureregler, der finder anvendelse i forbindelse med overtraedelser af nationale bestemmelser, som ligger uden for faellesskabsrettens anvendelsesomraade, maatte stride mod principperne om ret til forsvar og til kontradiktion.

I sag C-144/95,

angaaende en anmodning, som Tribunal de police de Toulouse (Frankrig) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende straffesag mod

Jean-Louis Maurin

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af principperne om ret til forsvar og til kontradiktion,

har

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.-P. Puissochet, og dommerne J.C. Moitinho de Almeida (refererende dommer) og C. Gulmann,

generaladvokat: A. La Pergola

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

° den franske regering ved sous-directeur à la direction des affaires juridiques Catherine de Salins, Udenrigsministeriet, og secrétaire adjoint des affaires étrangères à la direction des affaires juridiques Romain Nadal, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

° Det Forenede Kongerige ved Stephen Braviner, Treasury Solicitor' s Department, som befuldmaegtiget

° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Dominique Maidani, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 7. marts 1996 er afgivet mundtlige indlaeg af Jean-Louis Maurin ved advokat Muriel Kramer, Paris, af den franske regering ved Romain Nadal og af Kommissionen ved Dominique Maidani,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 25. april 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 4. april 1995, indgaaet til Domstolen den 10. maj 1995, har Tribunal de police de Toulouse i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af principperne om ret til forsvar og til kontradiktion.

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en straffesag mod Jean-Louis Maurin, der er tiltalt til straf for overtraedelse af artikel 18 i dekret nr. 84-1147 af 7. december 1984 om anvendelse af lov af 1. august 1905 om vildledende og forfalskede angivelser i forbindelse med varer og tjenesteydelser for saa vidt angaar maerkning af og praesentationsmaader for levnedsmidler (JORF af 21.12.1984, s. 3925) ved at have udbudt levnedsmidler til salg, hvis angivne sidste anvendelsesdato var overskredet. Artikel 18, stk. 1, i dekret nr. 84-1147 lyder saaledes:

"Levnedsmidler, der er maerket med en angivelse af en sidste anvendelsesdato, maa efter denne dato ikke laengere opbevares med henblik paa at blive solgt eller udbudt til salg eller paa at blive solgt eller udleveret vederlagsfrit, jf. dog bestemmelserne om straf i artikel 1-4 i lov af 1. august 1905 og i artikel 26 i dekret nr. 71-636 af 21. juli 1971."

3 Under retsforhandlingerne for den forelaeggende retsinstans har Maurin gjort gaeldende, at den paagaeldende rapport af 15. juni 1993 er ugyldig, da den ikke er blevet underskrevet af den af kontrollen beroerte person, hvilket strider mod dekret nr. 86-1309 af 29. december 1986 om fastsaettelse af gennemfoerelsesbestemmelser til bekendtgoerelse nr. 86-1243 af 1. december 1986 om fri prisfastsaettelse og konkurrence (JORF af 30.12.1986, s. 15775) og mod bestemmelserne om ret til forsvar og til kontradiktion i den europaeiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder.

4 Den nationale retsinstans har herved oplyst, at Maurin er tiltalt for overtraedelse af dekret nr. 84-1147, og at den i denne forbindelse gaeldende procedure henhoerer under lov af 1. august 1905 om vildledende og forfalskede angivelser i forbindelse med varer og tjenesteydelser (JORF af 5.8.1905), hvorefter der ikke gaelder noget krav om, at saadanne rapporter skal underskrives af den paagaeldende.

5 Tribunal de police de Toulouse har herefter udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Er den procedure vedroerende konstatering af overtraedelser, der er fastlagt i lov af 1. august 1905 om vildledende og forfalskede angivelser i forbindelse med varer og tjenesteydelser for saa vidt angaar maerkning af og praesentationsmaader for levnedsmidler, herunder navnlig det manglende krav om, at den af kontrollen beroerte person skal underskrive rapporten, forenelig med de af Domstolen knaesatte almindelige retsgrundsaetninger som f.eks. ret til forsvar og til kontradiktion?"

6 Den franske regering, Det Forenede Kongerige og Kommissionen har gjort gaeldende, at Domstolen savner kompetence til at besvare det forelagte spoergsmaal, idet de paagaeldende nationale bestemmelser ligger uden for faellesskabsrettens anvendelsesomraade. Den nationale retsinstans har da heller ikke henvist til nogen faellesskabsretlig bestemmelse, saaledes at retten ikke har rejst noget fortolknings- eller gyldighedsproblem, der har sammenhaeng med faellesskabsretten.

7 Det fremgaar af forelaeggelsesdommen, at Maurin er blevet tiltalt for overtraedelse af artikel 18 i dekret nr. 84-1147, der navnlig indeholder et forbud mod at saelge levnedsmidler, hvis angivne sidste anvendelsesdato er overskredet.

8 De bestaaende faellesskabsretlige bestemmelser paa det paagaeldende omraade paa tidspunktet for de forhold, som tiltalen mod Maurin angaar, fremgaar af Raadets direktiv 79/112/EOEF af 18. december 1978 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om maerkning af og praesentationsmaader for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger samt om reklame for saadanne levnedsmidler (EFT L 33, s. 1), som aendret ved Raadets direktiv 89/395/EOEF af 14. juni 1989 (EFT L 186, s. 17, herefter "direktivet").

9 Saaledes som det bl.a. foelger af foerste og ottende betragtning til direktiv 79/112, er direktivet, som allerede fastslaaet af Domstolen, kun et foerste skridt i en harmoniseringsproces, der efterhaanden skal ophaeve alle hindringer for den frie bevaegelighed af levnedsmidler, som skyldes de forskelle, der bestaar mellem medlemsstaternes ved lov og administrativt fastsatte bestemmelser om maerkning af disse varer (dom af 14.7.1994, sag C-17/93, Van der Veldt, Sml. I, s. 3537, praemis 26).

10 Som led i dette foerste skridt i en harmoniseringsproces indeholder direktivet bl.a., jf. artikel 9 og 9a, bestemmelse om, at maerkningen af levnedsmidler skal omfatte en angivelse af datoen for den mindste holdbarhed eller, for saa vidt angaar levnedsmidler, som i mikrobiologisk henseende er meget let fordaervelige, en angivelse af den sidste anvendelsesdato. I henhold til direktivets artikel 22, stk. 1, skal medlemsstaterne endvidere forbyde handel med varer, som ikke er i overensstemmelse med de i direktivet fastsatte bestemmelser.

11 Derimod indeholder direktivet ingen naermere bestemmelser vedroerende salg af levnedsmidler, der opfylder direktivets krav med hensyn til maerkning, hvorfor direktivet ikke opstiller nogen forpligtelser for medlemsstaterne for saa vidt angaar tilfaelde som det i hovedsagen omhandlede, hvor der er tale om salg af varer, som er i overensstemmelse med direktivet, men hvis sidste anvendelsesdato er overskredet.

12 Det maa foelgelig fastslaas, at tiltalen mod Maurin som grundlag har nationale bestemmelser, der ligger uden for faellesskabsrettens anvendelsesomraade, hvorfor Domstolen savner kompetence til at tage stilling til, hvorvidt de procedureregler, der finder anvendelse i forbindelse med en overtraedelse af den paagaeldende art, maatte stride mod principperne om ret til forsvar og til kontradiktion (jf. bl.a. dom af 30.9.1987, sag 12/86, Demirel, Sml. s. 3719, praemis 28).

13 Der maa herefter gives den nationale retsinstans den besvarelse, at Domstolen savner kompetence til at tage stilling til, hvorvidt procedureregler, der finder anvendelse i forbindelse med overtraedelser af nationale bestemmelser, som ligger uden for faellesskabsrettens anvendelsesomraade, maatte stride mod principperne om ret til forsvar og til kontradiktion.

Sagens omkostninger

14 De udgifter, der er afholdt af den franske regering, Det Forenede Kongerige og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal de police de Toulouse ved dom af 4. april 1995, for ret:

Domstolen savner kompetence til at tage stilling til, hvorvidt procedureregler, der finder anvendelse i forbindelse med overtraedelser af nationale bestemmelser, som ligger uden for faellesskabsrettens anvendelsesomraade, maatte stride mod principperne om ret til forsvar og til kontradiktion.