61988J0115

++++

Konvention om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser - enekompetence - sager "om rettigheder over fast ejendom" - begreb - selvstaendig fortolkning - omstoedelsessoegsmaal ( actio pauliana ) - ikke omfattet

( Bruxelles-konventionen af 27 . september 1968, art . 16, nr . 1 )

Begrebet sager "om rettigheder over fast ejendom" i artikel 16, nr . 1, i konventionen af 27 . september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, skal fortolkes selvstaendigt . Begrebet omfatter kun sager om rettigheder over fast ejendom, der for det foerste falder ind under konventionens anvendelsesomraade, og hvori der for det andet skal tages stilling til tvistigheder om en fast ejendoms udstraekning, bestanddele, ejendommens ejer - og besiddelsesforhold samt om anerkendelse af tinglige rettigheder over ejendommen i oevrigt, og som foeres for at sikre indehaverne af disse rettigheder den saerlige beskyttelse, der knytter sig til deres ret .

Begrebet omfatter ikke en sag, der anlaegges af en kreditor med paastand om, at en retshandel vedroerende en fast ejendom, som kreditor haevder er blevet indgaaet af hans skyldner til skade for hans rettigheder som kreditor, ikke kan goeres gaeldende over for ham .

1 Ved dom af 18 . november 1987, indgaaet til Domstolen den 11 . april 1988, har Cour d' appel d' Aix-en-Provence i medfoer af protokollen af 3 . juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27 . september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager ( herefter benaevnt "konventionen ") forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af konventionens artikel 16, nr . 1 .

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en retssag, som foeres mellem paa den ene side aegtefaellerne Reichert og deres soen Mario Peter Antonio Reichert og paa den anden side Dresdner Bank .

3 AEgtefaellerne Reichert, der er bosiddende i Forbundsrepublikken Tyskland og ejer faste ejendomme, der er beliggende i Antibes kommune ( departementet Alpes-Maritimes, Frankrig ), overdrog ved gave selve ejendomsretten over ejendommene til deres soen Mario Reichert ved et dokument oprettet for notar i Creutzwald ( departementet Moselle, Frankrig ). Dresdner Bank, der er aegtefaellerne Reicherts kreditor, anfaegtede denne gavedisposition ved sagsanlaeg for Tribunal de grande instance de Grasse, i hvis retskreds de omhandlede ejendomme er beliggende, under paaberaabelse af artikel 1167 i den franske code civil, i henhold til hvilken kreditorer "i eget navn kan anfaegte retshandler, som debitor har indgaaet under retsstridig tilsidesaettelse af kreditorernes rettigheder", den saakaldte "actio pauliana ".

4 Tribunal de grande instance de Grasse fastslog ved dom af 20 . februar 1987, at retten var kompetent til at paadoemme sagen - hvilket aegtefaellerne Reichert havde bestridt - i henhold til konventionens artikel 16, nr . 1, hvorefter "retterne i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende, er enekompetente, uden hensyn til bopael, i sager om rettigheder over fast ejendom ...".

5 Denne afgoerelse indbragte aegtefaellerne Reichert i form af et kaeremaal om kompetencespoergsmaalet for Cour d' appel d' Aix-en-Provence, der har besluttet at udsaette afgoerelsen og forelaegge Domstolen foelgende spoergsmaal :

"Skal det forhold, at Bruxelles-konventionen i sager om rettigheder over fast ejendom samt om leje eller forpagtning af fast ejendom goer retterne i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende, enekompetente, forstaas saaledes, at konventionen herved regulerer kompetencespoergsmaalet uden henvisning til inddelingen af soegsmaalene i sager om obligatoriske rettigheder, sager om tinglige rettigheder og sager om blandede rettigheder, og at der kun tages hensyn til det underliggende retsforhold, dvs . indholdet af de omtvistede rettigheder, saaledes at den dermed opstillede kompetenceregel goer det muligt for en kreditor, der anfaegter retshandler, som hans debitor har indgaaet under resstridig tilsidesaettelse af kreditors rettigheder - i det foreliggende tilfaelde en gave i form af tinglige rettigheder over fast ejendom - at anlaegge sag ved retten i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende?"

6 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb og de for Domstolen indgivne indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

7 Det fremgaar af spoergsmaalets ordlyd saavel som af praemisserne til den af Cour d' appel d' Aix-en-Provence afsagte dom, at appelretten oensker klarlagt, om anvendelsesomraadet for konventionens artikel 16, nr . 1, omfatter det tilfaelde, at en kreditor under et soegsmaal, der er hjemmel for i et nationalt retssystem - i denne sag et almindeligt omstoedelsessoegsmaal ( actio pauliana ) i fransk ret - anfaegter en gavedisposition vedroerende en fast ejendom, som debitor efter kreditors opfattelse har foretaget til skade for kreditors rettigheder .

8 Indledningsvis bemaerkes, at betydningen af begrebet "sager om rettigheder over fast ejendom" boer fastlaegges selvstaendigt i faellesskabsretten med henblik paa i videst muligt omfang at sikre, at de af konventionen foelgende rettigheder og forpligtelser bliver lige og ensartede for de kontraherende stater og de af konventionen beroerte personer; dette er i overensstemmelse med Domstolens praksis vedroerende andre bestemmelser om enekompetence i artikel 16, jfr . dom af 14 . december 1977, Sanders mod Van der Putte ( 73/77, Sml . s . 2383, begrebet "leje eller forpagtning af fast ejendom", artikel 16, nr . 1 ), og dom af 15 . november 1983, Duijnstee mod Lodewijk Goderbauer ( 288/82, Sml . s . 3663, begrebet sag "om registrering eller gyldighed af patenter", artikel 16, nr . 4 ).

9 Det bemaerkes endvidere, at artikel 16, som allerede tidligere fastslaaet af Domstolen, ikke boer fortolkes videre, end dens formaal kraever, da bestemmelsen har den virkning, at parterne fratages den ret til valg af vaerneting, som de ellers ville have, og at de i visse tilfaelde kan sagsoeges ved en ret, som ikke er nogen af parternes hjemting ( dom af 14 . december 1977, Sanders mod Van der Putte, jfr . ovenfor ).

10 Det maa saaledes tages i betragtning, at den afgoerende begrundelse for, at retterne i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende, er enekompetente, er, at retten paa det sted, hvor den faste ejendom er beliggende, bedst er i stand til at skaffe sig kendskab til de faktiske forhold og anvende de gaeldende retsregler og saedvaner, som normalt er reglerne og saedvanerne i den stat, hvor ejendommen er beliggende ( dom af 14 . december 1977, Sanders mod Van der Putte, jfr . ovenfor, og dom af 15 . januar 1985, Roesler mod Rottwinkel, 241/83, Sml . s . 99 ).

11 Artikel 16, nr . 1, skal herefter fortolkes saaledes, at enekompetencen for retterne i den kontraherende stat, hvor den faste ejendom er beliggende, ikke omfatter samtlige sager om rettigheder over fast ejendom, men kun de sager, hvori der inden for Bruxelles-konventionens anvendelsesomraade skal tages stilling til en fast ejendoms udstraekning og bestanddele, ejendommens ejer - og besiddelsesforhold, eller eksistensen af andre tinglige rettigheder over ejendommen med henblik paa at sikre indehaverne af disse rettigheder beskyttelse af de befoejelser, der knytter sig til deres ret .

12 Under et almindeligt omstoedelsessoegsmaal, den saakaldte actio pauliana, hviler proceskravet paa en fordringsret, nemlig kreditors krav paa sin skyldner, og soegsmaalet har til formaal at sikre kreditors adgang til at soege fyldestgoerelse i debitors formue . Saafremt kreditor faar medhold i soegsmaalet, kan den disposition, debitor har truffet til skade for kreditors rettigheder, ikke goeres gaeldende over for denne kreditor og kun denne . Hertil kommer, at det ved behandlingen af en saadan sag ikke er noedvendigt at vurdere faktiske forhold eller anvende regler og saedvaner, der knytter sig til det sted, hvor ejendommen er beliggende, hvilket netop er de hensyn, der kan begrunde et vaerneting i den stat, hvor ejendommen er beliggende .

13 I henhold til nogle medlemsstaters regler om offentliggoerelse af forhold vedroerende faste ejendomme skal der gives offentlig meddelelse om soegsmaal, hvorunder dispositioner vedroerende rettigheder, der er omfattet af reglerne, paastaas omstoedt eller frakendt retsvirkning i forhold til tredjemand, samt om domstolenes afgoerelser i disse sager, men dette kan ikke i sig selv begrunde en enekompetence for domstolene i den kontraherende stat, hvor den faste ejendom, der er genstand for de naevnte rettigheder, er beliggende . Retsbeskyttelsen af tredjemand, som er begrundelsen for et saadant paabud i national ret, kan nemlig om fornoedent sikres ved offentliggoerelse paa den maade og paa det sted, som foreskrives i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende .

14 Det foelger af det anfoerte, at det i sagen omhandlede soegsmaal, der anlaegges af en kreditor med paastand om, at en aftale, hvorved hans debitor har solgt eller bortgivet en fast ejendom, skal omstoedes, ikke er omfattet af anvendelsesomraadet for artikel 16, nr . 1 .

15 Det af Cour d' appel d' Aix-en-Provence stillede spoergsmaal maa herefter besvares med, at en sag, der anlaegges af en kreditor med paastand om, at en retshandel vedroerende en tinglig rettighed over fast ejendom - som kreditor haevder er blevet indgaaet af hans skyldner til skade for hans rettigheder som kreditor - ikke kan goeres gaeldende over for ham, ikke falder ind under anvendelsesomraadet for konventionens artikel 16, nr . 1 .

Sagens omkostninger

16 De udgifter, der er afholdt af regeringerne for Den Franske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Det Forenede Kongerige og Den Italienske Republik samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Femte Afdeling )

vedroerende det spoergsmaal, som Cour d' appel d' Aix-en-Provence har forelagt ved dom af 18 . november 1987, for ret :

En sag, der anlaegges af en kreditor med paastand om, at en retshandel vedroerende en tinglig rettighed over fast ejendom - som kreditor haevder er blevet indgaaet af hans skyldner til skade for hans rettigheder som kreditor - ikke kan goeres gaeldende over for ham, falder ikke ind under anvendelsesomraadet for konventionens artikel 16, nr . 1 .