Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61987CJ0368

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. maj 1989.
Lieselotte Hartmann Troiani mod Landesversicherungsanstalt Rheinprovinz.
Anmodning om præjudiciel afgørelse: Bundessozialgericht - Tyskland.
Efterfølgende indbetaling af frivillige bidrag til alderdomsforsikring.
Sag 368/87.

European Court Reports 1989 -01333

ECLI identifier: ECLI:EU:C:1989:206

61987J0368

DOMSTOLENS DOM (FOERSTE AFDELING) AF 18. MAJ 1989. - LIESELOTTE HARTMANN TROIANI MOD LANDESVERSICHERUNGSANSTALT RHEINPROVINZ. - ANMODNING OM PRAEJUCICEL AFGOERELSE INDGIVET AF BUNDESSOZIALGERICHT. - EFTERFOELGENDE INDBETALING AF FRIVILLIGE BIDRAG TIL ALDERDOMSFORSIKRING. - SAG 368/87.

Samling af Afgørelser 1989 side 01333


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

1 . Social sikring af vandrende arbejdstagere - frivillig forsikring eller frivillig fortsat forsikring - generhvervelse af pensionsrettigheder betinget af tilknytning til en national tvungen forsikring - betingelsen ikke opfyldt ved tilknytning til en anden medlemsstats tvungne forsikring

( Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, artikel 9 )

2 . Social sikring af vandrende arbejdstagere - frivillig forsikring eller frivillig fortsat forsikring - generhvervelse af pensionsrettigheder ifoelge national lovgivning betinget af tilknytning til en national tvungen forsikring - statsborgerne undergivet betingelsen - lovligt

( EOEF-Traktaten, artikel 48 og 51 )

Sammendrag


1.Artikel 9 i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 skal fortolkes saaledes, at den betingelse om tilslutning til en tvungen forsikringsordning i én medlemsstat, som efter denne medlemsstats lovgivning skal vaere opfyldt paa tidspunktet for indgivelse af ansoegning om efterfoelgende indbetaling af frivillige bidrag til en alderdomsforsikring, ikke kan anses for opfyldt, naar ansoegeren paa dette tidspunkt er tilsluttet en tvungen forsikringsordning i en anden medlemsstat .

2.Traktatens artikler 48 og 51 afskaerer ikke en medlemsstat fra i sin lovgivning at kraeve, at dens statsborgere for at kunne generhverve pensionsrettigheder skal vaere tilknyttet den nationale tvungne forsikring . Den enkelte medlemsstat kan i sin lovgivning fastsaette vilkaarene for retten eller pligten til at blive tilknyttet en socialsikringsordning eller en bestemt gren af en saadan, idet den dog ikke herved maa udoeve forskelsbehandling mellem sine egne statsborgere og statsborgere fra andre medlemsstater .

Dommens præmisser


1 Ved kendelse af 10 . september 1987, indgaaet til Domstolen den 7 . december 1987, har Bundessozialgericht i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende, for det foerste, fortolkningen af artikel 9, stk . 2, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 - om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet ( kodificeret udgave i EFT 1983 L 230, s . 8, jfr . opr . udg . i EFT 1971 II, s . 366 ) - og, for det andet, fortolkningen af Traktatens artikler 48 og 51 .

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en tvist mellem sagsoegeren i hovedsagen fru Hartmann Troiani og sagsoegte i hovedsagen, en tysk socialsikringsinstitution, Landesversicherungsanstalt Rheinprovinz ( herefter benaevnt socialsikringsinstitutionen ). Sagen drejer sig om efterfoelgende indbetaling af frivillige bidrag til en alderdomsforsikring .

3 Fru Hartmann Troiani var beskaeftiget som arbejdstager i Forbundsrepublikken Tyskland fra den 1 . marts 1952 . Hun giftede sig i 1963 . Ved den lejlighed fik hun i medfoer af den tyske Reichsversicherungsordnung §1304 efter ansoegning tilbagebetalt de bidrag, som hun indtil aegteskabets indgaaelse havde indbetalt til alderdomsforsikringen . Efter at hun var blevet gift, arbejdede hun yderligere elleve maaneder i Tyskland og indbetalte i denne periode bidrag til den tvungne alderdomsforsikring .

4 I 1964 tog sagsoegeren bopael i Italien, hvor hun blev beskaeftiget som arbejdstager . I 1981 indgav hun ansoegning i henhold til artikel 2, §28 i Arbeiterrentenversicherungs-Neuregelungsgesetz ( herefter benaevnt "ArVNG "), som giver kvinder mulighed for efterfoelgende at indbetale frivillige bidrag til en alderdomsforsikring, der er blevet tilbagebetalt i forbindelse med aegteskab . Artikel 2, §28, er saalydende :

"Forsikrede kvinder, som udoever forsikringspligtig beskaeftigelse eller virksomhed, og som i henhold til Reichsversicherungsordnung §1304 ... har opnaaet tilbagebetaling af bidrag, kan efter ansoegning ... for de perioder, for hvilke der er tilbagebetalt bidrag paa grundlag af de naevnte bestemmelser, med virkning fra 1 . januar 1924 efterfoelgende indbetale bidrag, saafremt der for perioderne ikke allerede er betalt bidrag . Den forsikrede kan kun efterfoelgende indbetale bidrag, saafremt vedkommende efter tilbagebetalingen af indbetalte bidrag i mindst 24 kalendermaaneder har indbetalt bidrag for en forsikringspligtig beskaeftigelse eller virksomhed ."

5 Socialsikringsinstitutionen afslog ansoegningen under henvisning til, at sagsoegeren ikke opfyldte de to betingelser, der er fastsat i den ovennaevnte tyske lovbestemmelse . Dels havde hun paa tidspunktet for ansoegningens indgivelse ingen beskaeftigelse, hvortil der var knyttet bidragspligt i henhold til en tvungen alderdomsforsikring i Tyskland, dels havde hun ikke efter tilbagebetalingen af bidragene som foelge af sit aegteskab i mindst 24 maaneder indbetalt bidrag til den tvungne tyske alderdomsforsikring .

6 Fru Hartmann Troiani anfaegtede denne afgoerelse ved Sozialgericht Duesseldorf, som opretholdt socialsikringsinstitutionens afgoerelse . Sagsoegeren ankede til Landessozialgericht Nordrhein-Westfalen, som derimod gav hende medhold .

7 Ved revisionsanke fra socialsikringsinstitutionen fik Bundessozialgericht sagen forelagt til paadoemmelse . Denne ret antog, at sagsoegeren faktisk havde indbetalt bidrag for en forsikringspligtig beskaeftigelse eller virksomhed under den tyske alderdomsforsikring i 24 maaneder efter den tilbagebetaling af bidrag, som fandt sted paa grund af aegteskabet . Det var saaledes Bundessozialgerichts opfattelse, at de beskaeftigelsesperioder, der er omfattet af den tvungne alderdomsforsikring i Italien, i henhold til artikel 9, stk . 2, i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71, boer sidestilles med beskaeftigelsesperioder omfattet af den tvungne alderdomsforsikring i Tyskland .

8 Med hensyn til betingelsen om tilknytning, dvs . betingelsen om, at den paagaeldende ved ansoegningens indgivelse skal udoeve forsikringspligtig beskaeftigelse eller virksomhed i Tyskland, anfoerer Bundessozialgericht, at sagsoegeren paa ansoegningstidspunktet var beskaeftiget i Italien . Bundessozialgericht har derfor rejst det spoergsmaal, om artikel 9, stk . 2, i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 kan have betydning for sagsoegerens krav, og, saafremt dette spoergsmaal besvares benaegtende, om Traktatens artikel 48 boer fortolkes saaledes, at den er til hinder for en betingelse om tilknytning som den, der fremgaar af ArVNG' s artikel 2, §28 .

9 Artikel 9 i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 er saalydende :

"1 . Bestemmelser i en medlemsstats lovgivning, der goer adgang til frivillig forsikring eller frivillig fortsat forsikring betinget af bopael paa den paagaeldende stats omraade, finder ikke anvendelse paa personer, der er bosat paa en anden medlemsstats omraade, saafremt de paagaeldende paa et eller andet tidspunkt under deres arbejdsliv har vaeret omfattet af den foerstnaevnte stats lovgivning som arbejdstagere eller selvstaendige erhvervsdrivende .

2 . Saafremt adgangen til frivillig forsikring eller frivillig fortsat forsikring efter en medlemsstats lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal forsikrings - eller bopaelsperioder, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, i fornoedent omfang medregnes, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den foerstnaevnte stats lovgivning ."

10 Da Bundessozialgericht fandt, at tvisten rejser et spoergsmaal om fortolkning af Faellesskabsretten, besluttede den at udsaette sagen og forelaegge Domstolen nedenstaaende praejudicielle spoergsmaal :

"1 ) Skal artikel 9, stk . 2, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 - om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet - fortolkes saaledes, at den ogsaa gaelder i situationer, hvor en efterfoelgende indbetaling af bidrag til en frivillig pensionsforsikring goeres betinget af, at der paa ansoegningstidspunktet udoeves en beskaeftigelse, hvortil der efter national ret er knyttet pligt til at indbetale bidrag til en pensionsforsikring?

2 ) Saafremt dette spoergsmaal besvares benaegtende, er en national ordning som den i spoergsmaalet beskrevne da i strid med EOEF-Traktatens artikler 48 ff . eller med andre bestemmelser i faellesskabsretten?"

11 Vedroerende de faktiske omstaendigheder og de for hovedsagen relevante retsregler samt de for Domstolen afgivne indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

12 Indledningsvis bemaerkes, at en national lovgivning, der indeholder bestemte betingelser for retten til frivilligt at foretage efterfoelgende indbetaling af bidrag til en alderdomsforsikring, er omfattet af begrebet fortsat forsikring, jfr . artikel 9 i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 . Som Domstolen har fastslaaet i dommen af 16 . marts 1977 ( Liégeois mod Office national des pensions pour travailleurs salariés, sag 93/76, Sml . s . 543 ), omfatter artikel 9 nemlig "alle forsikringsformer af frivillig karakter, hvad enten der er tale om en fortsaettelse af et tidligere etableret forsikringsforhold eller ikke ".

Foerste spoergsmaal

13 Med det foerste spoergsmaal skal det i det vaesentlige afklares, om artikel 9 i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 skal fortolkes saaledes, at en betingelse om tilknytning til en tvungen forsikringsordning i en medlemsstat, som ifoelge dennes lovgivning skal vaere opfyldt paa det tidspunkt, da der fremsaettes ansoegning om ret til efterfoelgende at kunne indbetale frivillige bidrag til en alderdomsforsikring, kan anses for opfyldt, naar ansoegeren paa ansoegningstidspunktet er tilknyttet en tvungen forsikringsordning i en anden medlemsstat .

14 Artikel 9, stk . 1, i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 bestemmer, at de bopaelskrav, som skal vaere opfyldt efter en medlemsstats lovgivning for at blive tilsluttet en frivillig forsikring, ikke omfatter arbejdstagere . Et krav om tilslutning som det, der indeholdes i ArVNG artikel 2, §28, kan imidlertid ikke sidestilles med et bopaelskrav . Et bopaelskrav kan saaledes vaere opfyldt, selv om vedkommende ikke i kraft af, at han udoever beskaeftigelse eller virksomhed i bopaelslandet, er tilsluttet en socialsikringsordning . Omvendt kan kravet om, at den paagaeldende er tilsluttet den nationale socialsikringsordning, i oevrigt vaere opfyldt, selv om - som det er tilfaeldet med graensearbejdere - ansoegeren ikke er bosat paa nationalt omraade . Artikel 9, stk . 1, i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 er saaledes ikke til hinder for at anvende en bestemmelse som ArVNG artikel 2, §28, der stiller krav om tilslutning til en forsikring .

15 Formaalet med stk . 2 i artikel 9 i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 er at sikre ligestilling mellem forsikringsperioder tilbagelagt i forskellige medlemsstater, saaledes at arbejdstagerne har mulighed for at opfylde betingelsen om, at der skal vaere tilbagelagt en forsikringsperiode af en vis mindstevarighed, naar dette efter en medlemsstats lovgivning kraeves for at kunne blive tilsluttet en frivillig forsikring eller en frivillig fortsat forsikring .

16 Artikel 9, stk . 2, indeholder derimod ikke, som det fremgaar af dens ordlyd, regler om de oevrige betingelser, der kan vaere opstillet i de enkelte medlemsstaters lovgivning for at erhverve en bestemt rettighed, saasom adgangen til at indbetale bidrag til en frivillig forsikring eller en frivillig fortsat forsikring i en medlemsstat .

17 Der maa saaledes svares den nationale ret, at artikel 9 i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 skal fortolkes saaledes, at den betingelse om tilslutning til en tvungen forsikringsordning i en medlemsstat, som efter denne medlemsstats lovgivning skal vaere opfyldt paa tidspunktet for indgivelse af ansoegning om efterfoelgende indbetaling af frivillige bidrag til en alderdomsforsikring, ikke kan anses for opfyldt, naar ansoegeren paa dette tidspunkt er tilsluttet en tvungen forsikringsordning i en anden medlemsstat .

Andet spoergsmaal

18 Med det andet spoergsmaal soeges det i det vaesentlige klarlagt, om Traktatens artikler 48 og 51 skal fortolkes saaledes, at de afskaerer en medlemsstat fra i lovgivningen at opstille en betingelse for sine statsborgere om tilknytning til en forsikringsordning som den, der fremgaar af ArVNG artikel 2, §28 .

19 Traktatens artikel 48 knaesaetter princippet om arbejdskraftens frie bevaegelighed . Denne frihed forudsaetter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for saa vidt angaar beskaeftigelse, afloenning og oevrige arbejdsvilkaar . Med forbehold af visse begraensninger indebaerer den retten til at soege faktisk tilbudte stillinger, frit at bevaege sig inden for medlemsstaternes omraade i dette oejemed, at tage ophold i en af medlemsstaterne for dér at have beskaeftigelse samt endelig, paa visse betingelser, at blive boende paa en medlemsstats omraade efter at have haft ansaettelse dér .

20 Med henblik paa at sikre, at den ved Traktatens artikel 48 knaesatte ret til fri bevaegelighed faktisk kan udoeves, var Raadet i medfoer af Traktatens artikel 51 pligtigt til at indfoere en ordning, hvorefter arbejdstagerne kan overvinde de vanskeligheder, de eventuelt stilles overfor paa grund af nationale regler om social sikring . Raadet opfyldte denne pligt med vedtagelsen af forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 .

21 Som Domstolen har statueret i dom af 25 . februar 1986 ( Spruyt, sag 284/84, Sml . s . 685, praemis 19 ), vil formaalet med Traktatens artikler 48 og 51 ikke kunne opfyldes, saafremt de arbejdstagere, der udnytter retten til fri bevaegelighed, mister de sociale fordele, de har krav paa efter en medlemsstats lovgivning . Men Domstolen har ogsaa statueret, jfr . dommene af hhv . 24 . april 1980 ( Coonan, sag 110/79, Sml . s . 1445, praemis 12 ) og 24 . september 1987 ( de Rijke, sag 43/86, Sml . s . 3611, praemis 12 ), at den enkelte medlemsstat i sin lovgivning kan fastsaette vilkaarene for retten eller pligten til at blive tilknyttet en socialsikringsordning eller en bestemt gren af en saadan, idet den dog ikke herved maa udoeve forskelsbehandling mellem sine egne statsborgere og statsborgere fra andre medlemsstater . Det fremgaar imidlertid af det oplyste, at de nationale bestemmelser, der har foranlediget hovedsagen, ikke diskriminerer paa grundlag af nationalitet .

22 Under disse omstaendigheder maa der svares den nationale ret, at Traktatens artikler 48 og 51 skal fortolkes saaledes, at de ikke afskaerer en medlemsstat fra i lovgivningen at kraeve, at dens statsborgere opfylderen betingelse om tilslutning, saasom betingelsen ifoelge ArVNG artikel 2, §28 .

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

23 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN ( Foerste Afdeling )

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Bundessozialgericht ved kendelse af 10 . september 1987,

for ret :

1 ) Artikel 9 i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 skal fortolkes saaledes, at den betingelse om tilslutning til en tvungen forsikringsordning i en medlemsstat, som efter denne medlemsstats lovgivning skal vaere opfyldt paa tidspunktet for indgivelse af ansoegning om efterfoelgende indbetaling af frivillige bidrag til en alderdomsforsikring, ikke kan anses for opfyldt, naar ansoegeren paa dette tidspunkt er tilsluttet en tvungen forsikringsordning i en anden medlemsstat .

2 ) Traktatens artikler 48 og 51 skal fortolkes saaledes, at de ikke afskaerer en medlemsstat fra i lovgivningen at kraeve, at dens statsborgere opfylder en betingelse om tilslutning, saasom betingelsen ifoelge artikel 2, §28, i ArVNG .

Top