Ordfører:

Manthos MAVROMMATIS

Plenarforsamlingens beslutning	23.3.2023
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	5.10.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	25.10.2023
Plenarforsamling nr.	582
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	117/0/0

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) anbefaler, at ECB's pengepolitik løbende tilpasses de økonomiske data for at nå inflationsmålet på 2 % på mellemlang sigt og på et solidt grundlag, samtidig med at risikoen for overstramninger håndteres. Overstramninger vil uundgåeligt få negative konsekvenser for både husholdninger og virksomheder, skade lånenes bæredygtighed, forringe adgangen til kredit og hindre investeringer i bekæmpelse af klimaændringer.

1.2.

Navnlig i den nuværende økonomiske situation med lav økonomisk vækst kombineret med risikoen for recession i flere medlemsstater anbefales det, at ECB går forsigtigt frem. Det er imidlertid yderst vanskeligt at lave fremskrivninger af den bedste politiske kurs for ECB, da det bliver nødvendigt at finde en balance mellem at nedbringe den vedvarende høje inflation og undgå en forestående recession, mens der fortsat er stor usikkerhed på centrale politikområder.

1.3.

EØSU støtter Kommissionens forslag om, at eurolandene koordinerer deres finanspolitik med ECB's pengepolitik med henblik på at opnå en pengepolitik, der effektivt kan dæmpe inflationen inden for rammerne af en sammenhængende tilgang.

1.4.

Med hensyn til energi påpeger EØSU den resterende usikkerhed med hensyn til geopolitiske risici og energiforsyningsrelaterede risici, idet priserne fortsat er historisk høje, selv om de har vist sig at være mere afbalancerede end tidligere. EU bør derfor intensivere sin vej mod en bredere diversificering af energiforsyningen.

1.5.

EØSU er bekymret over den høje inflation, som forventes at ligge på 5,6 % i 2023, og især over inflationen i fødevaresektoren, hvor konkurrencen ikke altid synes at være stærk i nogle medlemsstater.

1.6.

EØSU bemærker, at den gradvise udfasning af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, som Kommissionen allerede har planlagt, bør føre til mere målrettede foranstaltninger med forbedret udformning, effektivitet og prisoverkommelighed for at bevare konsolideringen af det indre marked i betragtning af medlemsstaternes forskellige muligheder for at yde statsstøtte.

1.7.

EØSU noterer sig Økofinrådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, hvori det hedder, at »i den nuværende situation vil en bredt funderet finanspolitisk ekspansion for at understøtte efterspørgslen yderligere øge inflationspresset«. Finanspolitikkerne bør derfor differentieres på passende vis på tværs af medlemsstaterne i betragtning af de forskellige situationer for deres offentlige finanser.

1.8.

EØSU påpeger, at der er behov for målrettede finanspolitiske foranstaltninger for at støtte sårbare personer og virksomheder, navnlig med henblik på at bevare arbejdspladser og menneskelig kapital, samtidig med at prissignalerne bevares, og der skabes incitamenter til at reducere energiforbruget. Der bør også ydes behørig støtte til tilstrækkelige investeringer inden for forskning, udvikling og innovation til at øge produktiviteten og fremme væksten i realøkonomien samt at opretholde konkurrenceevnen.

1.9.

EØSU glæder sig over Kommissionens lovgivningsforslag om en reform af EU's økonomiske styring for første gang siden finanskrisen og bemærker, at for at den reviderede ramme skal lykkes, vil medlemsstaternes ejerskab til processen og effektiviteten af de nye regler være afgørende.

1.10.

EØSU glæder sig over arbejdsmarkedets relative modstandsdygtighed, som fremgår af de seneste data, selv om ungdomsarbejdsløsheden i flere medlemsstater er meget høj, og reallønnen er udsat for et vist pres. Som bemærket af ECB bør de nominelle lønninger stige i det nuværende stramme arbejdsmarked, for at reallønnen kan genvinde noget af sin købekraft.

1.11.

I betragtning af den vedvarende inflation og dens negative indvirkning på reallønnen mener EØSU, at arbejdsmarkedets parter og regeringerne bør forhandle og nå til enighed om nationale indkomstpagter for at nedbringe inflationen uden at underminere investeringer og vækst, og at disse pagter bør ledsages af målrettede foranstaltninger til støtte for sårbare befolkningsgrupper.

1.12.

EØSU mener, at en effektiv gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten fortsat vil være afgørende i den resterende periode, og opfordrer til en grundig evaluering af virkningen af de finansierede projekter for at sikre, at de er i overensstemmelse med de langsigtede mål og faktisk er i stand til at bidrage til genopretning og modstandsdygtighed.

1.13.

Desuden opfordrer EØSU både ECB og de nationale regeringer til at indføre alternative støtteforanstaltninger og passende initiativer, bortset fra renteændringer, for at få inflationen til at falde så hurtigt som muligt, navnlig i betragtning af at nogle af de vigtigste drivkræfter bag inflationen er væsentlige forvridninger og forstyrrelser på udbudssiden.

1.14.

EØSU udtrykker sin bekymring over situationen i euroområdets økonomi efter ECB's rentestigninger i september og påpeger, at yderligere stigninger bør undgås på grundlag af de nuværende grundlæggende økonomiske forhold. Udfordringen for alle politiske beslutningstagere bliver nu afgørende for, hvor hurtigt det vil være muligt at få renten til at falde.

2.   Kontekst og baggrund

2.1.

Den europæiske økonomi vokser moderat. Lavere energipriser (undtagen for olie), aftagende begrænsninger i forsyningskæden og et stærkt arbejdsmarked har faktisk understøttet en moderat vækst i første kvartal af 2023, så man har undgået en recession. Risikoen for recession synes imidlertid at være steget, når man ser på de seneste økonomiske data.

2.2.

Ifølge Kommissionens økonomiske sommerprognose revideredes vækstudsigterne for EU's økonomi ned til 0,8 % i 2023 (1,0 % i den foreløbige forårsprognose) og 1,4 % i 2024 (1,7 % i løbet af foråret). Den nedadgående tendens er den samme for euroområdet, idet BNP-væksten nu forventes at ligge på henholdsvis 0,8 % og 1,3 % i 2023 og 2024.

2.3.

Inflationen forventes at fortsætte med at falde i prognoseperioden med forventede værdier på 5,6 % i 2023 og 2,9 % i 2024 i hele euroområdet, hvilket kræver en passende pengepolitisk indsats fra ECB's side. Da inflationen fortsat er høj — hvilket giver anledning til bekymring især med hensyn til fødevaresektoren, hvor konkurrencen i nogle medlemsstater ikke altid ser ud til at være særligt voldsom — forventes finansieringsvilkårene at strammes yderligere. Selv om ECB og andre centralbanker forventes at nærme sig afslutningen på rentestigningscyklussen relativt snart, vil den seneste turbulens i den finansielle sektor i USA og Schweiz sandsynligvis have en afsmittende virkning på både omkostninger og den lette adgang til kredit.

2.4.

Den negative indvirkning af Ruslands angrebskrig mod Ukraine på energiregningerne i hele EU har vist sig at være mindre forstyrrende end oprindeligt forventet takket være en mild vinter kombineret med en hurtig diversificering af energiforsyningen og et betydeligt fald i gasforbruget, hvilket har ført til lavere priser.

2.5.

Som Kommissionens økonomiske forårsprognose tidligere forudsagde, fik den kraftige nominelle vækst og afviklingen af de resterende pandemirelaterede foranstaltninger EU's samlede offentlige underskud til at falde til 3,4 % af BNP i 2022, selv om udfasningen af sådanne programmer havde en specifik indvirkning på de svagere grupper af befolkningen.

2.6.

Et dynamisk arbejdsmarked bidrager til modstandsdygtigheden i EU's økonomi, idet arbejdsløsheden i EU nåede et rekordlavt niveau på 6,0 % i marts 2023 suppleret med en stærk erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens. Samtidig er der dog fortsat mangel på arbejdskraft, navnlig med hensyn til højt kvalificerede arbejdstagere. Ungdomsarbejdsløsheden er dog stadig betydelig i flere medlemsstater, og reallønnen er udsat for et alvorligt pres på grund af høj inflation.

2.7.

EU's arbejdsmarked ventes kun at reagere lidt på den langsommere økonomiske vækst. Væksten i beskæftigelsen forventes at ligge på 0,5 % i år, før den ender på 0,4 % i 2024. Arbejdsløsheden ventes at holde sig lige over 6 %.

2.8.

I sin nylige udtalelse (1) tog EØSU stilling til den økonomiske politik, der skal gennemføres i euroområdet. Denne udtalelse bygger på den foregående udtalelse og ajourfører EØSU's holdning på grundlag af den seneste udvikling og de seneste data.

3.   Generelle og særlige bemærkninger

3.1.

EØSU bemærker, at ECB på sit møde i september hævede indlånsrenten med 25 basispoint til 4 % og nåede det højeste niveau nogensinde. ECB, som allerede havde skåret ned på forventningerne om vækst for de næste tre år efter sit møde i juli, advarede om, at Styrelsesrådet er fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til det mellemfristede mål på 2 %.

3.2.

Eftersom satserne kan være højere end forventet i en længere periode på grund af den vedvarende inflation, anbefaler EØSU, at pengepolitikken hele tiden tilpasses de økonomiske data for at nå ECB's inflationsmål på 2 % på et solidt grundlag, samtidig med at risikoen for overstramning håndteres. Overstramninger kan rent faktisk få negative konsekvenser for både husholdninger og virksomheder, skade lånenes bæredygtighed (flere misligholdte lån (NLP)), forringe adgangen til kredit (navnlig for SMV'er) og hindre investeringer i bekæmpelse af klimaændringer.

3.3.

Navnlig i den nuværende økonomiske situation med lav økonomisk vækst kombineret med risikoen for recession i flere medlemsstater anbefales det at gå forsigtigt frem. Det er imidlertid yderst vanskeligt for ECB at lave fremskrivninger af den bedste politiske kurs, da det bliver nødvendigt at finde en hårfin balance mellem at nedbringe den vedvarende høje inflation og undgå en forestående recession, mens der fortsat er stor usikkerhed på centrale politikområder.

3.4.

Som nævnt i en tidligere udtalelse (2) bakker EØSU op om Kommissionens forslag om, at eurolandene skal koordinere deres finanspolitik med Den Europæiske Centralbanks pengepolitik. Koordinering i denne henseende er vigtig for at støtte en pengepolitik, der effektivt er i stand til at dæmpe inflationen inden for en sammenhængende tilgang, navnlig i betragtning af at den nuværende inflation delvis skyldes væsentlige forvridninger og forstyrrelser på udbudssiden.

3.5.

Med hensyn til energipriserne understreger EØSU den resterende usikkerhed med hensyn til geopolitiske risici og energiforsyningsrelaterede risici, idet priserne fortsat er historisk høje, selv om de synes mere afbalancerede end tidligere. EU bør derfor intensivere vejen mod en bredere diversificering af sin energiforsyning og mindre afhængighed af importerede fossile brændstoffer inden for rammerne af den grønne omstillingsproces, der allerede er iværksat.

3.6.

EØSU bemærker, at Kommissionen lempede statsstøttereglerne via de midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for bl.a. at håndtere prisstigningerne i energisektoren efter invasionen af Ukraine. Sådanne foranstaltninger var i stand til at yde behørig støtte til virksomheder og især SMV'er i vanskelige tider. Det er imidlertid værd at bemærke, at medlemsstaternes evne til at yde statsstøtte varierer betydeligt og har vist sig at være differentieret i de senere år, hvilket kan påvirke konsolideringen af det indre marked, eftersom nogle medlemsstater har flere finansielle ressourcer og mere kapacitet til at anvende sådanne ressourcer end andre. Den gradvise udfasning af de midlertidige rammebestemmelser, som Kommissionen allerede har planlagt, bør derfor føre til mere målrettede foranstaltninger med forbedret udformning, effektivitet og prisoverkommelighed.

3.7.

EØSU noterer sig Økofinrådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (3), hvori det hedder, at »i det nuværende klima vil en bredt funderet finanspolitisk ekspansion for at understøtte efterspørgslen yderligere øge inflationspresset«. Finanspolitikkerne bør derfor differentieres på passende vis på tværs af medlemsstaterne i betragtning af de forskellige situationer for deres offentlige finanser. I den forbindelse vil en ansvarlig finanspolitisk konsolidering understøtte pengepolitikken, hvilket vil gøre det muligt for ECB at fremskynde processen med at sænke rentesatserne.

3.8.

Samtidig er der behov for målrettede og midlertidige finanspolitiske tiltag for at støtte udsatte personer og virksomheder, navnlig ud fra et perspektiv om at bevare arbejdspladser og menneskelig kapital, samtidig med at prissignaler bevares, og der skabes incitamenter til at reducere energiforbruget. Der bør også ydes passende støtte til tilstrækkelige investeringer inden for forskning, udvikling og innovation til at fremme væksten i realøkonomien, øge produktiviteten og opretholde konkurrenceevnen. En tæt koordinering af politiske reaktioner mellem medlemsstaterne er afgørende i denne henseende.

3.9.

EØSU glæder sig over Kommissionens lovgivningsforslag (4) om reform af EU's økonomiske styring for første gang siden finanskrisen. De nye regler har til formål at styrke den offentlige gælds bæredygtighed og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. EØSU bemærker, at hvis den reformerede ramme skal lykkes, vil medlemsstaternes engagement og ejerskab af processen samt effektiviteten af de nye regler være afgørende.

3.10.

EØSU anerkender Kommissionens plan om at fastholde referenceværdier for underskud/BNP-kvote på 3 % og gæld/BNP-kvote på 60 %, men understreger at finanspolitiske strukturplaner skal sikre, at gældskvotienten nedbringes eller forbliver på et forsvarligt niveau Kommissionens fokus på primære nettoudgifter som det vigtigste evalueringsparameter for den nye økonomiske styring hilses ligeledes velkommen (5). Samtidig er EØSU bekymret over, at de offentlige investeringer kan være for begrænsede i de nye rammer. EØSU opfordrer derfor til, at der gives mulighed for at prioritere offentlige investeringer, der har til formål at fremme den grønne og den digitale omstilling samt forsvarsområdet.

3.11.

EØSU's holdning til Kommissionens forslag om økonomisk styring afspejles i udvalgets særlige udtalelse (6), hvori det bifalder indførelsen af differentierede nationale veje til at sikre bæredygtige offentlige finanser gennem finanspolitiske og strukturelle planer baseret på kompromiser, der er forhandlet mellem europæiske og nationale myndigheder. EØSU mener, at det nationale ejerskab til disse forpligtelser som led i en mere demokratisk forståelse af EU's økonomiske styring kræver større inddragelse af de nationale parlamenter og lokale og regionale myndigheder samt inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i formelle høringsprocesser.

3.12.

EØSU glæder sig over arbejdsmarkedets relative modstandsdygtighed, som fremgår af de seneste data, og understreger samtidig sin bekymring over de omfattende vanskeligheder, som virksomhederne står over for med hensyn til at ansætte kvalificeret arbejdskraft (7). I den forbindelse understreger EØSU, at det er af afgørende betydning hurtigt at gennemføre anbefalingerne i rapporten om beskæftigelse og den sociale udvikling i Europa om afhjælpning af manglen på arbejdskraft og kvalifikationskløften i EU (8).

3.13.

I betragtning af den vedvarende inflation og dens negative indvirkning på reallønnen mener EØSU, at arbejdsmarkedets parter og regeringerne bør forhandle og nå til enighed om nationale indkomstpagter for at nedbringe inflationen uden at underminere investeringer og vækst, og at disse pagter bør ledsages af målrettede foranstaltninger til støtte for sårbare befolkningsgrupper (9).

3.14.

Som tidligere bemærket (10) anbefales det kraftigt, at direktivet om mindstelønninger gennemføres hurtigt på tværs af medlemsstaterne for at opnå et arbejdsmarked, der kan være både stærkt og retfærdigt, og som bevarer lønningernes købekraft i udfordrende tider med høj inflation. Effektive og målrettede foranstaltninger fra medlemsstaternes side i forbindelse med gennemførelsen af direktivet bliver afgørende i denne henseende og kan føre til større konvergens i hele EU.

3.15.

EØSU mener, at den nylige bankkrise i USA og sagen om Credit Suisse i Europa understreger betydningen af en hurtig begrænsning af risikoen for afsmitning og investorers og indskyderes tab af tillid i tilfælde af bankkriser. Behovet for fleksibilitet i udviklingen af løsninger fra sag til sag har også gjort sig gældende. Som nævnt i sin tidligere udtalelse (11) værdsætter EØSU derfor Kommissionens nylige og omfattende initiativ, der har til formål at færdiggøre de retlige rammer for bankkrisestyring (CMDI) og indskudsforsikring, da fremme af bankunionen er et vigtigt skridt i retning af at styrke EU's indre marked til gavn for skatteyderne og virksomhederne. Visse alvorlige bekymringer skyldes imidlertid ECB's manglende tilsyn med væsentlige dele af EU's bank system, som i det mindste delvist kan afhjælpes ved en hurtig godkendelse og gennemførelse af CMDI's retlige ramme.

3.16.

Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten er godt i gang, og det er afgørende, at medlemsstaterne effektivt udnytter de tilgængelige midler til at forbedre deres økonomier med henblik på fremtidige udfordringer. Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten er afgørende for den resterende periode, og en grundig evaluering af virkningen af de finansierede projekter vil være nødvendig for at sikre, at de er i overensstemmelse med de langsigtede mål og faktisk er i stand til at bidrage til genopretning og modstandsdygtighed.

3.17.

EØSU glæder sig over ECB's og Kommissionens fælles indsats for den digitale euro, som førte til offentliggørelsen af pakken om en digital euro den 28. juni 2023 (12). Et ambitiøst og udfordrende mål såsom den digitale euro kan gøre det muligt at modernisere den fælles valuta i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og skabe potentielle fordele for borgere og virksomheder i hele EU.

3.18.

Den europæiske økonomi står over for mange udfordringer i forbindelse med den nuværende globale økonomiske afmatning, høje offentlige gældsniveauer i nogle lande, høj inflation og klimaændringer. I den forbindelse påpeger EØSU, at der er behov for en koordineret indsats fra alle beslutningstageres side og inddragelse af relevante interessenter i beslutningsprocessen vedrørende de økonomiske politikker.

4.   Den seneste udvikling

4.1.

Den 14. september forhøjede ECB for tiende gang sine referencerenter med 25 procentpoint, og dens vigtigste indlånsrente nåede op på 4 %, hvilket er det højeste nogensinde i historien. ECB antydede også, at denne stigning kunne være den sidste. EØSU udtrykker sin bekymring over situationen i euroområdets økonomi, da denne seneste stigning sammen med de tidligere allerede skader og vil skade de svage vækstudsigter i euroområdet yderligere, hvilket kan udløse en stagflation i det værst tænkelige scenarie.

4.2.

EØSU bemærker med bekymring, at ti på hinanden følgende rentestigninger allerede har forårsaget recession i nogle medlemsstater og hurtigt kan skubbe flere medlemsstater og endda hele euroområdet ud i recession.

4.3.

EØSU håber, at ECB-præsidentens indikation af, at renten kan have nået sit højeste, vil vise sig at være korrekt. På den anden side udtrykker udvalget sin bekymring, idet rentesatserne kan forblive høje i en lang periode for at bekæmpe inflationen. Den reelle udfordring for alle politiske beslutningstagere er nu at afgøre, hvor hurtigt det vil være muligt at sænke renten for at undgå at forværre det nuværende pres på økonomien.

4.4.

EØSU erkender, at inflationsudsigterne fortsat er høje og skal tackles så hurtigt som muligt, før satserne endelig kan sænkes på kort sigt for at bevare både virksomheder og husholdninger. Desuden opfordrer EØSU både ECB og de nationale regeringer til at indføre alternative støtteforanstaltninger og passende initiativer, bortset fra renteændringer, for at få inflationen til at falde så hurtigt som muligt, navnlig i betragtning af at nogle af de vigtigste drivkræfter bag inflationen er væsentlige stivheder, forvridninger og forstyrrelser på udbudssiden.

4.5.

Endelig udtrykker EØSU sin bekymring over situationen i euroområdets økonomi efter ECB's rentestigninger i september og påpeger, at yderligere stigninger bør undgås på grundlag af de nuværende grundlæggende økonomiske forhold.

---

(1)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet« (COM(2022) 782 final) (EUT C 140 af 21.4.2023, s. 58).

(2)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet« (COM(2022) 782 final) (EUT C 140 af 21.4.2023, s. 58).

(3)  Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, 6.1.2023.

(4)  New economic governance rules fit for the future.

(5)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Meddelelse om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU (COM(2022) 583 final) (EUT C 146 af 27.4.2023, s. 53).

(6)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om effektiv samordning af de økonomiske politikker og multilateral budgetovervågning og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97« (COM(2023) 240 final — 2023/0138 (COD)), »forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud« (COM(2023) 241 final — 2023/0137 (CNS)), »forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer« (COM(2023) 242 final — 2023/0136 (NLE)) (EUT C, C/2023/880, 08.12.2023, .ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/880/oj).

(7)  Survey on the Access to Finance of Enterprises (SAFE).

(8)  Commission report finds labour and skills shortages persist and looks at possible ways to tackle them.

(9)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om yderligere betragtninger om den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023 (EUT C, C/2024/871, 6.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/871/oj).

(10)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet« (COM(2022) 782 final) (EUT C 140 af 21.4.2023, s. 58).

(11)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Sociale og Økonomiske Udvalg og Regionsudvalget om revisionen af rammerne for krisestyring og indskudsforsikring med henblik på fuldførelse af bankunionen (COM(2023) 225 final), om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår foranstaltninger til tidlig indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af afviklingsforanstaltninger (COM(2023) 226 final — 2023/0111 (COD)), om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår foranstaltninger til tidlig indgriben, betingelser for afvikling og finansiering af afviklingshandlinger (COM(2023) 227 final — 2023/0112 (COD)), og om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår visse aspekter af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (COM(2023) 229 final — 2023/0113 (COD)) (EUT C 349 af 29.9 2023, s. 161).

(12)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »en digital euro og omfang og virkninger af eurosedlers og -mønters status som lovligt betalingsmiddel« (EUT C, C/2023/860, 8.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2023/860/oj).