Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52022IP0039

Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2022 om gennemførelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — årlig betænkning 2021 (2021/2182(INI))

OJ C 342, 6.9.2022, p. 148–166 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
OJ C 342, 6.9.2022, p. 137–155 (GA)

Date of document:
17/02/2022; afstemningsdato
Date of vote:
17/02/2022
Date of debate:
15/02/2022
Author:
Europa-Parlamentet, Udenrigsudvalget, Udvalget om Forfatningsspørgsmål
Form:
Initiativbeslutning
Parliamentary term:
Niende valgperiode
Internal reference:
2021/2182(INI)
Session:
2021-2022

6.9.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 342/148

P9_TA(2022)0039

Gennemførelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — årlig betænkning 2021

Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2022 om gennemførelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — årlig betænkning 2021 (2021/2182(INI))

(2022/C 342/13)

Europa-Parlamentet

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 21 og 36,

—

der henviser til FN-pagten, FN's havretskonvention, Helsingforsslutakten af 1. august 1975 og dens efterfølgende dokumenter samt Parischartret for et nyt Europa af 19.-21. november 1990,

—

der henviser til rapporten af 16. juni 2021 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR): FUSP-rapport — vores prioriteter for 2020 (HR(2021)0094),

—

der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325(2000) af 31. oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed,

—

der henviser til sin henstilling af 16. september 2021 (1) om retningen for de politiske forbindelser mellem EU og Rusland og til sin beslutning af 16. december 2021 (2) om situationen ved den ukrainske grænse og de russiskbesatte områder af Ukraine,

—

der henviser til den fælles erklæring om EU-NATO-samarbejdet af 10. juli 2016 og af 8. juli 2018,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Hong Kong, herunder af 8. juli 2021 om Hongkong, navnlig sagen om Apple Daily (3), og af 19. juni 2020 om Kinas nationale sikkerhedslov for Hongkong og nødvendigheden af, at EU forsvarer Hongkongs høje grad af autonomi (4),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0354/2021),

A.

der henviser til, at Parlamentet har pligt til og ansvar for at udøve demokratisk kontrol med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), og at det til dette formål dels rettidigt bør forelægges de fornødne oplysninger og dels udstyres med konkrete midler til at kunne varetage dette hverv på fyldestgørende og effektiv vis;

B.

der henviser til, at den aktuelle globale udvikling og de mangesidede problematikker samt de stærkt foranderlige geopolitiske forhold har fremskyndet allerede eksisterende tendenser, som øver indflydelse på centrale aspekter af EU's FUSP, hvilket har blotlagt EU's sårbarhed over for udefrakommende tildragelser og pression og har fremhævet behovet for stærkere, mere ambitiøse, troværdige, strategiske og forenede EU-tiltag på verdensplan såvel som skærpet nødvendigheden af, at EU sættes i stand til selvstændigt at fastsætte egne strategiske mål og opbygge midler og formåen til at forfølge disse;

C.

der henviser til, at denne udvikling og disse problematikker bl.a. omfatter den helt ekstraordinært voldsomme covid-19-pandemi, der opstod i den kinesiske by Wuhan, og konsekvenserne heraf; USA's ændrede rolle på verdensscenen, Ruslands bestræbelser på at afvikle den europæiske sikkerhedsarkitektur og dets fortsatte angreb på Ukraine og besættelse af områder i Georgien og Ukraine, hybride angreb på EU- medlemsstater, herunder instrumentaliseringen af migranter som middel til at undergrave vores demokratiske fundament; Hvideruslands fortsatte overtrædelser af folkeretten; det Kinesiske Kommunistpartis og andre autoritære og totalitære regimers stadig mere selvhævdende fremfærd; det nylige sammenbrud af statsapparatet i Afghanistan og Talibans efterfølgende overtagelse af landet; spændingerne i det Indiske Ocean og Stillehavet, navnlig i det Sydkinesiske og det Østkinesiske Hav og i Taiwanstrædet; spredningen af masseødelæggelsesvåben; eroderingen af våbenkontrolaftaler; klimaforandringer; økonomisk kriminalitet; forværringen af regionale konflikter, der har medført befolkningsfordrivelse; konkurrence om naturressourcerne; energi- og vandknaphed; staters sammenbrud; terrorisme; organiseret kriminalitet på tværs af grænser; cyberangreb; organiseret spredning af desinformation;

D.

der henviser til, at disse udviklingstræk er resultatet af forskydninger i den globale magtbalance i retning af en verden med flere magtcentre og skærpet geopolitisk rivalisering, hvilket gør det vanskeligere at opnå global styring og globale almennyttige goder netop på et tidspunkt, hvor sådanne er stadig mere nødvendige;

E.

der henviser til, at verden nu befinder sig i en epoke af »ufred« præget af voksende geopolitisk usikkerhed og flerdobling af regionale konflikter og af magtkamp mellem stormagter, hvad der har betydelige implikationer for EU's sikkerhed;

F.

der henviser til, at den igangværende militære opbygning af russiske militære styrker langs grænsen til Ukraine og i dets ulovligt besatte områder samt i Belarus og Kaliningrad-distriktet udgør en troværdig og alvorlig trussel mod Ukraines og Europas sikkerhed; der henviser til, at alle yderligere militære aktioner og hybride angreb fra Den Russiske Føderations side bør føre til vedtagelse af alvorlige økonomiske og finansielle sanktioner i tæt samarbejde med USA, NATO og andre partnere;

G.

der henviser til, at de skadelige implikationer af klimaforandringerne for EU's sikkerhed bliver stadig mere tydelige;

H.

der henviser til, at mere end halvdelen af verdens befolkningstilvækst frem mod 2050 forventes at ske i Afrika, som ventes at udgøre 1,3 milliarder af de 2,4 milliarder mennesker, som jordens befolkning vil blive forøget med; der henviser til, at koncentrationen af denne vækst i nogle af de fattigste lande, sammenholdt med klimaforandringernes indvirkning, vil medføre en række nye problematikker, som, hvis de ikke imødegås allerede nu, vil få ekstremt problematiske følger for de pågældende lande og for EU; der henviser til, at FN's Konference om Handel og Udvikling i sin rapport af 2019 (5) skønner, at der vil være brug for yderligere 2,5 bio. USD årligt for at indfri tilsagnene til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling;

I.

der henviser til, at EU er nødt til at tale med én stemme på den globale scene med afsæt i en fælles strategisk kultur, hvis Unionen skal kunne efterstræbe en lederskabsposition og tilføre multilateralismen nyt liv og reformer, med Unionens værdier, retsstatsprincippet, social retfærdighed, grundlæggende rettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene og støtte til friheden på verdensplan samt med dens vision for en bæredygtig og inklusiv fremtid som ledestjerne;

J.

der henviser til, at et bredt flertal af EU-borgerne støtter op en stærkere rolle for EU i udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender og ønsker en mere sammenhængende og effektiv EU-udenrigspolitik, som det fremgår af de hidtidige indlæg på den digitale platform for Konferencen om Europas fremtid;

1.

 betoner, at EU for at nå det strategiske mål om at udvikle sin globale lederrolle bør udforme sin FUSP på grundlag af de følgende seks tiltag:

—

at forsvare den regelbaserede internationale orden baseret på de principper og forpligtelser, der er nedfældet i FN-pagten, Helsingforsslutakten og Parischartret for et nyt Europa,

—

at føre an i at styrke multilaterale partnerskaber om globale prioriteter, navnlig partnerskabet med FN, og i at beskytte og fremme demokrati og menneskerettigheder på verdensplan,

—

at forbedre EU's synlighed og beslutningsproces og gøre vid og mere slagkraftigt brug af EU's bløde og hårde magtmidler, inklusive ved at indføre beslutningstagning med kvalificeret flertal i EU's udenrigspolitik,

—

at opnå EU-suverænitet ved at skabe sammenhæng mellem EU's interne og eksterne tiltag ved at kombinere evnen til selvstændig handling, hvis nødvendigt, med beredvillighed til at forfølge strategisk solidaritet med ligesindede partnere,

—

at videreudvikle de regionale strategier, herunder diplomatisk og økonomisk engagement og sikkerhedssamarbejde,

—

at styrke det demokratiske tilsyn og kontrol med og den parlamentariske dimension af EU's FUSP;

At føre an i at styrke multilaterale partnerskaber om globale prioriteter, navnlig partnerskabet med FN, og i at beskytte og fremme demokrati og menneskerettigheder på verdensplan

2.

 glæder sig over EU's voksende ambition om og initiativer til at føre an i at opbygge globale partnerskaber om centrale prioriteter og i at styrke den regel- og værdibaserede multilaterale verdensorden gennem reform af centrale institutioner og organisationer med henblik på at forbedre deres effektivitet og højne deres modstandskraft samt gennem bedre brug af eksisterende mekanismer og institutioner beregnet på multilateral regeringsførelse på verdensplan; bemærker, at disse initiativer sætter det international samfund i stand til, inden for folkerettens rammer, at tage effektivt hånd om globale problematikker såsom klimaforandringer, pandemier, energikriser og terrortrusler samt til at bekæmpe fjendtligtsindede autoritære magters indflydelse; gentager, at EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik skal være med til at sikre implementering af FN's 2030-udviklingsmål;

3.

 understreger behovet for et veritabelt strategisk partnerskab mellem EU og FN om klimaforandringer og menneskerettigheder samt vedrørende konflikthåndtering; opfordrer medlemsstaterne og regeringer verden over til at tilføre FN's organer flere kompetencer, ressourcer, og kapacitet til indgriben; beklager, at Kina og Rusland forhindrer FN's Sikkerhedsråd i at fordømme undertrykkende regimer for deres fremfærd og stiller sig i vejen for en samlet international reaktion på en række kriser samt for implementeringen af G7-afgørelser på FN-plan; bekræfter sin stærke støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC) og opfordrer EU og medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig finansiel støtte til, at Domstolen kan varetage sine opgaver;

4.

 betoner nødvendigheden af, at EU værner om og fremmer demokratiet på verdensplan ved at foregå som eksempel til efterfølgelse, inklusive ved at sikre nøje efterlevelse af de demokratiske grundprincipper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet i alle medlemsstater; opfordrer EU til at bestræbe sig på at skabe alliancer mellem verdens demokratier; fastholder nødvendigheden af at sammenlægge ressourcer, at udveksle bedste praksis, samordne fælles tiltag og formulere fælles strategier for så vidt angår forholdsregler mod ondsindet indblanding og desinformation fra autoritære staters og deres håndgangeres side, såvel som fra fjendtligtsindede ikke-statslige aktører og organisationer og antidemokratiske elementer inden for demokratiske samfund; er af den opfattelse, at det for at opnå dette er en forudsætning, at EU og medlemsstaterne gennem tæt samarbejde med bl.a. NATO fremmer en tilgang, der favner hele statsapparatet og hele samfundet, til at imødegå hybride trusler, i kombination med en ambitiøs demokratistøtte-dagsorden, der sætter fokus på bevaring og fremme af ytringsfrihed og mediernes uafhængighed; udtrykker i den forbindelse sin fulde tilslutning til det demokratitopmøde, som USA er vært for, der fokuserer på konkrete skridt til at forsvare universelle menneskerettigheder, imødegå tilbageskridt for demokratiet og bekæmpe korruption;

5.

 opfordrer EU til at udvikle instrumenter til at modvirke fremmed indblanding, propaganda og påvirkningsoperationer, herunder også instrumenter, der gør det muligt at påføre gerningsmændene omkostninger og at styrke de relevante strukturer, nærmere bestemt EU-Udenrigstjenestens strategiske taskforcer for strategisk kommunikation; glæder sig over den igangværende revision af Kommissionens adfærdskodeks om desinformation; understreger nødvendigheden af, at EU øger synligheden af sine tiltag gennem forbedret og mere strategisk kommunikation af sine udenrigspolitiske skridt over for både egne og andre borgere;

6.

 udtrykker dyb bekymring over de fortsatte tilbageslag for demokratiske normer og menneskerettigheder i et voksende antal lande uden for EU, herunder anslag mod politiske rettigheder og integriteten af valghandlinger; gentager, at EU's vedvarende støtte til valgprocesserne rundt om i verden i form af bl.a. valgobservationsmissioner er af største betydning, og henviser i denne forbindelse til Europa-Parlamentets grundlæggende rolle i denne henseende; understreger betydningen af at sikre det højest mulige niveau af beskyttelse for indenlandske valgobservatører; opfordrer EU til yderligere at styrke sit samarbejde om valgobservationer med alle relevante partnere såsom Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Europarådet og de organisationer, der har tilsluttet sig erklæringen om principperne for international valgobservation og adfærdskodeksen for internationale valgobservatører;

7.

 tilskynder EU til yderligere at udbygge sin lederrolle, hvad angår at forsvare og fremme frihed, demokrati og menneskerettigheder inden for multilaterale fora, navnlig FN; mener, at EU bør sørge for gennemskuelig og effektiv anvendelse af den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner (EU's Magnitskij-lov), herunder ved at udvide anvendelsesområdet for sanktionsordningen til også at omfatte korruptionsrelaterede lovovertrædelser; gentager, at EU skal være bedre til at håndhæve menneskerettighedsbestemmelserne i de aftaler, den har indgået; minder om, at sanktionsordningen i sagens natur er et politisk instrument, og indgår i EU's integrerede og samlede politiktilgang;

8.

 fastholder, at der skal ske en fuldstændig implementering og systematisk integration af kønsaspektet og EU's kønshandlingsplan III (GAP III) i alle EU's eksterne tiltag, på alle niveauer af interaktion og i alle relevante aktiviteter og koncepter, herunder også efter at GAP III er udløbet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvise lederskab i implementeringen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at forbedre den geografiske balance for at opnå en passende national repræsentation, der afspejler mangfoldigheden i alle medlemsstater, sådan som det er angivet i artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd (6);

9.

 opfordrer til virkningsfuld implementering af EU's fredsmæglingskoncept fra 2020 med henblik på at konsolidere EU's position som en indflydelsesrig global aktør med et bindende engagement i konfliktforebyggelse og -mægling og som en ledende aktør i fremme og implementering af fred på internationalt plan; minder om EU's relative fordel, hvad angår konfliktforebyggelse og -løsning i forhold til individuelle medlemsstater; fremhæver den centrale rolle, som Europa-Parlamentet indtager på dette område via det parlamentariske diplomati; anerkender den rolle, som ungdomsorganisationer spiller i at opbygge fredelige samfund og i at fremme normer for fred, tolerance og tværkulturel og tværreligiøs dialog;

10.

 gentager sin opfordring til øget støtte til EU-strategien for maritim sikkerhed, da det bliver stadig vanskeligere at hævde retten til fri sejlads både på verdensplan og i nærområdet; understreger, at retten til fri sejlads til enhver tid bør respekteres; opfordrer EU til at sætte øget fokus på at sikre retten til fri sejlads og på foranstaltninger til at afspænde og forebygge væbnede konflikter og militære sammenstød til søs;

11.

 opfordrer til en ambitiøs EU-dagsorden til, i samarbejde med centrale partnere, at understøtte religions- og trosfriheden uden for EU og til at fremdrage forhold vedrørende forfølgelse på grund af religion og tro; bemærker, at opbakning til religions- og trosfrihed bidrager til at fostre varig fred og derfor til at tage hånd om mange af de problematikker, som EU og dets partnerlande står over for; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udnævne en ny EU's særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed;

12.

 glæder sig over EU's indsats for gå i spidsen i den globale kamp mod klimaforandringer, og opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjeneste til at foreslå nye initiativer såsom internationalisering af den europæiske grønne pagt, initiativer til at reagere på klimarelaterede sikkerhedsrisici samt til at træde op imod indvirkningerne af klimaforandringer på lokalt niveau, navnlig på udsatte befolkninger og særligt berørte samfundsgrupper; mener, at EU bør støtte ambitiøse CO2-reduktionsmål i tredjelande og understreger nødvendigheden af, at klimadiplomati indtager en afgørende rolle; mener, at gennemførelsen af den europæiske grønne pagt vil få betydelige geopolitiske konsekvenser og påvirke EU's forbindelser med nogle af dets partnere, f.eks. ved at der rettes op på EU's afhængighed af russiske leverancer af fossile brændstoffer;

13.

 glæder sig over EU's tilgang og globale lederskab i fremskaffelsen af covid-19-vacciner og i at tage hånd om de sociale og økonomiske konsekvenser af pandemien gennem covax-mekanismen og den globale genopretningspakke Team Europe; opfordrer EU til at formulere en solid, samlet sundhedsstrategi for globale og EU-ledede bestræbelser på at opbygge et bedre beredskab og en mere effektiv indsats mod kommende kriser, samt til at sikre fri, fair, økonomisk overkommelig og ligelig adgang til vacciner i hele verden; gentager, at det er nødvendigt, at EU bliver mere selvhjulpent på sundhedsområdet og diversificerer sine forsyningskæder, så det ikke længere er afhængigt af autoritære og totalitære regimer; glæder sig over det EU-amerikanske partnerskab om den verdensomspændende covid-19-vaccinationskampagne;

14.

 anerkender, at teknologi, konnektivitet og datastrømme er væsentlige dimensioner af EU's eksterne forbindelser og partnerskabsaftaler, og at de har betydelige geopolitiske implikationer; opfordrer EU til at opbygge globale partnerskaber til etablering af fair, åbne og værdiorienterede normer og standarder for regelbaseret, etisk og menneskecentreret brug af teknologi, der respekterer privatlivets fred for den individuelle bruger, navnlig hvad angår kunstig intelligens og internetstyring, ved at gøre cyberdiplomati til omdrejningspunktet for eksterne tiltag; understreger behovet for, at EU sikrer samarbejde og koordinering mellem demokratier i denne henseende og respekt for folkeretten, herunder humanitære folkeret, i forbindelse med konfliktløsning; understreger den specifikke trussel, som nye digitale teknologier kan udgøre for menneskerettighedsforkæmpere og andre ved at kontrollere, begrænse og undergrave deres aktiviteter, som det for fremgik for nylig af Pegasus-afsløringerne; opfordrer EU til at tage initiativ til at fremme et moratorium for eksport af spionage-teknologi beregnet til undertrykkelsesformål og vedtagelse af solide internationale lovrammer på dette område; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre rettidig omhu i forbindelse med menneskerettigheder og behørig screening af eksport af europæisk overvågningsteknologi og teknisk bistand i overensstemmelse med forordningen om produkter med dobbelt anvendelse (7); opfordrer EU og medlemsstaterne til at gå i dialog med tredjelandes regeringer for at bringe repressiv lovgivning og retsforskrifter inden for cybersikkerheds- og terrorbekæmpelsespraksis til ophør; understreger nødvendigheden af, at EU beskytter individets rettigheder; understreger derfor, at sociale pointsystemer ikke er i overensstemmelse med EU's grundlæggende værdier; understreger, at sådanne politikker og overvågningsredskaber under ingen omstændigheder bør indføres og anvendes i EU; understreger derfor, at EU skal arbejde på at begrænse og modvirke rækkevidden af grænseoverskridende digital undertrykkelse; bemærker, at eksport af våben og forsvarsteknologier er en kompetence, der sorterer under medlemsstaterne;

15.

 gentager, at EU bør formulere en global konnektivitetsstrategi som en udvidelse af den nuværende EU-Asien-konnektivitetsstrategi og som et strategisk modtræk i den hensigt at styrke sin indflydelse i mange regioner i verden, herunder Latinamerika, Afrika og Asien; glæder sig derfor over det ambitiøse og mangesidede initiativ Global Gateway, som Kommissionen fremlagde den 1. december 2021, og som har til formål at investere i bl.a. digitale netværk og kvalitetsinfrastruktur med partnere i hele verden på en retfærdig og bæredygtig måde og kan forventes at føre til stærkere partnerskaber uden at skabe afhængighed; understreger, at Kommissionen bør gøre konnektivitetsprojekter med lande uden for EU betinget af overholdelse af strenge sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, gennemsigtighed, menneskerettigheder, rettidig omhu, interoperabilitet, god regeringsførelse og demokratiske standarder samt etisk anvendelse af teknologi både internt og i udlandet; bemærker i den forbindelse, at Kommissionen bør formulere en strategi til at forbedre sine partneres adgang til pålidelig og sikker teknologi; fremhæver, at investeringer i konnektivitet skal støtte økonomisk modstandsdygtighed og dekarbonisering af økonomien, der er forenelig med Parisaftalen; anmoder om en øget indsats for at gennemføre EU's konnektivitetspartnerskaber og opfordrer Kommissionen til at udvikle disse konnektivitetsprojekter i samarbejde med ligesindede partnere; ser gerne, at der på det næste topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union etableres et konnektivitetspartnerskab med denne;

16.

 glæder sig over G7's globale initiativ »Build Back Better World« og opfordrer indtrængende EU til at spille en aktiv rolle i den videre udvikling heraf, herunder ved at indkredse sammenkædninger og på gensidigt forstærkende vis med Global Gateway;

At forbedre EU's synlighed og beslutningsproces og gøre vid og mere slagkraftigt brug af EU's bløde og hårde magtmidler, herunder ved at indføre beslutningstagning med kvalificeret flertal om EU's udenrigspolitik

17.

 gentager, at EU først og fremmest har brug for enhed og for stærkere, reel politisk vilje fra medlemsstaternes side til i fællesskab at nå til enighed om og fremme EU's fælles udenrigspolitiske mål og EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde med henblik på at gennemføre målene, værdierne, principperne og normerne i artikel 21 i TEU; understreger nødvendigheden af at oprette en sikkerheds- og forsvarsunion, der kan tjene som udgangspunkt for gennemførelsen af en fælles europæisk forsvarspolitik i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 42, stk. 2, i TEU;

18.

 understreger, at EU's udenrigspolitik skal have sine egne instrumenter vedrørende udenrigsanliggender, menneskerettigheder samt sikkerhed og forsvar; minder om, at det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) blev fastsat i Lissabontraktaten, men først blev etableret i 2017; opfordrer derfor medlemsstaterne og Rådet til at udvise mod til at gøre mest effektiv brug af alle de udenrigspolitiske instrumenter, der er til rådighed i traktaterne;

19.

 fremhæver nødvendigheden af, at EU i samarbejde med medlemsstaterne styrker sin evne til at handle effektivt, rettidigt, proaktivt og uafhængigt, og udformer sine modtræk over for aktuelle og kommende udfordringer; understreger det presserende behov for, at EU opretter en mekanisme for automatisk udveksling af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaterne og EU om udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, der opstår uden for EU, herunder om terrorisme, som fortsat udgør en trussel mod europæiske værdier og sikkerhed og kræver en flerdimensionel tilgang; glæder sig over den igangværende strategiske kompas-proces som springbræt til at gøre fremskridt hen imod en europæisk sikkerheds- og forsvarsunion og til at opbygge EU's strategiske suverænitet på sikkerheds- og forsvarsområdet samt til fremvæksten af fælleseuropæisk strategiske sikkerheds- og forsvarsnormer styret af vores fælles værdier og mål og en fælles forståelse af trusler og respekt for medlemsstaternes specifikke sikkerheds- og forsvarspolitik; forventer, at det strategiske kompas vil bidrage til at skabe en fælles vision for EU's sikkerhed og forsvar vedrørende opnåelse af strategisk autonomi; understreger, at resultatet bør afspejles i en reformeret udgave af EU's globale strategi fra 2016, som tager højde for centrale trusler, udfordringer og muligheder og giver EU mulighed for at spille en mere proaktiv global rolle; fremhæver endvidere, at disse resultater bør udgøre grundlaget for en revision af andre dokumenter såsom kapacitetsudviklingsplanen fra 2018;

20.

 understreger betydningen af menneskerettigheder som et integreret element i EU's værktøjskasse for udenrigsanliggender og understreger dens komplementaritet; opfordrer EU til at koordinere med partnerlandene med hensyn til forsvar af menneskerettighederne og anvendelsen af sanktioner for at øge deres virkning; påpeger, at en konsekvent og ensartet anvendelse af restriktive foranstaltninger i alle medlemsstater er en forudsætning for troværdigheden og effektiviteten af EU's udenrigspolitik; opfordrer indtrængende Kommissionen til i sin rolle som traktaternes vogter og Rådet og den højtstående repræsentant som ansvarlige for enhed, sammenhæng og effektivitet i EU's udenrigspolitik at sikre, at de nationale reaktioner på overtrædelser af restriktive foranstaltninger vedtaget af EU er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning; opfordrer i denne forbindelse EU til at sikre, at EU's restriktive foranstaltninger som reaktion på Ruslands aggression mod Ukraine og dets ulovlige annektering af Krim er effektive og overholdes fuldt ud; opfordrer indtrængende EU til at opretholde tæt koordinering og tæt samarbejde med USA om anvendelsen af sanktioner, når de forfølger fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål, samtidig med at man undgår utilsigtede konsekvenser til skade for begge landes interesser;

21.

 understreger endvidere, at det strategiske kompas, når det er vedtaget af Rådet, bør have en betydelig merværdi for EU's FUSP og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og yderligere bør styrke solidariteten mellem medlemsstaterne; glæder sig over, at det strategiske kompas bygger på en fælles analyse af de trusler og udfordringer, som EU og dets medlemsstater står over for, indkredser nuværende og fremtidige kapacitetshuller — både på institutionel og vurderingsmæssig led — og fremlægger en klar køreplan for udbedring heraf; understreger på ny Parlamentets intention om at blive inddraget i denne proces, navnlig ved at udøve sin ret til indsigelse og indføre en regelmæssig revisionsprocedure; forventer, at det endelige udkast til det strategiske kompas og NATO's strategiske koncept er i overensstemmelse med hinanden med henblik på et styrket samarbejde og byrdefordeling og udvirker metoder til at styrke samarbejdet mellem EU og NATO; understreger på ny princippet om ét sæt styrker; tvinger medlemsstaterne til efter færdiggørelsen af det strategiske kompas at nå frem til en fælles strategisk kultur og en ambitiøs fælles forståelse af artikel 42, stk. 7, i TEU og artikel 222 i TEUF og deres forbindelse til artikel 5 i den nordatlantiske traktat; forventer, at det strategiske kompas vil kunne skabe flere muligheder for partnerskabslande, herunder i Det Østlige Partnerskab, med hensyn til at styrke modstandsdygtigheden over for moderne sikkerhedstrusler og -udfordringer; mener, at Ruslands aktuelle aggressive udenrigs- og sikkerhedspolitik i dette dokument bør identificeres som en alvorlig sikkerhedstrussel for det europæiske kontinent;

22.

 minder om, at traktaterne giver mulighed for at forbedre beslutningsprocedurerne for FUSP; minder om artikel 31, stk. 2, i TEU, som giver Rådet mulighed for at træffe visse afgørelser om FUSP-spørgsmål ved afstemning med kvalificeret flertal, og om »passerellebestemmelsen« i artikel 31, stk. 3, i TEU, der giver mulighed for en gradvis overgang til afstemning med kvalificeret flertal for FUSP-afgørelser uden militære eller forsvarsmæssige implikationer, men som styrker EU's solidaritet og gensidige bistand i krisetider; understreger, at enstemmighedskravet hæmmer EU's evne til at handle, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at anvende afstemning med kvalificeret flertal til beslutningstagning inden for FUSP; gentager navnlig sin opfordring til, at der indføres kvalificeret flertal ved afstemning om erklæringer om internationale menneskerettighedsspørgsmål og menneskerettighedsrelaterede afgørelser, anvendelse af sanktioner under EU's sanktionsordning og afgørelser vedrørende civile missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); understreger, at anvendelse af artikel 31 og 44 i TEU vil kunne forbedre EU's fleksibilitet og evne til at handle vedrørende en lang række udenrigspolitiske spørgsmål;

23.

 Opfordrer til en styrket dialog mellem EU og NATO i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og Det Nordatlantiske Råd;

24.

 gentager sin opfordring til, at der etableres nye samarbejdsformer, såsom Det Europæiske Sikkerhedsråd, med henblik på at udvikle en integreret tilgang til konflikter og kriser; fremhæver, at dette samarbejdes sammensætning og eventuelle beføjelser bør tages op til overvejelse; minder om, at den igangværende konference om Europas fremtid udgør en relevant ramme for udformningen af innovative forslag i denne henseende; opfordrer til, at konferencen bliver mere ambitiøs med hensyn til den eksterne dimension af EU's politikker, herunder på sikkerheds- og forsvarsområdet, f.eks. gennem oprettelse af faste multinationale militære enheder i EU-regi og indførelse af kvalificeret flertal i EU's udenrigspolitiske beslutningstagning; bemærker imidlertid, at nye institutionelle rammer alene ikke vil løse de strukturelle og politiske udfordringer, som FSFP står over for; gentager også sin opfordring til, at der oprettes et forsvarsministerråd;

25.

 understreger, at EU's egne instrumenter bør omfatte oprettelsen af et europæisk diplomatakademi, hvor EU-diplomater uddannes som sådan fra grunden og tilnærmes fælles EU-værdier og -interesser, så der efterhånden skabes en ægte korpsånd, der er præget af en fælles diplomatisk kultur med et europæisk perspektiv; opfordrer til fuld gennemførelse af pilotprojektet »Towards the creation of a European Diplomatic Academy«, som kan bane vejen for oprettelsen af dette akademi og bør omfatte etablering af en udvælgelsesproces for adgang til poster i EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne; understreger betydningen af at styrke EU's diplomatiske repræsentation i tredjelande og stræbe efter en fuldgyldig diplomatisk repræsentation i multilaterale organisationer i almindelighed og i FN i særdeleshed; understreger, at en stærkere EU-repræsentation i lande uden for EU og multilaterale organisationer i væsentlig grad vil fremme den nødvendige enhed mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne, når det drejer sig om at tackle globale udfordringer på FUSP-området;

26.

 understreger, at en holistisk tilgang til FUSP kræver synergi mellem alle disponible EU-aktiver inden for EU's optræden udadtil; fremhæver i denne forbindelse Europa-Parlamentets centrale rolle og komparative fordel i EU's diplomati, navnlig gennem tværparlamentariske forbindelser og Parlamentets omfattende engagement gennem demokratistøtteprogrammer med tredjeparter; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at anerkende Parlamentet som en integreret del af »Team Europa« og til at afspejle dette i de operationelle strukturer; fremhæver, at kultur er blevet et nyttigt diplomatisk redskab og en grundlæggende del af EU's bløde magtindflydelse; fremhæver, at kultur indeholder et betydeligt potentiale til at fremme EU's værdier;

27.

 opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Rådet til at tage skridt til at revidere anvendelsesområdet og mandaterne for EU's særlige repræsentanter og særlige udsendinge og til at sikre en gennemsigtig og omfattende vurdering af effektiviteten og merværdien af disse poster, som Parlamentet anmodede om i sin henstilling af 13. marts 2019 (8); opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Rådet til at tage alle nødvendige skridt til at efterkomme Parlamentets henstilling inden for den kortest mulige tidsramme;

28.

 glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at styrke EU's fremsynethed, herunder hvad angår FUSP, som illustreret i den anden årlige strategiske fremsynsrapport om EU's kapacitet og handlefrihed; foreslår, at der gennemføres interinstitutionelle fremsynsaktiviteter på politisk plan for at integrere fremsynethed i politikudformningen og for at forbedre EU's beredskab over for kommende udfordringer såsom klimaskabte kriser og konflikter og for at styrke dets evne til at forme den regionale og globale udvikling;

29.

 understreger, at den eksterne dimension af EU-budgettet skal være hensigtsmæssigt finansieret og forberedt på at kunne reagere øjeblikkeligt på aktuelle, fremvoksende og fremtidige udfordringer; insisterer på, at budgettet for foranstaltninger udadtil bør fokusere på prioriterede områder, både geografisk og tematisk, og på områder, hvor EU's indsats kan tilføre størst merværdi;

At opnå EU-suverænitet ved at skabe sammenhæng mellem EU's interne og eksterne tiltag ved at kombinere evnen til selvstændig handling, hvis nødvendigt, med beredvillighed til at forfølge strategisk solidaritet med ligesindede partnere

30.

 opfordrer EU til at styrke sin strategiske suverænitet på specifikke områder, der er afgørende for Unionens fortsatte fremtrædende stilling på den verdensscenen såsom fremme af EU's værdier, grundlæggende rettigheder, retfærdig handel, økonomi, sikkerhed og teknologi, social retfærdighed, den grønne og digitale omstilling, energi og Unionens rolle i imødegåelse af autoritære og totalitære regimers selvhævdende fremfærd; understreger behovet for at skabe sammenhæng i EU's eksterne tiltag og interne politikker; gentager sin opfordring til, at der oprettes en europæisk sikkerheds- og forsvarsunion, som kan tjene som udgangspunkt for gennemførelsen af et fælles europæisk forsvar i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 42, stk. 2, i TEU, og som vil gøre det muligt for EU at handle selvstændigt for at beskytte sine sikkerhedsinteresser, når det er nødvendigt, og vil bidrage til at gøre EU til en mere kompetent og troværdig strategisk partner for sine allierede, herunder NATO og USA; opfordrer til, at forsvarssamarbejdet intensiveres og rationaliseres, f.eks. i spørgsmål vedrørende forsvarsmateriel;

31.

 understreger, at EU's autonomi på sikkerheds- og forsvarsområdet betyder udvikling, koordinering og hurtig ibrugtagning af pålidelige og interoperable strategiske kapaciteter, der er nødvendige for en effektiv krisestyring; beskyttelse af Unionen og dens borgere; oplæring af centrale partnere; effektivt samarbejde, beslutningstagning og arbejdsdeling, udviklings- og produktionskapacitet mellem medlemsstaterne i fuld solidaritet og på EU-plan og med andre internationale organisationer såsom FN og NATO; evnen til at træffe beslutninger og handle uafhængigt, hvis det er nødvendigt og i overensstemmelse med sine egne interesser, principper og værdier som fastsat i artikel 21 i TEU, navnlig ved at etablere sig som en effektiv global aktør og under fuld overholdelse af folkeretten; understreger, at det bør prioriteres at opbygge stærke og pålidelige alliancer, partnerskaber og multilaterale ordninger og at opbygge strategisk solidaritet med ligesindede lande; fremhæver, at denne tilgang yderligere bør styrke samarbejdet med partnere, navnlig i NATO-regi; bemærker, at disse styrkede europæiske strategiske kapaciteter og strukturer bør være forenelige og komplementære med NATO; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens formands meddelelse om et topmøde om europæisk forsvar under det franske formandskab for Rådet; fremhæver, at EU og NATO vil fremlægge en fælles erklæring om samarbejde inden udgangen af 2021; opfordrer til, at der oprettes en »kapacitet til hurtig indsættelse« som foreslået af den højtstående repræsentant som et første skridt hen imod oprettelsen af faste multinationale militære EU-enheder understreger, at en sådan styrke vil skulle tilføre en merværdi i forhold til de EU-kampgrupper, som aldrig har været i kamp; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at vurdere og udvikle mulighederne for oprettelse af faste multinationale militære EU-enheder, der finansieres over både den europæiske fredsfacilitet og EU's budget, ved at gøre fuld brug af de nuværende muligheder i EU-traktaterne;

32.

 anerkender NATO som det fortsatte fundament for Europas kollektive sikkerhed og forsvar og opfordrer allierede på begge sider af Atlanten til at bekræfte deres tilslutning til NATO som den primære institution for forsvaret af det euro-atlantiske område; gentager sin opfordring til allierede om at opretholde og opfylde aftalte krav om byrdefordeling, herunder forsvarsudgifter med et mål på 2 % af BNP, som aftalt på NATO-topmødet i Newport i 2014;

33.

 opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres politikker for våbeneksport på grundlag af bestemmelserne i Rådets fælles holdning 2008/944/CFSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (9) og til at udvise stringens i anvendelse af alle kriterier; gentager sin opfordring til den højtstående repræsentant om at prioritere området ikkespredning, nedrustning og våbenkontrol, eftersom nogle kontrolordninger modarbejdes af fjendtligtsindede statslige aktører, mens andre i vid udstrækning ignoreres, og idet der skal udvikles og udbredes nye teknologier, som potentielt vil kunne anses for ikke blot forstyrrende, men ligefrem revolutionerende inden for militærvæsenet;

34.

 understreger nødvendigheden af, at Unionen videreudvikler og styrker sin teknologiske, operationelle og digitale suverænitet og ekspertise gennem styrkelse af en stærk europæisk forsvarsindustri og -marked, udvikling af den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB), øget fælles militær forskning og udvikling, indkøb, uddannelse, vedligeholdelse, en fælles tilgang til forsyningssikkerhed og et mere ambitiøst samarbejde med demokratiske allierede; understreger behovet for at være særlig opmærksom på fremspirende disruptive teknologier, cybersikkerhedsforanstaltninger og cyberforsvar, beskyttelse af kritiske infrastrukturer og deres modstandsdygtighed samt forsyningssikkerhed for centrale teknologiske komponenter såsom mikroledere; minder om de muligheder, som består i form af eksisterende instrumenter og mekanismer såsom PESCO, Den Europæiske Forsvarsfond og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD); opfordrer medlemsstaterne til at anvende sådanne instrumenter og mekanismer fuldt ud; glæder sig over de første indkaldelser af forslag til Den Europæiske Forsvarsfond, som er et vigtigt instrument til at styrke europæisk sikkerhed og forsvar samt EU's strategiske suverænitet;

35.

 er betænkelig ved EU's teknologiske afhængighed af leverandører uden for EU, navnlig ikke-demokratiske stater; er bekymret over, at Europa er afhængig af udenlandske instrumenter til cybersikkerhed; opfordrer EU-institutionerne til at stræbe efter en EU-bred konsensus om nødvendigheden af at bevare europæisk uafhængighed på forskellige centrale teknologiske områder og til at foreslå en pragmatisk og selvstændig tilgang for at undgå afhængighed og geopolitisk tvang i kritiske teknologiske sektorer; understreger navnlig den strategiske betydning af 5G- og undersøisk kabelinfrastruktur;

36.

 understreger, at en fælles cyberforsvarspolitik og væsentlige cyberforsvarsevner er centrale elementer i udviklingen af en dybdegående, styrket europæisk sikkerheds- og forsvarsunion; understreger, at der er et presserende behov for at udvikle og styrke både de fælles og medlemsstaternes egne militære cyberforsvarsmuligheder; understreger behovet for, at alle EU-institutioner og medlemsstater samarbejder på alle niveauer om at formulere en cybersikkerhedsstrategi; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre et passende cybersikkerhedsniveau for dens aktiver, lokaler og aktiviteter, herunder dens hovedkvarter og EU-delegationerne;

37.

 fremhæver, at den europæiske rumsektor er en vigtig katalysator for at opnå EU-autonomi på globalt plan og for vores samfunds velstand og sikkerhed; udtrykker dyb bekymring over, at det ydre rum i hastig grad er ved at blive til en politisk kampplads, der afspejler de geopolitiske modsætninger på jorden, og en ny teknologisk grænse, og at det potentielt set kan blive til en militærskueplads, hvis ikke der etableres de rette folkeretsmæssige retsinstrumenter; støtter initiativer, der har til formål at styrke EU's rumpolitik, herunder EU's ambitiøse nye rumprogram, som har til formål at beskytte nuværende og fremtidige europæiske rumaktiver; fastholder, at EU's ambitioner på rumområdet bør afspejles i dertil svarende politiske og finansielle forpligtelser; opfordrer til et øget engagement fra EU's side i at udvikle en altomfattende international regulering for rummet med henblik på at forhindre, at det udnyttes som et magtpolitisk middel; tilslutter sig, at EU-Satellitcentret forsyner beslutningstagerne med tidlig varsling om potentielle kriser og global situationsbevidsthed;

At videreudvikle de regionale strategier, herunder diplomatisk og økonomisk engagement og sikkerhedssamarbejde

38.

 glæder sig over konklusionerne fra topmødet om Vestbalkan, der blev afholdt i Brdo pri Kranju under det slovenske formandskab for Rådet; gentager sin støtte til det europæiske perspektiv for landene på Vestbalkan og gentager derfor sin opfordring til at fremskynde udvidelsesprocessen og skabe en klar vej for lande, der ønsker at tiltræde EU; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til omsider at indfri deres løfter og understreger, at det haster med omgående at afholde de første regeringskonferencer med Albanien og Nordmakedonien og at indrømme Kosovo visumliberalisering; understreger, at udvidelsesprocessen fortsat er fast baseret på kandidatlandenes opfyldelse af alle relevante kriterier som defineret af Det Europæiske Råd med et stærkt fokus på at styrke demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettigheder og mindretalsrettigheder samt fremme forsoning og økonomiske fremskridt på Vestbalkan som forudsætninger for varig fred, stabilitet og velstand; understreger behovet for øget samarbejde om at tackle fælles udfordringer; understreger behovet for en erfaringsbaseret øvelse vedrørende udvidelsespolitikken samt øget synlighed og yderligere investeringer i regionen for at øge offentlighedens bevidsthed og dermed EU's troværdighed og engagement; opfordrer til, at EU engagerer sig i landene på Vestbalkan for at finde løsninger på de problemer, der spænder ben for yderligere reformer, herunder gennemførelsen af de 14 centrale prioriteter for Bosnien-Hercegovinas vedkommende og sikring af gennemførelsen af Dayton-fredsaftalen; understreger betydningen af disse partnerstaters europæiske integration for stabiliteten og sikkerheden på kontinentet som helhed; opfordrer EU til at støtte civilsamfundet på Vestbalkan i at fremme og udbrede europæiske værdier; bifalder arbejdet inden for rammerne af EUFOR's operation Althea, som bidrager til fred i og stabilisering og europæisk integration af Bosnien-Hercegovina; gentager, at denne operation fortsat spiller en central rolle for Bosnien-Hercegovinas og regionens sikkerhed og stabilitet; fremhæver i lyset af en eventuel fremtidig udvidelse behovet for en mere effektiv beslutningstagning på EU-plan; fordømmer på det kraftigste de forfatningsstridige separatistiske skridt, som myndighederne i Republika Srpska har taget med henblik på at skabe parallelle institutioner inden for medicin og medicinsk udstyr, retsvæsen, forsvar, sikkerhed og beskatning, og som undergraver Bosnien-Hercegovinas statsstrukturer og udgør en eksistentiel trussel mod landets enhed og territoriale integritet; påpeger den skadelige rolle, som regionale aktører og russisk udenlandsk indblanding spiller; opfordrer Rådet til at indføre målrettede sanktioner mod Milorad Dodik og hans allierede for hans korrupte aktiviteter, fortsatte destabilisering af landet og underminering af Bosnien-Hercegovinas suverænitet og territoriale integritet;

39.

 understreger, at det nyligt vedtagne instrument til førtiltrædelsesbistand 2021-2027 (IPA III) bør støtte en langsigtet investering i regionens europæiske fremtid, og at instrumentets forbedrede konditionalitet bør anvendes effektivt til at levere konkrete resultater; glæder sig over strengere betingelser i forbindelse med demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet inden for rammerne af det moderniserede IPA III; glæder sig over den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan og opfordrer til, at den straks gennemføres for at fremme langsigtet genopretning og økonomisk vækst i området, skabe bæredygtig konnektivitet og dermed bringe Vestbalkan tættere på EU's indre marked;

40.

 bekræfter sin urokkelige støtte til landene i Det Østlige Partnerskab, navnlig med hensyn til deres uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for deres internationalt anerkendte grænser samt respekt for folkets vilje til frit at bestemme dets egen fremtid og udenrigspolitik uden indblanding udefra; opfordrer til fuld gennemførelse af associeringsaftalerne med Georgien, Moldova og Ukraine og den omfattende og udvidede partnerskabsaftale med Armenien; understreger behovet for at fortsætte forhandlingerne om den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Aserbajdsjan i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat af Europa-Parlamentet i dets henstilling af 4. juli 2018 om forhandlingerne om en samlet aftale mellem EU og Aserbajdsjan (10); opfordrer indtrængende landene i Det Østlige Partnerskab og navnlig dem, der har valgt at forfølge vejen frem mod demokrati og europæisk integration, til at sikre, at de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og retsstatsprincippet respekteres, og til at fortsætte gennemførelsen af de nødvendige sociale, økonomiske og politiske reformer; glæder sig over Kommissionens fælles meddelelse af 18. marts 2020 med titlen Det Østlige Partnerskab efter 2020 — Styrkelse af modstandsdygtigheden — resultater for alle i Det Østlige Partnerskab (JOIN(2020)0007); gentager, at EU's støtte til yderligere integration er betinget af konkrete fremskridt vedrørende disse reformer; støtter EU's princip om konditionalitet og differentiering, herunder incitamenter; understreger, at de østlige partnerskabslandes succes kun kan demonstreres og konsolideres gennem EU's integrationsproces og også kan vise det russiske folk, hvilken form for socioøkonomiske fordele reformer af europæisk type kan medføre; opfordrer Kommissionen og Rådet til at bruge det kommende topmøde i Det Østlige Partnerskab til at sende et stærkt budskab om støtte til vores partnere; opfordrer EU's ledere til at sikre, at de fem langsigtede mål og de ti nye mål for 2025 med midler fra den økonomiske plan og investeringsplanen, der blev foreslået i juni 2021, vil yde et reelt bidrag til den sociale og økonomiske genopretning efter covid-19-pandemien, styrke de økonomiske bånd og etablere handelsruter mellem EU og partnerlandene;

41.

 fordømmer Ruslands og andre eksterne aktørers direkte og indirekte medvirken til væbnede konflikter og hybride angreb, besættelser og militære opbygninger i regionen eller ved dens grænser; understreger, at den vedvarende trussel i vores nærhed kræver både EU's og NATO's fysiske tilstedeværelse i regionen; bakker op om styrkelsen af samarbejdet mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab på sikkerheds- og forsvarsområdet, navnlig for så vidt angår fremme af en fredelig løsning af regionale konflikter, håndtering af hybride trusler, cyberangreb, desinformation og propagandakampagner, standsning af tredjeparters indblanding i demokratiske processer og forøgelse af samfundets modstandsdygtighed; anerkender konvergensen mellem de tre associerede partnere i FUSP og bakker op om øget samarbejde på FSFP-området, herunder deltagelse i PESCO, hvis betingelserne herfor er opfyldt;

42.

 er dybt bekymret over situationen i Belarus; fordømmer på det kraftigste voldshandlingerne mod fredelige demonstranter og opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse og frafald af alle anklager mod alle politiske fanger fængslet før og efter det såkaldte præsidentvalg den 9. august 2020; gentager, at det ikke anerkender Aliaksandr Lukasjenko som Belarus' præsident; opfordrer Rådet til hurtigst muligt og i tæt samarbejde med internationale partnere at gennemføre de strengeste og bredest mulige sanktioner mod alle hviderussiske gerningsmænd til valgsvindel, vold og undertrykkelse i Hviderusland og mod enkeltpersoner og enheder, der organiserer eller bidrager til aktiviteter, der letter ulovlig passage af EU's ydre grænser; opfordrer Rådet til yderligere at fortsætte den internationale koordinering med henblik på en øget isolation af diktatoren og hans regime; fordømmer på det kraftigste Lukasjenkoregimets hybride angreb på EU, herunder brugen af irregulære migranter ved EU's ydre grænser og instrumentaliseringen af mennesker til politiske formål, i strid med internationale normer; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at reagere hurtigt på nye trusler i overensstemmelse med EU-retten og internationale forpligtelser og til at tilpasse sin FUSP og migrations- og asylpolitik til de nye udfordringer; udtrykker sin solidaritet med de medlemsstater, der står over for sådanne trusler; udtrykker sin bekymring over de massive troppeopbygning af russiske styrker i Belarus, anser den for en trussel mod europæiske sikkerhed og Belarus' suverænitet, og opfordrer til en øjeblikkelig tilbagetrækning af disse og respekt for denne suverænitet; understreger sin urokkelige støtte til et demokratisk Hviderusland og fremhæver betydningen af et øget engagement med repræsentanter for det hviderussiske civilsamfund og den demokratiske opposition; understreger betydningen af Parlamentets platform i kampen mod straffrihed i Hviderusland og opfordrer til, at alle tilgængelige retsmidler anvendes til at bringe Lukasjenko og medlemmer af hans regime for en domstol;

43.

 understreger behovet for et øget engagement fra EU's og medlemsstaternes side i Sydkaukasus for at afstive regionens stabilitet og velstand samt for at modvirke de regionale magters indflydelse og indblanding; glæder sig over Det Europæiske Råds formands engagement i at afbøde den politiske krise i Georgien; betragter dette som et udtryk for EU-lederskab og opfordrer til en lignende tilgang til krise- og konfliktsituationer i og uden for Det Østlige Partnerskab; støtter Georgiens territoriale integritet og fordømmer den russiske besættelse af georgiske territorier, herunder Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien; minder Rusland om dets internationale forpligtelser i henhold til våbenhvileaftalen fra 2008, som blev indgået med EU-mægling under det franske formandskab; opfordrer Rusland til at optræde konstruktivt og give mulighed for fremskridt i de internationale drøftelser i Genève; opfordrer Rusland til at indstille sine menneskerettighedskrænkelser i de besatte områder af Georgien og minder Den Russiske Føderation om, at der påhviler den retlig forpligtelse som værende den magt, der udøver »reel kontrol«, som bemærket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Georgien mod Rusland (II) (11); fordømmer besættelsesstyrkernes provokationer, herunder bortførelse af georgiske borgere, drab, ulovlige tilbageholdelser og den vedvarende »borderisation«; opfordrer EU, dets medlemsstater og den højtstående repræsentant til aktivt at engagere sig i at finde en varig løsning for Armenien og Aserbajdsjan om Nagorno-Karabakh og til at forhindre en yderligere optrapning af spændingerne i regionen, navnlig ved at lægge pres på Aserbajdsjan og Armenien til at behandle fredsslutningsspørgsmål, herunder grænsedragning og løsladelse af alle resterende krigsfanger; bemærker, at OSCE's Minskgruppe fortsat er det eneste internationalt anerkendte format til løsning af denne konflikt på grundlag af principperne om territorial integritet, ikke-magtanvendelse, selvbestemmelse og lige rettigheder samt fredelig konfliktløsning; opfordrer til, at OSCE snarest kan påtage sig sin mæglerrolle på ny;

44.

 gentager sin skarpe fordømmelse af Ruslands aggressive politiske træk over for Ukraine, navnlig den uhørt store troppeopbygning ved den ukrainske grænse, i det besatte Donbas og på det illegalt annekterede Krim samt i Belarus, den fortsatte finansielle og militære støtte til illegale væbnede grupperinger i Donbas, den ulovlige besættelse af Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol, blokaden af Det Asovske Hav og de gentagne cyberangreb og andre hybride anslag mod Ukraine; understreger, at den russiske militære opmarch udgør en trussel mod freden, stabiliteten og sikkerheden i Europa; opfordrer den russiske regering til at trække sine tropper tilbage fra den ukrainske grænse og ophøre med sin truende adfærd over for sine nabolande; fremhæver, at yderligere russisk aggression mod Ukraine vil medføre voldsomme politiske, økonomiske, finansielle og personbestemte sanktioner mod Den Russiske Føderation, landets økonomi og dets beslutningstagere;; glæder sig over oprettelsen af den internationale Krimplatform og opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og alle ligesindede partnere til aktivt at engagere sig i dette initiativ, der har til formål at genoprette Ukraines territoriale integritet; gentager sin støtte til krimtatarernes Mejlis som det eneste internationalt anerkendte repræsentative organ for krimtatarerne og roser den ukuelige holdning hos de ukrainske borgere på det besatte Krim, navnlig krimtatarerne; opfordrer til en genoplivning af Minskprocessen med henblik på at bringe den militære konflikt i det østlige Ukraine til ophør; støtter fortsat bistand til Ukraine for så vidt angår landets sikkerhedssektor og militære reformer og overvejer at yde militær uddannelse til officerer i de ukrainske væbnede styrker; anerkender det første møde i cyberdialogen mellem EU og Ukraine og opfordrer til øget EU-assistance inden for cybersikkerhed til Ukraine; glæder sig over drøftelserne om en militær rådgivnings- og uddannelsesmission i Ukraine og udtrykker sin støtte;

45.

 fordømmer på det kraftigste voldsbølgen, der fulgte på de fredelige protester i Kasakhstan i januar 2022; opfordrer de kasakhiske myndigheder til at iværksætte en grundig og uafhængig international undersøgelse af de overtrædelser af menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder, der fandt sted under urolighederne;

46.

 understreger den hastende karakter af den igangværende dialog om sikkerhed i Europa mellem USA, dets europæiske allierede og Rusland; insisterer på, at EU skal være en integreret partner i disse drøftelser med henblik på at bevare alle europæiske staters uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet, fremme tillidsskabende foranstaltninger og nedtrappe spændingerne på det europæiske kontinent; understreger samtidig, at hvis Den Russiske Føderation invaderer Ukraine, skal EU være parat til i samarbejde med USA og andre allierede og nære partnere at indføre vidtrækkende sanktioner mod Rusland;

47.

 gentager, at Georgien og Ukraine har et europæisk fremtidsperspektiv i henhold til artikel 49 i TEU og kan ansøge om medlemskab af Den Europæiske Union, forudsat at de overholder alle Københavnskriterierne og demokratiets principper, respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder og menneske- og mindretalsrettigheder og værner om retsstaten; opfordrer derfor EU og dets medlemsstater til at anerkende Georgiens og Ukraines europæiske fremtidsperspektiv, hvilket anses for at være af afgørende betydning for landenes sikkerhed og stabilitet og som en drivkraft for deres fortsatte gennemførelse af interne reformer;

48.

 glæder sig over den fælles meddelelse fra Kommissionen og NF/HR af 9. februar 2021 om det fornyede partnerskab med de sydlige nabolande (12) og støtter fred, stabilitet, velstand og demokratiske principper i regionen; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gennemføre de initiativer, der er skitseret i denne fælles meddelelse; beklager, at opbygningen af et fælles område med velstand, stabilitet og frihed med Middelhavslandene i de sydlige nabolande endnu ikke er afsluttet 25 år efter indledningen af Barcelonaprocessen; gentager imidlertid sin opfordring til en gennemgribende revision af hele den europæiske naboskabspolitik med hensyn til den finansiering og bistand, der stilles til rådighed for EU's nabolande, for at sikre, at nabopartnerlandene gør fremskridt med reformerne og forpligter sig til at indgå i en tæt dialog og et tæt samarbejde med EU, samtidig med at der sikres skræddersyede politikker;

49.

 minder om EU's engagement med hensyn til fredsprocessen i Mellemøsten og indgåelsen af en aftale mellem de to parter, herunder om spørgsmål vedrørende en aftale om endelig status, idet der navnlig ses på nødvendigheden af at opretholde forhold ude i terrænet, der muliggør en fredelig tostatsløsning på grundlag af 1967-grænserne, med Jerusalem som hovedstad for begge stater og med sikkerhed for Staten Israel og for en uafhængig, demokratisk, sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat, idet de to stater skal kunne bestå side om side i fred og sikkerhed på grundlag af retten til selvbestemmelse og fuld respekt for folkeretten; opfordrer i denne ånd til genoptagelse af reelle fredsbestræbelser med henblik på at opnå håndgribelige resultater mellem begge parter med støtte fra det internationale samfund; opfordrer EU til at øge sit engagement for at genoplive fredsprocessen mellem israelere og palæstinensere, herunder gennem tillidsskabende foranstaltninger, regional dialog og øget transatlantisk samarbejde i regionen samt ved at gøre bedre brug af sin indflydelse på begge parter; understreger det fortsatte behov for at støtte leveringen af vitale tjenester til de millioner af palæstinensiske flygtninge i hele Mellemøsten; opfordrer derfor til fortsat EU-støtte og international støtte — både politisk og økonomisk — til FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA);

50.

 opfordrer til, at der sættes en stopper for handlinger, der kan undergrave tostatsløsningens levedygtighed i selve terrænet såsom opførelsen af israelske bosættelser og nedrivningen af palæstinensiske hjem og infrastruktur på den besatte Vestbred, herunder i Østjerusalem; opfordrer til en politisk løsning for at sætte en stopper for blokaden af og lette den humanitære krise i Gazastriben, herunder de nødvendige sikkerhedsgarantier for at forhindre vold mod Israel; fordømmer terrorisme på det kraftigste; understreger betydningen af palæstinensiske valg for at genoprette den demokratiske legitimitet af folkelig støtte til de politiske institutioner i Palæstina;

51.

 fremhæver etårsdagen for Abraham-aftalerne og understreger deres betydning for fred, stabilitet og samarbejde i regionen; opfordrer Kommissionen og Rådet til at støtte normaliseringen af forbindelserne mellem Israel og de arabiske stater gennem gennemførelse og udvidelse af Abraham-aftalerne som et vigtigt bidrag til at opnå varig fred i Mellemøsten; anerkender den vigtige rolle, som USA spillede;

52.

 udtrykker dyb bekymring over situationen i Libanon og opfordrer indtrængende den libanesiske regering til at agere på en formålsrettet, troværdig og ansvarlig måde, der er fri for udenlandsk indblanding; understreger det særlige ansvar, som Hizbollah og andre fraktioner bærer for underkuelsen af den folkelige bevægelse i Libanon i 2019 og for Libanons politiske og økonomiske krise; opfordrer Iran til at afstå fra at blande sig i Libanons interne anliggender og opfordrer til, at Libanons suverænitet og politiske uafhængighed respekteres; fordømmer på det kraftigste Hizbollahs affyring af raketter fra det sydlige Libanon mod civile områder i Israel; afviser, at præsident Bashar al-Assad kan spille nogen som helst rolle i Syrien i tiden efter konflikten med henvisning til FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 (2015); glæder sig over og bakker op om de strafferetlige efterforskninger, der er rettet mod al-Assad og hans partnere om brugen af kemiske våben og holder dem ansvarlige for adskillige krigsforbrydelser; anbefaler, at medlemsstaterne udvider listen over dem, der er omfattet af målrettede sanktioner, herunder civile og militære embedsmænd i Assad-regimet, som utvivlsomt har været involveret i krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og andre alvorlige krænkelser; genfremsætter sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en EU-handlingsplan om straffrihed med et specifik kapitel om Syrien; understreger, at denne handlingsplan bør søge bedre at koordinere og harmonisere medlemsstaternes ressourcer og bestræbelser på at retsforfølge krigsforbrydere i EU;

53.

 er fortsat dybt bekymret over den tyrkiske regerings stadig mere selvhævdende udenrigspolitik, som gentagne gange har bragt landet på kant med nabolande, EU- medlemsstater og EU som helhed; bemærker, at Tyrkiet ifølge Kommissionens rapport fra 2021 om Tyrkiet af 19. oktober 2021 (13) opretholdt en meget lav FUSP-tilpasningsrate på omkring 14 % i august 2021; minder om, at demokrati- og menneskerettighedssituationen i Tyrkiet længe har været i forringelse; bemærker, at EU-finansiering til Tyrkiet vil være underlagt regler om konditionalitet, herunder overholdelse af principperne i FN-pagten, folkeretten og europæiske værdier og principper; opfordrer til genoptagelse af den diplomatiske dialog med henblik på at finde bæredygtige løsninger på tvisterne i det østlige Middelhavsområde; anerkender, at Tyrkiet fortsat vil være et land af central strategisk interesse for EU, og at engagementet skal intensiveres på områder af fælles interesse med særligt fokus på visse politikområder såsom klimaforandringer, terrorbekæmpelse, migration, sikkerhed og økonomi; glæder sig i denne forbindelse over den nylige, første dialog på højt plan nogensinde om migration og sikkerhed, og gentager sin påskønnelse over for Tyrkiet over, at landet huser millioner af syriske migranter og flygtninge; konkluderer, at udsigten til Tyrkiets tiltrædelse af EU for nuværende er urealistisk; fastholder derfor på det kraftigste, at hvis den nuværende negative tendens ikke hurtigt og konsekvent vendes, bør Kommissionen i overensstemmelse med forhandlingsrammen fra oktober 2005 anbefale en formel suspension af tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet, således at begge parter på en realistisk måde og gennem en struktureret dialog på højt plan kan revidere hensigtsmæssigheden af den nuværende ramme og dens evne til at fungere og afsøge mulige nye og alternative omfattende modeller for fremtidige forbindelser; minder om, at EU er rede til at anvende alle de instrumenter, det har til rådighed, herunder sanktioner, med henblik på at forsvare sine og medlemsstaternes interesser og opretholde den regionale stabilitet;

54.

 fremhæver betydningen af en fuldstændig gennemførelse af udtrædelsesaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige, herunder protokollen om Irland og Nordirland og handels- og samarbejdsaftalen; understreger protokollens betydning for opretholdelsen af fred og stabilitet og for det indre markeds integritet og funktionsevne; glæder sig over de skridt, der er taget i retning af at oprette en parlamentarisk partnerskabsforsamling for medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af det britiske parlament som fastsat i aftalen; er fortsat åben over for yderligere at udvikle og styrke de EU-britiske samarbejdsrammer, hvilket ville kunne føre til en aftale om udenrigs- og forsvarspolitik og om spørgsmål af fælles interesse; understreger i denne forbindelse betydningen af et tæt EU-britisk samarbejde i internationale fora, navnlig FN, i betragtning af de mange fælles værdier og interesser og den geografiske nærhed;

55.

 understreger nødvendigheden af at styrke det transatlantiske samarbejde mellem EU og USA på grundlag af et partnerskab mellem ligeværdige parter baseret på fælles værdier og mål og på princippet om partnerskab i lederskab og ansvar, samtidig med at den anden parts autonomi, interesser og ambitioner respekteres; glæder sig i denne forbindelse over erklæringen »Towards a renewed Transatlantic partnership« fra topmødet mellem EU og USA i 2021, som opstiller et fornuftigt grundlag for en ambitiøs transatlantisk dagsorden; støtter fuldt ud og forpligter sig til at forfølge synergi og fælles udenrigs- og sikkerhedsmål ved yderligere at uddybe samarbejdet inden for rammerne af den transatlantiske dialog mellem EU og USA for at tackle mange af de vigtigste globale udfordringer såsom klimaforandringer og truslen fra autoritære og totalitære regimer; glæder sig over lanceringen af Det Transatlantiske Handels- og Teknologiråd; anbefaler, at der regelmæssigt afholdes topmøder mellem EU og USA med henblik på at give vedvarende fremdrift på det allerhøjeste niveau til transatlantisk samarbejde på afgørende områder; gentager sin støtte til oprettelsen af et transatlantisk politisk råd under ledelse af begge parters udenrigspolitiske chefer; understreger, at et stærkt transatlantisk forhold også kræver, at EU udvikler øget handleevne; fremhæver nødvendigheden af, at EU hurtigt tilpasser sig USA's ændrede rolle på den globale scene for at beskytte sine vitale interesser og forfølge sine udenrigspolitiske mål; understreger, at EU og USA skal koordinere deres bestræbelser på at bekæmpe terrorisme og radikalisering og sikre, at de bestræbelser, der gøres, støttes af de nødvendige ressourcer; opfordrer EU og USA til at samarbejde om at imødegå de konsekvente og voksende trusler mod beskyttelsen og bevarelsen af kulturarven, navnlig i konfliktområder;

56.

 understreger, at EU's forbindelser med Afrika er af allerstørste betydning for at kunne imødekomme behovene og udvikle partnerlandenes store potentiale samt forfølge fælles interesser; understreger, at dette forhold til EU's nabokontinent bør afspejle en fælles skæbne og bør fokusere på at skabe et troværdigt perspektiv, navnlig for de nyeste generationer; glæder sig over den fælles meddelelse af 9. marts 2020 fra Kommissionen og NF/HR med titlen »Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika« (14) og gentager sin opfordring til at gå videre end donor-modtagerforholdet og fremme et ægte partnerskab med menneskelig udvikling og beskyttelse af naturressourcer i centrum; insisterer i denne forbindelse på behovet for at opfordre Kommissionen og den højtstående repræsentant til at uddybe drøftelserne med EU's afrikanske partnere, både individuelle lande og regionale organisationer såsom den regionale økonomiske mekanisme og de regionale økonomiske fællesskaber, der udgør Den Afrikanske Union (AU); understreger betydningen af at støtte AU og dens regionale komponenter i deres bestræbelser på at etablere en effektiv sikkerhedsarkitektur for konfliktforebyggelse og konfliktstyring gennem bl.a. omfattende støtte til operationaliseringen af den afrikanske beredskabsstyrke og dens regionale komponenter; opfordrer til en streng gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling på alle områder af forbindelserne mellem EU og Afrika; glæder sig over indgåelsen af post-Cotonouaftalen i april 2021 og styrkelsen af EU's forbindelser med landene i Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet og det øgede samarbejde i multilaterale fora om dagsordenen for bæredygtig udvikling og klimaindsatsen; udtrykker bekymring over forsinkelsen med hensyn til fremskridt i undertegnelsen af post-Cotonouaftalen; tager tilbagetagelsesaftalerne med afrikanske lande til efterretning;

57.

 er dybt bekymret over den stigende usikkerhed i Sahelregionen, der påvirker utallige civiles sikkerhed og levevilkår, og det stigende antal angreb begået af islamistiske militsfolk, hvad der har alvorlige konsekvenser for stabiliteten i regionen, navnlig for Mali og Burkina Faso; opfordrer EU og G5 Sahel til at tage skridt til at undgå et sammenbrud i sikkerheden i regionen som helhed; glæder sig i denne forbindelse over det fornyede partnerskab mellem NATO og Mauretanien, som er EU's vigtigste regionale allierede, og hvis styrker befinder sig i forreste linje i kampen mod terrorisme i regionen; fordømmer tilstedeværelsen i Afrika af private militær- og sikkerhedsvirksomheder, navnlig den af Kreml støttede, russiske Wagner-gruppen, som har begået omfattende krænkelser af menneskerettighederne og handlet til støtte for ikke-demokratiske staters interesser på bekostning af uskyldige civile og sikkerheden, stabiliteten og velstanden i krigshærgede afrikanske lande; fastholder, at man er nødt til at ajourføre EU-Afrika-strategien gennem en integreret tilgang, der kan garantere sikkerhed og udvikling med henblik på at opnå stabilitet i den bekymrende situation i Sahel, under hensyntagen til den udvikling, der blev observeret i 2021, og i betragtning af den stigende ustabilitet der og de store konsekvenser, som begivenhederne i regionen har ikke kun for Afrika, men også for EU og dets medlemsstater; understreger i lyset heraf behovet for at samarbejde om en strategi på områderne forsvar, udvikling og fredsopbygning for at imødegå fremvæksten af jihadister i Sahelregionen og andre dele af Afrika;

58.

 er stærkt bekymret over udviklingen i Rusland og gentager, at det er i EU's interesse at opretholde frihed, stabilitet og fred på og uden for det europæiske kontinent; mener, at EU bør samarbejde og koordinere tæt med NATO og andre partnere for at afskrække Rusland fra at gennemføre destabiliserende og undergravende handlinger i Europa, navnlig i de baltiske lande og Østeuropa, herunder gennem indblanding i valg, desinformationskampagner og støtte til de højreekstremistiske partier; fremhæver nødvendigheden af at øge konsekvenserne for de russiske myndigheder ved deres undertrykkelse af landets egne borgere; beklager, at russiske militære styrker fortsat besætter dele af Ukraine og Georgien i strid med folkeretten, at de stadig er til stede i Republikken Moldova, og at Rusland fortsat destabiliserer fred og sikkerhed i regionen og aktivt anvender hybride foranstaltninger mod demokratier i Europa; er foruroliget over den russiske indblanding i den vestlige Balkanregion, som foregår gennem hybride taktikker, der omfatter desinformationskampagner, der har til formål at undergrave EU's rolle og engagement i de enkelte landes europæiske fremtid; understreger behovet for at tale med én stemme vedrørende EU's politik i denne forbindelse, herunder om håndhævelsen af sanktioner; opfordrer derfor Kommissionen til i højere grad at koordinere sin strategi for Rusland med medlemsstaterne, således at EU udgør en forenet front over for russiske trusler; understreger, at Parlamentet har anbefalet, at EU sammen med medlemsstaterne reviderer EU's politik over for Rusland og udvikler en omfattende EU-strategi herfor; opfordrer indtrængende EU til at udvikle en strategi for EU's fremtidige forbindelser med et demokratisk Rusland, som klart vil vise det russiske folk, hvilke fordele sådanne forbindelser kan medføre; understreger, at der ikke kan ske nogen væsentlig ændring i forbindelserne med Rusland, så længe landets aggressive politiske fremfærd over for EU og dets naboer pågår; gentager, at EU skal gøre det klart, at hvis Rusland fortsætter sin nuværende politik over for Belarus, vil EU være nødt til at indføre yderligere inddæmnings- og afskrækkelsesforanstaltninger over for Rusland; udtrykker bekymring over de gentagne russiske krænkelser af våbenkontrolaftaler og -standarder, der har ført til sammenbruddet af traktat om afskaffelse af mellemdistancekernevåben (INF-traktaten), og over Ruslands krænkelser af konventionen om kemiske våben i form af landets anvendelse af militært nervegas, både internt og på EU's territorium; understreger behovet for at lægge pres på Rusland for at formå landet til at efterleve folkeretten og internationale traktater; beklager Ruslands brug af energiressourcer som et geopolitisk pressionsmiddel, navnlig landets gasforsyning til medlemsstaterne via Ukraine, og opfordrer til, at energiafhængigheden af Rusland minimeres ved at tilskynde til diversificering af energikilder og -ruter, herunder også ved at indstille Nord Stream 2-projektet; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke den europæiske energisikkerhed, navnlig i lyset af den nuværende stigning i gas- og elpriserne; opfordrer indtrængende EU til at arbejde tættere sammen med det russiske folk, herunder ved at udvikle et klart defineret mål om »engagement«, som ikke kun bør fokusere på traditionelt selektivt engagement med Kreml, men også på »strategisk« og mere dynamisk engagement med den russiske opposition og civilsamfundet;

59.

 understreger, at Arktis er af strategisk og politisk betydning for EU, og fremhæver EU's tilsagn om at være en ansvarlig aktør, der stræber efter en langsigtet bæredygtig og fredelig udvikling af regionen; understreger den enestående kompleksitet af de problematikker, som gør sig gældende i den arktiske region, og som kræver større EU-engagement og -løsninger, også under hensyntagen til den viden og vilje, som de arktiske indbyggere, herunder oprindelige folk, har; glæder sig i denne forbindelse over den fælles meddelelse af 13. oktober 2021 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant om et stærkere EU-engagement i et fredeligt, bæredygtigt og velstående Arktis (15); opfordrer alle interessenter til at reagere på de meget alarmerende virkninger og konsekvenser af klimaforandringerne i Arktis; fremhæver, at udsigten til militarisering af Arktis indebærer betydelige sikkerhedsrisici i og uden for regionen, og er bekymret over, at globale sikkerhedsspørgsmål potentielt set forplante sig til Arktis, og over den gradvise og betydelige russiske militære opbygning i Arktis samt virkningerne af vidtrækkende kinesiske udviklings- og infrastrukturinitiativer og -ambitioner i regionen; bemærker, at Arktis spiller en afgørende rolle for sikkerheden i Europa som helhed; understreger, at EU skal have en klar vision for sin rolle i sikkerhedsspørgsmål i Arktis sideløbende med et velfungerende samarbejde med NATO; fremhæver betydningen af, at folkeretslige regler og aftaler efterleves, hvis Arktis skal forblive et område uden skærpede politiske spændinger; opfordrer til at holde et vågent øje med det første arktiske fiberkabel, der indgår som led i internettets grundinfrastruktur, og som i stigende grad har været genstand for internationale efterretningsoperationer; opfordrer medlemmerne af Arktisk Råd til at tage hånd om den øgede militarisering og at afsøge platforme til at håndtere dette på passende vis både med medlemmer og ikke-medlemmer af Arktisk Råd; slår til lyd for øgede bestræbelser fra EU's side på at opnå observatørstatus i Arktisk Råd med henblik på en stærkere geopolitisk indflydelse;

60.

 fremhæver, at Kina er en samarbejds- og forhandlingspartner for EU, men også er konkurrent på et stigende antal områder og en systemisk rival; gentager, som understreget i Parlamentets beslutning af 16. september 2021 om en ny EU-Kina-strategi (16), sin opfordring til EU om at udvikle en mere selvhævdende, omfattende og konsekvent EU-Kina-strategi, som forener alle medlemsstater og former forbindelserne med Kina, der i sin optræden er præget af stadig mere interventionisme, i hele EU's interesse; understreger, at denne strategi bør fremme en regelbaseret, multilateral orden, have forsvaret af EU's værdier og interesser i centrum og være baseret på de tre principper om at samarbejde hvor muligt, konkurrere hvor behøves og konfrontere hvor nødvendigt; opfordrer til øget samarbejde mellem demokratiske lande for at imødegå Det Kinesiske Kommunistpartis voksende selvhævdelse og undertrykkelse;

61.

 slår kraftigt til lyd for, at Taiwan inkluderes på meningsfuld vis som observatør i internationale organisationers møder, mekanismer og aktiviteter og for et uddybet samarbejde mellem EU og Taiwan, herunder en bilateral investeringsaftale; opfordrer den højtstående repræsentant og Kommissionen til hurtigst muligt at foretage en konsekvensanalyse, offentlig høring og screeningsundersøgelse om en bilateral investeringsaftale med de taiwanske myndigheder som forberedelse til forhandlinger om uddybning af de bilaterale økonomiske bånd; bemærker med stor bekymring den nylige magtdemonstration og de stigende spændinger i regionale brændpunkter såsom Det Sydkinesiske og Østkinesiske Hav og Taiwanstrædet; udtrykker dyb bekymring over Kinas fortsatte militære manøvrer i Taiwanstrædet, herunder dem der er rettet mod Taiwan eller som finder sted i Taiwans luftforsvarsidentifikationszone; opfordrer Kina til at afstå fra denne militære sabelraslen, som udgør en alvorlig trussel mod freden og stabiliteten på tværs af Taiwanstrædet og i Indo-Stillehavsregionen; gentager, at forbindelserne mellem Kina og Taiwan bør udvikles konstruktivt gennem dialog; understreger sin modstand mod enhver ensidig handling, der kan undergrave status quo for Taiwanstrædet; understreger, at ingen ændring af forholdet mellem de to sider af strædet må ske i strid med det taiwanske folks vilje; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at spille en proaktiv rolle i samarbejdet med ligesindede internationale partnere om at opnå fred og stabilitet omkring Taiwanstrædet og til at etablere partnerskaber med Taiwans demokratiske regering;

62.

 fordømmer på det kraftigste de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne i Kina, navnlig mod etniske og religiøse mindretal, der primært er rettet mod muslimske uighurer, kristne og tibetanere, men fordømmer tillige undertrykkelsen af demokratiet og frihedsrettighederne i Macao og Hongkong, herunder i form af den drakoniske nationale sikkerhedslov indført i 2020; fordømmer Kinas aggressive adfærd i Det Sydkinesiske og Østkinesiske Hav, der krænker retten til fri sejlads, samt Kinas revisionistiske fremfærd i Østasien, som har resulteret i en række grænsesammenstød med dets naboer;

63.

 gentager sin skarpe fordømmelse af de grundløse og vilkårlige sanktioner, som de kinesiske myndigheder har pålagt flere europæiske enkeltpersoner og enheder, herunder fem medlemmer af Europa-Parlamentet; gentager sin opfordring til den kinesiske regering om at ophæve disse helt uberettigede restriktive foranstaltninger;

64.

 fordømmer Kinas handlinger i Hongkong og understreger, at den igangværende undergravning af Hongkongs selvstyre ikke blot er i strid med Kinas bilaterale traktatforpligtelser og folkeretten, men også sår tvivl om Beijing som en troværdig partner; bekræfter i endnu større grad sin tilslutning til de målrettede sanktioner under EU's globale menneskerettighedsordning mod kinesiske embedsmænd, der er involveret i menneskerettighedskrænkelser i Hongkong og Xinjiang, og opfordrer endvidere indtrængende Rådet til at vedtage målrettede sanktioner, herunder gennemførelse af rejseforbud og indefrysning af aktiver, mod enkeltpersoner og enheder i Hongkong og selve Kina for de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og folkeretten i Hongkong; opfordrer de medlemsstater, der stadig har indgået udleveringsaftaler med Kina og Hongkong, til at suspendere individuelle udleveringer, når dette vil bringe den pågældende person i fare for at blive tortureret eller underkastet grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og vil blive anklaget af politisk motiverede årsager, såvel som i andre situationer, hvor etniske mindretal, repræsentanter for den demokratiske opposition i Hongkong og dissidenter generelt vil blive forfulgt, og hvor dette ville være i strid med EU's forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention;

65.

 understreger betydningen af, at EU slutter sig til sine transatlantiske partnere med henblik på at gennemføre en uafhængig, ekstern undersøgelse af oprindelsen af covid-19-virusset, der stammer fra Wuhan i Kina, med henblik på at søge yderst tiltrængte svar på og indsigt i den mulige forebyggelse af fremtidige globale katastrofer, der direkte påvirker udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender;

66.

 fordømmer Det Kinesiske Kommunistpartis pression mod Litauen og andre EU-medlemsstater og partnere og opfordrer til større solidaritet med lande, som Det Kinesiske Kommunistparti lægger pres på, herunder ved at samarbejde med vores demokratiske allierede om at åbne vores markeder for økonomier, der lider under Det Kinesiske Kommunistpartis økonomiske tvangsmidler; glæder sig over Kommissionens beslutning om at indbringe Kina for Verdenshandelsorganisationen til forsvar for Litauen;

67.

 glæder sig over formanden for Kommissionens meddelelse om, at der barsles med at fremsætte en ny fælles meddelelse om et partnerskab med Golfregionen; opfordrer EU til at fremlægge en sammenhængende strategi for et afbalanceret EU-engagement i regionen med fremme af regional sikkerhed og regionalt samarbejde som et centralt strategisk mål; bemærker, at et sådant engagement bør stræbe efter at skabe synergi med regionale aktører, f.eks. gennem Bagdadkonferencen for samarbejde og partnerskab og gennem øget EU-støtte til initiativer under Track II-dialogen, der omfatter akademikere, civilsamfundet, religiøse ledere og andre aktører; glæder sig over nedtrapningen af spændingerne mellem Iran og Saudi-Arabien og opfordrer begge lande til hurtigt at fuldføre processen til genetablering af fuldstændige diplomatiske forbindelser; gentager, at EU's prioritet er at genoplive atomaftalen med Iran (den fælles omfattende handlingsplan, JCPOA) som et sikkerhedsspørgsmål for Europa og regionen; minder om, at atomaftalen fortsat er den eneste måde, hvorpå Irans foruroligende nukleare aktiviteter kan standses; roser den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten for den rolle, de har indtaget i mæglingen mellem USA og Iran i bestræbelserne på at puste nyt liv i atomaftalen; opfordrer USA og Iran til at føre meningsfulde forhandlinger med henblik på at vende tilbage til overholdelsen af aftalen; fastholder, at vejen frem mod genoprettelsen af atomaftalen vil være en kombination af, at Irans igen fuldt ud påtager sig sine forpligtelser i henhold til aftalen og at alle de hermed forbundne amerikanske sanktioner mod landet ophæves; bemærker, at det er nødvendigt at håndtere og imødegå Irans videre ondsindede og destabiliserende aktiviteter i og uden for Mellemøsten, herunder på medlemsstaternes område; understreger, at enhver aftale med Iran skal omfatte tilstrækkelige sikkerhedsgarantier, således at Iran ikke vil være i stand til at opnå kernevåben; udtrykker dyb bekymring over, at Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA's) angiveligt nægtes adgang til dets måle- og overvågningsudstyr på nukleare anlæg og lokaliteter i Iran, hvilket i høj grad hæmmer IAEA's evne til at føre kontrol og tilsyn med landets nukleare aktiviteter, og over det forhold, at spørgsmålet om sikkerhedsgarantier er forblevet uløste de sidste to år; fordømmer Irans menneskerettighedskrænkelser over for landets egen befolkning, dets ballistiske missilprogram og terroraktiviteter i regionen;

68.

 understreger, at situationen i Afghanistan er et vink med en vognstang til EU om at revurdere den internationale tilgang til nationsopbygning i udlandet og strategisk omforme en integreret tilgang til sine eksterne politikker, øge sin andel af ansvaret for den globale sikkerhed og efterstræbe større suverænitet i sin udenrigs- og sikkerhedspolitik; er bekymret over den bekymrende humanitære, politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan, navnlig da en ud af tre afghanere nu lider af alvorlig knaphed på føde; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at optrappe den humanitære bistand og til at anvende alle tilgængelige værktøjer for at sikre, at afghanere, der er i fare, har adgang til beskyttelse; understreger nødvendigheden af, at talibanregimet påtager sig ansvaret for at beskytte menneskers liv og ejendom og for at rette op på sikkerhedssituationen, ordnede samfundsforhold og den offentlige sektors aktiviteter; gentager, at afghanske kvinder og piger, personer i erhverv med tilknytning til det afghanske civilsamfund, menneskerettighedsforkæmpere, politiske aktivister, journalister, akademikere, kunstnere, religiøse og etniske mindretal og andre udsatte grupper, ligesom alle afghanere i øvrigt, fortjener at leve i sikkerhed og værdighed og have fuld adgang til uddannelse og det offentlige liv, og glæder sig over den brede internationale opbakning til deres rettigheder og friheder; opfordrer til yderligere evakuering af udsatte afghanere, navnlig kvindelige dommere, menneskerettighedsforkæmpere, journalister, lokalt ansatte og andre personer, der er i fare på grund af deres indsats for at fremme demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer EU til at værne om de resultater, der er opnået i de sidste 20 år, og til at sikre, at Afghanistan ikke igen bliver et tilflugtssted for terrorgrupper; opfordrer EU til at granske og drage lektier af den 20 år lange indsats i Afghanistan og til, at der straks udformes en omfattende, erfaringsbaseret EU-strategi for Afghanistan og de omkringliggende lande; understreger betydningen af at samarbejde med nabolande og regionale lande for at sikre global sikkerhed og regional stabilitet, samtidig med at det erindres, at ikke alle Afghanistans nabolande eller de regionale magter havde de samme mål som den amerikansk ledede koalition; fremhæver i denne forbindelse den vigtige rolle, som visse lande har spillet med hensyn til hjemtransport af europæere og evakuering af nødstedte afghanere, navnlig ved at udøve et betydeligt diplomatisk pres på talibanstyrkerne;

69.

 glæder sig over EU's fornyede engagement i Indo-Stillehavsregionen og anerkendelsen af dennes voksende betydning for EU's interesser som nævnt i den fælles meddelelse af 16. september 2021 fra den højtstående repræsentant og Kommissionen om EU's strategi for samarbejde i Indo-Stillehavsområdet (17) såvel som i Rådets konklusioner af 19. april 2021 om samme emne; slår til lyd for et stærkere samarbejde med landene i regionen, navnlig Japan, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), Australien, New Zealand og Korea; anerkender den intense geopolitiske rivalisering og territoriale konflikter i regionen, som i vid udstrækning skyldes Kinas voksende selvhævdelse over for sine naboer; opfordrer alle parter til at overholde principperne i folkeretten, navnlig FN's havretskonvention; understreger behovet for et strategisk langsigtet engagement i Indo-Stillehavsregionen og for at etablere omfattende og strategiske bilaterale og multilaterale dialogmekanismer med Indo-Stillehavslandene og deres samfund, navnlig med ligesindede lande som bl.a. Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand; understreger betydningen af sikkerhed og stabilitet i Indo-Stillehavsområdet for velstand og sikkerhed i EU; bemærker nye partnerskaber i regionen såsom oprettelsen af den trilaterale militære alliance mellem Australien, Det Forenede Kongerige og USA (AUKUS) og udtrykker sin beklagelse over, at dette partnerskab blev oprettet med en ringe grad af koordinering;

70.

 fremhæver Indiens stigende regionale og geopolitiske indflydelse; understreger, at der er behov for et øget politisk engagement for at styrke partnerskabet mellem EU og Indien og frigøre det fulde potentiale i de bilaterale forbindelser; gentager behovet for et dybere partnerskab, som bør være baseret på fælles værdier og fuld respekt for menneskerettighederne; anerkender, at Indien er en vigtig partner for EU i betragtning af dets position og dets ledende rolle på grundlæggende områder; påpeger, at Indiens nærområder og hele området Stillehavet-Det Indiske Ocean i stadig mere udtalt grad er blevet et sted, hvor Kina med sine ekspansionistiske politikker og mål skaber voksende strategiske, geopolitiske, økonomiske og kommercielle problematikker;

71.

 opfordrer til at intensivere og udbygge samarbejdet med vores partnere i Latinamerika; mener, at et styrket forhold til Latinamerika og Caribien (LAC) er af central betydning for EU's geopolitiske strategi i verden; understreger nødvendigheden af, at Unionen styrker de bånd, der forener EU med LAC-landene, navnlig med hensyn til at forsvare den regelbaserede multilaterale orden; opfordrer EU til at anvende alle tilgængelige værktøjer til at uddybe sit samarbejde med LAC-partnerne; opfordrer indtrængende EU til at generhverve sin position som de latinamerikanske landes foretrukne partner, i betragtning af at andre geopolitiske aktører indtager en stadig større plads i regionen, navnlig som følge af covid-19-pandemien og vaccinediplomatiet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gennemføre mere selvhævdende politikker over for autoritære regimer, der har nydt godt af deres forbindelser med EU og har underløbet, krænket eller direkte undertrykket deres borgeres rettigheder og friheder;

At styrke det demokratiske tilsyn og kontrol med og den parlamentariske dimension af EU's FUSP

72.

 fremhæver Europa-Parlamentets særlige bidrag til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik gennem dets aktiver inden for parlamentarisk diplomati, f.eks. via dets betænkninger og beslutninger, dets tætte netværk af faste interparlamentariske organer, dets politiske dialog med folk, der beklæder ansvarsposter overalt i verden, og dets demokratistøtte-, mæglings- og valgobservationsarbejde; henviser til sin undersøgelsesrejse til Ukraine i januar og februar 2022 som et eksempel på det parlamentariske diplomatis reaktionsevne; fastholder, at Parlamentet bør gøre fuld brug af sine tilsyns- og budgetbeføjelser i Unionens beslutninger på den internationale scene; fremhæver betydningen af Parlamentets demokratistøtteprogrammer, som har et stort potentiale til at styrke EU's rolle i hele verden ved at inddrage centrale politiske interessenter og fremme bæredygtig demokratisk regeringsførelse i tredjelande;

73.

 understreger, at politisk og teknisk dialog mellem parlamenter er helt afgørende og skal være godt samordnet med den udøvende magts handlinger; fremhæver derfor betydningen af en gnidningsløs udveksling mellem institutionerne af alle relevante oplysninger på FUSP-området, herunder udveksling af relevante fortrolige oplysninger, af hensyn til effektiviteten af EU's samlede optræden udadtil og til en mere ansvarlig FUSP;

74.

 opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at muliggøre og styrke parlamentarisk kontrol med EU's optræden udadtil, herunder ved at fortsætte de regelmæssige høringer med den højtstående repræsentant og Kommissionen; understreger, at en sådan kontrol spiller en vigtig rolle i at sikre et velfungerende europæisk demokrati og offentlighedens tillid; understreger, at en sådan kontrol kan tjene som udgangspunktet for, at Parlamentet får en stærkere institutionel rolle i FUSP; opfordrer til en hurtig afslutning af forhandlingerne om at erstatte den interinstitutionelle aftale fra 2002 om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område (18); opfordrer til koordinering af medlemsstaternes sikkerheds- og informationstjenester;

75.

 understreger betydningen af de parlamentariske forsamlinger som fora for samarbejde og institutionel dialog og deres værdifulde bidrag til EU's optræden udadtil på sikkerhedsområdet samt af behovet for at fremme deres aktiviteter og garantere, at de kan fungere og udvikle sig hensigtsmæssigt; opfordrer til en styrkelse af Parlamentets tilsyn med EU-delegationernes arbejde for så vidt angår at repræsentere EU's værdier og principper i udlandet og søge at pleje EU's interesser uden at tilsidesætte menneskerettighedstilgangen; fremhæver behovet for, at EU-delegationerne har alle de nødvendige og hensigtsmæssige ressourcer og evner til at handle effektivt i forbindelse med disse opgaver;

76.

 opfordrer til fuld udnyttelse af Europa-Parlamentets øgede inddragelse i programmeringen af udgiftsområdet et globalt Europa og IPA III; glæder sig over indførelsen af en halvårlig geopolitisk dialog på højt plan for eksterne finansieringsinstrumenter som et vigtigt redskab til ikke blot at granske, men også aktivt at formulere EU's udenrigspolitiske prioriteter; understreger, at disse geopolitiske dialoger har til formål at give Parlamentet mulighed for at udstikke retningslinjer, strategisk styring og vejledning for programmering og gennemførelse på tværs af tematiske og geografiske prioriteter for udgiftsområdet et globalt Europa og IPA III; fastholder dog, at Parlamentet bør modtage relevante forberedende dokumenter i tilstrækkelig god tid og med en tilstrækkelig detaljeringsgrad til at kunne foretage en meningsfuld kontrol; opfordrer til øget gennemsigtighed i gennemførelsen af de finansielle instrumenter gennem oprettelse af en fælles gennemsigtig offentlig database over projekter og foranstaltninger;

77.

 minder Rådet om Parlamentets ret til at blive informeret om alle faser af procedurerne i forbindelse med forhandlinger om og indgåelse af internationale aftaler og dets beføjelse til at give eller nægte samtykke til sådanne aftaler; er fast besluttet på at gøre brug af disse beføjelser som fastlagt i traktaterne for at sikre gennemsigtighed og demokratisk kontrol med de internationale aftaler, der forhandles på vegne af EU, samt gennemførelsen af den europæiske fredsfacilitet, som påpeget i sin henstilling af 28. marts 2019 (19), herunder med hensyn til dens komplementaritet med andre EU-instrumenter på området for optræden udadtil;

78.

 gentager sit standpunkt om, at det er på høje tid at revidere erklæringen om politisk ansvarlighed fra 2010 med henblik på at forbedre dette grundlag for forbindelserne mellem Parlamentet og den højtstående repræsentant;

o

o o

79.

 pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)  Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0383.

(2)  Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0515.

(3)  Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0356.

(4)  EUT C 362 af 8.9.2021, s. 71.

(5)  FN's Konference om Handel og Udvikling, Trade and Development Report 2019 — Financing a Global Green Deal, 2019.

(6)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 af 20. maj 2021 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (omarbejdning) (EUT L 206 af 11.6.2021, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets henstilling af 13. marts 2019 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om anvendelsesområdet og mandatet for EU's særlige repræsentanter (EUT C 23 af 21.1.2021, s. 146).

(9)  EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.

(10)  EUT C 118 af 8.4.2020, s. 158.

(11)  Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 21. januar 2021, Georgien mod Rusland (II).

(12)  JOIN(2021)0002.

(13)  SWD(2021)0290.

(14)  JOIN(2020)0004.

(15)  JOIN(2021)0027.

(16)  Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0382.

(17)  JOIN(2021)0024.

(18)  EFT C 298 af 30.11.2002, s. 1.

(19)  Europa-Parlamentets henstilling af 28. marts 2019 til Rådet og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med støtte fra Kommissionen til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (EUT C 108 af 26.3.2021, s. 141).

Top