EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021PC0037

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om statistikker over landbrugsmæssige input og output og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009, (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF

COM/2021/37 final

Bruxelles, den 2.2.2021

COM(2021) 37 final

2021/0020(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om statistikker over landbrugsmæssige input og output og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009, (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF

(EØS-relevant tekst)


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Eurostat har igennem flere årtier udarbejdet europæiske landbrugsstatistikker. I dag dækker de følgende aspekter: landbrugsbedrifternes struktur, økonomiske regnskaber for landbrug, husdyrproduktion og afgrødeproduktion, økologisk landbrug, landbrugspriser, pesticider, næringsstoffer og andre miljømæssige aspekter ved landbruget. Hovedformålet er at overvåge og evaluere den fælles landbrugspolitik og andre vigtige EU-politikker og at støtte den politiske beslutningstagning.

Indsamlingen af data blev evalueret i 2016 1 med den konklusion, at indsamlingen burde ajourføres for at tage hensyn til ændringer i landbruget, den fælles landbrugspolitik og andre beslægtede EU-politikker. Strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter 2 er et omfattende program til modernisering af EU's landbrugsstatistikker, som Kommissionen har iværksat i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Strategien understøttes af Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) og indgår i programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) og har til formål at strømline og forbedre det europæiske landbrugsstatistiske system (EASS). Strategien følger også internationale anbefalinger, såsom retningslinjerne for indberetning af drivhusgasemissioner fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer og FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations standarder, og strategien gennemfører desuden FN's globale strategi for forbedring af statistikker over landbrug og landdistrikter.

Selv om landbruget udgør en forholdsvis lille sektor af økonomien, dækker det næsten halvdelen af EU's landområde og står for den overvejende del af EU's fødevareforsyning, hvilket sikrer både fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed. Landbruget påvirker i høj grad klimaforandringerne og miljøet, og mange landdistrikter er afhængige af det. EU har behov for oplysninger om landbruget, der er så nøjagtige som muligt, og som gør det muligt at udforme politikker, der er til gavn for alle borgere i Den Europæiske Union, og at fordele det betydelige budget til den fælles landbrugspolitik og de dertil knyttede foranstaltninger på en mere effektiv måde på tværs af adskillige dimensioner. Derudover er landbruget omdrejningspunkt for den europæiske grønne pagt, navnlig "fra jord til bord"-strategien.

Det er af stor betydning, at EU's indbyggere til enhver tid garanteres sikker adgang til tilstrækkelige mængder fødevarer af høj kvalitet. Dette indebærer, at der regelmæssigt skal tilvejebringes statistikker over dyrkningsarealer og produktion af diverse afgrøder og over husdyr og produkter af animalsk oprindelse. Landbruget påvirker også miljøet. Denne påvirkning kan ikke vurderes uden oplysninger om tilførsel af næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Landbrugssektorens samlede resultater kan vurderes ved hjælp af statistikker over priserne på landbrugets input og output (dvs. produktionsmaterialer og produktionsudbytte). Landbruget bidrager til at bevare landdistrikter og landskaber i hele EU og holde liv i økonomien i landdistrikterne ved at skabe arbejdspladser i virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser til sektoren, i landbrugsfødevareindustrien og i tilknyttede sektorer. Landbrugsstatistikkerne skal derfor dække landbrugets økonomiske, miljømæssige og sociale dimension.

Eurostat har siden 1950'erne tilvejebragt statistikker over afgrøder og husdyr og har efterfølgende suppleret disse med statistikker over landbrugspriser, statistikker over landbrugsbedrifternes struktur og statistikker over næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Disse statistikker er blevet reguleret gennem EU-lovgivning, som jævnligt ajourføres, eller gennem gentlemanaftaler og aftaler inden for rammerne af det europæiske statistiske system (ESS). I forbindelse med evalueringen af det nuværende landbrugsstatistiske system blev det kraftigt anbefalet at anlægge en systematisk tilgang for hele det landbrugsstatistiske system.

Den mest gennemførlige af de løsninger, der blev analyseret i konsekvensanalysen, og som efterfølgende blev foreslået som vejen frem, var at lade alle landbrugsstatistikker omfatte af tre forordninger fra Europa-Parlamentet og Rådet om:

·data på bedriftsniveau med fremsendelse af mikrodata ud fra en modulbaseret tilgang med centrale variabler, moduler og satellitter,

·landbrugsregnskaber og

·aggregerede statistikker over landbrugsmæssige input og output med tabeldata.

Den første af disse forordninger (forordningen om integrerede landbrugsstatistikker 3 ) blev vedtaget i 2018, mens den anden (forordningen om landbrugsregnskaber) 4 p.t. er under modernisering.

Den tredje af forordningerne er nærværende lovgivningsforslag om statistikker over landbrugsmæssige input og output.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

For at politiske beslutningstagere, virksomheder og den brede offentlighed kan træffe passende evidensbaserede beslutninger, skal statistikkerne være pålidelige og af høj kvalitet.

Ovennævnte strategi for landbrugsstatistikker fra 2020 har følgende hovedmål:

·at udarbejde statistikker af høj kvalitet, som effektivt tilgodeser brugernes behov, og

·at forbedre harmoniseringen og sammenhængen mellem europæiske landbrugsstatistikker.

Dette forslag tager direkte sigte på at nå disse mål.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Den vigtigste drivkraft i det europæiske statistiske program for 2013-2017 5 (forlænget til perioden 2018-2020 6 ) er tilvejebringelsen af statistikker, der understøtter EU's politikker. Miljø- og landbrugsstatistikker er en af de tre statistiksøjler i dette program. Et af de relevante mål i programmet er "en revurdering og forenkling af indsamlingen af landbrugsdata i overensstemmelse med revurderingen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 og en omlægning af indsamlingen af landbrugsdata, især med det formål at forbedre dataenes kvalitet og aktualitet". Dette initiativ gennemfører dette mål.

Ved at tilvejebringe bedre data til vurdering af sektorens bæredygtighed over for miljø, mennesker, regioner og økonomi vil det europæiske landbrugsstatistiske system også bidrage til mindst to af von der Leyen-Kommissionens seks prioriteter, nemlig:

·en europæisk grøn pagt med de tilknyttede strategier "fra jord til bord"-strategien og biodiversitetsstrategien

·en økonomi, der tjener alle.

. Landbrugsstatistikkerne kan også bidrage til andre prioriteter i EU eller i medlemsstaterne, som påvirker eller bliver påvirket af landbrug og udviklingen af landdistrikter.

Derudover indeholder forslaget til et program for det indre marked 7 , som p.t. drøftes interinstitutionelt, en finansieringsramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker. Gennemførelsen af Unionens politikker kræver sammenlignelige og pålidelige statistikker af høj kvalitet om den økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige situation i Unionen. Desuden skal europæiske statistikker gøre det muligt for europæiske borgere at forstå og deltage i den demokratiske proces og debatten om Unionens tilstand nu og i fremtiden. Fokus for landbrugsstatistikkerne er at tilvejebringe rettidige og relevante data til brug for den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og politikker vedrørende miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

Landbrugsstatistikkerne er statistisk dokumentation af høj kvalitet til at gennemføre og overvåge den fælles landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik er en vigtig drivkraft for beskæftigelse samt intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Unionen. Politikken for udvikling af landdistrikterne er en integreret del af den fælles landbrugspolitik, og ud over dens sociale mål sigter politikken også mod at forbedre landbrugsproduktionens konkurrenceevne og bæredygtighed. Den fælles landbrugspolitik tegner sig for over 37 % af Unionens samlede budget i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020.

Desuden er der i stigende grad behov for landbrugsstatistikker til andre centrale EU-politikker, såsom den europæiske grønne pagt, miljø- og klimapolitik, handelspolitik, socialpolitik, regionalpolitik m.v.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Artikel 338 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) udgør retsgrundlaget for europæiske statistikker. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt for, at Unionen kan udøve sin virksomhed. I henhold til artikel 338 skal udarbejdelsen af statistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed.    

Retsgrundlaget for kvalitetsrapporterne er artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 8 .

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Nærhedsprincippet finder anvendelse, hvis forslaget ikke hører under EU's enekompetence. ESS leverer infrastruktur for statistiske oplysninger. Systemet er udformet til at tilgodese et stort antal brugeres behov med henblik på beslutningstagning i demokratiske samfund. Dette forslag til forordning er udarbejdet med henblik på at beskytte ESS-partnernes kerneaktiviteter og samtidig sikre landbrugsstatistikkernes kvalitet og sammenlignelighed.

Et af de vigtigste kriterier, som statistiske data skal overholde, er at være ensartede og sammenlignelige. Medlemsstaterne kan ikke opnå den fornødne sammenhæng og sammenlignelighed uden en klar europæisk ramme, dvs. lovgivning på EU-plan, der fastlægger fælles statistiske begreber, indberetningsformater og kvalitetskrav.

Sammenlignelighedskravet er yderst vigtigt for landbrugsstatistikkerne på grund af den fælles landbrugspolitik. Målet med det foreslåede tiltag kan ikke i tilfredsstillende grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig. Tiltag bliver mere effektive på EU-plan og med udgangspunkt i en EU-retsakt, der sikrer sammenlignelighed af statistiske oplysninger for de statistikområder, der er omfattet af den foreslåede retsakt. Selve dataindsamlingen kan imidlertid godt varetages af medlemsstaterne.

Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet på baggrund af følgende:

Det vil sikre kvaliteten og sammenligneligheden af europæiske landbrugsstatistikker, der er indsamlet og kompileret under anvendelse af samme principper i samtlige medlemsstater. Det vil ligeledes sikre, at europæiske landbrugsstatistikker bevarer deres relevans og er tilpasset, så de svarer til brugernes behov. Forordningen vil gøre udarbejdelsen af statistikker mere omkostningseffektiv og samtidig respektere de særlige karakteristika ved medlemsstaternes systemer.

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går dette forslag til forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet.

Valg af instrument

Foreslået instrument: en forordning.

I betragtning af forslagets formål og indhold er en forordning det mest hensigtsmæssige instrument. Vigtige fælles EU-politikker, såsom den fælles landbrugspolitik, afhænger i sagens natur af sammenlignelige og harmoniserede landbrugsstatistikker af høj kvalitet på europæisk plan. Dette kan bedst sikres ved forordninger, som finder umiddelbar anvendelse i medlemsstaterne, og som ikke behøver at blive gennemført i national ret først.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Evalueringen af det europæiske landbrugsstatistiske system for landbrugsstatistik for 2020 og fremefter viste, at der er behov for en mere systematisk tilgang på tværs af statistikområdet.

Evalueringen af det landbrugsstatistiske system viste, at:

·den nuværende lovgivning om landbrugsstatistikker ikke i tilstrækkelig grad dækker nye og kommende databehov, fordi denne lovgivning ikke indeholder bestemmelser herom. Hertil kommer, at retsakterne ikke er tilstrækkeligt fleksible og integrerede til at reagere i tide på nye behov

·EASS ikke er tilstrækkeligt fleksibelt og ikke reagerer tilstrækkeligt hurtigt på nye behov, dels på grund af statistikkernes grundlæggende funktionsmåde og dels på grund af måden, hvorpå forordningerne er udformet, men også på grund af manglende budgetmidler og menneskelige ressourcer

·indsamlingen af data hverken er harmoniseret eller sammenhængende i tilfredsstillende grad, fordi der opstår nye databehov, fordi lovgivningen har udviklet sig over en længere årrække, og fordi der undertiden anvendes forskellige definitioner og begreber inden for forskellige landbrugsstatistiske områder

·statistikkerne kunne udarbejdes mere effektivt, hvis lovgivningen blev tilpasset for at gøre det muligt at udnytte forskellige informationskilder, og hvis medlemsstaterne tilpassede sig til den moderne teknologi.

Der er blevet afholdt en åben offentlig høring, og resultaterne heraf er beskrevet i en særlig rapport 9 .

I den efterfølgende strategi for landbrugsstatistikker blev det konkluderet, at landbrugsstatistikkerne skal udformes og fungere som et system, hvis bestanddele passer sammen og gør, at outputtet får større betydning end summen af dem. Derudover skal landbrugsstatistikkerne passe sømløst ind i ESS som helhed. Datakilderne skal diversificeres. Om muligt skal der anvendes andre datakilder. IKT og andre nye teknologier (f.eks. big data og forskningsbaserede innovationer) skal integreres. Dataindsamlingsmetodernes effektivitet skal vurderes i forhold til databehovene og kvalitetskriterierne, og den eksisterende fragmenterede udarbejdelsesproces bør ophøre.

Høringer af interesserede parter

Eurostat udvikler, udarbejder og formidler europæiske landbrugsstatistikker gennem tæt, koordineret og løbende samarbejde i ESS, som bygger på et langvarigt partnerskab med de nationale statistiske kontorer og andre relevante myndigheder.

Overordnet set — og under henvisning til strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter — er de interessenter, der har størst interesse i de europæiske landbrugsstatistikker, dataproducenter (nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder samt Eurostat), respondenter (landbrugere, landbrugsorganisationer og virksomheder) og brugere (forskere, journalister og offentlige og private beslutningstagere, herunder navnlig Kommissionens øvrige tjenestegrene). Disse interessenter er blevet grundigt hørt om problemer og ønskværdige ændringer af status quo, deres databehov og ‑prioriteringer, eventuelle politiske løsninger, konsekvenserne af de foreslåede foranstaltninger og formuleringen af selve strategien. De vigtigste fora for disse høringer har været i) møder og seminarer i Den Stående Landbrugsstatistiske Komité (CPSA) og dennes efterfølger, direktørerne for landbrugsstatistikker (DGAS), hvor Kommissionens tjenestegrene, internationale organisationer og landbrugsorganisationer ofte høres, ii) møder i Udvalget for det Europæiske Statistiske System (bestående af de nationale statistiske kontorers generaldirektører) og iii) regelmæssige høringer internt i Kommissionens tjenestegrene. Derudover blev der offentliggjort en køreplan for lovgivningsforslaget om statistikker over landbrugsmæssige input og output på Europa-Kommissionens platform "Deltag i debatten" i 4 uger med henblik på at indhente synspunkter fra borgerne.

Resultaterne af alle disse høringer blev taget i betragtning ved ovennævnte evaluering og under hele forslagets udviklingsproces.

Ekspertbistand

Eurostat har ført indgående drøftelser om forslagets indhold med de nationale statistiske kontorer gennem særlige taskforcer og eksisterende ekspertgrupper, bl.a. på direktørplan.

Forslaget blev også forelagt for Udvalget for det Europæiske Statistiske System i oktober 2020.

Konsekvensanalyse

En konsekvensanalyse af strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter 10 — som indbefatter statistikker over landbrugsmæssige input og output — fik en positiv udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol 11 .

Denne konsekvensanalyse blev foretaget på strateginiveau på grund af den systematiske tilgang i hele det landbrugsstatistiske system for at sikre, at alle bestanddele passer sammen.

Fire forskellige løsninger blev taget under overvejelse:

1)Referencescenariet – ingen EU-tiltag vedrørende strukturelle landbrugsdata: Med denne løsning vil indsamlingen af data blive overladt til medlemsstaterne, hvilket vil resultere i et kludetæppe af forskellige tilgange og kvaliteter.

2)Forlængelse af forordning (EF) nr. 1166/2008: Denne løsning vil bevare status quo.

3)Én fælles retlig ramme for alle landbrugsstatistikker: Denne løsning vil integrere indsamlingen af alle landbrugsstatistiske data i én ny fælles rammeforordning.

4)Integrering af landbrugsstatistikkerne i to faser: Denne løsning vil bevare fordelene ved løsning nr. 3, samtidig med at fleksibiliteten udvides og tidspresset mindskes ved, at der udarbejdes to nye rammeforordninger i to særskilte faser.

Den foretrukne løsning er nr. 4, idet den bedst giver mulighed for at opnå de opstillede mål.

Konsekvensanalysen viste, at EASS i sidste ende bør være omfattet af tre forordninger som den foretrukne løsning. To af disse forordninger vil være nye og erstatte flere ældre EU-forordninger om landbrugsstatistikker. Den første af disse — forordning (EU) 2018/1091 om integrerede landbrugsstatistikker, som omfatter data om landbrugsbedrifternes struktur, frugtplantager og vinmarker — blev vedtaget i 2018. Den anden af forordningerne er nærværende lovgivningsforslag om statistikker over landbrugsmæssige input og output, hvilket omfatter input til og output fra landbrugssektoren: landbrugsproduktion (afgrøder og husdyr), herunder økologisk landbrug, landbrugspriser, næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Den tredje forordning, som omhandlet i konsekvensanalysen, vedrører en ændring af forordning (EF) nr. 138/2004 om landbrugsregnskaber. Eftersom landbrugsregnskaber er satellitregnskaber af nationalregnskabet og er af makroøkonomisk karakter, blev det ikke foreslået at integrere dem i de nye rammebestemmelser. I stedet blev det foreslået, at de fortsat skal være underlagt en uafhængig lovgivning, sådan som det har været tilfældet siden forordningen om landbrugsregnskaber trådte i kraft i 2004, og at de skal moderniseres i takt med, at der udarbejdes statistikker over landbrugsmæssige input og output.

Statistiklovgivningen er primært en administrativ lovgivning, der påvirker databrugere (fortrinsvis de af Kommissionens tjenestegrene, der arbejder med politikudformning), dataproducenter (nationale statistiske kontorer) og datarespondenter (landbrugere). Denne lovgivning har således kun begrænsede økonomiske, sociale og miljømæssige direkte virkninger. Interessenternes direkte omkostninger er primært forbundet med tilpasning til nye statistiske og tekniske systemer. På mellemlang til lang sigt forventes moderniseringsforanstaltningerne at føre til en noget mindsket byrde og lavere omkostninger. Besparelserne vil fortrinsvis skyldes sænkede dækningskrav i forordning (EU) 2018/1091. Omkostningerne ved statistikker skal afvejes imod deres samfundsmæssige fordele, men skal også afvejes imod omkostningerne ved ikke at have statistikker eller kun have statistikker af ringe kvalitet.

Målrettet regulering og forenkling

Forslaget udgør en del af strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter, som er et omfattende program til modernisering af EU's landbrugsstatistikker, som Kommissionen har iværksat i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Strategien sigter navnlig mod at strømline og forbedre EASS. Strategien understøttes af Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) og indgår i programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) med det formål at strømline og forbedre EASS.

Landbrugsstatistikker er i øjeblikket omfattet af flere forskellige love og aftaler. Disse bør alle samles under ét for at skabe en systematisk tilgang. Dette vil forenkle de systemer, der benyttes til at indsamle statistiske data. Der er desuden planer om at tillade anvendelse af forskellige datakilder, deriblandt telemåling, og derigennem at mindske byrden for respondenterne.

Dette forslag omfatter den samlede landbrugsproduktion (afgrøder og husdyr), herunder økologisk landbrug, landbrugspriser, næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Det beskæftiger sig med statistikker over landbrugsmæssige input (priser på såsæd, pesticider, foder m.v.) og output (afgrøde- og husdyrproduktion og priser). Dataene kan indsamles fra bedrifter, administrative kilder, mellemled (mejerier osv.), engrosvirksomheder og markedsorganisationer og bygger ofte i nogen grad på skøn fra eksperter. Indførelsen af en sammenhængende ramme vil navnlig gøre det muligt at udvikle en integreret retlig struktur samt bedre planlægning og sammenhæng i undersøgelserne og andre dataindsamlinger.

Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslagets finansielle virkninger er af ubegrænset varighed. Forslaget omfatter ikke finansiering af regelmæssig dataindsamling, men indeholder bestemmelser for EU-medfinansiering af indsamling af ad hoc-data, hvis tidspunkt ikke er kendt. De første indsamlinger af ad hoc-data forventes tidligst at finde sted 2 år efter den planlagte forordnings ikrafttræden. Da disse datasamlinger ikke kendes på forhånd, kan der ikke gives oplysninger om deres budgetmæssige virkninger. Når behovet opstår for indsamling af ad hoc-data, vil de dermed forbundne omkostninger blive evalueret og nærmere beskrevet i forbindelse med udarbejdelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og vil under alle omstændigheder være dækket af de bevillinger, der er afsat til de relevante programmer, der indgår i EU-budgettet.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Den foreslåede forordning forventes vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2022, og Kommissionen forventes snarest herefter at vedtage gennemførelsesforanstaltninger. Forordningen vil finde direkte anvendelse i alle EU's medlemsstater uden behov for nogen gennemførelsesplan.

Medlemsstaterne forventes at begynde at indberette data til Kommissionen i henhold til den nye forordning i 2023.

Det foreslåede lovgivningsinstrument er en del af EASS, som vil blive underlagt regelmæssig evaluering for bl.a. at vurdere, hvor effektivt og produktivt det har været med hensyn til opfyldelse af målene, og for at fastslå, om der er behov for nye foranstaltninger eller ændringer.

Overvågning af overholdelse af de udarbejdede statistikker

Eurostat foretager regelmæssigt vurderinger af overholdelsen. Disse vurderinger indbefatter en gennemgang af dataenes tilgængelighed, kvalitet og punktlighed og opfølgende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse.

I overensstemmelse med kravene i EU-lovgivningen opfordres medlemsstaterne til at indberette relevante tal om landbrugsstatistikker til Kommissionen. Disse tal er underlagt strenge fremsendelsesfrister, som skal overholdes for at sikre god forvaltning, formidling og anvendelighed af de europæiske statistikker, idet manglende eller ufuldstændige data vil forringe adgangen til oplysninger (dvs. at det bliver umuligt at beregne Unionens aggregater eller at offentliggøre data i henhold til fastsatte tidsplaner).

Forordning (EF) nr. 223/2009 udgør den grundlæggende retlige ramme for et velfungerende europæisk statistisk system og for al sektorlovgivning vedrørende udarbejdelsen af europæiske statistikker.

Aktualitet, punktlighed og fuldstændighed er allerede vigtige faktorer ved vurderingen af overholdelse for at sikre rettidig udbredelse af landbrugsstatistikkerne, med der vil fremover blive lagt større vægt på både disse og andre kvalitetskriterier for at sikre fortsat pålidelighed af de statistikker, der udarbejdes af Eurostat og ESS.

   Konstant forbedring af EASS: identificering af nye databehov og nye datakilder, forbedring af sammenhængen og reduktion af byrden

På nuværende tidspunkt afholder Eurostat årlige høringer med andre tjenestegrene i Kommissionen. Et vigtigt punkt i disse høringer er udvekslingen af oplysninger om de respektive arbejdsprogrammer. De udgør en formel platform for at meddele kommende behov for nye statistikker og for at tage stilling til anvendeligheden af de foreliggende statistikker.

Yderligere samarbejde med andre af Kommissionens tjenestegrene, nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder vil finde sted på forskellige hierarkiske niveauer på regelmæssige møder og seminarer for ekspertgrupper, på møder i direktørgruppen og i Udvalget for det Europæiske Statistiske System og gennem hyppig bilateralt samvirke. Der vil blive rettet særlig opmærksomhed mod at identificere administrative data og andre informationskilder, der opretholdes i henhold til EU-lovgivningen, og mod at vurdere deres egnethed til udarbejdelse af statistikker for at kunne indgå aftaler vedrørende deres stabilitet, tilgængelighed og endelige tilpasning, så de bedre kan opfylde de statistiske krav. Derudover vil der blive foretaget regelmæssige undersøgelser og analyser med henblik på at identificere eventuelle muligheder for at forbedre de europæiske landbrugsstatistikker og at mindske byrden.

Disse tilpasninger og den overordnede funktion af den retlige ramme vil blive overvåget og evalueret, navnlig ud fra de strategiske mål, der er anført ovenfor.

   Overvågningsrapporter hvert tredje år

For at overvåge, hvordan det moderniserede EASS fungerer, og for at sikre, at Refit-målene om forenkling og mindskning af byrden opnås, vil der hvert tredje år blive udfærdiget en rapport om, hvordan det generelle system fungerer.

   Evaluering

Nummer to i rækken af de overvågningsrapporter, der udfærdiges hvert tredje år, vil blive erstattet af en retrospektiv evaluering af det moderniserede EASS, der foretages i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for evaluering. Den kunne også danne grundlag for yderligere ændringer af lovgivningen, hvis det skønnes nødvendigt.

   Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Den foreslåede forordning præciserer indholdet af statistikker over landbrugsmæssige input og output. Det præciseres, at medlemsstaterne skal indberette statistikker, der dækker 4 områder og 12 relaterede emner. Disse områder er statistikker over husdyrproduktion, statistikker over afgrødeproduktion, statistikker over landbrugspriser samt statistikker over næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Dette understøttes af artikler vedrørende tematisk indhold, definitioner, statistiske populationer og observationsenheder, dækning, fremsendelseshyppighed for data, datakilder og ‑metoder, referenceperioder, kvalitetsspecifikationer samt mulige finansielle bidrag. Desuden giver forordningen mulighed for at indføre specifikke ad hoc-emner relateret til landbrugets input og output, som supplerer de data, der indsamles regelmæssigt.

De detaljerede datasæt fastlægges ved gennemførelsesretsakter (forordninger).

2021/0020 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om statistikker over landbrugsmæssige input og output og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009, (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Der er behov for en statistisk vidensbase for at udforme, gennemføre, overvåge, evaluere og revidere politikker vedrørende landbrug i Unionen, navnlig den fælles landbrugspolitik, herunder foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, samt Unionens politikker vedrørende områder såsom miljø, klimaforandringer, arealanvendelse, regionerne, folkesundhed og FN's mål for bæredygtig udvikling.

(2)Indsamling af statistiske data, navnlig vedrørende landbrugets input og output, bør bl.a. have til formål at informere beslutningsprocessen med aktuelle data til støtte for den europæiske grønne pagt med de tilknyttede strategier "fra jord til bord"-strategien og biodiversitetsstrategien og fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik.

(3)Harmoniserede statistiske data af høj kvalitet er vigtige for at kunne vurdere situationen og tendenserne for landbrugets input og output i Unionen, markedernes funktion og fødevaresikkerheden og for at vurdere bæredygtigheden og de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger af EU's og de nationale politikker. Disse data omfatter, men er ikke begrænset til, statistikker over husdyrbestande og kødproduktion, produktion og anvendelse af æg samt produktion og anvendelse af mælk og mejeriprodukter. Statistikker over areal, udbytte og produktion af markafgrøder, grøntsager, diverse permanente afgrøder og græsarealer samt råvarebalancer er ligeledes vigtige. Der er i stigende grad behov for statistikker over salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og gødning.

(4)En international evaluering af landbrugsstatistikkerne har ført til, at der blev udarbejdet en global strategi til forbedring af statistikkerne over landbrug og landdistrikter under De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation, og denne strategi blev i 2010 godkendt af FN's Statistiske Komité. Europæiske landbrugsstatistikker bør, hvor det er relevant, følge anbefalingerne i den globale strategi.

(5)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009( 12 ) blev der fastsat en ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker baseret på fælles statistiske principper. Forordning (EF) nr. 223/2009 fastlægger kvalitetskriterier og henviser til nødvendigheden af at mindske responsbyrden for undersøgelsesrespondenterne og bidrage til opfyldelse af den mere generelle målsætning om at mindske den administrative byrde.

(6)I strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter( 13 ), som blev udarbejdet af Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) i november 2015, forudses vedtagelsen af to rammeforordninger, der dækker alle aspekter af EU's lovgivning om landbrugsstatistikker med undtagelse af landbrugsregnskaber. Nærværende forordning er den ene af disse to forordninger og bør supplere den allerede vedtagne rammeforordning (EU) 2018/1091( 14 ).

(7)Europæiske statistikker over landbrugsmæssige input og output indsamles, udarbejdes og formidles på grundlag af en række forskellige retsakter. Denne struktur sikrer ikke en passende sammenhæng på tværs af de enkelte statistikområder og fremmer heller ikke en integreret tilgang til udvikling, udarbejdelse og formidling af landbrugsstatistikker. Nærværende forordning bør erstatte disse retsakter med henblik på harmonisering og sammenlignelighed af oplysninger og for at sikre sammenhæng og koordinering på tværs af europæiske landbrugsstatistikker, fremme integrationen og strømliningen af de tilsvarende statistiske processer og muliggøre en mere helhedsorienteret tilgang. Det er derfor nødvendigt at ophæve Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008( 15 ), forordning (EF) nr. 543/2009( 16 ) og forordning (EF) nr. 1185/2009( 17 ) samt Rådets direktiv 96/16/EF( 18 ). De mange tilknyttede aftaler om det europæiske statistiske system (ESS) og gentlemanaftaler om fremsendelse af data bør integreres i nærværende forordning, såfremt der er dokumentation for, at dataene dækker brugernes behov, at den aftalte metode fungerer, og at dataene er af passende kvalitet.

(8)De statistikker, der kræves i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008( 19 ), er indsamlet af ESS og opfylder nogle, men ikke alle, kvalitetsstandarder. Disse statistikker understøtter europæiske og nationale politikker på længere sigt og bør integreres i europæiske statistikker for at sikre dataenes tilgængelighed og kvalitet. For at undgå dobbelt indberetning fra medlemsstaterne bør de statistiske krav i henhold til forordning (EF) nr. 617/2008 fjernes.

(9)En stor del af Europas landbrugsareal består af græsarealer. Produktionen fra disse arealer blev ikke tidligere anset for at være vigtig, og derfor blev disse produktionsdata ikke medtaget i afgrødestatistikkerne. Eftersom miljøpåvirkningen fra græsarealer og drøvtyggere er steget på grund af klimaforandringerne, er der behov for statistikker over produktionen fra græsarealer og græsning.

(10)Med henblik på harmonisering og sammenlignelighed af oplysninger om landbrugets input og output med oplysninger om landbrugsbedrifternes struktur og yderligere gennemførelse af strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter bør denne forordning supplere forordning (EU) 2018/1091.

(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004( 20 ) dækker ikke landbrugsprisstatistikker, men landbrugsprisstatistikkernes tilgængelighed og sammenhæng med landbrugsregnskaberne bør sikres. Eftersom landbrugsregnskaber er satellitregnskaber af nationalregnskabet, bør der ikke medtages landbrugsprisstatistikker i forordning (EF) nr. 138/2004. Statistikker over landbrugsmæssige input og output bør derfor omfatte statistikker over priser på landbrugsinput, der er i overensstemmelse med landbrugsregnskaberne. Der bør foreligge absolutte prisdata for medlemsstaternes landbrugsproduktion for at gøre det muligt at beregne landbrugsregnskaber og sammenligne priser.

(12)Data om markedsføring og anvendelse af pesticider, der fremsendes i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF( 21 ) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009( 22 ), bør anvendes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i det nævnte direktiv og den nævnte forordning med henblik på kravene i nærværende forordning.

(13)Det er vigtigt at have sammenlignelige statistikker over landbrugsmæssige input og output fra samtlige medlemsstater for at kunne fastlægge udviklingen af den fælles landbrugspolitik. Derfor bør der så vidt muligt anvendes standardklassifikationer og fælles definitioner i forbindelse med variabler.

(14)De data, der er nødvendige for at udarbejde statistikker, bør så vidt muligt indsamles på en måde, der indebærer de lavest mulige omkostninger og den mindst mulige administrative byrde. Det er derfor nødvendigt at identificere mulige kilder til de krævede data og sikre, at disse kan benyttes til statistikker.

(15)De datasæt, der skal fremsendes, dækker flere statistikområder. For at fastholde en fleksibel tilgang, der gør det muligt at tilpasse statistikkerne i takt med, at datakravene ændrer sig, bør der i grundforordningen kun angives områder, emner og detaljerede emner, mens de detaljerede datasæt angives i gennemførelsesretsakter.

(16)Økologisk produktion får stadigt større betydning som indikator for bæredygtige metoder til landbrugsproduktion. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de tilgængelige statistikker over økologisk landbrug er i overensstemmelse med andre statistikker over landbrugsproduktionen ved at integrere dem i datasættene. Disse statistikker over økologisk produktion bør også være i overensstemmelse med og anvende de administrative oplysninger, der er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848( 23 ).

(17)I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003( 24 ) bør de regionale enheder defineres i overensstemmelse med nomenklaturen for regionale enheder (NUTS).

(18)Det bør være muligt at indsamle data om ad hoc-emner relateret til landbrugets input og output på et givet tidspunkt for at supplere de data, der indsamles regelmæssigt, med supplerende data om emner, der kræver yderligere oplysninger, om nyopståede fænomener eller om innovationer.

(19)For at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne bør der tillades undtagelser fra visse regelmæssige fremsendelser af data, hvis medlemsstaterne kun yder et ringe bidrag til EU-totalen for disse data.

(20)For at effektivisere ESS' statistiske produktionsprocesser og mindske den administrative byrde for respondenterne bør de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder have ret til hurtig og gratis adgang til og brug af administrative data, der indsamles til offentlige formål, uanset om disse opbevares af offentlige eller private organer. De nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder bør desuden kunne indarbejde disse administrative data i statistikker, i det omfang disse data er nødvendige for at udvikle, udarbejde og formidle europæiske landbrugsstatistikker i overensstemmelse med artikel 17a i forordning (EF) nr. 223/2009.

(21)Medlemsstaterne eller de ansvarlige nationale myndigheder bør bestræbe sig på at modernisere indsamlingen af data i videst muligt omfang. Brugen af digitale løsninger bør fremmes.

(22)For at sikre fleksibilitet og mindske den administrative byrde for respondenterne, de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, bør medlemsstaterne kunne anvende statistiske undersøgelser, administrative registre og andre kilder, metoder eller innovative tilgange, herunder videnskabeligt baserede og veldokumenterede metoder såsom imputering, skøn og modellering. Kvaliteten og ikke mindst nøjagtigheden, aktualiteten og sammenligneligheden af statistikker, der er baseret på disse kilder, bør altid sikres.

(23)Forordning (EF) nr. 223/2009 indeholder bestemmelser om indberetning af data fra medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat) og om anvendelse af sådanne data, herunder om fremsendelse og beskyttelse af fortrolige data. Foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nærværende forordning, skal sikre, at fortrolige data udelukkende fremsendes og anvendes til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 21 og 22 i forordning (EF) nr. 223/2009.

(24)Forordning (EF) nr. 223/2009 fastlægger en referenceramme for europæiske statistikker og pålægger medlemsstaterne at overholde de statistiske principper og kvalitetskriterier, der fremgår af nævnte forordning. Kvalitetsrapporter er afgørende for at vurdere, forbedre og formidle kvaliteten af europæiske statistikker. Udvalget for det Europæiske Statistiske System har godkendt den fælles integrerede metadatastruktur som ESS-standard for kvalitetsrapportering og har således gennem ensartede standarder og harmoniserede metoder medvirket til at opfylde de statistiske kvalitetskrav, der er fastsat i artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 223/2009. Denne ESS-standard skal bidrage til harmoniseringen af kvalitetsrapporteringen i henhold til nærværende forordning.

(25)I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er der blevet foretaget en konsekvensanalyse, således at der i det statistiske program, som er fastlagt ved nærværende forordning, fokuseres på nødvendigheden af at effektivisere opfyldelsen af målene, og således at der tages højde for budgetstramninger.

(26)Målet for nærværende forordning, nemlig den systematiske udarbejdelse af europæiske statistikker over landbrugsmæssige input og output i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da dette fordrer en koordineret tilgang, men kan på grund af sammenhæng og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(27)For at kunne tage højde for nye databehov, der primært opstår på grund af nyudviklinger inden for landbruget, ændret lovgivning og nye politiske prioriteringer, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at ændre de i denne forordning opførte detaljerede emner og fastlægge, hvilke emner og detaljerede emner der skal omhandles, samt andre praktiske tilrettelæggelser i forbindelse med indsamling af ad hoc-data i henhold til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning( 25 ). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(28)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at præcisere de datasæt, der er knyttet til de emner og detaljerede emner, der er anført i bilaget, og de tekniske elementer i de data, der skal tilvejebringes, opstille lister over og beskrivelser af variabler og andre praktiske tilrettelæggelser for indsamling af ad hoc-data samt fastlægge de praktiske tilrettelæggelser for og indholdet i kvalitetsrapporterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011( 26 ).

(29)Hvis gennemførelsen af denne forordning nødvendiggør større tilpasninger af en medlemsstats nationale statistiske system, bør Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde og i en begrænset periode kunne indrømme de pågældende medlemsstater undtagelser. Sådanne større tilpasninger kan navnlig nødvendiggøres som følge af behovet for at tilpasse dataindsamlingssystemerne til de nye datakrav, herunder adgang til administrative kilder.

(30)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner.

(31)Denne forordning bør finde anvendelse med forbehold af direktiv 2003/4/EF( 27 ) og forordning (EF) nr. 1367/2006( 28 ).

(32)Samarbejdet og koordineringen mellem myndighederne inden for rammerne af ESS bør styrkes for at sikre sammenhæng og sammenlignelighed af europæiske landbrugsstatistikker, der er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i artikel 338, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Der indsamles også data af andre EU-organer ud over dem, der er omhandlet i denne forordning, og af andre organisationer. Samarbejdet mellem sådanne organisationer og dem, der er involveret i ESS, bør derfor styrkes for at kunne udnytte synergier.

(33)Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:    

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der en ramme for aggregerede europæiske statistikker over landbrugsmæssige input og output samt mellemliggende forbrug af dette output inden for landbruget og indsamling og industriel forarbejdning heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning anvendes definitionerne af "landbrugsaktivitet", "udnyttet landbrugsareal", "husdyrenhed", "landbrugsbedrift" og "fælles landlandbrugsenhed" som fastlagt i artikel 2, litra a), b), d) og e), i forordning (EU) 2018/1091.

Derudover forstås ved:

1)    "mejerivirksomhed": en virksomhed eller en landbrugsbedrift, der opkøber sødmælk eller i visse tilfælde mejeriprodukter med henblik på forarbejdning til mejeriprodukter, samt en virksomhed, der indsamler mælk eller fløde med henblik på at overdrage disse produkter til andre mejerivirksomheder helt eller delvis uden forarbejdning

2)    "slagteri": en officielt registreret og godkendt virksomhed med tilladelse til at slagte og slagtemæssigt behandle husdyr, hvis kød er bestemt til konsum

3)    "rugeri": en virksomhed, der beskæftiger sig med indlægning og udrugning af rugeæg og med levering af kyllinger

4)    "indberettende enhed": den enhed, der leverer de statistiske data

5)    "observationsenhed": en identificerbar enhed, som det er muligt at indsamle data om

6)    "område" eller "statistikområde": et eller flere datasæt, der dækker bestemte emner

7)    "emne": indholdet af de oplysninger, der skal indsamles om observationsenhederne, hvoraf hvert emne dækker et eller flere detaljerede emner

8)    "detaljeret emne": det detaljerede indhold af de oplysninger, der skal indsamles om observationsenhederne vedrørende et specifikt emne, hvoraf hvert detaljeret emne dækker en eller flere variabler

9)    "datasæt": en eller flere aggregerede variabler, der er opstillet som en tabel

10)    "variabel": et kendetegn ved en enhed, som observeres, og som kan antage mere end én værdi blandt et sæt værdier

11)    "forhåndskontrollerede data": data, som er verificeret af medlemsstaterne på grundlag af vedtagne fælles valideringsregler, hvis sådanne foreligger

12)    "ad hoc-data": data, som brugere på et bestemt tidspunkt har særlig interesse i, men som ikke indgår i de almindelige datasæt

13)    "administrative data": data, der er genereret af en ikke-statistisk kilde, som normalt opbevares af et offentligt eller privat organ, hvis hovedformål ikke er at tilvejebringe statistikker

14)    "metadata": oplysninger, der er nødvendige for at kunne anvende og fortolke statistikker, og som beskriver data på en struktureret måde

15)    "professionel bruger": enhver person, der benytter plantebeskyttelsesmidler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter i landbrugssektoren, deriblandt sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige.

Artikel 3

Statistiske populationer og observationsenheder

1.    Den statistiske population, der skal beskrives, består af statistiske enheder som f.eks. landbrugsbedrifter, fælles landlandbrugsenheder, virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser til landbruget, eller som køber eller indsamler produkter fra landbrugsaktiviteter , samt virksomheder, der forarbejder disse landbrugsprodukter, heriblandt navnlig rugerier, mejerivirksomheder og slagterier.

2.    De observationsenheder, der skal være repræsenteret i den statistiske ramme, er de i stk. 1 omhandlede statistiske enheder, og — afhængigt af hvilke statistikker der skal indberettes — følgende enheder:

a)    arealer, der anvendes til landbrugsaktiviteter

b)    husdyr, der anvendes til landbrugsaktiviteter

c)    ikke-landbrugsmæssige virksomheders import og eksport af produkter fra landbrugsaktiviteter

d)    transaktioner og strømme af produktionsfaktorer, varer og tjenesteydelser til og fra landbrugsaktiviteter.

3.    De indberettende enheder er de i stk. 1 omhandlede statistiske enheder og andre virksomheder og institutioner, der håndterer oplysninger om de i artikel 5 og 6 omhandlede datakrav.

Artikel 4

Dækningskrav

1. Statistikkerne skal være repræsentative for den statistiske population, de beskriver.

2. For så vidt angår området "statistikker over husdyrproduktion", som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), skal dataene dække 95 % af husdyrenhederne i hver medlemsstat og de dermed forbundne aktiviteter og output.

3. For så vidt angår området "statistikker over afgrødeproduktion", som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), og emnet "næringsstoffer", som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra d), nr. i), skal dataene dække 95 % af det samlede udnyttede landbrugsareal (undtagen køkkenhaver) i hver af medlemsstaterne og de dermed forbundne produktionsmængder.

4. For så vidt angår emnet "plantebeskyttelsesmidler", som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra d), nr. iii), skal dataene dække de plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres som defineret i artikel 3, nr. 9, i forordning (EF) nr. 1107/2009.

5. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter indeholdende yderligere præcisering af de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede dækningskrav. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den i artikel 15, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure.

Artikel 5

Almindelige datakrav

1.    De nævnte statistikker vedrørende input og output fra landbrugsaktiviteter, omfatter følgende områder og emner:

a)    statistikker over husdyrproduktion

i)    husdyrbestande og kød

ii)    æg og kyllinger

iii)    mælk og mejeriprodukter

b)    statistikker over afgrødeproduktion

i)    afgrødeproduktion

ii)    afgrødebalancer

iii)    græsarealer og græsning

c)    statistikker over landbrugspriser

i)    landbrugsprisindeks

ii)    absolutte inputpriser

iii)    jordpriser og forpagtningsafgifter for landbrugsarealer

d)    statistikker over næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler

i)    næringsstoffer i landbrugsgødningsstoffer

ii)    næringsstofbalancer

iii)    plantebeskyttelsesmidler

2.    De detaljerede emner fremgår af bilaget.

3.    Dataene fremsendes til Kommissionen i form af aggregerede datasæt.

4.    Data om økologisk produktion og økologiske produkter, der opfylder kravene i forordning (EU) 2018/848, skal integreres i datasættene.

5.    Regionale data indberettes på NUTS 2-niveau som defineret i forordning (EF) nr. 1059/2003.

6.    Hvis en variabel ikke eller kun i ringe omfang forekommer i en medlemsstat, kan værdierne for denne variabel udelukkes fra de fremsendte datasæt, såfremt den pågældende medlemsstat behørigt har begrundet denne udelukkelse over for Kommissionen (Eurostat).

7.    Medlemsstaterne indsamler de relevante prisoplysninger vedrørende landbrugets input og output, herunder varers og tjenesteydelsers egenskaber og vægt, med henblik på at kompilere sammenlignelige prisindeks og de variabler, der er nødvendige for landbrugsregnskaberne, som omhandlet i forordning (EF) nr. 138/2004.

8.    Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 om ændring af de detaljerede emner, der fremgår af bilaget.

9.    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastlægge, hvilke datasæt der skal fremsendes til Kommissionen (Eurostat). I disse gennemførelsesretsakter skal der angives følgende tekniske elementer af de data, der skal indberettes, hvis det er relevant:

a)listen over variabler

b)beskrivelser af variablerne

c)variabler for økologisk produktion og økologiske produkter

d)variabler på regionalt plan

e)observationsenheder og indberettende enheder

f)præcisionskravene

g)metodologiske regler

h)frister for fremsendelse af data.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den i artikel 15, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure senest 9 måneder før starten af referenceåret.

10.    Medlemsstaterne fremsender forhåndskontrollerede data og dertil knyttede metadata i et teknisk format, som er fastsat af Kommissionen (Eurostat) for hvert datasæt. Den fælles indgangsportal anvendes til at fremsende dataene til Kommissionen (Eurostat).

Artikel 6

Krav til ad hoc-data

1.    Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere denne forordning i overensstemmelse med artikel 14 vedrørende præcisering af de oplysninger, der skal indberettes på ad hoc-basis, hvis det anses for nødvendigt at indsamle supplerende oplysninger. Disse delegerede retsakter skal fastsætte følgende:

a)hvilke emner og detaljerede emner der skal indberettes ved indsamling af ad hoc-data, og begrundelserne for sådanne yderligere statistiske behov

b)referenceperioderne.

2.    Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 1 omhandlede delegerede retsakter fra [indsæt venligst datoen 2 år efter forordningens ikrafttræden] og med mindst 2 år mellem hver indsamling af ad hoc-data.

3.    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at tilvejebringe:

a)en liste over de variabler, der skal fremsendes til Kommissionen (Eurostat)

b)beskrivelser af variablerne

c)præcisionskrav

d)frister for fremsendelse af data.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den i artikel 15 omhandlede undersøgelsesprocedure senest 12 måneder før starten af referenceåret.

Artikel 7

Fremsendelseshyppighed for datasæt

1.    Fremsendelseshyppigheden for datasættene fremgår af bilaget. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for yderligere at fastsætte hyppigheden for hver fremsendelse.

2.    En medlemsstat kan fritages for visse regelmæssige fremsendelser af data, såfremt den pågældende medlemsstat har begrænset indvirkning på EU-totalen for en variabel Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter tærskelværdier for variabler i henhold til den specifikke metode, således at anvendelsen af disse tærskler ikke mindsker oplysningerne om den forventede EU-total for variablen for referenceåret med mere end 5 %. Tærsklerne revideres på initiativ af Kommissionen (Eurostat), så de svarer til udviklingen af EU-totalerne.

3.    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for nærmere at præcisere følgende:

a)tærsklen for, hvornår produktionen for en variabel anses for at have en begrænset indvirkning på det forventede totale EU-aggregat

b)kilden til dataene og den metode, der skal anvendes til at definere tærskelværdien

c)de variabler, der er omfattet af den pågældende fritagelse.

De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2.

Artikel 8

Datakilder og metoder

1.    For at indhente statistikker vedrørende input og output fra landbrugsaktiviteter anvender medlemsstaterne én eller flere af følgende kilder eller metoder, forudsat at oplysningerne gør det muligt at tilvejebringe statistikker, der opfylder kvalitetskravene i artikel 10:

a)statistiske undersøgelser eller andre metoder til indsamling af statistiske data

b)de i stk. 2 fastsatte administrative datakilder

c)andre kilder, metoder eller innovative tilgange.

2.    Medlemsstaterne kan anvende oplysninger fra det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013( 29 ), fra ordningen for identifikation og registrering af kvæg, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000( 30 ), fra ordningen for identifikation og registrering af får og geder, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 21/2004( 31 ), fra den fortegnelse over vindyrkningsarealer, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 145 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013( 32 ), og fra registrene over økologiske landbrug, der blev indført i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2018/848.

3.    De statistikker om plantebeskyttelsesmidler, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra d), nr. iii), skal tilvejebringes fra de registre, der føres og gøres tilgængelige i henhold til artikel 67 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

4. Med henblik herpå anmoder medlemsstaterne de professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler om elektronisk at indberette registeroplysninger, der som minimum omfatter plantebeskyttelsesmidlets navn, anvendelsesdosis samt areal og afgrøde, som plantebeskyttelsesmidlet primært er blevet anvendt på, i overensstemmelse med nærværende forordning.

5.    Medlemsstater, som beslutter at anvende andre kilder, metoder eller innovative tilgange end dem, der er omhandlet i stk. 1, litra c), underretter Kommissionen (Eurostat) i året inden det referenceår, hvor kilden, metoden eller den innovative tilgang vil blive indført, og giver nærmere oplysninger om kvaliteten af de indhentede data.

6.    De nationale myndigheder, der er ansvarlige for at opfylde kravene i denne forordning, har ret til hurtig og gratis adgang til oplysninger, herunder også individuelle data om virksomheder og landbrugsbedrifter i administrative registre, som er udarbejdet på deres nationale område i henhold til artikel 17a forordning (EF) nr. 223/2009. De nationale myndigheder og ejerne af de administrative registre fastlægger de fornødne samarbejdsmekanismer for en sådan adgang. Denne adgang gives også i tilfælde, hvor den kompetente myndighed har uddelegeret opgaver, som skal udføres på dennes vegne, til private eller halvoffentlige organer.

Artikel 9

Referenceperiode

De indsamlede oplysninger vedrører en enkelt referenceperiode, som er fælles for alle medlemsstater, ved at referere til situationen i en bestemt periode.

Referenceperioden for hvert detaljeret emne fremgår af bilaget. De første referenceperioder begynder i kalenderåret [indsæt venligst det år, der starter den 1. januar efter en periode på 18 måneder efter vedtagelsen].

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for nærmere at præcisere disse referenceperioder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den i artikel 15, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure.

Artikel 10

Kvalitets- og kvalitetsrapporter

1.    Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de fremsendte data og metadata.

2.    Medlemsstaterne sikrer, at de data, der er indsamlet ved hjælp af de i artikel 8 omhandlede kilder og metoder, giver korrekte skøn over den statistiske population som defineret i artikel 3 på nationalt plan og, om nødvendigt, på regionalt plan.

3.    Ved anvendelsen af denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse.

4.    Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de fremsendte data og metadata på en gennemsigtig og verificerbar måde.

5.    Med henblik herpå fremsender medlemsstaterne en kvalitetsrapport, der beskriver de statistiske processer, til Kommissionen (Eurostat), første gang senest den 31. december [indsæt venligst det år, der starter den 1. januar efter en periode på 30 måneder efter vedtagelsen] og derefter hvert 3. år for de datasæt, der indberettes i løbet af perioden, herunder navnlig:

a)metadata, der beskriver den anvendte metode, og hvordan de tekniske specifikationer er opfyldt i forhold til specifikationerne, der er fastlagt i denne forordning

b)oplysninger om opfyldelse af de i artikel 4 omhandlede dækningskrav, herunder udvikling og ajourføring heraf.

6.    Særskilte metodologiske rapporter vedrørende de detaljerede emner "vægte og indeks med ændret vægtgrundlag" skal fremsendes samtidig med oplysningerne.

7.    Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, hvori de praktiske tilrettelæggelser for og indholdet af kvalitetsrapporterne fastsættes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den i artikel 15, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure.

8.    Medlemsstaterne underretter, om nødvendigt, Kommissionen (Eurostat) om alle relevante oplysninger eller ændringer med hensyn til gennemførelsen af denne forordning, der kunne påvirke kvaliteten af de fremsendte data væsentligt.

9.    Efter anmodning fra Kommissionen (Eurostat) fremsender medlemsstaterne de yderligere oplysninger, som er nødvendige for at vurdere de statistiske oplysningers kvalitet.

Artikel 11

EU's bidrag

1.    Med henblik på anvendelsen af denne forordning kan EU give de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009, tilskud til dækning af gennemførelsesomkostningerne ved indsamling af ad hoc-data.

2.    Disse finansielle EU-bidrag må ikke overstige 90 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 12

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.    Ved gennemførelsen af aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, træffer Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.    Kommissionen, eller dens befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til programmet.

3.    Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013( 33 ) og i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96( 34 ), for at fastslå, om der har været tale om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til programmet.

4.    Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud som følge af gennemførelsen af denne forordning skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt tillægger Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at det berører stk. 1, 2 og 3.

Artikel 13

Undtagelser

1.    Hvis anvendelsen af denne forordning eller af de gennemførelsesforanstaltninger og delegerede retsakter, der vedtages på grundlag heraf, nødvendiggør væsentlige tilpasninger af en medlemsstats nationale statistiske system, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at indrømme medlemsstaterne undtagelser for en periode på højst to år.

Den pågældende medlemsstat indgiver en behørigt begrundet anmodning om en sådan undtagelse til Kommissionen senest tre måneder efter datoen for den pågældende retsakts ikrafttræden.

Sådanne undtagelsers virkning på sammenligneligheden af medlemsstaternes data eller på beregningen af de nødvendige aktuelle og repræsentative europæiske aggregater skal holdes på et minimum. Byrden for respondenterne tages i betragtning, når der indrømmes en undtagelse.

2.    De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, vedtages efter den i artikel 15, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure.

Artikel 14

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.    Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.    Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 8, og artikel 6, stk. 1 og 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen for forordningens ikrafttræden].

3.    Den i artikel 5, stk. 8, og artikel 6, stk. 1 og 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.    Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.    Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.    En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 8, og artikel 6, stk. 1 og 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 15

Udvalgsprocedure

1.    Kommissionen bistås af Udvalget for Det Europæiske Statistiske System nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.    Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 16

Ændring af forordning (EF) nr. 617/2008

Forordning (EF) nr. 617/2008 ændres således:

1)    Artikel 8, stk. 3, 4 og 5, udgår.

2)    Artikel 11 udgår.

3)    Bilag III og IV udgår.

Denne ændring finder anvendelse fra den 1. januar [indsæt venligst det år, der starter efter en periode på 18 måneder efter vedtagelsen].

Artikel 17

Ophævelse

1.    Forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009, (EF) nr. 1185/2009 og direktiv 96/16/EF ophæves med virkning fra den 1. januar [indsæt venligst det første kalenderår, der starter efter en periode på mindst 18 måneder efter vedtagelsen].

2.    Henvisninger til de ophævede retsakter betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 18

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne anvendes fra den 1. januar [indsæt venligst det år, der starter efter en periode på 18 måneder efter vedtagelsen].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over landbrugsmæssige input og output og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009, (EF) nr. 1185/2009 og direktiv 96/16/EF.

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

Udarbejdelse af europæiske statistikker

1.3.Forslaget/initiativet vedrører: 

 en ny foranstaltning 

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 35  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

X en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse 

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Formålet med dette forslag vedrørende statistikker over landbrugsmæssige input og output er at forbedre kvaliteten, sammenligneligheden og sammenhængen i de europæiske statistikker over landbrugsmæssige input og output, så de politiske beslutningstagere, virksomhederne og offentligheden kan træffe passende evidensbaserede beslutninger.

Statistikkerne over landbrugsmæssige input og output omfatter indsamling af statistikker over afgrødeproduktion og husdyrproduktion, statistikker over landbrugspriser samt statistikker over næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler med en overordnet rammeforordning og gennemførelsesretsakter. Forordningen om statistikker over landbrugsmæssige input og output vil gælde umiddelbart i alle medlemsstater. De fire gennemførelsesretsakter vil hovedsagelig fastlægge lister over og beskrivelser af variabler samt metodologiske krav. Den juridiske pakke vil blive gennemført i medlemsstaterne individuelt ved at indføre variablerne og andre krav i nationale databaser, spørgeskemaer m.v. fra tidspunktet for vedtagelsen af retsakterne. Forordningen forventes vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2022, og gennemførelsesretsakterne forventes vedtaget i 2023.

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

Vigtige fælles EU-politikker, som f.eks. den fælles landbrugspolitik, afhænger i sagens natur af sammenlignelige og harmoniserede landbrugsstatistikker af høj kvalitet på europæisk plan. Dette kan bedst sikres ved forordninger, som gælder umiddelbart i medlemsstaterne, og som ikke behøver at blive gennemført i national ret først.

Når forordningen om statistikker over landbrugsmæssige input og output er trådt i kraft, burde EU og dets medlemsstater have europæiske landbrugsstatistikker af høj kvalitet, der er sammenlignelige og sammenhængende, og som pålægger datarespondenterne og dataproducenterne en acceptabel byrde set i forhold til fordelene. Evidensbaseret politikudformning er af afgørende betydning for en vellykket politik som den fælles landbrugspolitik, som udgør en vigtig drivkraft for beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Unionen.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Europæiske landbrugsstatistikker har igennem årtier været en grundlæggende hjørnesten i den fælles landbrugspolitik og mange andre vigtige EU-politikker. Deres retsgrundlag skal imidlertid ajourføres for at kunne reagere på ændringer i landbruget og for at afhjælpe de vigtigste af de problemer, der blev påpeget i evalueringen af det nuværende europæiske landbrugsstatistiske system. Disse problemer er:

1. Den nuværende lovgivning for landbrugsstatistik tilgodeser ikke i tilstrækkelig grad nye databehov

2. EASS er ikke tilstrækkeligt fleksibelt og reagerer ikke tilstrækkeligt hurtigt på de nye behov

3. Dataindsamlingen er ikke harmoniseret og sammenhængende i tilfredsstillende grad

4. Statistikkerne kunne udarbejdes mere effektivt

5. Byrden ved at indberette data opfattes som høj

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Den foreslåede forordning indgår i Eurostats strategi for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter og består af to forordninger om integrerede statistikker over landbrugsmæssige input og output og en ajourført forordning om landbrugsregnskaber. Alle disse tre forordninger vil integrere et fælles anvendelsesområde og dele teknisk og metodologiske dokumentation og vil tilsammen dække alle aspekter af landbrugsstatistikkerne.

1.5.Varighed og finansielle virkninger 

 begrænset varighed

   gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

   Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

X ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2022 til 2024, derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 36  

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

   i gennemførelsesorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

Modtagere af tilskud skal tilvejebringe de indsamlede data og de tilhørende kvalitetsrapporter.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under EU's enekompetence. Det europæiske statistiske system (ESS) leverer infrastruktur for statistiske oplysninger. Systemet er udformet til at tilgodese et stort antal brugeres behov med henblik på beslutningstagning i demokratiske samfund. Dette forslag til forordning er udarbejdet med henblik på at beskytte ESS-partnernes kerneaktiviteter og samtidig sikre landbrugsstatistikkernes kvalitet og sammenlignelighed.

Et af de vigtigste kriterier, som statistiske data skal overholde, er at være ensartede og sammenlignelige. Medlemsstaterne kan ikke opnå den fornødne sammenhæng og sammenlignelighed uden en klar europæisk ramme, dvs. lovgivning på EU-plan, der fastlægger fælles statistiske begreber, indberetningsformater og kvalitetskrav.

Målet med det foreslåede tiltag kan ikke i tilfredsstillende grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig. Tiltag er mere effektive på EU-plan og med udgangspunkt i en EU-retsakt, der sikrer sammenlignelighed af statistiske oplysninger for de statistikområder, der er omfattet af den foreslåede retsakt. Selve dataindsamlingen kan imidlertid godt varetages af medlemsstaterne.

2.2.1.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Risici: Potentielle problemer vedrørende datakvalitet og aktualitet.

Kontrolsystemer, der oprettes for at afbøde risici: De(n) tekniske og metodologiske dokumentation og retningslinjer skal meddeles medlemsstaterne på forhånd. Fristerne vedrørende overholdelse vil blive kontrolleret. Kvalitetsrapporterne vil blive gennemgået nøje.

2.2.2.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

Kontrollen vil blive udført af Kommissionens tjenestemænd som led i deres almindelige opgaver. Fordelene er forbedret datakvalitet og ‑sammenlignelighed. Den forventede fejlrisiko er lav, fordi dataindsamling til landbrugsstatistikker er foregået i godt samarbejde med medlemsstaterne siden 1950'erne. En tilpasning af tekniske og andre systemer kan på kortere sigt føre til en svag stigning i fejlrisikoen, men dette forventes at udligne sig og ende på et middelniveau på kort til mellemlang sigt.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Ud over at anvende alle forskriftsmæssige kontrolmekanismer vil Eurostat anvende en strategi til bekæmpelse af svig, som er i tråd med Kommissionens generelle foranstaltninger til bekæmpelse af svig. Dette vil sikre, at tilgangen til forvaltning af risiko for svig er gearet til at afdække områder med risiko for svig og til passende modforanstaltninger. Om nødvendigt vil der blive etableret netværksgrupper og specifikke IT-værktøjer til at analysere tilfælde af svig.

Eurostat har fastlagt en kontrolstrategi, som løber parallelt med afholdelsen af udgifter. Foranstaltningerne og værktøjerne i denne strategi gælder fuldt ud for den foreslåede forordning. Begrænsning af kompleksiteten og anvendelse af omkostningseffektive overvågningsprocedurer samt gennemførelse af risikobaseret forudgående og efterfølgende kontrol vil sigte mod at mindske sandsynligheden for svig og medvirke i forebyggelsen heraf. I kontrolstrategien indgår specifikke oplysningsforanstaltninger og relevante kurser vedrørende forebyggelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme 

Forslagets finansielle virkninger kendes ikke på tidspunktet for vedtagelsen af forordningen. Unionens bidrag finder ikke anvendelse på regelmæssig indsamling af statistiske data, men kun på de indsamlinger af ad hoc-data, der er omhandlet i artikel 6. Den første indsamling af ad hoc-data kan tidligst foretages 2 år efter det første referenceår, såfremt der er opstået veldokumenterede uforudsete databehov. Det er således ikke muligt at fastslå de finansielle virkninger på nuværende tidspunkt.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgifternes art

Bidrag

Nummer  
[…][Betegnelse………………………...…………]

OB/IOB 37

fra EFTAlande 38

fra kandidatlande 39

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

OB/IOB

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

JA/NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

<…>

[…][Betegnelse……………...……………………………………………………………]

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Aktionsbevillinger (opdelt efter de under afsnit 3.1 anførte budgetposter)

Forpligtelser

(1)

Betalinger

(2)

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet 40  

Forpligtelser = betalinger

(3)

Bevillinger finansieret over bevillingsrammen for programmet I ALT

Forpligtelser

=1+3

Betalinger

=2+3



Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

7

"Administration"

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten , som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.



i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Menneskelige ressourcer

0,300

0,300

0,300

2,100

2,100

2,100

2,100

2,100 pr. år

9,300

Andre administrationsudgifter

0,030

0,030

0,030

0,030

0,030

0,030

0,030

0,030 pr. år

0,210

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

9,510

i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter 2027

I ALT

Bevillinger I ALT under samtlige UDGIFTSOMRÅDER i den flerårige finansielle ramme 

Forpligtelser

0,330

0,330

0,330

2,130

2,130

2,130

2,130

2,130 pr. år

9,510

Betalinger

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

x    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Regnskabsår

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

0,300

0,300

0,300

2,100

2,100

2,100

2,100

9,300

Andre administrationsudgifter

0,030

0,030

0,030

0,030

0,030

0,030

0,030

0,210

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

0,330

0,330

0,330

2,130

2,130

2,130

2,130

9,510

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 41  
of the multiannual financial framework

Menneskelige ressourcer

Andre udgifter af administrativ art

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme

I ALT

0,330

0,330

0,330

2,130

2,130

2,130

2,130

9,510

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.



3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

x    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Regnskabsår

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

I hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer

2

2

2

14

14

14

14

Delegationer

Forskning

Eksternt personale (i årsværk: FTE) — KA, LA, UNE, V og JMD  42

Udgiftsområde 7

Finansieret over UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige finansielle ramme 

- i hovedsædet

- i delegationer

Finansieret over bevillingsrammen for programmet  43

- i hovedsædet

- i delegationer

Forskning

Andet (angives nærmere)

I ALT

2

2

2

14

14

14

14

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

- validering af data

- støtte og metodologisk arbejde

- analyse af rapporter

- formidling af data

- forvaltning af tilskud vedrørende initiativet

Eksternt personale

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen 

Forslaget/initiativet:

x    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

   indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Regnskabsår

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Angiv organ, som deltager i samfinansieringen 

Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

x    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

   for egne indtægter

   for diverse indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte    

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:

Forslagets/initiativets virkninger 44

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Artikel ………….

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

ikke relevant

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne). 

ikke relevant

(1)    SWD(2017)96 — Commission Staff Working document evaluation accompanying the document Strategy for Agricultural Statistics 2020 and beyond and subsequent potential legislative scenarios (foreligger kun på engelsk).
(2)     https://ec.europa.eu/eurostat/web/agriculture/methodology/strategy-beyond-2020 (foreligger kun på engelsk).
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1091 af 18. juli 2018 om integrerede landbrugsstatistikker og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1166/2008 og (EU) nr. 1337/2011 (EUT L 200 af 7.8.2018, s. 1).
(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1).
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 af 15. januar 2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017 (EUT L 39 af 9.2.2013, s. 12).
(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1951 af 25. oktober 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017, med henblik på en forlængelse heraf til 2020 (EUT L 284 af 31.10.2017, s. 1).
(7)    COM(2018) 441.
(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
(9)    Websiden for Eurostats åbne høring: http://ec.europa.eu/eurostat/about/opportunities/consultations/eass .      Rapport om den åbne høring:     http://ec.europa.eu/eurostat/documents/10186/6937766/Agricultural-Statistics-Strategy-2020-Report.docx (foreligger kun på engelsk).
(10)     SWD(2016) 430 .
(11)     Konsekvensanalyse , Resumé af konsekvensanalysen , Udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol (foreligger kun på engelsk).  
(12)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
(13)     https://ec.europa.eu/eurostat/web/agriculture/methodology/strategy-beyond-2020 .
(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1091 af 18. juli 2018 om integrerede landbrugsstatistikker og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1166/2008 og (EU) nr. 1337/2011 (EUT L 200 af 7.8.2018, s. 1).
(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008 af 19. november 2008 om statistikker over husdyrbestande og kødproduktion og om ophævelse af Rådets direktiv 93/23/EØF, 93/24/EØF og 93/25/EØF (EUT L 321 af 1.12.2008, s. 1).
(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 543/2009 af 18. juni 2009 om afgrødestatistikker og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 837/90 og (EØF) nr. 959/93 (EUT L 167 af 29.6.2009, s. 1).
(17)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider (EUT L 324 af 10.12.2009, s. 1).
(18)    Rådets direktiv 96/16/EF af 19. marts 1996 om statistiske undersøgelser af mælk og mejeriprodukter (EFT L 78 af 28.3.1996, s. 27).
(19)    Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 af 27. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for rugeæg og kyllinger af fjerkræ (EUT L 168 af 28.6.2008, s. 5).
(20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1).
(21)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).
(22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1).
(24)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
(25)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(27)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).
(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).
(31)    Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).
(32)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(34)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(35)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
(36)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/DA/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .
(37)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(38)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(39)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
(40)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(41)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(42)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere ved delegationerne.
(43)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
(44)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
Top

Bruxelles, den 2.2.2021

COM(2021) 37 final

BILAG

til

forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning

om statistikker over landbrugsmæssige input og output og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009, (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF







BILAG

Områder, emner og detaljerede emner samt fremsendelseshyppighed og referenceperioder for hvert detaljeret emne

a)Statistikker over husdyrproduktion

Emne

Detaljerede emner

Fremsendelseshyppighed

Referenceperioder

Husdyrbestande og kød

Husdyrpopulationer

To gange om året, årligt eller tre gange pr. årti

Datoer

Kødproduktion

Månedligt

Kalendermåned

Årligt

Kalenderår

Levering af husdyr

To gange om året eller årligt

Kalenderkvartal

Kalenderhalvår

Kalenderår

Æg og kyllinger

Konsumæg

Årligt eller tre gange pr. årti

Kalenderår

Rugeæg og kyllinger af fjerkræ

Månedligt

Kalendermåned

Rugeriernes struktur

Årligt

Kalenderår

Datoer

Mælk og mejeriprodukter

Mælk, der produceres og anvendes på landbrugsbedrifter

Årligt eller tre gange pr. årti

Kalenderår

Mælkemængder, der er til rådighed for mejerisektoren

Årligt

Kalenderår

Anvendelse af mælk og mejeriprodukter i mejerisektoren samt deraf fremstillede produkter

Årligt

Kalenderår

Månedlig anvendelse af komælk i mejerisektoren

Månedligt eller to gange om året

Kalendermåned

Mejerivirksomhedernes struktur

Tre gange pr. årti

Kalenderår



b)Statistikker over afgrødeproduktion

Emne

Detaljerede emner

Fremsendelseshyppighed

Referenceperioder

Afgrødeproduktion

Produktion af markafgrøder og permanente græsarealer

Hyppigere end én gang om året samt årligt

Kalenderår

Havebrugsproduktion, bortset fra permanente afgrøder

Hyppigere end én gang om året samt årligt

Kalenderår

Produktion af permanente afgrøder

Hyppigere end én gang om året samt årligt

Kalenderår

Afgrødebalancer

Kornbalancer

Årligt

År

Oliefrøbalancer

Årligt

År

Græsarealer og græsning

Forvaltning af græsningsarealer

Hvert 3. år

Kalenderår

c)Statistikker over landbrugspriser

Emne

Detaljerede emner

Fremsendelseshyppighed

Referenceperioder

Prisindeks for landbrugsprodukter

Tidlige og opnåede indeks

Kvartalsvis og årligt

Kalenderkvartal

Kalenderår

Vægte og indeks med ændret vægtgrundlag

Hvert 5. år

Kalenderkvartal Kalenderår

Absolutte inputpriser

Gødningsstoffer

Årligt

Kalenderår

Foderstoffer

Årligt

Kalenderår

Energi

Årligt

Kalenderår

Jordpriser og forpagtningsafgifter for landbrugsarealer

Jordpriser for landbrugsarealer

Årligt

Kalenderår

Forpagtningsafgifter for landbrugsarealer

Årligt

Kalenderår



d)Statistikker over næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler

Emne

Detaljerede emner

Fremsendelseshyppighed

Referenceperioder

Næringsstoffer i landbrugsgødningstoffer

Uorganiske gødningsstoffer til landbrug

Årligt

Kalenderår

Organiske gødningsstoffer til landbrug

Næringsstofbalancer

Koefficienter for afgrøders og foderplanters næringsstofindhold

Hvert 5. år

Kalenderår

Koefficienter for mængder af afgrøderester og næringsstofindhold

Koefficienter for biologisk kvælstoffiksering

Koefficienter for biologisk kvælstofaflejring i atmosfæren

Koefficienter for næringsstofindhold i frø

Koefficienter for næringsstofindhold i husdyrgødning

Koefficienter for mængder af ikkeanvendt husdyrgødning og næringsstofindhold

Plantebeskyttelsesmidler

Plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres

Årligt

Kalenderår

Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i landbruget

Årligt

Kalenderår

Top