EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 5.9.2019

COM(2019) 406 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EMPTY

Rapport om gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration — 2019

{SWD(2019) 320 final}

INDLEDNING

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 4. december 2018 en evaluering af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 1 . Evalueringen vurderede EU-rammen, og hvordan den mobiliserede andre europæiske politiske, juridiske og finansielle instrumenter til inklusion af romaer 2 . For at give et mere fuldstændigt billede fokuseres der i denne rapport for 2019 på den nationale gennemførelse af foranstaltninger til inklusion af romaerne.

De vigtigste kilder til vurderingen er:

·rapporter fra nationale kontaktpunkter for romaer 3

·civilsamfundsrapporter fra Europa-Parlamentets pilotprojekt om civil overvågning af romaer 4

·data om romaernes situation fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) 5

·en metaevaluering af foranstaltninger til inklusion af romaer 6 .

Rapporten sammenfatter de vigtigste tendenser med fokus på de fire politikområder i EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og bolig) samt bekæmpelse af forskelsbehandling og sigøjnerhad. For hvert af disse områder indeholder rapporten: en beskrivelse af romaernes situation, en sammenfatning af de vigtigste typer af inklusionsforanstaltninger samt resultater og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen (som rapporteret af nationale romakontaktpunkter) og en beskrivelse af policylæring, der fremhæver lovende tiltag og prioriteter, der skal fokuseres på (baseret på eksisterende evalueringer 7 , feedback fra civilsamfundet og romakontaktpunkter).

I. Vigtige politikområder

Rapporten omfatter de foranstaltninger, der er blevet truffet i henhold til Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne 8 . Antallet af foranstaltninger afspejler ikke nødvendigvis ambitionsniveauet eller effektiviteten af indsatsen. Med hensyn til uddannelse og bekæmpelse af forskelsbehandling og sigøjnerhad er de fleste foranstaltninger målrettet romaerne. Med hensyn til boliger er der en jævn balance mellem målrettede foranstaltninger for romaer og overordnede politiske foranstaltninger, dvs. generelle foranstaltninger. Med hensyn til beskæftigelse, og i mindre grad med hensyn til sundhedspleje, anvender medlemsstaterne primært generelle foranstaltninger til også at fremme romaernes integration.

1 Uddannelse

1.1. Fokus for foranstaltningerne

De fleste medlemsstater investerer i foranstaltninger til at mindske antallet af unge, der forlader skolen tidligt (18 medlemsstater). De foranstaltninger, der anvendes næstmest, omfatter: at tage hensyn til de enkelte elevers behov i samarbejde med deres familier (14 medlemsstater), at øge adgangen til og kvaliteten af førskoleuddannelse og -pasning (13 medlemsstater) og at fremme romaernes deltagelse i – og gennemførelse af – gymnasiale og videregående uddannelser (11 medlemsstater). Der gøres også en indsats for at fjerne opdeling på skolerne, benytte inklusive undervisningsmetoder og udvikle færdigheder, der er tilpasset arbejdsmarkedets behov (12 medlemsstater hver).

Hvad er foranstaltningernes vigtigste fokus ud over ovennævnte mål? Her kan vi konstatere, at medlemsstaterne oftest vælger at forbedre uddannelsesniveauet ved at: bekæmpe frafald, tilskynde til at deltage i – og gennemføre – gymnasiale og videregående uddannelser eller yde støtte til at kompensere for uddannelsesmæssige mangler eller materielle ulemper. Tilsammen tegner disse typer foranstaltninger sig for 36 % af alle uddannelsesforanstaltninger. Andre vigtige grupper af foranstaltninger fokuserer på: overgangen fra uddannelse til beskæftigelse ved at støtte erhvervsuddannelse, karriereudvikling og livslang læring samt kapacitetsudvikling af fagfolk (9-11 %). Mindre udbredte foranstaltninger fokuserer på integrerede inklusionsforanstaltninger og indførelse af romaernes historie og kultur i læseplanerne (6-6 %).

1.2. Resultater og udfordringer

Det resultat, der hyppigst nævnes af de nationale romakontaktpunkter vedrørende uddannelse, er mægling 9 . Andre resultater omfatter: flere børnehavepladser 10 , forbedret støtte til bekæmpelse og overvågning af tidligt skolefrafald 11 og emner om inklusion af romaer og ikke-forskelsbehandling i læreruddannelsen eller de nationale læseplaner 12 .

De største udfordringer, der fremhæves af de nationale romakontaktpunkter, omfatter: deltagelse i undervisning, fravær, tidligt skolefrafald, overgangen fra folkeskoleniveau til ungdomsuddannelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse 13 . Andre udfordringer omfatter: bekæmpelse af segregering 14 , sikring og udvikling af menneskelig kapacitet 15 , samarbejde mellem de berørte parter 16 , fremme af førskoleundervisning og børnepasning 17 , voksenuddannelse og en ny chance i skolen 18 samt datatilgængelighed 19 .

1.3. Policylæring

Uddannelse er det område, der har det største antal foranstaltninger og evalueringer. Der er derfor også et relativt større antal lovende tiltag og politiske erfaringer, der er fælles for flere lande. Blandt de vigtige politiske erfaringer på dette område kan nævnes: betydningen af tidlig indgriben og forebyggelse, behovet for at sikre romaforældres deltagelse og indflydelse (som er et nøgleelement i støtten til børn på de enkelte uddannelsestrin), den rolle, som fritidsaktiviteter spiller for styrkelsen af romabørns identitet og sociale netværk og relevansen af løbende komplekse støtteforanstaltninger (tutorordninger kombineret med stipendier og fjernelse af andre omkostningsbarrierer) for at fremme overgangen mellem uddannelsesniveauer og beskæftigelse. Selv om positiv særbehandling har bidraget til at forbedre romaernes deltagelse i uddannelse, er det vigtigt at undgå, at der afsættes særlige pladser til romaer, der kan komme ind på uddannelsen ad den normale vej.

Det gælder navnlig i medlemsstater med en høj andel af romaelever, at der er behov for en systematisk, kompleks og langsigtet strategi for at bekæmpe segregation i skoler og klasser, hvilket fortsat er et presserende problem, der underminerer resultaterne af andre integrationsforanstaltninger. De centrale dele af denne tilgang er bl.a.: at give tidlig og gratis adgang til inkluderende førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet i integrerede miljøer (både for at forberede romabørnene og for at overvinde fordomme mellem romabørn og -forældre og børn og forældre, der ikke er romaer, for at forhindre senere segregering), at støtte romaforældre i valg af skole, at udfase segregerede skoler fra undervisningsmyndighedernes side samt at fordele romabørn over flere skoler (ved at omlægge skoledistrikter). Disse aktive indslusningsforanstaltninger bør ledsages af yderligere finansiel og faglig støtte til fremme af social og akademisk integration af romabørn i almindelige skoler, som f.eks.: dækning af udgifter til transport, undervisningsmaterialer, måltider, fritidsaktiviteter og supplerende undervisning, uddannelse af personale og lærere i førskoletilbuddene i nye undervisningsmetoder til integrerede skolemiljøer (herunder nedbrydelse af stereotyper), fremme af kommunikationen mellem forældre og skoler, oplysning til forældrene om fordelene ved integreret uddannelse, tilbud om mentorordning for elever, skolefritidsordninger for romabørn og ansættelse af lærermedhjælpere samt indførelse af foranstaltninger til bevidstgørelse af offentligheden om betydningen af inklusion på uddannelsesområdet og interkulturel undervisning for samfundsrelationerne via kampagner og medier 20 .

2. Beskæftigelse

2.1. Fokus for foranstaltningerne

De to største grupper af foranstaltninger, der gennemføres af de fleste medlemsstater, har til formål at fjerne hindringer på arbejdsmarkedet (15 medlemsstater) og individuel støtte til jobsøgende (13 medlemsstater). Færre, men stadig et betydeligt antal lande investerer i erhvervsuddannelse (9 medlemsstater), livslang læring og udvikling af færdigheder (10 medlemsstater) samt selvstændig erhvervsvirksomhed og iværksætterkultur (8 medlemsstater). Den stigende andel af unge romaer, der ikke er under uddannelse, i beskæftigelse eller under erhvervsuddannelse, vil helt sikkert kræve en endnu større indsats for at støtte den første erhvervserfaring (10 medlemsstater). To andre områder, der bør prioriteres, er: sikkerhedsforanstaltninger og individualiserede tilbud for at sikre, at de generelle offentlige arbejdsformidlinger effektivt når ud til dårligt stillede romaer, der søger arbejde, samt positive foranstaltninger til fremme af romaernes ansættelse i den offentlige forvaltning.

Hvad er foranstaltningernes vigtigste fokus? Her kan vi konstatere, at medlemsstaterne oftest vælger individuelt orienterede støtteformer, såsom beskæftigelsestilskud, andre former for omkostningsdeling, støtte til karriereudvikling (mentorordninger, coaching) og erhvervsuddannelse (i alt 35 % af alle foranstaltninger). Mere generelle foranstaltninger til fremme af social inklusion, udvikling af lokalsamfundet, voksenundervisning og suppleringsfag udgør 8-9 % af foranstaltningerne. Kun en femtedel af foranstaltningerne er rettet mod unge mennesker, hvilket tydeligvis er utilstrækkeligt i betragtning af de udfordringer, som unge romaer står over for i forbindelse med beskæftigelse.

2.2. Resultater og udfordringer

I deres rapporter om 2017 henviste flere nationale romakontaktpunkter til den positive indvirkning af den økonomiske vækst på romaernes beskæftigelsesmuligheder 21 . Men endnu flere nationale romakontaktpunkter henviste til målrettede foranstaltninger, såsom regionale beskæftigelsesprogrammer (karriererådgivning, erhvervsuddannelse, oplæring på arbejdspladsen og jobmatching, der er skræddersyet til romaer eller sårbare jobsøgende) 22 . Sådanne foranstaltninger er endnu mere effektive, når romaer er involveret som mæglere, socialrådgivere eller andre tjenesteudbydere.

De nationale romakontaktpunkter fremhæver tre hovedudfordringer: gennemførelsesstrukturernes kapacitet 23 , forskelsbehandling af romaer 24 og romaernes egen indstilling og tillid 25 .

2.3. Policylæring

At sikre en effektiv overgang fra uddannelse til det åbne arbejdsmarked, bekæmpelse af forskelsbehandling fra arbejdsgivernes side og sikring af, at behovet for arbejdskraft kan opfyldes (især blandt unge romaer, der ikke er under uddannelse, i beskæftigelse eller under erhvervsuddannelse), synes at være de mest alvorlige problemstillinger med hensyn til beskæftigelse. For at mindske den kønsbestemte forskel i beskæftigelsen og andelen af unge romaer, der ikke er i beskæftigelse eller under almen uddannelse eller erhvervsuddannelse, er det afgørende at motivere og arbejde tæt sammen med private arbejdsgivere og udtrykkeligt fokusere på unge romaer og romakvinder i de generelle politikker (i stedet for at skabe parallelle beskæftigelsesstrukturer). Forbedring af romaernes beskæftigelsesegnethed bør også omfatte udvikling af IT-færdigheder og sprogfærdigheder. For at sikre beskæftigelse bør andre hindringer imidlertid også fjernes, navnlig forskelsbehandling fra arbejdsgivernes side, et begrænset socialt netværk af jobsøgende romaer eller traditionelle kønsroller i romasamfund. En kombination af uddannelse, støttede praktikophold og foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling rettet mod arbejdsgivere kan spille en vigtig rolle.

3. Sundhedspleje 

3.1. Fokus for foranstaltningerne

De to vigtigste typer foranstaltninger, der rapporteres af et flertal af medlemsstaterne, fokuserer på at fjerne generelle hindringer for sundhedspleje og fremme sundhedsbevidstheden (13-14 medlemsstater), hvilket giver en balance mellem foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden. Andre relevante foranstaltninger omfatter målrettede vaccinationsprogrammer og adgang til specialiserede sundhedstjenester (6-7 medlemsstater).

Hvad er foranstaltningernes vigtigste fokus? Her finder vi, at medlemsstaterne oftest vælger at forbedre udbuddet (personale, faciliteter) på sundhedsområdet (26 % af foranstaltningerne). De fokuserer også på efterspørgselssiden med sundhedsoplysningskampagner (21 %). Andre vigtige grupper af foranstaltninger omfatter generelle foranstaltninger til forbedring af sundheds- og sanitetsinfrastrukturen på lokalt plan og levering af forebyggende tjenester (16-17 %). Andre meget vigtige foranstaltninger – sikre romaerne sygeforsikring og gennemføre kampagner om bekæmpelse af forskelsbehandling for sundhedspersonale – er meget mindre udbredte (6-7 %).

3.2. Resultater og udfordringer

De resultater, der oftest nævnes af de nationale romakontaktpunkter, er: vaccinationskampagner 26 , andre forebyggelses- og påvisningsprogrammer 27 , forbedring af hygiejne, sundhedstilstand og adgang til sundhedspleje 28 , bevidstgørelseskampagner 29 , sundhedsmægling 30 og samarbejde mellem flere forskellige berørte parter omfattende nationale og lokale myndigheder og civilsamfundet 31 . Der var en bemærkelsesværdig mangel på foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, forbedring af hygiejneforhold og adgang til sunde fødevarer.

De udfordringer, der rapporteres om, omfatter: manglende koordinering og effektiv kommunikation mellem de nationale og lokale myndigheder, opretholdelse af et passende niveau af økonomiske (nationale eller fra EU) eller menneskelige ressourcer 32 , manglende bevidsthed om sundhedsspørgsmål 33 , manglende sygesikring blandt romaer 34 samt utilstrækkelig viden om romaerne blandt ansatte i sundhedssektoren 35 . Der var også bekymring over de lave vaccinationsrater blandt romaerne, hvilket i nogle lande rapporteres at bidrage til en højere andel af for tidlige dødsfald og sygelighed 36 . Romaernes deltagelse i og indflydelse på initiativer på sundhedsområdet anses også for at være en udfordring, også på grund af dårlige læse- og skrivefærdigheder og sprogbarrierer 37 .

3.3. Policylæring

Både foranstaltninger og evalueringer er begrænsede på sundhedsområdet (ligesom på boligområdet), hvilket begrænser mulighederne for policylæring og overførsel af politikker. De mest udbredte lovende tiltag fokuserer på forebyggelse via vaccinationskampagner og uddannelse og beskæftigelse af sundhedsformidlere i romasamfundet. Det er imidlertid vigtigt, at målrettede støttetjenester aktivt søger at forbedre sundhedsbevidstheden, ændre adfærd og opbygge romaernes evne til at klare sig på lang sigt og til at samarbejde med de almindelige institutioner i stedet for at være afhængige af permanente formidlere og langsigtede parallelle strukturer. Foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, der er rettet mod ansatte i sundhedssektoren, bør prioriteres.

4. Bolig  

4.1. Fokus for foranstaltningerne

De foranstaltninger, som medlemsstaterne oftest indberetter, har til formål at: sikre adgang til det offentlige forsyningsnet (vand, elektricitet og gas) og infrastruktur for boliger, fremme indslusning på boligområdet, samt fremme ikkediskriminerende adgang til sociale boliger (10-12 medlemsstater). Kun meget få af medlemsstaterne investerer i integrerede boligtiltag rettet mod marginaliserede samfund inden for rammerne af lokale byfornyelsesprojekter (7 medlemsstater) eller anvender ESI-fondene til lokaludvikling styret af lokalsamfundet eller integrerede territoriale investeringer (4 medlemsstater). Kun to medlemsstater har rapporteret om bopladser for ikkefastboende romaer.

Hvad er foranstaltningernes vigtigste fokus? Her kunne vi konstatere, at medlemsstaterne oftest fokuserer på vedligeholdelse, levering og reparation af kommunale og sociale boliger (27 %), infrastruktur i romabebyggelser (16 %) samt lovgivningsmæssige foranstaltninger, byggetilladelser eller lovliggørelse af uformelle boliger (13 %). En eksplicit aktiv indslusning, herunder fjernelse af slum, samt integrerede territoriale foranstaltninger eller social/infrastrukturmæssig støtte til hjemløse angives i meget mindre udstrækning som vigtige fokusområder (7 % hver).

4.2. Resultater og udfordringer

De nationale romakontaktpunkter oplyste, at de vigtigste resultater kunne ses i adgangen til sociale boliger 38 . En anden vigtig gruppe af resultater, der nævnes af flere nationale romakontaktpunkter, var fjernelsen af slumkvarterer og segregering i byerne 39 . De nationale romakontaktpunkter henviste også til resultaterne vedrørende bopladser 40 , adgang til det offentlige forsyningsnet (vand, elektricitet og gas) og infrastruktur for boliger 41 , lovliggørelse af boliger 42 samt byfornyelse 43 .

De udfordringer, medlemsstaterne har rapporteret om, omfatter: segregering i byerne 44 , hindringer for adgang til boliger i den private sektor 45 og offentlig støtte til og lovgivning om sociale boliger 46 .

4.3. Policylæring

Der er færrest eksempler på lovende tiltag, som er fælles for flere lande, på boligområdet. Det er også det område, hvor en langsigtet, integreret og omfattende tilgang er særlig vigtig, herunder: at supplere udbuddet af boliger med ledsagende støtte, der kombinerer elementer af beskæftigelse, uddannelse, sundhed og udvikling af lokalsamfundet, og at indarbejde foranstaltninger i en bredere national politik og lovgivning om jord og sociale boliger. Fjernelse af segregering i byerne kræver en målrettet, koordineret og deltagerorienteret proces: inddragelse af romaer i udformningen og gennemførelsen af boligtilbud for lokalsamfund og enkeltpersoner, en kombination af infrastrukturinvesteringer og investeringer i menneskelig kapital og bevidstgørelse for at mindske de etniske spændinger og overvinde modstand fra flertalssamfundet. Andre områder, der skal prioriteres, omfatter: at udvikle den sociale boligmasse for at sikre bedre adgang for romaer, at forebygge tvangsudsættelser som led i en bred tilgang på boligområdet med mange forskellige interesserede parter og at stille tilstrækkelige og kulturelt hensigtsmæssige bopladser til rådighed for ikkefastboende romaer.

II. Bekæmpelse af forskelsbehandling og sigøjnerhad

1. Fokus for foranstaltningerne

De foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, som flest medlemsstater har indberettet, omfatter: bekæmpelse af sigøjnerhad gennem oplysning om fordelene ved integration af romaer, bevidstgørelse om mangfoldighed og bekæmpelse af negativ retorik og hadefulde ytringer i forhold til romaerne (10-12 medlemsstater). Kun få medlemsstater investerer i foranstaltninger, der har til formål at beskytte romakvinder og -børn ved at bekæmpe flere former for forskelsbehandling, vold (i hjemmet) eller ægteskaber med mindreårige og tvangsægteskaber (2-4 medlemsstater). Kun fire medlemsstater rapporterer om investeringer i foranstaltninger til at sikre effektiv håndhævelse af direktivet om racelighed (2000/43/EF). Endnu færre henviser til lokale eller regionale indslusningsforanstaltninger (3 medlemsstater) eller bekæmpelse af menneskehandel (2 medlemsstater). Kun én medlemsstat har rapporteret om foranstaltninger til forebyggelse af ulovlige tvangsudsættelser eller tiggeri med børn samt til fremme af grænseoverskridende samarbejde.

Hvad er foranstaltningernes vigtigste fokus? Her kan vi konstatere, at medlemsstaterne oftest investerer i fremme af romaernes kultur og kulturarv som en metode til at øge bevidstheden og bekæmpe sigøjnerhad indirekte blandt den brede offentlighed (22 %). Noget færre foranstaltninger er rettet mod at øge bevidstheden for direkte at bekæmpe forskelsbehandling og intolerance (18 %). Andre foranstaltninger fokuserer på kapacitetsudvikling i institutioner (15 %), romacivilsamfundet (12 %) og mekanismer til overvågning af menneskerettigheder (11 %). Vigtige områder, der ikke blev fokuseret så meget på, var ydelse af retshjælp, øget indflydelse for romakvinder og indslusning (5-6 %). Kun 16 % af de foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, der blev indberettet, var udtrykkeligt rettet mod unge romaer, mens 10 % var rettet mod romakvinder.

2. Resultater og udfordringer

De resultater, der oftest nævnes af de nationale romakontaktpunkter, er: forbedring af vilkårene for romakvinder og -børn 47 , bekæmpelse af sigøjnerhad ved at nedbryde stereotyper eller fremme romaernes kultur og historie 48 og inddragelse af alle relevante aktører (offentlige myndigheder, civilsamfundet og romasamfundene) i bestræbelserne på at fremme bekæmpelse af forskelsbehandling 49 .

Flere nationale romakontaktpunkter henviste til udfordringer med at forbedre adgangen til retlig beskyttelse og rettighedsbevidstheden 50 samt vanskeligheder med at bekæmpe stereotyper 51 og forbedre situationen for romakvinder og -børn 52 . Det faktum, at flere medlemsstater 53 – herunder nogle med store romasamfund og adskillige, hvor romaerne oplever meget stor forskelsbehandling – ikke har indberettet nogen foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, understreger, at udfordringerne på dette område er alvorlige.

3. Policylæring

Erfaringerne med foranstaltninger til integration af romaer viser, at langsigtede ændringer på et hvilket som helst af politikområderne kræver, at sigøjnerhad og forskelsbehandling mod romaer tackles, og at der opbygges tillid mellem roma- og ikke-romasamfundene. En vellykket integration af romaer på alle politikområder skal kædes sammen med fælles værdier og omfatte oplysning til den brede offentlighed. For at bekæmpe stereotyper, hadefulde ytringer og hadforbrydelser er det nødvendigt at opbygge positive fortællinger om romaer i det almindelige samfund og styrke romaernes identitet ved hjælp af specifikke målrettede foranstaltninger til bekæmpelse af sigøjnerhad og fremme af anerkendelsen af romaernes historie (herunder holocaust). De mest vellykkede tiltag er ikke blot på linje med, men ændrer snarere de almindelige strukturer og politikker ved at bekæmpe fordomme og stereotyper og opbygge et positivt billede af romaerne blandt de politiske beslutningstagere og andre interessenter.

III. Romaernes integration i udvidelsesområdet

Landene i det vestlige Balkan har skruet op for deres ambitioner og overgået forventningerne og deres mandat 54 . De har accepteret de samme mål og arbejdsmetoder 55 for integration af romaerne som medlemsstaterne. Der er behov for solide og varige forbedringer af romaernes integration, for at de kan nærme sig EU. For at tage hensyn til følgerne af tidligere tiltrædelser, især på området for fri bevægelighed for personer, er fremskridt med hensyn til integration af romaer for første gang medtaget som et fuldgyldigt element i de igangværende forhandlinger om kapitel 23 "Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder". Resultaterne af undersøgelsen fra 2017 om romaernes socioøkonomiske situation i det vestlige Balkan har gjort det muligt for partnerne at identificere nye udfordringer, såsom øget støtte til en vellykket reintegration af tilbagevendte i regionen, og skabelse af et solidt grundlag for fastlæggelse af kravene til den fremtidige romapolitik. For første gang fokuseres der i et særligt bilag til denne meddelelse på romaernes integration i udvidelsesområdet med detaljerede, horisontale og landespecifikke oplysninger.

IV. Konklusioner

Revisionen af foranstaltninger til integration af romaer understreger, at det er nødvendigt at afdække og udvikle foranstaltninger med aktiv inddragelse af romaer, som: kan håndtere og står i rimeligt forhold til udfordringernes omfang, lover målbare resultater og omfatter realistiske muligheder for at skabe en accept i samfundet som helhed. Der fastlægges følgende succesfaktorer for planlægning, gennemførelse og overvågning af foranstaltninger til integration af romaer:

٠Tilstrækkelig tid, ikke kun til gennemførelse, men til planlægning, høring, inddragelse af interessenter, opbygning af tillid til lokalsamfund, overvågning, evaluering og revision af politikken

٠Systematisk indsamling af solide data opdelt efter køn og alder, som kan danne grundlag for en analyse af behov og kontekst, fastlæggelse af en referenceramme, fastsættelse af mål og opstilling af resultat- og virkningsindikatorer

٠Indarbejdelse af målrettede foranstaltninger i den generelle politik og de retlige rammer for at sikre, at de forbliver midlertidige og fremmer reel lige adgang for romaer til de generelle tjenester, i stedet for at skabe permanente parallelle strukturer

٠Et stærkt partnerskab med mange forskellige interessenter – med henblik på at sikre ejerskab, fælles ansvar og bæredygtighed 56

٠Romaernes og alle interesserede parters aktive deltagelse i alle faser (planlægning, gennemførelse, overvågning, evaluering og revision af politikken)

٠Tværgående, tværsektoriel, integreret tilgang til håndtering af flere former for forskelsbehandling og flerdimensionel udstødelse

٠Tilgang med fokus på kønsaspektet og børn: planlægning på grundlag af analyser af romakvinders og -børns behov, en samlet tilgang og vedvarende støtte, navnlig i kritiske overgange

٠Hensyntagen til romaernes mangfoldighed: afspejle de reelle behov, sikre hensyntagen til lokale forhold og håndtere de tilfælde af udstødelse og forskelsbehandling, som specifikke romasamfund står over for

٠Bekæmpelse af ekstrem fattigdom med en kombination af fokus på områder og grupper med sammenhængende foranstaltninger for at fremme langsigtet forandring

٠Specifikke mål, som dog ikke er forbeholdt romaerne, for at sikre hensyntagen til den bredere sammenhæng og forhindre bitterhed hos andre dårligt stillede grupper

٠Prioritering af forebyggelse og tidlig indgriben for at sikre omkostningseffektivitet og skabe langsigtede, bæredygtige ændringer

٠Indslusning (uddannelse og bolig) som en langsigtet prioritet i stedet for at forbedre kvaliteten i segregerede miljøer

٠Anerkendelse af sigøjnerhad med henblik på at fremme en effektiv tilgang til ikkeforskelsbehandling i romaernes integration på alle områder 57

٠Ekspertise for at sikre ikkediskriminerende tjenester af høj kvalitet

٠Opbygning af kapaciteten i civilsamfundet, den offentlige forvaltning og blandt romaerne

٠Synlig, langsigtet politisk og tilstrækkelig finansiel støtte (herunder øremærkning af midler i det nationale budget) for at sikre institutionalisering af lovende praksis og bæredygtighed

٠Fleksibilitet for at sikre succes ved at give mulighed for policylæring og tilpasning

٠Uafhængig kvantitativ og kvalitativ overvågning og evaluering til måling af fremskridt og sikring af revision af politikken

(1)

COM(2011) 173. I overensstemmelse med Rådets konklusioner (EPSCO 106665/11), der støtter rammen, skulle medlemsstaterne udarbejde "nationale strategier for romaernes integration eller integrerede politikforanstaltninger inden for deres bredere politikker for social integration". Begreberne "nationale strategier for romaernes integration" og "strategi" omfatter også integrerede politiske foranstaltninger.

(2)

COM(2018) 785. Betegnelsen "roma" henviser til en række forskellige grupper (f.eks. roma, sinti, kalé, sigøjnere, romanichel, boyash, ashkali, egyptere, yenish, daom, lom, rom, abdal) og omfatter rejsende folkeslag, uden at der ses bort fra disse gruppers særlige karakteristika.

(3)

Se landeforkortelser på www.ec.europa.eu/eurostat. Alle medlemsstater med undtagelse af DK, FI og IE (og MT, der ikke har romasamfund) indberettede i 2018. Da den tyske rapport blev fremsendt for sent, kunne den kun medtages i bilag 1 (landeoversigter), men ikke i den tematiske analyse, der indgår i meddelelsen og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(4)

Bilag 1.

(5)

Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

(6)

"Meta-evaluation of Roma inclusion interventions", Kommissionens Fælles Forskningscenter, udgives i 2019.

(7)

Ibid.

(8)

 2013/C 378/01.

(9)

AT, FR, EL, ES, IT, LV og RO.

(10)

F.eks. CZ og SK.

(11)

F.eks. HU, ES og LV.

(12)

F.eks. AT, ES, IT og PT.

(13)

AT, CY, EE, EL, ES, FR, HR, LT og NL.

(14)

EL, ES, HR og RO.

(15)

EL, LV, SE og SK.

(16)

ES, LT, LV og PL.

(17)

BG, EL og ES.

(18)

AT, BG og EL.

(19)

HR, IT og PT.

(20)

  http://www.romaeducationfund.org/sites/default/files/publications/desegregation_toolkit__2015_web.pdf .

(21)

BG, ES og HR.

(22)

AT, BG, CZ, ES, FR, HR, HU, LV, NL og SK.

(23)

AT, EL, PL, PT og SK.

(24)

EE, ES, LT, LV, NL, PT og RO.

(25)

BG, EE, FR, NL og PT.

(26)

EL, FR, HU og HR.

(27)

HU, PL og SI.

(28)

AT, HU og RO.

(29)

CZ, HU, LT og SI.

(30)

FR, RO, SE og SK.

(31)

BG og RO.

(32)

EL, HU, LT, SE og RO.

(33)

BG, CZ, EL og HR.

(34)

BG, ES, HR og RO.

(35)

AT og CZ.

(36)

ES og EL.

(37)

BG, PL og SK.

(38)

AT, CZ, EL, HU, LV, LT, PT og RO.

(39)

ES, FR, HU, IT og LT.

(40)

FR og NL.

(41)

SI.

(42)

HR.

(43)

BG.

(44)

BG, CY, ES og SK.

(45)

ES, LT, LV og NL.

(46)

CZ og BG.

(47)

BG, EE, ES, HU, HR, PT og SK.

(48)

ES, FR, HU og LV.

(49)

IT, ES og SI.

(50)

AT, CZ, LT og PT.

(51)

EE, ES, HR og LV.

(52)

BG, ES og SK.

(53)

CY, FR, EL, PL og RO.

(54)

 Punkt 6: "Fremme af romaernes integration uden for EU: Udvidelseslandenes særlige situation". Der blev fastsat tre mål for udvidelseslandene: bedre anvendelse af IPA-midler, skærpet overvågning, tættere samarbejde med civilsamfundet.

(55)

 Rapportere årligt om gennemførelsen, udpegelse af nationale romakontaktpunkter, afholdelse af årlige møder i de nationale platforme med deltagelse af civilsamfundsorganisationer, afholdelse af romaseminarer og rapportering om opfyldelsen af deres forpligtelser i udvidelsespakken og underudvalgene for stabiliserings- og associeringsaftalen.

(56)

 Dette indebærer også et tæt samarbejde mellem interessenter, der arbejder med romaer, og dem, der udvikler og gennemfører de generelle offentlige politikker, samt samarbejde mellem lokale offentlige og private tjenesteudbydere og civilsamfundet, der arbejder tæt sammen med romasamfundene.

(57)

Dette bør også omfatte anerkendelse af de særlige forhold, der gør sig gældende for sigøjnerhad, hadforbrydelser og romafjendtlig retorik, samt de udfordringer, som ofrene i romasamfundet står over for i forbindelse med adgang til domstolene, beskyttelse og støtte (som f.eks. underrapportering, også på grund af frygt for forskelsbehandling eller repressalier fra efterforskningsmyndighedernes side, risiko for gentagen viktimisering, indvirkning af myndighedernes egne forudindtagede holdninger på det strafferetlige område osv.).