Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52019DC0295

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET Køreplan for en aftale om EU's langsigtede budget for 2021-2027 Europa-Kommissionens bidrag til Det Europæiske Råds møde den 20.-21. juni 2019

COM/2019/295 final

Bruxelles, den 13.6.2019

COM(2019) 295 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Køreplan for en aftale om EU's langsigtede budget for 2021-2027


























FMT:ItalicEuropa-Kommissionens bidrag til Det Europæiske Råds møde den 20.-21. juni 2019


KØREPLAN FOR EN AFTALE OM EU's LANGSIGTEDE BUDGET FOR 2021-2027

1.Den afsluttende fase af forhandlingerne mellem medlemsstaterne

Den 9. maj 2019 nåede EU's ledere i Sibiu i Rumænien til enighed om, at "vi vil give os selv de midler i hænde, der kan matche vores ambitioner. Vi vil give Unionen de midler, der nødvendige for, at den kan nå sine mål og bære sine politikker igennem" 1 . Det er, hvad der står på spil, når EU går ind i den afsluttende fase af forhandlingerne om det fremtidige langsigtede budget, den flerårige finansielle ramme.

Kommissionen fremlagde sine forslag til et nyt og moderne langsigtet budget, som er nøje tilpasset EU's prioriteter, i maj og juni 2018. Derpå fulgte en intensiv periode med teknisk arbejde i både Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen lægger vægt på at øge finansieringen til nye prioriteter, modernisere eksisterende programmer, forenkle og strømline budgettet og give EU et mere fleksibelt budget, hvilket nød stærk opbakning i såvel Europa-Parlamentet som i Rådet, og de fortsatte drøftelser drejer sig navnlig om, hvilken vægt det vil være hensigtsmæssigt at tillægge de enkelte EU-politikker inden for EU-budgettet.

Det Europæiske Råd opfordrede i december 2018 det kommende rumænske formandskab for Rådet til at "udarbejde retningslinjer for næste fase i forhandlingerne med henblik på at nå en aftale i Det Europæiske Råd i efteråret 2019". Efterfølgende har arbejdet under det rumænske formandskab bidraget til at indkredse de væsentligste problemstillinger, som EU's ledere skal træffe afgørelse om i efteråret.

En aftale er inden for rækkevidde — men der er stadig meget arbejde at gøre. En ambitiøs og afbalanceret aftale om den fremtidige ramme er kun mulig med et stærkt politisk lederskab fra Det Europæiske Råds side. Slutspurten vil kræve kompromisser og vilje til at bevæge sig fremad i EU's interesse. Dette er nødvendigt for at undgå omkostningstunge forsinkelser i forbindelse med lanceringen af de nye programmer — og af de fordele, som programmerne indebærer.

Mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. juni er en vigtig milepæl i denne proces. Det vil udgøre en mulighed for at fremkomme med retningslinjer om de vigtigste politiske spørgsmål, som vil forme det fremtidige langsigtede budget, og give EU mulighed for effektivt at leve op til de prioriteter, der blev fastsat i Sibiuerklæringen. Det er herefter op til det finske formandskab at lede den afsluttende fase af arbejdet.

I en tid med stor usikkerhed skal Den Europæiske Union udgøre et fast holdepunkt. En ambitiøs aftale mellem medlemsstaterne om det fremtidige langsigtede budget i efteråret vil vise, at EU er fokuseret og besluttet på at leve op sin positive dagsorden til gavn for alle europæere. Den vil være grundlaget for en rettidig aftale med Europa-Parlamentet. Og der vil være tilstrækkeligt med tid til at afslutte arbejdet med de 37 tematiske programmer og de praktiske arrangementer i forbindelse med deres succesfulde lancering den 1. januar 2021.

Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd til at udarbejde en køreplan med henblik på at nå en aftale om EU's langsigtede budget i efteråret og til at opfordre Rådet til at give fortsættelsen af arbejdet prioritet.

2.Der bygges videre på de opnåede resultater

Der er allerede opnået betydelige resultater. Den afbalancerede pakke, som Kommissionen fremlagde sidste år, nyder bred anerkendelse som et fornuftigt grundlag for forhandlingerne. Det anerkendes bredt, at en Union for fremtiden har brug for et moderne, fleksibelt og strømlinet budget, der modsvarer de udfordringer, Europa står over for.

Skiftende formandskaber for Rådet har sat tempoet højt. Det bulgarske formandskab igangsatte arbejdet hurtigt, og det østrigske formandskab afsluttede den første tekniske behandling af Kommissionens forslag. Dette gjorde det muligt at identificere de vigtigste politiske problemstillinger i forbindelse med udformningen af den næste flerårige finansielle ramme i et udkast til en "forhandlingsramme". En række efterfølgende tematiske drøftelser under det rumænske formandskabs ledelse har bidraget til at løse tekniske spørgsmål og indsnævre viften af udestående emner, som kræver, at EU's ledere involveres direkte.

Også Europa-Parlamentet har vist en stærk vilje til rettidigt at nå en ambitiøs aftale om det fremtidige langsigtede budget. I Interimsbetænkningen om den flerårige finansielle ramme af 7. november 2018 blev nødvendigheden af at sikre et mere ambitiøst og troværdigt EU-budget til gavn for borgerne i den næste syvårsperiode understreget.

Parlamentet og Rådet har også engageret sig konstruktivt og effektivt i forhandlingerne om sektorprogrammerne. Institutionerne har udformet i hvert fald delvise forhandlingsmandater vedrørende de fleste sektorspecifikke lovgivningsforslag, som understøtter det fremtidige langsigtede budget. Europa-Parlamentet og Rådet er allerede nået frem til en fælles forståelse vedrørende hovedelementerne i mange af de vigtigste programmer, som dækker strategisk betydningsfulde områder såsom forskning, forsvar, investeringer og digital omstilling. Færdiggørelsen af disse samt de øvrige programmer afhænger nu i afgørende grad af en hurtig aftale om den flerårige finansielle ramme.

ET EU-BUDGET FOR FREMTIDEN

* De 37 programmer er baseret på 45 lovgivningsforslag. De 12 deloverenskomster svarer til fælles forståelser om disse 10 programforslag mellem Europa-Parlamentet og Rådet eller, for Rådets retsakter, kun i Rådet.

Der skal stadig findes en løsning på en række vigtige spørgsmål, især vedrørende finansielle aspekter, men de hidtidige drøftelser i Europa-Parlamentet og Rådet vidner om bred opbakning til mange af de vigtige moderniseringstiltag, som Kommissionen har foreslået i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme:

·et stærkt fokus på europæisk merværdi og behovet for at yde en passende støtte til nye og presserende prioriteter såsom forskning og innovation, digital økonomi, unge, migration og grænseforvaltning, sikkerhed og forsvar samt foranstaltninger udadtil og øget vægt på bæredygtighed, herunder et mere ambitiøst mål for klimamainstreaming

·en strømlinet og mere gennemsigtig opbygning af det fremtidige budget

·en drastisk reduktion af antallet af programmer og oprettelse af nye integrerede programmer på områder som investering i mennesker, det indre marked, strategiske investeringer, rettigheder og værdier samt foranstaltninger udadtil og øget fokus på synergier mellem instrumenter 

·forenkling af finansieringsreglerne for at mindske bureaukratiet for modtagere og forvaltende myndigheder samt større fokus på performance og resultater

·et mere fleksibelt budget, som gør det muligt at reagere hurtigt i en verden i hastig forandring.

Der er også opnået væsentlige resultater vedrørende elementerne i et budgetinstrument for konvergens og konkurrenceevne for euroområdet. Dette vil fremme samhørigheden i Unionen ved at styrke Den Økonomiske og Monetære Unions modstandsdygtighed. I overensstemmelse med mandatet fra eurotopmødet den 14. december 2018 skrider arbejdet hurtigt fremad på grundlag af Kommissionens forslag til et reformstøtteprogram. Synspunkterne er sammenfaldende, og en aftale om instrumentets væsentligste elementer er inden for rækkevidde.

Det er også almindeligt anerkendt, at den nye mekanisme til at sikre, at generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet ikke bringer budgettet i fare, vil udgøre et væsentligt element i en aftale om den fremtidige flerårige finansielle ramme. Der udestår fortsat en række problemer, som der skal findes en løsning på, men drøftelserne under det østrigske og det rumænske formandskab har også bekræftet, at det er stærk opbakning til Kommissionens forslag. Der er gjort væsentlige fremskridt på det tekniske plan, hvilket bør give mulighed for en aftale i Rådet under det finske formandskab. Europa-Parlamentet vedtog sin holdning den 16. januar 2019.

Arbejdet skrider også frem, hvad angår Kommissionens forslag til modernisering af EU-budgettets indtægtsside. Unionen har behov for et enklere og mere retfærdigt system til finansiering af EU's budget, som hænger bedre sammen med EU's politikker, og som tilbyder alternative indtægtskilder, som kan bidrage til at finansiere nye prioriteter og kompensere for virkningen af Det Forenede Kongeriges udtræden. Europa-Parlamentet har gjort det klart, at reformen af egne indtægter og diversificeringen af indtægtskilderne er en forudsætning for dets samtykke til den fremtidige ramme. Åbenheden i Rådet over for idéen om nye egne indtægter er voksende.

3.Mod en fair og afbalanceret aftale

Mødet i Det Europæiske Råd i juni vil kickstarte den afsluttende fase af forhandlingerne mellem medlemsstaterne om den næste flerårige finansielle ramme. De fremskridt, der er gjort indtil nu, har været opmuntrende, men det er nu nødvendigt med en ny politisk impuls for at sikre et positivt resultat af forhandlingerne i efteråret. En lang række tekniske problemer er blevet løst. Tiden er nu inde til at rette fokus mod de vigtigste politiske problemstillinger, som vil forme EU's fremtidige finansielle ramme — og navnlig mod de finansielle aspekter. I den forbindelse er et stærkt politisk lederskab fra Det Europæiske Råds side afgørende.

Kommissionen har konsekvent understreget, at fairness og balance er nøglen til et positivt resultat. Størrelsesordenen af det samlede budget skal være tilstrækkelig ambitiøs til effektivt at kunne leve op til EU's fælles prioriteter under behørig hensyntagen til den finansielle virkning af Det Forenede Kongeriges udtræden. Det er påkrævet med en ny balance mellem øget finansiering til nye udgiftsprioriteter og fortsat stærk opbakning til en moderne fælles landbrugs- og samhørighedspolitik. Sammenhængen mellem finansiering over EU's budget og EU's politiske prioriteter og værdier skal styrkes. Allokeringen af midler mellem medlemsstaterne skal baseres på retfærdige og objektive kriterier. En afbalanceret pakke skal også indeholde et nyt og mere retfærdigt system til finansiering af budgettet.

Der er tale om komplekse spørgsmål, men tiden er nu inde til at tage fat på dem direkte. På mødet i Det Europæiske Råd i juni bør der indledes en ny fase af de politiske forhandlinger med øget fokus på finansielle og andre strategiske aspekter. Kommissionen ser positivt på det finske formandskabs hensigt om at indlede bilaterale drøftelser på politisk plan umiddelbart efter sommeren med henblik på at forberede den afgørende aftale i Det Europæiske Råd i efteråret. Det er nødvendigt, at disse drøftelser i fuldt omfang tager højde for Europa-Parlamentets forventninger til den fremtidige ramme.

Den presserende karakter af dette arbejde kan ikke overvurderes, hverken politisk eller i praksis. Der er kun 18 måneder til den 1. januar 2021 — det tidspunkt, hvor den næste flerårige finansielle ramme retligt set skal være klar til gennemførelse i alle medlemsstater — og der er meget, som skal gøres for at sikre, at de fremtidige finansielle programmer kan skabe resultater fra dag ét. Når det Europæiske Råd har nået en aftale, starter der en intensiv forhandlingsproces med Europa-Parlamentet. Den regelmæssige dialog mellem repræsentanter for Europa-Parlamentet og formandskabet for Rådet har opbygget en positiv dynamik. Ambitionsniveauet i Det Europæiske Råd vil spille en afgørende rolle for parlamentets beslutning om at give sit samtykke.

Så snart det nye parlament er tiltrådt og der er udnævnt ordførere, forventes forhandlingerne om de 37 finansielle programmer genoptaget. Det er nødvendigt med et væsentlig højere tempo i forbindelse med de programmer, hvor der endnu ikke er indledt interinstitutionelle forhandlinger — det gælder bl.a. vigtige programmer såsom den fælles landbrugspolitik. Dette arbejde kan først færdiggøres, når der er indgået aftale om den overordnede ramme. Og først når programmerne formelt er vedtaget, kan Kommissionen vedtage de nødvendige delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som efterfølgende underkastes de relevante kontrolprocedurer.

Den formelle vedtagelse er kun en del af historien. Den praktiske forberedelse af de nye programmer tager også tid, det være sig udarbejdelse af operationelle programmer, indkaldelse af forslag eller etablering af styrings-, overvågnings- og kontrolsystemer.

Dette arbejde kan påbegyndes parallelt med færdiggørelsen af den retlige ramme, men først afsluttes, når den retlige ramme er på plads. Der kan i den forbindelse henvises til, at det tog yderligere to år, før alle programmer under delt forvaltning formelt var vedtaget. Og der skulle gå endnu adskillige måneder, før den faktiske projektgennemførelse kunne begynde, da medlemsstaterne skulle offentliggøre indkaldelser af projekter og til sidst udvælge projekter.

Forsinkelser i gennemførelsen af det nye langsigtede budget vil få meget reelle konsekvenser i praksis. Vigtige investeringer ville skulle udsættes, Erasmus-ophold udskydes, og forskerjob ville gå tabt. Desuden kan det nye loft over egne indtægter først finde anvendelse, efter at alle medlemsstater i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser 2 har godkendt afgørelsen om egne indtægter.

Tid er derfor altafgørende, hvis EU's ledere skal opfylde deres forpligtelse og "give Unionen de midler, der nødvendige for, at den kan nå sine mål og bære sine politikker igennem." At afslutte arbejdet med den fremtidige ramme og udgiftsprogrammerne så betids, at den fulde gennemførelse er mulig den 1. januar 2021, er en udfordring, men det kan nås — forudsat, at Det Europæiske Råd viser vejen.

4.Konklusion

2019 er fornyelsens år for EU. I den erklæring, som EU's ledere tilsluttede sig i Sibiu, og som bygger på Bratislavakøreplanen og Romerklæringen, fastsættes der en klar og positiv dagsorden for EU-27. Ved valget til Europa-Parlamentet sås en kraftig fremgang i det demokratiske engagement i EU med den højeste valgdeltagelse i 20 år og en kampagne, som havde mere fokus på europæiske spørgsmål end nogensinde før.

Den afsluttende fase af arbejdet med den fremtidige finansielle ramme får dermed nyt momentum og bliver mere presserende. Usikkerheden om eksempelvis vilkårene og tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen betyder, at vigtige beslutninger ikke bør udskydes. Det bliver tværtimod så meget desto vigtigere, at EU med fortrøstning og optimisme går videre med sin positive dagsorden.

Forhandlingerne om det langsigtede budget drejer sig grundlæggende om politiske prioriteter og om, hvordan man lever op til dem. Der står meget på spil, problemstillingerne er komplekse, og den balance, der skal findes, er hårfin, men i sidste ende beror et positivt resultat af disse forhandlinger på politisk vilje.

Kommissionen opfordrer derfor mødet i Det Europæiske Råd i juni til at udarbejde en køreplan for opnåelse af en aftale om det fremtidige langsigtede budget i efteråret.

Kommissionen vil gøre sit yderste for at støtte Europa-Parlamentet og Rådet i at udstyre EU med det moderne langsigtede budget, der er nødvendigt for at imødegå de udfordringer og gribe de muligheder, som ligger forude.

(1)

     Sibiuerklæringen, den 9. maj 2019, https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2019/05/09/the-sibiu-declaration/ .

(2)

     I modsætning til den foregående periode vil det være nødvendigt at supplere den nye flerårige finansielle ramme med en forhøjelse af de lofter, der er fastsat i afgørelsen om egne indtægter, for at sikre, at Unionen er i stand til — under alle forhold — at opfylde sine finansielle forpligtelser.

Top