EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52018SC0293
COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT EXECUTIVE SUMMARY OF THE IMPACT ASSESSMENT Accompanying the document Proposal for a regulation of the European Parliamentand of the Council on the establishment of a Programme for the Environment and Climate Action (LIFE) and repealing Regulation (EU) No 1293/2013
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)
SWD/2018/293 final - 2018/0209 (COD)
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.6.2018
SWD(2018) 293 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)
{COM(2018) 385 final}
{SEC(2018) 275 final}
{SWD(2018) 292 final}
EU er førende på verdensplan for miljøbeskyttelse og klimatiltag og – som bekræftet i kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand 1 i 2017 – ønsker at styrke denne rolle 2 .
LIFE-programmet er som den eneste EU-fond udelukkende rettet mod miljø- og klimamål. Med sit beskedne budget er det målrettet en niche mellem de EU-programmer, som støtter forskning og innovation, på den ene side og de EU-programmer, som finansierer ibrugtagningen af foranstaltninger i stor målestok, på den anden side.
LIFE-aktiviteterne imødegår visse problemer direkte, hvor de optræder, men programmets væsentligste virkninger er indirekte, idet programmet fungerer som katalysator med henblik på at starte, udvide eller sætte skub i bæredygtig produktions-, distributions- og forbrugspraksis ved at støtte:
udvikling og udveksling af bedste praksis og viden
opbygning af kapacitet og fremskyndet gennemførelse af miljø- og klimalovgivning samt miljø- og klimapolitikker
interessenter, der i lille målestok tester teknologier og løsninger, og
mobilisering af finansiering fra andre kilder.
Denne konsekvensanalyse ledsager Kommissionens forslag om det fremtidige LIFE-program for miljø- og klimaindsatsen efter 2020 og opfylder kravene i finansforordningen om, at der skal udarbejdes en forudgående evaluering.
Udfordringer og muligheder for LIFE-programmet i den næste flerårige finansielle ramme
Den seneste midtvejsevaluering af LIFE-programmet 3 bekræftede, at det gældende program er på rette vej til at blive effektivt 4 , virkningsfuldt og relevant, og at det bidrager til Europa 2020-strategien. Derudover anser de fleste interessenter LIFE for at være et meget vigtigt instrument til håndtering af miljø- og klimaprioriteterne.
I forbindelse med midtvejsevalueringen blev der dog også peget på muligheder for yderligere at øge programmets samlede effektivitet, som ikke ville kunne virkeliggøres med en videreførelse af LIFE-programmet i sin aktuelle form og omfang i perioden 2021-2027. De vedrører navnlig muligheder for at forbedre sammenhængen mellem LIFE-programmet og andre EU-midler og styrke programmets katalytiske rolle. Der blev ligeledes peget på yderligere forbedringsmuligheder i relation til programmets strategiske fokus samt mulighederne for at effektivisere og forenkle forvaltningen af LIFE.
De foretrukne løsningsmodeller
Adskillige løsningsmodeller blev udpeget med henblik på at imødegå de påpegede udfordringer. Disse blev efterfølgende undersøgt nærmere med hensyn til deres effektivitet, virkningsfuldhed og kohærens. I den forbindelse blev der peget på en række specifikke forbedringsmuligheder for det nye program, som belyses i det følgende.
Der blev set nærmere på tre løsningsmodeller i relation til programmets dækning og anvendelsesområde:
1.Ved at udvide LIFE's anvendelsesområde til at omfatte kapacitetsopbyggende projekter på området ren energi, idet der tilføjes et delprogram om omstilling til ren energi, opnås en mere sammenhængende tilgang til finansieringen af kapacitetsopbyggende projekter på området ren energi, og samtidig sikres en bredere vifte af støttemodtagere bedre adgang.
2.Dette styrker støtten fra LIFE til mainstreaming af målsætningerne på natur- og biodiversitetsområdet. Dette vil styrke finansieringen af naturrelaterede projekter og forbedre kohærensen i EU-budgettets samlede struktur ved at lette en forbedret mainstreaming-tilgang. Det kan dog pålægge miljømyndighederne en yderligere planlægnings- og koordineringsindsats.
3.Ved at lade EU's oversøiske lande og territorier komme i betragtning til LIFE, især for natur- og biodiversitetsrelaterede foranstaltninger inden for delprogrammet Natur og biodiversitet, lukkes et potentielt hul i finansieringen af BEST-ordningen 5 .
Forhøjes budgettet med det specifikke formål at inddrage omstilling til ren energi og/eller indføje et delprogram om natur, bør disse løsningsmodeller (løsningsmodel 1 og 2) medtages i LIFE-programmets struktur.
Ni løsningsmodeller blev udvalgt i relation til programmets gennemførelsesmekanismer og programforvaltning.
For at forbedre LIFE's resultater og katalysatorfunktion blev to løsninger undersøgt vedrørende LIFE's tilgængelighed for ansøgere fra samtlige EU-medlemsstater. Løsningsmodellen med at stille centraliseret støtte til rådighed for hele netværket af nationale kontaktpunkter frem for de eksisterende nationale kapacitetsopbygningsprojekter (som kun visse medlemsstater har adgang til) vurderes positivt. Løsningsmodellen, hvormed medfinansieringssatsen øges, vil skulle overvejes nærmere, når der træffes afgørelse om LIFE-programmets overordnede udformning og budget for den næste flerårige finansielle ramme baseret på efterspørgslen i tidens løb.
Fire øvrige løsninger blev overvejet med henblik på at forbedre programmets performance og katalysatorrolle. Heriblandt blev de strategiske integrerede projekter betragtet som den mest slagkraftige mekanisme ud fra piloterfaringerne med integrerede projekter i det nuværende LIFE-program. Dette forudsætter imidlertid en forhøjelse af budgettet sammenholdt med det nuværende program.
Løsningerne med henblik på dels større udbredelse og dels styrkelsen af såvel programmets fleksibilitet som muligheden for at målrette indsatsen mod centrale og nye problemområder ved at forenkle forordningen og det flerårige arbejdsprogram har ingen alvorlige negative virkninger, og de bør derfor introduceres. For de finansielle instrumenters vedkommende vil det være en fordel, hvis de tilgange, der er udviklet under det nuværende LIFE-pilotinstrumenter, blev opgraderet inden for rammerne af InvestEU.
Hvordan vil performancen blive overvåget og evalueret?
Performancen vil fortsat blive målt på program- og delprogramniveau med afsæt i den aktuelle projektbaserede tilgang. Der er imidlertid udpeget yderligere performancekriterier med henblik på at styrke overvågningen og evalueringen af LIFE's katalysatoreffekt og dets bidrag til støtte for samfundsændringer Ansvaret for anvendelsen heraf vil primært påhvile Kommissionen for at undgå at øge de nuværende rapporteringskrav og for at sikre en nøjagtig og robust rapportering.
To dybtgående evalueringer vil blive gennemført midtvejs (senest i 2024) og ved programmeringsperiodens afslutning (senest i 2027).
