EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52018AE3269
Opinion of the European Economic and Social Committee on ‘Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council on the European Regional Development Fund and on the Cohesion Fund’ (COM(2018) 372 final — 2018/0197 (COD))
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (COM(2018) 372 final — 2018/0197 (COD))
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (COM(2018) 372 final — 2018/0197 (COD))
EESC 2018/03269
OJ C 62, 15.2.2019, p. 90–96
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
15.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 62/90 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden
(COM(2018) 372 final — 2018/0197 (COD))
(2019/C 62/14)
Ordfører: |
Ioannis VARDAKASTANIS |
Medordfører: |
Ester VITALE |
Anmodning om udtalelse |
Europa-Parlamentet, 11.6.2018 Det Europæiske Råd, 19.6.2018 |
Retsgrundlag |
Artikel 177, 178, 304, og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde |
|
|
Kompetence |
Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed |
Vedtaget i sektionen |
3.10.2018 |
Vedtaget på plenarforsamlingen |
17.10.2018 |
Plenarforsamling nr. |
538 |
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
138/0/1 |
EØSU's udtalelse vedrører Kommissionens forslag af 29. maj 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (1) om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden for perioden 2021-2027. Udtalelsen indeholder også nogle korte bemærkninger til visse bestemmelser i forslaget til forordning om fælles bestemmelser (CPR) (2), som direkte vedrører relevante aspekter af strukturen, indholdet og sammenhængen i samt den videre gennemførelse af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden.
1. Konklusioner og anbefalinger
1.1. |
EØSU bekræfter sit stærke engagement i og sin stærke tro på samhørighedspolitikken, som det anser for at være et afgørende instrument til at bringe EU tættere på borgerne og håndtere forskelle mellem EU-regionerne og uligheder mellem borgerne. |
1.2. |
EØSU er bekendt med Kommissionens argumentation, men er helt uenig i de generelle nedskæringer i samhørighedspolitikken, navnlig nedskæringerne på 12 % i EFRU og 46 % i Samhørighedsfonden. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til at forhøje budgetforslaget, så der som minimum fastholdes de samme midler i faste priser som inden for den aktuelle finansielle ramme. |
1.3. |
EØSU understreger, at nedsættelsen af de europæiske medfinansieringssatser kommer til at hindre projektgennemførelsen, navnlig for de medlemsstater, der oplever budgetproblemer, og selvfølgelig de medlemsstater, som krisen er gået mest ud over. |
1.4. |
EØSU anmoder Kommissionen om at gøre kriterierne for medfinansiering mere fleksible, så der tages hensyn til den enkelte medlemsstats økonomiske og finansielle situation, og opfordrer til, at der gøres brug af den bestemmelse, som udvalget i flere af sine seneste udtalelser har anbefalet, nemlig at investeringsudgifter ikke medregnes i opfyldelsen af målene for underskud i stabilitets- og vækstpagten. |
1.5. |
EØSU mener ikke, at Kommissionens forslag om at genindføre N+2-reglen underbygges af den praktiske erfaring eller resultatanalyserne af N+3-reglens gennemførelse. Udvalget er derfor uenig i forslaget og opfordrer Kommissionen til at bibeholde N+3-reglen i den nye programmeringsperiode. |
1.6. |
EØSU glæder sig over Kommissionens forslag om at forenkle fondsudnyttelsen hvad angår opbygning, administration og forvaltning, da dette er med til at sikre lettere og mere effektiv adgang til fondene. Fondsforenklingen bør dog ikke føre til en underminering af de principper og værdier, der er en fast del af EU-retten. |
1.7. |
EØSU glæder sig over, at Kommissionens forslag forbedrer flerniveaustyringen ved at lægge vægt på delt forvaltning, hvilket øger civilsamfundsorganisationernes og andre interessenters deltagelse i planlægningen, gennemførelsen, evalueringen og overvågningen af fondsudnyttelsen. Den europæiske adfærdskodeks for partnerskab bør dog respekteres fuldt ud på alle niveauer og styrkes gennem stærke garantier og foranstaltninger, der sikrer fuld gennemførelse. Overholdelse af adfærdskodeksen bør betragtes som en grundforudsætning. Herved får interessenterne og civilsamfundsorganisationerne en afgørende rolle som formidlingsorganer, der bringer projekterne nærmere slutmodtagerne. |
1.8. |
EØSU peger på, at civilsamfundsorganisationerne ikke er inddraget på en struktureret måde i tilsynet med samhørighedspolitikkens gennemførelse på EU-plan. Det anbefaler derfor kraftigt, at Kommissionen opretter et samhørighedsforum for det europæiske civilsamfund med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre interessenter, som årligt hører arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer om fremskridt i gennemførelsen af samhørighedspolitikken i hele programmeringscyklussen 2021-2027. |
1.9. |
EØSU anbefaler, at Kommissionen indarbejder målene for bæredygtig udvikling (SDG) effektivt i samhørighedspolitikken gennem forordningerne om CPR, EFRU og Samhørighedsfonden ved at sikre tværgående inddragelse af dem i alle fondenes prioriteter — ikke blot klimatiltagene. |
1.10. |
EØSU foreslår, at der for tyndt befolkede områder, isolerede områder, mindre øer og bjergområder i overensstemmelse med artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gælder de samme krav om tematisk koncentration, samme anvendelsesområde for støtte og fordele og de samme undtagelser som for regionerne i den yderste periferi. Investeringsstrategier bør rettes mod målene for makroregioner og territorialt og grænseoverskridende samarbejde, især med henblik på håndteringen af komplekse fænomener som migration. |
1.11. |
EØSU anbefaler, at budgettet til europæisk territorialt samarbejde/Interreg øges i den nye programmeringsperiode, så programmet effektivt kan fuldføre sin mission og opfylde sine mål. EØSU foreslår endvidere, at EFRU støttes i en grad, så den grænseoverskridende mekanisme kan gennemføres. Derudover mener EØSU, at investeringsstrategierne bør orienteres mod makro- og kystregionernes målsætninger. |
1.12. |
EØSU opfordrer Kommissionen til at tage højde for andre sociale indikatorer ud over bruttonationalindkomsten (BNI) pr. indbygger til at klassificere medlemsstaterne efter de krav om tematisk koncentration, der finder anvendelse på dem. |
1.13. |
EØSU støtter konceptet bag tematisk koncentration, men opfordrer Kommissionen til en afbalanceret fordeling af kravene om tematisk koncentration i forbindelse med investeringerne mellem de politiske målsætninger (PO'er), da støtten til PO 3-5 synes at være utilstrækkelig til at opfylde de socioøkonomiske behov og skabe et mere borgernært Europa. |
1.14. |
EØSU beklager, at Kommissionen ikke i nogen af sine forslag til forordning kommer ind på horisontal inddragelse af lighed, ikke-forskelsbehandling og tilgængelighed for personer med handicap. Udvalget anbefaler derfor på det kraftigste, at artikel 7 i den gældende forordning om fælles bestemmelser (CPR) for 2014-2020 integreres i forslaget til den nye CPR, og at dette princip direkte indbygges i hovedteksten i forslaget til forordningerne om EFRU og Samhørighedsfonden. Endvidere kan EØSU stærkt anbefale at inkorporere adgang for personer med handicap i artikel 67 — om udvælgelse af operationer — i forslaget til forordning om fælles bestemmelser. |
1.15. |
EØSU understreger, at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) bør integreres fuldt ud i hovedteksten i forslaget til forordningerne om EFRU og Samhørighedsfonden samt i forordningen om fælles bestemmelser. FN-konventionen bør navnlig integreres fuldt ud i retsgrundlaget for EFRU og Samhørighedsfonden, og tilgængelighed for personer med handicap bør være et obligatorisk kriterium for støtteberettigelse. |
1.16. |
EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre, at opførelse eller renovering af segregerede institutionelle plejefaciliteter udelukkes fra anvendelsesområdet for støtte inden for rammerne af EFRU og Samhørighedsfonden. Derimod skal social inklusion gennem overgang fra institutionel pleje til pleje i nærmiljøet styrkes. |
1.17. |
EØSU glæder sig over den forbedrede koordinering af de forskellige fonde samt forbindelsen mellem dem og det europæiske semester samt reformstøtteprogrammerne. |
1.18. |
EØSU mener, at indførelsen af makroøkonomiske betingelser, der fastlægges på nationalt og europæisk plan, skaber store hindringer for regioner, kommuner og for andre interessenter og borgere, når de skal anvende midlerne, hvorfor EØSU helt må afvise dem. Det opfordrer Kommissionen til at genoverveje indførelsen af sådanne kriterier. |
1.19. |
EØSU er af den overbevisning, at gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder bør prioriteres inden for rammerne af samhørighedspolitikken og ikke blot inden for ESF+. Derfor anbefaler udvalget kraftigt, at mindst 10 % sættes af til politisk målsætning (PO) nr. 4 under EFRU, der drejer sig om oprettelse af det regionale initiativ for social bæredygtighed. |
2. Generelle bemærkninger
2.1. |
EØSU anser stadig samhørighedspolitikken — som den har gjort i mange år — for at være en af grundpillerne i opfyldelsen af EU's integrationsmål, og i en tid præget af usikkerhed og stigende populisme, nationalisme og EU-skepsis mener det derfor, at samhørighedspolitikken er den egentlige, rigtige vej til inddragelse af borgerne i EU-projektet. |
2.2. |
EØSU understreger, at samhørighedspolitikken og dens finansieringsinstrumenter kunne have været brugt til at forelægge en ny positiv fortælling om det europæiske projekt for EU-borgerne. |
2.3. |
EØSU peger derfor på, at Kommissionens forslag ikke har været tilstrækkeligt politisk ambitiøst, hvilket konkret er kommet til udtryk i nedskæringer i faste priser på henholdsvis 12 % og 46 % i EFRU's og Samhørighedsfondens budgetter sammenlignet med de aktuelle budgetter som anført i forslaget til den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. Kommissionen foreslår disse nedskæringer, selv om den i sin begrundelse anerkender, at EFRU og Samhørighedsfonden tegner sig for 50 % af de offentlige investeringer i mange lande. Nedskæringerne får således en negativ effekt på de lande, der er i gang med en økonomisk stabilisering efter krisen, og hvis borgere må se stramninger i øjnene. Mange lande oplever høj og i nogle tilfælde stigende fattigdom og ulighed. Der er dog store forskelle landene imellem, blandt og inden for regionerne og mellem de enkelte befolkningsgrupper, navnlig hvad angår de sociale indikatorer for kvinder, romaer, handicappede, ældre osv. |
2.4. |
EFRU og Samhørighedsfonden har afgørende betydning for de europæiske regioners økonomiske og sociale udvikling og samhørighed. EØSU opfordrer derfor til fortsat finansiering af samhørighedspolitikkerne i den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 med et niveau i faste priser, der som minimum svarer til den aktuelle finansielle rammes (3). |
2.5. |
Kommissionens forslag om at foretage en nedskæring af medfinansieringssatserne for de tre kategorier (4) af regioner undergraver muligheden for at få adgang til og anvende midlerne på lige vilkår, især for medlemsstater med større udgiftsproblemer og dem, der er blevet hårdest ramt af krisen. |
2.6. |
EØSU støtter bestræbelserne på at forenkle samhørighedspolitikken og glæder sig over, at antallet af målsætninger er reduceret fra 11 til 5, da dette gør det muligt at koncentrere midlerne på de prioriterede områder, der har at gøre med virksomhedernes konkurrenceevne og med personlige rettigheder. Færre, klarere og kortere regler bør dog ikke betyde mindre effektive bestemmelser rettet mod opfyldelsen af politikkens generelle og specifikke mål. Rent konkret bør den øgede forenkling, der indgår i forslaget til forordning, ikke gå ud over de tværgående principper, som er en integreret del af EU-retten. |
2.7. |
For at kunne øge investeringseffektiviteten er der i høj grad brug for en forenkling, som realiseres gennem mere ensartede fonde og lettere adgang for støttemodtagerne, navnlig ved at lade medlemsstaterne stå for en større del af forvaltningen og ved at øge anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder. Ved at udvide princippet om én enkelt revision og større fokus på de nationale, regionale og lokale myndigheder vil der også opnås højere effektivitet i udgifterne til teknisk bistand. EØSU glæder sig endvidere over styrkelsen af e-samhørighed og dataudveksling, da disse elementer forbedrer EFRU's og Samhørighedsfondens gennemsigtighed og effektivitet. EØSU bifalder Kommissionens forslag om at styrke det interregionale samarbejde gennem strategien for intelligent specialisering (S3). |
2.8. |
EØSU mener, at de specifikke grænseregioner, som ofte oplever problemer med infrastruktur, tilvejebringelse af offentlige tjenester, kommunikation og transport bl.a. på grund af deres geografiske og/eller historiske kendetegn, på afgørende vis kan støttes gennem europæisk territorialt samarbejde. Interreg bør fungere som værktøj til at fremme disse regioners, underregioners og lokalområders økonomiske og sociale konvergens i praktisk henseende, og EØSU foreslår derfor, at budgettet til dette instrument forhøjes. EØSU anbefaler endvidere på det kraftigste, at der stilles EFRU-midler til rådighed for at støtte den grænseoverskridende mekanismes effektive funktion og gennemførelse. |
2.9. |
Lighed, ikkeforskelsbehandling og tilgængelighed omtales ganske vist i præamblen, men EØSU er af den faste overbevisning, at disse aspekter bør integreres fuldt ud i hovedteksten i forordningerne om EFRU og Samhørighedsfonden for at gøre dem til obligatoriske kriterier for berettigelse til støttetildeling, og at tilgængelighed for personer med handicap skal inkorporeres i artikel 67 — om udvælgelse af operationer — i forslaget til forordning om fælles bestemmelser (5). |
2.10. |
Det er fortsat »Berlin-metoden«, der finder anvendelse på regionernes klassificering, dvs. at kravene om tematisk koncentration for den enkelte region udelukkende fastsættes på grundlag af regionens bruttonationalindkomst og befolkningstal (6). Kommissionen har ikke desto mindre besluttet at tilføje nye indikatorer for tildelingsmetoden, herunder arbejdsløshed, nettomigration og drivhusgasemissioner. Selv om denne løsning måtte være med til at sikre en mere korrekt støttefordeling på grundlag af regionernes behov, ville kravene om tematisk koncentration fortsat bygge på en klassificeringsmetode, der ikke tager hensyn til disse uligheder. |
2.10.1. |
Det betyder, at mange regioner i »gruppe 1«-medlemsstater måske nok får den »korrekte« bevilling, hvad angår uligheder, hvor der ikke kun kigges på BNI, men efterfølgende skal opfylde kravene om tematisk koncentration, hvilket kunne begrænse deres evne til at håndtere disse uligheder. Den begrundelse, der gives i konsekvensanalysen — som svar på kravet fra Udvalget for Forskriftskontrol (7) — for valget af »Berlin-metoden«, forklarer ikke, hvorfor der ikke er taget hensyn til andre relevante indikatorer. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at genoverveje denne tilgang. |
2.11. |
I henhold til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde oplever tyndt befolkede områder og isolerede områder, herunder mindre øer, særlige kommunikationsproblemer — bl.a. med hensyn til internetadgang — og transportproblemer. Derudover mangler de generelt social infrastruktur (bl.a. på sundheds- og uddannelsesområdet). I disse regioner er befolkningen spredt, og der mangler beskæftigelsesmuligheder, hvilket resulterer i en foruroligende aldringsgrad og fører til en gradvis stigning i omkostningerne ved levering af offentlige tjenester. Dette gør det vanskeligere at udvikle beskæftigelsesprogrammer og tiltrække virksomheder. |
2.11.1. |
I forslaget afsættes en del af budgettet til disse regioner og til dem, der er klassificeret som regioner i den yderste periferi. Klassificeringen placerer regionerne i den yderste periferi i »gruppe 3«, men tager ud over BNI pr. indbygger ikke hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i tyndt befolkede områder. EØSU mener, at problemerne i de tyndt befolkede områder og isolerede områder kræver en særlig tilgang med tilstrækkelig støtte og korrekte krav om tematisk koncentration, og at disse regioner derfor bør omfattes af samme anvendelsesområde for støtte, når det gælder tematisk koncentration, og de samme undtagelser som for regionerne i den yderste periferi. |
2.12. |
EØSU glæder sig over den forbedrede koordinering mellem de syv fonde med delt forvaltning — der overvejende er blevet oprettet på baggrund af forslaget til forordning om fælles bestemmelser — hvilket opfylder et væsentligt krav fra interessenternes side. For EFRU og Samhørighedsfonden spiller navnlig forbindelsen til det foreslåede reformstøtteprogram (8) en rolle, da den bidrager til at knytte programmernes gennemførelse til de henstillinger, der er blevet fremsat inden for rammerne af det europæiske semester, i det omfang de er socialt bæredygtige. Dette styrker investeringseffektiviteten. Denne kombination bør omfatte konkrete forhandlinger mellem nationale myndigheder og EU-myndigheder med aktiv deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. |
2.13. |
EØSU anerkender, at det er vigtigt at kombinere de forskellige fonds- og værktøjstyper med samhørighedspolitikkens fonde, især de finansielle instrumenter, for hermed at opfylde målsætningerne mere effektivt. Ved at mobilisere private midler sikres og mangedobles merværdien af investeringer, og der sikres en bredere fordeling af fordelene. |
2.14. |
EØSU glæder sig over den styrkede fleksibilitet, der opnås ved, som foreslået af Kommissionen, at tilpasse fondene og programmerne til uforudsete situationer, der måtte opstå. Den foreslåede forbindelse mellem de landespecifikke henstillinger, programmeringsperioden og midtvejsevalueringen er afgørende for fondenes effektivitet. Der kræves dog en høj grad af årvågenhed, hvis der for ofte opstår ændringer, idet disse kan virke forstyrrende på programmeringen. Derudover kan forslaget om først at foretage støttetildelingen i de sidste to år nemt komme til at betyde, at det bliver vanskeligt at udnytte midlerne af tidsmæssige årsager. |
2.15. |
EØSU anerkender stigningen i den foreslåede flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 sammenlignet med perioden 2014-2020, hvad angår den andel, Kommissionen foreslår at sætte af til klimamålsætninger, nemlig 30 % af EFRU's og 37 % af Samhørighedsfondens midler. Dette mål spiller en vigtig rolle, og det er af afgørende betydning, at fondene er i stand til at opfylde det. Derfor mener EØSU, at en større stigning bør indgå i overvejelserne. |
2.16. |
I sin begrundelse for de foreslåede udgifter til klimamålsætningerne henviser Kommissionen til målene for bæredygtig udvikling. EØSU mener, at Kommissionen bør overveje en bredere tilpasning af forslaget til forordning og de fem foreslåede prioriteter for programmeringen og gennemførelsen af fondene til målene for bæredygtig udvikling. Dette bør opnås ved at sikre, at forordningen også omfatter bæredygtighedsmålenes sociale og økonomiske aspekter. |
2.17. |
Kommissionen præsenterer en model for flerniveaustyring med fokus på delt forvaltning af programmerne mellem Kommissionen og medlemsstaterne, som nu får et mere direkte ansvar. Derudover er der en klarere opdeling af ansvarsområder, og de regionale og lokale myndigheders samt arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundsorganisationernes bidrag (9) er blevet øget. Der bør dog indføres stærke garantier og særlige foranstaltninger for at give arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundsorganisationerne en afgørende rolle som formidlingsorganer, så projekterne kan udvikles mere effektivt og bringes nærmere slutmodtagerne. |
2.18. |
EØSU understreger behovet for et styrket partnerskab med samt øget deltagelse og inddragelse af civilsamfundsorganisationer og andre interessenter i tilsynet med samhørighedspolitikken på EU-niveau. EØSU mener faktisk, at udvalget vil kunne afhjælpe dette problem på EU-plan på en yderst proaktiv, inkluderende og effektiv måde, og foreslår derfor, at der oprettes et samhørighedsforum for det europæiske civilsamfund, som skal overvåge samhørighedspolitikken, og som udvalget står til rådighed til at forvalte. |
2.19. |
EØSU glæder sig over, at Kommissionen har valgt at afvige fra den traditionelle tilgang til teknisk bistand ved at fjerne den prioriterede målsætning, der fandt anvendelse i forbindelse med støtteforvaltningen. Forslaget opererer i stedet med en generel fast takst på 2,5 % af hvert program, hvortil kan føjes op til 100 % af investeringen, hvilket skal dække udgifter til teknisk bistand. Andre investeringer inden for rammerne af kategorien teknisk bistand kan om nødvendigt også medfinansieres ud over de 2,5 %. EØSU hilser denne forenklede tilgang velkommen. Ud over at prioritere proportionalitetsprincippet og forbedre fleksibiliteten og partnerskabsforvaltningen har Kommissionen valgt ikke at begrænse størrelsen af de beløb, der tildeles til styrkelse af partnernes institutionelle kapacitet, herunder de organer, der repræsenterer civilsamfundet. |
2.20. |
EØSU er uenig i forslaget om at ændre N+3-reglen til N+2 og opfordrer Kommissionen til at genoverveje dette. I den forbindelse bør fleksibilitetstilgangen nærmere afstemmes efter behovene i de lande, regioner, underregioner, lokalsamfund og hos de interessenter, der har haft de største problemer med programmernes gennemførelse, og gennemførelsesproceduren bør tilpasses de enkelte medlemsstaters kapaciteter og de betingelser, der gør sig gældende for dem. Derudover betyder den genindførte N+2-regel, at programmeringen og gennemførelsen skal foregå mere effektivt, da der er afsat et år mindre til attestering af betalingerne. |
3. Særlige bemærkninger
3.1. |
EØSU mener, at de specifikke målsætninger for EFRU og Samhørighedsfonden (artikel 2) bør omfatte områder som socialøkonomien og adgangen til infrastruktur og tjenesteydelser for alle EU-borgere, og at der specifikt bør henvises til tyndt befolkede områder og øer, jf. artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. |
3.2. |
EØSU mener, at bilag I og II bør revideres i overensstemmelse hermed, således at der for ovennævnte områder fastsættes fælles output- og resultatindikatorer samt præstationsindikatorer. |
3.3. |
EØSU anerkender PO 1 og PO 2 som politiske målsætninger med en høj merværdi, men understreger, at EFRU's og Samhørighedsfondens effektivitet i behandlingen af PO 3-5 undermineres, hvis disse to områder får tilknyttet meget høje procenttal inden for alle tre regionale grupper. Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til at revurdere kravene om tematisk koncentration (artikel 3, stk. 4) for at sikre en afbalanceret indsats og en reel afhjælpning af sociale uligheder, herunder fattigdom og forskelsbehandling, hvilket er nødvendigt for at opnå inklusiv vækst. |
3.4. |
EØSU fremhæver, at byudvikling hænger tæt sammen med modernisering og fornyelse af den lokale infrastruktur og lokale tjenesteydelser, og hilser det derfor velkommen, at EFRU omfatter et europæisk initiativ for byområder, som er knyttet til den europæiske dagsorden for byer. EØSU anbefaler dog kraftigt, at Kommissionen øger den økonomiske støtte til dette initiativ og samtidig gør det tværgående, så det dækker de tre søjler i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, f.eks. med henblik på at udvikle intelligente og tilgængelige byer. |
3.5. |
EØSU glæder sig over inddragelsen af den horisontale grundforudsætning nr. 4 om nationale rammer for gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Udvalget fremsætter imidlertid følgende bemærkninger: |
3.5.1. |
Da EU er deltagerstat i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, hvorfor det er obligatorisk for EU at gennemføre konventionen, er det hensigtsmæssigt, at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap integreres i retsgrundlaget for forslaget til forordning om EFRU og Samhørighedsfonden. |
3.5.2. |
Tilgængeligheden for personer med handicap, herunder varers, tjenesters og infrastrukturers tilgængelighed, bør indgå i anvendelsesområdet for forslaget til forordning og fastsættes som obligatorisk kriterium for støtte til projekter inden for hver af de omfattede sektorer. EØSU anbefaler derfor på det kraftigste, at punkt 5 i indledningen til forslaget til forordning om EFRU og Samhørighedsfonden — »Medlemsstaterne bør også overholde forpligtelserne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og sikre tilgængelighed i overensstemmelse med artikel 9 og i overensstemmelse med Unionens lovgivning, der harmoniserer tilgængelighedskrav for produkter og tjenesteydelser« — inddrages i forordningens hovedtekst. |
3.5.3. |
EU-retten har givet anledning til en tværgående tilgang til fremme af lighed, ikkeforskelsbehandling og tilgængelighed for personer med handicap i forbindelse med programmeringen og gennemførelsen af fondene i kraft af artikel 7 i den gældende forordning om fælles bestemmelser (10) og artikel 16 i forordningen om fælles bestemmelser for 2007-2013. EØSU anbefaler derfor kraftigt, at artikel 7 i forordningen om fælles bestemmelser for 2014-2020 integreres i forslaget til den nye forordning om fælles bestemmelser. |
3.6. |
EØSU er skuffet over, at den forpligtelse inden for rammerne af EFRU, der blev lanceret i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 om at fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i nærmiljøet, ikke er blevet videreført i den foreslåede forordning. Artikel 2, litra d), i forslaget til forordning om EFRU prioriterer øget socioøkonomisk integration »gennem integrerede foranstaltninger, herunder boliger og sociale ydelser«. Der er her tale om en vigtig bestemmelse, men det er ikke sikkert, at denne særlige målsætning er nok til at sikre, at personer, navnlig de dårligst stillede, vil blive integreret i samfundet gennem målrettede investeringer i afinstitutionalisering. EFRU-investeringerne spiller en afgørende rolle for den sociale inklusion, og derfor foreslår EØSU, at det sikres, at EFRU udelukkende investerer i tjenester, der fremmer den sociale inklusion, og at anvendelsen af midler til konstruktion eller renovering af segregerede institutionelle plejefaciliteter udelukkes fra EFRU's og Samhørighedsfondens anvendelsesområde. Det er vigtigt, at både det positive incitament og den negative forpligtelse bibeholdes og styrkes i forslaget til forordning om EFRU. |
3.7. |
Det foreslås, at en tredjedel af ESF+-midlerne bør anvendes til at støtte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, men EØSU er overbevist om, at det vil være bedst at prioritere finansiering via EFRU-budgettet således, at den effektivt støtter gennemførelsen af PO 4. Derfor anbefaler EØSU på det kraftigste, at der som minimum bevilges 10 % til EFRU's PO 4 om oprettelse af det regionale initiativ for social bæredygtighed med henblik på at fremme social inklusion og tilgængelighed på en systematisk og sammenhængende måde. |
Bruxelles, den 17. oktober 2018.
Luca JAHIER
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) COM(2018) 372 final — 2018/0197 (COD), COM(2018) 372 final — BILAG I, COM(2018) 372 final — BILAG II.
(2) COM(2018) 375 final.
(3) Se EØSU's udtalelse om den flerårige finansielle ramme efter 2020 (EUT C 440 af 6.12.2018, s. 106).
(4) Se EØSU's udtalelse om den flerårige finansielle ramme efter 2020 (EUT C 440 af 6.12.2018, s. 106).
(5) Artikel 7 i forordningen om fælles bestemmelser for 2014-2020 er slettet. Kommissionen har i stedet valgt at medtage et krav til medlemsstaterne om projektudvælgelse i artikel 67 i forslaget til forordning om fælles bestemmelser for den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. Artikel 67 nævner imidlertid ikke noget om tilgængelighed.
(6) Det nye forslag om en tematisk koncentration af EFRU opdeler medlemsstaterne i tre grupper alt efter deres BNI: »gruppe 1« er stater med en BNI på 100 % af EU-gennemsnittet eller derover, »gruppe 2« er stater med en BNI på mellem 75 % og 100 %, og »gruppe 3« er stater med en BNI på under 75 % af EU-gennemsnittet og stater i den yderste periferi, når det gælder programmer inden for målet »investeringer i beskæftigelse og vækst«. I henhold til kravene om tematisk koncentration for de forskellige regionale grupper foreslås det, at medlemsstaterne i »gruppe 1« afsætter mindst 85 % af deres ressourcer til PO 1 og PO 2 og mindst 60 % til PO 1, at »gruppe 2« som minimum afsætter 45 % af budgettet til prioriteter under PO 1 og mindst 30 % til PO 2, og at »gruppe 3« afsætter mindst 35 % af deres ressourcer til PO 1 og som minimum 30 % til PO 2.
(7) SEC(2018) 268.
(8) COM(2018) 391 — 2018/0213 (COD).
(9) Dette omfatter miljøpartnere og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæggende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling, jf. artikel 6 i forslaget til forordning om fælles bestemmelser.
(10) Forordning (EU) nr. 1301/2013.