31.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 288/20

Ordfører:

Erik SVENSSON

Medordfører:

Ariane RODERT

1.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens opstarts- og opskaleringsinitiativ og de foreslåede foranstaltninger, der skal fjerne vigtige hindringer, men understreger, at ikke alle højvækstvirksomheder er højteknologiske virksomheder, og at der er behov for foranstaltninger i alle sektorer.

1.2.

EØSU mener, at en ajourført genlancering af »Small Business Act«, hvor alle initiativer samles under én dagsorden, vil være mere relevant og øge synligheden og sammenhængen.

1.3.

EØSU opfordrer til en koordineret politiktilgang til nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, der tager højde for de mange forskellige forretningsmodeller, og glæder sig over de specifikke foranstaltninger for socialøkonomiske virksomheder. Sigtet med ethvert initiativ må imidlertid være en generel forbedring af iværksættermiljøet, hvor risikotagning og eksperimenteren kan blive en del af innovationsprocessen.

1.4.

Administrative byrder og bureaukrati er fortsat en væsentlig hindring for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder. EØSU opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til fuldt ud at gennemføre og håndhæve de initiativer, der er truffet på dette område.

1.5.

EØSU understreger betydningen af strukturel inddragelse af arbejdsmarkedets parter og af håndhævelsen af EU's regler om arbejdsbetingelser, arbejdsmarkedslovgivning og kollektive overenskomster.

1.6.

EØSU glæder sig over de foreslåede foranstaltninger til fremme af innovation, men efterlyser en forenkling af regler og betingelser på baggrund af SMV'ernes og mikrovirksomhedernes begrænsede ressourcer.

1.7.

Styrkelse af partnerskaber og opbygning af ressourcefællesskaber er en vigtig faktor for succes. Kommissionen bør fremme netværkssamarbejde, herunder etablering af formidlere, facilitatorer, acceleratorer og væksthuse.

1.8.

Med henblik på at frigive nystartede virksomheders og vækstvirksomheders vækstpotentiale er det afgørende, at der udvikles skræddersyede finansieringsløsninger med adgang til både egen- og fremmedkapital, at de sikres adgang til udbud, og at skatteforholdene forbedres. EØSU har i sine udtalelser undersøgt hensigtsmæssige foranstaltninger.

1.9.

Udvikling af færdigheder er afgørende. Der skal derfor fokuseres på programmer for iværksætteruddannelse på alle niveauer og på et tidligt stadie i uddannelsessystemet. Mentorordninger, oplæring på jobbet og uformelle og ikkeformelle uddannelsesprogrammer skal desuden styrkes og fremmes.

1.10.

Der er behov for foranstaltninger, der kan mindske den store risikoaversion i EU i form af en revision af princippet om en ny chance og tilvejebringelse af støtte til udvikling af f.eks. finansiel forståelse/uddannelse.

1.11.

EØSU opfordrer Kommissionen til at samle alle nuværende og nye initiativer for at støtte socialøkonomiske virksomheder ved at offentliggøre en meddelelse med en handlingsplan for socialøkonomien. Dette er i overensstemmelse med Rådets konklusioner »Fremme af den sociale økonomi som en nøglefaktor for den økonomiske og sociale udvikling i Europa« (7. december 2015).

2.1.

Af meddelelsen om Europas kommende ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet fremgår det, at:

2.2.

Kommissionen foreslår i sin meddelelse en række foranstaltninger, der skal træffes for at reducere og/eller fjerne disse hindringer.

2.2.1.

Fjernelse af hindringer:

2.2.2.

Hjælp til etablering af forbindelser med de rigtige partnere:

2.2.3.

Adgang til finansiering:

3.1.

Denne udtalelse er et svar på Kommissionens meddelelse »Europas kommende ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet«, hvori der foreslås foranstaltninger til frigørelse af højvækstvirksomheders fulde potentiale. EØSU har imidlertid valgt at udvide udtalelsens fokus og betragte disse foranstaltninger i forhold til alle former for nystartede virksomheder, herunder potentielle nyetablering og opskaleringer.

3.2.

EØSU bifalder initiativet og bestræbelserne for at fjerne vigtige hindringer. EØSU ønsker at fremhæve det store arbejde, som det har lagt i tidligere udtalelser på området, der har haft til formål at skabe gunstige betingelser for forskellige virksomhedsformer i EU (3), og sin tidligere opfordring til flere tiltag på iværksætterdagsordenen (4).

3.3.

Eftersom opstarts- og opskaleringsinitiativet er en udvikling og uddybning af Small Business Act, er EØSU af den opfattelse, at i stedet for hele tiden at iværksætte særskilte initiativer burde man overveje, om ikke en ajourført genlancering af SBA ville være mere effektivt. EØSU bifalder og støtter dette og andre initiativer, der har som sigte at hjælpe nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, men det er vanskeligt at danne sig et overblik over hele dagsordenen, hvis de forskellige initiativer ikke samles under en fælles og omfattende politikdagsorden.

3.4.

EØSU understreger behovet for en overordnet effektiv politikpakke, der tager højde for, at der er mange forskellige slags virksomheder, og støtter derfor Kommissionens mål om at fremme en koordineret tilgang på tværs af EU's politikker.

3.5.

EØSU henleder Kommissionens opmærksomhed på en udtalelse, som EØSU er ved at udarbejde, og som indeholder en række anbefalinger, der er særdeles relevante for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder:

3.6.

I udtalelsen fra december 2016 (5) opfordrer EØSU desuden Kommissionen til at fremme højvækstvirksomheder ved at:

3.7.

Det er især vigtigt at erkende det store potentiale i eksisterende mikrovirksomheder, hvoraf mange er familievirksomheder, samt udviklingsmulighederne inden for socialøkonomiske virksomheder. Endvidere indskærper EØSU over for Kommissionen, at ikke alle højvækstvirksomheder findes i den højteknologiske sektor, og at der også skal være fokus på og støtte til sektorer som servicesektoren, modebranchen og e-handel samt andre innovative sektorer.

3.8.

EØSU opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at der i forbindelse med alle initiativer også tages højde for nye forretningsfænomener såsom deleøkonomien (6). De støder alle på nogenlunde samme yderligere hindringer, når de starter op og udvider på det indre marked.

3.9.

EØSU glæder sig over tiltaget om at indføre en fælles digital portal, som skal forbedre adgangen til oplysninger, men mener, at værktøjet vil have en begrænset virkning med hensyn til at reducere besværlige regler og bestemmelser. EØSU foreslår desuden, at den fælles digitale portal også omfatter en internetportal om forskning og udvikling. Strukturelt samarbejde med formidlingsorganisationer er en yderst effektiv metode til at forbedre den information, der er til rådighed for nystartede virksomheder.

3.10.

Kommissionen arbejder på at fjerne nogle af de mest presserende hindringer, navnlig de lovgivningsmæssige, skattemæssige og administrative byrder. EØSU ønsker at understrege, at SMV'er, herunder mikrovirksomheder, familievirksomheder og socialøkonomiske virksomheder, ofte har få eller ingen kompetencer til selv at håndtere de meget komplekse og bureaukratiske bestemmelser og administrative byrder, og at forenkling derfor er helt afgørende.

3.11.

EØSU støtter de foreslåede peer reviews om at dele god praksis og kortlægge forskelle mellem medlemsstaterne for at opnå mere ensartede initiativer. Hvis de skal have nogen effekt, skal resultaterne af peer reviews være gennemsigtige og formidles til interessenterne.

3.12.

EØSU støtter også Kommissionens beslutning om at udvide Enterprise Europe-netværkets (EEN) rådgivningstjeneste med dedikerede rådgivere, som kan rådgive nystartede virksomheder og vækstvirksomheder om nationale og europæiske regler, finansieringsmuligheder, partnerskaber og adgang til grænseoverskridende offentlige udbud. Også her ønsker EØSU at understrege betydningen af og fordelene ved et mere strukturelt samarbejde med formidlingsorganer og involverede organisationer, herunder i socialøkonomien.

3.13.

EØSU støtter Kommissionens planer om at medtage nystartede virksomheder og vækstvirksomheder i internationale handelsaftaler, da et stadig større antal nystartede virksomheder og vækstvirksomheder hurtigt skal nå ud på det globale marked (ofte inden for et meget begrænset segment).

3.14.

EØSU anerkender og støtter Kommissionens indsats, der kommer til udtryk i dette initiativ, for at håndhæve EU's regler om arbejdsbetingelser, arbejdsmarkedslovgivning og kollektive overenskomster og stile efter jobs af høj kvalitet.

3.15.

EØSU ønsker at kommentere følgende formulering i Kommissionens meddelelse: »herunder mere fleksible og moderne arbejdsordninger«. Dette udsagn kan give anledning til misforståelser og eventuelt misbrug.

3.16.

Strukturel inddragelse af arbejdsmarkedets parter er helt afgørende og bør opmuntres for at garantere fri konkurrence mellem virksomheder og afværge risikoen for social dumping som fremhævet af EØSU i flere udtalelser (7).

3.17.

EØSU ønsker fokus på den nuværende geoblokeringsproces (8). Dette kan være en ny stor hindring for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, der ikke har kapacitet til på én gang at gå ind i flere lande med forskellige sprog. Det er vigtigt at gøre det klart, at der er forskel på aktivt og passivt salg. Der er kun krav om at overholde national lovgivning i de lande, som salg aktivt rettes mod.

3.18.

EØSU støtter forslaget om at forbedre SMV'ernes, navnlig vækstvirksomhedernes, adgang til Horisont 2020-programmerne. Det europæiske innovationsråd og Innovation Radar kan være effektive instrumenter, forudsat de ikke medfører for store byrder, og kan rent faktisk nå de mål, der er fastsat for SMV'er. EØSU anbefaler desuden, at disse initiativer især rettes mod social innovation, der ofte er drivkraften bag nye forretningsmodeller.

3.19.

EØSU glæder sig også over den specifikke omtale af foranstaltninger, der skal sætte gang i og skabe vækst i den sociale økonomi og de sociale virksomheder; et område, hvor EØSU har en særlig ekspertise og har udfærdiget flere udtalelser (9).

3.20.

EØSU er tilfreds med, at Kommissionen erkender, at det for SMV'er er meget vanskeligt at forsvare deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Omkostningerne er særdeles høje for en lille virksomhed, og omkostningerne ved efterlevelse af reglerne er lige så høje, hvilket betyder, at næsten ingen nystartede virksomheder eller vækstvirksomheder har råd til det. EØSU opfordrer Kommissionen til at finde en brugbar løsning på denne situation.

4.1.1.

Et generelt positivt iværksættermiljø er en forudsætning for vækst og innovation. Det er EØSU's opfattelse, at dette initiativ fra Kommissionen kun vil blive en succes, hvis målet er en generel forbedring af iværksættermiljøet, der åbner mulighed for, at risikotagning og eksperimenteren kan blive en del af innovationsprocessen.

4.1.2.

EØSU er enig med Kommissionen i, at det er særdeles vigtigt for nystartede virksomheder og især vækstvirksomheder at etablere forbindelse med de rigtige partnere. Da det europæiske marked generelt har en mere konventionel tilgang til risikotagning og også er overvejende nationalt, er der behov for en indsats på to hovedområder:

4.1.3.

EØSU støtter Kommissionens plan om at styrke det nuværende Start-up Europe-initiativ og koordinere EU-indsatsen for at forbinde klynger og økosystemer på tværs af Europa.

4.1.4.

EØSU støtter, at Kommissionen fremhæver, at etableringen af fællesskaber med partnerskaber og skræddersyede økosystemer som afgørende faktorer for, at nystartede virksomheder og vækstvirksomheder får succes. I denne forbindelse glæder EØSU sig over, at Kommissionen har særlig fokus på virksomheder i den sociale økonomi, og at den anerkender disse virksomheders særlige kendetegn og bidrag til de europæiske samfund. EØSU opfordrer derfor endnu en gang (10) Kommissionen til med henblik på at forbedre synligheden og den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige initiativer at samle alle eksisterende og nye initiativer i en sammenhængende EU-handlingsplan for den sociale økonomi.

4.2.1.

EØSU udtrykker sin store støtte til Kommissionens planer om at forbedre nystartede virksomheders og vækstvirksomheders muligheder for at deltage i offentlige udbud. Ud over de foreslåede tiltag opfordrer EØSU Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af udbudsdirektivet i medlemsstaterne. Dette er vigtigt for at sikre, at medlemsstaterne fuldt ud udnytter de bestemmelser, der kan forbedre mulighederne for, at SMV'er, herunder socialøkonomiske virksomheder, kan deltage i offentlige udbud. EØSU henviser til sin tidligere udtalelse om offentlige indkøb (11).

4.2.2.

EØSU glæder sig over, at meddelelsen har særlig fokus på indkøb af innovation og innovationspartnerskabet. Imidlertid er der på dette område behov for et forenklet regelsæt. Indkøb af innovation, som beskrevet i direktivet, synes bedst egnet til større virksomheder. Deltagelse i innovationspartnerskaber kræver, at en separat enhed specifikt udpeges, hvilket forhindrer nystartede virksomheder og vækstvirksomheder i at komme i betragtning, da nystartede virksomheder normalt ikke har en afdeling specifikt dedikeret til dette.

4.2.3.

EØSU ønsker at fremhæve, at indførelsen af Kommissionens redskab (egenerklæring ved hjælp af det fælles europæiske udbudsdokument), der har til formål at hjælpe SMV'er med at deltage i offentlige udbud, i mange tilfælde har haft den modsatte virkning, og at det opfattes som en hindring for at deltage i udbud. Nystartede virksomheder og vækstvirksomheder har problemer med at indhente alle de nødvendige oplysninger og de påkrævede blanketter. Derfor er der behov for støtte, og den bør fremmes af formidlingsorganisationer (SMV-organisationer og andre tilsvarende organisationer).

4.3.1.

EØSU er enig i, at den nye dagsorden for færdigheder i Europa med det dobbelte fokus på kvalitet og færdigheder, der er relevante for arbejdsmarkedet, løser nogle af de vigtigste udfordringer. Initiativerne vil dog kun blive en succes, hvis de når ud til de vigtigste målgrupper, og gennemførelse, overvågning og opfølgning er forudsætninger for, at de bliver effektive.

4.3.2.

EØSU fremhæver, at den nye dagsorden for færdigheder i Europa og især det kommende initiativ om en koalition for digitale færdigheder og job bliver særdeles vigtige og kan blive et vigtigt grundlag for fremtiden.

4.3.3.

Socialøkonomiske virksomheder udvikler svar på nye sociale behov eller behov, som der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for. De er pionerer på området social innovation. Ud over initiativer om digitale færdigheder har socialøkonomiske (og andre) iværksættere derfor givet udtryk for et behov for tiltag inden for andre kompetenceområder, såsom virksomhedsudvikling og investeringsparathed. Disse kompetencer er lige så vigtige for at sikre en vellykket opstart.

4.3.4.

EØSU opfordrer Kommissionen til at opmuntre og bistå medlemsstaterne med at oprette uddannelsesordninger for iværksættere og til at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstater og interessenter. Den slags programmer bør indføres tidligt i uddannelsessystemet, da dette har vist sig mest effektivt.

4.3.5.

Væksthuse og kvikskranketjenester (såsom udviklings-, mentor- og økonomisk bistand) er desuden ofte særdeles vigtige i de første faser og i vækstfaserne. Kommissionen bør fremme og dele bedste praksis på dette område.

4.4.1.

EØSU deler Kommissionens bekymring om, at beskatning kan udgøre en væsentlig hindring for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder. Nogle af de vigtigste forhold, der skal ses på, er de høje omkostninger ved efterlevelse af reglerne, især de regler, der skyldes forskellige nationale skatteordninger.

4.4.2.

EØSU opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af ikke at fastlægge en beløbs- og tidsgrænse for fremførsel af tab, der påløber, når virksomheder starter op og opskalerer.

4.4.3.

EØSU bifalder tillige muligheden for, at SMV'er kan vælge at deltage i ordningen om et fælles konsolideret skattegrundlag som skitseret i Kommissionens meddelelse.

4.4.4.

Forbrugsbeskatning inden for momssystemet er desuden meget indviklet for SMV'er. Derudover er det en yderligere belastning for nystartede virksomheder at skulle finde den gældende momssats for hver enkelt vare eller tjenesteydelse i medlemsstaterne, hvilket medfører høje omkostninger, der i sidste ende lægger en dæmper på den grænseoverskridende handel. EØSU støtter derfor Kommissionens planer om at oprette et fælles momsområde og momsforenklingspakken for SMV'er, herunder nystartede virksomheder, der skal fjerne en alvorlig hindring for mikrovirksomheder.

4.4.5.

Beskatning af enkeltpersoners investeringsindtægter har i mange medlemsstater en afskrækkende virkning på investeringer i nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, navnlig hvis andre investeringsmuligheder pålægges en lavere skat eller slet ikke beskattes. I denne forbindelse kan det være nødvendigt at være særlig opmærksom på beskatning af aktieoptioner. EØSU støtter derfor, at Kommissionen fortsætter overvågningen af medlemsstaternes skatteordninger/-incitamenter for investering i nystartede virksomheder/vækstvirksomheder.

4.4.6.

Socialøkonomiske virksomheder bør kunne nyde godt af en skatteordning, som giver dem mulighed for at udfolde deres fulde økonomiske potentiale under hensyntagen til deres sociale og miljømæssige formål og med respekt for principperne om fri konkurrence på lige vilkår. Forskellige tiltag kan overvejes, herunder:

4.5.1.

Nystartede virksomheder og vækstvirksomheder er afhængige af adgang til egen- og fremmedkapital. EØSU har i tidligere udtalelser (12) påpeget, at adgangen til venturekapital er betydeligt mere begrænset i EU end i USA, og at det primært skyldes, at EU's venturekapitalindustri er meget fragmenteret (koncentreret i bestemte medlemsstater). EØSU anerkender, at Kommissionen tager fat på dette problem ved at oprette den paneuropæiske venturekapitalfond, og opfordrer Kommissionen til at være lydhør over for EØSU's forslag (13) og til nøje at overvåge anvendelsen af fonden og dens virkninger.

4.5.2.

I samme udtalelse gjorde vi opmærksom på den utilstrækkelige inddragelse af private investorer og anbefalede incitamenter for offentlig-private partnerskaber, hvor asymmetriske fonde kan overvejes (de eksisterer allerede i Finland, Det Forenede Kongerige, Grækenland og Nederlandene). EØSU glæder sig nu over en lignende løsning, hvor privatejede investeringsfonde kan indhente offentlige garantier for investeringer i nystartede virksomheder og vækstvirksomheder.

4.5.3.

EØSU bifalder desuden forslaget om at hæve budgettet for EFSI og COSME, så der stilles yderligere midler til rådighed for en effektiv politik for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, hvor der tillige tages højde for deres mangfoldighed.

4.5.4.

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at de fleste nystartede virksomheder finansieres med banklån, der er bundet til personlige og familiemæssige garantier. Banklån er en realitet, men som et finansieringsredskab er adgang til egenkapital tillige nødvendig, men ikke tilstrækkeligt udviklet i Europa på grund af strenge skatteordninger, fraværet af en egenkapitalkultur, ringe finansiel forståelse og fragmenterede insolvensordninger.

4.5.5.

EØSU tilskynder EU's medlemsstater til med støtte fra Kommissionen at søge efter alternative virksomhedsformer og fremme disse, f.eks. det »Simple Joint Stock Company« med stort innovationspotentiale for vækst, der hyppigt anvendes til opstart af virksomheder (Frankrig og Slovakiet).

4.5.6.

EØSU opfordrer tillige medlemsstaterne til med støtte fra Kommissionen at forenkle og harmonisere konkurslovgivningen, herunder gennemførelse af »princippet om en ny chance«, som EØSU foreslog i sin udtalelse om virksomheders insolvens (14).

4.5.7.

Under insolvensbehandlingen og i henhold til insolvenslovgivningen består udfordringen i en rigtig værdiansættelse af aktiverne i nystartede virksomheder, der må lukke ned. I mange tilfælde er det vigtigste aktiv knowhow snarere end anlægsaktiver, som EØSU tidligere har påpeget (15).

4.5.8.

I tidligere udtalelser har EØSU tilbundsgående behandlet det finansielle økosystem (16), som de socialøkonomiske virksomheder har brug for. Ligesom andre nystartede virksomheder har disse virksomheder brug for løsninger med blandet kapital, der indeholder et garantielement, samt for innovative instrumenter til finansiering i den efterfølgende fase og finansiel uddannelse, herunder investeringsparathed. Et særligt aspekt ved investeringer i og finansiering af socialøkonomiske virksomheder er, at investeringsafkastet også omfatter de sociale virkninger. Kommissionen bør derfor støtte medlemsstaterne i satsninger af denne type.

5.1.

EØSU glæder sig over, at meddelelsen især fremhæver den særlige indsats til fordel for socialøkonomiske virksomheder, og at den kommer ind på yderligere foranstaltninger rettet mod nye virksomhedsmodeller.

5.2.

I denne forbindelse er det særdeles vigtigt at nævne koblingen mellem social innovation og nystartede socialøkonomiske virksomheder samt nye virksomhedsmodeller, som EØSU tidligere har behandlet (17). Det er afgørende at forstå, at social innovation tager udgangspunkt i en anden innovationsproces, der er baseret på specifikke kriterier og principper. Alle tiltag, der skal støtte nystartede socialøkonomiske virksomheder og nye virksomhedsmodeller, skal derfor anerkende de vigtigste underliggende værdier såsom målinger af den sociale og miljømæssige indvirkning, fælles værdier og open source-aspekter, der er forbundet med social innovation (18). Først herefter kan socialøkonomiske virksomheder og disse nye former for socialt iværksætteri udnytte støtteforanstaltninger, blive bæredygtige og opskalere med succes.

5.3.

Det er også vigtigt at forstå, hvordan og om de socialøkonomiske virksomheder og disse nye virksomhedsformer opskalerer (i stedet for selv at opskalere kan de vælge at dele en god idé). Som EØSU tidligere har understreget, er det vigtigt fuldstændigt at integrere logikken bag disse forskellige forretningsmodeller i alle opstarts- og opskaleringsinitiativer og at tilrettelægge støtteinstrumenterne hensigtsmæssigt. Støttemekanismerne er ofte baseret på den traditionelle virksomhedsmodel, som i dag er den gængse, snarere end på disse socialøkonomiske eller andre nye forretningsmodeller.

6.1.

EØSU har igen og igen understreget behovet for at synliggøre, styrke og fremme anerkendelsen af forskellige virksomhedsformer. Dette omfatter bedre indsamling af statistik om og forskning i forskellige virksomhedsmodeller og den særlige logik, der kendetegner EU i dag.

6.2.

En database over god praksis vedrørende foranstaltninger til at fremme de mange forskellige nystartede virksomheder og vækstvirksomheder kunne være nyttig. Kommissionen har gode forudsætninger for at kunne formidle denne udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne.

6.3.

De socialøkonomiske virksomheders værdier, principper og eksistensgrundlag bør udbredes, da de kan være en inspirationskilde for andre iværksættere. Erfaringerne og metoderne fra denne sektor kan nemt overføres til andre virksomhedsmodeller. Det kan bl.a. være principperne om partnerskab og tilhørsforhold baseret på samskabelse på tværs af sektorer og interessenter, licensaftaler, kapacitetsopbygning, piggybacking, der giver mulighed for at udnytte andre virksomheders størrelse, åbne kilder for hurtigt at udbrede løsninger, intelligente netværk, der bygger på delte og fælles værdier, og fastsættelse af nye standarder såsom bevægelser, der har til formål at ændre politikker. Et eksempel på sidstnævnte er, at social innovation som regel fører til innovation inden for socialpolitikken. På samme måde kan traditionelle virksomheder inspirere socialøkonomiske virksomheder, for eksempel inden for markedsføring, salg og virksomhedsledelse, og derved igen demonstrere værdien ved udveksling af bedste praksis.

6.4.

EØSU er som repræsentant for det europæiske civilsamfund godt placeret til aktivt at tage del i at fremme og styrke udviklingen af iværksætterkulturen i EU til gavn for beskæftigelsen, den sociale velfærd og væksten. Vi stiller derfor vores kapacitet og evner til rådighed for Kommissionen til udvikling af flere initiativer for SMV'er, herunder socialøkonomiske virksomheder.