52016PC0235

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.4.2016

COM(2016) 235 final

2016/0124(NLE)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om gennemførelse af den aftale, der er indgået af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU (Europêche) af 21. maj 2012 som ændret den 8. maj 2013, vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren

(EØS-relevant tekst)

{SWD(2016) 143 final}
{SWD(2016) 144 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I 2002 indledte ILO drøftelser på internationalt plan om et fuldstændigt og ajourført sæt internationale standarder for fiskerisektoren med henblik på at sikre ordentlig beskyttelse af fiskere på internationalt plan. Det mundede ud i vedtagelsen af 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren 1 . Hidtil er Frankrig det eneste EU-land, der har ratificeret denne konvention 2 .

I 2007 gennemførte Kommissionen den første fase af høringer af EU-arbejdsmarkedets parter i henhold til artikel 154 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og sidstnævnte blev opfordret til at undersøge mulighederne for et fælles initiativ med henblik på at fremme anvendelsen i EU af bestemmelserne i ILO's forholdsvis nye 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren 3 . Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale Organisationer for fiskeriorganisationer i EU ("Europêche") indledte forhandlinger i 2009. Der blev indgået en aftale den 21. maj 2012, som efterfølgende blev ændret den 8. maj 2013. Den 10. maj 2013 anmodede EU-arbejdsmarkedets parter Kommissionen om at gennemføre deres aftale ved en rådsafgørelse i overensstemmelse med artikel 155, stk. 2, i TEUF.

Formålet med dette forslag er at iværksætte den aftale om gennemførelsen af Den Internationale arbejdsorganisations (ILO's) 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, mellem Cogeca, ETF og Europêche.

Med dette forslag ønsker Kommissionen at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for fiskere, der arbejder på fartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag, ved at fastlægge en konsolideret lovramme, som skal regulere arbejdsvilkårene for havfiskerisektoren.

• Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette initiativ indgår i Kommissionens prioriterede område for et stærkere og mere retfærdigt indre marked, navnlig for så vidt angår den sociale dimension. Det er i tråd med Kommissionens arbejde med at etablere et retfærdigt og ægte transeuropæisk arbejdsmarked, som giver arbejdstagere tilstrækkelig beskyttelse og bæredygtige job 4 . Det omfatter beskyttelse af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstid, social beskyttelse samt rettigheder i forbindelse med ansættelseskontrakten.

Der er fastlagt EU-retlige bestemmelser, der er relevante for fiskernes leve- og arbejdsvilkår, i en række retsakter, navnlig EU's direktiver på det arbejdsretlige område og i EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. På de områder, der ikke er dækket af EU-lovgivningen, f.eks. retten til lægebehandling på land, retten til hjemsendelse og den lægeerklæring, der attesterer fiskerens egnethed til at udføre arbejdet, har EU-medlemsstaterne indført meget forskellige standarder.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Den efterfølgende evaluering af EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen er endnu ikke afsluttet, og en række centrale spørgsmål i forbindelse med revisionen af EU's lovgivning er endnu ikke blevet fastlagt, nærmere bestemt med hensyn til den nye struktur for og det præcise indhold af bestemmelserne i de fremtidige lovgivningsmæssige rammer for EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Under det forberedende arbejde har de interesserede parter fremhævet behovet for at tilpasse de nuværende bestemmelser vedrørende EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for hav- og fiskerisektoren med de seneste ILO-konventioner, såsom ILO's 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren. Det siger sig selv, at aftalen supplerer den gældende EU-lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og bringer den i overensstemmelse med konventionen. Den kommende revision af EU's rammelovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen skal tage hensyn til aftalen.

EU bidrager også til at forbedre fiskernes leve- og arbejdsvilkår gennem den fælles fiskeripolitik 5 , som har til formål at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteter bidrager til langsigtet miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Faktisk kommer sunde fiskebestande fiskerne til gode. Bæredygtig forvaltning af ressourcerne øger EU's konkurrenceevne inden for fiskerisektoren og skaber nye arbejdspladser.

Den fælles fiskeripolitiks mål fremmes internationalt ved at sikre, at EU-fiskeri uden for Unionens farvande er baseret på de samme principper og standarder som dem, der gælder efter EU-retten, og ved at fremme lige vilkår for operatører fra EU og fra tredjelande. I den forbindelse bør EU bestræbe sig på at lede processen med at styrke regionale og internationale organisationers effektivitet, med henblik på at de bliver bedre i stand til at bevare og forvalte levende marine ressourcer inden for deres ansvarsområde, herunder bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) 6 .

Dårlige sikkerheds- og sundhedsforhold og dårlige arbejdsforhold er både en drivkraft for IUU-fiskeri og en af konsekvenserne heraf. På den ene side kan operatørerne vælge at udøve IUU-fiskeri på grund af de lavere omkostninger ved begrænset kontrol med sundhed, sikkerhed og anden efterprøvning af arbejdsforholdene. På den anden side er de arbejdstagere på fartøjer, der udøver IUU-fiskeri, sårbare over for udnyttelse, da der ikke findes et middel til at sikre anstændige arbejdsforhold om bord på et fartøj, der er involveret i ulovlige aktiviteter. En forbedring af den sociale situation for fiskerne forventes at mindske risikoen for misbrug og øge omkostningerne ved at være involveret i IUU-fiskeri, hvilket vil gøre det til en mindre tiltrækkende mulighed. En nøje gennemførelse af ILO's konventioner på verdensplan vil derfor have en positiv indvirkning på både fiskernes arbejdsforhold og på forekomsten af IUU-fiskeri. Ved at indarbejde aftalen mellem arbejdsmarkedets parter om ILO's konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren i EU-lovgivningen vil EU være bedre rustet til at fremme aftalens gennemførelse i partnerlandene i hele verden.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Det er fastsat i artikel 155, stk. 2, i TEUF at "iværksættelsen af aftaler, der indgås på EU-plan, finder sted enten efter de fremgangsmåder og den praksis, arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne normalt anvender, eller i spørgsmål under artikel 153 efter fælles anmodning fra de underskrivende parter ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen. Europa-Parlamentet underrettes".

Formålet med den aftale, der er indgået af Cogeca, EFT og Europêche, er i overensstemmelse med artikel 153, stk. 1, litra a) og b), i TEUF at forbedre arbejds- og levevilkårene for arbejdstagere om bord på havgående fiskerfartøjer under hensyntagen til minimumskravene til arbejde om bord, arbejdsforhold, indkvartering og fødevarer samt beskyttelse af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Artikel 155, stk. 2, er derfor et korrekt retsgrundlag for Kommissionens forslag.

•Nærhedsprincippet

Behovet for EU-tiltag begrundes i den omstændighed, at havfiskeri er en tværnational sektor, der opererer på verdensplan. Fiskerfartøjer sejler under forskellige EU-flag, men opererer også uden for territorialfarvandet i den pågældende EU-medlemsstat, i farvande, der er under de øvrige medlemsstaters jurisdiktion, og i internationale farvande. EU's højsøflåde opererer i internationalt farvand (åbent hav) og gennem bilaterale aftaler med lande uden for EU.

Til trods for Rådets afgørelse om at bemyndige EU-medlemsstaterne til at ratificere ILO-konvention nr. C 188 7 , har ratifikationsprocessen været meget langsom. En ratificering af kun nogle af EU's medlemsstater ville ikke sikre et tilsvarende niveau af ordentlige leve- og arbejdsvilkår i EU for fiskere og lige vilkår for så vidt angår konkurrenceevne mellem EU's medlemsstater. Det ville føre til den fortsatte anvendelse af forskellige standarder, navnlig om spørgsmål, som endnu ikke er medtaget i EU-lovgivningen, såsom lægeerklæringer for fiskere, retten til hjemsendelse og lægebehandling på land. Der ville fortsat være forskellige arbejdsforhold for fiskere i EU. Det ville desuden medføre forskellige konkurrencemæssige stillinger mellem de medlemsstater, der har ratificeret konventionen, og dem, der ikke har. Direktivforslaget bygger på eksisterende internationale standarder og EU-standarder under hensyntagen til det specifikke arbejdsmiljø i sektoren. Det sikrer et tilsvarende niveau af ordentlige leve- og arbejdsvilkår og lige vilkår for så vidt angår konkurrenceevne mellem EU's medlemsstater ved at sikre den samtidige ikrafttrædelse og en ensartet gennemførelse i alle EU-medlemsstaterne af standarderne i ILO's 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, som det henviser til. Det tilpasser fiskernes situation til situationen for andre maritime erhverv 8 .

•Proportionalitetsprincippet

Det foreslåede direktiv opfylder proportionalitetskravet, da det er et skridt fremad for at nå de mål, der er fastlagt med henblik på at forbedre arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår samt sikre en sammenhængende retlig ramme, der fastlægger minimumsstandarder. Det er udelukkende begrænset til gennemførelsen i EU-retten af opdaterede normer som fastsat i ILO's 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren. Tiltaget er baseret på en aftale, der er indgået mellem arbejdsgivernes og arbejdstagernes repræsentanter i sektoren.

Det giver EU-medlemsstaterne mulighed for at fastholde eller fastsætte gunstigere standarder for arbejdstagerne og fleksibilitet for at tage hensyn til særlige træk ved deres nationale situation. Som følge heraf giver forslaget plads til fleksibilitet, for så vidt angår valget af konkrete gennemførelsesforanstaltninger.

•Valg af retsakt

Det valgte reguleringsmiddel er et direktiv. Begrebet "afgørelse" i artikel 155, stk. 2, i TEUF er anvendt i sin generelle betydning for at muliggøre, at det retlige instrument kan vælges i overensstemmelse med artikel 288 i TEUF. Det er op til Kommissionen at foreslå den mest passende af de tre bindende retsakter, der er omhandlet i denne artikel (forordning, direktiv eller afgørelse).

I artikel 296 i TEUF hedder det: "Når det ikke er fastsat i traktaterne, hvilken type retsakt der skal vedtages, tager institutionerne i hvert enkelt tilfælde stilling hertil under overholdelse af gældende procedurer og proportionalitetsprincippet."

I dette tilfælde er det i betragtning af arten og indholdet af arbejdsmarkedets parters aftale klart, at den bedst vil kunne anvendes gennem bestemmelser, der skal gennemføres i medlemsstaternes nationale lovgivning af medlemsstaterne og/eller af arbejdsmarkedets parter. Den mest hensigtsmæssige retsakt i dette tilfælde er derfor et rådsdirektiv. Kommissionen finder ligeledes, at aftalen ikke bør indarbejdes i direktivet, men knyttes som bilag hertil.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høring af interesserede parter

Det fastlægges i artikel 155, stk. 1, i TEUF, at arbejdsmarkedets parter på EU-plan kan indgå overenskomstmæssige forbindelser, herunder aftaler, hvis de vil. Der er ikke noget krav i TEUF om, at andre parter skal høres forinden. I betragtning af processens gennemsigtighed og den rolle, som arbejdsmarkedets parter er tiltænkt i henhold til artikel 155 i TEUF, er der ikke gennemført en yderligere offentlig høring 9 .

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Der blev iværksat en ekstern undersøgelse for at støtte vurderingen af omkostninger og fordele ved aftalen 10 . Konsulenterne udpegede relevante myndigheder og arbejdsmarkedsparter i samtlige medlemsstater og anmodede om oplysninger om national lovgivning vedrørende leve- og arbejdsvilkår inden for havfiskerisektoren og de potentielle konsekvenser, som disse forventede af aftalens gennemførelse.

•Forholdsmæssig konsekvensanalyse

Ifølge retningslinjerne for bedre regulering 11 og for at kommissærkollegiet kan træffe en informeret afgørelse har Kommissionens tjenestegrene udarbejdet en forholdsmæssig konsekvensanalyse, som også omfatter en vurdering af underskrivernes repræsentativitet og lovligheden af aftalens bestemmelser i forhold til EU's retlige rammer.

EU-arbejdsmarkedets parters repræsentativitet

Ved vurderingen af en anmodning fra EU-arbejdsmarkedets parter om iværksættelse af deres aftale i EU-retten i henhold til artikel 155 i TEUF, undersøger Kommissionen arbejdsmarkedets parters repræsentativitet og mandat for det område, der er omfattet af aftalen. Dette sikrer, at anmodningen er i tråd med bestemmelserne i TEUF, og at aftalen kan regne med bred opbakning blandt de faktisk berørte.

I overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens afgørelse 98/500/EF af 20. maj 1998 skal arbejdsmarkedets parter på europæisk plan opfylde følgende kriterier: "a) de har tilknytning til specifikke sektorer eller kategorier og er organiseret på europæisk plan

b) de består af organisationer, som selv er en integrerende og anerkendt del af medlemsstaternes arbejdsgiver- og arbejdstagerstrukturer, har beføjelse til at forhandle om aftaler og er repræsentative for flere medlemsstater, og

c) de har egnede strukturer til at sikre deres effektive deltagelse i (sektor)dialogudvalgenes arbejde."

Disse betingelser skal være opfyldt på tidspunktet for aftalens undertegnelse. På tidspunktet for undertegnelsen af aftalen var Kroatien endnu ikke medlem af EU. Med henblik på at vurdere repræsentativiteten for EU-arbejdsmarkedets parter gennemførte Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) en undersøgelse i 2012.

Aftalen vedrører arbejdsforholdene i havfiskerisektoren, som svarer til sektorafgrænsningerne i sektordialogudvalget inden for havfiskerisektoren. Derfor er der tale om ækvivalens mellem udvalgets dækning og aftalen. De arbejdsmarkedsparter, som deltager i udvalget, er Europêche og Cogeca for arbejdsgivernes side og ETF for arbejdstagernes side.

For Europêche udpeger Eurofounds undersøgelse om repræsentativitet fra 2012 medlemmer i 11 EU-medlemsstater 12 . To arbejdsgiverorganisationer har observatørstatus (LV og LT).

Cogeca repræsenterer generelle interesser og særinteresser inden for europæisk landbrug, skovbrug, fiskeri og agroindustrielle kooperativer. Det har medlemmer inden for havfiskerisektoren i 11 medlemsstater 13 . I betragtning af at både Cogeca og Europêche er medlemmer, betyder det, at på arbejdsgiversiden er i alt 16 medlemsstater repræsenteret i udvalget.

På arbejdstagersiden har EFT medlemmer inden for havfiskerisektoren i 11 medlemsstater 14 . Det betyder, at fiskere i 11 medlemsstater 15 ikke er repræsenteret. Ifølge beskæftigelsestallene for sektoren er antallet af ansatte for de fleste landes vedkommende på ca. 1 000 arbejdstagere (i de fleste af disse medlemsstater er beskæftigelsen væsentligt lavere). Irland, Grækenland, Rumænien og Sverige har mere end 1 000 fiskere, men en stor del af dem er selvstændige.

Konklusionen er, at der ikke findes medlemsstater, med undtagelse af Portugal og Rumænien, hvor aktive arbejdsgiverorganisationer inden for havfiskerisektoren ikke er repræsenteret på europæisk plan, når man tager i betragtning, at sektoren er forholdsvis lille i Rumænien. De otte medlemsstater, som tegner sig for 84 % af den samlede beskæftigelse og for 87 % målt i fuldtidsækvivalenter, er repræsenteret i EU's udvalg for den sociale dialog. Konklusionen er således, at de arbejdsmarkedsparter, der har underskrevet aftalen, er repræsentative for sektoren og derfor kan anmode Kommissionen om at foretage en gennemførelse i henhold til artikel 155 i TEUF.

Lovligheden af aftalens bestemmelser

Kommissionen har undersøgt aftalens lovlighed. Den har nøje gennemgået alle bestemmelser og har ikke fundet nogen, der er i strid med EU-lovgivningen. De forpligtelser, som medlemsstaterne vil blive pålagt, udspringer ikke direkte af aftalen mellem arbejdsmarkedets parter. Derimod udspringer de af dens gennemførelse ved en afgørelse truffet af Rådet, dvs. i form af et direktiv. Aftalens anvendelsesområde og indhold falder inden for de områder, der er nævnt i artikel 153, stk. 1, i TEUF. Udvidelsen af visse bestemmelser i aftalen til at omfatte selvstændige erhvervsdrivende er ikke i strid med artikel 153, stk. 1, litra a), da det ultimative mål og betingelsen for at udvide bestemmelserne til at omfatte selvstændige erhvervsdrivende er at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed om bord på samme fartøj. Denne udvidelse findes allerede i den gældende EU-ret om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der finder anvendelse på denne sektor. Artikel 3, stk. 3, i aftalen indeholder en bestemmelse om garanti mod forringelser, hvilket sikrer arbejdstagernes eksisterende beskyttelsesniveau. Ifølge artikel 4 i aftalen berører den i intet tilfælde love, kendelser, sædvane eller aftaler mellem ejerne af fiskerfartøjer og fiskere, som sikrer gunstigere vilkår over for fiskere end dem, der er fastsat i denne aftale.

Politiske løsningsmuligheder og vurdering af omkostninger og fordele

Kommissionen kan kun acceptere eller afvise de undertegnende parters anmodning om at iværksætte aftalen ved en lovgivningsmæssig retsakt. Den kan ikke ændre aftalens tekst. Den kan ikke anmode arbejdsmarkedets parter på EU-plan om at iværksætte deres aftale autonomt, da dette er arbejdsmarkedets parters beføjelse i henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF.

Derfor kan Kommissionen kun overveje en politisk løsningsmulighed. Den forholdsmæssige konsekvensanalyse, der ledsager forslaget, vurderede denne politiske løsningsmulighed (dvs. de foranstaltninger, der er fastsat i aftalen, og sammenlignede den med udgangssituationen (dvs. løsningsmuligheden "ingen yderligere EU-tiltag").

Resultaterne af analysen viser, at der ikke forventes nogen væsentlig stigning i omkostningerne. Omkostningerne varierer for hver medlemsstat, afhængig af i hvilket omfang deres nationale lovgivning allerede er i overensstemmelse med aftalen. Nogle omkostninger optræder kun én gang (f.eks. omkostninger i forbindelse med aftalens gennemførelse i national lovgivning), og nogle omkostninger vil være tilbagevendende (f.eks. omkostninger ved de lægeerklæringer, som skal fornyes regelmæssigt, og ved hjemsendelse osv.).

For de medlemsstater, der allerede opfylder de fleste af aftalens bestemmelser, vil omkostningerne være begrænset. For medlemsstater, der vil skulle ændre visse dele af deres nationale lovgivning om f.eks. lægeerklæringer, ret til hjemsendelse og risikovurdering, står omkostningerne pr. arbejdstager eller pr. virksomhed i et rimeligt forhold til det mål, der skal nås. De samlede omkostninger ved hjemsendelse, lægeerklæringer samt risikovurderinger anslås til mellem 1,3 mio. EUR og 8 mio. EUR. Under hensyntagen til sektorens årlige omsætning på 6,9 mia. EUR vil omkostningerne udgøre højst 0,11 % af sektorens samlede omsætning.

Aftalen vil forbedre leve- og arbejdsvilkårene inden for havfiskerisektoren vedrørende arbejdstider, mindstealder, lægeerklæringer, risikovurdering, indkvartering, fødevarer og vand om bord samt lægebehandling om bord. Den vil også skabe lige vilkår i EU-sektoren gennem en fastsættelse af minimumsstandarder i hele EU.

For arbejdsgiverne vil en reduktion af forekomsten af arbejdsulykker og -skader og erhvervssygdomme føre til øget produktivitet, lavere omkostninger i forbindelse med kompensation og mindre personaleudskiftning. For arbejdstagere vil det mindske risikoen for ulykker og/eller sygdomme. Det vil reducere risikoen for tab af erhvervsevne. Endvidere vil det give dem mulighed for at blive længere tid i sektoren. Det vil også øge sektorens tiltrækningskraft over for unge og faglærte arbejdstagere.

For så vidt angår de nationale myndigheder, vil det føre til lavere omkostninger til social sikring og sundhedsydelser. De samlede fordele for arbejdstagere, arbejdsgivere og nationale myndigheder anslås til mellem 1,2 mio. EUR og 19,7 mio. EUR over en periode på fem år.

Ud fra en sammenligning af løsningsmulighederne og cost-benefit-analysen, kan det konkluderes, at aftalen generelt opfylder målsætningerne med hensyn til rimelige omkostninger, og at gennemførelsen af den ved et direktiv er hensigtsmæssig.

•Målrettet regulering og forenkling

Næsten 90 % af virksomhederne inden for havfiskerisektoren er mikrovirksomheder med kun ét fartøj. Ud fra de tilgængelige oplysninger kan det antages, at en betydelig del af disse er fartøjer, der betjenes af ejeren, eller fartøjer under ledelse af en skipper med en eller to andre selvstændige eller lønmodtagere om bord. Aftalen gælder ikke for fartøjer, der betjenes af ejeren, da disse anses for at være selvstændige.

På grund af den særlige struktur i havfiskerisektoren vil aftalen hovedsageligt få virkning på mikrovirksomheder med lønmodtagere eller i tilfælde, hvor selvstændige arbejder sammen med lønmodtagere. Det er imidlertid usandsynligt, at deres konkurrenceevne vil blive påvirket negativt i forhold til den nuværende situation. Fastsættelsen af minimumsstandarder på EU-plan vil bidrage til lige konkurrencevilkår og dermed forbedre konkurrenceevnen. Bedre arbejdsforhold vil føre til forbedret produktion, lavere omkostninger i forbindelse med kompensation i tilfælde af arbejdsulykker, -skader og erhvervssygdomme og mindre personaleudskiftning.

Dertil kommer, at aftalen omfatter muligheden for, at medlemsstaterne gradvist iværksætter aftalen i en periode på fem år for visse kategorier af fiskere eller fartøjer.

•Grundlæggende rettigheder

Forslagets målsætninger er i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder, navnlig de rettigheder, der er beskyttet i henhold til artikel 20 (Lighed for loven), 31 (Retfærdige og rimelige arbejdsforhold) og 32 (Forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen).

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen konsekvenser for EU-budgettet.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Uden at dette berører aftalens bestemmelser om underskrivernes opfølgning og gennemgang, vil Kommissionen efter høring af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan overvåge gennemførelsen af direktivet om iværksættelse af aftalen. Europa-Kommissionen vil evaluere direktivet fem år efter dets ikrafttræden.

•Forklarende dokumenter

Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen de nationale bestemmelser, der skal gennemføre direktivet, og en sammenligningstabel, der viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og direktivet. Direktivet dækker mange aspekter af leve- og arbejdsvilkårene for fiskere, som f.eks. arbejdstid, mindstealder, indholdet af ansættelseskontrakten, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, lægeerklæringer til fiskere og bemandingskrav. Medlemsstaternes nationale lovgivning vedrørende emner omfattet af forslaget er derfor ofte indeholdt i en række forskellige lovtekster (arbejdsforskrifter, sikkerheds- og sundhedslovgivning, sektorspecifikke ikke-udtømmende bestemmelser), der vil kræve en systemisk tilgang og fortolkning.

Forslaget indeholder også en række elementer, der hidtil ikke har været omfattet af EU-lovgivningen, f.eks. lægeerklæring, specifikke oplysninger om kvaliteten af fødevarer og vand, og specifikke bestemmelser om indkvartering om bord på fiskerfartøjer. Der er behov for entydige oplysninger om gennemførelsen af disse nye bestemmelser og løsninger for at sikre overholdelsen af de minimumskrav, forslaget etablerer. Det vil gøre det muligt for Kommissionen at sikre gennemførelsen af direktivets krav, der skal beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, sikre mere fleksibilitet for virksomhederne og fremme en fair konkurrence mellem virksomhederne.

Den anslåede ekstra administrative byrde ved at fremlægge forklarende dokumenter er ikke uforholdsmæssig (det er en engangsforanstaltning og bør ikke medføre inddragelse af mange organisationer). De forklarende dokumenter kan mere effektivt udarbejdes af medlemsstaterne.

På denne baggrund foreslås det, at medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres gennemførelsesforanstaltninger ved at fremlægge et eller flere dokumenter, der gør rede for forholdet mellem direktivets komponenter og de tilsvarende dele af de nationale gennemførelsesinstrumenter.

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Den foreslåede retsakt er EØS-relevant og bør derfor omfatte hele EØS-området.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Forslaget er opbygget som følger:

Artikel 1

Denne artikel gør aftalen mellem arbejdsmarkedets parter bindende, hvilket er formålet med en afgørelse fra Rådet i henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF.

Artikel 2

Det fastsættes i artikel 2, at direktivets bestemmelser kun er minimumskrav, således at medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er gunstigere for arbejdstagerne på det pågældende område. Artiklen har til formål udtrykkeligt at sikre opretholdelse af de niveauer for beskyttelse af arbejdstagerne, der er opnået, og at der kun anvendes de gunstigste normer for beskyttelse på arbejdspladsen.

Artikel 3-6

Artikel 3-6 indeholder de sædvanlige bestemmelser om gennemførelse i medlemsstaternes nationale lovgivning, herunder forpligtelsen til at fastsætte sanktioner, der er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning. Artikel 5 indeholder en bestemmelse om rapportering. Formålet med artikel 5 er at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af direktivet i medlemsstaterne for så vidt angår leve- og arbejdsvilkårene i sektoren og udføre en evaluering. Data om antallet af arbejdsulykker, -skader og sundhedsproblemer i sektoren vil blive undersøgt i den sammenhæng.

I artikel 6 fastsættes datoen for, hvornår direktivet træder i kraft. Artikel 7 præciserer, til hvem direktivet er rettet.

Nærmere redegørelse for bestemmelserne i bilaget til forslaget

Artikel 1 (Definitioner)

Aftalen fastlægger, hvordan følgende begreber skal forstås: a) fiskeri, b) kommercielt fiskeri, c) kompetent myndighed, d) høring, e) ejer af fiskerfartøj eller ejer, f) fisker, g) ansættelseskontrakt for fiskere, h) fiskerfartøj eller fartøj, i) længde, j) længden mellem perpendikulærerne, k) skipper, l) rekrutterings- eller arbejdsformidlingstjeneste, og m) privat arbejdsformidlingsagentur. I stk. 2 defineres, hvordan disse begreber skal forstås med henblik på aftalen.

Artikel 2 (Anvendelsesområde)

Artikel 2 fastsætter, at aftalen gælder for alle fiskere, som er beskæftiget om bord på et fiskerfartøj, der udøver kommercielt fiskeri, og som er registreret i en medlemsstat eller sejler under en EU-medlemsstats flag. Aftalen finder også anvendelse på selvstændige fiskere, der arbejder sammen med fiskere på samme fartøj, med det formål at sikre den overordnede beskyttelse af sundhed og sikkerhed for arbejdstagerne på samme fartøj. Denne udvidelse til også at omfatte selvstændige er i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning. Artikel 2, stk. 2, bestemmer, at i tilfælde af tvivl om, hvorvidt et fiskerfartøj udøver kommercielt fiskeri, skal dette afgøres af den kompetente myndighed efter høring. Artikel 2, stk. 3, fastsætter, at medlemsstaterne efter høring kan udvide den beskyttelse, der gives i aftalen til at omfatte fiskere, der arbejder på fartøjer på 24 meter og derover, til at omfatte fiskere, der arbejder på fartøjer med en længde på under 24 meter.

Artikel 3 (Anvendelse af aftalen)

I stk. 1 fastsættes det, at en medlemsstat efter høring og af objektive grunde kan udelukke begrænsede kategorier af fiskere eller fiskerfartøjer fra kravene i denne aftale eller fra visse af dens bestemmelser, hvis anvendelsen af aftalen giver anledning til væsentlige problemer i betragtning af de særlige arbejdsforhold for fiskere eller fiskerfartøjernes fiskeri. I stk. 2 fastsættes det, at i tilfælde af udelukkelse af visse kategorier af fiskere eller fiskerfartøjer i henhold til stk. 1, skal den ansvarlige myndighed gradvist udvide aftalen til at omfatte alle kategorier af fiskere eller fiskerfartøjer inden for en periode på fem år fra aftalens ikrafttræden. Artikel 3 indeholder en bestemmelse om garanti mod forringelser.

Artikel 4 (Bestemmelse om gunstigere vilkår)

Denne artikel indeholder en bestemmelse om gunstigere vilkår, hvorved alle love, kendelser og sædvane, som sikrer gunstigere vilkår for fiskere end dem, der er fastsat i aftalen, ikke berøres af bestemmelserne i denne aftale.

Artikel 5 (Ansvar for ejere af fiskerfartøjer, skippere og fiskere)

Artikel 5, stk. 1, finder anvendelse, dog med forbehold af direktiv 93/103/EF 16 . Stk. 2 fastlægger, at ejeren af fiskerfartøjet har det overordnede ansvar for at sikre, at skipperen har de nødvendige ressourcer og faciliteter, således at denne kan overholde forpligtelserne i denne aftale. Artikel 5, stk. 3, beskriver på en ikke-udtømmende måde skipperens forskellige ansvarsområder med hensyn til at garantere sikkerheden og sundheden for fiskere om bord på fartøjet. Artikel 5, stk. 4, fastlægger, at skipperen ikke må begrænses af ejeren af fiskerfartøjet i at træffe afgørelser, som er nødvendige af hensyn til sikkerheden for fiskere, fartøjet og dets navigationssikkerhed og drift. Artikel 5, stk. 5, fastlægger en forpligtelse for fiskerne om at overholde lovlige ordrer fra skipperen og gældende sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger.

Artikel 6 (Mindstealder)

Artikel 6 finder anvendelse med forbehold af direktiv 94/33/EF 17 . Ifølge stk. 2 skal mindstealderen for arbejde om bord på et fiskerfartøj være 16 år, på betingelse af at en ung person ikke længere er underlagt fuld skolepligt i henhold til national lov. Unge på 15 år, der deltager i erhvervsuddannelse inden for fiskeri, har tilladelse til at arbejde om bord på fiskerfartøjer på samme betingelser.

Artikel 6, stk. 3, fastsætter, at de kompetente myndigheder kan tillade personer, der er fyldt 15, at udføre lettere arbejde i skoleferierne. De kompetente myndigheder skal efter høring fastsætte, hvilke former for arbejde der er tilladt, og de betingelser, på hvilke dette arbejde udføres, samt de påkrævede hvileperioder. Artikel 6, stk. 4, fastlægger, at mindstealderen er 18 år for aktiviteter om bord på fartøjer, som på grund af deres art eller de forhold, hvorunder de udføres, kan udgøre en fare for unge personers sundhed, sikkerhed, fysiske, psykiske eller sociale udvikling, uddannelse eller moralske integritet. I artikel 6, stk. 5, hedder det, at disse aktiviteter fastsættes i nationale love eller bestemmelser eller af de kompetente myndigheder efter høring. I artikel 6, stk. 6, fastlægges det, at unge fra denne alder kan udføre disse aktiviteter, forudsat at deres sikkerhed, sundhed, fysiske, mentale og sociale udvikling, uddannelse eller moralske integritet er fuldt beskyttet, og at de har fået specifik undervisning eller erhvervsuddannelse og har fuldført en sikkerhedsuddannelse før første udmønstring.

Artikel 6, stk. 7, fastlægger en definition af "nat". Den indeholder et forbud mod natarbejde for personer under 18 år. Der kan gives dispensation af de kompetente myndigheder, når den effektive uddannelse af fiskere ellers ville blive hæmmet, eller den specifikke art eller et anerkendt uddannelsesprogram kræver, at fiskere under 18 år udfører deres opgaver om natten. Den kompetente myndighed skal efter høring fastslå, at natarbejdet ikke vil få negativ indvirkning på deres sundhed og velbefindende. Artikel 6, stk. 8, indeholder en bestemmelse om gunstigere bestemmelser.

Artikel 7-9 (Lægeundersøgelse/lægeerklæring)

Artikel 7

Artikel 7, stk. 1, fastlægger fiskernes pligt til at have en gyldig lægeerklæring om bord, der attesterer, at disse er egnede til at udføre deres opgaver om bord. I stk. 2 fastslås det, at der kan gives dispensation til anvendelsen af stk. 1 under hensyntagen til fiskernes sikkerhed og sundhed, fartøjets størrelse, samt adgangen til lægehjælp, evakuering, fangstrejsens varighed, fiskeriområder og -typer. Stk. 3 i denne artikel anfører, at disse dispensationer ikke finder anvendelse på en fisker, der arbejder på et fiskerfartøj med en længde på 24 meter og derover, eller som normalt er på havet i mere end tre dage ad gangen. Den kompetente myndighed kan give dispensation, der gør det muligt for en fisker at arbejde for en begrænset og nærmere fastsat varighed, indtil denne kan få en lægeerklæring i hastende tilfælde, og kun hvis det kræves, at fiskeren skal være i besiddelse af en udløbet lægeerklæring af nyere dato.

Artikel 8

Artikel 8 fastsætter, at medlemsstaterne skal vedtage de nødvendige love, bestemmelser eller andre foranstaltninger om lægeundersøgelsens art og hyppighed og om lægeerklæringers form, indhold og gyldighed. De skal også vedtage love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, der giver ret til endnu en undersøgelse, der er bindende, og som foretages af en uafhængig læge, der udpeges som opmand, hvis en person nægtes en lægeerklæring eller modtager en lægeerklæring, selv om denne har erklæret sig uarbejdsdygtig, eller er blevet nægtet en lægeerklæring, selv om de lægelige årsager til afslaget ikke længere er gældende.

Artikel 9

I artikel 9 fastlægges supplerende minimumskrav i forbindelse med lægeerklæringen for fiskere, som arbejder om bord på fartøjer på 24 meter og derover eller på et fartøj, som normalt er på havet i mere end tre dage ad gangen.

Artikel 10 (Bemanding)

Artikel 10 bestemmer, at ejerne af fiskerfartøjer skal sikre, at fiskerfartøjer er tilstrækkeligt og sikkert bemandede med henblik på navigationssikkerheden og fartøjets drift og under ledelse af en kompetent skipper. Der er ikke fastsat nogen talmæssig grænse. Stk. 2 fastlægger mere detaljerede krav til fartøjer på 24 meter og derover. Stk. 3 giver den kompetente myndighed mulighed for at fastlægge andre krav til fartøjer på 24 meter og derover. De skal gøre det lettere at opfylde de generelle mål og formål i denne artikel og artikel 11 såvel som kravene i stk. 2 og må ikke indebære fare for fiskernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Artikel 11 (Arbejds- og hviletid)

Artikel 11 fastsætter arbejds- og hviletid for havfiskere, der er omfattet af denne aftale, og fastsætter en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer i løbet af en referenceperiode på ikke over 12 måneder. For ovennævnte fiskere finder artikel 3-6 samt artikel 8 og 21 i direktiv 2003/88/EF 18 ikke anvendelse. For andre fiskere gælder direktiv 2003/88/EF fortsat.

I stk. 2 fastslås det, at for at beskytte fiskeres sundhed og sikkerhed og for at begrænse træthed skal der fastsættes en maksimal arbejdstid og en minimal hviletid inden for et givet tidsrum, under hensyntagen til de begrænsninger, der er fastsat i stk. 3 og 4. De kan fastsættes ved lov, administrativ aftale eller kollektiv overenskomst. Ved stk. 3 fastlægges der en maksimal arbejdstid og en minimal hviletid for en given 24-timers periode og den maksimale arbejdstid for en given 7-dages periode. Stk. 4 fastsætter grænser for, hvordan hvileperioder inddeles.

Stk. 5 giver mulighed for dispensation for den maksimale referenceperiode, maksimale arbejdstid og minimale hviletid af objektive eller tekniske årsager eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse. Sådanne dispensationer følger så vidt muligt de givne standarder og skaber mulighed for længere kompenserende hvileperioder. De kan tage hensyn til hyppigere eller længere hvileperioder eller til bevillingen af kompenserende fridage for fiskerne. I stk. 6 hedder det, at hvis der gives dispensation for grænserne for arbejdstid og hviletid, skal fiskere have kompenserende hviletid, så snart det er praktisk muligt.

Ved stk. 7 fastlægges det, at i krisesituationer kan skipperen kræve, at arbejdstageren arbejder de yderligere timer, der er nødvendige af hensyn til personers og fangstens sikkerhed eller fartøjets sikkerhed eller for at yde bistand til personer eller fartøjer i nød, indtil den normale situation er genoprettet. Skipperen skal sikre, at alle fiskere, der har arbejdet under en planlagt hvileperiode, får en tilstrækkelig kompenserende hvileperiode efter genoprettelsen af den normale situation.

Ved stk. 8 fastsættes det, at EU-medlemsstaterne kan bestemme, at fiskere, der arbejder om bord på fiskerfartøjer, som ifølge loven ikke må drive fiskeri i en periode på mere end en måned, skal tage årlig ferie i denne periode.

Artikel 12 (Besætningsliste)

Denne artikel fastsætter, at ethvert fiskerfartøj skal have en besætningsliste. Besætningslisten skal meddeles inden afrejse eller umiddelbart efter afrejsen til bemyndigede personer på land. Den kompetente myndighed afgør, til hvem og hvornår besætningslisten skal udleveres, og til hvilket formål.

Ansættelseskontrakt for fiskere (artikel 13-18)

Artikel 13

Artikel 13 fastsætter, at bestemmelserne i artikel 14-18 finder anvendelse med forbehold af direktiv 91/553/EØF 19 .

Artikel 14

Denne artikel fastsætter, at den enkelte EU-medlemsstat i nationale love, bestemmelser eller ved andre foranstaltninger skal kræve, at fiskere, som er beskæftiget om bord på et fiskerfartøj, har en skriftlig ansættelseskontrakt, som de kan forstå. Fiskerens ansættelseskontrakt skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen, navnlig i dens bilag I, som indeholder minimumsstandarder for indholdet af fiskerens ansættelseskontrakt.

Artikel 15

EU-medlemsstaterne skal vedtage nationale love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, der skal sikre, a) at fiskeren kan anmode om rådgivning vedrørende indholdet af dennes ansættelseskontrakt, før den indgås, b) eventuel journalføring i henhold til en sådan kontrakt og c) midler til tvistbilæggelse i forbindelse med fiskerens ansættelseskontrakt.

Artikel 16

Denne artikel fastsætter, at fiskeren skal have udleveret en kopi af fiskerens ansættelseskontrakt. Andre parter skal efter anmodning have en kopi i henhold national lovgivning og praksis. Der skal forefindes en kopi af fiskerens ansættelseskontrakt om bord, og den skal være tilgængelig for fiskerne.

Artikel 17

Artikel 14-16 og bilag I til denne aftale finder ikke anvendelse på ejere af et fiskerfartøj, som er alene om at betjene fartøjet.

Artikel 18

Denne artikel fastlægger, at ejeren af et fartøj har ansvaret for at sikre, at den enkelte fisker, der er beskæftiget om bord på fartøjet, er i besiddelse af en skriftlig ansættelseskontrakt for fiskere. Denne ansættelseskontrakt skal være underskrevet af alle berørte parter, dvs. fiskeren, arbejdsgiveren og/eller dennes repræsentanter eller andre berørte parter.

Artikel 19 (Hjemsendelse)

Artikel 19, stk. 1, bestemmer, at EU-medlemsstaterne skal sikre en ret til hjemsendelse af fiskere, der arbejder på fartøjer, der fører deres flag eller er registreret under deres fulde jurisdiktion, og som anløber en havn i udlandet. Der findes en ret til hjemsendelse, når fiskerens ansættelseskontrakt er udløbet, eller den er blevet ophævet af behørigt begrundede årsager af en eller flere af parterne i denne aftale, eller fiskeren ikke længere er i stand til at udføre de opgaver, der kræves i henhold til fiskerens ansættelseskontrakt eller ikke kan forventes at udføre dem under de specifikke forhold (f.eks. arbejdsulykker, erhvervssygdomme eller arbejdsskader). Retten til hjemsendelse finder også anvendelse på fiskere, der overføres fra fartøjet til den udenlandske havn af ovennævnte årsager.

I artikel 19, stk. 2, fastlægges det, at fartøjets ejer afholder omkostningerne ved hjemsendelse, medmindre fiskeren groft har misligholdt sine forpligtelser i medfør af dennes ansættelseskontrakt i overensstemmelse med national lovgivning, bestemmelser eller andre foranstaltninger. I henhold til artikel 19, stk. 3, skal EU-medlemsstaterne fastlægge de præcise omstændigheder, der berettiger en fisker til hjemsendelse, som f.eks. den maksimale længde af arbejdsperioder om bord og de destinationer, hvortil fiskere kan hjemsendes.

Artikel 19, stk. 4, bestemmer, at i tilfælde, hvor ejeren af fiskerfartøjet undlader at sørge for hjemsendelse, skal medlemsstaten arrangere den. Medlemsstaten har ret til at inddrive omkostningerne fra ejeren af fiskerfartøjet. Artikel 19, stk. 5, giver ejeren af fiskerfartøjet mulighed for at inddrive omkostningerne i henhold til kontraktmæssige ordninger med tredjemand.

Artikel 20 (Private arbejdsmarkedstjenester)

Artikel 20, stk. 1, anfører, at denne artikel finder anvendelse med forbehold af direktiv 2008/104/EF 20 . Artikel 20, stk. 2, præciserer, at med henblik på anvendelsen af denne artikel skal private arbejdsmarkedstjenester bestå af rekruttering og anvisning og af private arbejdsformidlingsagenturer. Ifølge artikel 20, stk. 3, skal medlemsstaterne forbyde private arbejdsformidlingsagenturer i at anvende metoder, mekanismer eller lister, der har til formål at hindre, at fiskere påtager sig arbejde. Ingen gebyrer eller andre afgifter for private arbejdsmarkedstjenester skal afholdes direkte eller indirekte, helt eller delvis af fiskeren. Artikel 20, stk. 4, fastsætter, at medlemsstater, der har ratificeret ILO's 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, kan uddelegere visse forpligtelser i medfør af denne konvention til private arbejdsformidlingsagenturer, for så vidt som de har denne ret. Konventionens begrænsning skal tages i betragtning.

Artikel 21-25 i aftalen indeholder bestemmelser om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, navnlig med hensyn til fødevarer og indkvartering

Artikel 21, stk. 1, fastsætter, at artikel 21-25 gælder, dog med forbehold af direktiv 93/103/EF. Nationale bestemmelser, der gennemfører artikel 22-25, skal følges med hensyn til hygiejne og overordnet sikkerhed, sundhed og komfortable vilkår.

I henhold til artikel 22 skal medlemsstaterne vedtage love, bestemmelser eller andre foranstaltninger med hensyn til bl.a. størrelsen og kvaliteten af indkvartering, mængden og kvaliteten af fødevarer og drikkevand på fartøjer, der fører deres flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion. Artikel 23 fastlægger, at hver EU-medlemsstat skal vedtage de love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, som kræver, at indkvartering har en tilstrækkelig kvalitet og størrelse og er udstyret til arbejde på fartøjet og den tidsperiode, fiskerne tilbringer om bord. Navnlig de punkter, der er opregnet i artikel 23, skal tages i betragtning, som f.eks. godkendelse af planer for opførelse eller ombygning af fiskerfartøjer for så vidt angår indkvartering, vedligeholdelse af indkvarteringsområder og pantryrum, ventilation, opvarmning, køling og belysning, afhjælpning af overdreven støj og vibrationer, beliggenhed, størrelse og byggematerialer, inventar og indretning af forskellige rum og andre indkvarteringsområder, sanitære faciliteter og tilstrækkelig forsyning med varmt og koldt vand samt klageprocedurer vedrørende indkvartering, der ikke opfylder kravene i denne aftale.

Artikel 24 fastlægger, at EU-medlemsstaterne skal vedtage love, bestemmelser eller andre foranstaltninger med hensyn til fødevarer og vand om bord på fartøjet. Især fødevarer, der transporteres og serveres om bord, skal være af god kvalitet, forefindes i rigelig mængde og have tilstrækkelig næringsværdi. Drikkevand skal være af tilstrækkelig kvalitet og forefindes i tilstrækkelig mængde. Den pågældende ejer af fiskerfartøjet skal levere fødevarer og vand til fiskerne uden omkostninger. I overensstemmelse med nationale love og bestemmelser kan omkostningen dog modregnes som en driftsomkostning, hvis den kollektive overenskomst eller fiskerens ansættelseskontrakt indeholder bestemmelser om en deleordning. De nationale love, bestemmelser og foranstaltninger, der skal vedtages af den enkelte EU-medlemsstat med henblik på at gennemføre bestemmelserne i artikel 22-24, skal sikre den fulde virkning af bilag II til aftalen om indkvartering på fiskerfartøjer.

Artikel 26-31 vedrører sundhedsbeskyttelse og lægebehandling; beskyttelse i tilfælde af erhvervssygdom, arbejdsskade eller dødsfald

Artikel 26 pålægger EU-medlemsstaterne at vedtage nationale love, bestemmelser og andre foranstaltninger for at sikre, at fiskere på fartøjer, der fører deres flag eller er registreret under deres fulde jurisdiktion, har ret til lægebehandling på land og til rettidigt at blive bragt i land i tilfælde af alvorlig sygdom eller skade. Fiskeren skal af fartøjets ejer have adgang til sundhedsbeskyttelse og lægebehandling om bord, eller under ophold i en havn uden for det land, som er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse. Ved erhvervssygdom eller arbejdsskade skal fiskeren have adgang til passende lægebehandling i overensstemmelse med nationale love, bestemmelser eller national praksis. I henhold til artikel 27 skal lægebehandling og sundhedsbeskyttelse om bord, der er omhandlet i artikel 26, litra b), være omfattet af bestemmelserne i direktiv 92/92/EØF 21 og af artikel 28 i aftalen. Det skal også omfatte lægebehandling og materiel bistand og støtte, hvis fiskeren befinder sig i en udenlandsk havn uden for det land, som er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse.

I overensstemmelse med aftalens artikel 28 skal EU-medlemsstaterne vedtage nationale love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, der introducerer yderligere krav til bestemmelserne i direktiv 92/29/EØF, idet der bl.a. tages hensyn til operationsområdet og varigheden af fangstrejsen samt antallet af fiskere om bord. Den fastsætter desuden, at fartøjer skal være udstyret med radio- eller satellitkommunikation med henblik på medicinsk rådgivning og en lægelig vejledning, der er vedtaget eller godkendt af den kompetente myndighed, eller den seneste ajourførte udgave af International Medical Guide for Ships.

Artikel 29 fastsætter, at EU-medlemsstaterne skal vedtage de nødvendige love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, der kræver, at: a) lægebehandlingen i henhold til artikel 26, litra b), og artikel 28 leveres gratis for fiskeren; b) ejeren af fiskerfartøjet er ansvarlig for omkostningerne ved lægebehandling af fiskeren indtil dennes hjemsendelse, for så vidt som det land, der er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse, ikke dækker omkostningerne.

Artikel 30 fastsætter, at nationale love eller bestemmelser kan tillade at se bort fra ansvaret for at afholde omkostningerne ved lægebehandling, hvis skaden ikke indtraf ved arbejde på fiskerfartøjet, eller sygdommen blev fortiet ved forhyringen, eller ejeren af fiskerfartøjet kan godtgøre, at skaden eller sygdommen skyldtes bevidst forsømmelighed fra fiskerens side.

Artikel 31, stk. 1, forpligter EU-medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, der skal beskytte fiskerne i forbindelse med erhvervssygdom, arbejdsskade eller dødsfald. Artikel 31, stk. 2, fastsætter, at i tilfælde af sygdom eller skader forårsaget af en arbejdsulykke er fiskeren berettiget til kompensation i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser. I henhold til artikel 31, stk. 3, er ejeren af fiskerfartøjet ansvarlig for denne beskyttelse og kompensation, hvis det ikke er dækket af det land, der er ansvarligt for fiskernes sociale beskyttelse. I henhold til artikel 32 kan ejeren af fiskerfartøjet sikre det finansielle ansvar i henhold til artikel 29 og 31 i aftalen gennem forsikring eller andre ordninger.

Artikel 33-36 vedrører arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt forebyggelse af ulykker

Artikel 33 fastlægger, at artikel 34 til 36 finder anvendelse med forbehold af direktiv 89/391/EØF 22 , direktiv 92/29/EØF 23 og direktiv 93/103/EF 24 .

I artikel 34 fastsættes det, at EU-medlemsstaterne er forpligtet til at vedtage love, bestemmelser eller andre foranstaltninger til forebyggelse af erhvervssygdomme, arbejdsskader og -ulykker, herunder risikovurdering og -styring og undervisning af fiskere. Undervisning af fiskere skal også omfatte undervisning i, hvordan fiskeredskaberne håndteres, og i de fiskerityper, de vil blive involveret i. Den skal desuden omfatte de forpligtelser, som ejere af fiskerfartøjer, fiskere og andre har, under særlig hensyntagen til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for fiskere under 18 år. Nationale love, bestemmelse og andre foranstaltninger skal også vedrøre rapportering og undersøgelse af ulykker om bord på fartøjet og oprettelse af blandede udvalg om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen eller (efter høring af de nationale arbejdsmarkedsparter) andre organer.

Artikel 35 gælder for alle fiskerfartøjer under hensyntagen til antallet af fiskere om bord, fiskeriområdet og varigheden af fangstrejsen. Den fastlægger ansvarsområderne for de kompetente myndigheder og for ejeren af fiskerfartøjet med hensyn til forebyggelse af erhvervssygdomme, arbejdsulykker og -skader om bord samt risikovurdering og -styring. Desuden fastsætter den deres ansvar i relation til information og undervisning af fiskere med hensyn til udstyr, drift og grundlæggende sikkerhed samt tilstedeværelsen af beskyttelsestøj og personlige værnemidler.

Artikel 36 fastsætter, at fiskere og deres repræsentanter skal deltage i risikovurderingen.

Artikel 37 (Ændringer)

Denne artikel fastsætter, at en undersøgelse af anvendelsen af aftalen og dens bilag skal foretages på anmodning af én af parterne og efter enhver ændring af bestemmelserne i ILO's 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren. På anmodning af en af parterne og efter enhver ændring i EU-lovgivningen, som berører denne aftale, skal der foretages en undersøgelse af aftalens anvendelse.

Artikel 38 (Afsluttende bestemmelser)

Denne artikel bestemmer, at aftalen træder i kraft den dag, hvor ILO's 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren træder i kraft.

Bilag I (Ansættelseskontrakt for fiskere) fastlægger indholdet af fiskerens ansættelseskontrakt.

Bilag II (Indkvartering på fiskerfartøjer).

Bilaget præciserer dets anvendelsesområde og mulige udvidelser (hvis det anses for praktisk og/eller muligt af den nationale kompetente myndighed). Det omfatter en række specifikke spørgsmål primært vedrørende indkvartering om bord, men indeholder også bestemmelser om spørgsmål, som f.eks. fødevarer og drikkevand, og om inspektioner, der foretages af skipperen eller under dennes myndighed. Med henblik på dette bilag fastlægges definitionerne af a) aftale, b) nyt og c) eksisterende fartøj.

2016/0124 (NLE)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 155, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Arbejdsgivere og arbejdstagere ("arbejdsmarkedets parter") kan i henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF i fællesskab anmode om, at aftaler, der indgås af dem på fællesskabsplan, bliver iværksat ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen.

(2)Den 14. juni 2007 vedtog Den Internationale Arbejdsorganisation 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren 25 , som har til formål at skabe et enkelt, sammenhængende instrument, der skal være et supplement til de internationale standarder for leve- og arbejdsvilkår i denne sektor, og skal inkorporere de reviderede og ajourførte standarder fra eksisterende internationale konventioner og henstillinger, der gælder for fiskere, samt de grundlæggende principper i andre internationale arbejdskonventioner.

(3)Kommissionen har konsulteret arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med artikel 154, stk. 2, i TEUF om, hvorvidt anvendelsen i EU af bestemmelserne i 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren 26 skal fremmes.

(4)Den 8. maj 2013 indgik Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU, Det Europæiske Transportarbejderforbund, og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU, der ønskede at foretage et første skridt hen imod en kodificering af EU's lovgivning på det sociale område inden for havfiskerisektoren og bidrage til at skabe lige vilkår for havfiskerisektoren i EU, en aftale om gennemførelsen af 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren ("aftalen"). Den 10. maj 2013 anmodede disse organisationer Kommissionen om at iværksætte deres aftale ved en rådsafgørelse i overensstemmelse med artikel 155, stk. 2, i TEUF.

(5)I forbindelse med artikel 288 i traktaten er det mest hensigtsmæssige retsmiddel til iværksættelse af aftalen et direktiv.

(6)Kommissionen har udarbejdet sit direktivforslag i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 20. maj 1998 27 om tilpasning og fremme af den sociale dialog på fællesskabsplan under hensyntagen til de underskrivende parters repræsentative status samt lovligheden af hver enkelt bestemmelse i aftalen.

(7)Bestemmelserne i dette direktiv bør gælde for alle fiskere og ikke berøre gældende regler i Unionen, der er mere specifikke eller sikrer et højere beskyttelsesniveau.

(8)Dette direktiv bør ikke berettige til en forringelse af det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagere på de områder, der er omfattet af aftalen.

(9)I direktivet og aftalen, der er knyttet som bilag hertil, fastsættes minimumsstandarder; medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter kan have eller indføre gunstigere bestemmelser.

(10)Med forbehold af bestemmelserne i aftalen om EU-arbejdsmarkedsparternes opfølgning og revision overvåger Europa-Kommissionen gennemførelsen af dette direktiv til iværksættelse af aftalen og udfører en evaluering.

(11)Direktivet træder i kraft samtidig med 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren, og arbejdsmarkedets parter ønsker, at de nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv ikke træder i kraft, førend 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren gør det.

(12)Aftalen finder anvendelse på fiskere, der arbejder i en hvilken som helst egenskab i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold om bord på fiskerfartøjer, der udøver kommercielt fiskeri, og som fører en medlemsstats flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion i en EU-medlemsstat.

(13)For at beskytte sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen for de fiskere, der arbejder i en hvilken som helst egenskab i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, kan aftalen også gælde for alle andre fiskere om bord på samme fiskerfartøj.

(14)Udtryk, der anvendes i aftalen, og som ikke er særskilt defineret deri, kan medlemsstaterne selv definere i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, således som det også er tilfældet for andre social- og arbejdsmarkedspolitiske direktiver, hvori der anvendes lignende udtryk, forudsat at de pågældende definitioner er i overensstemmelse med aftalens indhold.

(15)I dette direktiv og i aftalen, der er knyttet som bilag hertil, tages der hensyn til bestemmelserne om forvaltning af fiskerikapaciteten som fremhævet i forordning (EU) nr. 1380/2013 28 .

(16)Medlemsstaterne kan efter fælles anmodning fra arbejdsmarkedets parter overlade det til disse at gennemføre dette direktiv, under forudsætning af at medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de til enhver tid kan garantere de resultater, der er foreskrevet i dette direktiv.

(17)Kommissionen har underrettet Europa-Parlamentet i henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF ved at sende teksten til sit forslag til et direktiv, der indeholder aftalen.

(18)I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 20, 31 og 32.

(19)Målene i dette direktiv, som er tænkt som en forbedring af leve- og arbejdsvilkår og en beskyttelse af sundheden og sikkerheden for arbejdstagere inden for havfiskerisektoren, der er en tværnational sektor, som arbejder under forskellige medlemsstaters flag, kan ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af medlemsstaterne og kan bedre opnås på EU-plan; Den Europæiske Union kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i TEU, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(20)I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter 29 har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af deres gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ved dette direktiv iværksættes aftalen, der er indgået af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU af 8. maj 2013, vedrørende Den Internationale Arbejdsorganisations gennemførelse af 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren.

Aftaleteksten er gengivet i bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

1.Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser, der er gunstigere end dem, der er fastsat i dette direktiv.

2.Gennemførelsen af direktivet må under ingen omstændigheder anvendes som tilstrækkelig begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne på de områder, direktivet omfatter. Dette berører dog ikke medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters ret til som følge af ændrede omstændigheder at vedtage andre retlige, administrative eller aftalemæssige bestemmelser end dem, der gælder på direktivets vedtagelsestidspunkt, forudsat at minimumsstandarderne i direktivet overholdes.

3.Anvendelsen og fortolkningen af dette direktiv berører ikke EU-lovgivning, nationale bestemmelser, sædvane eller praksis, der sikrer de pågældende arbejdstagere gunstigere vilkår.

Artikel 3

Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der gælder for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [to år efter direktivets ikrafttrædelse]. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Kommissionen forelægger efter høring af medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan en rapport for Rådet om gennemførelsen, anvendelsen og evalueringen af dette direktiv senest 5 år efter den dato, der er angivet i artikel 6.

Artikel 6

Dette direktiv træder i kraft på den dato, hvor ILO's 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren træder i kraft.

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand

(1) http://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_ILO_CODE:C188.

(2) Frankrig ratificerede konventionen i oktober 2015. Norge, som er medlem af EØS, ratificerede konventionen i januar 2016.

(3) KOM(2007) 591 endelig.

(4) Kommissionens formand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand i Europa-Parlamentet den 9. september 2015.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(6) Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

(7) Rådets afgørelse 2010/321/EU af 7. juni 2010 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (Konvention nr. C 188)( EUT L 145 af 11.6.2010, p. 12).

(8) En sådan retlig ramme findes allerede i EU-retten for søfarende: Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 og ændring af direktiv 1999/63/EF (EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30).

(9) http://ec.europa.eu/smart-regulation/guidelines/tool_7_en.htm.

(10) ICF International, "Study on Costs and Benefits of a Council Decision implementing the European sectoral social partners", en aftale om gennemførelsen af ILO's 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren, december 2015.

(11) SWD(2015) 111 final.

(12) BE, DE, DK, ES, FR, EL, IT, NL, PL, SE og UK.

(13) CY, DE, EE, ES, FR, EL, IE, IT, MT, NL og SI.

(14) BE, BG, DE, DK, ES, FR, IT, NL, PL, PT og UK.

(15) CY, EE, EL, IE, FI, LV, LT, MT, RO, SE og SI.

(16) Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) EFT L 307 af 13.12.1993, s. 1.

(17) Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen (EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9).

(19) Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstagerne om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(21) Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe (EFT L 113 af 30.4.1992, s. 19).

(22) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(23) Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe (EFT L 113 af 30.4.1992, s. 19).

(24) Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EFT L 307 af 13.12.1993, s. 1.

(25) http://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_ILO_CODE:C188.

(26) KOM(2007) 591 endelig.

(27) KOM(1998) 322 endelig.

(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013).

(29) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.4.2016

COM(2016) 235 final

BILAG

Aftale om gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren

til

Forslag til Rådets direktiv

{SWD(2016) 143 final}
{SWD(2016) 144 final}

BILAG

Aftale om gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren

ARBEJDSGIVERE OG ARBEJDSTAGERE (HEREFTER BENÆVNT "EU-ARBEJDSMARKEDETS PARTER")

INDEN FOR HAVFISKERI,

(1)Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca),

(2)Det Europæiske Transportarbejderforbund (European Transport Workers' Federation - ETF) og

(3)Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU (The Association of National Organisations of Fishing Enterprises in the European Union) (Europêche),

ER —
under henvisning til:

(1)traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"), særlig artikel 153-155,

(2)Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren ("nr. C 188" eller "konventionen"),

(3)ILO's henstilling om arbejdsforhold i fiskerisektoren, 2007 ("nr. R 199"),

(4)ILO's henstilling om ansættelsesforhold, 2006 ("nr. R 198"),

(5)retningslinjerne for havnestatskontrollører, som foretager inspektioner i henhold til 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren (nr. C 188), der blev vedtaget af ILO's Styrelsesråd på dets 309. møde den 13.-19. november 2010 ("PSC-F-retningslinjerne"),

(6)Rådets afgørelse 2010/321/EU af 7. juni 2010 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (konvention nr. C 188),

(7)meddelelse KOM(2011) 306 endelig af 31. maj 2011 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Vurdering af bestemmelserne for arbejdstagere om bord på havgående fiskerfartøjer, der er indeholdt i direktiv 2003/88/EF, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den Internationale Arbejdskonferences 96. samling under den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (nr. C 188) blev vedtaget den 14. juni 2007.

(2)Nr. C 188 blev vedtaget med 437 stemmer for, 2 imod og 22 hverken for eller imod. Alle tilstedeværende regeringsrepræsentanter (53 stemmer), alle tilstedeværende arbejdstagerrepræsentanter (25 stemmer) og alle arbejdsgiverrepræsentanter (22 stemmer) i de nuværende 27 medlemsstater i Den Europæiske Union (i det følgende benævnt "medlemsstaterne") stemte for konventionens vedtagelse.

(3)Globaliseringen har en stor indvirkning på fiskerisektoren, og fiskernes rettigheder skal fremmes og beskyttes.

(4)ILO anser fiskeri for at være et risikoerhverv i forhold til andre erhverv.

(5)Hensigten med nr. C 188 er at sikre, at fiskere har anstændige arbejdsforhold om bord på fiskerfartøjer hvad angår minimumskrav for arbejde om bord, ansættelsesvilkår, indkvartering og madvarer, beskyttelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, lægebehandling og social sikring.

(6)I henhold til nr. C 188 skal medlemmer af ILO i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser udøve deres jurisdiktion og kontrol over fiskerfartøjer, som fører deres flag, ved at etablere et system, der sikrer overholdelse af kravene i konventionen.

(7)I henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF kan aftaler, der indgås på vegne af Den Europæiske Union ("EU"), efter fælles anmodning fra EU-arbejdsmarkedets parter iværksættes ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Europa-Kommissionen. På baggrund heraf har arbejdsmarkedets parter besluttet at indlede forhandlinger inden for de begrænsninger, der er fastsat i artikel 153 i TEUF, om at indgå en aftale om gennemførelse af visse dele af nr. C 188.

(8)EU-arbejdsmarkedets parter anser dette initiativ for at være meget vigtigt med henblik på at tilskynde medlemsstaterne til at ratificere konventionen, således at der skabes lige vilkår i EU og resten af verden vedrørende spørgsmål om fiskernes arbejds- og levevilkår om bord på fiskerfartøjer.

(9)EU-arbejdsmarkedets parter betragter en aftale som et første skridt i retning af kodificeringen af den gældende EU-ret på det sociale område inden for fiskerisektoren.

(10)Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden for arbejdstagere om bord på havgående fiskerfartøjer er i øjeblikket omfattet af bestemmelserne i artikel 21 i direktiv 2003/88/EF. Selv om artikel 13 og 14 i nr. C 188 stort set giver fiskerne et lavere beskyttelsesniveau end direktivet, har nogle af bestemmelserne i konventionens artikel 14 et højere beskyttelsesniveau. Derfor er EU-arbejdsmarkedets parter nået til enighed om sammenlægning af de omhandlede bestemmelser. Resultatet er et generelt højere beskyttelsesniveau. De berørte bestemmelser omfatter: høring af den kompetente myndighed for de nationale EU-arbejdsmarkedets parter inden fastlæggelsen af det minimale beskyttelsesniveau, det yderligere formål med hensyn til at begrænse træthed, kompenserende hvileperiode i tilfælde af tilladte dispensationer i forbindelse med et minimalt antal hviletimer eller et maksimalt antal arbejdstimer og forbedret beskyttelse efter nødsituationer.

(11)Bestemmelserne i nr. C 188 om kvaliteten af lægebehandling, indkvartering, fødevarer, levevilkår, kompensation i tilfælde af farer og sygdomme og om social beskyttelse bør betragtes som henhørende under anvendelsesområdet for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for fiskere under henvisning til den særlige karakter af arbejdet om bord på et fiskerfartøj, såsom geografisk isolation, træthed og den for det meste fysiske art af det arbejde, der skal udføres.

(12)Nr. C 188 gælder for alle fiskere, der er defineret i artikel 1, litra e), som "enhver person, der er ansat eller forhyret i hvilken som helst egenskab, eller som udøver erhvervsmæssig virksomhed om bord på et fiskerfartøj, herunder personer, som arbejder om bord, og som er aflønnet på grundlag af en andel af fangsten, men ikke lodser, flådepersonale, andre personer i permanent statslig tjeneste, landbaserede personer, som udfører arbejde om bord på et fiskerfartøj og fiskeriobservatører". På grund af de begrænsninger, der er fastsat i TEUF, har EU-arbejdsmarkedets parter dog ikke beføjelse til at aftale tekster, der skal gennemføres ved en rådsafgørelse, der berører fiskere, som hverken arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold. Anvendelsen af forskellige eller manglende standarder for disse fiskere, mens de er til stede på det samme fartøj sammen med fiskere, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, kan dog have indflydelse over for sidstnævnte på den generelle sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, herunder leve- og arbejdsforhold. For at beskytte fiskere, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, finder EU-arbejdsmarkedets parter det derfor berettiget, at denne aftale ikke kun gælder for fiskere, der arbejder i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, men også for alle andre fiskere, som er til stede på samme fartøj.

(13)Den mest hensigtsmæssige retsakt til iværksættelse af denne aftale er et direktiv efter betydningen i artikel 288 i TEUF, som er bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler, og

idet medlemsstaterne opfordres til:

(1)at ratificere nr. C 188 i betragtning af medlemsstaternes enighed på tidspunktet for konventionens vedtagelse og på grund af de betydelige forskelle mellem anvendelsesområdet og de områder, der er omfattet af konventionen på den ene side, og denne aftale på den anden side,

(2)at udarbejde et ensartet gyldigt dokument, jf. artikel 41 i nr. C 188, der skal gennemføres i hele Den Europæiske Union,

(3)at udvikle en harmoniseret politik for havnestatskontrol af fiskerfartøjer, der er omfattet af nr. C 188, der skal gennemføres i hele Den Europæiske Union på grundlag af PSC-F-retningslinjerne, og

idet der fremsættes fælles anmodning om at:

denne aftale gennemføres ved et rådsdirektiv —

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

DEL 1

DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE

DEFINITIONER

Artikel 1

I denne aftale forstås ved:

a)fiskeri: fangst, eller fangst og forarbejdning, af fisk eller andre levende ressourcer fra havet

b)kommercielt fiskeri: alt fiskeri med undtagelse af subsistensfiskeri og lystfiskeri

c)kompetent myndighed: den minister, det ministerium eller anden myndighed, som af en medlemsstat er bemyndiget til at udstede og håndhæve forskrifter, bekendtgørelser eller andre bestemmelser, der har retskraft for genstanden i den pågældende bestemmelse

d)høring: den kompetente myndigheds høring af de organisationer, der repræsenterer de pågældende arbejdsgivere og arbejdstagere, og især de organisationer, der i givet fald repræsenterer ejere af fiskerfartøjer og fiskere

e)ejer af fiskerfartøj eller ejer: ejeren af et fiskerfartøj eller en hvilken som helst anden organisation eller person, såsom en operatør, agent eller en bareboat-befragter, som har overtaget ansvaret for fartøjets drift fra ejeren, og som ved denne ansvarsoverdragelse har accepteret at overtage alle opgaver og pligter, der er pålagt ejere af fiskerfartøjer i overensstemmelse med denne aftale, uanset om andre organisationer eller personer opfylder visse af opgaverne eller pligterne på vegne af ejeren af et fiskerfartøj

f)fisker: enhver person, som er ansat eller forhyret, eller som arbejder i en hvilken som helst egenskab om bord på et fiskerfartøj på de betingelser, der er fastsat i artikel 2, men ikke lodser og landbaseret personel, der udfører arbejde om bord på et fiskerfartøj, mens det ligger ved kaj

g)ansættelseskontrakt for fiskere: en ansættelseskontrakt, vedtægter eller andre lignende ordninger, eller enhver anden kontrakt, der regulerer fiskerens leve- og arbejdsforhold om bord på et fiskerfartøj

h)fiskerfartøj eller fartøj: ethvert skib eller enhver båd, der fører en medlemsstats flag eller er registreret under medlemsstatens fulde jurisdiktion, uanset art og ejerforhold, og som anvendes eller er bestemt til kommercielt fiskeri

i)længde (L): længden fra stævnens forside til rorstammens akse på vandlinjen, dog mindst 96 % af den totale længde på en vandlinje ved 85 % af den mindste sidehøjde fra kølens overkant; i fartøjer konstrueret med styrlastighed skal den vandlinje, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinjen

j)Længden mellem perpendikulærerne (LBP): afstanden mellem den forreste og den agterste perpendikulær, den forreste perpendikulær skal være sammenfaldende med stævnens forkant til den vandlinje, på hvilken længden (L) måles; den agterste perpendikulær skal være sammenfaldende med rorstammens akse på nævnte vandlinje

k)skipper: den fisker, der har kommandoen over et fiskerfartøj

l)rekrutterings- og arbejdsformidlingstjeneste: enhver person, virksomhed, institution, ethvert agentur eller enhver anden organisation i den offentlige eller private sektor, som er involveret i rekruttering af fiskere på vegne af ejere af fiskerfartøjer, eller som anviser fiskere til disse

m)privat arbejdsformidlingsagentur: enhver person, virksomhed, institution, ethvert agentur eller enhver anden organisation i den private sektor, der beskæftiger eller hyrer fiskere med henblik på at stille disse til rådighed for ejere af fiskerfartøjer, der giver dem deres opgaver og fører tilsyn med gennemførelsen af disse opgaver.

ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 2

1. Medmindre andet er anført, gælder denne aftale for:

a)alle fiskere, der arbejder i en hvilken som helst egenskab i henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold på fiskerfartøjer, der udøver i kommercielt fiskeri

b)alle andre fiskere, som er til stede på det samme fartøj sammen med fiskere, der er omhandlet i litra a), med henblik på at sikre beskyttelsen af den overordnede sikkerhed og sundhed.

2. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt et fartøj udøver kommercielt fiskeri, afgøres spørgsmålet af den kompetente myndighed efter en høring.

3. En medlemsstat kan efter en høring helt eller delvis udvide den beskyttelse, der gives i denne aftale, til at omfatte fiskere, der arbejder på fartøjer med en længde på under 24 meter, til fiskere, der arbejder på fartøjer med en længde på 24 meter og derover.

Artikel 3

1. Såfremt anvendelsen af denne aftale skaber særlige problemer af væsentlig karakter i betragtning af de særlige arbejdsforhold for fiskere eller de pågældende fiskerfartøjers fiskerioperationer, kan en medlemsstat af objektive grunde og efter en høring fritage begrænsede kategorier af fiskere eller fiskerfartøjer fra kravene i denne aftale eller fra visse af dens bestemmelser.

2. I tilfælde af fritagelser i henhold til foregående stykke træffer den kompetente myndighed i givet fald foranstaltninger til gradvist at udvide kravene i denne aftale til at omfatte alle kategorier af berørte fiskere eller fiskerfartøjer inden for en periode på højst 5 år efter denne aftales ikrafttræden.

3. Anvendelsen af denne artikel berettiger under ingen omstændigheder til at sænke det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne på de områder, der er omfattet af EU-retten på tidspunktet for denne aftales ikrafttræden.

Artikel 4

Denne aftale berører i intet tilfælde love, kendelser, sædvane eller overenskomster mellem ejerne af fiskerfartøjer og fiskere, som sikrer gunstigere vilkår over for fiskere end dem, der er fastsat i denne aftale.

DEL 2

GENERELLE PRINCIPPER

ANSVAR FOR SÅ VIDT ANGÅR EJERE AF FISKERFARTØJER, SKIPPERE OG FISKERE

Artikel 5

1. Denne artikel finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i direktiv 93/103/EF.

2. Ejeren af fiskerfartøjet har det overordnede ansvar for at sikre, at skipperen har de nødvendige ressourcer og midler, således at denne kan overholde forpligtelserne i denne aftale.

3. For at garantere sikkerheden for fiskere om bord og den sikre drift af fartøjet omfatter skipperens ansvar bl.a., men er ikke begrænset til:

a)etablering af et tilsyn i relation hertil samt sikring af, at fiskerne udfører deres arbejde på de bedste betingelser for sikkerhed og sundhed

b)ledelsesopgaver i forbindelse med fiskere under hensyntagen til sikkerhed og sundhed, herunder forebyggelse af træthed

c)fremme af uddannelsestiltag, der skal øge bevidstheden om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen om bord, og

d)sikring af, at regler om navigationssikkerhed, vagthold og dermed forbundne standarder for godt sømandskab overholdes.

4. Skipperen må ikke hindres af ejeren af fiskerfartøjet i at træffe afgørelser, som efter skipperens faglige bedømmelse er nødvendige af hensyn til sikkerheden for fiskere om bord eller fartøjet og dets navigationssikkerhed og sikre drift.

5. Fiskerne skal følge skipperens lovlige ordrer og gældende sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger.

DEL 3

MINIMUMSKRAV VEDRØRENDE ARBEJDE OM BORD PÅ FISKERFARTØJER

MINDSTEALDER

Artikel 6

1. Denne artikel finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i direktiv 94/33/EF.

2. Mindstealderen for arbejde om bord på et fiskerfartøj er 16 år, på betingelse af at en ung person ikke længere er underlagt fuld skolepligt i henhold til national lov. Den kompetente myndighed kan dog tillade en mindstealder på 15 år for personer, som ikke længere er underlagt fuld skolepligt i henhold til national lov, og som er under erhvervsuddannelse inden for fiskeri.

3. Den kompetente myndighed kan give personer på 15 år tilladelse til at udføre lettere arbejde i skoleferierne i overensstemmelse med national lov og praksis. I sådanne tilfælde afgør den efter en høring, hvilke former for arbejde der er tilladt, og fastsætter de betingelser, på hvilke dette arbejde skal udføres, og de påkrævede hvileperioder.

4. Mindstealderen for tildeling af aktiviteter om bord på fiskerfartøjer, som på grund af deres art eller de forhold, under hvilke de udføres, kan udgøre en fare for unge personers sundhed, sikkerhed, fysiske, psykiske eller sociale udvikling, uddannelse og moralske integritet, må ikke være under 18 år.

5. De former for aktiviteter, der er omhandlet i stk. 4 i denne artikel, fastsættes i nationale love og bestemmelser eller af den kompetente myndighed efter høring, under hensyntagen til de pågældende risici og de gældende internationale standarder.

6. Udførelsen af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 4 i denne artikel, fra det fyldte 16. år, for så vidt som en ung person ikke længere er omfattet af fuld skolepligt i henhold til national lov, kan tillades af nationale love og bestemmelser eller ved en afgørelse truffet af den kompetente myndighed efter høring, forudsat at de unge personers sundhed, sikkerhed, fysiske, psykiske eller sociale udvikling, uddannelse og moralske integritet er fuldt beskyttet, og at de pågældende unge har fået en tilstrækkelig specifik undervisning eller erhvervsuddannelse og har fuldført en grundlæggende sikkerhedsuddannelse før første påmønstring. Kravene i artikel 7, stk. 3, i direktiv 94/33/EF skal overholdes.

7. Det er ikke tilladt at forhyre fiskere under 18 år i forbindelse med natarbejde. I denne artikel forstås "nat" i henhold til national lov og praksis. Den dækker en periode på mindst ni timer, der begynder senest ved midnat og slutter tidligst kl. 5. Den kompetente myndighed kan give dispensation i forbindelse med den strenge overholdelse af begrænsningen af natarbejde, forudsat at kravene i artikel 9 direktiv 94/33/EF overholdes, når:

a)den effektive uddannelse af de pågældende fiskere i henhold til etablerede programmer og planer ellers ville blive forhindret, eller

b)opgavens specifikke art eller et anerkendt uddannelsesprogram kræver, at fiskere, der er omfattet af dispensationen, udfører opgaver om natten, og myndigheden efter en høring, fastslår, at arbejdet ikke vil få negativ indvirkning på deres sundhed og velbefindende.

8. Intet i denne artikel berører andre forpligtelser, der påhviler medlemsstaten som følge af ratificeringen af internationale arbejdskonventioner, der garanterer bedre beskyttelse af unge fiskere, der er omfattet af denne artikel.

LÆGEUNDERSØGELSE

Artikel 7

1. Ingen fisker må arbejde om bord på et fiskerfartøj uden en gyldig lægeerklæring, som attesterer, at denne er egnet til at udføre sine opgaver.

2. Den kompetente myndighed kan efter en høring give dispensation fra anvendelsen af stk.1 i denne artikel, under hensyntagen til fiskernes sikkerhed og sundhed, fartøjets størrelse, adgang til lægehjælp og evakuering, fangstrejsens varighed, fiskeriområde og -type.

3. Dispensationerne i stk. 2 i denne artikel finder ikke anvendelse på en fisker, der arbejder på et fiskerfartøj med en længde på 24 meter og derover, eller som normalt er på havet i mere end tre dage ad gangen. I påtrængende tilfælde kan den kompetente myndighed tillade en fisker at arbejde på et sådant fartøj i en periode af en begrænset og nærmere fastsat varighed, indtil der kan tilvejebringes en lægeerklæring, forudsat at fiskeren er i besiddelse af en udløbet lægeerklæring af nyere dato.

Artikel 8

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger om:

a)arten af lægeundersøgelser

b)formen på og indholdet af lægeerklæringer

c)udstedelsen af en lægeerklæring af en behørigt kvalificeret læge eller, for så vidt angår erklæringer, der udelukkende vedrører synet, af en person, der af den kompetente myndighed anerkendes som kvalificeret til at udstede en sådan erklæring; disse personer skal være helt uafhængige i udøvelsen af deres faglige vurdering

d)hyppigheden af lægeundersøgelser og gyldighedsperioden for lægeerklæringer

e)retten til endnu en undersøgelse, der er bindende, hos en uafhængig læge, der er blevet udpeget af medlemsstaten som opmand,

i) hvis en person er blevet nægtet en lægeerklæring, eller har fået pålagt begrænsninger på det arbejde, denne kan udføre

ii) hvis en person i sin undersøgelse har tilkendegivet, at denne anser sig for uegnet til at varetage sine opgaver om bord på et fiskerfartøj, men den pågældendes læge udsteder en lægeerklæring, der bekræfter, at personen ikke desto mindre er fysisk egnet til at udføre sine opgaver om bord på et fiskerfartøj

iii) hvis en person er blevet nægtet en lægeerklæring, eller har fået pålagt begrænsninger på det arbejde, denne kan udføre, og hvis de lægelige årsager til afslaget er forsvundet

f)andre relevante krav.

Artikel 9

Ud over de minimumskrav, der er fastsat i artikel 7 og 8, gælder følgende på et fiskerfartøj med en længde på 24 meter og derover, eller på et fartøj, som normalt er på havet i mere end tre dage ad gangen:

a)fiskerens lægeerklæring skal som minimum anføre, at:

i) Fiskerens hørelse og syn er tilfredsstillende for fiskerens arbejde på fartøjet, og

ii) fiskeren lider ikke af en medicinsk tilstand, der kan forventes forværret af arbejde til søs eller gøre fiskeren uegnet til det pågældende arbejde eller bringe andre ombordværendes sikkerhed og sundhed i fare.

b) Lægeerklæringen skal være gyldig i en periode på højst to år, medmindre fiskeren er under 18 år, idet den maksimale gyldighedsperiode i så fald er et år.

c) Hvis en erklærings gyldighedsperiode udløber under en fangstrejse, er erklæringen fortsat i kraft indtil afslutningen af denne fangstrejse.

DEL 4

ANSÆTTELSESVILKÅR

BEMANDING

Artikel 10

1. Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, der kræver, at ejere af fiskerfartøjer, der fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, og som sikrer, at deres fartøjer er tilstrækkeligt og sikkert bemandede med henblik på navigationssikkerheden og driften af fartøjet og føres af en kompetent skipper.

2. Ud over de krav, der er fastsat i stk. 1 i denne artikel, skal den kompetente myndighed for fiskerfartøjer med en længde på 24 meter og derover indføre et minimumsniveau for bemanding med henblik på fartøjets navigationssikkerhed med angivelse af, hvor mange fiskere og hvilke kvalifikationer der kræves.

3. Den kompetente myndighed kan efter en høring fastsætte andre krav end de i stk. 2 i nærværende artikel omhandlede. Medlemsstaten sikrer sig dog, at de andre krav:

a)er egnede til at sikre den fulde opfyldelse af forordningens generelle mål og formål i denne artikel og i artikel 11 nedenfor

b)gennemfører denne artikels stk. 2 og

c)ikke indebærer fare for fiskernes sikkerhed og sundhed.

ARBEJDS- OG HVILETID

Artikel 11

1.a) Artikel 3-6 samt artikel 8 og 21 i direktiv 2003/88/EF finder ikke anvendelse på fiskere, der er omfattet af denne aftale.

b)Hver medlemsstat vedtager dog love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, der kræver, at ejere af fiskerfartøjer, der fører dens flag, sikrer, at fiskere har ret til tilstrækkelig hvile, og at fiskernes arbejdstid begrænses til 48 timer om ugen i gennemsnit, beregnet over en referenceperiode på ikke over tolv måneder.

2.a) Inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1, litra b), og stk. 3 og 4 i denne artikel, træffer hver medlemsstat efter en høring de nødvendige foranstaltninger til - under hensyntagen til behovet for at beskytte fiskernes sikkerhed og sundhed og for at begrænse træthed - at sikre:

i) at arbejdstiden begrænses til et maksimalt antal timer, som ikke må overskrides inden for et givet tidsrum, eller

ii) et minimalt antal hviletimer, som skal gives inden for et givet tidsrum.

b)Det maksimale antal arbejdstimer eller det minimale antal hviletimer fastsættes ved lov, forskrift eller administrative bestemmelser eller i kollektive aftaler eller i aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

3.Grænserne for arbejds- eller hviletid fastsættes enten:

a)som et maksimalt antal arbejdstimer, som ikke må overstige:

i) 14 timer i en given 24 timers periode og

ii) 72 timer i en given 7-dages periode

eller

b)som et minimalt antal hviletimer, som ikke må være under:

i) 10 timer i en given 24 timers periode og

ii) 77 timer i en given 7-dages periode.

4.Hviletimerne kan højst inddeles i to perioder, hvoraf den ene skal være på mindst seks timer, og tidsrummet mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer.

5.I overensstemmelse med de almindelige principper om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed kan medlemsstaterne af objektive eller tekniske årsager eller af hensyn til arbejdets tilrettelæggelse give dispensation for grænserne i stk. 1, litra b), og stk. 3 og 4, herunder fastlæggelsen af referenceperioder. Sådanne dispensationer følger så vidt muligt de givne standarder, men der kan tages hensyn til hyppigere eller længere frihedsperioder eller bevilling af kompenserende frihed for fiskerne.

Disse dispensationer kan fastsættes ved:

a)love eller administrative bestemmelser, forudsat at der finder en høring sted, og der arbejdes på at fremme alle relevante former for arbejdsmarkedsdialog, eller

b)kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets organisationer.

6.Hvis der gives dispensation i henhold til stk. 5 for begrænsningerne i stk. 3, får de berørte fiskere kompenserende hviletid, så snart det er praktisk muligt.

7.Intet i denne artikel må anses for at berøre skipperens ret til at kræve, at en fisker arbejder det antal timer, som er nødvendigt for den umiddelbare sikkerhed for fartøjet, de ombordværende eller fangsten, eller for at yde bistand til andre både, skibe eller personer i havsnød. I overensstemmelse hermed kan skipperen se bort fra hviletid og kræve, at en fisker arbejder det antal timer, som er nødvendigt, indtil den normale situation er genoprettet. Så snart som muligt efter genoprettelsen af den normale situation sørger skipperen for, at fiskere, som har udført arbejde i en planlagt hvileperiode, får en tilstrækkelig hvileperiode.

8.Hver medlemsstat kan fastsætte, at fiskere om bord på fiskerfartøjer, der fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, og som ifølge national lovgivning eller praksis ikke må drive fiskeri i en given periode af kalenderåret på mere end en måned, skal tage årlig ferie i den pågældende periode, jf. artikel 7 i direktiv 2003/88/EF.

BESÆTNINGSLISTE

Artikel 12

Ethvert fiskerfartøj skal have en besætningsliste, og der udleveres en kopi til bemyndigede personer på land inden fartøjets afrejse, eller den meddeles fra fartøjet umiddelbart efter skibets afrejse. Den kompetente myndighed afgør, til hvem og hvornår sådanne oplysninger videregives, og til hvilket formål.

ANSÆTTELSESKONTRAKT FOR FISKERE

Artikel 13

Artikel 14-18 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i direktiv 91/533/EØF.

Artikel 14

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger:

a)der kræver, at fiskere, der arbejder på fartøjer, der fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, er beskyttet af en ansættelseskontrakt for fiskere, som de kan forstå, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, og

b)som præciserer de oplysninger, der som minimum skal indgå i fiskerens ansættelseskontrakt i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I til denne aftale.

Artikel 15

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger vedrørende:

a)procedurer, der sikrer, at fiskeren har mulighed for at gennemgå og søge råd vedrørende vilkårene i fiskerens ansættelseskontrakt, før den indgås

b)eventuel journalføring i forbindelse med fiskerens arbejde i henhold til en sådan kontrakt og

c)midler til tvistbilæggelse i forbindelse med en fiskers ansættelseskontrakt.

Artikel 16

Fiskerens ansættelseskontrakt, hvoraf fiskeren skal have udleveret en kopi, skal forefindes om bord og være tilgængelig for fiskeren og, i henhold til national lov og praksis, for andre interesserede parter efter anmodning.

Artikel 17

Artikel 14-16 i og bilag I til denne aftale finder ikke anvendelse på en ejer af et fiskerfartøj, som er alene om at betjene fartøjet.

Artikel 18

Det påhviler ejeren af fiskerfartøjet at sikre, at den enkelte fisker er i besiddelse af en skriftlig ansættelseskontrakt for fiskere, der er underskrevet af alle parter til den pågældende aftale, og som sikrer fiskeren rimelige arbejds- og levevilkår om bord på fartøjet, jf. denne aftale.

HJEMSENDELSE

Artikel 19

1. Hver medlemsstat sikrer, at fiskerne på et fiskerfartøj, der fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, og som anløber en havn i udlandet har ret til hjemsendelse, i tilfælde af at fiskerens ansættelseskontrakt er udløbet eller behørigt ophævet af en eller flere af parterne i denne aftale, eller fiskeren ikke længere er i stand til at udføre de opgaver, der kræves i henhold til fiskerens ansættelseskontrakt, eller ikke kan forventes at udføre dem under de specifikke forhold. Dette gælder også for fiskere fra det pågældende fartøj, som af samme årsager overføres fra fartøjet til en udenlandsk havn.

2. Omkostningerne ved hjemsendelsen i henhold til stk. 1 i denne artikel afholdes af ejeren af fartøjet, undtagen hvis der i henhold til nationale love, bestemmelser eller andre foranstaltninger er konstateret grov misligholdelse fra fiskerens side af dennes forpligtelser i medfør af fiskerens ansættelseskontrakt.

3. Medlemsstaterne fastlægger ved hjælp af love, bestemmelser eller andre foranstaltninger de præcise omstændigheder, der berettiger en fisker, der er omfattet af stk. 1 i denne artikel, til hjemsendelse, den maksimale længde af arbejdsperioder om bord, hvorefter fiskeren er berettiget til hjemsendelse, og de destinationer, hvortil fiskere kan hjemsendes.

4. Hvis en ejer af et fiskerfartøj undlader at sørge for den hjemsendelse, der er omhandlet i denne artikel, sørger den medlemsstat, hvis flag fartøjet fører, for hjemsendelse af den berørte fisker og har ret til at inddrive omkostningerne hos ejeren af fiskerfartøjet.

5. Nationale love og bestemmelser berører ikke den eventuelle ret, som en ejer af et fiskerfartøj har, til at inddrive hjemsendelsesomkostningerne i henhold til kontraktmæssige ordninger med tredjemand.

PRIVATE ARBEJDSMARKEDSTJENESTER

Artikel 20

1. Denne artikel finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i direktiv 2008/104/EF.

2. I denne artikel forstås ved private arbejdsmarkedstjenester tjenester i forbindelse med rekruttering og anvisning i den private sektor og private arbejdsformidlingsagenturer.

3. Medlemsstaterne:

a)forbyder private arbejdsmarkedstjenester at anvende metoder, mekanismer eller lister, der har til formål at forhindre, at fiskere påtager sig arbejde og

b)kræver, at ingen gebyrer eller andre afgifter til private arbejdsmarkedstjenester afholdes direkte eller indirekte, helt eller delvis af fiskeren.

4. Intet i denne artikel er til hinder for, at en medlemsstat, der har ratificeret nr. C 188, udøver sin eventuelle ret inden for de begrænsninger, der er fastsat i konventionen, til at uddelegere visse forpligtelser i henhold til nr. C 188 til private arbejdsformidlingsagenturer.

DEL 5

SIKKERHED OG SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

FØDEVARER OG INDKVARTERING

Artikel 21

1. Artikel 22-25 finder anvendelse med forbehold af direktiv 93/103/EF.

2. Nationale bestemmelser, der gennemfører artikel 22-25, følges med behørig hensyntagen til hygiejne og overordnet sikkerhed, sundhed og komfortable vilkår.

Artikel 22

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger for fiskerfartøjer, som fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, med hensyn til indkvartering, fødevarer og drikkevand om bord.

Artikel 23

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, der kræver, at indkvarteringsforholdene om bord på fiskerfartøjer, som fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, er af en tilstrækkelig størrelse og kvalitet og er hensigtsmæssigt udstyret til arbejdet på fiskerfartøjet og den tidsmæssige varighed af fiskernes ophold på båden. Sådanne foranstaltninger skal efter forholdene især omhandle følgende spørgsmål:

a)godkendelse af planer for opførelse eller ombygning af fiskerfartøjer i forbindelse med indkvartering

b)vedligeholdelse af rum til indkvartering og kabys

c)ventilation, opvarmning, køling og belysning

d)begrænsning af overdreven støj og vibrationer

e)beliggenhed, størrelse, byggematerialer, inventar og indretning af soverum, messer og lignende rum til indkvartering

f)sanitære faciliteter, herunder toiletter og vaskefaciliteter, og tilstrækkelig forsyning med varmt og koldt vand og

g)procedurer for behandlingen af klager vedrørende indkvartering, der ikke opfylder kravene i denne aftale.

Artikel 24

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, i henhold til hvilke det kræves, at:

a)de fødevarer, der medbringes og serveres om bord, har en tilstrækkelig næringsværdi og kvalitet og forefindes i tilstrækkelig mængde

b)drikkevand er af tilstrækkelig kvalitet og forefindes i tilstrækkelig mængde og

c)fødevarer og vand leveres af ejeren af fiskerfartøjet uden omkostninger for fiskerne i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser kan omkostningen dog modregnes som en driftsomkostning, hvis den kollektive overenskomst eller fiskerens ansættelseskontrakt indeholder bestemmelser om en deleordning.

Artikel 25

De love, bestemmelser og andre foranstaltninger, der skal træffes af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 22-24 tager hensyn til bilag II til denne aftale.

SUNDHEDSBESKYTTELSE OG LÆGEBEHANDLING,

BESKYTTELSE I TILFÆLDE AF ERHVERVSSYGDOM, ARBEJDSSKADE ELLER DØDSFALD

Artikel 26

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser og andre foranstaltninger, der kræver, at en fisker om bord på et fiskerfartøj, der fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion,:

a)har ret til lægebehandling på land og til rettidigt at blive bragt i land til behandling, såfremt fiskeren pådrager sig en alvorlig skade eller sygdom

b)af ejeren af fiskerfartøjet får sundhedsbeskyttelse og lægebehandling, når fiskeren er

i) om bord, eller

ii) opholder sig i en havn uden for det land, som er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse og

c)desuden ved erhvervssygdom eller arbejdsskade har adgang til passende lægebehandling i overensstemmelse med statens nationale love, bestemmelser eller praksis.

Artikel 27

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, der kræver, at sundhedsbeskyttelse og lægebehandling, der er omhandlet i artikel 26, stk. b),:

a)er underlagt de relevante bestemmelser i direktiv 92/29/EØF og artikel 28 i det følgende, såfremt fiskeren er om bord, og

b)omfatter lægebehandling og tilknyttede materiel bistand og støtte under lægebehandlingen, hvis fiskeren opholder sig i en havn uden for det land, som er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse.

Artikel 28

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, i henhold til hvilke det kræves, at:

a)de lægemidler og det medicinske udstyr, der medtages om bord på et fiskerfartøj, ud over kravene i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 92/29/EØF også afhænger af fiskeriområdet

b)den særlige uddannelse af fiskere ud over kravene i artikel 5, stk. 3, i direktiv 92/29/EØF også tager hensyn til antallet af fiskere om bord, fiskeriområdet og fangstrejsens længde

c)de retningslinjer, der er anført i artikel 5, stk. 1, i direktiv 92/29/EØF, er på et sprog og i et format, der forstås af de uddannede fiskere, der er nævnt i denne artikels litra b)

d)den lægelige rådgivning, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/29/EØF, også er tilgængelig via satellitkommunikation og, at fiskerfartøjer, der fører medlemsstatens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, er udstyret til radio- eller satellitkommunikation med henblik på at kunne modtage en sådan rådgivning og

e)fiskerfartøjer, som fører dens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, medbringer en lægelig vejledning, der er vedtaget eller godkendt af den kompetente myndighed, eller den seneste udgave af International Medical Guide for Ships.

Artikel 29

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger, i henhold til hvilke det kræves, at:

a)i det omfang, det er foreneligt med medlemsstatens nationale lov og praksis, leveres den lægebehandling, som er anført i artikel 26, stk. b), og endvidere i artikel 28, uden omkostninger for fiskeren, og at

b)ejeren af et fiskerfartøj afholder udgifterne til lægebehandlingen indtil fiskerens hjemsendelse, og fiskeren er fritaget i henhold til denne artikels litra a), for så vidt som det land, der er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse, ikke dækker omkostningerne inden for dets sociale sikringsordning, og at

c)ejeren af fartøjet er ansvarlig for afholdelsen af omkostningerne i forbindelse med lægebehandlingen, som er anført i artikel 26, litra c), i det omfang det land, som er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse, ikke dækker omkostningerne inden for dets sociale sikringsordning.

Artikel 30

Nationale love eller bestemmelser kan tillade at se bort fra ansvaret for at afholde de omkostninger i forbindelse med lægebehandling, som ejeren af et fartøj har, jf. artikel 29, stk. b) og c), hvis skaden indtraf på anden måde end ved arbejde på fiskerfartøjet, eller hvis sygdom eller invaliditet blev fortiet under forhyringen, eller ejeren af fiskerfartøjet kan godtgøre, at skaden eller sygdommen skyldtes bevidst forsømmelighed fra fiskerens side.

Artikel 31

1. Hver medlemsstat træffer foranstaltninger til at beskytte fiskerne, i henhold til nationale love, bestemmelser eller praksis i forbindelse med erhvervssygdom, arbejdsskade eller dødsfald.

2. I tilfælde af skade som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, skal fiskeren have adgang til den tilsvarende kompensation i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser.

3. I det omfang det land, der er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse, ikke dækker den beskyttelse, der er anført i stk. 1, og 2, i denne artikel inden for dets sociale sikringsordning, er ejeren af fartøjet ansvarlig for beskyttelsen.

Artikel 32

Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende inden for fiskerisektoren, kan det finansielle ansvar for ejeren af fiskerfartøjet i henhold til artikel 29 og 31 sikres

gennem:

a)en ansvarsordning for ejere af fiskerfartøjer eller

b)en obligatorisk forsikring, arbejdstagerkompensation eller andre ordninger.

SIKKERHED OG SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN SAMT FOREBYGGELSE AF ULYKKER

Artikel 33

Artikel 34-36 finder anvendelse med forbehold af direktiv 89/391/EØF, direktiv 92/29/EØF og direktiv 93/103/EF.

Artikel 34

Hver medlemsstat vedtager love, bestemmelser eller andre foranstaltninger vedrørende:

a)forebyggelse af arbejdsulykker, erhvervssygdomme og arbejdsbetingede risici om bord på fiskerfartøjer, herunder risikovurdering og -styring, uddannelse og undervisning af fiskerne, mens de er om bord

b)uddannelse af fiskere i, hvordan man håndterer de forskellige typer fiskeredskaber, som de skal bruge, under hensyntagen til det fiskeri, som de skal deltage i

c)forpligtelserne for ejere af fiskerfartøjer, fiskere og andre berørte parter, under behørig hensyntagen til sikkerhed og sundhed for fiskere under 18 år

d)rapportering og undersøgelse af ulykker om bord på fiskerfartøjer, der fører medlemsstatens flag eller er registreret under dens fulde jurisdiktion, og

e)oprettelse af blandede udvalg om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen eller, efter høring, af andre kompetente organer.

Artikel 35

1. Kravene i denne artikel gælder for alle fiskerfartøjer under hensyntagen til antallet af fiskere om bord, fiskeriområdet og fangstrejsens varighed.

2. Den kompetente myndighed:

a)kræver efter en høring, at ejeren af fartøjet i overensstemmelse med nationale love, bestemmelser, kollektive overenskomster og national praksis, fastlægger procedurer om bord til forebyggelse af arbejdsulykker og -skader og erhvervssygdomme, under hensyntagen til de særlige farer og risici på det pågældende fiskerfartøj, og

b)kræver, at ejerne af fiskerfartøjer, skippere, fiskere og andre relevante personer får tilstrækkelig og passende vejledning, uddannelsesmateriale og andre relevante oplysninger om, hvordan man skal vurdere og styre risici i relation til sikkerhed og sundhed om bord på fiskerfartøjer.

3. Ejere af fiskerfartøjer:

a)sikrer, at hver enkelt fisker om bord er forsynet med hensigtsmæssigt beskyttelsestøj og personlige værnemidler

b)sikrer, at hver enkelt fisker om bord har gennemgået en grundlæggende sikkerhedsuddannelse, som er godkendt af den kompetente myndighed, og

c)sikrer, at fiskerne får tilstrækkelig og praktisk kendskab til udstyr og dets virkemåder, herunder relevante sikkerhedsforanstaltninger, før de anvender udstyret eller deltager i de pågældende fiskerioperationer.

Artikel 36

Risikovurdering i relation til fiskeriet udføres med deltagelse af fiskere eller deres repræsentanter, hvis det er relevant.

DEL 6

ÆNDRINGER

Artikel 37

1. Efter enhver ændring af bestemmelser i konventionen og efter anmodning fra en af aftalens underskrivende parter vil der blive udført en gennemgang af anvendelsen af denne aftale og dens bilag.

2. Efter enhver ændring i EU-lovgivningen, som måtte berøre denne aftale og efter anmodning fra en af aftalens underskrivende parter udføres der til enhver tid en evaluering og en gennemgang af denne aftale.

DEL 7

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 38

De underskrivende parter indgår denne aftale på betingelse af, at den først træder i kraft fra den dato, hvor konventionen træder i kraft. Konventionen træder i kraft tolv måneder efter datoen, på hvilken ratificeringen af ILO's ti medlemsstater, heraf er otte kyststater, er blevet registreret hos generaldirektøren for Det Internationale Arbejdsbureau.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede underskrevet denne aftale.

UDFÆRDIGET I Göteborg, Sverige, den enogtyvende maj to tusind og tolv.

BILAG I

ANSÆTTELSESKONTRAKT FOR FISKERE

Ansættelseskontrakten for fiskere skal indeholde følgende oplysninger, medmindre en eller flere af dem er overflødig, fordi spørgsmålet eventuelt er reguleret i anden sammenhæng i nationale love, bestemmelser eller kollektive overenskomster, alt efter hvad der er gældende:

a)fiskerens efternavn og andre navne, fødselsdag eller alder og fødested

b)tidspunkt og sted for kontraktens indgåelse

c)navnet på fiskerfartøjet eller fartøjerne og registreringsnummeret på fartøjet eller fartøjerne, hvor fiskeren forpligter sig til at arbejde

d)arbejdsgiverens navn eller navnet på ejeren af fiskerfartøjet eller navnet på en anden part i kontrakten med fiskeren

e)den eller de fangstrejser, der skal foretages, hvis dette kan fastsættes på tidspunktet for kontraktens indgåelse

f)den egenskab, i hvilken fiskeren ansættes eller forhyres

g)om muligt tidspunkt og sted, hvor fiskeren skal melde sig om bord med henblik på tjeneste

h)de bestemmelser, der skal gives til fiskeren, medmindre nationale love eller bestemmelser har fastsat en alternativ ordning

i)lønnens størrelse eller størrelsen af den andel og beregningsmetoden for en sådan andel, hvis aflønningen er i form af udbyttedeling, eller lønnens størrelse og andel og beregningsmetoden til sidstnævnte, hvis aflønningen er i form af en kombination, og enhver aftalt mindsteløn

j)kontraktens ophør og betingelserne herfor, herunder:

i) datoen for kontraktens udløb, hvis den er indgået for en tidsbestemt periode

ii) hvis kontrakten er indgået for en fangstrejse, destinationshavnen og den tidsperiode, der skal gå efter hjemkomsten, inden fiskeren afmønstrer

iii) hvis kontrakten er indgået for en tidsubestemt periode, de forhold, der giver en af parterne ret til at opsige den, samt den påkrævede opsigelsesfrist, forudsat at denne periode ikke må være kortere for arbejdsgiveren eller ejeren af fiskerfartøjet eller en anden part i kontrakten med fiskeren

k)fiskerens årlige ferie med løn eller den formel, der i givet fald anvendes til beregning af ferie

l)sundhed og social sikring og ydelser, der skal udredes til fiskeren af arbejdsgiveren, ejeren af fiskerfartøjet eller andre parter til ansættelseskontrakten for fiskeren, alt efter hvad der er relevant;

m)fiskerens ret til hjemsendelse

n)en henvisning til den eventuelle kollektive overenskomst

o)de minimale hvileperioder i overensstemmelse med nationale love, bestemmelser eller andre foranstaltninger og

p)eventuelle andre oplysninger, som nationale love eller bestemmelser måtte kræve.

BILAG II

INDKVARTERING PÅ FISKERFARTØJER

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.Dette bilag indskrænker ikke anvendelsen af direktiv 92/29/EØF og direktiv 93/103/EF.

2.I dette bilag forstås ved:

a)Aftale: en aftale, der er indgået af Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer EU (Europêche) af 21. maj 2012, vedrørende gennemførelsen af 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren under Den Internationale Arbejdsorganisation

b)nyt fiskerfartøj: et fartøj, for hvilket:

i) kontrakten om bygning eller større ombygning er blevet placeret på eller efter datoen for ikrafttrædelsen af aftalen eller

ii) kontrakten om bygning eller større ombygning er placeret før datoen for aftalens ikrafttræden, og som leveres tre år eller mere efter denne dato eller

iii) for hvilket, såfremt byggekontrakten ikke foreligger på eller efter datoen for ikrafttrædelsen af aftalen,:

a)kølen er lagt, eller

b)det byggeri, der kan identificeres med et specifikt fartøj, er påbegyndt, eller

c)samlingen er påbegyndt omfattende mindst 50 ton eller 1 % af den anslåede samlede skrogvægt, hvis sidstnævnte er mindre

c) eksisterende fartøj: et fartøj, der ikke er et nyt fiskerfartøj.

3.Følgende gælder for alle nye fiskerfartøjer med dæk med forbehold af undtagelserne fastsat i overensstemmelse med aftalens artikel 3. Den kompetente myndighed kan, efter høring, også anvende kravene i dette bilag på eksisterende fartøjer, når og for så vidt som den fastslår, at det er rimeligt og praktisk muligt.

4.Den kompetente myndighed kan efter en høring tillade ændringer i bestemmelserne i dette bilag for fiskerfartøjer, som normalt er på havet i mindre end 24 timer, hvor fiskerne ikke bor om bord på fartøjet, når det ligger i havn. I tilfælde af sådanne fartøjer, sikrer den kompetente myndighed, at de berørte fiskere har passende faciliteter til hvile, kost og sanitære formål.

5.Kravene til fartøjer med en længde på 24 meter og derover kan anvendes på fartøjer på mellem 15 og 24 meter i længden, hvor den kompetente myndighed efter høring fastlægger, at dette er rimeligt og praktisk muligt.

6.Fiskere, som arbejder om bord på feederskibe, der ikke har passende indkvarteringsforhold og sanitære faciliteter, skal have sådanne indkvarteringsforhold og -faciliteter om bord på moderskibet.

7.Medlemsstaterne kan udvide kravene i dette bilag vedrørende støj og vibrationer, ventilation, opvarmning og luftkonditionering og belysning til at omfatte lukkede arbejdspladser og områder, der anvendes til opbevaring, hvis det efter en høring viser sig, at en sådan anvendelse anses for passende og ikke vil have negativ indflydelse på processens forløb, arbejdsforhold eller fangstkvalitet.

PLANLÆGNING OG KONTROL

8.Den kompetente myndighed forvisser sig hver gang ved en nybygning af et fartøj eller ombygning af rum til indkvartering for en besætning om, at et sådant fartøj opfylder kravene i dette bilag. Den kompetente myndighed skal, så vidt det er praktisk muligt, kræve, at dette bilag overholdes, når en besætnings rum til indkvartering i et fartøj ændres væsentligt, og for et fartøj, der udskifter det flag, det fører, med medlemsstatens flag, kræves overholdelse af de i dette bilag gældende krav, jf. stk. 3.

9.For tilfælde omhandlet i stk. 8 gælder det for fartøjer med en længde på 24 meter og derover, at der forelægges detaljerede planer og oplysninger om indkvartering til godkendelse af den kompetente myndighed eller en organisation, som denne har godkendt.

10.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover kontrollerer den kompetente myndighed hver gang et fiskerfartøj er blevet ombygget, eller der er sket en væsentlig ændring af rummene til indkvartering for besætningen, om disse rum opfylder kravene i aftalen, og hver gang fartøjet udskifter det flag, det fører, med medlemsstatens flag, om disse krav i dette bilag, der gælder i henhold til stk. 3, er opfyldt. Den kompetente myndighed kan udføre yderligere inspektioner af besætningens rum til indkvartering efter eget skøn.

11.Når et fartøj skifter flag til en medlemsstats flag eller er registreret under en medlemsstats fulde jurisdiktion, ophører eventuelle alternative krav, som den kompetente myndighed i et ikke EU-tredjeland, hvis flag fartøjet tidligere har ført, kan have vedtaget i overensstemmelse med stk. 15, 39, 47 eller 62 i bilag III til nr. C 188, med at gælde for fartøjet.

UDFORMNING OG KONSTRUKTION

12.Der skal være tilstrækkelig loftshøjde i alle rum til indkvartering. For rum, hvor fiskere forventes at stå i længere perioder, foreskrives minimumsloftshøjden af den kompetente myndighed.

13.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover må den mindste tilladte loftshøjde i alle rum til indkvartering, hvor det er nødvendigt med fuld og fri bevægelighed, ikke være under 200 cm.

Åbninger til og mellem rum til indkvartering

14.Der må ikke være nogen direkte åbninger til soverum fra lastrum og maskinrum, undtagen med henblik på evakuering. Hvor det er rimeligt og praktisk muligt, undgås direkte åbninger fra kabysser, lagerlokaler, tørrerum eller fælles sanitære områder, medmindre andet er udtrykkeligt anført.

15.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover må der ikke være nogen direkte åbninger, undtagen med henblik på evakuering, til soverum fra lastrum til fisk og maskinrum eller kabysser, lagerlokaler, tørrerum eller fælles sanitære områder; den del af skottet, der adskiller sådanne steder fra soverum, og eksterne skotter skal være effektivt udført af stål eller andet godkendt materiale, og de skal være vand- og gastætte. Denne bestemmelse udelukker ikke muligheden for, at to soverum deler sanitære faciliteter.

Isolering

16.Rummene til indkvartering isoleres på passende vis; de materialer, der anvendes ved fremstillingen af interne skotter, paneler og plader, gulve og sammenføjninger skal være egnede til formålet og kunne bidrage til at sikre et sundt miljø. Der skal være tilstrækkelige drænsystemer fra alle rum til indkvartering.

17.Der træffes enhver mulig foranstaltning for at beskytte rummene til indkvartering til fiskerifartøjernes besætninger mod fluer og andre insekter, navnlig når fartøjerne arbejder i moskitobefængte områder.

18.Der skal være de nødvendige nødudgange fra alle besætningens rum til indkvartering.

STØJ OG VIBRATION

19.Stk. 20 anvendes, uden at det berører direktiv 2003/10/EF og direktiv 2002/44/EF.

20.Den kompetente myndighed vedtager standarder for støj og vibrationer i rum til indkvartering, som sikrer tilstrækkelig beskyttelse af fiskere mod virkningerne af støj og vibrationer, herunder virkningerne af støj- og vibrationsinduceret træthed.

VENTILATION

21.Rummene til indkvartering skal være ventileret, under hensyntagen til de klimatiske forhold. Ventilationssystemet skal konstant levere frisk luft i tilfredsstillende stand, når fiskerne er om bord.

22.Ventilationssystemer eller andre foranstaltninger skal være af en sådan beskaffenhed, at de tager sigte på at beskytte ikke-rygere mod tobaksrøg.

23.Fartøjer med en længde på 24 meter og derover udstyres med et ventilationssystem til rummene til indkvartering, der kontrolleres, for at sikre, at luften holdes i en tilfredsstillende tilstand, og at der er tilstrækkelig luftcirkulation under alle vejr- og klimaforhold. Ventilationssystemer skal til enhver tid være i drift, når fiskerne er om bord.

OPVARMNING OG KLIMATISERING

24.Rummene til indkvartering opvarmes i tilstrækkeligt omfang under hensyntagen til de klimatiske forhold.

25.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være passende opvarmning gennem et egnet varmesystem, bortset fra fiskerfartøjer, der udelukkende arbejder i et tropisk klima. Varmesystemet skal kunne levere varme til alle forhold, alt efter hvad der er nødvendigt, og skal være i drift, når fiskere bor eller arbejder om bord, og når betingelserne kræver det.

26.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover, med undtagelse af fartøjer, som regelmæssigt er i områder, hvor tempererede klimatiske forhold ikke kræver dette, skal der være klimaanlæg i rum til indkvartering, på broen, i radiorummet og i ethvert centraliseret maskinkontrolrum.

BELYSNING

27.Alle rum til indkvartering udstyres med tilstrækkelig belysning.

28.Når det er praktisk muligt, skal der ud over kunstigt lys være naturligt lys i rummene til indkvartering. Hvis soverum har naturligt lys, skal det være muligt at mørklægge rummet.

29.Der skal være tilstrækkeligt læselys for hver køje ud over den normale belysning af soverummet.

30.Der skal installeres nødbelysning i soverum.

31.Hvis et fartøj ikke er udstyret med nødbelysning i messer, forbindelsesveje og andre områder, der kan benyttes til evakuering, skal der være permanent belysning om natten i de pågældende rum.

32.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal belysningen i rum til indkvartering opfylde en standard, der er fastsat af den kompetente myndighed. I en hvilken som helst del af de rum til indkvartering, der er til rådighed for fri bevægelighed, skal minimumsstandarden for en sådan belysning være således, at den tillader en person med normalt syn at kunne læse en almindelig trykt avis på en klar dag.

SOVERUM

Generelt

33.Hvis konstruktionen, dimensionerne eller formålet i forbindelse med fartøjet tillader det, placeres soverummene således, at bevægelses- og accelerationspåvirkninger dæmpes mest muligt, men de må i intet tilfælde være anbragt foran kollisionsskottet.

Etageareal

34.Antallet af personer pr. soverum og gulvarealet pr. person bortset fra det område, der optages af køjer og skabsrum, skal være således, at der er tilstrækkelig plads og bekvemmelighed for fiskere om bord under hensyntagen til arbejdet på fiskerfartøjet.

35.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover, men under 45 meter i længde, må gulvarealet pr. person i soverummene bortset fra det areal, der optages af køjer og skabsrum, ikke være mindre end 1,5 kvadratmeter.

36.For fartøjer med en længde på 45 meter og derover må gulvarealet pr. person i soverummene bortset fra det areal, der optages af køjer og skabsrum, ikke være mindre end 2 kvadratmeter.

Antal personer pr. soverum

37.Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat, må antallet af personer, der har adgang til at benytte de enkelte soverum, ikke være over seks.

38.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover må antallet af personer, der har adgang til at benytte de enkelte soverum, ikke være over fire. Den kompetente myndighed kan tillade dispensationer fra dette krav i særlige tilfælde, hvis fartøjets størrelse, type eller påtænkte anvendelse betyder, at kravet bliver urimeligt eller uigennemførligt.

39.Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat, skal der være et eller flere separate soverum til overordnet personale, hvor det er muligt.

40.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover tildeles soverum om muligt enkeltvis til overordnet personale, og der må i disse soverum i intet tilfælde være mere end to køjer. Den kompetente myndighed kan tillade dispensationer fra kravene i dette stykke i særlige tilfælde, hvis fartøjets størrelse, type eller påtænkte anvendelse betyder, at kravene bliver urimelige eller uigennemførlige.

Andet

41.Det maksimale antal personer, der er plads til i alle soverum, skal være let læseligt og ikke kunne slettes og være anført et sted i rummet, hvor det nemt kan ses.

42.Der skal være enkeltkøjer med passende mål. Madrasser skal være af egnet materiale. Der skal være individuel belysning ved hver køje.

43.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover må køjens indvendige dimensioner ikke være mindre end 198 x 80 centimeter.

44.Soverum planlægges og udstyres, således at de sikrer en rimelig komfort for de ombordværende og er nemme at holde i orden. Udstyr til køjepladser omfatter individuelle skabsrum, der er tilstrækkeligt store til tøj og andre personlige genstande, og et passende skriveunderlag.

45.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være et skrivebord og en stol.

46.Soverum anbringes eller indrettes så praktisk som muligt, så man kan tilbyde den rette beskyttelse af privatlivets fred for mænd og kvinder.

MESSER

47.Messer anbringes i videst muligt omfang så tæt som muligt på kabyssen, men må under ingen omstændigheder findes foran kollisionsskottet.

48.Fartøjer forsynes med messefaciliteter, der er egnet til arbejde på fiskerfartøjet. Medmindre andet er udtrykkeligt fastsat, skal messen så vidt muligt være adskilt fra soverummene.

49.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal messen være adskilt fra soverummene.

50.Dimensioner og udstyr for den enkelte messe skal være tilstrækkelige til det antal personer, som kan tænkes at skulle benytte den på et givet tidspunkt.

51.For fartøjer med en længde mellem perpendikulærerne (LBP) på 15 meter eller derover skal der være et køleskab med tilstrækkelig kapacitet og faciliteter til fremstilling af varme og kolde drikkevarer, og disse skal være tilgængelige for fiskerne til enhver tid.

BADEKAR ELLER BRUSERE, TOILETTER OG HÅNDVASKE

52.Sanitære faciliteter, bl.a. toiletter, vaskekummer, badekar eller brusere, skal forefindes for alle personer om bord, under hensyntagen til arbejdet på fiskerfartøjet. Disse faciliteter skal som minimum opfylde mindstenormer for sundhed og hygiejne og rimelige kvalitetsstandarder.

53.De sanitære anlæg skal være af en sådan art, at de ikke forurener andre rum. De sanitære faciliteter skal i rimeligt omfang sikre privatlivets fred.

54.Frisk, varmt og koldt rindende vand skal være tilgængeligt for alle fiskere og andre personer om bord i mængder, der er tilstrækkelige til at sikre passende hygiejne. Den kompetente myndighed kan efter en høring fastsætte den mængde vand, der som minimum skal være til rådighed.

55.Der, hvor der er installeret sanitære faciliteter, skal der være ventilation, der fører ud i det fri, uafhængigt af andre rum til indkvartering.

56.Alle overflader i sanitære anlæg skal være konstrueret således, at de er nemme at gøre ordentligt rene. Gulvene skal have en skridsikker belægning.

57.På fartøjer med en længde på 24 meter og derover og for alle fiskere, der ikke har soverum med dertil knyttede sanitære faciliteter, skal der være mindst et badekar eller brusebad eller begge dele, et toilet og en håndvask for maksimalt fire personer.

VASKERIFACILITETER

58.Faciliteter til vask og tørring af tøj skal forefindes efter behov under hensyntagen til arbejdet på fiskerfartøjet, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat.

59.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være tilstrækkelige faciliteter til rådighed til at vaske, tørre og stryge tøj.

60.For fartøjer med en længde på 45 meter og derover skal der være passende faciliteter til rådighed til vask, tørring og strygning af tøj i et rum, der er adskilt fra soverum, messer og toiletter, og det skal være tilstrækkeligt ventileret, opvarmet og udstyret med tørresnor eller andre midler til tørring af tøj.

FACILITETER TIL SYGE OG TILSKADEKOMNE FISKERE

61.Ud over kravene i direktiv 92/29/EØF skal der til enhver tid være en kabine til rådighed til syge eller tilskadekomne fiskere.

62.I stedet for kravet i artikel 2, stk. 3, i direktiv 92/29/EØF, gælder følgende: For fartøjer på over 500 bruttoregisterton (BRT), hvor der er 15 eller flere fiskere, som foretager en fangstrejse af mere end tre dages varighed, og på fiskerfartøjer med en længde på 45 meter eller derover, uanset besætningens størrelse og varigheden af fangstrejsen skal der være et separat lokale til syge, hvor lægebehandling kan finde sted. Den afsatte plads skal være korrekt udstyret og holdt i hygiejnisk stand.

ANDRE FACILITETER

63.Der skal være et sted til ophængning af udstyr og grej til dårligt vejr og andre personlige værnemidler uden for soverummene, men i umiddelbar nærhed.

KØJETØJ, KØKKENGREJ OG DIVERSE BESTEMMELSER

64.Passende spiseredskaber og køjetøj og andet linned skal forefindes for alle fiskere om bord. Omkostningen til linned kan dog modregnes som en driftsomkostning, hvis den kollektive overenskomst eller fiskerens ansættelseskontrakt indeholder bestemmelser herom.

REKREATIVE FACILITETER

65.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være passende fritidsfaciliteter, rekreative områder og muligheder til rådighed for alle fiskere om bord. Messer kan i givet fald anvendes til rekreative aktiviteter.

KOMMUNIKATIONSFACILITETER

66.Alle fiskere om bord gives rimelig adgang til kommunikationsfaciliteter, i det omfang det er muligt, til en rimelig pris, der ikke overstiger de samlede udgifter, som den pågældende ejer af fiskerfartøjet har.

KABYS- OG FØDEVARELAGERFACILITETER

67.Køkkenudstyr skal forefindes om bord. Medmindre andet er udtrykkeligt anført, anbringes dette udstyr så vidt muligt i en separat kabys.

68.Kabyssen eller pantryet, hvis der ikke er en separat kabys, skal være af passende størrelse til formålet, godt oplyst og ventileret og ordentligt udstyret og vedligeholdt.

69.For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal der være en separat kabys.

70.Beholdere med butan- eller propangas, der anvendes til madlavning i en kabys, opbevares på åbent dæk og under en overdækning, der er udformet for at beskytte disse mod eksterne varmekilder og virkninger.

71.Der skal være et egnet sted af tilstrækkelig kapacitet til forsyninger, der kan holdes tørre, kølige og godt ventilerede, således at man undgår en forringelse af lagervarerne, og der anvendes så vidt muligt køleskabe eller andre lagerfaciliteter med lave temperaturer, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat.

72.For fartøjer med en længde mellem perpendikulærerne (LBP) på 15 meter eller derover anvendes der lagerrum og køleskab og andre lagerfaciliteter med lav temperatur.

FØDEVARER OG DRIKKEVAND

73.Der skal være tilstrækkeligt med fødevarer og drikkevand under hensyntagen til antallet af fiskere, fangstrejsens varighed og art. Desuden skal fødevarer og drikkevand være egnede med hensyn til næringsværdi, kvalitet, kvantitet og variation, og der tages hensyn til fiskernes religiøse krav og kulturelle praksis med hensyn til fødevarer.

74.Den kompetente myndighed kan fastsætte krav vedrørende minimumsstandarder og mængden af fødevarer og vand, der medbringes om bord.

RENE OG BEBOELIGE FORHOLD

75.Rum til indkvartering holdes rene og beboelige og frie for varer og lagre, som ikke er personlige ejendele for personer om bord eller anvendes til disses sikkerhed eller evakuering.

76.Kabys- og fødevarelagerfaciliteter holdes i god hygiejnestand.

77.Affald opbevares i lukkede og behørigt forseglede beholdere og fjernes fra områder til håndtering af fødevarer, når det er nødvendigt.

INSPEKTIONER FORETAGET ELLER FORANLEDIGET AF SKIPPEREN

78.a) For fartøjer med en længde på 24 meter og derover skal den kompetente myndighed kræve hyppige kontroller, der gennemføres af skipperen eller under dennes ansvar, for at sikre, at:

i) rummene til indkvartering er rene, beboelige og sikre og holdes i god vedligeholdelsesstand

ii) fødevarer og vand findes i tilstrækkelig mængde, og

iii) kabys- og fødevarelagerfaciliteter og udstyr er hygiejniske og i god vedligeholdelsesstand.

b)Resultaterne af sådanne inspektioner og de foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe eventuelle konstaterede mangler, registreres og skal være tilgængelige.

VARIATIONER

79.Den kompetente myndighed kan efter en høring tillade undtagelser fra bestemmelserne i dette bilag for uden forskelsbehandling at tage hensyn til interesserne hos fiskere med forskellige og særegne religiøse og sociale skikke under forudsætning af, at sådanne undtagelser ikke medfører generelt ringere vilkår end dem, som følger af anvendelsen af dette bilag.

Top