Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 52016IR4093

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

OJ C 185, 9.6.2017, p. 41–54 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:
07/12/2016; afstemningsdato
Date of vote:
07/12/2016
Author:
Det Europæiske Regionsudvalg, Underudvalget for Social- og Arbejdsmarkedspolitik, Uddannelse, Beskæftigelse, Forskning og Kultur
Form:
Initiativudtalelse
Session:
120
Treaty:
Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Legal basis:
Link
Link
Link
Select all documents mentioning this document
Earlier related instruments:
  • 52016PC0287 COR Opinion udtalelse med forslag om ændring
Instruments cited:
Link

9.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/41

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester

(2017/C 185/07)

Ordfører:

Jácint HORVÁTH (HU/PES), kommunalbestyrelsesmedlem i Nagykanizsa

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold

COM(2016) 287 final

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Betragtning 6

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

Direktivet forhindrer ikke medlemsstaterne i at træffe foranstaltninger over for audiovisuelle medietjenester fra tredjelande til anvendelse i deres område. Disse tjenester falder rent faktisk ikke under oprindelseslandsprincippet. Nærværende direktiv udelukker navnlig ikke pålæggelsen af en forpligtelse til at registrere de audiovisuelle medietjenester, der kommer fra tredjelande, eller anvendelsen af sanktioner over for disse.

Begrundelse

Audiovisuelle medietjenester fra lande uden for EU risikerer i alvorlig grad at forstyrre medieserviceydelser og navnlig den offentlige sfære i visse medlemsstater. Oprindelseslandsprincippet finder ikke anvendelse for disse tjenesteydelser. En sådan præcisering er unødvendig for denne form for retligt instrument, men det er hensigtsmæssig for at sikre en ensartet fortolkning af direktivet, at man i betragtningerne omtaler medlemsstaternes ret til at træffe foranstaltninger over for disse tjenesteydelser.

Anbefalet ændring 2

Betragtning 9

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

For at sætte seerne, herunder forældre og mindreårige, i stand til at træffe kvalificerede beslutninger om det viste indhold er det nødvendigt, at udbydere af audiovisuelle medietjenester fremlægger tilstrækkelige oplysninger om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Dette kan f.eks. ske via et system med beskrivelser af indholdets art. Beskrivelser af indholdet kan leveres skriftligt, grafisk eller akustisk.

For at sætte seerne, herunder forældre og mindreårige, i stand til at træffe kvalificerede beslutninger om det viste indhold er det nødvendigt, at udbydere af audiovisuelle medietjenester fremlægger tilstrækkelige oplysninger om indhold, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling. Dette kan f.eks. ske via et system med beskrivelser af indholdets art. Beskrivelser af indholdet kan leveres skriftligt, grafisk og/ eller akustisk.

Begrundelse

Jo flere forskellige måder udbydere af audiovisuelle medietjenester anvender for at beskrive indholdet, jo mere synlighed og opmærksomhed skabes der om netop dette indhold, hvilket betyder, at der er større sikkerhed for at målsætningen nås.

Anbefalet ændring 3

Betragtning 17

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Bestemmelsen om, at et produkt ikke må få en unødigt fremtrædende rolle, har vist sig vanskelig at anvende i praksis. Den begrænser desuden udbredelsen af produktplacering, hvor der pr. definition er tale om en vis fremtrædende eksponering for at kunne generere værdi. I kravene til de programmer, som omfatter produktplacering, skal der således fokuseres på tydeligt at informere seerne om, at der forekommer produktplacering, og på at sikre, at det ikke har indflydelse på den redaktionelle uafhængighed hos udbyderen af audiovisuelle medietjenester.

Bestemmelsen om, at et produkt ikke må få en unødigt fremtrædende rolle, har vist sig vanskelig at anvende i praksis. Den begrænser desuden udbredelsen af produktplacering, hvor der pr. definition er tale om en vis fremtrædende eksponering for at kunne generere værdi. I kravene til de programmer, som omfatter produktplacering, skal der således fokuseres på tydelig og tilgængelig information af seerne om, at der forekommer produktplacering, og på at sikre, at det ikke har indflydelse på den redaktionelle uafhængighed hos udbyderen af audiovisuelle medietjenester.

Begrundelse

Det Europæiske Regionsudvalg finder det vigtigt, at ikke blot indholdet af informationerne men også deres tilgængelighed tydeligt viser, at programmet indeholder produktplacering.

Anbefalet ændring 4

Betragtning 30

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

For så vidt angår online-indhold har EU siden anden halvdel af 1990'erne tillagt ikke-lovgivningsmæssige instrumenter stor betydning (navnlig Rådets henstilling af 24. september 1998 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed samt Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester). Disse instrumenter, navnlig tjenester som nødtelefonnumre, alderskontrolsystem, indholdsklassificering samt forældrekontrolsystemer er ligeledes effektive, når det gælder regulering af indhold offentliggjort på videodelingsplatforme. Nødtelefonnumre udgør et vigtigt og udbredt redskab til beskyttelse af mindreårige, hvor målet er at skabe mulighed for at indgive en klage på en så enkel og tilgængelig måde som muligt for brugeren, samt at sikre, at de pågældende myndigheder informeres i tilfælde af overtrædelser. Alderskontrolsystemer udgør et passende beskyttelsesniveau, navnlig når brugerens alder kontrolleres ud fra data, der fremgår af den form for ID-kort, som kun voksne brugere kan være i besiddelse af, en troværdig aldersattest, udstedt af tredjepart eller biometriske data. Klassifikationssystemer, der udformes af brugerne selv (forældre) eller af certificeringsorganer, baseres på forskellige kriterier — vold, sex, hasardspil, vulgært sprog osv. — gør det muligt at opdele det foreliggende indhold på videodelingsplatforme i forskellige kategorier, der kan benyttes som udgangspunkt til at begrænse adgangen til dette indhold. Forældrekontrolsystemerne giver forældre mulighed for at begrænse deres mindreårige børns adgang til internettet takket være en liste over passende indhold for mindreårige eller ved at filtrere det indhold, der kan være skadeligt for børn.

Begrundelse

Den nye artikel 28a i direktivet forpligter operatører af videodelingsplatforme at træffe passende foranstaltninger for så vidt angår beskyttelsen af mindreårige og forbud mod indhold, der tilskynder til had. Disse nødtelefonnumre, alderskontrolsystemer, indholdsklassificeringssystemer samt forældrekontrolsystemer betragtes som passende foranstaltninger. Den hastige teknologiske udvikling taget i betragtning kan indholdet i disse foranstaltninger ikke være genstand for detaljerede juridiske normer. For at sikre, at tjenesteudbyderne og de relevante tilsynsmyndigheder anlægger en ensartet fortolkning af direktivet, ville det ligeledes være nyttigt, at der i direktivets betragtninger indgår nogle forklarende sætninger om de forskellige foranstaltninger.

Anbefalet ændring 5

Betragtning 38

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at pålægge forpligtelser for at sikre tilgængeligheden af og adgangen til indhold af almen interesse ifølge fastlagte mål af almen interesse såsom mediepluralisme, ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed. Sådanne forpligtelser bør kun pålægges, hvor det er nødvendigt for at opfylde mål af almen interesse, som er tydeligt fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten. Medlemsstaterne bør i den forbindelse især undersøge, om der er behov for reguleringsindgreb over for resultaterne af markedskræfterne. Hvis medlemsstaterne beslutter at indføre tilgængelighedsregler, bør de kun pålægge virksomheder forholdsmæssige forpligtelser for at tilgodese velbegrundede politiske hensyn.

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at pålægge forpligtelser for at sikre tilgængeligheden af og adgangen til indhold af almen interesse ifølge fastlagte mål af almen interesse såsom mediepluralisme, ytringsfrihed og kulturel mangfoldighed. Sådanne forpligtelser bør kun pålægges, hvor det er nødvendigt for at opfylde mål af almen interesse, som er tydeligt fastlagt af medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten. Medlemsstaterne bør i den forbindelse især undersøge, om der er behov for reguleringsindgreb over for resultaterne af markedskræfterne , manglende gennemsigtighed i medieejerskabet, mediekoncentration og interessekonflikter . Hvis medlemsstaterne beslutter at indføre tilgængelighedsregler, bør de kun pålægge virksomheder forholdsmæssige forpligtelser for at tilgodese velbegrundede politiske hensyn.

Anbefalet ændring 6

Artikel 1, nr. 5)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

5)   Artikel 4 ændres som følger:

5)   Artikel 4 ændres som følger:

[…]

[…]

d)

Stk. 7 affattes således:

d)

Stk. 7 affattes således:

»7.   Medlemsstaterne fremmer samregulering og selvregulering gennem adfærdskodekser, som vedtages på nationalt plan på de områder, der samordnes ved dette direktiv, i det omfang deres retssystem tillader sådan regulering. Disse kodekser udformes, så de nyder bred accept blandt de vigtigste berørte parter i de pågældende medlemsstater. Kodeksernes formål skal fastlægges tydeligt og utvetydigt i dem. De skal sikre regelmæssig, gennemsigtig og uafhængig overvågning og evaluering af opnåelsen af de opstillede målsætninger. De skal sikre effektiv håndhævelse, herunder hensigtsmæssige, effektive og passende sanktioner.

»7.   Medlemsstaterne fremmer samregulering og selvregulering gennem adfærdskodekser, som vedtages på nationalt plan på de områder, der samordnes ved dette direktiv, i det omfang deres retssystem tillader sådan regulering. Disse kodekser udformes, så de nyder bred accept blandt de vigtigste berørte parter i de pågældende medlemsstater. Kodeksernes formål skal fastlægges tydeligt og utvetydigt i dem. De skal sikre regelmæssig, gennemsigtig og uafhængig overvågning og evaluering af opnåelsen af de opstillede målsætninger. De skal sikre effektiv håndhævelse, herunder hensigtsmæssige, effektive og passende sanktioner.

Udkast til de i artikel 6a, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 og 4, omhandlede EU-adfærdskodekser og ændringer eller udvidelser af nuværende EU-adfærdskodekser skal forelægges Kommissionen af underskriverne af disse kodekser.

Udkast til de i artikel 6a, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 og 4, omhandlede EU-adfærdskodekser og ændringer eller udvidelser af nuværende EU-adfærdskodekser skal forelægges Kommissionen af underskriverne af disse kodekser.

Kommissionen kan anmode ERGA om at afgive en udtalelse om disse udkast og ændringer og udvidelserne af kodekserne. Kommissionen kan offentliggøre kodekserne efter behov .«

Kommissionen anmoder ERGA om at afgive en udtalelse om disse udkast og ændringer og udvidelserne af kodekserne. Kommissionen offentliggør kodekserne.«

Begrundelse

Fremgår af teksten.

Anbefalet ændring 7

Artikel 1, nr. 7)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

I artikel 5 tilføjes følgende som litra e):

»e)

identiteten af de faktiske ejere af det selskab, som leverer medietjenesterne, i henhold til artikel 3, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.«

Begrundelse

Med henblik på gennemførelsen af direktivet er det altafgørende at have kendskab til de fysiske eller juridiske personer, som har en afgørende indflydelse på måden, hvorpå tjenesteydelserne leveres, og på medietjenesteudbyderens beslutninger, hvad enten denne indflydelse følger af deres ejerskab eller stemmeret eller andre rettigheder, som de har ifølge en aftale. Ændringsforslaget, som skal gøre det muligt at identificere disse personer og organisationer, bygger på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Gennemsigtighed med hensyn til medietjenesteudbyderens ejerforhold er også en uomgængelig betingelse for indførelsen af mediefrihed.

Anbefalet ændring 8

Artikel 1, nr. 10)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

10)     Artikel 7 udgår.

 

Begrundelse

Artikel 7 tages ud af direktivet, eftersom forslaget til en europæisk lov om tilgængelighed allerede fastsætter fælles strengere krav vedrørende medietjenesteudbydere. Imidlertid er denne europæiske lov om tilgængelighed, hvortil der henvises, endnu ikke blevet vedtaget, og man skulle nødigt stå i den situation, at direktivet ikke længere indeholder bestemmelser om tilgængelighed, mens den nye europæiske lov om tilgængelighed endnu ikke er blevet vedtaget (eller gennemført i medlemsstaterne). Så længe forslaget til en europæisk lov om tilgængelighed endnu ikke er gennemført i de enkelte medlemsstaters lovgivning, kan Regionsudvalget ikke acceptere, at artikel 7 udgår.

Anbefalet ændring 9

Artikel 1, nr. 11)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

11)   I artikel 9 foretages følgende ændringer:

11)   I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

a)

Stk. 1, litra e), erstattes af følgende: »Audiovisuel kommerciel kommunikation for at fremme salget af alkoholiske drikkevarer må ikke være rettet specifikt mod mindreårige, skal undgå, at mindreårige eksponeres for dem, og må ikke tilskynde til umådeholden indtagelse af sådanne drikkevarer.«

 

b)

Stk. 2 affattes således:

 

»2.   Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation, som følger med eller er indeholdt i programmer, hvis målgruppe i høj grad er børn, for fødevarer og drikkevarer, der indeholder næringsstoffer og andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som det ikke anbefales at indtage i overdreven mængde i den samlede kost, navnlig fedt, transfedtsyrer, salt eller natrium og sukker.

 

»2.   Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation, som følger med eller er indeholdt i eller vises umiddelbart før eller efter programmer, hvis målgruppe i høj grad er børn, for fødevarer og drikkevarer, der indeholder næringsstoffer og andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som det ikke anbefales at indtage i overdreven mængde i den samlede kost, navnlig fedt, transfedtsyrer, salt eller natrium og sukker.

 

Disse kodekser skal bruges til effektivt at mindske eksponeringen af mindreårige for audiovisuel kommerciel kommunikation for fødevarer og drikkevarer, der har et højt salt-, sukker- eller fedtindhold, eller som i andre henseender ikke lever op til de nationale eller internationale ernæringsmæssige retningslinjer. I kodekserne skal det fastsættes, at den audiovisuelle kommercielle kommunikation ikke må fremhæve positive ernæringsmæssige aspekter ved sådanne fødevarer og drikkevarer.

 

Disse kodekser skal bruges til effektivt at mindske eksponeringen af mindreårige for audiovisuel kommerciel kommunikation for fødevarer og drikkevarer, der har et højt salt-, sukker- eller fedtindhold, eller som i andre henseender ikke lever op til de nationale eller internationale ernæringsmæssige retningslinjer. I kodekserne skal det fastsættes, at den audiovisuelle kommercielle kommunikation ikke må fremhæve positive ernæringsmæssige aspekter ved sådanne fødevarer og drikkevarer.

 

Kommissionen og ERGA skal tilskynde til udveksling af bedste praksis om selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.«

 

Kommissionen og ERGA skal tilskynde til udveksling af bedste praksis om selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.«

b)

Som stk. 3 og 4 indsættes:

c)

Som stk. 3 og 4 indsættes:

 

»3.   Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Disse kodekser skal bruges til effektivt at begrænse eksponeringen af mindreårige for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer.

 

»3.   Medlemsstaterne og Kommissionen tilskynder til udvikling af adfærdskodekser for selv- og samregulering med hensyn til underlødig audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer. Disse kodekser skal bruges til effektivt at begrænse eksponeringen af mindreårige for audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer.

 

4.   Kommissionen og ERGA skal tilskynde til udveksling af bedste praksis om selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.«

 

4.   Kommissionen og ERGA skal tilskynde til udveksling af bedste praksis om selv- og samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.«

Begrundelse

Udvidet beskyttelse af mindreårige.

Anbefalet ændring 10

Artikel 1, nr. 15)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

15)   Artikel 13 affattes således:

15)   Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

»Artikel 13

1.   Medlemsstaterne sikrer, at on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion sørger for, at europæiske produktioner udgør mindst 20 % af deres katalog og får en tilpas fremtrædende placering.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at on-demand audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion sørger for, at europæiske produktioner i deres katalog udfylder mindst 20 % af den samlede sendetid for deres programmer og får en tilpas fremtrædende placering , idet det sikres, at de er godt placeret og lette at finde i deres katalog .

[…]

[…]

5.   Medlemsstaterne fraviger kravene i stk. 1 og 2 for så vidt angår tjenesteudbydere med en lav omsætning eller en lille målgruppe og for små virksomheder og mikrovirksomheder. Medlemsstaterne kan også fravige sådanne krav i de tilfælde, hvor de ville være upraktiske eller ubegrundede i betragtning af arten af eller emnet for de pågældende on-demand audiovisuelle medietjenester.«

5.   Medlemsstaterne fraviger kravene i stk. 1 og 2 for så vidt angår tjenesteudbydere , herunder lokale myndigheder, der ejer audiovisuelle medier, med en lav omsætning eller en lille målgruppe , for lokale eller regionale tjenesteudbydere og for små virksomheder og mikrovirksomheder. Medlemsstaterne kan også fravige sådanne krav i de tilfælde, hvor de ville være upraktiske eller ubegrundede i betragtning af arten af eller emnet for de pågældende on-demand audiovisuelle medietjenester.«

Begrundelse

Tilføjelsen til stk. 1 har til formål at formulere denne bestemmelse mere klart.

Hvad angår stk. 5 skal det bemærkes, at i visse medlemsstater er de lokale TV-stationer eksempelvis ikke små virksomheder eller mikrovirksomheder, da de er kommunalt ejede. De er at betragte som mellemstore eller store virksomheder og må derfor holdes adskilt fra de andre tjenesteudbydere på denne liste.

Anbefalet ændring 11

Artikel 1, nr. 16)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

16)   Første punktum i artikel 20, stk. 2, affattes således:

16)   Første punktum i artikel 20, stk. 2, affattes således:

»Transmissionen af film produceret til fjernsynet (bortset fra serier, føljetoner og dokumentarprogrammer), spillefilm og nyhedsprogrammer må afbrydes af reklame- og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagte periode på mindst 20 minutter.«

»Transmissionen af film produceret til fjernsynet (bortset fra serier, føljetoner og dokumentarprogrammer), spillefilm og nyhedsprogrammer må afbrydes af reklame- og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagte periode på mindst 30 minutter.«

Begrundelse

Når det gælder transmission af film produceret til fjernsynet (bortset fra serier, føljetoner og dokumentarprogrammer), spillefilm og nyhedsprogrammer er det i det gældende direktiv fastsat, at den må afbrydes af reklame- og/eller teleshoppingindslag én gang for hver planlagt periode på mindst 30 minutter. Det Europæiske Regionsudvalg foreslår dog, at denne oprindelige tidsgrænse på 30 minutter ikke bliver forkortet, eftersom disse afbrydelser i vid udstrækning hindrer seerne i at få fuldt udbytte af en spillefilm og i det hele taget ødelægger fornøjelsen ved at se TV.

Anbefalet ændring 12

Artikel 1, nr. 17)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

 

17)     Artikel 22 affattes således:

 

»Artikel 22

Fjernsynsreklamer og teleshopping vedrørende alkoholholdige drikkevarer skal opfylde følgende kriterier:

a)

De må ikke specielt henvende sig til mindreårige, skal undgå, at mindreårige eksponeres for dem, og må især ikke vise mindreårige, der indtager disse drikkevarer.

b)

De må ikke udsendes under, umiddelbart før eller umiddelbart efter et program, der vedrører en sportsbegivenhed med virkning fem (5) år efter datoen for dette direktivs ikrafttrædelse.

c)

De må ikke forbinde indtagelse af alkohol med øgede fysiske præstationer eller bilkørsel.

d)

De må ikke skabe det indtryk, at indtagelsen af alkohol bidrager til succes på det sociale eller seksuelle område.

e)

De må ikke antyde, at alkohol har terapeutiske egenskaber, at den virker stimulerende eller beroligende, eller at den kan bruges til at løse personlige konflikter med.

f)

De må ikke tilskynde til indtagelse af alkohol eller fremstille afholdenhed eller mådehold i et negativt lys.

g)

De må ikke fremhæve drikkevarernes høje alkoholprocent som en positiv egenskab.«

Begrundelse

Der er videnskabeligt belæg for, at der en forbindelse mellem eksponering for markedsføring af alkohol og øget alkoholforbrug blandt unge. Sportsbegivenheder skal betragtes som programmer, der er rettet mod børn. Derfor skal alkoholreklamer forbydes i den henseende, men der bør dog tages højde for de kort- og mellemsigtede sponsoraftaler, der gælder for øjeblikket.

Anbefalet ændring 13

Artikel 1, nr. 19)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

19)   Som kapitel IXa indsættes:

19)   Som kapitel IXa indsættes:

»KAPITEL IXa — BESTEMMELSER, SOM FINDER ANVENDELSE PÅ VIDEODELINGSPLATFORME

»KAPITEL IXa — BESTEMMELSER, SOM FINDER ANVENDELSE PÅ VIDEODELINGSPLATFORME

Artikel 28a

Artikel 28a

1.   […]

1.   […]

7.   Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af videodelingsplatforme til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Hvor det er hensigtsmæssigt, fremmer Kommissionen udviklingen af EU-adfærdskodekser.

7.   Kommissionen og ERGA tilskynder udbydere af videodelingsplatforme til at udveksle eksempler på bedste praksis i forbindelse med samreguleringsordninger på tværs af EU. Kommissionen fremmer udviklingen af EU-adfærdskodekser , navnlig ved at udarbejde og offentliggøre kodeksmodeller .

[…]«

[…]«

Begrundelse

Fremgår af teksten.

Anbefalet ændring 14

Artikel 1, nr. 21)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

21)   Artikel 30 affattes således:

21)   Artikel 30 affattes således:

»Artikel 30

»Artikel 30

1.   […]

1.   […]

6.   Medlemsstaterne sikrer, at de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder har separate årlige budgetter. Budgetterne offentliggøres. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til, at de kan varetage de tildelte opgaver og deltage aktivt i og bidrage til ERGA.

6.   Medlemsstaterne sikrer, at de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder har separate årlige budgetter. Budgetterne skal være tilstrækkeligt detaljerede og offentliggøres. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder har tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til, at de kan varetage de tildelte opgaver og deltage aktivt i og bidrage til ERGA.

7.   Medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt plan findes effektive mekanismer, ved hjælp af hvilke enhver bruger eller udbyder af medietjenester eller videodelingsplatforme, som berøres af en national tilsynsmyndigheds afgørelse, kan påklage denne til en klageinstans. Klageinstansen skal være uafhængig af de parter, som er involveret i klagen.

7.   Medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt plan findes effektive mekanismer, ved hjælp af hvilke enhver bruger eller udbyder af medietjenester eller videodelingsplatforme, som berøres af en national tilsynsmyndigheds afgørelse, kan påklage denne til en klageinstans. Klageinstansen skal være uafhængig af de parter, som er involveret i klagen.

Instansen, som bør være en domstol, skal have den nødvendige ekspertise til at udføre sine funktioner effektivt. Medlemsstaterne sikrer, at der tages behørigt hensyn til sagens omstændigheder, og at der forefindes en effektiv klagemekanisme.

Instansen, som bør være en domstol, skal have den nødvendige ekspertise til at udføre sine funktioner effektivt. Medlemsstaterne sikrer, at der tages behørigt hensyn til sagens omstændigheder, og at der forefindes en effektiv klagemekanisme.

Klagesagen har ikke opsættende virkning for den afgørelse, som den nationale tilsynsmyndighed har truffet, medmindre der træffes foreløbige foranstaltninger i overensstemmelse med den nationale lovgivning.«

Klagesagen har ikke opsættende virkning for den afgørelse, som den nationale tilsynsmyndighed har truffet, medmindre der træffes foreløbige foranstaltninger i overensstemmelse med den nationale lovgivning.«

 

8.     Gennemførelsen af de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed, navnlig i henseende til første punktum i stk. 2, overvåges og evalueres i henhold til artikel 4, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007, af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder på anmodning af Kommissionen. I forbindelse med denne analyse, som gennemføres hvert andet år, undersøges de nationale tilsynsmyndigheders funktionsmåde og aktiviteter med deltagelse af det bredest mulige udsnit af interessenter. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder fastlægger de kriterier, der danner grundlag for dets analyse efter en offentlig høring. Resultaterne af analysen offentliggøres.«

Begrundelse

Stk. 6: De offentliggjorte budgetter bør indeholde data, som er tilstrækkeligt fyldestgørende og detaljerede til, at sammensætningen af den uafhængige nationale tilsynsmyndigheds indtægter og udgifter afspejles korrekt. Et tilstrækkeligt detaljeret budget kan sikre, at den uafhængige nationale tilsynsmyndighed lever op til kravene om gennemsigtighed.

Nyt stk. 8: Bestemmelserne i artikel 30 om de nationale tilsynsmyndigheders organisatoriske forhold og finansiering er vigtige garantier for deres uafhængighed. Imidlertid er opfyldelsen af de kriterier, der fastlægges i artikel 30, stk. 2, første punktum, udelukkende knyttet til tilsynsmyndighedernes faktiske aktiviteter, beslutninger og gennemsigtige funktionsmåde. Set i dette perspektiv er det nødvendigt, at der indføres et overvågningssystem på EU-plan, som ikke kun undersøger tilsynsmyndighedernes funktionsmåde og de respektive lovrammer, men også deres aktiviteter, og at disse analyser gøres offentligt tilgængelige. Ved hjælp af disse evalueringer vil man råde over sammenlignelige objektive data om, hvorvidt medlemsstaternes forskellige lovgivninger sikrer den grad af uafhængighed, som kan garantere mediepluralisme, kulturel mangfoldighed, forbrugerbeskyttelse, det indre marked og fremme af fair konkurrence som omhandlet i stk. 2.

Karakteren og rækkevidden af disse analyser kræver, at der ved deres udarbejdelse tages hensyn til det bredest mulige udsnit at offentlige myndigheder, mediemarkedet, civilsamfundet og den akademiske verden og deres viden, erfaringer og synspunkter.

Resultaterne af denne overvågning har ikke nogen direkte juridiske konsekvenser. Dog kan de indhøstede resultater af disse kontroller give Kommissionen oplysninger i hænde, som i givet fald kan afsløre huller i gennemførelsen af artikel 30 og dermed danne grundlag for overtrædelsesprocedurer.

Anbefalet ændring 15

Artikel 1, nr. 22)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

22)   Følgende indsættes som artikel 30a:

22)   Følgende indsættes som artikel 30a:

»Artikel 30a

»Artikel 30a

1.   Herved etableres gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester (ERGA).

1.   Herved etableres gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester (ERGA).

2.   Den består af nationale uafhængige tilsynsmyndigheder på området for audiovisuelle medietjenester. De repræsenteres af deres ledere eller af udpegede højtstående for dem, hvis primære ansvar er at føre tilsyn med audiovisuelle medietjenester, eller — hvis der ikke findes nogen national tilsynsmyndighed — af andre repræsentanter, som de har valgt gennem egne procedurer. En repræsentant for Kommissionen deltager på gruppens møder.

2.   Den består af nationale uafhængige tilsynsmyndigheder på området for audiovisuelle medietjenester. De repræsenteres af deres ledere eller af udpegede højtstående for dem, hvis primære ansvar er at føre tilsyn med audiovisuelle medietjenester, eller — hvis der ikke findes nogen national tilsynsmyndighed — af andre repræsentanter, som de har valgt gennem egne procedurer. En repræsentant for Kommissionen deltager på gruppens møder.

3.   ERGA har til opgave at

3.   ERGA har til opgave at

a)

rådgive og bistå Kommissionen i dens arbejde med at sikre ensartet gennemførelse af regelsættet for audiovisuelle medietjenester i alle medlemsstaterne

a)

rådgive og bistå Kommissionen i dens arbejde med at sikre ensartet gennemførelse af regelsættet for audiovisuelle medietjenester i alle medlemsstaterne

b)

rådgive og bistå Kommissionen med hensyn til ethvert anliggende vedrørende audiovisuelle medietjenester inden for Kommissionens kompetenceområde. Hvis det er berettiget for at rådgive Kommissionen om bestemte spørgsmål, kan gruppen rådføre sig hos markedsaktører, forbrugere og slutbrugere for at indsamle de nødvendige oplysninger

b)

rådgive og bistå Kommissionen med hensyn til ethvert anliggende vedrørende audiovisuelle medietjenester inden for Kommissionens kompetenceområde. Hvis det er berettiget for at rådgive Kommissionen om bestemte spørgsmål, kan gruppen rådføre sig hos markedsaktører, forbrugere og slutbrugere for at indsamle de nødvendige oplysninger

c)

sikre udveksling af erfaringer og eksempler på god praksis med hensyn til anvendelse af regelsættet for audiovisuelle medietjenester

c)

sikre udveksling af erfaringer og eksempler på god praksis med hensyn til anvendelse af regelsættet for audiovisuelle medietjenester

d)

samarbejde og forsyne sine medlemmer med de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af dette direktiv, navnlig med hensyn til artikel 3 og 4 heri

d)

samarbejde og forsyne sine medlemmer med de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af dette direktiv, navnlig med hensyn til artikel 3 og 4 heri

e)

afgive udtalelser efter anmodning fra Kommissionen om de i artikel 2, stk. 5, litra b), artikel 6a, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 og 4, omhandlede spørgsmål og om ethvert anliggende vedrørende audiovisuelle medietjenester, navnlig om beskyttelse af mindreårige og tilskyndelse til had.

e)

afgive udtalelser efter anmodning fra Kommissionen om de i artikel 2, stk. 5, litra b), artikel 6a, stk. 3, og artikel 9, stk. 2 og 4, omhandlede spørgsmål og om ethvert anliggende vedrørende audiovisuelle medietjenester, navnlig om beskyttelse af mindreårige og tilskyndelse til had

 

f)

sikre udveksling af erfaringer og god praksis for udvikling af mediekendskab, navnlig for så vidt angår de uafhængige nationale myndigheders støtte-, forsknings-, oplysnings-, koordinerings- og analyseaktiviteter samt de forskellige former for samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder, medietjenestedbydere og uddannelsesinstitutioner.

4.   Kommissionen har bemyndigelse til at vedtage ERGA's forretningsorden ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.«

4.   Kommissionen har bemyndigelse til at vedtage ERGA's forretningsorden ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.«

Begrundelse

Fastsættelsen af et mål om udvikling af mediekendskab er absolut nødvendigt for at opfylde direktivets reguleringsmæssige mål, dvs. indførelsen af en lovgivning, som kan håndtere den digitale medieverdens udfordringer. Medlemsstaterne har gjort store fremskridt i udviklingen af mediekendskab. Ved at formidle resultaterne kan man effektivt fremme udviklingen af de anvendte værktøjer og metoder og udarbejdelsen af løsninger på europæisk plan.

I flere medlemsstater spiller medietilsynsmyndighederne en vigtig rolle i udviklingen af mediekendskab: de deltager blandt andet i den forskning, som danner grundlaget for denne udvikling, yder økonomisk støtte til programmer til forbedring af mediekendskabet og bidrager gennem oplysningskampagner til højnelse af mediekompetenceniveauet. De kan endvidere varetage en nøgleopgave i koordineringen mellem de berørte aktører og sektorer samt i målingen og evalueringen af de opnåede resultater. Gennem udveksling af erfaringer og god praksis kan medietilsynsmyndighedernes indsats for at udvikle mediekompetencer forbedres og blive mere effektiv.

Ansvaret for udviklingen af mediekendskab påhviler de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder, medietjenesteudbyderne og uddannelsesinstitutionerne i fællesskab. Direktivet bør fremme dette samarbejde inden for rammerne af de deri fastlagte lovgivningsmæssige beføjelser.

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle betragtninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester og over, at Kommissionen har set med interesse på flere forslag i den udtalelse om dette emne, som Regionsudvalget vedtog i 2015;

2.

bifalder ændringen af undtagelserne fra oprindelseslandsprincippet, som gennem klarere og enklere procedurer giver mulighed for at tage hensyn til destinationslandets interesser;

3.

beklager dog, at det nye direktiv ikke tager den regionale dimension med i betragtning som tidligere anbefalet af Regionsudvalget, hvilket ville kunne bidrage til at promovere Europas kulturelle identiteter, grænseoverskridende koproduktioner inden for Den Europæiske Union samt kreative lokale innovationer;

4.

understreger endvidere nødvendigheden af at inddrage de lokale og regionale myndigheder i direktivets gennemførelse, eftersom disse instanser spiller en meget vigtig rolle, når det gælder audiovisuelle medietjenester. I flere medlemsstater er de i visse tilfælde ejere af medieselskaber, som dermed ikke nødvendigvis tilhører kategorien af små virksomheder og mikrovirksomheder;

5.

påpeger endnu en gang, at de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed af såvel offentlige myndigheder som audiovisuelle aktører og politiske partier udgør et fundament for lovgivningen om europæiske audiovisuelle medier, som det er hver enkelt medlemsstats opgave at sikre for enhver pris, og som er den vigtigste garanti for informationsdiversitet og et pluralistisk mediemarked på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan;

6.

glæder sig over, at det ændrede direktivs anvendelsesområde udvides til videodelingsplatforme, som spiller en stadig større rolle blandt udbyderne af audiovisuelle medietjenester;

7.

er bekymret over den omstændighed, at de foreslåede regler om, hvilken jurisdiktion videodelingsplatformene tilhører, ikke afklarer de tilfælde, hvor en udbyder slet ikke ønsker at etablere sig på Den Europæiske Unions område, men alligevel giver EU-borgerne adgang til tjenesten;

8.

bemærker, at formidling af indhold uden egen infrastruktur (over-the-top-tjenester), som udgør et stadigt større segment af markedet for audiovisuelle medietjenester, foregår på et uigennemskueligt retsgrundlag, og opfordrer Kommissionen til i den fremtidige lovgivning om medier og kommunikation — og især ved revisionen af bestemmelserne om elektronisk kommunikation — at være særligt opmærksom på at få afklaret de retlige vilkår for denne praksis;

9.

vil endnu en gang henlede Kommissionens opmærksomhed på de sproglige og kulturelle minoriteter, som støder på hindringer, når de ønsker at få adgang til audiovisuelle medietjenester på deres eget sprog;

10.

anser det for hensigtsmæssigt, at de forskellige procedurer vedrørende ERGA tager hensyn til visse reguleringsmæssige spørgsmåls regionale dimension og afspejler de territoriale principper.

Beskyttelse af mindreårige

11.

De Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at det ændrede direktiv styrker og harmoniserer beskyttelsen af mindreårige, således som udvalget har anmodet om i en tidligere anbefaling. Udvalget anmoder endnu en gang om, at der indføres incitamenter til udvikling af indhold, som er specifikt udformet og tilpasset til børn, og til oprettelse af partnerskaber mellem audiovisuelle aktører og undervisningssektoren på det digitale område.

Mediekundskab

12.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger endnu en gang, at det anser det for vigtigt at fremme kendskabet til medier, navnlig nye medier;

13.

understreger, at der bør afsættes flere ressourcer til udvikling af mediekundskab, således at de audiovisuelle medietjenester ikke kun tilbyder et indhold, som er homogent, men som også afspejler de forskellige regioners strukturer og særtræk på det økonomiske, kommercielle og kulturelle plan.

Mediefrihed og -pluralisme

14.

Det Europæiske Regionsudvalg er bekymret over det faktum, at forslaget til lovgivning ikke omhandler spørgsmål vedrørende gennemsigtighed i medieejerskabet, mediekoncentration og interessekonflikter, som alle har en væsentlig indvirkning på mediernes pluralisme og frihed.

Forbrugerbeskyttelse

15.

Det Europæiske Regionsudvalg glæder sig over, at ændringen af direktivet omfatter en lempelse af reglerne om reklametid og nærmere bestemt, at dets anvendelsesområde udvides til ikkelineære audiovisuelle medietjenester.

Fremme af europæiske produktioner

16.

Det Europæiske Regionsudvalg går ind for, at mikrovirksomheder og små virksomheder ikke forpligtes til at bidrage finansielt til frembringelsen af europæiske produktioner, men gør dog Kommissionen opmærksom på, at mange lokale og regionale TV-stationer, som sender deres programmer på deres websted i form af audiovisuelle on demand-medietjenester, ikke falder ind under denne kategori;

17.

glæder sig over, at det ændrede direktiv — når det gælder on demand-tjenester — garanterer lige vilkår for europæiske værker, som bør udgøre mindst 20 % af tjenesteudbyderens katalog;

18.

understreger, at det for on demand-tjenesters vedkommende ikke er tilstrækkeligt at fastsætte, at det påhviler tjenesteudbyderen at opfylde kravet om en andel på mindst 20 %. Det bør også sikres, at disse værker er lette at finde og er tilgængelige for brugerne.

Nærhed og proportionalitet

19.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at selv om forslaget synes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, skal tilgangen med minimumsharmonisering og samarbejdsmekanismer bevares. De foreslåede regler vedrørende nationale tilsynsmyndigheder skal derfor sikre et tilstrækkeligt spillerum i de nationale og regionale beslutningsprocesser.

Bruxelles, den 7. december 2016.

Markku MARKKULA

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg

Top