27.5.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 172/3

1.

De overordnede mål for Europa 2020-strategien og medlemsstaternes respektive målsætninger om at øge ungdomsbeskæftigelsen, reducere andelen af unge, der forlader skolen for tidligt og øge andelen, der gennemfører tertiær uddannelse er af særlig relevans for unge mennesker og deres socioøkonomiske forhold.

2.

De nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (1) understreger behovet for initiativer, der skal åbne mulighed for en tværsektoriel tilgang, hvor der tages behørigt hensyn til ungdomsspørgsmål ved udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker og tiltag på andre politikområder, der har en betydelig indvirkning på de unges liv.

3.

En af de tre hovedprioriteter i den nuværende EU-arbejdsplan for ungdom for 2014-2015 (2) er et skærpet tværsektorielt samarbejde inden for rammerne af EU-strategierne.

4.

Rådets konklusioner om maksimal udnyttelse af ungdomspolitikkens potentiale i håndteringen af målene for Europa 2020-strategien (3) understregede, at koordinering på tværs af sektorer og institutioner spiller en central rolle i gennemførelsen af en effektiv ungdomspolitik og i forbindelse med håndteringen af Europa 2020-strategiens mål for unge mennesker.

5.

De socioøkonomiske udfordringer, som unge i Den Europæiske Union fortsat står over for i dag, herunder høj ungdomsarbejdsløshed (4) og de sociale følger heraf, som kræver effektive politikløsninger på tværs af sektorer.

6.

En stærk, synlig, veldefineret og koordineret ungdomspolitik har et stort potentiale til at tilføre en merværdi til det tværsektorielle politiksamarbejde. Dette kan igen give positive resultater for de unge, der nyder godt af et sådant samarbejdes synergier.

7.

Ungdomssektoren kan behandle spørgsmålene på en måde, som andre sektorer ikke kan. Den kan tilbyde evidens og viden om de forskellige spørgsmål, der påvirker unge, opsøgende arbejde over for langt flere unge, herunder unge med færre muligheder, og en fleksibel, ungdomsvenlig, ikkestigmatiserende, holistisk og innovativ tilgang til håndtering af unges behov.

8.

Mens der bør udvikles systemiske tilgange for at styrke det tværsektorielle samarbejde på alle niveauer, er det meget vigtigt at fokusere på at imødegå de konkrete og presserende socioøkonomiske udfordringer, som unge i øjeblikket står over for.

9.

En tværsektoriel tilgang til ungdomspolitikken er vigtig, ikke blot for at tilvejebringe mere effektive løsninger, der tackler de socioøkonomiske udfordringer, men også for at sikre politikløsninger med henblik på at imødekomme alle unges behov.

10.

For at sikre, at ungdomssektoren spiller så stor en rolle som muligt i samarbejdet med andre sektorer, bør dens værdi og bidrag præsenteres og anerkendes bredt.

I.

11.

at styrke det institutionelle samarbejde, herunder forbedret kommunikation og udveksling af oplysninger på nationalt, regionalt og lokalt plan for at sikre, at der tages fuldt hensyn til ungdomsspørgsmål ved udformningen, gennemførelsen og evalueringen af politikker på andre politikområder — f.eks. uddannelse, beskæftigelse, sundhed og trivsel, socialpolitik, byplanlægning, sport og kultur — som har indvirkning på unges socioøkonomiske forhold

12.

at involvere alle relevante sektorer i både horisontale og vertikale forvaltningsstrukturer i forbindelse med udviklingen af ungdomspolitikken på lokalt, regionalt og nationalt plan

13.

at overveje at gennemføre overordnede ungdomsstrategier, som forbinder relevante politiktiltag vedrørende problemer, unge står over for, og inddrager unge og ungdomsorganisationer i processen, hvor det er hensigtsmæssigt

14.

at anvende eksisterende ordninger eller overveje at indføre nye ordninger for at overvåge forholdene for unge og arbejde hen imod evidens- og videnbaserede politikker, der integrerer data og forskningsresultater i politikudvikling på tværs af områder, herunder ved udformningen af konkrete politikforanstaltninger,

15.

regelmæssigt at orientere Rådet og dets forberedende organer om de vigtigste politikdokumenter og initiativer på EU-plan, som har indflydelse på unges socioøkonomiske forhold

16.

at overveje, hvordan Kommissionens nye koordinerede klyngepolitiktilgang effektivt kan anvendes ved håndteringen af de udfordringer, unge står over for, og udviklingen af konkrete tværsektorielle tiltag

17.

gennem EU-ungdomsrapporten eller andre relevante instrumenter at vurdere, hvordan der på andre politikområder tages hensyn til ungdomsspørgsmål, der har stor indvirkning på unges liv

18.

at bidrage yderligere til evidensbaseret politikudvikling ved at udarbejde forskningsprojekter i samarbejde med andre relevante politiksektorer,

19.

at overveje den tværsektorielle tilgang som et af de vigtigste gennemførelsesprincipper i den fremtidige ungdomspolitik på EU-plan, herunder en eventuel fremtidig EU-arbejdsplan for ungdom, og overveje konkrete tværsektorielle foranstaltninger i rammebestemmelserne for samarbejde på ungdomsområdet efter 2018

20.

at styrke det tværsektorielle samarbejde ved at udnytte mulighederne i programmet Erasmus+ fuldt ud, herunder med henblik på at støtte politikreformer

21.

at indsamle dokumentation, herunder som en del af de ekspertgrupper, der er nedsat som led i EU-arbejdsplanen for ungdom, om de positive resultater af tværsektorielt politiksamarbejde og dets indvirkning på andre dele af samfundet, der nyder godt af det øgede samarbejdes synergier

22.

at tilskynde til samarbejde med andre politiksektorer ved udarbejdelsen af EU-ungdomsrapporten og tage hensyn til rapportens konklusioner i forbindelse med overvågningen af Europa 2020-strategien,

II.

23.

at styrke partnerskabstilgangene på tværs af sektorer vedrørende gennemførelsen af ungdomsgarantien og andre foranstaltninger og udveksle god praksis, navnlig med hensyn til outreach til unge

24.

at søge passende støtte til langsigtet udvikling og gennemførelse af aktiviteter, der i øjeblikket finansieres inden for rammerne af ungdomsgarantiinitiativerne, og som inddrager ungdomssektoren

25.

at styrke et målrettet samarbejde mellem formelle uddannelsesinstitutioner og udbydere af ikkeformel læring for at imødegå problemet med skolefrafald og fremme en holistisk kompetenceudvikling, herunder ved brug af fleksible og ungdomsvenlige tilgange

26.

at fremme samarbejdet mellem ungdomsarbejde og sociale tjenester for i fællesskab at håndtere den sociale inklusion af unge og sikre en tidlig indsats, hvor det er nødvendigt

27.

at inddrage arbejdslivet i planlægningen og gennemførelsen af initiativer med fokus på udvikling af unges kompetencer

28.

at styrke alle tjenester rettet mod unge i samarbejde med lokale myndigheder, ungdomsarbejdere og eventuelt andre fagfolk på ungdomsområdet,

29.

at fremme netværkssamarbejde og udveksling af god praksis på europæisk plan mellem aktører på ungdomspolitikområdet og NGO'er, der deltager i gennemførelsen af ungdomsgarantien

30.

at styrke den interne koordinering mellem Kommissionens relevante tjenestegrene i forbindelse med udviklingen af ungdomsrelaterede initiativer og drøftelserne af ungdomsspørgsmål på EU-plan,

31.

med henblik på at imødegå de unges socioøkonomiske udfordringer gennem konkrete tværsektorielle projekter at overveje at udnytte finansieringsmulighederne i de europæiske strukturfonde og programmet Erasmus+

32.

at behandle ovenstående spørgsmål i forbindelse med de kommende peerlæringsaktiviteter blandt medlemsstaterne om styrkelse af den tværsektorielle ungdomspolitik på nationalt plan inden for rammerne af EU-arbejdsplanen for ungdom

33.

at indbyde interessenter, der repræsenterer andre sektorer, til arrangementer som f.eks. den europæiske ungdomsuge og EU-ungdomskonferencer, når det er relevant, og fremme feedback og drøftelser på tværs af sektorerne,

III.

34.

at inddrage unge i vigtige politiske beslutninger, der vedrører dem, ved at benytte eksisterende eller nye kanaler for ungdomsdeltagelse, herunder den strukturerede dialog

35.

at fremme anerkendelsen af ungdomsarbejde og ikkeformel læring og konkrete redskaber som f.eks. ungdomspasset yderligere i bl.a. beskæftigelses-, uddannelses- og kultursektoren samt blandt andre relevante interessenter

36.

at fremme anerkendelsen af ungdomsarbejde og valideringen af ikkeformel og uformel læring yderligere ved at udforske mulighederne for at fremme anvendelsen af ungdomspasset uden for programmet Erasmus+ som et nationalt anerkendelsesredskab, såfremt det er relevant

37.

at fremme og regelmæssigt øge andre sektorers opmærksomhed på resultaterne inden for professionelt og frivilligt ungdomsarbejde

38.

at udvikle initiativer til at fremme kendskabet til, forståelsen af samt anvendelsen og anerkendelsen af frivilligt arbejde som en ikkeformel læringsproces

39.

at støtte og fremme gennemførelsen af samarbejdsinitiativer mellem formelle og ikkeformelle læringsmiljøer med potentiale til at maksimere læringsudbyttet,

40.

at skabe muligheder og støtte medlemsstaterne i deres anvendelse af ungdomspasset uden for programmet Erasmus+ som et nationalt anerkendelsesredskab, såfremt det er relevant.