EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.9.2015

COM(2015) 461 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om IFRS Foundations, EFRAG's og PIOB's aktiviteter i 2014

1.Rapportens formål og dækning

1 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2014, hvorved et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision forlænges med perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, trådte i kraft den 9. april 2014 efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

EU-programmets overordnede mål er at forbedre vilkårene for det indre markeds effektive funktion ved at støtte en gennemsigtig og uafhængig udvikling af standarder inden for international regnskabsaflæggelse og revision.

I forordningen bestemmes programmets støttemodtagere.

På regnskabsaflæggelsesområdet er støttemodtagerne:

– Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG)

– International Financial Reporting Standards Foundation (IFRS Foundation).

På revisionsområdet er støttemodtageren:

– Public Interest Oversight Board (PIOB).

I henhold til forordningens artikel 9, stk. 3, udarbejder Kommissionen fra 2015 en årlig rapport om IFRS Foundations aktiviteter med hensyn til udviklingen af IFRS, af PIOB og af EFRAG. I artikel 9, stk. 4, 5 og 6, angives rapportens dækning:

Med hensyn til IFRS Foundation skal rapporten dække:

a) dets aktiviteter og navnlig de generelle principper, på baggrund af hvilke nye standarder er blevet udviklet. Rapporten skal også dække, hvorvidt IFRS tager behørigt hensyn til forskellige forretningsmodeller, afspejler de faktiske følger af økonomiske transaktioner, ikke er for komplekse og forebygger kunstige kortsigtede eller flygtige skævheder.

b) Efter offentliggørelsen af den reviderede begrebsramme skal rapporten behandle de ændringer, som er blevet indført i begrebsrammen, med særlig fokus på begreberne forsigtighed og pålidelighed.

Med hensyn til EFRAG skal rapporten behandle følgende:

a) hvorvidt EFRAG i sit tekniske arbejde med internationale regnskabsstandarder tager tilstrækkeligt hensyn til kravet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002, navnlig ved at vurdere, om nye eller ændrede IFRS er i overensstemmelse med princippet om "et retvisende billede" og er i den europæiske offentligheds interesse

b) hvorvidt EFRAG i sit tekniske arbejde med IFRS tilstrækkeligt vurderer, om forslagene til nye eller ændrede internationale standarder, som er udviklet af IASB, er evidensbaserede, svarer til Unionens behov ved at tage hensyn til mangfoldigheden af regnskabsmodeller og økonomiske modeller og holdninger i Unionen, og

c) EFRAG's fremskridt med at gennemføre sin forvaltningsreform under hensyntagen til udviklingen efter anbefalingerne anført i rapporten fra den særlige rådgiver.

Med hensyn til PIOB skal rapporten behandle udviklingen i diversificeringen af finansieringen 3 .

Rapporten omhandler aktiviteterne i IFRS Foundation, EFRAG og PIOB i 2014. Dog er også bestemte begivenheder, der fandt sted i 2015, nævnt, hvis det er fundet relevant for formålet med denne rapport.

2.IFRS Foundation

2.1.Generelle principper, på baggrund af hvilke nye standarder er blevet udviklet

1.1.1.IASB's princip om et retvisende billede

Ifølge IAS 1 Præsentation af årsregnskaber skal årsregnskabet give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme. Et retvisende billede forudsætter en troværdig præsentation af virkningerne af transaktioner og andre begivenheder og forhold i overensstemmelse med de i begrebsrammen anførte definitioner og indregningskriterier for aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Ved anvendelsen af IFRS-standarderne, herunder om nødvendigt supplerende oplysninger, forventes det ifølge IAS 1, at der opnås årsregnskaber, der giver et retvisende billede [på engelsk "fair presentation", der svarer til "true and fair view" for mange interessenters vedkommende]. IFRS-standarderne afspejler økonomiske resultater med fokus på gennemsigtighed, sådan at investorerne kan få et klart indtryk af de økonomiske omstændigheder.

IASB's krav ifølge "Due Process Handbook" til ordentlig udarbejdelse af nye standarder bygger på principperne om gennemsigtighed, fuld og fair høring og ansvarlighed.

Gennemsigtighed

Møderne i IASB (samt i IFRS Interpretations Committee) er åbne for offentligheden, når der drøftes tekniske spørgsmål. De optages og sendes direkte via webcast. Arbejdsdokumenterne til disse møder stilles til rådighed på IFRS Foundations websted sammen med optagelser og webcasts fra møderne. Der offentliggøres desuden referater af de beslutninger, der træffes på disse møder.

Fuld og fair høring

IASB arbejder også ud fra det princip, at brede høringer af berørte parter styrker kvaliteten af dens standarder. Denne høring kan foregå på forskellig vis, bl.a. individuelle møder og feltarbejde. Nogle høringsprocedurer er obligatoriske, f.eks. udsendelse til offentlig kommentering af udkast til ethvert forslag til ny standard, foreslåede ændringer til en standard eller foreslået fortolkning, og underlagt minimumsfrister for indsendelse af kommentarer.

Ansvarlighed

IASB går ind for at overholde princippet om ansvarlighed og vurderer de sandsynlige omkostninger og fordele eller virkninger af foreslåede nye krav under hele udformningen af en ny eller ændret standard. IASB's synspunkter vedrørende de sandsynlige virkninger godkendes og offentliggøres af IASB.

I november 2014 offentliggjorde IASB rapporten fra Effects Analysis Consultative Group, som var blevet nedsat for at rådgive IASB om bedste praksis for vurdering af de sandsynlige virkninger af en given ny standard og dermed samtidig søge at øge tilliden til og effektiviteten af processerne. Blandt anbefalingerne var skærpet analyse og tæt kontakt med alle berørte parter, herunder nationale standardudstedere og tilsynsmyndigheder, og man er i færd med at efterleve dem.

2.2.IASB's vigtigste resultater i 2014

I 2014 udstedte IASB to vigtige nye standarder: IFRS 9 Finansielle instrumenter og IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder. Desuden fortsatte IASB sit arbejde med en række andre projekter, især leasing, forsikringsaftaler og begrebsrammen (omhandles i afsnit 2.3).

a)IFRS 9 Finansielle instrumenter

IASB udstedte IFRS 9 Finansielle instrumenter i juli 2014 ifølge proceduren. Denne standard er sidste led i IASB's modsvar på finanskrisen. IFRS 9 inkluderer en ny model til klassifikation og måling, en nedskrivningsmodel til fremtidige forventede kredittab ("expected loss") og en kraftigt moderniseret tilgang til regnskabsmæssig sikring: 

Klassifikationen af finansielle aktiver er afgørende for, hvordan de måles. Den nye tilgang vil blive baseret på de pengestrømme, der stammer fra det finansielle aktiv, samt virksomhedens forretningsmodel. Det er en model med "blandet måling", som bl.a. omfatter brug af dagsværdi og historiske omkostninger.

Under finanskrisen fandt man, at den sene indregning af kredittab på lån (og andre finansielle instrumenter) var en svaghed i de eksisterende regnskabsstandarder. Den nye nedskrivningsmodel har været længe undervejs og er IASB's svar på G20's kritik af, at den eksisterende standard ikke rummede tilstrækkelige og passende bestemmelser om hensættelser til tab på udlån. Det forventes, at IASB's nye nedskrivningsmodel for fremtidige forventede kredittab vil give en mere rettidig indregning af fremtidige forventede kredittab på baggrund af ikke blot historiske oplysninger (som i den aktuelle standard), men også aktuelle oplysninger og informationer om fremtidige hændelser.

Den nye model til regnskabsmæssig sikring gør det muligt at tilpasse virksomhedens regnskabsmæssige sikring med dens risikostyring og dermed afspejle risikostyringen i regnskaberne.

EFRAG har sendt et udkast til godkendelsesrådgivning i offentlig høring. Europa-Kommissionen forventer, at EFRAG afslutter sin godkendelsesrådgivning vedrørende IFRS 9 i løbet af andet halvår af 2015. I godkendelsesrådgivningen vil EFRAG holde standarden op imod kriterierne i IAS-forordningen, herunder princippet om et "retvisende billede", og hvorvidt standarden er i den europæiske offentligheds interesse. Analysen vil også udtrykkeligt omfatte forretningsmodeller, volatilitet og forsigtighed. Godkendelsesprocessen fortsætter indtil primo 2016.

Efter godkendelsen forventes virksomheder, der følger IFRS, at anvende den nye standard fra den 1. januar 2018, omend det sandsynligvis bliver tilladt at anvende den tidligere som angivet i IASB's tekst. Den lange frist for indførelsen skyldes primært de væsentlige ændringer, som den nye nedskrivningsmodel medfører.

b)IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder

De aktuelle standarder for indregning af omsætning, IAS 18 Omsætning og IAS 11 Entreprisekontrakter, blev udstedt for over 20 år siden og anses nu generelt for at være mangelfulde og forældede. Disse to standarder blev gennem årene suppleret med en halv snes tilhørende fortolkninger.

IASB udstedte sin nye standard for indregning af omsætning, IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder, i maj 2014. Den nye standard, der erstatter de tidligere standarder (IAS 11 og 18) og fortolkningsbidragene hertil, blev udarbejdet i samarbejde med US Financial Accounting Standards Board (FASB). IFRS 15 skal forbedre indregningen af indtægter og overordnet set gøre toplinjen i virksomhedernes regnskaber mere sammenlignelig. Kerneprincippet i den nye standard er, at virksomhederne skal indregne indtægter for at give et billede af de varer eller tjenesteydelser, de leverer til kunderne, ved at angive beløbet for den modydelse (dvs. betalingen), de forventer at være berettiget til for de pågældende varer eller tjenesteydelser. Den nye standard vil også medføre skærpede oplysningskrav om indtægter, indeholde vejledning om transaktioner, som ikke tidligere var fuldstændigt behandlet (f.eks. indtægter fra serviceydelser og kontraktændringer), og forbedre vejledningen om kontrakter med mange elementer.

Godkendelsesproceduren for IFRS 15 går i øjeblikket sin gang. EFRAG konkluderer i sin godkendelsesrådgivning, at standarden opfylder alle relevante kriterier, herunder kriteriet om den europæiske offentligheds interesse. EFRAG mente navnlig, at fordelene ved IFRS 15 sandsynligvis vil opveje de tilhørende omkostninger.

c)Andre vigtige projektresultater i 2014

Formålet med leasingprojektet, som er et projekt, IASB arbejder på sammen med sin amerikanske modpart FASB, er at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af regnskaber ved at sikre større gennemsigtighed for en virksomheds gearing og de aktiver, den anvender i sin drift. IASB og FASB er nået til enighed om næsten alle aspekter af dette projekt – og navnlig kravet til leasingtagere om at indregne aktiver og passiver for alle leasingaftaler, med visse undtagelser. Leasingpassiver vil kun omfatte økonomisk uundgåelige betalinger. Mange investorer mener, at den aktuelle udeladelse af sådanne aktiver og passiver i væsentlig grad kan sænke den gearing, som visse virksomheder melder om. Efter færdiggørelsen vil dette nye regnskabskrav derfor medføre en betydeligt ændret regnskabsaflæggelse. IASB vil offentliggøre den endelige standard om leasing inden udgangen af 2015.

Formålet med standarden om forsikringsaftaler er at skaffe gennemsigtighed i det utal af forskelligartet regnskabspraksis, der i øjeblikket kendetegner branchen. IASB offentliggjorde et revideret høringsudkast om forsikringsaftaler i juni 2013 (ED Insurance Contracts). De tilbagemeldinger, der kom til høringsudkastet, viste, at der var bred opbakning til princippet om måling af dagsværdien af forsikringsaftaler, som indeholder alle tilgængelige oplysninger på en måde, der er i overensstemmelse med observerbare markedsoplysninger. Der var dog også områder, hvor der var uenighed, især om resultatrapportering, og bekymringer over kompleksiteten. IASB har nu i det store og hele afsluttet sine drøftelser om ikkedeltagelsesbaserede aftaler 4 , men fortsætter overvejelserne om regnskabsmodellen for aftaler med deltagelsesbaserede træk. IASB agter at afslutte drøftelserne i løbet af de næste måneder og herefter offentliggøre den endelige standard.

2.3.Udvikling af en revideret begrebsramme

Den 28. maj 2015 offentliggjorde IASB et høringsudkast om ændringer af sin begrebsramme. Begrebsrammen beskriver begreber til brug ved almindelig regnskabsaflæggelse. Disse begreber vil hjælpe IASB med at udarbejde og revidere standarder, regnskabsførere med at udforme og udvælge regnskabspraksis og alle parter med at forstå og fortolke standarderne. I høringsudkastet diskuteres bl.a. forsigtighed, pålidelighed, forvaltning, en virksomheds forretningsmodel, indhold frem for formalia og langsigtet investering.

Forsigtighed

I høringsudkastet foreslås det at genindføre forsigtighed i begrebsrammen.

Forsigtighed beskrives som udvisning af forsigtighed ved bedømmelse under usikre forhold. Det erkendes, at forsigtighed kan føre til asymmetri i indregningen af aktiver/indtægter og passiver/udgifter. Det er også værd at bemærke, at IASB trods fjernelsen i 2010 af udtrykket "forsigtighed" fra begrebsrammen har fastholdt, at forsigtighed afspejles i dens standarder. Dette emne vil sandsynligvis fortsat blive debatteret, for at det kan vurderes, om høringsudkastet opfylder interessenternes forventninger.

Pålidelighed

Før 2010 blev pålidelighed i begrebsrammen identificeret som et kendetegn ved nyttig finansiel information. Men i 2010 skiftede IASB begrebet pålidelighed ud med det begreb, at nyttig finansiel information bør give et troværdigt billede af, hvad den tilsigter at vise (troværdig præsentation).

Nogle af IASB's interessenter har udtrykt bekymring over denne ændring. I høringsudkastet forsøger IASB derfor at afhjælpe de problemer med pålidelighed, som den mener, interessenterne var bekymrede over. Beskrivelsen af troværdig præsentation i høringsudkastet er i alt væsentligt den samme som beskrivelsen af pålidelighed i begrebsrammen fra før 2010. I høringsudkastet beskrives en fuldstændig troværdig præsentation som fuldstændig, neutral og fejlfri.

Den uddybede diskussion i høringsudkastet forklarer de faktorer, som gør, at brugerne kan stole på, at den finansielle information giver en troværdig præsentation af det, den tilsigter at vise. Efter IASB's mening overflødiggør dette en genindførelse af udtrykket "pålidelighed". Ikke desto mindre vil visse interessenter (evt. også EFRAG, som dog først færdiggør sit høringssvar i efteråret) muligvis fortsat mene, at det ville være bedre at genindføre udtrykket pålidelighed mere udtrykkeligt.

Forretningsmodel

I høringssvaret identificeres det, hvordan regnskaber kan gøres mere relevante, hvis IASB under udarbejdelsen af sine standarder ser på, hvordan en virksomhed driver sin forretning. Denne ændring, som går i retning af EFRAG's holdning, er en anerkendelse af den rolle, som forretningsmodellen bør spille ved fastlæggelsen af, hvordan poster måles i resultatopgørelse og balance.

Indhold frem for formalia

Høringsudkastet indeholder som noget nyt begrebet indhold frem for formalia, der hilses velkomment, da det er nødvendigt at fremstille de økonomiske følger af en given transaktion.

Langsigtet investering

Under udarbejdelsen af høringsudkastet nåede IASB frem til den konklusion, at udkastets forslagspakke giver tilstrækkelige redskaber til, at IASB ordentligt kan overveje både langsigtede investorers informationsbehov, og hvordan en virksomhed bør regnskabsføre langsigtede investeringer. Vi bifalder de udtrykkelige overvejelser, som IASB har gjort sig om emnet, og vil være opmærksomme på spørgsmålet om, hvorvidt langsigtede investorer er enige med IASB i dette anliggende.

3.EFRAG

3.1.Behandling af princippet om et retvisende billede og styrkelse af EFRAG's analyser af konsekvensen af nye IFRS-standarder for offentlighedens interesse

EFRAG bidrager gennem hele standardudstedelsesprocessen ved at kommentere IASB's udtalelser og arbejde proaktivt på at stimulere debatten i Europa om vigtige regnskabsspørgsmål. Kommentarer og proaktive aktiviteter er afgørende for at sikre, at europæiske synspunkter vedrørende udvikling af regnskabsaflæggelse formuleres korrekt og klart undervejs i standardudstedelsesprocessen med det formål, at de endelige standarder egner sig til Europa.

Før gennemførelsen af forvaltningsreformen koncentrerede EFRA sine godkendelsesvurderinger om, hvorvidt IFRS-standarderne opfyldte alle tekniske kriterier i IAS-forordningen, dvs. om de ville sikre relevant, pålidelig, sammenlignelig og forståelig regnskabsaflæggelse og ikke stride mod princippet om et retvisende billede, der er fastlagt i regnskabsdirektivet og tidligere 4. og 7. selskabsdirektiv. Desuden gav EFRAG også Kommissionen en vurdering af cost-benefit-forholdet i nye IFRS-udtalelser, som Kommissionen kunne bruge til støtte for sin godkendelsesafgørelse. På grundlag af anbefalinger i Maystadt-rapporten har EFRAG også skærpet sin vurdering af, hvorvidt nye eller foreslåede regnskabsaflæggelseskrav er i offentlighedens interesse. Dette indbefatter samspillet med finansiel stabilitet og økonomisk vækst.

Maystadt-rapporten anbefalede også, at EFRAG i forbindelse med sin godkendelsesrådgivning kunne blive bedt om en grundigere analyse af overholdelsen af forsigtighedsprincippet. I den forbindelse har EFRAG's bestyrelse drøftet, på hvilket grundlag den ville levere en udtrykkelig vurdering af overholdelsen af forsigtighedsprincippet i godkendelsesprocessen. Den har ligeledes i forbindelse med den offentlige høring om IASB's begrebsramme drøftet, hvordan man på en meningsfuld måde genindfører forsigtighed. Den foreløbige konklusion er, at forsigtighed både bør omfatte, at der udvises en vis grad af forsigtighed ved bedømmelse under usikre forhold, og at det under visse omstændigheder kan være hensigtsmæssigt, at der er asymmetri ved indregning af gevinster og tab.

I sin anmodning om godkendelsesrådgivning vedrørende IFRS 9 Finansielle instrumenter udpegede Kommissionen efter at have hørt medlemmet af Regnskabskontroludvalget en række specifikke spørgsmål, herunder offentlighedens interesse, som EFRAG skulle analysere. Den bad bl.a. om en vurdering af denne standard i lyset af begrebet forsigtighed. Den bad også om en vurdering af anvendelsen af dagsværdi og af, hvorvidt ændringerne kunne have skadelige virkninger for den finansielle stabilitet. EFRAG påbegyndte allerede i 2014 udarbejdelsen af udkastet til godkendelsesrådgivning. Gruppen udsendte et udkast til godkendelsesrådgivning den 4. maj 2015, hvor den efterspørger interessenternes holdninger til både dens vurdering af standarden i forhold til EU's tekniske kriterier og dens vurdering af, hvorvidt IFRS 9 er i den europæiske offentligheds interesse.

I 2014 påbegyndte EFRAG udarbejdelsen af godkendelsesrådgivningen om en anden vigtig standard 5 , nemlig IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder. Udkastet til godkendelsesrådgivning indeholdt et åbent spørgsmål til de berørte parter om, hvorvidt de havde grund til at tro, at IFRS 15 ikke ville være i den europæiske offentligheds interesse. Ved færdiggørelsen af godkendelsesrådgivningen tog EFRAG's bestyrelse hensyn til de berørte parters tilbagemeldinger og fandt, at den nye standard var i den europæiske offentligheds interesse, idet den mente, at IFRS 15 kunne forventes at få en positiv virkning for kapitalomkostningerne, mens den omvendt ikke havde fundet potentielt negative virkninger for den europæiske økonomi. Den endelige godkendelsesrådgivning blev udstedt i marts 2015 og indeholdt denne vurdering.

I 2014 deltog EFRAG i IASB's høringsproces og udsendte kommentarbreve efter offentlig høring om alle IASB's udtalelser, herunder begrebsrammen. Desuden fortsatte EFRAG drøftelserne om projekterne om leasing og IFRS 4 Forsikringskontrakter.

3.2.Behandling af mangfoldigheden af regnskabsmodeller og økonomiske modeller og holdninger i Den Europæiske Union

Siden EFRAG blev nedsat, har gruppen fået indført en gennemsigtig og ordentlig proces ("due process"), som den har videreudviklet. Denne proces gør det muligt for alle europæiske interessenter at fremføre deres synspunkter til overvejelse i EFRAG og sikrer, at mangfoldigheden af regnskabsmodeller og økonomiske modeller og holdninger i Europa tages i betragtning, og at de nye IFRS-standarder opfylder Unionens behov. Som led i den ordentlige proces udgiver EFRAG udkast til holdninger til offentlig høring, udfører felttest og andre former for konsekvensanalyser, arrangerer opsøgende aktiviteter og foretager særlige undersøgelser samt offentliggør resultaterne i tilbagemeldingsudtalelser og udgiver sin endelige holdning. I 2014 udsendte EFRAG kommentarbreve og tilbagemeldingsudtalelser om alle IFRS-forslag.

Møderne i EFRAG's bestyrelse og EFRAG's tekniske ekspertgruppe (TEG) er offentlige, og dagsorden og referater fra møderne offentliggøres på EFRAG's websted sammen med mødepapirerne til EFRAG's bestyrelsesmøder. Drøftelserne kvalificeres endvidere af input fremsendt af EFRAG's rådgivende forum for standardudstedere og de særlige EFRAG-arbejdsgrupper. Input fra EFRAG's brugerpanel er afgørende for EFRAG's arbejde. Dette input underbygges af en bredere høring blandt brugerne takket være brugerkontaktprogrammet, der blev iværksat i 2012. Den forskelligartede sammensætning af disse grupper og EFRAG's bestyrelse og TEG, både hvad angår geografisk og professionel baggrund, sikrer sammen med den ordentlige proces, at alle perspektiver tages ordentligt i betragtning af EFRAG.

EFRAG udfører feltarbejde (herunder undersøgelser/skrivebordsundersøgelser, felttest 6 og workshopper/interview) på forskellige stadier af standardudstedelsesprocessen i samarbejde med de nationale standardudstedere i Europa 7 . Disse felttest er beregnet til evaluering af virkningerne af de foreslåede ændringer som led i EFRAG's ordentlige proces og bidrag til de endelige standarder, der er under udarbejdelse. EFRAG's feltarbejde bidrager til evidensbaseret standardudstedelse.

3.3.Gennemførelse af forvaltningsreformen efter anbefalingerne i Maystadt-rapporten

I juli 2014 fremlagde Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet 8 om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af reformen af EFRAG. Kommissionen havde draget en gunstig konklusion om de hidtidige fremskridt.

Reformen omfattede en grundlæggende revision af EFRAG's vedtægter og interne regler, så der kunne indarbejdes en ny forvaltningsstruktur, der øgede EFRAG's legitimitet og repræsentativitet. De reviderede vedtægter og interne regler for EFRAG blev godkendt den 16. juni 2014 med ikrafttrædelsesdato den 31. oktober 2014. Perioden mellem juni og udgangen af oktober blev brugt til at udpege EFRAG-bestyrelsesmedlemmer, som blev udnævnt den 31. oktober 2014 9 . Samme dag udvidede EFRAG sin medlemskreds 10 , og den nye forvaltningsstruktur blev taget i anvendelse med månedlige EFRAG-bestyrelsesmøder fra november 2014. Bestyrelsesformanden udnævnes af Kommissionen i samråd med Europa-Parlamentet og Rådet. I øjeblikket fungerer et af bestyrelsesmedlemmerne som formand, indtil denne formelt udnævnes.

EFRAG's bestyrelse træffer alle sine beslutninger ved konsensus efter at have gennemgået resultaterne af EFRAG's ordentlige proces. Kommissionen, de europæiske tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Centralbank har som observatører bidraget til drøftelserne i bestyrelsen. Kommissionen sikrer, at Regnskabskontroludvalget sender bidrag til EFRAG eller anmoder om specifikke vurderinger i nødvendigt omfang.

4.PIOB – udvikling i diversificeringen af finansiering i 2014

Det er bredt accepteret, at organer, der varetager en funktion af offentlig interesse, bør finansieres på en sådan måde, at det opretholder organets uafhængighed. Et af disse organer er PIOB, der har til ansvar at føre tilsyn med den proces, der fører til vedtagelsen af internationale revisionsstandarder (ISA), og med andre aktiviteter af offentlig interesse, som udføres af IFAC (Den Internationale Revisorsammenslutning). Ordentlig diversificering af finansieringskilderne hjælper ikke blot med at garantere uafhængigheden, men også med at styrke den opfattede uafhængighed. Inden for lovpligtig revision har man erkendt behovet for finansieringsdiversificering siden IFAC-reformen i 2003, hvorved PIOB blev oprettet, og behovet er altid blevet forsvaret af den internationale organisation    Monitoring Group, der er ansvarlig for tilsynet med forvaltningsreformen af IFAC.

PIOB har siden oprettelsen i 2005 og indtil 2010, da EU-finansieringsprogrammet trådte i kraft i medfør af afgørelse nr. 716/2009/EF, været finansieret udelukkende af IFAC, på nær visse naturaliebidrag. De midler, der stilles til rådighed af IFAC et givet år, består af et maksimalt garanteret IFAC-bidrag, som PIOB kan udnytte uden yderligere indblanding af IFAC. EU-bidraget i perioden 2010-2014 har tilskyndet en række donorer til også at bidrage. Formålet med andre bidrag end IFAC's er at erstatte og dermed reducere IFAC's bidrag i et givet år. Ideelt set bør IFAC's andel af finansieringen af PIOB's samlede årlige udgifter falde til under 50 %.

I 2014 beløb PIOB's udgifter sig til 1 502 850 EUR. IFAC gav 874 540 EUR og dermed 58 % af det samlede beløb. Europa-Kommissionen bidrog med 272 000 EUR, hvilket udgør 18 % af det samlede beløb. ADAA (Abu Dhabi Accountability Authority) gav 120 000 EUR og dermed 8 % af det samlede beløb. IOSCO gav 100 000 EUR og dermed 7 % af det samlede beløb. BIS (Bank for International Settlements) bidrog med 55 000 EUR, hvilket udgør 4 % af det samlede beløb. Det britiske FRC (Financial Reporting Council) gav 40 000 EUR og dermed 3 % af det samlede beløb. De resterende 5 478 EUR er renteindtægter.

Ifølge forordningens artikel 9, stk. 5, skal Kommissionen, hvis finansieringen fra IFAC i et givet år overstiger to tredjedele af den samlede PIOB-finansiering, foreslå at begrænse sit årlige bidrag i dette år til højst 300 000 EUR. I 2014 har dette ikke været tilfældet, både fordi i) IFAC's bidrag har været lavere end to tredjedele af den samlede årlige PIOB-finansiering, og ii) Kommissionens bidrag har været lavere end 300 000 EUR, nemlig 272 000 EUR. Da de kritiske tærskler ifølge forordningen ikke er nået for IFAC-finansieringens vedkommende, er der ingen grund til, at Kommissionen skal ændre sit årlige bidrag til PIOB.

5.Konklusioner

IFRS Foundation

I 2014 færdiggjorde IASB to vigtige standarder, som har grundlæggende betydning for regnskabsbrugere, nemlig IFRS 9 Finansielle instrumenter og IFRS 15 Omsæætning fra kontrakter med kunder, og gjorde betydelige fremskridt med andre vigtige projekter. IFRS 15 skal give virksomheder en mere fuldstændig og ajourført vejledning i indregning af indtægter. Efter EFRAG's positive vurdering af standarden er den på vej gennem godkendelsesprocessen. Vedrørende IFRS 9 Finansielle instrumenter udstedte EFRAG et udkast til en positiv godkendelsesrådgivning den 4. maj 2015 og forventes at færdiggøre den i løbet af andet halvår af 2015.

Med hensyn til om IFRS-standarderne:

•    tager behørigt hensyn til forskellige forretningsmodeller: IFRS 9 anerkender udtrykkeligt betydningen af forretningsmodeller ved fastlæggelsen af måling af finansielle instrumenter. EFRAG's endelige godkendelsesrådgivning vil indeholde en vurdering af, om standarden når dette mål. IFRS 15 anses for tilstrækkeligt fleksibel til at imødekomme forskellige forretningsmodeller. Begrebsrammen (se nedenfor) tillægger forretningsmodeller mere vægt

•    afspejler de faktiske følger af økonomiske transaktioner: EFRAG er i øjeblikket i færd med at vurdere dette aspekt af IFRS 9 med særligt fokus på rettidig indregning af værdiforringelsestab på lån. IFRS 15 når dette mål, og som nævnt nedenfor vil begrebsrammen blive suppleret med begrebet indhold frem for formalia, hvilket er vigtigt for et korrekt billede af de økonomiske transaktioner

•    ikke er alt for komplekse: IFRS 9 er en kompleks standard, om end den har medført forenklinger i regnskabsaflæggelsen af finansielle instrumenter, og IFRS 15 er mere kompleks end den standard, den erstatter, men det er berettiget, da den tidligere standard ikke længere korrekt afspejler kompleksiteten i nutidens forretningstransaktioner. Desuden erstatter standarden både en standard og fortolkningerne hertil, så de nye krav kun findes ét sted

•    forebygger kunstige kortsigtede eller flygtige skævheder: Dette spørgsmål vil blive besvaret i godkendelsesprocessen for IFRS 9. IFRS 15 er dog effektiv med hensyn til at forebygge en sådan flygtighed, da den indeholder specifikke bestemmelser, som finder anvendelse, hvor der er usikkerhed om indregningen af fremtidige indtægter.

For så vidt angår begrebsrammen, gentager Kommissionen sin støtte til genindførelsen af forsigtighedsbegrebet og vil følge udviklingen nøje efter offentliggørelsen af høringsudkastet i 2015. Som nævnt i den nylige evalueringsrapport fra Kommissionen om IAS-forordningen 11 har den også opfordret IASB til at overveje investorernes specifikke behov ved forskellige tidshorisonter for deres investering og under udarbejdelsen af standarder anvise, især langsigtede investorer, specifikke løsninger. Endelig anmoder Kommissionen indtrængende IASB om at skærpe sin konsekvensanalyse og sikre en bedre samordning med EFRAG.

EFRAG

I 2014 blev forvaltningsreformen af EFRAG gennemført. Heri indgik nedsættelse af en ny bestyrelse for EFRAG, dens nye beslutningsorgan, med ligelig repræsentation af offentlige og private interesser. Som følge heraf er EFRAG nu godt stillet til at styrke legitimiteten af sine holdninger og bidrage i væsentlig grad til målet om, at Europa taler med én stemme.

EFRAG tog i sine godkendelsesvurderinger hensyn til, hvorvidt IFRS opfyldte alle tekniske kriterier i IAS-forordningen. Efter forvaltningsreformen har EFRAG øget omfanget af sin vurdering af, hvorvidt nye eller foreslåede regnskabsaflæggelseskrav er i offentlighedens interesse. I den forbindelse bifalder Kommissionen EFRAG's vilje til at videreudvikle sin kapacitet med hensyn til analysen af virkningerne af standarderne, herunder makroøkonomiske virkninger såsom enhver skadelig virkning for den finansielle stabilitet eller økonomiske udvikling i EU.

Takket være den omfattende ordentlige proces var EFRAG i stand til at give en tilstrækkelig vurdering af, om forslagene til nye eller ændrede internationale regnskabsstandarder opfyldte EU's behov ved at tage hensyn til mangfoldigheden af regnskabsmodeller og økonomiske modeller og holdninger i EU. Denne indsats viste sig at være særlig vigtig i IASB's udviklingsfase for nye standarder, hvor EFRAG har spillet en nøglerolle ved at varetage EU's behov og interesser.

PIOB

Med hensyn til PIOB er der sket betydelige fremskridt med diversificeringen af finansieringskilder. Den samlede andel, som IFAC bidrager med, er 58 %, hvilket ikke er langt fra det ideelle benchmark på under 50 % og også pænt under tærsklen på to tredjedele, som er fastlagt i forordningen. I de kommende år vil Kommissionen fortsat føre tilsyn med finansieringsudviklingen og samarbejde med andre berørte parter, især med medlemmer af Monitoring Group, for at sikre, at PIOB får et klart, stabilt, diversificeret og tilstrækkeligt finansieringssystem, så det kan fuldføre sin opgave vedrørende offentlighedens interesse på en uafhængig og effektiv måde.

(1)

     Programperioden vedrørende EFRAG (Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe) løber fra den 1. januar 2014 til 31. december 2016.

(2)

EUT L 105 af 8.4.2014, s. 1.

(3)

Hvis finansieringen fra IFAC i et givet år overstiger to tredjedele af den samlede PIOB-finansiering, skal Kommissionen foreslå at begrænse sit årlige bidrag i dette år til højst 300 000 EUR.

(4)

Aftaler, hvor forsikringstager ikke får del i de renter og kapitalafkast, som forsikringsselskabet tjener på de indbetalte præmier.

(5)

I 2014 omhandlede EFRAG's godkendelsesrådgivning flere andre (mindre) projekter.

(6)

Der indgår test af anvendelsen af de foreslåede, foreløbige og endelige krav til eksisterende kontrakter og transaktioner, for at man kan vurdere kvaliteten af resultaterne, og/eller om kravene til og betingelserne for gennemførelsen er forståelige.

(7)

Navnlig franske, tyske, italienske og britiske.

(8)

  http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2014/DA/1-2014-396-DA-F1-1.Pdf .

(9)

Et medlem af den nye EFRAG-bestyrelse blev konstitueret som formand, indtil EU-institutionerne udnævner en formand.

(10)

I øjeblikket har EFRAG 16 medlemmer: berørte europæiske organisationer: BUSINSESSEUROPE, EACB, EBF, EFAA, EFFAS, ESBG, FEE og Insurance Europe, nationale organisationer i Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Norge, Sverige og Det Forenede Kongerige.

(11)

  http://ec.europa.eu/finance/accounting/docs/ias-evaluation/20150618-report_en.pdf