17.11.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 383/64

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om grønbog — Etablering af en kapitalmarkedsunion

(COM(2015) 63 final)

(2015/C 383/10)

Ordfører:	Juan MENDOZA CASTRO
Medordfører:	Milena ANGELOVA

Den 9. marts 2015 besluttede Kommissionen under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Grønbog — Etablering af en kapitalmarkedsunion

(COM(2015) 63 final).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som vedtog sin udtalelse den 18. juni 2015.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 509. plenarforsamling den 1.—2. juli 2015, mødet den 1. juli 2015, følgende udtalelse med 100 stemmer for, 2 imod og 3 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter grønbogen om en kapitalmarkedsunion, afventer Kommissionens forslag til, hvilke ændringer der kan være nødvendige for at nå de mål, der er beskrevet i dokumentet, og er overbevist om, at de foreslåede foranstaltninger vil blive baseret på en rimelig afvejning af synspunkterne hos alle interessenter.

1.2.

Formålet med Kommissionens initiativ bør være at skabe rammevilkårene for en effektiv og moderne sektor for finansielle tjenesteydelser med en hensigtsmæssig regulering, der giver kapitalsøgende virksomheder, navnlig SMV'er og højvækstvirksomheder, adgang til kapitalindskydere.

1.3.

EØSU betragter kapitalmarkederne som puljer af likviditet, hvor virksomheder kan rejse midler og handle med finansielle instrumenter, og støtter i høj grad det endelige mål med kapitalmarkedsunionen, nemlig at fjerne den nuværende fragmentering af markederne og således gøre det muligt at notere alle typer af virksomheder.

1.4.

Da en kapitalmarkedsunion allerede i væsentligt omfang er en realitet for store virksomheder, fremhæver EØSU behovet for foranstaltninger, som også vil give SMV'er mulighed for at drage fordel af denne.

1.5.

En kapitalmarkedsunion bør forbedre finansieringen af økonomien på lang sigt ved at udnytte potentialet for fremme af bedste praksis inden for virksomhedsledelse og virksomhedernes sociale ansvar med fokus på ikke alene økonomiske, men også miljømæssige og sociale mål.

1.6.

SMV'ers særlige behov bør udtrykkeligt tages med i betragtning ved fremtidige afgørelser vedrørende kapitalmarkedsunionen. EØSU anbefaler kraftigt, at der handles hurtigt og beslutsomt på følgende områder: — udvikling af et sekundært marked — udformning af en forenklet fælles standard for kvalitative og kvantitative krav til noteringen af SMV'er på regulerede markeder for finansielle instrumenter — indførelse af kreditvurderinger i henhold til en standardiseret og gennemsigtig metode — accept af forenklede standardiserede kriterier (model) for notering på regulerede markeder, herunder en detaljeret forretningsplan for investeringer og virksomhedsudvikling på mellemlangt sigt, i tillæg til regnskabsoplysninger — indførelse af flere »skræddersyede« investeringsprodukter, som i højere grad afspejler virksomhedernes behov — opdatering og sammenfatning af definitionerne af mikro-, små og mellemstore virksomheder i de forskellige EU-retsakter for bedre at afspejle de mange forskellige SMV'er og forskellene mellem medlemsstaterne — udarbejdelse af en definition af henholdsvis nye vækstvirksomheder og højvækstvirksomheder og særligt fokus på disse virksomheders behov på kapitalmarkedet — indførelse af en fælleseuropæisk børssegmenteringsmodel, der sondrer mellem SMV'er på baggrund af deres udstedertype eller indførelse af specialiserede segmenter på de respektive regulerede markeder i medlemsstaterne — fremme af en øget administrativ kapacitet i nationale forbrugerbeskyttelsesorganer og hos finanstilsynsmyndigheder; — rammevilkår for investorer, der som minimum er sammenlignelige med, hvis ikke bedre end, betingelserne på de internationale markeder.

1.7.

EØSU er enig i grønbogens erkendelse af, at en meget beskeden andel af husholdningernes opsparing finder vej til mere produktive investeringer end statsobligationer eller bankindskud, især i denne tid med lavt afkast til sparerne.

1.8.

EØSU fremhæver den traditionelle bankvirksomheds betydning for stabiliteten i det finansielle system. EØSU anerkender vigtigheden af at fuldende den europæiske bankunion.

1.9.

En bæredygtig securitisering af høj kvalitet kræver fremme af grundlæggende strukturer med korte formidlingskæder.

1.10.

EØSU mener, at grønbogen giver et omfattende overblik over den nuværende situation på kapitalmarkederne i Europa og påpeger, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at opnå en kapitalmarkedsunion.

2.   Indholdet i grønbogen

2.1.

Sammenlignet med andre retsområder er kapitalmarkedsbaseret finansiering i Europa forholdsvis underudviklet. Europæiske markeder for egen- og fremmedkapital og andre markeder spiller kun en mindre rolle i finansieringen af vækst, og europæiske virksomheder er fortsat stærkt afhængige af banker, hvilket betyder, at vores økonomier er sårbare over for en stramning af bankernes udlån.

2.2.

Investortilliden er også utilstrækkelig, og europæernes opsparing anvendes ikke altid på den mest produktive måde.

2.3.

Etablering af en kapitalmarkedsunion er et vigtigt initiativ i Kommissionens arbejdsprogram.

2.4.

En kapitalmarkedsunion vil sikre større diversificering i finansieringen af økonomien og mindske omkostningerne ved at rejse kapital, navnlig for SMV'er.

2.5.

Mere integrerede kapitalmarkeder, især for aktier, vil forbedre den europæiske økonomis evne til at modstå chok og give mulighed for flere investeringer uden at øge gældsætningen.

2.6.

En kapitalmarkedsunion bør fremme strømmen af kapital — gennem effektiv markedsinfrastruktur og effektive formidlere — fra investorer til europæiske investeringsprojekter og således forbedre fordelingen af risici og kapital i hele EU og dermed i sidste ende gøre Europa mere modstandsdygtigt over for fremtidige chok.

2.7.

Centrale principper for en kapitalmarkedsunion: Den bør maksimere fordelene ved kapitalmarkederne for økonomi, beskæftigelse og vækst, den bør skabe et indre marked for kapital for alle 28 medlemsstater, den bør bygge på et solidt grundlag med finansiel stabilitet, den bør sikre en effektiv beskyttelse af forbrugerne og investorerne og den bør medvirke til at tiltrække investeringer fra hele verden og øge EU's konkurrenceevne.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

Udvalget støtter fuldt ud Kommissionens initiativ. Hvis alle EU-medlemsstater skal trives i en dynamisk, videnbaseret økonomi, udgør en kapitalmarkedsunion en nødvendig strukturel reform. Blokeringen af udviklingen af en række innovative finansielle produkter på EU-plan skal fjernes, idet denne forsinker konkurrencebaseret finansiering til investeringer, navnlig hvad angår små og mellemstore virksomheder, nystartede virksomheder og langsigtede infrastrukturprodukter.

3.2.

Formålet med Kommissionens initiativ bør være at skabe rammevilkårene for en effektiv og moderne sektor for finansielle tjenesteydelser med hensigtsmæssig, men ikke overdreven regulering, der skaber mulighed for en langt bredere vifte af kilder til investeringsfinansiering, og dermed retter op på det bekymrende lave investeringsniveau.

3.3.

EØSU betragter kapitalmarkederne som puljer af likviditet, hvor virksomheder kan rejse midler og handle med finansielle instrumenter. Med dette som udgangspunkt mener EØSU, at kapitalmarkedsunionen allerede er gennemført for store virksomheder, og som svar på Kommissionens spørgsmål i grønbogen fokuseres der hovedsageligt på foranstaltninger, som også vil give SMV'er og højvækstvirksomheder mulighed for at drage fordel af en sådan union.

3.4.

En kapitalmarkedsunion bør forbedre finansieringen af økonomien på lang sigt ved at udnytte potentialet for fremme af bedste praksis inden for virksomhedsledelse og virksomhedernes sociale ansvar med fokus på ikke alene økonomiske, men også miljømæssige og sociale mål.

3.5.

I grønbogen fokuseres der på SMV'er som udstedere. Heraf følger, at SMV'ers særlige behov udtrykkeligt bør tages med i betragtning ved fremtidige afgørelser vedrørende obligationer eller andre fastforrentede finansielle instrumenter på følgende områder: — hensigtsmæssigt valg af løbetider ved finansiering — struktur for finansiering og tilbagebetaling — finansieringsomkostninger, også i forbindelse med indtræden på det respektive marked — indhold og struktur af garantier og sikkerhed ved forberedelsen af de respektive investeringsprodukter. For i tilstrækkelig grad at tage højde for alle disse behov er det afgørende at udvikle forenklede og standardiserede produkter og procedurer for SMV'ers deltagelse på kapitalmarkederne.

3.6.

EØSU opfordrer Kommissionen, de europæiske tilsynsmyndigheder og medlemsstaterne til at gå forsigtigt frem ved udarbejdelsen og gennemførelsen af den fremtidige lovgivning, som sigter mod at realisere en fungerende kapitalmarkedsunion, således at det sikres, at det europæiske kapitalmarked giver investorer og udstedere rammevilkår, der som minimum er sammenlignelige med, hvis ikke bedre end, vilkårene på de internationale markeder.

3.7.

Det er ikke muligt at etablere en effektiv kapitalmarkedsunion uden at inddrage og tiltrække EU-borgerne som individuelle investorer. EØSU er enig i grønbogens erkendelse af, at en meget beskeden andel af husholdningernes opsparing finder vej til mere produktive investeringer end statsobligationer eller bankindskud, især i denne tid med lavt afkast til sparerne.

3.8.

Den traditionelle bankvirksomheds betydning for stabiliteten i det finansielle system bør understreges.

3.9.

Et bæredygtigt marked for securitisering af høj kvalitet, således som grønbogen henviser til, kræver fremme af grundlæggende strukturer med korte formidlingskæder for at skabe en direkte forbindelse mellem lånere og sparere.

4.   Svar på grønbogens spørgsmål

4.1.    Prioriteringer for en tidlig indsats

1)   Hvilke andre områder bør prioriteres ud over de fem prioriterede områder for foranstaltninger på kort sigt?

En stor del af de foreslåede foranstaltninger fokuserer på de primære markeder. Set i lyset af SMV'ernes specifikke karakteristika er det også nødvendigt at undersøge mulighederne for at udvikle det sekundære marked.

Det er navnlig afgørende at fastlægge en fælles forenklet standard for kvalitative og kvantitative krav ved notering af SMV'er på regulerede markeder for finansielle instrumenter. Der bør også udvikles en mekanisme, der kan gøre handlede SMV'er mere attraktive for investorer i betragtning af SMV'ernes begrænsede finansielle og administrative ressourcer.

Samtidig med at de væsentligste principper for varetagelse af investorernes interesser fastholdes, anbefales det at begynde med visse specifikke spørgsmål i prospektdirektivet for at lette de administrative og bureaukratiske krav, hvor det er muligt, og undersøge mulighederne for at liberalisere visse oplysningskrav for SMV'er:

—

kortere tidsfrister for gennemgang af prospektet ved udstedere, der allerede har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, og som har udbudt værdipapirer offentligt og er offentlige selskaber eller registreret som udstedere. Tidsfristerne kan i sådanne tilfælde nedsættes til 7 dage. En særlig procedure bør give SMV'er mulighed for at blive noteret på en forenklet måde, navnlig hvis de skal handles på børsernes uofficielle marked. Direktivet bør sikre større nationale skønsbeføjelser til de nationale tilsynsmyndigheder i reguleringen af SMV'ers notering

—

i henhold til artikel 14, stk. 2, i direktiv 2003/71/EF offentliggøres anmeldelsen af et udbud til offentligheden samt starten og slutningen på tegningsperioden ved indrykning i et dagblad. Kravene til offentliggørelse af bekendtgørelser/anmeldelser og selve prospektet på papir og i dagblade bør i stigende grad begrænses. Videregivelse af oplysninger på internettet, især via webstederne for det pågældende regulerede marked eller virksomheden, bør blive det vigtigste middel til kommunikation mellem udstedere og investorer. På den anden side kan der indføres en vis form for standardisering af kravene til videregivelse af oplysninger via websteder — enten ved hjælp af ensartede regler eller et særligt websted for investorer. Sidstnævnte kan på den måde hurtigere og lettere få adgang til oplysninger om de væsentlige aspekter af de værdipapirer, der udbydes til offentligheden.

2)   Hvilke yderligere tiltag vedrørende tilgængelighed og standardisering af kreditoplysninger om SMV'er kunne støtte et dybere marked for finansiering af SMV'er og nystartede virksomheder og et bredere investorgrundlag?

Nyttige foranstaltninger i den henseende vil være:

—	indførelse af kreditvurderinger i henhold til en standardiseret og gennemsigtig metode

—	accept af forenklede standardiserede kriterier (model) for registrering på regulerede markeder, herunder, ud over finansielle oplysninger, en detaljeret forretningsplan for investeringer og virksomhedsudvikling på mellemlangt sigt.

3)   Hvordan kan europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF'er) støttes med henblik på at fremme deres udbredelse?

Den mest presserende foranstaltning går ud på at evaluere de lovgivningsmæssige krav til pensionsfonde og forsikringsselskaber i de enkelte medlemsstater med henblik på, om nødvendigt, at liberalisere deres porteføljer og give dem mulighed for at investere i ELTIF'er. Pensionsfonde og forsikringsselskaber vil være interesserede i denne form for aktiv og har også midler til at kapitalisere ELTIF'er. For at fremme denne proces vil det være hensigtsmæssigt at udvikle en samlet evalueringsmodel for rentabilitet, der omfatter hele investeringskæden.

4)   Er der behov for EU-tiltag for at støtte udviklingen af markeder for private investeringer som supplement til de markedsdrevne bestræbelser på at nå til enighed om fælles standarder?

Nej. EU-tiltag kan blive nødvendige, hvis disse markedsdrevne bestræbelser mislykkes.

4.2.

Foranstaltninger til udvikling og integration af kapitalmarkederne

5)   Hvilke yderligere foranstaltninger kunne bidrage til at øge adgangen til finansiering og forbedre kanaliseringen af midler til dem, der har brug for dem?

Generelt ville adgangen til finansiering blive bedre, hvis der blev oprettet flere »skræddersyede« investeringsprodukter, eftersom disse burde stemme bedre overens med virksomhedernes behov (f.eks. med hensyn til løbetid, sikkerhedsstillelse og strukturen af betalinger).

Tilsynsmyndighederne bør også gøre det muligt at udstede gældsinstrumenter, der som en slags kontrakt med obligationsejerne i så høj grad som muligt bør ligne projektfinansiering og virksomhedsfinansiering fra banker.

6)   Bør der træffes foranstaltninger for at fremme større likviditet på erhvervsobligationsmarkeder, f.eks. standardisering? Hvis ja, hvilke foranstaltninger er nødvendige, og kan disse være markedsbaserede, eller er lovgivningsmæssige tiltag påkrævet?

Ja, standardisering vil forbedre likviditeten på markederne for erhvervsobligationer. I dette tilfælde vil det give mening at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er drøftet og aftalt med alle interessenter.

7)   Er der behov for tiltag fra EU's side for at lette udviklingen af standardiserede, gennemsigtige og ansvarlige (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige) investeringer, herunder grønne obligationer, ud over støtte til udviklingen af retningslinjer på markedet?

Ja, standardiseringskriterierne bør omfatte specifikke principper for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige investeringer. EØSU bakker op om at fremme »grønne obligationer« samt »grønne« realkreditlån, bl.a. lån til projekter inden for energieffektivitet og vedvarende energi. Alle disse bør indgå i investorens muligheder. EØSU finder det nødvendigt at formidle information og iværksætte oplysningskampagner for at fremme miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige investeringer generelt og offentliggøre bedste praksis på dette område, herunder i tæt samarbejde med og gennem netværk af sammenslutninger af virksomheder og investorer.

8)   Kan det betale sig at udvikle en fælles regnskabsstandard på EU-plan for små og mellemstore virksomheder, som er noteret på multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er)? Bør en sådan standard blive et fast element på SMV-vækstmarkeder? Hvilke betingelser skal dette i så fald foregå under?

Den nuværende europæiske definition af SMV'er omfatter virksomheder af vidt forskellig størrelse og rummer ikke mulighed for differentiering på grundlag af branche. EØSU støtter en fælleseuropæisk definition af mikro-, små og mellemstore virksomheder og opfordrer til, at de forskellige definitioner i diverse EU-retsakter ajourføres og samles, således at de bedre afspejler de mange forskellige SMV'er og forskelle mellem medlemsstaterne (1). Udvalget foreslår, at der udarbejdes en definition af henholdsvis nye vækstvirksomheder og højvækstvirksomheder, og at der i særlig grad fokuseres på disse virksomheders behov på kapitalmarkedet. Uden ovenstående tiltag vil MHF'er kun omfatte et begrænset antal lande, og vækstmarkederne vil ikke være i stand til at tiltrække mange grænseoverskridende investorer. Indholdet af en sådan standard bør tage højde for SMV'ernes begrænsede økonomiske og administrative kapacitet.

9)   Findes der hindringer for udviklingen af platforme for crowdfunding eller peer-to-peer-lånevirksomhed med en passende regulering, herunder på tværs af grænserne? Hvis ja, hvordan bør disse afhjælpes?

Forskellene mellem de nationale lovgivninger er en væsentlig årsag til den svage udvikling af nye investeringsformer såsom crowdfunding. Det er derfor tilrådeligt, at Kommissionen fremmer en lovgivningsmæssig harmonisering.

4.3.    Udvikling og diversificering af finansieringsudbuddet

10)   Hvilke politiske tiltag kunne tilskynde institutionelle investorer til at rejse og investere større beløb i en bredere vifte af aktiver, navnlig langsigtede projekter, SMV'er og innovative og hurtigtvoksende nystartede virksomheder?

Der er først og fremmest behov for ændringer i reglerne for institutionelle investorers porteføljer, idet sådanne investeringer slet ikke er tilladte i mange medlemsstater.

11)   Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at nedsætte fondsforvalteres omkostninger til oprettelse og markedsføring af fonde i hele EU? Hvilke hindringer er der for, at fonde kan opnå stordriftsfordele?

Omkostningerne er ikke urimeligt høje for nærværende og afhænger først og fremmest af markedsføringskanalerne. De fonde, der markedsføres gennem bankfilialer eller andre finansielle institutioner, har normalt ikke særligt store omkostninger og udsættes ikke for hindringer med hensyn til udnyttelsen af stordriftsfordele. Fonde, der markedsføres særskilt, vil have højere omkostninger.

Fund-raisingprospekter bør forenkles og standardiseres, hvilket også gælder for alle registreringsdokumenter for indtræden på det respektive regulerede marked.

Der er behov for en fælleseuropæisk børssegmenteringsmodel, der sondrer mellem SMV'er på baggrund af deres udstedertype. Det samme resultat kan opnås ved at oprette specialiserede segmenter på de respektive regulerede markeder i medlemsstaterne.

12)   Bør arbejdet med skræddersyet behandling af infrastrukturinvesteringer være rettet mod visse klart identificerbare underklasser af aktiver? Hvilke af disse bør Kommissionen i bekræftende fald prioritere ved fremtidige revisioner af tilsynsregler som f.eks. CRD IV/CRR og Solvens II?

Til finansiering af infrastrukturprojekter foreslår EØSU følgende:

—	etablering af en mere omfattende offentlig evalueringsproces for infrastruktur med det formål at sikre en mere strategisk koordineret planlægning

—	øget fokus på offentlig og europæisk finansiering til økonomisk urentable, men socialt vigtige projekter (eventuelt gennem (delvise) garantier for at gøre dem levedygtige)

—	udarbejdelse af en letforståelig vejledning til infrastrukturfinansiering gennem banker og kapitalmarkeder

—	ændring af regnskabs- og reguleringsreglerne for infrastrukturprojekter med henblik på at gøre dem mere attraktive for investorer

—

fastlæggelse af visse klart identificerbare underklasser af infrastrukturprojekter og skræddersyet håndtering af infrastrukturinvesteringer i disse. Dette indebærer forskellige risikovurderinger for hver underklasse og vil forbedre forudsigeligheden, således at det bliver mere attraktivt for institutionelle investorer at investere

—	øget brug af strukturer, der giver private investorer bedre muligheder for at deltage i illikvid finansiering

—	idet de nuværende Solvens II-kapitalkrav ikke sondrer mellem langsigtede virksomhedsobligationer og infrastrukturgæld, bør det overvejes at indføre ændringer på dette område

—	forbedring af gennemsigtigheden og den demokratiske ansvarlighed hos offentlig-private partnerskaber ved at kræve aktindsigt i kontrakter og løbende rapportering til offentligheden om deres værdi for pengene.

13)   Ville indførelsen af et standardiseret produkt eller fjernelse af de eksisterende hindringer for grænseoverskridende adgang styrke det indre marked for pensioner?

Ja. Set i lyset af det faktum, at pensionsordningerne og tankegangen bag er meget forskellige i medlemsstaterne, og at det ifølge grønbogen er Kommissionens mål at opnå en paneuropæisk pensionsordning.

14)   Ville ændringer af EuVECA- og EuSEF-forordningerne gøre det lettere for de store fondsforvaltere i EU at drive disse typer fonde? Hvilke andre ændringer kunne der eventuelt gennemføres for at øge antallet af disse typer fonde?

Det er muligt, at sådanne ændringer vil gøre store fondsforvaltere mere interesserede i at drive sådanne fonde. Det kan imidlertid også føre til overdreven koncentration og interessekonflikter. Inden der træffes en sådan foranstaltning, vil det derfor være hensigtsmæssigt at undersøge nøje, om ovenstående er den vigtigste hindring for, at store fondsforvaltere driver sådanne fonde.

15)   Hvordan kan EU videreudvikle privat egenkapital og venturekapital som en alternativ finansieringskilde for økonomien? Navnlig vil vi gerne vide, hvilke foranstaltninger der kan øge venturekapitalfondenes størrelse og forbedre exitmulighederne for venturekapitalinvestorer?

Omfanget af private equity-fonde og venturekapitalfonde kan øges ved hjælp af en passende lempelse af restriktionerne for institutionelle investorers porteføljer, herunder pensionsfonde, forsikringsselskaber og institutter for kollektiv investering i omsættelige værdipapirer (UCITSs).

16)   Findes der hindringer for på sikker vis at øge både bankmæssig og ikke-bankmæssig direkte långivning til virksomheder, der har brug for kapital?

I kølvandet på den finansielle krise har bankernes udlån i stigende grad været pålagt begrænsninger som følge af strammere kapitaltilstrækkelighedskrav og behovet for at nedbringe risikoeksponering. Ikke-bankmæssig direkte långivning er ikke tilladt ifølge lovgivningen i mange medlemsstater. I mange tilfælde kan forsikringsselskaber, pensionsfonde og andre finansielle institutioner ikke yde direkte lån til ikke-finansielle selskaber.

17)   Hvordan kan den grænseoverskridende detaildeltagelse i investeringsinstitutter øges?

Grænseoverskridende investeringer kræver en veludviklet investeringskultur, relevant viden og færdigheder i fremmedsprog. En stigning i grænseoverskridende detaildeltagelse kan således kun opnås ved at fremme brugen af personlige økonomiske planlæggere (konsulenter), der kan hjælpe private investorer med at træffe informerede beslutninger i en international sammenhæng.

18)   Hvordan kan de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) bidrage yderligere til at sikre forbruger- og investorbeskyttelse?

I de fleste medlemsstater har de nationale forbrugerbeskyttelsesorganer sædvanligvis en forholdsvis begrænset kapacitet på området finansielle tjenesteydelser. I nogle tilfælde er det endda uklart, om de har juridiske rettigheder på dette område, og hvad disse rettigheder består i. Derfor kan det være nyttigt, hvis de europæiske tilsynsmyndigheder fremmer en øget administrativ kapacitet i nationale forbrugerbeskyttelsesorganer og hos finanstilsynsmyndigheder i den henseende.

19)   Hvilke politiske foranstaltninger kan øge private investeringer? Hvad kunne der ellers gøres for at styrke og beskytte EU's borgere, når de anvender kapitalmarkederne?

Medlemsstaterne kan tilskyndes til at skabe gunstige rammevilkår for, at børsmæglere og investeringsselskaber kan oprette fonde for nye virksomheder, der tillader skattemæssige incitamenter (såsom afskrivning af investeringen i indkomstskatten for husholdningernes opsparing). Sammen med en forbedret institutionel forbrugerbeskyttelse (som foreslået i svaret på det foregående spørgsmål), kan en stigning i private investeringer også fremmes ved at indføre forskellige former for finansiel uddannelse, der er målrettet mod ikke-professionelle investorer og sparere samt yderst velregulerede konsulenttjenester for privatpersoner på området økonomisk planlægning.

20)   Findes der en national bedste praksis for udvikling af enkle og gennemsigtige investeringsprodukter for forbrugerne, der kan deles?

Bedste praksis er endnu ikke endeligt fastlagt, den er stadig under udvikling. Blandt de få eksempler er akkrediteringsprocessen for investeringsprodukter udviklet af faglige sammenslutninger i UK (2). Generelt er det ikke nemt at udvikle sådanne produkter, idet investeringsprodukter kan være komplekse af natur, og ligeledes fordi udstederne forsøger at imødekomme en bred vifte af behov og differentiere deres produkter fra andre lignende produkter. Det kan tillige blive et problem, hvis staten forsøger at fremtvinge udviklingen af sådanne produkter, idet det kan opfattes som intervention på markedet og dermed begrænsning af konkurrencen. Det er grunden til, at det i stedet for at iværksætte tiltag på dette område vil være mere produktivt, hvis formidlingen af finansiel viden og finansiel rådgivning til enkeltpersoner blev styrket.

21)   Kan der træffes yderligere foranstaltninger på området for regulering af finansielle tjenesteydelser for at sikre, at EU er internationalt konkurrencedygtig og et attraktivt sted at investere?

Konkurrenceevnen bør ses i et komparativt perspektiv. Derfor bør EU's kapitalmarkeder give investorerne betingelser, der som minimum er sammenlignelige med, hvis ikke bedre end, betingelserne på de internationale markeder. Dette vil kræve foranstaltninger for at forbedre investorbeskyttelsen og tilpasse skattestrukturerne (med en mere tilbundsgående undersøgelse af fordelene og omkostningerne ved den foreslåede afgift på finansielle transaktioner).

22)

Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at lette EU-virksomheders adgang til investorer og kapitalmarkeder i tredjelande?

Den bedste måde er at stimulere samarbejdet med banker, der har et veludviklet netværk af filialer i tredjelande.

4.4.    Forbedring af markedets effektivitet — formidlere, infrastruktur og de overordnede retlige rammer

23)   Findes der mekanismer, der kan forbedre markedernes virkemåde og effektivitet, og som ikke er omfattet af denne grønbog, herunder navnlig aktie- og obligationsmarkedets virkemåde og likviditet?

Sådanne mekanismer kunne omfatte:

—	en langsigtet minimal likviditet på markedet for finansielle instrumenter udstedt af SMV'er bør sikres. Dette kunne opnås ved at give incitamenter til likviditetsudbydere eller market-makers, der prissætter finansielle instrumenter udstedt af SMV'er

—	styrkelse af investorernes tillid til SMV'er ved at indføre bedste praksis for virksomhedsledelse og inddrage centrale finansielle investorer i deres forvaltning

—	styrkelse af SMV'ernes tiltrækningskraft — f.eks. gennem muligheder for virksomhedsgarantier (eller garantier fra specialiserede institutioner) ved udstedelser foretaget af SMV'er, der opfylder visse kriterier

—	indførelse af incitamenter for små og mellemstore virksomheder, der er noteret på regulerede markeder

—	indførelse af incitamenter for investorer, der investerer i udstedelser fra noterede SMV'er.

24)   Findes der efter Deres mening områder, hvor det fælles regelsæt stadig ikke er tilstrækkeligt udviklet?

Det fælles regelsæt, som er udarbejdet for banksektoren gennem CRD IV, indskudsgarantiordningen og BRRD, skaber lige konkurrencevilkår og fremmer det indre marked. Det kunne derfor være meget nyttigt at udvide denne tilgang til den finansielle sektor uden for banksektoren. En tilgang svarende til BRRD bør også indføres for centrale modparter.

25)   Mener De, at de europæiske tilsynsmyndigheders beføjelser til at sikre konsekvent tilsyn er tilstrækkelige? Hvilke yderligere foranstaltninger vedrørende tilsyn på EU-plan ville i væsentlig grad kunne bidrage til at udvikle en kapitalmarkedsunion?

Hvad angår spørgsmålet om tilsynsmæssig konvergens er EØSU's holdning som følger:

—	er enig i, at det er nødvendigt at træffe korrigerende foranstaltninger for at få det europæiske finanstilsynssystem (ESFS) til at fungere bedre

—	opfordrer til fremme af foranstaltninger, der kan lette koordineringen af ESFS, den nye fælles tilsynsmekanisme og den fælles afviklingsmekanisme

—	opfordrer til, at ESFS-institutionernes regulerende rolle rationaliseres med henblik på at forenkle de lovgivningsmæssige rammer og gøre procedurerne mere gennemsigtige og effektive

—	efterspørger en mellemfristet strategi, der tager sigte på at gennemføre en organisatorisk og funktionel konsolidering hos tilsynsmyndighederne (ved at overveje løsningen med et fælles hovedkontor og indførelsen af en såkaldt twin peaks-model)

—	opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for mere strukturelle foranstaltninger vedrørende tilrettelæggelsen af ESFS og myndighedernes finansieringsmekanismer.

26)   Mener De på grundlag af tidligere erfaringer, at der er målrettede ændringer til ejerskabsreglerne for værdipapirer, der kan bidrage til mere integrerede kapitalmarkeder i EU?

De indbyrdes forbindelser mellem depositarinstitutioner bør forbedres, hvilket også gælder for sikkerheden ved grænseoverskridende clearing og afvikling.

27)   Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at forbedre den grænseoverskridende strøm af sikkerhedsstillelse? Bør der iværksættes arbejde for at forbedre fyldestgørelsen i stillet sikkerhed og close-out netting på tværs af grænserne?

Foranstaltninger møntet på oprettelse af et europæisk register over grænseoverskridende sikkerhedsstillelse eller sammenkobling af de respektive afdelinger af de nationale registre hilses velkommen. Uden sådanne foranstaltninger vil grænseoverskridende investeringer fortsat have et begrænset omfang.

28)   Hvad er de vigtigste hindringer for integrerede kapitalmarkeder, der skyldes selskabsret, herunder virksomhedsledelse? Findes der målrettede foranstaltninger, som kunne bidrage til at overvinde dem?

Forskellene mellem handelsret, forretningspraksis og modellerne for virksomhedsledelse i medlemsstaterne udgør de mest alvorlige hindringer for en kapitalmarkedsunion. Det vil være tidskrævende og vanskeligt at overvinde dette problem, men det er nødvendigt. Det vil kræve en nøje undersøgelse af medlemsstaternes retssystemer.

29)   Hvilke specifikke aspekter af konkurslovgivningen bør harmoniseres med henblik på at støtte etableringen af et paneuropæisk kapitalmarked?

Konkurslovgivningen har afgørende betydning for kapitalmarkederne og bør, som det også gælder for handelsret og virksomhedsledelse, harmoniseres efter grundige undersøgelser, da der ellers er en risiko for, at investeringer flyttes til lande, hvor investorernes rettigheder beskyttes bedre. Især bør muligheden for en ny start overvejes nøje.

30)   Hvilke hindringer findes der vedrørende beskatning, som bør tages op som en prioritet for at bidrage til mere integrerede kapitalmarkeder i EU og en mere robust finansieringsstruktur på virksomhedsniveau? Hvilke instrumenter bør anvendes i denne henseende?

Skattesystemernes struktur varierer betragteligt mellem medlemsstaterne, og systemerne er yderst følsomme over for ændringer. På nuværende tidspunkt vil skattemæssig harmonisering være meget vanskelig at opnå og bør ses som en opgave i sidste fase af processen.

31)   Hvordan kan EU bedst støtte markedets udvikling af nye teknologier og forretningsmodeller til fordel for integrerede og effektive kapitalmarkeder?

EU bør fokusere på opbygning af en fælles digital netinfrastruktur, der kan sikre en hurtig, effektiv og sikker kommunikation mellem markeder, virksomheder og investorer (3), samt mulighed for distancebaseret og grænseoverskridende deltagelse i aktionærernes generalforsamlinger og afstemninger. Der bør også gøres en indsats for at finde metoder til at nedbringe de relativt høje udgifter til clearing og afvikling, når der handles på tværs af grænserne.

32)   Er der andre spørgsmål, der ikke behandles i denne grønbog, som efter Deres opfattelse kræver en indsats, for at der kan opnås en kapitalmarkedsunion? I bekræftende fald, hvilke? Hvilken form kunne en sådan indsats have?

Grønbogen indeholder en omfattende gennemgang af den nuværende situation på kapitalmarkederne i Europa, samt hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at opnå en kapitalmarkedsunion. Det er mest hensigtsmæssigt ikke at rejse flere spørgsmål for nærværende, men i stedet fokusere på tidsplanen for gennemførelsen af de allerede godkendte foranstaltninger og udvælge enkelte vigtige taktiske reformer som en start: Disse bør være håndgribelige og have direkte og målbare virkninger. Dette vil skabe en fremdrift, som vil fremme gennemførelsen af mere vanskelige reformer i fremtiden.

Ikke desto mindre bemærker EØSU, at grønbogen ikke behandler:

—	kreditvurdering af finansielle instrumenter

—	foranstaltninger i tilknytning til problemet med finansielle produkters procyklikalitet.

---

(1)  Overordnet set fastlægges den fælles definition af SMV'er i henstilling 2003/361/EF, der er forældet og hverken afspejler EU's udvidelse eller de økonomiske forhold efter krisen. I grønbogen tages der udgangspunkt i definitionen af SMV'er i direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter. Der findes endnu en definition af SMV'er i direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer.

(2)  Sammenslutningen af britiske forsikringsselskaber, den britiske banksammenslutning og sammenslutningen af realkreditinstitutter besluttede under forhandlinger med det britiske standardiseringsinstitut at udvikle enkle finansielle produkter, der overholder et fælles sæt af principper, som præsenteres i Sergeant-rapporten (marts 2013).

(3)  Som et eksempel på bedste praksis, jf. den uafhængige elektroniske markedsplads for virksomhedsfinansiering FINPOINT https://www.finpoint.co.uk/

---