52013SC0256

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN

Ledsagedokument til

forslag til Rådets forordning

om fællesforetagendet ECSEL

Indledning

I dette dokument beskrives konsekvensanalysen af et fælles teknologiinitiativ vedrørende elektronikkomponenter og -systemer oprettet som et fællesforetagende på grundlag af artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det hænger sammen med EU's rammeprogram for forskning og innovation Horisont 2020.

Under det syvende rammeprogram blev der oprettet to fællesforetagender, ENIAC og Artemis, inden for henholdsvis nanoelektronik og indlejrede computersystemer. De har haft til formål at forøge og fungere som løftestang for private og offentlige investeringer på to komplementære områder af stor betydning for den europæiske industristruktur.

Med udgangspunkt i de erfaringer, der er opnået med ENIAC og Artemis, er dette initiativ baseret på en forenklet struktur, en fokuseret serie af aktioner, der styrker synergien mellem områderne for elektroniksystemer og indlejrede systemer, og en betydelig forenkling af gennemførelsesbestemmelserne. Initiativet er en central søjle i EU's strategi for elektronikkomponenter og -systemer.

Den anvendte procedure er i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for forudgående konsekvensanalyser.

1.         PROBLEMSTILLING

1.1       Baggrund

Bortset fra at være en betydelig industri med en global omsætning på mere end 1 000 mia. EUR er elektronikkomponenter og indlejrede systemer oprindelsen til de fleste produktivitetsforbedringer i hele økonomien og spiller en central rolle i indsatsen for at løse samfundsmæssige problemstillinger.

Mere specifikt står Europa over for to vigtige udfordringer inden for elektronikkomponenter og -systemer. Den ene er kontrol over de centrale elementer i værdikæden (dvs. design, produktion og integration i slutprodukter), som er afgørende for at sikre bæredygtigheden af værdiskabelsen fra elektronik i Europa, herunder konkurrenceevnen for mange andre europæiske industrisektorer. Den anden er at lukke store huller i Europas innovationskæder for bedre at omdanne forskningsekspertise til forretningssucces.

I forbinelse med de ovennævnte udfordringer skal Europa imødegå benhård global konkurrence, faldende markedsandele for industrien, høje omkostninger til forskning, udvikling og innovation samt hurtig teknologisk udvikling.

· Den tætte sammenhæng mellem industrien for elektronikkomponenter og resten af den industrielle struktur er afgørende for Europa. En svækkelse af elektronikfremstillingsindustrien vil sandsynligvis betyde, at resten af værdikæden gradvist vil forsvinde. Dette vil påvirke ikke kun selve industrien, men også job og vækst i en stor del af den øvrige økonomi.

· Perspektiverne for de europæiske virksomheder inden for indlejrede computersystemer er mere positive, selv om de også står over for vanskelige udfordringer, fordi de centrale ikt-platforme på applikations- og indholdsniveau primært domineres af aktører fra tredjelande, og fordi indlejrede systemer i stigende grad er netværksbaserede og forbundet via internettet, hvilket skaber nye muligheder, men også nye aktører og trusler fra tredjelandes industrier, som i dag dominerer internettet.

· Væksten på det samlede marked for elektronikkomponenter og -systemer har været højere end 6 % om året i de sidste 10 år, og prognoserne siger det samme for det kommende årti. Væksten i sektoren næres af innovation, idet mindst 15 % af omsætningen bruges på forskning og udvikling. Med de stigende omkostninger til forskning og udvikling og den vigtige afsmittende virkning på hele økonomien er offentlig-private partnerskaber blevet en absolut nødvendighed.

· For at kunne konkurrere er det nødvendigt at mestre den tiltagende teknologiske og produktionsmæssige kompleksitet, og det kræver tunge investeringer, der beløber sig til milliarder af euro, i både forskning, udvikling og innovation samt i produktions- og designanlæg. De europæiske investeringer har været utilstrækkelige, og politikkerne har indtil videre været for fragmenterede, hvilket har ført til en faldende andel af det globale halvledermarked for de europæiske aktører, så den i øjeblikket er under 10 %. Medlemsstaterne har deres egne prioriteter med hensyn til fremme af deres industri, men det niveau af støtte, der skal ydes til denne industri, overstiger deres individuelle ressourcer.

1.2       Årsager til problemer med gennemførelse

I begge foreløbige evalueringer af fællesforetagenderne ENIAC og Artemis blev der fremhævet problemer, der skal løses, når et nyt fællesforetagende etableres, for at styrke dets relevans, effektivitet, omkostningseffektivitet og forskningskvalitet.

En integreret europæisk strategi inden for elektronikkomponenter og -systemer

I den anden foreløbige evaluering anbefaledes det, at fællesforetagenderne skulle have en overordnet europæisk forskningsstrategi. En sådan strategi vil forhindre overlapning, gøre det muligt at udvikle et bæredygtigt industrielt økosystem for elektronikkomponenter og ‑systemer og give de europæiske berørte parter et effektivt middel til at holde trit med den teknologiske udvikling, til at få adgang til avancerede komponenter og til at konsolidere lederskabet inden for elektroniksystemer for centrale økonomiske sektorer.

Retsgrundlag for en mere effektiv gennemførelse

I henhold til begge foreløbige evalueringer bør et fremtidigt fælles teknologiinitiativ gennemføres med et retsgrundlag, der i højere grad er tilpasset de særlige forhold omkring offentlig-private partnerskaber med færre administrationsomkostninger og større fleksibilitet.

Forbedret styring og strategisk planlægning

I begge foreløbige evalueringer observeredes det, at bestyrelsen bruger for meget tid på at overvåge driften og for lidt tid på at drøfte strategiske spørgsmål. Den administrative byrde bør reduceres for at tiltrække deltagelse fra industrirepræsentanter på højt niveau.

Styrket engagement og tilpasning til medlemsstaternes prioriteter

I begge foreløbige evalueringer blev det anbefalet, at medlemsstaterne skulle forpligte sig til et flerårigt finansieringssystem. Dette vil gøre det muligt at fastlægge en strategisk dagsorden og sætte de berørte parter i stand til at udvikle fremtidsplaner. Sidstnævnte er afgørende i betragtning af investeringernes størrelse og behovet for vedvarende forskning over længere tid.

Harmonisering af betingelser for deltagelse

I de foreløbige evalueringer blev behovet for harmonisering mellem de nationale procedurer og kriterier blandt de deltagende medlemsstater fremhævet. Regler for medlemsstaternes deltagelse, finansieringssatser og procedurer bør så vidt muligt harmoniseres og synkroniseres.

Strømlinet drift med bedre overvågning og evaluering

Begge foreløbige evalueringer omfattede forskellige anbefalinger med hensyn til, hvordan driften kunne strømlines, og hvordan overvågningen og evalueringen kunne forbedres. Det blev f.eks. anbefalet, at evaluerings- og udvælgelsesprocessen skulle revideres med henblik på at opnå bedre overensstemmelse mellem projektporteføljen og den overordnede strategi.

2.         Analyse af nærhedsprincippet

Dette europæiske initiativ foreslås inden for rammerne af gennemførelsen af Horisont 2020:

"Fællesforetagender oprettet under FP7 i henhold til traktatens artikel 187, som der kan ydes yderligere støtte til på ovenstående betingelser, er: initiativet om innovative lægemidler (IMI), Clean Sky, forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR), brændselsceller og brint (FCH) samt indlejrede computersystemer (Artemis) og nanoelektroniske teknologier 2020 (ENIAC); de to sidstnævnte kan samles i et enkelt initiativ."

Det er klart, at der ikke findes én medlemsstat, som har alle de virksomheder, der er nødvendige for at dække hele kæden i en applikationsindustri baseret på elektronikkomponenter og -systemer. I kraft af sin samarbejdsbaserede natur gør initiativet det muligt at danne konsortier med partnere fra hele Europa og således udnytte det europæiske økosystem bedst muligt og mindske fragmenteringen.

De nuværende fællesforetagender Artemis og ENIAC repræsenterede vigtige muligheder for at samarbejde på tværs af Europa, skabe kritisk masse og mobilisere investeringer. I den første og anden foreløbige evaluering blev det på det kraftigste anbefalet, at et lignende initiativ blev fortsat under Horisont 2020.

3.         Mål

Europa skal sikre sin førerposition i den teknologiske udvikling og sætte skub i udnyttelsen med henblik på at være konkurrencedygtig. Det foreslåede initiativ er grundsøjlen i en EU-industristrategi for elektronik, der har til formål at vende den nuværende tendens med faldende markedsandele for den europæiske produktion, skabe yderligere 250 000 job i sektoren i løbet af de næste syv år og fremskaffe yderligere private investeringer i innovation og produktion på området på 100 mia. EUR[1]. De mere detaljerede mål for det nuværende initiativ er:

· at bidrage til udviklingen af en stærk og internationalt konkurrencedygtig industri for elektronikkomponenter og -systemer i Den Europæiske Union

· at sikre, at elektronikkomponenter og -systemer udvikles til centrale markeder og til at løfte samfundsmæssige udfordringer med det formål at sikre Europas førerposition i den teknologiske udvikling, bygge bro over kløften mellem forskning og udnyttelse, styrke innovationskapaciteten og skabe økonomisk og jobmæssig vækst i Den Europæiske Union

· at koordinere strategier med medlemsstaterne med henblik på at mobilisere private investeringer og bidrage til sunde offentlige finanser ved at undgå unødig overlapning og fragmentering og sikre, at alle aktører inddrages i forskning og innovation

· at fastholde og udvide kapaciteten til at producere halvledere og intelligente systemer i Europa, herunder lederskab inden for produktionsudstyr og materialebehandling

· at sikre en førerposition inden for design og systemudvikling, herunder indlejrede teknologier

· at give alle aktører adgang til verdens bedste infrastruktur til design og fremstilling af elektroniske komponenter og indlejrede og intelligente systemer

· at opbygge et dynamisk økosystem, som inddrager innovative små og mellemstore virksomheder, styrker eksisterende klynger og stimulerer etableringen af nye klynger på lovende nye områder.

Initiativet har derfor til formål i) at skabe en kritisk masse af offentlige og private investeringer på EU-plan, ii) at krydse den såkaldte "Valley of Death" mellem forskning og markedet ved at fremme tværfaglig forskning og teknologiudvikling i hele innovationskæden, som omfatter Technology Readiness Levels 2-8, herunder pilotlinjer og applikationseksperimenter i større målestok, og iii) at samle aktørerne i værdi- og innovationskæderne, herunder brugere og SMV'er, med henblik på at tage fat om selve kompleksiteten af design og produktion af elektronikkomponenter og -systemer.

4.         Politiske løsningsmodeller

Fem løsningsmodeller er vurderet med henblik på at gennemføre det fælles teknologiinitiativ vedrørende elektronikkomponenter og -systemer:

· a) tage udgangspunkt i de eksisterende ENIAC- og Artemis-initiativer ved at revidere og tilpasse deres mandat inden for den nye kontekst af Horisont 2020

· b) gennemføre de planlagte aktiviteter uden et særligt offentlig-privat partnerskab ved hjælp af den standardpraksis, der gælder for samarbejdsprojekter under Horisont 2020

· lancere et enkelt nyt offentlig-privat partnerskab til erstatning af de eksisterende fællesforetagender ENIAC og Artemis i form af:

· c) et kontraktbaseret offentlig-privat partnerskab (uden en særlig juridisk enhed)

· c) et offentlig-privat partnerskab med to institutionelle parter (en særlig juridisk enhed uden deltagelse af medlemsstater)

· c) et offentlig-privat partnerskab med tre institutionelle parter (en særlig juridisk enhed med deltagelse af medlemsstater).

To løsningsmodeller er blevet afvist: "intet tiltag overhovedet" (dvs. stoppe al offentlig støtte på EU-plan på området) og "tidlig afvikling af eksisterende fælles teknologiinitiativer" (dvs. stoppe fællesforetagenderne Artemis og ENIAC inden deres planlagte ophør i 2017).

5.         Vurdering af virkninger

De økonomiske virkninger omfatter:

· aspekter vedrørende konkurrenceevne, handel og investering – løftestangsvirkningen af initiativet på private og offentlige midler, omfanget af investeringer og kritisk masse, potentialet for samarbejde og brobygning mellem teknologiudvikling og marked

· forskning og innovation – synergi med industrielle og nationale prioriteter, det omfang, hvori initiativet vil skabe ekspertise, og støtte til udvikling af et europæisk forskningsrum

· berørte parter – industri – teknologiudbydere og -brugere, herunder SMV'er, forsknings- og teknologiorganisationer samt universiteter, EU, medlemsstater og regioner, samt borgere og forbrugere, der skal få gavn af initiativet.

De samfundsmæssige virkninger omfatter:

· beskæftigelse – kædet sammen med den økonomiske virkning – de industrielle sektorer, der er omfattet af initiativet, beskæftiger direkte mange højtuddannede tekniske medarbejdere

· potentialet til at imødegå samfundsmæssige udfordringer inden for områder, der er relevante for de europæiske borgere (f.eks. transport, sundhed og energi) – udvikling og anvendelse af elektronikkomponenter og -systemer er afgørende for disse drivkræfter i samfundet.

Miljøvirkningen vedrører primært reduktion af energiforbruget.

Et EU-bidrag på ca. 1,2 mia. EUR vil fungere som løftestang for et samlet investeringsprogram på ca. 8 mia. EUR frem til 2020. Dette vil være en betydelig del af den samlede investering, som industrien har annonceret. EU's administrationsomkostninger vil udgøre omkring 2 % af bidraget til driften.

6.         Sammenligning af løsningsmodeller

Løsningsmodellerne sammenlignes på tre indbyrdes forbundne niveauer.

Det første niveau vedrører de relative fordele ved de fem løsningsmodeller sammenlignet med basisscenariet (a) langs akserne effektivitet, omkostningseffektivitet og sammenhæng.

|| Mål || Løsningsmodel b) || Løsningsmodel c) || Løsningsmodel d) || Løsningsmodel e)

Effektivitet || 1.1 Forbedre konkurrenceevnen || - || + || + || +

1.2 Dække innovations- og værdikæde || - || + || + || +

1.3 Løfte samfundsmæssige udfordringer og skabe nye markeder || - || - || = || +

3.1 Fastholde og udvide produktionen i EU || - || - || - || +

3.2 Lederskab inden for E&M || - || - || - || =

4.1 Tilgængelighed af elektronikkomponenter || - || - || = || +

4.2 Lederskab inden for systemudvikling || - || = || + || +

Omkostningseffektivitet || 2.1 Strukturere og gennemføre tværfaglig forskning på højt niveau || = || = || + || +

2.3 Mobilisere og samle ressourcer || - || - || - || +

5.2 Effektiv gennemførelse af program || + || = || + || +

5.3 Synergier med henblik på udnyttelse af resultater og fremme af SMV-vækst || - || - || + || +

5.4 Lette deltagelse i projekter med stærk europæisk dimension || + || + || + || =

5.6 Samarbejde mellem og koordinering af berørte parter || - || = || + || +

Sammenhæng || 2.2 Tilpasse strategier || - || = || = || +

3.3 Støtte høje TRL'er || - || - || - || +

5.1 Fastlægge strategisk forsknings- og innovationsdagsorden || - || = || + || +

5.5 Adgang til design- og produktionsinfrastruktur || - || = || + || +

5.7 Fastholde menneskelige kompetencer || = || = || = || =

Det andet niveau vedrører de kriterier, der er opstillet i forslaget til Horisont 2020 om at identificere offentlig-private partnerskaber:

· løsningsmodel a) og e) tilbyder størst merværdi ved en indsats på EU-plan (størst sammenhæng)

· løsningsmodel e) står stærkest med hensyn til omfanget af virkningerne for industriens konkurrenceevne, bæredygtig vækst og samfundsøkonomiske spørgsmål (størst effektivitet)

· løsningsmodel a) og e) står stærkest med hensyn til partnernes langsigtede engagement på basis af en fælles vision og klart afgrænsede mål (størst omkostningseffektivitet og sammenhæng)

· løsningsmodel e) står stærkest med hensyn til omfanget af de involverede ressourcer og evnen til at mobilisere yderligere investeringer i forskning og innovation (størst omkostningseffektivitet)

· løsningsmodel c), d) og e) understøtter en klar fastlæggelse af hver enkelt partners rolle (størst omkostningseffektivitet og sammenhæng).

Det tredje niveau omhandler kriterier vedrørende forbedringer udpeget i de foreløbige evalueringer.

|| Løsningsmodel b) || Løsningsmodel c) || Løsningsmodel d) || Løsningsmodel e)

En integreret europæisk strategi || - || - || + || +

Mulighed for en mere effektiv gennemførelse || - || = || = || +

Forbedret styring og strategisk planlægning || - || - || + || +

Styrket engagement og tilpasning til medlemsstaternes prioriteter || - || - || - || =

Harmonisering af betingelser for deltagelse || = || + || + || =

Strømlinet drift med bedre overvågning og evaluering || = || = || + || +

Det konkluderes, at den foretrukne løsningsmodel med henblik på at opnå kritisk masse og højt investeringsafkast er e) "Gennemføre et offentlig-privat partnerskab med tre institutionelle parter", dvs. et partnerskab baseret på en køreplan for forskning, udvikling og innovation med et anvendelsesområde, der omfatter komponenter og systemer, og pooling af ressourcer, således at det bliver muligt at støtte et betydeligt antal aktioner i større målestok, krydse Valley of Death og koordinere strategier og finansiering (på regionalt, nationalt og europæisk plan).

Løsningsmodel e) gennemføres ved at oprette en ny juridisk enhed i henhold til artikel 187 i TEUF. Den oprettes som et OPP-organ i overensstemmelse med den finansforordningsmodel for OPP-organer, der er omhandlet i artikel 209 i de finansielle regler, og det pålægges indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), nr. iv. Det overtager alle rettigheder og forpligtelser fra de nuværende fællesforetagender Artemis og ENIAC.

7          Overvågning og evaluering

Der arbejdes med tre evaluerings- og overvågningsniveauer.

På initiativniveau gennemfører Kommissionen en foreløbig og endelig evaluering af fællesforetagendet med bistand fra uafhængige eksperter. I forbindelse med disse evalueringer undersøges fremskridtet med hensyn til at nå de strategiske mål, omkostningseffektiviteten og effektiviteten af gennemførelsen samt de private medlemmers engagement i og efter projekter. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet konklusionerne.

På projektniveau indføres der en mekanisme til at måle hvert projekts fremskridt og kvalitet. Anvendelsen og formidlingen af resultater overvåges endvidere under og efter projektets levetid i overensstemmelse med anbefalingerne fra den anden foreløbige evaluering. Fremskridtet med hensyn til at nå de mål for det fælles teknologiinitiativ, der er anført ovenfor, overvåges i forhold til et sæt nøgleresultatindikatorer, der er identificeret i konsekvensanalysen.

Fællesforetagendets regnskab undersøges årligt af et uafhængigt revisionsorgan. Fællesforetagendets driftskapacitet vurderes også årligt med udgangspunkt i en rapport fra den administrerende direktør og på baggrund af ca. syv nøgleresultatindikatorer, der er identificeret i konsekvensanalysen.

Der udføres endvidere kvalitativ overvågning af andre vigtige aspekter, som f.eks.:

· åbenhed og gennemsigtighed af procedurer

· koordinering mellem det fælles teknologiinitiativ, andre EU-initiativer og nationale og regionale aktioner

· undgåelse af interessekonflikter

· finansiel revision

· overvågning af god forvaltningspraksis.

[1]               I henhold til industriens forslag til et partnerskab.