BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

· Begrundelse og formål

Kommissionen foreslår i sin meddelelse af 13. februar 2008 om forberedelse af de kommende faser af grænseforvaltningen i EU[1], at der oprettes et ind‑ og udrejsesystem. Et sådant system omfatter hovedsageligt et elektronisk register med ind‑ og udrejsedato og –sted for hver tredjelandsstatsborger, der får indrejse til et kortvarigt ophold.

Forslaget blev godkendt i Stockholmprogrammet[2], som Det Europæiske Råd enedes om på sit møde i december 2009.

Efter Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2011, hvor man opfordrede til, at pakken vedrørende intelligente grænser hurtigt blev fremmet, dvs. arbejdet med forslagene til en retsakt vedrørende et ind‑ og udrejsesystem og et program for registrerede rejsende[3], offentliggjorde Kommissionen den 25. oktober 2011[4] en meddelelse om gennemførelsesmulighederne for ind‑ og udrejsesystemet og programmet for registrerede rejsende.

Dette forslag fremlægges sammen med et forslag om oprettelse af et program for registrerede rejsende og et forslag om ændring af fællesskabskodeksen, der indeholder reglerne for kontrol ved overgangsstederne ved de ydre grænser og overvågning af de ydre grænser (Schengengrænsekodeksen)[5] for at få de to nye systemer til at fungere. Der fremlægges konsekvensanalyser for hvert system.

· Generel baggrund

I henhold til Schengengrænsekodeksen skal unionsborgere og andre personer, der er omfattet af retten til fri bevægelighed i henhold til EU-retten (f.eks. familiemedlemmer til EU-borgere), og som passerer den ydre grænse, underkastes en minimumsind‑ og udrejsekontrol i form af kontrol af deres rejsedokumenter for derved at fastslå deres identitet. Alle andre tredjelandsstatsborgere skal til gengæld ved indrejsen underkastes en indgående ind- og udrejsekontrol, som omfatter kontrol af formålet med deres ophold og af, om de har tilstrækkelige subsistensmidler samt en søgning i Schengeninformationssystemet (SIS) og i de nationale databaser.

Schengengrænsekodeksen indeholder ingen bestemmelser om registrering af rejsendes passage af grænserne. På nuværende tidspunkt er stempling af rejsedokumenterne den eneste måde at anføre ind‑ og udrejsedatoer på, som grænsevagterne og indvandringsmyndighederne kan anvende til at beregne varigheden af en tredjelandsstatsborgers ophold i Schengenområdet, som ikke må overstige 90 dage inden for en periode på 180 dage. De øvrige foranstaltninger og redskaber, der er til rådighed ved grænseovergangsstederne såsom databaser (SIS og VIS (visuminformationssystemet)), som der skal søges i ved indrejse, men ikke ved udrejse, har ikke til formål at registrere tredjelandsstatsborgeres passager af grænserne og indeholder ikke denne funktionalitet. Hovedformålet med VIS er at gøre det muligt at kontrollere en visumansøgnings forløb og ved indrejsen at kontrollere, om den person, der fremviser et visum ved grænserne, er den samme som den, visummet blev udstedt til.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen elektroniske midler til at kontrollere, hvor og hvornår en tredjelandsstatsborger er indrejst i eller har forladt Schengenområdet. Problemerne med at kontrollere længden af tredjelandsstatsborgeres lovlige ophold skyldes også brugen af stempler og kvaliteten af disse (f.eks. læsbarhed, den langsommelige procedure med at beregne opholdets varighed, efterligninger og forfalskninger).

Som følge heraf findes der ingen samlet registrering på EU-plan af tredjelandsstatsborgeres indrejser i og udrejser af Schengenområdet og derfor ingen pålidelige midler, medlemsstaterne kan anvende til at fastslå, om en tredjelandsstatsborger er blevet længere, end den pågældende har tilladelse til. Tretten medlemsstater[6] har deres eget nationale ind‑ og udrejsesystem, hvor der indsamles alfanumeriske oplysninger om rejsende. Alle 13 medlemsstater giver adgang til oplysningerne med henblik på både grænseforvaltning og retshåndhævelse. For så vidt, som en person lovligt udrejser af den samme medlemsstat, som vedkommende indrejste i, kan det ved hjælp af disse systemer opdages, om den pågældende er blevet længere, end vedkommende har tilladelse til. Derudover giver disse systemer ingen mulighed for at opdage personer, der bliver længere, end de har tilladelse til, da det ikke er muligt at sammenligne ind‑ og udrejsedata, når de pågældende personer forlader Schengenområdet via en anden medlemsstat end den, de indrejste i, og hvor deres indrejse blev registreret.

Der findes heller ingen pålidelige oplysninger om antallet af ulovlige indvandrere, der på nuværende tidspunkt opholder sig i EU. Ifølge forsigtige skøn varierer tallet mellem 1,9 og 3,8 millioner mennesker. Der er bred enighed om, at det store flertal af de ulovlige indvandrere er personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, dvs. personer, der er indrejst lovligt med henblik på et kortvarigt ophold, eventuelt med et gyldigt visum, hvis det er påkrævet, og derefter er de blevet i EU, efter at deres tilladelse er udløbet. I 2010 blev der i alt pågrebet 505 220 ulovlige indvandrere[7] i EU-27), hvilket i forhold til ovennævnte skøn viser, at det kun er en lille andel af dem, hvis tilladelse til ophold er udløbet, der pågribes.

Hvis tredjelandsstatsborgere destruerer deres dokumentation, når de er indrejst i Schengenområdet, er det meget vigtigt, at myndighederne har adgang til pålidelige oplysninger for at fastslå deres identitet.

Den finansieringsoversigt, der er vedlagt dette forslag, er baseret på en undersøgelse af udgifterne ved ind‑ og udrejsesystemet og programmet for registrerede rejsende, som en ekstern kontrahent har gennemført.

Formålene med dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning er:

– at oprette et ind‑ og udrejsesystem og fastsætte retsgrundlaget for udviklingen og gennemførelsen af det tekniske system

– at definere formålet med ind‑ og udrejsesystemet, dets funktionaliteter og ansvaret for brugen heraf

– at overdrage udviklingen og den driftsmæssige forvaltning af det centrale system til Agenturet for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed[8] ("agenturet").

Denne forordning skal udgøre hovedinstrumentet for den retlige ramme for ind‑ og udrejsesystemet. For at supplere denne retlige ramme fremsættes der parallelt med dette forslag et forslag til ændring af Schengengrænsekodeksen, hvad angår brugen af systemet som en del af grænseforvaltningsprocessen.

Formålet med ind‑ og udrejsesystemet bliver at forbedre forvaltningen af den ydre grænse og bekæmpe ulovlig indvandring ved hjælp af et system, der skal:

· beregne længden af hver rejsendes tilladte ophold, herunder i tilfælde af en rejsende, der har besøgt Schengenområdet hyppigt, ved indrejsen hurtigt og præcist at beregne, hvor mange dage der er tilbage af de højst 90 dage inden for et tidsrum på 180 dage, ved udrejsen at kontrollere, at den rejsende ikke er blevet længere end tilladt, og inden for området i forbindelse med kontrol af tredjelandsstatsborgere at kontrollere lovligheden af deres ophold

· bistå med identifikationen af alle personer, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse i eller ophold på medlemsstaternes område; det vedrører navnlig personer, der opdages i forbindelse med kontrol inden for Schengenområdet, fordi de ikke er i besiddelse af deres rejsedokumenter eller anden form for identifikation

· støtte analysen af tredjelandsstatsborgeres ind‑ og udrejser, bl.a. at få et præcist billede af rejsestrømmene ved de ydre grænser og antallet af personer, der bliver længere, end de har tilladelse til, f.eks. efter de rejsendes nationalitet.

De forventede virkninger af systemet vurderes yderligere og mere detaljeret i konsekvensanalysen og kan resumeres som følger:

· Systemet vil sikre grænsevagterne hurtig adgang til præcise oplysninger ved grænsekontrol og erstatte det nuværende langsomme og upålidelige system med manuel stempling af pas, hvilket vil gøre det muligt at sikre både en bedre kontrol med, hvor lang tid de rejsende har tilladelse til at blive, og en mere effektiv grænsekontrol.

· Systemet vil give de rejsende præcise oplysninger om, hvor lang tid de højst har tilladelse til at blive.

· Systemet vil give præcise oplysninger om, hvem der er blevet længere, end de har tilladelse til, hvilket vil understøtte kontrollen inden for Schengenområdet og pågribelsen af ulovlige indvandrere.

· Systemet vil bidrage til identifikationen af ulovlige indvandrere, idet det vil lagre biometriske oplysninger om alle personer, der ikke er visumpligtige, og tage hensyn til, at de biometriske oplysninger om personer, der er i besiddelse af et visum, er lagret i VIS. Derved vil medlemsstaternes myndigheder inden for Schengenområdet kunne identificere ulovlige indvandrere uden dokumenter, som har passeret de ydre grænser lovligt, hvilket vil lette tilbagesendelsesprocessen.

· Systemets analyse vil gøre det muligt at gå frem på en veldokumenteret måde, f.eks. hvad angår visumpolitikken, da ind‑ og udrejsesystemet vil sikre præcise oplysninger om, hvorvidt der er et problem med personer af en bestemt nationalitet, som bliver længere, end de har tilladelse til, eller ej, hvilket vil være vigtigt, når det afhængigt af situationen skal besluttes, om der skal indføres visumpligt for de pågældende tredjelandsstatsborgere, eller om deres visumpligt skal ophæves.

· Ved at afskaffe den manuelle stempling af pas fra grænsekontrollen bliver det muligt at sikre en fuldt automatiseret grænsekontrol for bestemte tredjelandsstatsborgere på de betingelser, der er fastsat i forslaget om et program for registrerede rejsende, som fremsættes parallelt med dette forslag.

· Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 om en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/2006 om fastsættelse af regler for lokal grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landgrænser og om ændring af Schengenkonventionen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

· Høring af interesserede parter

Dette beskrives i den ledsagende konsekvensanalyse.

· Konsekvensanalyse

Den første konsekvensanalyse[9] blev gennemført i 2008, da Kommissionen forberedte sin meddelelse om emnet, og den anden blev færdiggjort i 2012[10]. I førstnævnte blev de politiske løsningsmodeller og de sandsynlige konsekvenser heraf analyseret. Det blev konkluderet, at der burde oprettes et ind‑ og udrejsesystem.

Efter en høring og en første gennemgang blev der i sidstnævnte konsekvensanalyse foretaget en analyse af de vigtigste gennemførelsesmuligheder.

Analysen af de forskellige løsningsmodeller og delløsninger viste, at den bedste løsning, hvad angår et ind‑ og udrejsesystem, vil være følgende:

Ind‑ og udrejsesystemet skal udformes som et centraliseret system, der indeholder både alfanumeriske og biometriske oplysninger. Oplysningerne skal i almindelige sager lagres i seks måneder og i forbindelse med personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, i fem år.

Brugen af biometriske oplysninger skal indføres i løbet af en overgangsperiode på tre år, således at medlemsstaterne kan tilpasse procedurerne ved grænseovergangsstederne.

Efter to år bør ind‑ og udrejsesystemet evalueres, og i den forbindelse skal Kommissionen bl.a. evaluere muligheden for at give adgang til systemet med henblik på retshåndhævelse samt lagringsperiodens længde, idet der også skal tages hensyn til erfaringerne med at give adgang til oplysninger i VIS til disse formål. Hvis det er relevant, vil evalueringen blive ledsaget af et forslag fra Kommissionen om ændring af forordningen med henblik på at fastsætte betingelserne for at få adgang. Disse skal nøje fastsættes for at sikre en præsis databeskyttelsesordning og kan bygge på de betingelser, der er fastsat i retsgrundlaget for VIS:

Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB) gennemgik udkastet til konsekvensanalyse og afgav udtalelse herom den 14. marts 2012 og (om en revideret udgave) den 8. juni 2012. De foreslåede henstillinger til forbedringer er blevet medtaget i en revideret udgave af rapporten. Der blev navnlig foretaget følgende ændringer: Der blev givet yderligere oplysninger vedrørende høringen af interesserede parter, den samlede opbygning blev gennemgået og strømlinet, problemformuleringen blev yderligere udviklet og gjort mere detaljeret, både i forbindelse med det overordnede problem med ulovlig indvandring og i relation til specifikke gennemførelsesproblemer, grundscenariet blev udvidet, således at det i højere grad beskrives, hvordan udviklingen i givet fald ville være uden indgriben fra EU's side, løsningsmodellerne blev omstruktureret og forenklet, vurderingen af løsningsmodellerne blev uddybet og fremstillet på en mere logisk måde, som viser, hvilke løsningsmodeller der hænger sammen, og hvilke der ikke gør, forklaringen af den metode, der er anvendt til at beregne udgifterne, blev udvidet, og analysen og beskrivelsen af den foretrukne løsningsmodel blev revideret og mere direkte knyttet til de oplysninger, der vil blive tilgængelige fremover.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

· Resumé af forslaget

Det er nødvendigt at fastsætte formålet med ind‑ og udrejsesystemet, dets funktionaliteter og ansvaret herfor. Der er desuden behov for at give Agenturet for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed mandat til at udvikle og sikre den driftsmæssige forvaltning af systemet. I et særskilt arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene gives der en detaljet forklaring af de enkelte artikler i forslaget.

· Retsgrundlag

Artikel 74 og artikel 77, stk. 2, litra b) og d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udgør retsgrundlaget for denne forordning. Artikel 77, stk. 2, litra b) og d), udgør et hensigtsmæssigt retsgrundlag for yderligere at specificere foranstaltningerne vedrørende passage af medlemsstaternes ydre grænser og udvikle de standarder og procedurer, som medlemsstaterne skal følge, når de gennemfører personkontrol ved disse grænser. Artikel 74 udgør et hensigtsmæssigt retsgrundlag for at oprette et ind‑ og udrejsesystem og vedligeholde det og for procedurerne for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne samt for at sikre samarbejdet mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne og mellem disse myndigheder og Kommissionen på de områder, der er omfattet af traktatens afsnit V.

· Nærhedsprincippet

I henhold til artikel 77, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har EU beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende personkontrol og en effektiv kontrol med passagen af medlemsstaternes ydre grænser. Det er nødvendigt at ændre de nuværende EU-bestemmelser vedrørende passage af medlemsstaternes ydre grænser for at tage hensyn til, at der på nuværende tidspunkt ikke findes et pålideligt middel til at overvåge rejsemønstret blandt tredjelandsstatsborgere, der får indrejse med henblik på et kortvarigt ophold, fordi den nuværende pligt til at stemple rejsedokumenterne er kompleks og langsommelig og desuden utilstrækkelig til, at medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med grænsekontrol eller kontrol inden for medlemsstaternes område kan vurdere, om en rejsende har ret til ophold eller ej, og fordi de nationale systemer til dette formål har begrænset værdi i et område uden indre grænser.

Der bør være oplysninger til rådighed om, hvem der befinder sig på EU's område, og hvem der opfylder kravene om et kortvarigt ophold på højst 90 dage i en periode på 180 dage, og om nationaliteter og grupper (visumpligtige eller ej) af rejsende, der bliver, efter at deres tilladelse til ophold er udløbet, samt om støtte til stikprøvekontrol inden for området, for at finde frem til personer, der ulovligt opholder sig der, for derved at gøre styringen af migrationen mere effektiv.

Der er brug for en fælles ordning for at fastsætte harmoniserede regler for registreringer af bevægelser på tværs af grænserne og kontrol med tredjelandsstatsborgeres tilladte ophold inden for Schengenområdet som helhed.

Forslagets mål kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne.

· Proportionalitetsprincippet

EU-traktatens artikel 5 fastsætter, at EU kun handler i det omfang, det er nødvendigt for at nå traktatens mål. Den form, der er valgt til denne EU-foranstaltning, skal gøre det muligt at nå forslagets målsætning og sikre en så effektiv gennemførelse som muligt. Det foreslåede initiativ udgør en udbygning af Schengenreglerne for at sikre, at de fælles regler ved de ydre grænser anvendes på samme måde i alle Schengenmedlemsstater. Det skaber et instrument, der giver Den Europæiske Union oplysninger om, hvor mange tredjelandsstatsborgere der indrejser i og udrejser af EU, hvilket er nødvendigt med henblik på en bæredygtig og dokumenteret politikudformning på området migration og visum. Det står desuden i rimeligt forhold til målet, hvad angår retten til beskyttelse af personoplysninger, for så vidt som det ikke kræver, at der indsamles og lagres flere oplysninger i længere tid end, hvad der er absolut nødvendigt for, at systemet kan fungere og opfylde sit formål. Det står også i rimeligt forhold til målet, hvad angår udgifter, idet der tages hensyn til de fordele, systemet vil give alle medlemsstater ved forvaltningen af de ydre grænser og med henblik på udviklingen af en fælles EU-migrationspolitik.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

· Valg af instrument

Foreslået reguleringsmiddel: forordning.

Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grund(e):

Nærværende forslag medfører, at der oprettes et centraliseret system, hvorigennem medlemsstaterne kan samarbejde med hinanden, hvilket kræver fælles systemopbygning og driftsregler. Der fastsættes desuden regler i forslaget om kontrollen ved de ydre grænser, som er de samme for alle medlemsstater. Som følge heraf er det kun muligt at vælge en forordning som retligt instrument.

•           Grundlæggende rettigheder

Forslaget til forordning påvirker de grundlæggende rettigheder, navnlig beskyttelsen af personoplysninger (artikel 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder), retten til frihed og sikkerhed (chartrets artikel 6), respekten for privatliv og familieliv (chartrets artikel 7), asylretten (chartrets artikel 18) og beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering (chartres artikel 19).

Forslaget indeholder en række garantier, hvad angår personoplysninger, navnlig adgangen til disse, som skal være strengt begrænset til det, der er formålet med forordningen, og for de deri udpegede kompetente myndigheder. Garantierne, hvad angår personoplysninger, omfatter også retten til at få adgang til og retten til at berigtige eller slette oplysninger.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

I Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme indgår et forslag om at afsætte 4,6 mia. EUR til Fonden for Intern Sikkerhed i perioden 2014-2020. I forslaget sættes der 1,1 mia. EUR til side som et vejledende beløb til udviklingen af ind‑ og udrejsesystemet og programmet for registrerede rejsende, idet det antages, at udviklingsudgifterne vil begynde at påløbe fra 2015[11].

Den finansielle støtte skal ikke kun dække udgifterne til de centrale komponenter i hele den periode, den flerårige finansielle ramme dækker (på EU-plan både udviklings‑ og driftsudgifterne), men også udgifterne til udvikling af de nationale komponenter i medlemsstaterne til de to systemer inden for rammerne af de disponible midler. Ved at yde finansiel støtte til udviklingsudgifterne på nationalt plan sikres det, at svære økonomiske forhold på nationalt plan ikke bringer projektet i fare eller forsinker det. Det omfatter et beløb på 146 mio. EUR til udgifter på nationalt plan i forbindelse med hosting af it-systemer og til plads til slutbrugerudstyr og kontorer til dem, der skal drive systemet. Det omfatter også et beløb på 341 mio. EUR til udgifter på nationalt plan i forbindelse med vedligeholdelse af systemet, f.eks. til hardware og til softwarelicenser.

Når de nye systemer er driftsklare, kan der ydes støtte til de fremtidige driftsudgifter i medlemsstaterne via deres nationale programmer. Det foreslås, at medlemsstaterne kan bruge 50 % af tildelingerne under de nationale programmer til finansiering af driftsudgifterne ved it-systemer, der anvendes til at forvalte migrationsstrømmene på tværs af EU's ydre grænser. Disse udgifter kan omfatte driftsudgifterne ved VIS, SIS og nye systemer, der oprettes inden for perioden, personaleudgifter, tjenesteudgifter, leje af sikre lokaler m.m. Det fremtidige instrument vil således sikre den fortsatte finansiering, når det er relevant.

5.           YDERLIGERE OPLYSNINGER

· Deltagelse

Dette forslag bygger på Schengenreglerne, da det vedrører passage af de ydre grænser. Der skal derfor tages højde for følgende forhold i relation til de forskellige protokoller og aftaler med associerede lande.

Danmark: I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger i medfør af tredje del, afsnit IV, i TEUF.

Da denne forordning udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter dens vedtagelse.

Det Forenede Kongerige og Irland: I medfør af artikel 4 og 5 i protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne og Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne deltager Det Forenede Kongerige og Irland ikke i forordning (EF) nr. 562/2006 (Schengengrænsekodeksen). Det Forenede Kongerige og Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.

Island og Norge: De procedurer, der er fastsat i den associeringsaftale, som er indgået mellem Rådet og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, finder anvendelse, da dette forslag bygger på Schengenreglerne, jf. bilag A til aftalen[12].

Schweiz: Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[13].

Liechtenstein: Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[14].

Cypern, Bulgarien og Rumænien: Denne forordning om oprettelse af et ind‑ og udrejsesystem erstatter pligten til henholdsvis at kontrollere længden af tredjelandsstatsborgeres ophold og stemplingen af deres pas. Disse bestemmelser skal anvendes af tiltrædende medlemsstater ved tiltrædelsen af Den Europæiske Union.

2013/0057 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et ind‑ og udrejsesystem til registrering af ind‑ og udrejseoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 74 og artikel 77, stk. 2, litra b) og d),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[15],

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[16],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[17],

efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Kommissionens meddelelse af 13. februar 2008 om forberedelse af de kommende faser af grænseforvaltningen i EU[18] blev der redegjort for behovet for som en del af EU's strategi for integreret grænseforvaltning at oprette et ind‑ og udrejsesystem, som elektronisk registrerer, hvornår og hvor tredjelandsstatsborgere, der får indrejse med henblik på et kortvarigt ophold i Schengenområdet, ind‑ og udrejser, og som beregner, hvor længe de har tilladelse til at blive.

(2) På Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni 2008 blev betydningen af at fortsætte arbejdet med at udvikle EU's strategi for integreret grænseforvaltning fremhævet, herunder den bedre udnyttelse af moderne teknologi til at forbedre forvaltningen af de ydre grænser.

(3) I Kommissionens meddelelse af 10. juni 2009 om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste argumenteres der for at oprette et elektronisk system til registrering af indrejser til og udrejser fra medlemsstaternes område ved passage af de ydre grænser for derved at sikre en mere effektiv forvaltning af adgangen til området.

(4) På Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni 2011 blev der opfordret til hurtigt at få sat gang i arbejdet med at indføre "intelligente grænser". Kommissionen offentlig­gjorde den 25. oktober 2011 en meddelelse med titlen "Intelligente grænser – løsningsmodeller og vejen frem".

(5) Det er nødvendigt at specificere målene for ind‑ og udrejsesystemet og dets tekniske opbygning, at fastsætte bestemmelser vedrørende driften og brugen af systemet samt ansvaret herfor, de kategorier af oplysninger, der skal indlæses i systemet, formålet med og kriterierne for indlæsningen af disse oplysninger, de myndigheder, der skal have adgang til oplysningerne, sammenkoblingen af indberetninger og yderligere regler for databehandling og beskyttelse af personoplysninger.

(6) Ind‑ og udrejsesystemet bør ikke finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til unionsborgere og har et opholdskort som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område[19] eller er indehavere af en opholdstilladelse som omhandlet i Schengengrænse­kodeksen, da deres ophold ikke er begrænset til 90 dage inden for en periode på 180 dage.

(7) Formålet med ind‑ og udrejsesystemet bør være at forbedre grænsekontrollen, forhindre ulovlig indvandring og lette forvaltningen af migrationsstrømme. Ind‑ og udrejsesystemet bør navnlig være med til at sikre identifikationen af alle personer, der ikke eller ikke længere overholder reglerne for opholdets varighed på medlemsstaternes område.

(8) For at nå disse mål bør alfanumeriske oplysninger og i en overgangsperiode fingeraftryk behandles i ind‑ og udrejsesystemet. Optagelsen af de rejsendes fingeraftryk, som udgør et indgreb i privatlivet fred, kan begrundes ud fra to forhold. Fingeraftryk udgør en pålidelig metode til identifikation af personer, der pågribes på medlemsstaternes område og ikke er i besiddelse af deres rejsedokumenter eller andre id-dokumenter, hvilket hyppigt er tilfældet i forbindelse med ulovlige indvandrere. Fingeraftryk muliggør desuden en mere pålidelig sammenligning af lovlige rejsendes ind‑ og udrejse­oplysninger.

(9) Der bør registreres ti fingeraftryk i ind‑ og udrejsesystemet, hvis det er fysisk muligt, for derved at gøre det muligt at foretage en præcis kontrol og identifikation og sikre, at der i alle tilfælde er tilstrækkelige oplysninger til rådighed.

(10) Brugen af fingeraftryk bør være omfattet af en overgangsperiode, således at det bliver muligt for medlemsstaterne at tilpasse grænsekontrolproceduren og håndteringen af rejsestrømme for at undgå at øge ventetiden ved grænsen.

(11) Hvis forordningen senere ændres, så det bliver tilladt at få adgang til systemet med henblik på retshåndhævelse, bør der tages højde herfor i forbindelse med den tekniske udvikling af systemet.

(12) Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer inden for området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011[20], bør være ansvarligt for udviklingen og den driftsmæssige forvaltning af et centraliseret ind‑ og udrejsesystem. Et sådant system bør bestå af en central enhed, en central backup-enhed, ensartede grænseflader i hver medlemsstat og en kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale ind‑ og udrejsesystem og netopkoblingspunkter. Medlemsstaterne bør være ansvarlige for udviklingen og den driftsmæssige forvaltning af deres egne nationale systemer.

(13) For at sikre synergi og omkostningseffektivitet bør ind‑ og udrejsesystemet så vidt muligt gennemføres parallelt med programmet for registrerede rejsende, der indføres i henhold til forordning COM(2013) 97 final.

(14) Denne forordning bør fastlægge, hvilke myndigheder i medlemsstaterne der kan få tilladelse til at få adgang til at indlæse, ændre, slette eller konsultere oplysninger specifikt med henblik på ind‑ og udrejsesystemet og i det omfang, det er nødvendigt, for at de kan udføre deres opgaver.

(15) Enhver behandling af oplysninger i ind‑ og udrejsesystemet bør stå i et rimeligt forhold til de forfulgte mål og være nødvendig for, at de kompetente myndigheder kan udføre deres opgaver. Ved anvendelsen af ind‑ og udrejsesystemet bør de kompetente myndigheder sikre, at den menneskelige værdighed og integritet for de personer, hvorom der anmodes om oplysninger, respekteres, og de bør ikke forskelsbehandle personer på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

(16) De personoplysninger, der lagres i ind‑ og udrejsesystemet, bør ikke gemmes længere, end det er nødvendigt af hensyn til formålene med systemet. Det er hensigtsmæssigt at gemme oplysningerne i seks måneder, da det er den minimumsperiode, der er nødvendig for at beregne opholdets varighed. Det vil være nødvendigt med en længere periode på maksimum fem år i forbindelse med personer, der ikke er udrejst fra området inden udløbet af det tilladte ophold. Oplysningerne bør slettes efter en periode på fem år, medmindre der er grund til at slette dem tidligere.

(17) Der bør fastlægges præcise regler for ansvaret for udviklingen og driften af ind‑ og udrejsesystemet, medlemsstaternes ansvar for de nationale systemer og de nationale myndigheders adgang til oplysningerne.

(18) Der bør fastlægges regler for medlemsstaternes erstatningsansvar for skader, der opstår som følge af overtrædelser af denne forordning. Kommissionens ansvar for sådanne skader er reguleret af traktatens artikel 340, stk. 2.

(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[21] finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af person­oplysninger i medfør af denne forordning.

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og ‑organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[22] finder anvendelse på EU-institutionernes og ‑organernes aktiviteter, når de udfører deres opgaver som ansvarlige for den driftsmæssige forvaltning af ind‑ og udrejsesystemet.

(21) De uafhængige tilsynsmyndigheder, som er oprettet i overensstemmelse med artikel 28 i direktiv 95/46/EF, bør kontrollere, at medlemsstaternes behandling af person­oplysninger er lovlig, mens Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som er oprettet ved forordning (EF) nr. 45/2001, bør kontrollere EU-institutionernes og ‑organernes aktiviteter i forbindelse med behandlingen af personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og tilsynsmyndighederne bør samarbejde om tilsynet med ind‑ og udrejsesystemet.

(22) Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig beskyttelsen af personoplysninger (chartrets artikel 8), retten til frihed og sikkerhed (chartrets artikel 6), respekten for privatliv og familieliv (chartrets artikel 7), asylretten (chartrets artikel 18), beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering (chartres artikel 19) og adgangen til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (chartrets artikel 47) og skal anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(23) For at sikre et effektivt tilsyn med anvendelsen af denne forordning kræves det, at der foretages regelmæssige evalueringer. For at vurdere, om systemet kan bidrage til bekæmpelsen af terrorhandlinger og andre grove straffelovsovertrædelser, og i givet fald, hvordan det mest effektivt kan bidrage hertil, bør det yderligere overvejes, hvilke betingelser der skal gælde for at få adgang til oplysningerne i systemet med henblik på retshåndhævelse, for at give tredjelande adgang og for at opbevare oplysningerne i forskellige tidsrum. I lyset af det omfattende antal personoplysninger, der opbevares i ind‑ og udrejsesystemet og behovet for fuldt ud at respektere privatlivets fred for de personer, hvis personoplysninger behandles i ind‑ og udrejsesystemet, bør denne evaluering finde sted to år efter idriftsættelsen og tage hensyn til resultaterne af gennemførelsen af VIS.

(24) Medlemsstaterne bør indføre regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser og sikre, at de gennemføres.

(25) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[23].

(26) Målet om at oprette et fælles ind‑ og udrejsesystem i et område uden kontrol ved de indre grænser og indførelsen af fælles forpligtelser, betingelser og procedurer for brugen af oplysningerne kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne; på grund af foranstaltningens omfang og virkninger kan målet bedre nås på EU-plan, jf. nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(27) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter dens vedtagelse.

(28) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[24]; Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(29) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[25]; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(30) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[26], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale[27].

(31) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[28], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF[29].

(32) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[30], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU[31] —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1 Almindelige bestemmelser

Artikel 1 Genstand

Der oprettes herved et ind‑ og udrejsesystem til registrering og lagring af oplysninger om, hvornår og hvor tredjelandsstatsborgere er ind‑ eller udrejst ved passage af de ydre grænser, efter at de har fået indrejse med henblik på et kortvarigt ophold på medlemsstaternes område, for derved at beregne varigheden af deres ophold og generere indberetninger til medlemsstaterne, når det tilladte tidsrum for opholdet er udløbet.

Artikel 2 Ind‑ og udrejsesystemets opbygning

1.           Ind‑ og udrejsesystemets opbygning fastsættes i artikel 6.

2.           Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer inden for området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (herefter benævnt agenturet) får herved til opgave at udvikle og forestå den driftsmæssige forvaltning af ind‑ og udrejsesystemet, herunder funktionaliteterne til behandling af biometriske oplysninger, jf. artikel 12.

Artikel 3 Anvendelsesområde

1.           Denne forordning finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der får indrejse med henblik på et kortvarigt ophold på medlemsstaternes område, og som er omfattet af grænsekontrol, jf. Schengengrænsekodeksen, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser.

2.           Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende personers passage af de ydre grænser:

a)      Familiemedlemmer til en unionsborger, som er omfattet af direktiv 2004/38/EF, og som har et opholdskort som omhandlet i dette direktiv.

b)      Familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgere, der nyder godt af retten til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, og som er indehavere af et opholdskort som omhandlet i direktiv 2004/38/EF.

Denne forordning finder ikke anvendelse på de familiemedlemmer, der er omhandlet i litra a) og b), selv om de ikke ledsager eller slutter sig til en unionsborger eller en tredjelandsstatsborger, der er omfattet af retten til fri bevægelighed.

c)      Indehavere af de opholdstilladelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 15, i Schengengrænsekodeksen.

d)      Statsborgere i Andorra, Monaco og San Marino.

Artikel 4 Formål

Ind‑ og udrejsesystemet har til formål at forbedre forvaltningen af de ydre grænser og bekæmpelsen af ulovlig indvandring, gennemførelsen af den integrerede grænse­forvaltningspolitik og samarbejdet og konsultationerne mellem grænse‑ og indvandrings­myndighederne ved, at medlemsstaterne giver adgang til oplysninger om, hvornår og hvor tredjelandsstatsborgere er ind‑ og udrejst ved de ydre grænser, og gør det lettere at træffe afgørelser i den forbindelse for at:

– styrke kontrollen ved overgangsstederne ved de ydre grænser og bekæmpe ulovlig indvandring

– beregne og kontrollere varigheden af det tilladte ophold for tredjelandsstatsborgere, der har fået indrejse med henblik på et kortvarigt ophold

– bistå med identifikationen af alle personer, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse i eller ophold på medlemsstaternes område

– sætte medlemsstaternes nationale myndigheder i stand til at identificere personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, og træffe hensigtsmæssige forholdsregler

– samle statistiske oplysninger om tredjelandsstatsborgeres ind‑ og udrejser med henblik på en analyse heraf.

Artikel 5 Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)      "ydre grænser": ydre grænser som defineret i artikel 2, stk. 2, i Schengengrænse­kodeksen

2)      "grænsemyndigheder": de kompetente myndigheder, der i henhold til national lovgivning udfører kontrol af personer ved overgangsstederne ved de ydre grænser i henhold til Schengengrænsekodeksen

3)      "indvandringsmyndigheder": de kompetente myndigheder, der i henhold til national lovgivning undersøger betingelserne for og træffer afgørelser om tredjelandsstats­borgeres ophold på medlemsstaternes område

4)      "visummyndigheder": de myndigheder, der i hver medlemsstat er ansvarlige for at behandle og træffe afgørelse om visumansøgninger eller for at træffe afgørelse om annullering, inddragelse eller forlængelse af visa, herunder de centrale visummyndigheder og de myndigheder, der er ansvarlige for udstedelsen af visa ved grænsen i henhold til visumkodeksen[32]

5)      "tredjelandsstatsborgere": enhver, der ikke er unionsborger i betydningen i traktatens artikel 20, med undtagelse af personer, der er omfattet af aftaler mellem Unionen eller Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side, og som er omfattet af den samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere

6)      "rejsedokument": et pas eller et andet tilsvarende dokument, som giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum

7)      "kortvarigt ophold": ophold på medlemsstaternes område af højst 90 dages varighed inden for en periode på 180 dage

8)      "ansvarlig medlemsstat": den medlemsstat, som har indlæst oplysningerne i ind‑ og udrejsesystemet

9)      "verifikation": sammenligning af datasæt for at kontrollere, om en påstået identitet er ægte (kontrol ved sammenligning af to datasæt)

10)    "identifikation": fastlæggelse af en persons identitet via en søgning i en database på grundlag af flere datasæt (kontrol ved sammenligning af mange datasæt)

11)    "alfanumeriske oplysninger": oplysninger, der er angivet med bogstaver, tal, specialtegn, mellemrum og tegnsætning.

12)    "biometriske oplysninger": fingeraftryk

13)    "person, hvis tilladelse til ophold er udløbet": en tredjelandsstatsborger, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for varigheden af et kortvarigt ophold på medlemsstaternes område

14)    "agentur": det agentur, der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1077/2011[33]

15)    "Frontex": Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, som er oprettet ved forordning (EF) nr. 2007/2004[34]

16)    "tilsynsmyndighed": den tilsynsmyndighed, der oprettes i henhold til artikel 28 i direktiv 95/46/EF

17)    "driftsmæssig forvaltning": alle de opgaver, det er nødvendigt at løse for at få store it-systemer til at fungere, herunder ansvaret for den kommunikations­infrastruktur, de benytter

18)    "udvikling": alle de opgaver, det er nødvendigt at løse for at oprette et stort it-system, herunder ansvaret for den kommunikationsinfrastruktur, det benytter.

Artikel 6 Ind‑ og udrejsesystemets tekniske opbygning

Ind‑ og udrejsesystemet består af:

a)           et centralt system, der omfatter en central enhed og en central backup-enhed, der sikrer alle den centrale enheds funktionaliteter i tilfælde af systemsvigt

b)           et nationalt system, der omfatter den nødvendige hardware og software og den nationale kommunikationsinfrastruktur for at koble de kompetente myndigheders slutbruger­anordninger som defineret i artikel 7, stk. 2, sammen med netopkoblingspunkterne i hver medlemsstat

c)           en ensartet grænseflade i hver medlemsstat baseret på fælles tekniske specifikationer, og som er identisk for alle medlemsstater

d)           netopkoblingspunkterne, som udgør en del af den ensartede grænseflade og forbinder hver medlemsstats nationale system med det centrale system

e)           kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale system og netopkoblingspunkterne.

Artikel 7 Adgang til at indlæse, ændre, slette og søge oplysninger

1.           I henhold til artikel 4 er adgangen til i ind‑ og udrejsesystemet at indlæse, ændre, slette og søge de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11 og 12, udelukkende forbeholdt behørigt bemyndiget personale fra hver medlemsstats myndigheder, som er kompetente, hvad angår de formål, der er omhandlet artikel 15-22, og begrænset til, hvad der i henhold til disse formål er nødvendigt og står i et rimeligt forhold hertil for at udføre opgaverne.

2.           Hver medlemsstat udpeger de kompetente myndigheder, herunder grænse‑, visum‑ og indvandringsmyndigheder, hvis behørigt bemyndigede medarbejdere har adgang til at indlæse, ændre, slette eller konsultere oplysninger i ind‑ og udrejsesystemet. Hver medlemsstat meddeler uden ophold agenturet listen over disse myndigheder. Det skal fremgå af listen, til hvilket formål de relevante myndigheder har adgang til at behandle oplysningerne i ind‑ og udrejsesystemet.

Inden tre måneder efter at ind‑ og udrejsesystemet er blevet sat i drift, jf. artikel 41, offentliggør Kommissionen en konsolideret liste i Den Europæiske Unions Tidende. Hvis der er sket ændringer heraf, offentliggør agenturet en gang om året en ajourført konsolideret liste.

Artikel 8 Generelle principper

1.           Hver kompetent myndighed med bemyndiget adgang til ind‑ og udrejsesystemet i henhold til denne forordning sikrer, at anvendelsen af ind‑ og udrejsesystemet er nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssig for udførelsen af de kompetente myndigheders opgaver.

2.           Hver kompetent myndighed sikrer, at den i forbindelse med anvendelsen af ind‑ og udrejsesystemet ikke forskelsbehandler tredjelandsstatsborgere på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og at den fuldt ud respekterer enkeltpersoners menneskelige værdighed og integritet.

Artikel 9 Automatisk beregningsmekanisme

Ind‑ og udrejsesystemet omfatter en automatisk mekanisme, der angiver, hvor længe det tilladte ophold højst kan vare, jf. artikel 5, stk. 1, i Schengengrænsekodeksen, for hver tredjelands­statsborger, der registreres i ind‑ og udrejsesystemet.

Den automatiske beregningsmekanisme skal:

a)           ved indrejsen informere de kompetente myndigheder og tredjelandsstatsborgerne om, hvor langt sidstnævntes tilladte ophold kan være

b)           ved udrejsen identificere tredjelandsstatsborgere, hvis tilladelse er udløbet.

Artikel 10 Informatisonsmekanisme

1.           Ind‑ og udrejsesystemet skal omfatte en mekanisme, der automatisk finder frem til ind‑ og udrejsefiler, hvor der ikke er opgivet en udrejsedato umiddelbart efter den dato, hvor det tilladte ophold er udløbet, og hvor varigheden af det længst tilladte ophold er overskredet.

2.           Systemet skal generere en liste, der skal indeholde de i artikel 11 omhandlede oplysninger om alle identificerede personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, til brug for de udpegede kompetente nationale myndigheder.

KAPITEL II Indrejse og grænsemyndighedernes brug af oplysninger

Artikel 11 Personoplysninger om indehavere af visa

1.           Hvis en tredjelandsstatsborger ikke tidligere er blevet registreret i ind‑ og udrejsesystemet, og der i henhold til Schengengrænsekodeksen træffes afgørelse om at tillade indehaveren af et visum at indrejse, opretter grænsemyndigheden en individuel sagsmappe for den pågældende person, som skal indeholde følgende oplysninger:

a)           efternavn, fødenavn (tidligere efternavn(e)), fornavn(e), fødselsdato, fødested, fødeland, nationalitet/nationaliteter og køn

b)           rejsedokumentets/-dokumenternes type og nummer, den myndighed, som har udstedt det/dem, og udstedelsesdato

c)           kode bestående af tre bogstaver for udstedelseslandet og datoen for rejsedokumentets/-dokumenternes udløb

d)           nummeret på visummærkaten, herunder koden bestående af tre bogstaver for udstedelseslandet og visummets udløbsdato, hvis det er relevant

e)           antal indrejser og den tilladte opholdstid som anført på visummærkaten, når den pågældende indrejser første gang på grundlag af et visum

f)            hvis det er relevant, oplysninger om, at den pågældende person har fået adgang til programmet for registrerede rejsende i henhold til forordning COM(2013) 97 final, et unikt identifikationsnummer og adgangsstatus.

2.           Ved hver af den pågældende persons indrejser angives følgende oplysninger i ind‑ og udrejsefilen, som skal forbindes med den pågældendes individuelle sagsmappe ved brug af et individuelt referencenummer, som ind‑ og udrejsesystemet genererer ved oprettelsen af filen:

a)           indrejsedato og ‑tidspunkt

b)           indrejsemedlemsstat, grænseovergangssted og den myndighed, der giver tilladelse til indrejse

c)           beregning af det/de tilladte opholds varighed i antal dage og datoen for sidste dag i den tilladte opholdstid.

3.           Ved udrejsen indlæses følgende oplysninger i ind‑ og udrejsefilen, der er knyttet til den pågældendes sagsmappe:

a)           udrejsedato og ‑tidspunkt

b)           udrejsemedlemsstat og grænseovergangssted.

Artikel 12 Personoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der ikke er visumpligtige

1.           Hvis en tredjelandsstatsborger ikke tidligere er blevet registreret i ind‑ og udrejsesystemet, og der i henhold til Schengengrænsekodeksen træffes afgørelse om at tillade en tredjelands­statsborger, der ikke er visumpligtig, at indrejse, opretter grænsemyndigheden en individuel sagsmappe for den pågældende person med dennes ti fingeraftryk foruden de i artikel 11 omhandlede oplysninger, dog med undtagelse af oplysningerne i artikel 11, stk. 1, litra d) og e).

2.           Børn under 12 år undtages af juridiske årsager fra kravet om optagelse af fingeraftryk.

3.           Personer, som det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk fra, er af faktuelle årsager undtaget fra kravet om optagelse af fingeraftryk.

Er dette kun midlertidigt umuligt, skal ansøgeren dog afgive fingeraftrykkene i forbindelse med den næste indrejse. Grænsemyndighederne har ret til at anmode om yderligere oplysninger om, hvorfor det midlertidigt er umuligt at optage fingeraftryk.

Medlemsstaterne sikrer, at der er vedtaget hensigtsmæssige procedurer med henblik på at sikre beskyttelsen af personens værdighed i tilfælde af vanskeligheder ved optagelsen af fingeraftryk.

4.           Hvis den pågældende person er undtaget fra kravet om optagelse af fingeraftryk af juridiske eller faktuelle årsager, jf. stk. 2 og 3, markeres det specifikke oplysningsfelt med "ikke relevant". Systemet skal gøre det muligt at sondre mellem de tilfælde, hvor der ikke kræves optagelse af fingeraftryk, og de tilfælde, hvor de ikke kan optages af faktuelle årsager.

5.           I de første tre år efter idriftsættelsen af ind‑ og udrejsesystemet registreres kun de alfanumeriske oplysninger, der er omhandlet i stk.1.

Artikel 13 Procedurer for indlæsning af oplysninger ved grænseovergangssteder, når der tidligere er oprettet en sagsmappe

Hvis der tidligere er oprettet en sagsmappe, ajourfører grænsemyndigheden om nødvendigt oplysningerne heri, registrerer hver ind‑ eller udrejse i henhold til artikel 11 og 12 og knytter de registrerede oplysninger til den pågældendes individuelle sagsmappe.

Artikel 14 Oplysninger, der skal tilføjes, hvis en opholdstilladelse inddrages eller forlænges

1.           Hvis der træffes afgørelse om at inddrage en opholdstilladelse eller at forlænge varigheden af det tilladte ophold, tilføjer den kompetente myndighed, der har truffet afgørelsen, følgende oplysninger i ind‑ og udrejsefilen:

a)           statusoplysninger, der viser, at opholdstilladelsen er blevet inddraget, eller at varigheden af det tilladte ophold er blevet forlænget

b)           hvilken myndighed der har inddraget opholdstilladelsen eller forlænget varigheden af det tilladte ophold

c)           hvor og hvornår afgørelsen om at inddrage opholdstilladelsen eller at forlænge varigheden af det tilladte ophold blev truffet

d)           opholdstilladelsens nye udløbsdato.

2.           Årsagen/årsagerne til, at opholdstilladelsen inddrages, skal fremgå af ind‑ og udrejsefilen, og skal være følgende:

a)           årsagerne til, at den pågældende person udvises

b)           alle andre afgørelser truffet af medlemsstatens kompetente myndigheder i henhold til national lovgivning, som medfører, at en tredjelandsstatsborger, som ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse eller ophold på medlemsstaternes område, udsendes eller skal udrejse.

3.           Årsagerne til, at det tilladte ophold forlænges, skal fremgå af ind‑ og udrejsefilen.

4.           Når en person er udrejst eller udsendt fra medlemsstaternes område som følge af en afgørelse som omhandlet i stk. 2, litra b), indlæser den kompetente myndighed i henhold til artikel 13 oplysningerne herom i indrejse‑ og udrejsefilen.

Artikel 15 Brug af oplysninger til kontrol ved de ydre grænser

1.           Grænsemyndighederne har adgang til ind‑ og udrejsesystemet med henblik på søgning i oplysningerne i det omfang, disse oplysninger er nødvendige for at udføre grænsekontrolopgaver.

2.           Til de formål, der er omhandlet i stk. 1, har grænsemyndighederne adgang til at søge ved brug af de i artikel 11, stk. 1, litra a), omhandlede oplysninger sammen med nogle af følgende oplysninger eller dem alle:

– de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b)

– de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1), litra c)

– nummeret på visummærkaten, jf. artikel 11, stk. 1, litra d)

– de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2), litra a)

– ind‑ eller udrejsemedlemsstaten og grænseovergangsstedet

– de oplysninger, der er omhandlet i artikel 12.

KAPITEL III Andre myndigheders indlæsning og brug af oplysningerne i ind‑ og udrejsesystemet

Artikel 16 Brug af ind‑ og udrejsesystemet til at behandle og træffe afgørelse om visumansøgninger

1.           Visummyndighederne konsulterer ind‑ og udrejsesystemet med henblik på at behandle visumansøgninger og træffe afgørelser i forbindelse med disse ansøgninger, herunder afgørelser om, hvorvidt visummet skal annulleres eller inddrages eller dets gyldighedsperiode forlænges i henhold til de relevante bestemmelser i visumkodeksen.

2.           Til de formål, der er omhandlet i stk. 1, gives den kompetente visummyndighed adgang til at søge ved brug af en eller flere af følgende oplysninger:

a)           de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1), litra a), b) eller c)

b)           nummeret på visummærkaten, herunder koden bestående af tre bogstaver for udstedelsesmedlemsstaten, jf. artikel 11, stk. 1, litra d)    

c)           de oplysninger, der er omhandlet i artikel 12.

3.           Hvis søgningen ved brug af de oplysninger, der er anført i stk. 2, viser, at der er registreret oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i ind‑ og udrejsesystemet, gives visummyndighederne udelukkende med henblik på de formål, der er omhandlet i stk. 1, adgang til oplysningerne i den pågældende persons individuelle sagsmappe og ind‑ og udrejsefilerne.

Artikel 17 Brug af ind‑ og udrejsesystemet til behandling af ansøgninger om adgang til programmet for registrerede rejsende

1.           De kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 4 i forordning COM(2013) 97 final, søger i ind‑ og udrejsesystemet med henblik på at behandle ansøgninger om adgang til programmet for registrerede rejsende og afgørelser vedrørende disse ansøgninger, herunder afgørelser om afslag på eller inddragelse af adgangen til programmet for registrerede rejsende eller forlængelse af gyldighedsperioden for adgangen i henhold til de relevante bestemmelser i førnævnte forordning.

2.           Til de formål, der er omhandlet i stk. 1, gives den kompetente myndighed adgang til at søge ved brug af en eller flere af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), b) og c).

3.           Hvis søgningen ved brug af de oplysninger, der er anført i stk. 2, viser, at der er registreret oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i ind‑ og udrejsesystemet, gives den kompetente myndighed udelukkende med henblik på de formål, der er omhandlet i stk. 1, adgang til at konsultere oplysningerne i den pågældende persons individuelle sagsmappe og ind‑ og udrejsefilerne.

Artikel 18 Adgang til oplysninger med henblik på kontrol på medlemsstaternes område

1.           For at kontrollere en tredjelandsstatsborgers identitet og/eller om betingelserne for indrejse eller ophold på medlemsstaternes område er opfyldt, har medlemsstaternes myndigheder adgang til at foretage søgninger ved brug af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), b) og c), sammen med de fingeraftryk, der er omhandlet i artikel 12.

2.           Hvis søgningen ved brug af de oplysninger, der er anført i stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i ind‑ og udrejsesystemet, gives den kompetente myndighed udelukkende med henblik på de formål, der er omhandlet i stk. 1, adgang til at konsultere oplysningerne i den pågældende persons individuelle sagsmappe og den eller de tilknyttede ind‑ og udrejsefil(er).

Artikel 19 Adgang til oplysninger med henblik på identifikation

1.           De myndigheder, der i henhold til Schengengrænsekodeksen har kompetence til at foretage kontrol ved overgangsstederne ved de ydre grænser eller på medlemsstaternes område med hensyn til, om betingelserne for indrejse til eller ophold eller bopæl på medlemsstaternes område er opfyldt, har udelukkende med henblik at identificere en person, som eventuelt ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse til eller ophold eller bopæl på medlemsstaternes område, adgang til at foretage søgninger ved brug af personens fingeraftryk.

2.           Hvis søgningen ved brug af de oplysninger, der er anført i stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om personen i ind‑ og udrejsesystemet, gives den kompetente myndighed udelukkende med henblik på de formål, der er omhandlet i stk. 1, adgang til at konsultere oplysningerne i den pågældende persons individuelle sagsmappe og de tilknyttede ind‑ og udrejsefiler.

KAPITEL IV Lagring og ændring af oplysninger

Artikel 20 Lagringsperiode for oplysninger

1.           Hver ind‑ og udrejsefil må højst lagres i 181 dage.

2.           Den individuelle sagsmappe lagres sammen med de tilknyttede ind‑ og udrejsefiler i ind‑ og udrejsesystemet i højst 91 dage at regne fra sidste registrerede udrejse, hvis der ikke er registreret en ny indrejse inden 90 dage efter den sidste registrerede udrejse.

3.           Uanset stk. 1 lagres oplysningerne i højst fem år at regne fra den sidste dag i det tilladte ophold, hvis der ikke er registreret nogen udrejser at regne fra datoen for udløbet af det tilladte ophold.

Artikel 21 Ændring af oplysninger

1.           Medlemsstaternes kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 7, har ret til at ændre de oplysninger, der er indlæst i ind‑ og udrejsesystemet ved at berigtige eller slette disse oplysninger i henhold til denne forordning.

2            Oplysninger om de personer, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, slettes uden ophold, hvis en tredjelandsstatsborger i henhold til den ansvarlige medlemsstats nationale lovgivning fremlægger bevis for, at vedkommende var tvunget til at overskride længden af det tilladte ophold som følge af uforudsete og alvorlige begivenheder, at vedkommende har opnået ret til lovligt ophold, eller at der er sket fejl. Tredjelands­statsborgeren skal have adgang til et effektivt retsmiddel for at sikre, at oplysningerne ændres.

Artikel 22 Sletning af oplysninger før tiden

Har en tredjelandsstatsborger inden udløbet af det tidsrum, der er omhandlet i artikel 20, opnået statsborgerskab i en medlemsstat, eller er vedkommende omfattet af undtagelsen i artikel 3, stk. 2, sletter den medlemsstat, hvor vedkommende har fået statsborgerskab, eller den medlemsstat, der har udstedt et opholdskort, uden ophold den individuelle sagsmappe og de tilknyttede filer, jf. artikel 11 og 12, fra ind‑ og udrejsesystemet. Tredjelandsstatsborgeren skal have adgang til et effektivt retsmiddel for at sikre, at oplysningerne slettes.

KAPITEL V Udvikling og drift af systemet og ansvar herfor

Artikel 23 Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger forud for udviklingen af systemet

              Kommissionen vedtager følgende foranstaltninger, som er nødvendige for udviklingen og den tekniske gennemførelse af det centrale system, de ensartede grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen, bl.a. specifikationerne for:

a)      opløsningen for og brugen af fingeraftryk til biometrisk kontrol i ind‑ og udrejsesystemet

b)      udformningen af systemets fysiske opbygning, herunder dets kommunikations­infrastruktur

c)      indlæsning af oplysninger, jf. artikel 11 og 12

d)      adgang til oplysninger, jf. artikel 15 til 19

e)      opbevaring, ændring, sletning og sletning før tid af oplysninger, jf. artikel 21 og 22

f)       registrering og adgang til registrene, jf. artikel 30

g)      krav til ydeevne.

Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 42.

Agenturet fastsætter de tekniske specifikationer og videreudvikler disse, for så vidt angår den centrale enhed, den centrale backup-enhed, de ensartede grænseflader og kommunikations­infrastrukturen, efter at det har modtaget en positiv udtalelse fra Kommissionen.

Artikel 24 Udvikling og driftsmæssig forvaltning

1.           Agenturet er ansvarligt for udviklingen af den centrale enhed, den centrale backup-enhed, de ensartede grænseflader, herunder netopkoblingspunkterne, og kommunika­tionsinfrastrukturen.

Agenturet udvikler og etablerer den centrale enhed, den centrale backup-enhed, de ensartede grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen snarest muligt, efter at denne forordning er trådt i kraft, og Kommissionen har vedtaget de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1.

Udviklingsarbejdet omfatter udarbejdelse og gennemførelse af de tekniske specifikationer, afprøvning og samlet projektkoordinering.

2.           Agenturet er ansvarligt for den driftsmæssige forvaltning af den centrale enhed, den centrale backup-enhed og de ensartede grænseflader. Det sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at der til enhver tid anvendes den bedste disponible teknologi på grundlag af en cost-benefit-analyse.

Agenturet er desuden ansvarligt for den driftsmæssige forvaltning af kommunikations­infrastrukturen mellem det centrale system og netopkoblingspunkterne.

Den driftsmæssige forvaltning af ind‑ og udrejsesystemet omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at ind‑ og udrejsesystemet kan fungere 24 timer i døgnet alle ugens syv dage i henhold til denne forordning, navnlig den vedligeholdelse og tekniske udvikling, der er nødvendig for at sikre, at systemet driftsmæssigt fungerer på tilfredsstillende vis, især med hensyn til den tid, der kræves til ved grænseovergangsstederne at foretage søgninger i den centrale database, som bør være så kort som muligt.

3.           Agenturet anvender hensigtsmæssige regler for tavshedspligt eller andre tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med alt personale, der skal arbejde med oplysninger fra ind‑ og udrejsesystemet, jf. dog artikel 17 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union. Denne pligt består fortsat, når de pågældende medarbejdere er fratrådt deres stilling, eller deres aktiviteter er ophørt.

Artikel 25 Ansvar på nationalt plan

1.           Hver medlemsstat er ansvarlig for:

a)           udviklingen af det nationale system og tilkoblingen til ind‑ og udrejsesystemet

b)           organiseringen, forvaltningen, driften og vedligeholdelsen af sit nationale system og

c)           forvaltningen af og ordninger for adgang til ind‑ og udrejsesystemet for behørigt bemyndigede medarbejdere i de kompetente nationale myndigheder i henhold til denne forordning samt udarbejdelse og regelmæssig ajourføring af en oversigt over sådanne medarbejdere og deres profiler.

2.           Hver medlemsstat udpeger en national myndighed, som sørger for, at de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 7, har adgang til ind‑ og udrejsesystemet, og forbinder denne nationale myndighed med netopkoblingspunktet.

3.           Hver medlemsstat følger automatiske procedurer for behandling af oplysningerne.

4.           Personalet hos de myndigheder, der har adgang til ind‑ og udrejsesystemet, gives en passende undervisning i datasikkerheds‑ og databeskyttelsesregler, inden de får bemyndigelse til at behandle oplysninger, der er lagret i ind‑ og udrejsesystemet.

5.           Udgifterne ved det nationale system og til husning af den nationale grænseflade dækkes over EU-budgettet.

Artikel 26 Ansvar for anvendelsen af oplysninger

1.           Hver medlemsstat sikrer, at oplysningerne i ind‑ og udrejsesystemet behandles på lovlig vis, og navnlig at kun behørigt bemyndiget personale har adgang til oplysningerne med henblik på udførelsen af deres opgaver, jf. artikel 15-19 i denne forordning. Den ansvarlige medlemsstat sikrer navnlig, at

a)           oplysningerne indsamles på lovlig vis

b)           oplysningerne registreres på lovlig vis i ind‑ og udrejsesystemet

c)           oplysningerne er korrekte og ajourførte ved fremsendelsen til ind‑ og udrejsesystemet.

2.           Agenturet sørger for, at ind‑ og udrejsesystemet forvaltes i overensstemmelse med denne forordning og gennemførelsesbestemmelserne hertil, jf. artikel 23. Agenturet skal især:

a)           træffe de nødvendige foranstaltninger for at garantere sikkerheden ved det centrale system og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale system og netopkoblingspunkterne, uden at dette dog berører de enkelte medlemsstaters ansvar

b)           sikre, at kun behørigt bemyndigede medarbejdere har adgang til oplysninger, der er blevet behandlet i ind‑ og udrejsesystemet, med henblik på udførelsen af agenturets opgaver i henhold til denne forordning.

3.           Agenturet informerer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om de foranstaltninger, det træffer i medfør af stk. 2 for at indlede driften af ind‑ og udrejsesystemet.

Artikel 27 Videregivelse af oplysninger til tredjelande, internationale organisationer eller private parter

1.           Oplysninger, der er lagret i ind‑ og udrejsesystemet, må ikke overføres eller stilles til rådighed for et tredjeland, en international organisation eller en privat part.

2.           Uanset stk. 1 kan de i artikel 11, stk. 1), litra a), b) og c), og artikel 12, stk. 1, omhandlede oplysninger overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland eller en international organisation, der er nævnt i bilaget, hvis det er nødvendigt i konkrete sager med henblik på at bevise tredjelandsstatsborgeres identitet, herunder med henblik på tilbagesendelse, men kun hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)           Kommissionen har vedtaget en afgørelse om en passende beskyttelse af personoplysninger i det pågældende tredjeland, jf. artikel 25, stk. 6, i direktiv 95/46/EF, eller der er en gældende tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland, eller bestemmelserne i artikel 26, stk. 1, litra d), i direktiv 95/46/EF finder anvendelse.

b)           Tredjelandet eller den internationale organisation accepterer udelukkende at anvende oplysningerne til det formål, hvortil de blev indhentet.

c)           Oplysningerne overføres eller stilles til rådighed i henhold til de relevante EU-bestemmelser, navnlig tilbagetagelsesaftaler, og den nationale lovgivning i den medlemsstat, der overførte eller stillede oplysningerne til rådighed, herunder reglerne om datasikkerhed og databeskyttelse.

d)           Den medlemsstat, som har indlæst oplysningerne i EES, har givet sit samtykke.

3.           Overførsler af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer i medfør af stk. 2 berører ikke de rettigheder, der er tillagt flygtninge og personer, der anmoder om international beskyttelse, navnlig for så vidt angår non-refoulement.

Artikel 28 Datasikkerhed

1.           Den ansvarlige medlemsstat garanterer oplysningernes sikkerhed før og under fremsendelsen til det nationale netopkoblingspunkt. Hver medlemsstat garanterer sikkerheden af de oplysninger, den modtager fra ind‑ og udrejsesystemet.

2.           Hver medlemsstat træffer i relation til sit nationale system de nødvendige foranstaltninger, herunder i form af en sikkerhedsplan, med henblik på:

a)           fysisk at beskytte oplysningerne, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk infrastruktur

b)           at forhindre, at personer uden bemyndigelse får adgang til nationale anlæg, hvor medlemsstaten udfører operationer i overensstemmelse med formålene med ind‑ og udrejsesystemet (kontrol ved indgangen til anlægget)

c)           at forhindre, at uautoriserede personer læser, kopierer, ændrer eller fjerner datamedier (kontrol med datamedier)

d)           at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af de lagrede personoplysninger (kontrol med lagringen af oplysninger)

e)           at forhindre uautoriseret behandling af oplysninger i ind‑ og udrejsesystemet samt uautoriseret ændring eller sletning af oplysninger, som er blevet behandlet i ind‑ og udrejsesystemet (kontrol med indlæsning af oplysninger)

f)            at sikre, at autoriserede personer kun får adgang til at bruge de oplysninger i ind‑ og udrejsesystemet, der hører ind under deres kompetenceområde, ved hjælp af individuelle og entydige brugeridentiteter og fortrolige passwords (dataadgangs­kontrol)

g)           at sikre, at alle myndigheder med ret til adgang til ind‑ og udrejsesystemet opretter profiler, der beskriver de personers funktion og ansvar, som har tilladelse til at indlæse, ændre, konsultere og søge i oplysningerne, og uden ophold stiller disse profiler til rådighed for tilsynsmyndighederne, når de anmoder herom (personaleprofiler)

h)           at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videregives eller er blevet videregivet personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med videregivelse)

i)            at sikre, at det er muligt at efterprøve og fastslå, hvilke oplysninger der er blevet behandlet i ind‑ og udrejsesystemet, hvornår det er sket, hvem der har gjort det, og til hvilket formål det blev gjort (kontrol med registrering af oplysninger)

j)            at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af person­oplysninger under fremsendelsen af personoplysninger til eller fra ind‑ og udrejsesystemet eller under fremsendelsen af datamedier, navnlig ved hjælp af passende krypteringsteknikker (kontrol med videreformidlingen)

k)           at kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelse af denne forordning (egenkontrol).

3.           Agenturet træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at opfylde målsætningerne i stk. 2 for så vidt angår driften af ind‑ og udrejsesystemet, herunder vedtagelsen af en sikkerhedsplan.

Artikel 29 Ansvar

1.           Enhver person eller medlemsstat, der har lidt skade som følge af en ulovlig behandling eller enhver anden handling, der er i strid med denne forordning, har ret til erstatning fra den medlemsstat, som er ansvarlig for skaden. Den pågældende medlemsstat fritages helt eller delvis for erstatningsansvar, hvis den kan bevise, at den ikke er skyld i den begivenhed, der medførte skaden.

2.           Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning volder skade på ind‑ og udrejsesystemet, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre agenturet eller en anden medlemsstat, der deltager i ind‑ og udrejsesystemet, ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.

3.           Skadeserstatningskrav mod en medlemsstat, der fremsættes efter stk. 1 og 2, behandles efter den sagsøgte medlemsstats nationale lovgivning.

Artikel 30 Registre

1.           Hver medlemsstat og agenturet fører registre over alle behandlinger af oplysninger i ind‑ og udrejsesystemet. Disse registre skal vise formålet med adgangen, jf. artikel 7, indrejsedato og ‑tidspunkt og hvilken type oplysninger der er fremsendt, jf. artikel 11-14, hvilken type oplysninger der er anvendt til søgningen, jf. artikel 15-19, og navnet på den myndighed, der har indlæst eller hentet oplysningerne. Desuden fører hver medlemsstat registre over de personer, som er behørigt bemyndigede til at indlæse eller hente oplysninger.

2.           Disse registre må kun bruges til kontrol med lovligheden af behandlingen af oplysningerne i databeskyttelsesøjemed samt til at garantere oplysningernes sikkerhed. Registrene beskyttes med de nødvendige foranstaltninger mod uautoriseret adgang og slettes efter en periode på et år efter udløbet af den lagringsperiode, der er omhandlet i artikel 20, hvis de ikke er nødvendige for de kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

Artikel 31 Egenkontrol

Medlemsstaterne sikrer, at enhver myndighed, der har ret til adgang til oplysninger fra ind‑ og udrejsesystemet, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af denne forordning, og i nødvendigt omfang samarbejder med tilsynsmyndigheden.

Artikel 32 Sanktioner

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ethvert misbrug af oplysninger indlæst i ind‑ og udrejsesystemet pålægges sanktioner, herunder administrative og/eller strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med national ret, som er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning.

KAPITEL VI Rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse

Artikel 33 Ret til information

1.           Personer, hvis oplysninger er registreret i ind‑ og udrejsesystemet, informeres af den medlemsstat, der er ansvarlig herfor, om følgende:

a)           identiteten på den registeransvarlige, jf. artikel 37, stk. 4

b)           formålene med at behandle oplysningerne i ind‑ og udrejsesystemet

c)           kategorierne af modtagere af oplysningerne

d)           dataopbevaringsperioden

e)           at indsamlingen af oplysningerne er obligatorisk i forbindelse med undersøgelsen af indrejsebetingelserne

f)            de pågældende har ret til at få indsigt i oplysninger om sig selv og til at kræve, at ukorrekte oplysninger om dem selv berigtiges, og at ulovligt behandlede oplysninger om dem selv slettes, herunder ret til at få oplysninger om procedurerne for udøvelse af disse rettigheder og, hvis det er relevant, kontaktoplysninger for de nationale tilsynsmyndigheder eller Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som skal behandle krav om beskyttelse af personoplysninger.

2.           De i stk. 1 nævnte oplysninger gives skriftligt.

Artikel 34 Ret til indsigt i, berigtigelse og sletning af oplysninger

1.           Uden at dette berører forpligtelsen til at give andre oplysninger, jf. artikel 12, litra a), i direktiv 95/46/EF, har enhver person ret til at få meddelelse om de oplysninger om vedkommende, der er registreret i ind‑ og udrejsesystemet, og om, hvilken medlemsstat der har fremsendt oplysningerne til ind‑ og udrejsesystemet. En sådan indsigt i oplysningerne kan kun gives af en medlemsstat. Hver medlemsstat registrerer alle anmodninger om sådan adgang.

2.           Enhver person kan anmode om, at ukorrekte oplysninger om den pågældende berigtiges, og at oplysninger, der er registreret ulovligt, slettes. Berigtigelsen og sletningen foretages straks af den ansvarlige medlemsstat i overensstemmelse med medlemsstatens love, administrative bestemmelser og procedurer.

3.           Hvis anmodningen som omhandlet i stk. 2 fremsættes til en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat, kontakter myndighederne i den medlemsstat, som anmodningen er indgivet til, myndighederne i den ansvarlige medlemsstat inden 14 dage. Den ansvarlige medlemsstat kontrollerer inden en måned, at oplysningerne er korrekte, og at behandlingen af oplysningerne i ind‑ og udrejsesystemet er lovlig.

4.           Hvis det viser sig, at oplysninger, der er registreret i ind‑ og udrejsesystemet, er ukorrekte eller ulovligt registreret, berigtiger eller sletter den ansvarlige medlemsstat oplysningerne, jf. artikel 21. Den ansvarlige medlemsstat bekræfter uden ophold skriftligt over for den pågældende, at den har taget skridt til at berigtige eller slette oplysningerne om vedkommende.

5.           Hvis den ansvarlige medlemsstat ikke er enig i, at de oplysninger, som er registreret i ind‑ og udrejsesystemet, er ukorrekte eller ulovligt registreret, forklarer den uden ophold skriftligt over for den pågældende, hvorfor den ikke er villig til at berigtige eller slette oplysningerne om vedkommende.

6.           Den ansvarlige medlemsstat orienterer ligeledes den pågældende om, hvilke skridt vedkommende kan tage, hvis vedkommende ikke kan acceptere den forklaring, der er givet. Denne orientering skal indeholde oplysninger om, hvordan den registrerede kan anlægge sag ved en domstol eller indgive klage til den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder, og hvilken bistand, bl.a. fra tilsynsmyndighederne, der kan ydes i henhold til den pågældende medlemsstats love, administrative bestemmelser og procedurer.

Artikel 35 Samarbejde med henblik på at sikre rettigheder med hensyn til databeskyttelse

1.           Medlemsstaterne samarbejder aktivt med henblik på at håndhæve de rettigheder, som er omhandlet i artikel 34.

2.           I hver medlemsstat bistår og rådgiver den nationale tilsynsmyndighed på anmodning den pågældende ved udøvelsen af dennes ret til at få berigtiget eller slettet oplysninger om sig selv, jf. artikel 28, stk. 4, i direktiv 95/46/EF.

3.           Tilsynsmyndigheden i den ansvarlige medlemsstat, som fremsendte oplysningerne, og tilsynsmyndighederne i de medlemsstater, hvortil anmodningen er indgivet, samarbejder med henblik herpå.

Artikel 36 Klageadgang

1.           I hver medlemsstat har enhver person ret til at anlægge sag ved en domstol eller indgive klage til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som nægtede den pågældende ret til indsigt eller ret til at få berigtiget eller slettet oplysninger om sig selv, jf. artikel 35.

2.           Tilsynsmyndighedernes bistand er til rådighed under hele denne proces.

Artikel 37 Den nationale tilsynsmyndigheds tilsyn

1.           Tilsynsmyndigheden kontrollerer, at den pågældende medlemsstats behandling af personoplysninger, jf. artikel 11-14, er lovlig, herunder fremsendelsen til og fra ind‑ og udrejsesystemet.

2.           Tilsynsmyndigheden sikrer, at der mindst hvert fjerde år foretages en revision af behandlingen af oplysninger i det nationale system i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder.

3.           Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsmyndighed har tilstrækkelige midler til at udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning.

4.           Med hensyn til behandling af personoplysninger i ind‑ og udrejsesystemet udpeger hver medlemsstat den myndighed, som skal betragtes som registeransvarlig efter artikel 2, litra d), i direktiv 95/46/EF, og som skal have det centrale ansvar for denne medlemsstats databehandling. Den giver Kommissionen meddelelse om denne myndighed.

5.           Hver medlemsstat fremsender alle de oplysninger, som tilsynsmyndighederne anmoder om, herunder navnlig oplysninger om de aktiviteter, der gennemføres i henhold til artikel 28, og giver tilsynsmyndighederne adgang til de registre, der er omhandlet i artikel 30, og giver dem til enhver tid adgang til alle sine lokaler.

Artikel 38 Tilsyn foretaget af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

1.           Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kontrollerer, at agenturets behandling af personoplysninger sker i henhold til denne forordning. De forpligtelser og beføjelser, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i forordning (EF) nr. 45/2001, finder tilsvarende anvendelse.

2.           Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert fjerde år foretages en revision af agenturets behandling af personoplysninger i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder. Der skal sendes en rapport om denne revision til Europa-Parlamentet, Rådet, agenturet, Kommissionen og tilsynsmyndighederne. Agenturet skal have mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger, inden rapporten vedtages.

3.           Agenturet fremsender de oplysninger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse anmoder om, giver den adgang til alle dokumenter og til dets registre, jf. artikel 30, og giver den til enhver tid adgang til alle sine lokaler.

Artikel 39 Samarbejde mellem tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

1.           Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres ansvarsområder og sikrer et samordnet tilsyn med ind‑ og udrejsesystemet og de nationale systemer.

2.           Idet de hver især handler inden for deres respektive beføjelser, udveksler de relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre revisioner og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne forordning, undersøger problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller i forbindelse med udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på eventuelle problemer og om nødvendigt fremmer kendskabet til databeskyttelsesrettigheder.

3.           Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mødes med henblik herpå mindst to gange om året. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse dækker udgifterne ved disse møder. Forretningsordenen vedtages på det første møde. De øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov.

4.           Der sendes hvert andet år en fælles aktivitetsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og agenturet. Rapporten skal omfatte et kapitel om hver medlemsstat, som udarbejdes af den pågældende medlemsstats tilsynsmyndighed.

KAPITEL VII Afsluttende bestemmelser

Artikel 40 Anvendelse af oplysninger til rapportering og statistikker

1.           De behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes kompetente myndigheder, agenturet og Frontex har adgang til at konsultere følgende oplysninger udelukkende med henblik på rapportering og statistik uden identifikation af den enkelte person:

a)           statusoplysninger

b)           tredjelandsstatsborgerens nationalitet

c)           indrejsemedlemsstaten og datoen og grænseovergangsstedet for indrejsen samt udrejsemedlemsstaten og datoen og grænseovergangsstedet for udrejsen

d)           type rejsedokument

e)           antal personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, jf. artikel 10

f)            indlæste oplysninger vedrørende eventuelle ophold, hvor tilladelsen er blevet inddraget eller forlænget

g)           den myndighed, der udstedte visummet, hvis det er relevant

h)           antal personer, der er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk, jf. artikel 12, stk. 2 og 3.

Artikel 41 Idriftsættelse

1.           Kommissionen fastsætter den dato, hvor ind‑ og udrejsesystemt sættes i drift, efter at følgende betingelser er opfyldt:

a)           foranstaltningerne i artikel 23, er vedtaget

b)           agenturet har givet meddelelse om en vellykket samlet test af ind‑ og udrejsesystemet, som agenturet gennemfører sammen med medlemsstaterne, og

c)           medlemsstaterne har valideret de tekniske og retlige ordninger for indsamling og videregivelse af oplysninger, jf. artikel 11-14, til ind‑ og udrejsesystemet og har givet Kommissionen meddelelse herom

2.           Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet resultaterne af den test, der gennemføres i henhold til stk. 1, litra b).

3.           Den kommissionsafgørelse, der er omhandlet i stk. 1, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 42 Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 43 Meddelelser

1.         Medlemsstaterne meddeler Kommissionen følgende:

a)           hvilken myndighed der betragtes som registeransvarlig, jf. artikel 37

b)           de nødvendige tekniske og retslige ordninger, jf. artikel 41.

2.           Medlemsstaterne meddeler agenturet, hvilke kompetente myndigheder der har adgang til at indlæse, ændre, slette, konsultere og søge oplysninger, jf. artikel 7.

3.           Agenturet giver Kommissionen meddelelse, når den test, der er omhandlet i artikel 41, stk. 1, litra b), er gennemført med held.

Kommissionen stiller de oplysninger, den får meddelelse om i henhold til stk. 1, litra a), til rådighed for medlemsstaterne og offentligheden via et løbende ajourført elektronisk offentligt register.

Artikel 44 Rådgivende udvalg

Agenturet nedsætter et rådgivende udvalg og sikrer den ekspertise vedrørende ind‑ og udrejsesystemet, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af dets årlige arbejdsprogram og dets årlige aktivitetsrapport.

Artikel 45 Uddannelse

Agenturet udfører de uddannelsesopgaver, der er omhandlet i artikel 25, stk. 4.

Artikel 46 Kontrol og evaluering

1.           Agenturet sørger for, at der indføres procedurer til kontrol af, hvordan ind‑ og udrejsesystemet fungerer i forhold til de mål, der er fastlagt for tekniske resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenesternes kvalitet.

2.           Med henblik på den tekniske vedligeholdelse har agenturet adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende databehandlingsprocesserne i ind‑ og udrejsesystemet.

3.           To år efter idriftsættelsen af ind‑ og udrejsesystemet og derefter hvert andet år forelægger agenturet Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan ind‑ og udrejsesystemet fungerer teknisk set, herunder dets sikkerhed.

4.           To år efter idriftsættelsen af ind‑ og udrejsesystemet og derefter hvert fjerde år udarbejder Kommissionen en samlet evaluering af ind‑ og udrejsesystemet. Denne samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og en vurdering af, om de tilgrundliggende principper fortsat er gyldige, forordningens anvendelse med hensyn til ind‑ og udrejsesystemet, sikkerheden ved ind‑ og udrejsesystemet og eventuelle konsekvenser for den fremtidige drift. Kommissionen sender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet og Rådet.

5.           I den første evaluering undersøges det specifikt, hvor meget ind‑ og udrejsesystemet kan bidrage til bekæmpelsen af terrorhandlinger og andre grove straffeovertrædelser, og der vil blive taget fat på spørgsmålet om adgang med henblik på retshåndhævelse til oplysninger, der er lagret i systemet, og om, hvorvidt der skal gives en sådan adgang, og i givet fald på hvilke betingelser, hvorvidt datalagringsperioden skal ændres, og hvorvidt tredjelandes myndigheder skal have adgang til oplysningerne, idet der tages hensyn til driften af ind‑ og udrejsesystemet og resultaterne af gennemførelsen af VIS.

6.           Medlemsstaterne sender agenturet og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de i stk. 3 og 4 omhandlede rapporter i henhold til de kvantitative indikatorer, som Kommissionen og/eller agenturet har fastsat på forhånd.

7.           Agenturet sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de overordnede evalueringer, der er omhandlet i stk. 4 og 5.

Artikel 47 Ikrafttræden og anvendelse

1.           Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.           Den finder anvendelse fra den dato, der er omhandlet i artikel 41.

3.           Artikel 23-25, artikel 28 og artikel 41-45 finder anvendelse fra den dato, der er omhandlet i stk. 1.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne          

Formand                                                        Formand

Bilag

Liste over internationale organisationer nævnt i artikel 28, stk. 2

1.         FN-organisationer (f.eks. UNHCR)

2.         Den Internationale Organisation for Migration (IOM)

3.         Den Internationale Røde Kors Komité.

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind‑ og udrejsesystem til registrering af ind‑ og udrejseoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser med forbehold af, at den lovgivende myndighed vedtager forslaget om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed (COM(2011) 750), og af, at den lovgivende myndighed vedtager forslaget til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2011) 398) samt af, at der er tilstrækkelige midler til rådighed under udgiftsloftet for den relevante budgetpost.

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[35]

Politikområde: Området indre anliggender (afsnit 18)

1.3. Forslagets/initiativets art

x Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[36]

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

I Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd enedes om på sit møde i december 2009, blev mulighederne for at oprette et ind‑ og udrejsesystem, som sætter medlemsstaterne i stand til effektivt at udveksle oplysninger, samtidig med at databeskyttelsen garanteres, bekræftet. Forslaget om at oprette et ind‑ og udrejsesystem blev derfor medtaget i handlingsplanen for gennemførelsen af Stockholmprogrammet. Finansieringen af udviklingen af pakken vedrørende intelligente grænser er en af prioriteterne for Fonden for Intern Sikkerhed[37].

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Formålet med ind‑ udrejsesystemet skal være at forbedre forvaltningen af de ydre grænser og bekæmpelsen af ulovlig indvandring ved at:

registrere de tredjelandsstatsborgeres ind‑ og udrejser, som får indrejse med henblik på et kortvarigt ophold

beregne og kontrollere varigheden af det tilladte ophold for tredjelandsstatsborgere, der har fået indrejse med henblik på et kortvarigt ophold

samle statistiske oplysninger om tredjelandsstatsborgeres ind‑ og udrejser med henblik på en analyse heraf.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

Aktiviteter: Solidaritet — ydre grænser, tilbagesendelse, visumpolitik og fri bevægelighed for personer (kapitel 18.02)

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Systemet vil generere præcise oplysninger om personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, til alle kompetente myndigheder i medlemsstaterne, hvilket vil gøre det lettere at pågribe og udsende ulovlige indvandrere og derved bekæmpe ulovlig indvandring generelt.

Det vil give præcise oplysninger om antallet af personer, der passerer EU's ydre grænser hvert år fordelt på nationalitet og grænseovergangssted. Systemet vil give de samme detaljerede oplysninger specifikt om personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, hvilket vil give et meget bedre grundlag for at vurdere, om statsborgere fra et bestemt tredjeland bør være visumpligtige eller ej.

Det vil give en række vigtige oplysninger med henblik på behandlingen af tredjelands­statsborgeres ansøgninger om at blive bevilget adgang til programmet for registrerede rejsende (nye og senere ansøgninger). Derudover vil det give de kompetente myndigheder de oplysninger, de har brug for for at sikre, at tredjelandsstatsborgere, som drager nytte af adgangen til programmet for registrerede rejsende, fuldt ud opfylder alle de nødvendige betingelser, herunder at de respekterer varigheden af det tilladte ophold.

Det vil gøre det muligt for myndighederne at kontrollere, at regelmæssige rejsende, der har visum til flere indrejser, ikke bliver længere i Schengenområdet, end de har tilladelse til.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Under udviklingen

Efter godkendelsen af forslaget og vedtagelsen af de tekniske specifikationer vil det tekniske system blive udviklet af en ekstern kontrahent. Systemerne vil blive udviklet på centralt og nationalt plan og it-agenturet vil forestå den samlede koordinering. It-agenturet vil fastsætte den overordnede ramme for forvaltningen i samarbejde med alle de berørte parter. Som sædvanligt i forbindelse med udviklingen af sådanne systemer vil der ved projektets begyndelse blive fastsat en overordnet projektforvaltningsplan og en kvalitetssikringsplan. De skal omfatte projekttavler med specifikke indikatorer vedrørende navnlig følgende:

          Projektstatus overordnet set

          Overholdelsen af fristerne i den aftalte tidsplan (milepæle), risikoforvaltning, ressourceforvaltning (menneskelige og finansielle ressourcer) i henhold til de aftalte bevillinger, organisatorisk parathed m.m.

Efter idriftsættelsen af systemet

I henhold til artikel 46 om kontrol og evaluering

"3.      To år efter idriftsættelsen af ind‑ og udrejsesystemet og derefter hvert andet år forelægger agenturet Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan ind‑ og udrejsesystemet fungerer teknisk set, herunder dets sikkerhed.

4.       To år efter idriftsættelsen af ind‑ og udrejsesystemet og derefter hvert fjerde år udarbejder Kommissionen en samlet evaluering af ind‑ og udrejsesystemet. Denne samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og en vurdering af, om de tilgrundliggende principper fortsat er gyldige, forordningens anvendelse med hensyn til ind‑ og udrejsesystemet og eventuelle konsekvenser for den fremtidige drift. Kommissionen sender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet og Rådet."

Hvad der vil være af særlig betydning for denne evaluering, er indikatorerne for antallet af personer, der bliver længere, end de har tilladelse til, og oplysninger om tidspunktet for passagen af grænserne – der vil i forbindelse med sidstnævnte oplysninger også kunne høstes erfaringer fra VIS – samt en tilbundsgående analyse af behovet for at give adgang til oplysningerne med henblik på retshåndhævelse. Kommissionen skal sende rapporterne om evalueringerne til Europa-Parlamentet og Rådet.

Konkret målsætning: At gøre grænsekontrollen mere effektiv ved at kontrollere en persons ret til ophold ved ind‑ og udrejsen og at forbedre vurderingen af risikoen for, at personen blive længere, end vedkommende har tilladelse til.

Indikator: Behandlingstid ved grænseovergangsstedet

Antal personer, hvis tilladelse er udløbet, der identificeres ved grænseovergangs­stederne.

Systemtilgængelighed

Konkret målsætning: At generere pålidelige oplysninger, der sætter EU og medlemsstaterne i stand til at træffe underbyggede politiske valg vedrørende visum og migrationspolitikken.

Indikator: Antallet af indberetninger om personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, fordelt efter om de er visumpligtige eller ej, efter grænsetype (land‑, sø‑ og luftgrænse) og efter oprindelsesland og nationalitet.

Konkret målsætning: At identificere og opdage ulovlige indvandrere, navnlig personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, også inden for området og at øge mulighederne for at sende dem tilbage.

Indikator: Antallet af indberetninger, der fører til pågribelse af personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet.

Konkret målsætning: At beskytte tredjelandsstatsborgeres grundlæggende rettigheder, navnlig beskyttelsen af personoplysninger og retten til privatlivets fred.

Indikator: Antallet af forkerte hit i ind‑ og udrejsefilerne.

Antallet af klager fra enkeltpersoner til de nationale databeskyttelsesmyndigheder.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Ulovlig indvandring i EU udgør en udfordring for hver eneste medlemsstat. Langt de fleste af de personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, indrejste lovligt i EU, men blev der, efter at deres tilladelse var udløbet. I EU-retten er det fastsat, at tredjelands­statsborgere generelt har ret til indrejse med henblik på et kortvarigt ophold på op til tre måneder i hver seks måneders periode.

Ind‑ og udrejsesystemet bliver et instrument, der giver EU en række grundlæggende oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der indrejser i og udrejser fra EU. Disse oplysninger er nødvendige for at udarbejde holdbare og rimelige politikker på området migration og visum. Det nuværende system med stempling af pas giver problemer ikke alene i forbindelse med retshåndhævelse, men også når det drejer sig om at informere tredjelandsstatsborgere om deres rettigheder, f.eks. det nøjagtige antal dage, de har ret til at blive i Schengenområdet, efter at de har haft en række ophold på hver et par dage. Så længe oplysningerne kun registreres i passene, er det desuden fysisk umuligt for medlemsstaterne at udveksle oplysninger. Det betyder også, at sådanne oplysninger ikke vil være til rådighed, hvis de stemplede rejsedokumenter erstattes eller går tabt.

Ind‑ og udrejsesystemet vil gøre det muligt at beregne varigheden af tredjelands­statsborgeres ophold og kontrollere, om nogen af dem bliver længere, end de har tilladelse til, også når der gennemføres kontrol inden for Schengenområdet. På nuværende tidspunkt er stemplingen af rejsedokumenter for at angive datoen for ind‑ og udrejser det eneste instrument, grænsevagterne og indvandringsmyndighederne råder over. Hvor lang tid en tredjelandsstatsborger har opholdt sig inden for Schengenområdet, beregnes på grundlag af stempler, som dog ofte er svære at se eller fortolke, fordi de er ulæselige eller er forfalskede. Det er således både tidskrævende og besværligt at foretage en nøjagtig beregning af det tidsrum, tredjelandsstatsborgere har opholdt sig i Schengenområdet på grundlag af stempler i rejsedokumenter.

1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side

Ingen medlemsstat kan alene oprette et fælles, interoperabelt ind‑ og udrejsesystem. Da alle aktiviteter er knyttet til forvaltningen af migrationsstrømmene og sikkerheds­truslerne, er der tale om et område, hvor der er en tydelig merværdi ved at mobilisere EU-budgettet.

Afskaffelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser skal følges op af fælles foranstaltninger med henblik på en effektiv kontrol og overvågning af EU's ydre grænser. Visse medlemsstater bærer en tung byrde som følge af deres specifikke geografiske placering og længden af de ydre EU-grænser, de skal forvalte. Indrejsebetingelserne for og grænsekontrollen af tredjelandsstatsborgere er harmoniseret via EU-retten. Da tredjelandsstatsborgere kan indrejse i Schengenområdet ved det grænseovergangssted i en medlemsstat, hvor der anvendes et nationalt ind‑ og udrejsesystem, men udrejse via et grænseovergangssted, hvor der ikke anvendes et sådant system, kan der ikke træffes foranstaltninger i de enkelte medlemsstater, men kun på EU-plan.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) og visuminformationssystemet (VIS) gav følgende erfaringer:

1) For i så høj grad som muligt at undgå budgetoverskridelser og forsinkelser, der skyldes ændrede krav, vil nye informationssystemer på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, navnlig hvis der er tale om et stort it-system, ikke blive udviklet, før de grundlæggende retlige instrumenter, der fastsætter formål, anvendelsesområde, funktioner og tekniske detaljer, er endelig vedtaget.

2) Det har vist sig at være svært at finansiere den nationale udvikling af projekter i medlemsstater, som ikke har kalkuleret med de respektive aktiviteter i deres flerårige programmering, eller som ikke klart har præciseret aktivisterne i deres programmering inden for rammerne af Fonden for de Ydre Grænser. Det foreslås derfor nu at medtage disse udviklingsudgifter i forslaget.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Dette forslag skal betragtes som en del af den fortsatte udvikling af Den Europæiske Unions strategi for integreret grænseforvaltning[38], navnlig meddelelsen om intelligente grænser, og sammenholdes med forslaget om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik[39] som en del af den flerårige finansielle ramme. Finansieringsoversigten, der er vedlagt Kommissionens ændrede forslag om agenturet[40], dækker udgifterne til de eksisterende it-systemer Eurodac, SIS II og VIS, men ikke fremtidige systemer til forvaltning af grænserne, der endnu ikke er blevet overdraget til agenturet inden for en retlig ramme. I bilaget til forslaget til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[41] er det derfor under udgiftsområde 3 "Sikkerhed og unionsborgerskab" planlagt at dække de eksisterende it-systemer under "It-systemer" (822 mio. EUR) og det fremtidige system til forvaltning af grænserne under "Intern sikkerhed" (1,1 mio. EUR ud af 4 648 mio. EUR). Inden for Kommissionen er GD HOME det generaldirektorat, der er ansvarligt for oprettelsen af et område med fri bevægelighed, inden for hvilket personer kan passere de indre grænser uden at blive kontrolleret, og hvor de ydre grænser kontrolleres og forvaltes kohærent på EU-plan. Systemet har følgende synergier med visuminformationssystemet:

a) Hvad angår indehavere af visum, vil det biometriske matchsystem blive anvendt med henblik på ind‑ og udrejse.

b) Ind‑ og udrejsesystemet vil supplere VIS. VIS indeholder kun oplysninger om visumansøgninger og udstedte visa, hvorimod ind‑ og udrejsesystemet, hvad angår indehavere af visa, også vil indeholde konkrete ind‑ og udrejseoplysninger i forbindelse med udstedte visa.

c) Der vil også være synergi med programmet for registrerede rejsende, da registrerede rejsendes ind‑ og udrejse vil blive registreret i ind‑ og udrejsesystemet, ved hjælp af hvilket der vil blive holdt øje med varigheden af deres tilladte ophold inden for Schengenområdet. Uden ind‑ og udrejsesystemet er det ikke muligt at indføre automatiseret grænsepassage for registrerede rejsende. Derudover er der ingen risiko for overlapning med lignende initiativer, der gennemføres i andre generaldirektorater.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

¨ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– ¨  Forslag/initiativ gældende fra […] til […]

– ¨ Finansielle virkninger fra […] til […]

x Forslag/initiativ af begrænset varighed

– Forberedelsesperiode fra 2013-2015 (fastsættelse af den retlige ramme)

– Udviklingsperiode fra 2015-2017

– Derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[42]

x Direkte central forvaltning ved Kommissionen

x Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  gennemførelsesorganer

– x organer oprettet af Fællesskaberne[43]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49

¨ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

I forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed for tidsrummet 2014-2020 (COM(2011) 750) fastsættes der i artikel 15 bestemmelser om finansieringen af udviklingen af ind‑ og udrejsesystemet. I henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), og artikel 60 i den nye finansforordning (indirekte central forvaltning) vil gennem­førelsesopgaverne i forbindelse med ovennævnte finansielle program blive uddelegeret til it-agenturet.

I perioden 2015-2017 vil alle udviklingsaktiviteter via en uddelegeringsaftale blive overdraget til it-agenturet. Den vil omfatte udviklingen af alle projektdelene, dvs. det centrale system, medlemsstaternes systemer, netværk og infrastrukturen i medlemsstaterne.

I 2017 er det på tidspunktet for midtvejsevalueringen hensigten at overføre de resterende beløb af de 513 000 mio. EUR til kontoen for it-agenturet med henblik på drifts‑ og vedlige­holdelsesudgifterne ved det centrale system og netværket og til de nationale programmer for drifts‑ og vedligeholdelsesudgifterne ved de nationale systemer, herunder udgifterne til infrastruktur (se tabellen nedenfor). Finansieringsoversigten vil følgelig blive ændret ved udgangen af 2016.

Blokke || Forvaltnings­måde || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

Udvikling af det centrale system || Indirekte central || X || X || X || || ||

Udvikling af systemerne i medlems­staterne || Indirekte central || X || X || X || || ||

Vedligeholdelse af det centrale system || Indirekte central || || || X || X || X || X

Vedligeholdelse af de nationale systemer || Indirekte central || || || X || X || X || X

Netværk1) || Indirekte central || X || X || X || X || X || X

Infrastruktur i medlems­staterne || Indirekte central || X || X || X || X || X || X

1) Netværksudvikling i 2015-2017, netværksdrift i 2017-2020.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Reglerne for kontrol og evaluering af ind‑ og udrejsesystemet er fastsat i artikel 46 i forslaget til ind‑ og udrejsesystemet.

Artikel 46       Kontrol og evaluering

1. Agenturet sørger for, at der indføres procedurer til kontrol af, hvordan ind‑ og udrejsesystemet fungerer i forhold til de mål, der er fastlagt for tekniske resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenesternes kvalitet.

2. Med henblik på den tekniske vedligeholdelse har agenturet adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende databehandlingsprocesserne i ind‑ og udrejsesystemet.

3. To år efter idriftsættelsen af ind‑ og udrejsesystemet og derefter hvert andet år forelægger agenturet Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan ind‑ og udrejsesystemet fungerer teknisk set, herunder dets sikkerhed.

4. To år efter idriftsættelsen af ind‑ og udrejsesystemet og derefter hvert fjerde år udarbejder Kommissionen en samlet evaluering af ind‑ og udrejsesystemet. Denne samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og en vurdering af, om de tilgrundliggende principper fortsat er gyldige, forordningens anvendelse med hensyn til ind‑ og udrejsesystemet og eventuelle konsekvenser for den fremtidige drift. Kommissionen sender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet og Rådet.

5. I den første evaluering undersøges det specifikt, hvor meget ind‑ og udrejsesystemet kan bidrage til bekæmpelsen af terrorhandlinger og andre grove straffeovertrædelser, og der vil blive taget fat på spørgsmålet om adgang med henblik på retshåndhævelse til oplysninger, der er lagret i systemet, og om, hvorvidt der skal gives en sådan adgang, og i givet fald på hvilke betingelser, hvorvidt datalagringsperioden skal ændres, og hvorvidt tredjelandes myndigheder skal have adgang til oplysningerne, idet der tages hensyn til driften af ind‑ og udrejsesystemet og resultaterne af gennemførelsen af VIS.

6. Medlemsstaterne giver agenturet og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de i stk. 3 og 4 omhandlede rapporter i henhold til de kvantitative indikatorer, som Kommissionen og/eller agenturet har fastsat på forhånd.

7. Agenturet sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de overordnede evalueringer, der er omhandlet i stk. 4.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici

1) Problemer i forbindelse med den tekniske udvikling af systemet

Medlemsstaterne har teknisk forskellige nationale it-systemer. Derudover kan grænsekontrolprocedurerne variere afhængigt af de lokale forhold (den plads, der er til rådighed ved grænseovergangsstedet, strømmen af rejsende m.m.). Det er nødvendigt at integrere ind‑ og udrejsesystemet i den nationale opbygning af it-systemet og de nationale grænsekontrolprocedurer. Endvidere er det nødvendigt, at udviklingen af de nationale komponenter til systemet sker fuldt og helt i overensstemmelse med de centrale krav. Der er indkredset to hovedrisici på dette område:

a) Risikoen for, at ind‑ og udrejsesystemets tekniske og retlige aspekter gennemføres forskelligt i de forskellige medlemsstater som følge af utilstrækkelig koordinering fra centralt og nationalt hold.

b) Risikoen for, at dette fremtidige system anvendes uensartet afhængigt af, hvordan medlemsstaterne integrerer ind‑ og udrejsesystemet i de eksisterende grænsekontrol­procedurer.

2) Problemer med at holde tidsplanen for udviklingen af systemet

På grundlag af erfaringerne med udviklingen af VIS og SIS kan det forudses, at en vigtig faktor for, om det vil lykkes at oprette ind‑ og udrejsesystemet, er, at den eksterne kontrahent overholder fristerne for udviklingen af systemet. It-agenturet vil som ekspertisecenter på området udvikling og forvaltning af store it-systemer også blive ansvarlig for tildeling og forvaltning af kontrakter, navnlig for at give udviklingen af systemet i underentreprise. Der er en række risici forbundet med at anvende en ekstern kontrahent til udviklingsarbejdet:

a) navnlig risikoen for, at kontrahenten ikke afsætter tilstrækkelige ressourcer til projektet, eller at kontrahenten udtænker og udvikler et system, der ikke er tidssvarende

b) risikoen for, at de administrative teknikker og metoder til håndtering af store it-systemer ikke fuldt ud respekteres, fordi kontrahenten forsøger at mindske udgifterne

c) endelig kan risikoen for, at kontrahenten i den nuværende økonomiske krise får økonomiske problemer af årsager, der ikke har med projektet at gøre, ikke fuldt ud udelukkes.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

1) Det er hensigten at agenturet skal blive et ekspertisecenter på området udvikling og forvaltning af store it-systemer. Det skal have til opgave at udvikle og forvalte systemets centrale del, herunder de ensartede grænseflader i medlemsstaterne. Det vil gøre det muligt at undgå de fleste af de ulemper, Kommissionen stødte på ved udviklingen af SIS II og VIS.

I udviklingsfasen (2015-2017) vil Kommissionen have det overordnede ansvar, da projekter udvikles via indirekte central forvaltning. Agenturet vil blive ansvarligt for den tekniske og finansielle forvaltning, navnlig tildelingen og forvaltningen af kontrakter. Uddelegerings­aftalen vil omfatte den centrale del via offentlige indkøb og den nationale del via tilskud. I henhold til artikel 40 i gennemførelsesbestemmelserne vil Kommissionen indgå en aftale om fastsættelse af de nærmere vilkår for forvaltningen af og kontrollen med midlerne og beskyttelsen af Kommissionens finansielle interesser. En sådan aftale vil indeholde de bestemmelser, der er fastsat i artikel 40, stk. 2. Det vil gøre det muligt for Kommissionen at styre de risici, der er beskrevet i 2.2.1.

I forbindelse med midtvejsevalueringen (planlagt til 2017 inden for rammerne af Fonden for Intern Sikkerhed, artikel 15 i den generelle forordning) vil forvaltningsmåden blive taget op til fornyet overvejelse.

2) For at undgå forsinkelser på nationalt plan er der planlagt en effektiv forvaltning mellem alle berørte parter. Kommissionen har i forslaget til forordning foreslået, at en rådgivende gruppe bestående af medlemsstaternes nationale eksperter skal sikre agenturet ekspertise i forbindelse med ind‑ og udrejsesystemet/programmet for registrerede rejsende. Den rådgivende gruppe skal mødes regelmæssigt for at drøfte oprettelsen af systemet, udveksle de opnåede erfaringer og rådgive agenturets bestyrelse. Kommissionen har desuden til hensigt at henstille til medlemsstaterne, at de etablerer en national projektinfrastruktur/projektgruppe for både den tekniske og den driftsmæssige udvikling, herunder en pålidelig kommunikationsinfrastruktur med fælles kontaktpunkter.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Foranstaltningerne til bekæmpelse af svig er fastsat i artikel 35 i forordning (EU) nr. 1077/2011:

1.       Forordning (EF) nr. 1073/1999 finder anvendelse i forbindelse med bekæmpelsen af svig, korruption og andre retsstridige handlinger.

2.       Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og indfører straks passende bestemmelser, som finder anvendelse på hele agenturets personale.

3.       I finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til gennemførelse heraf fastsættes det udtrykkeligt, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler fra agenturet og de organer, der fordeler dem.

I henhold til denne bestemmelse traf bestyrelsen for Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer inden for området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed den 28. juni 2012 afgørelse om betingelserne og de nærmere vilkår for interne undersøgelser i forbindelse med forebyggelse af svig, korruption og alle ulovlige aktiviteter til skade for EU's interesser.

GD HOME er på nuværende tidspunkt ved at udarbejde sin strategi for forebyggelse og opdagelse af svig.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Via uddelegeringsaftalen vil agenturet få til opgave at indføre hensigtsmæssige redskaber for sine lokale finansielle systemer for at garantere en effektiv overvågning og opfølgning af og rapportering om udgifterne i forbindelse med oprettelsen af ind‑ og udrejsesystemet, jf. artikel 60 i den nye finansforordning. Det vil træffe passende foranstaltninger for at kunne rapportere, uanset hvordan den endelige kontoplan kommer til at se ud.

· Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse………………………...……….] || OB/IOB ([44]) || fra EFTA-lande[45] || fra kandidat- lande[46] || fra trejde- lande || iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

|| [XX.YY.YY.YY] || OB || JA/ NEJ || JA/ NEJ || JA/ NEJ || JA/NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse………………………………..] || OB/IOB || fra EFTA lande || fra kandidat- lande || fra tredje- lande || iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

3 || [18.02.CC] Grænser/Fonden for Intern Sikkerhed || OB || NEJ || NEJ || JA || NEJ

3.2. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 3 || Sikkerhed og unionsborgerskab

GD HOME || || || År 2015 || År 2016 || År 2017[47] || År 2018 || År 2019 || Åt 2020 || Efterfølgende år || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer 18.02.CC || Forpligtelser || 1) || 122,566 || 30,142 || 119,477 || 80,272 || 80,272 || 80,271 || || 513,000

Betalinger || 2) || 61,283 || 82,382 || 92,677 || 83,993 || 80,271 || 80,271 || 32,122 || 513,000

Budgetpostens nummer || Forpligtelser || 1a) || || || || || || || ||

Betalinger || 2a) || || || || || || || ||

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[48] || || || || || || || ||

Budgetpostens nummer || || 3) || || || || || || || ||

Bevillinger I ALT til GD HOME || Forpligtelser || =1+1a +3 || 122,566 || 30,142 || 119,477 || 80,272 || 80,272 || 80,271 || || 513,000

Betalinger || =2+2a +3 || 61,283 || 82,382 || 92,677 || 83,993 || 80,271 || 80,271 || 32,122 || 513,000

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || 4) || || || || || || ||

Betalinger || 5) || || || || || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillings-            rammen for særprogrammer i ALT || 6) || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….> i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || ||

Betalinger || =5+ 6 || || || || || || ||

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || 4) || || || || || || ||

Betalinger || 5) || || || || || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillings-            rammen for særprogrammer i ALT || 6) || || || || || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || ||

Betalinger || =5+ 6 || || || || || || ||

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administration"

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efter- følgende år || I ALT

GD HOME || || || ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,190 || 0,190 || 0,190 || 0,191 || 0,191 || || 1,715

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,201 || 0,201 || 0,201 || 0,200 || 0,200 || 0,200 || 0,200 || 0,200 || || 1,602

I ALT GD HOME || Bevillinger || 0,455 || 0,455 || 0,455 || 0,390 || 0,390 || 0,390 || 0,391 || 0,391 || || 3,317

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,455 || 0,455 || 0,455 || 0,390 || 0,390 || 0,390 || 0,391 || 0,391 || || 3,317

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efter- følgende år || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGFITSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 0,455 || 0,455 || 123,021 || 30,533 || 119,867 || 80,662 || 80,662 || 80,662 || || 516,317

Betalinger || 0,455 || 0,455 || 61,738 || 82,773 || 93,067 || 84,383 || 80,662 || 80,662 || 32,122 || 516,317

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– x Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resul­tater ò || || || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT ||

||

Type resul­tater[49] || Resultaternes gnsntl. omkostninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkostninger ||

SPECIFIKT MÅL NR. 1[50]: Systemudvikling (på centralt og nationalt plan) || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || 1 || 122,566 || 1 || 30,142 || 1 || 43,143 || || || || || || || 1 || 195,851 ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1[51] || || 122,566 || || 30,142 || || 43,143 || || || || || || || || 195,851 ||

SPECIFIKT MÅL NR. 2: Driften af systemet (på centralt og nationalt plan) || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || 1 || 76,334 || 1 || 80,271 || 1 || 80,272 || 1 || 80,272 || 1 || 317,149 ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2[52] || || || || || || 76,334 || || 80,271 || || 80,272 || || 80,272 || || 317,149 ||

OMKOSTNINGER I ALT || 1 || 122,566 || 1 || 30,142 || 2 || 119,477 || 1 || 80,271 || 1 || 80,272 || 1 || 80,272 || 2 || 513,000 ||

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– x Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

UDGIFTS­OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0,254 || 0,254 || 0,254 || 0,190 || 0,190 || 0,190 || 0,191 || 0,191 || 1,715

Andre admini­strationsudgifter || 0,201 || 0,201 || 0,201 || 0,200 || 0,200 || 0,200 || 0,200 || 0,200 || 1,602

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,455 || 0,455 || 0,455 || 0,390 || 0,390 || 0,390 || 0,391 || 0,391 || 3,317

Uden for UDGIFTS­OMRÅDE 5[53] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || || ||

Andre admini­strationsudgifter || || || || || || || || ||

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || ||

I ALT || 0,455 || 0,455 || 0,455 || 0,390 || 0,390 || 0,390 || 0,391 || 0,391 || 3,317

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– x Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

|| År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

· Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 2 || 2 || 2 || 1,5 || 1,5 || 1,5 || 1,5 || 1,5

XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || ||

· Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[54]

XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || || || || || || || ||

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || || ||

XX 01 04 yy[55] || - i hovedsædet[56] || || || || || || || ||

- i delegationerne || || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || ||

I ALT || 2 || 2 || 2 || 1,5 || 1,5 || 1,5 || 1,5 || 1,5

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit,

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || 2 i den forberedende periode fra 2013-2015 1 administrator til de lovgivningsmæssige forhandlinger, koordineringen af opgaver med agenturet og kontrol med uddelegeringsaftalen 0,5 administrator til kontrol af de finansielle aktiviteter og til informering om grænsekontrol og tekniske forhold 0,5 assistent til administrative og finansielle aktiviteter 1,5 i udviklingsperioden fra 2016-2020 1 administrator til opfølgning af uddelegeringsaftalen (rapporter, forberedelse af udvalgsproceduren, godkendelse af de funktionelle og tekniske specifikationer, tilsyn med de finansielle aktiviteter og koordinering med agenturet) samt informering om grænsekontrol og tekniske forhold 0,5 assistent til administrative og finansielle aktiviteter

Eksternt personale || 0

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– x Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende og næste flerårige finansielle ramme

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[57].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

– x Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

– ¨ Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

|| År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || … Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

– ¨  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

– x Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

i.        ¨  for egne indtægter

ii.       x for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet: || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[58]

År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || Efter­følgende år

Artikel 6313…………, || || 3,729 || 5,013 || 5,639 || 5,111 || 4,884 || 4,884 || 1,954

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes,

18.02.CC Grænser/Fonden for Intern Sikkerhed

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne,

Budgettet vil omfatte bidrag fra lande, der er associeret med gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og Eurodac-relaterede foranstaltninger, således som det er fastsat i de respektive aftaler. De fremlagte skøn er udelukkende vejledende og baseret på nylige beregninger af indtægter til gennemførelsen af Schengenreglerne fra stater, der på nuværende tidspunkt (Island, Norge og Schweiz) bidrager til Den Europæiske Unions almindelige budget (ydede betalinger) med et årligt beløb i det relevante budgetår, som beregnes i henhold til landets bruttonationalprodukt som en procentdel af bruttonationalproduktet i alle deltagende lande, Beregningen er baseret på Eurostats tal fra juni 2012. De varierer betydeligt afhængigt af den økonomiske situation i de deltagende stater.

[1]               KOM(2008) 69 endelig. Meddelelsen var ledsaget af en konsekvensanalyse (SEC(2008) 153).

[2]               "Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse" (EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1).

[3]               EUCO 23/11.

[4]               COM(2011) 680 final.

[5]               EUT L 105 af 13.4.2006.

[6]               Bulgarien, Estland, Spanien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Finland.

[7]               http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/population/data/database. Dette tal omfatter både personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, og personer, der er indrejst ulovligt, samt personer, der er blevet pågrebet både ved grænsen og i Schengenområdet.

[8]               EUT L 286 af 1.11.2011.

[9]               SEC(2008) 153.

[10]             SWD(2013) 47.

[11]             Afhængigt af den lovgivende myndigheds vedtagelse af forslaget om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed (COM(2011) 750 final) og afhængigt af den lovgivende myndigheds vedtagelse af forslaget til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2011) 398) og af, at der er tilstrækkelige midler til rådighed under udgiftsloftet for den relevante budgetpost.

[12]             EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

[13]             EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

[14]             EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19.

[15]             EUT C […] af ]…], s. […].

[16]             EUT C […] af ]…], s. […].

[17]             EUT C […] af ]…], s. […].

[18]             KOM(2008) 69 endelig.

[19]             EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.

[20]             EUT L 286 af 1.11.2011, s. 1.

[21]             EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[22]             EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[23]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[24]             EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

[25]             EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

[26]             EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

[27]             EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

[28]             EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

[29]             EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.

[30]             EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

[31]             EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19.

[32]             EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1.

[33]             EUT L 286 af 1.11.2011, s.1.

[34]             EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

[35]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse). ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[36]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[37]             Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed (COM(2011) 750).

[38]             Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, "Intelligente grænser - valgmuligheder og vejen videre frem" (COM(2011) 680).

[39]             Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed (COM(2011) 750).

[40]             KOM(2010) 93 af 19.3.2010.

[41]             COM(2011) 398 af 29.6.2011.

[42]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[43]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[44]             OB = Opdelte bevillinger/IOB = Ikkeopdelte bevillinger.

[45]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[46]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[47]             Udsvingene i udgifterne, navnlig udgifterne i 2015 og 2017, kan forklares som følger: i begyndelsen af udviklingsperioden (i 2015) vil der blive indgået forpligtelser for udviklingen af systemet (engangsudgifter, der skal dække tre års forbrug af hardware og software og udgifter til kontrahenter). Ved udgangen af udviklingsperioden (i 2017) vil de krævede forpligtelser til driften af systemet blive indgået. Udgifterne til administration af hardware og software varierer afhængigt af perioden.

[48]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[49]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[50]             Som beskrevet i del 1.4.2., "Specifikke mål ...".

[51]             Dette beløb omfatter udviklingen af den centrale del af projektet, navnlig netværksinfrastrukturen, den nødvendige hardware, de nødvendige softwarelicenser og udgifterne til den eksterne kontrahent, der skal udvikle det centrale system. Hvad angår udvikling på nationalt plan af projektet, omfatter det også udgifterne til den krævede hardware og de nødvendige softwarelicenser samt udgifterne til den eksterne kontrahent, der skal udvikle det centrale system.

[52]             Dette beløb dækker de nødvendige udgifter for at holde det centrale system kørende, navnlig netværket, en ekstern kontrahents vedligeholdelse af det centrale system og den krævede hardware og de nødvendige softwarelicenser. Hvad angår driften på nationalt plan, dækker det de nødvendige udgifter til at holde de nationale systemer kørende, navnlig netværksinfrastrukturen, de krævede hardware‑ og softwarelicenser og udgifterne til den eksterne kontrahent, der skal udvikle det centrale system.

[53]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[54]             KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[55]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[56]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[57]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[58]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.