EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013DC0485

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om Eurodacs centrale enheds virksomhed i 2012

/* COM/2013/0485 final */

52013DC0485

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om Eurodacs centrale enheds virksomhed i 2012 /* COM/2013/0485 final */


RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet om Eurodacs centrale enheds virksomhed i 2012

1.           Indledning

1.1.        Anvendelsesområde

I Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen (i det følgende benævnt "Eurodac-forordningen")[1] fastsættes det, at Kommissionen en gang om året skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den centrale enheds virksomhed[2]. Nærværende tiende årsrapport omfatter oplysninger om forvaltningen af systemet og dets resultater i 2012. I rapporten vurderes Eurodacs resultater og omkostningseffektivitet samt kvaliteten af den centrale enheds tjenester. Dette er den sidste årsrapport, som Kommissionen forelægger, da de kommende årsrapporter vil blive fremlagt af eu-LISA (IT-agentur).

1.2.        Udvikling på det retlige og det politiske område

Kommissionen fremlagde et nyt forslag, som gav adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse den 30. maj 2012[3]. Kommissionen vedtog først en omarbejdelse af Eurodac-forordningen i 2008[4], hvor denne mulighed for retshåndhævelse ikke blev givet. Der blev vedtaget ændrede forslag i 2009[5] for at muliggøre retshåndhævelse (som udløb med ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i 2010[6] igen uden retshåndhævelse. Det blev klart for Rådet, at adgang til retshåndhævelse vil være et væsentligt element i det fælles europæiske asylsystem, og derfor vedtog Kommissionen forslaget fra 2012.

EURODAC'S CENTRALE ENHED[7]

1.3.        Forvaltning af systemet

Ifølge artikel 38 i forordningen om it-agenturet[8] overtager det nye agentur forvaltningen af Eurodac den 1. december 2012. Hvis man skal sikre videreførelsen af de tjenester, der skal udbydes ifølge forordningen, er der dog behov for en overgangsperiode til at afslutte overførslen af forvaltningen af Eurodac fra de nuværende sæder i Bruxelles (Belgien) og Luxembourg til de nye sæder i Strasbourg (Frankrig) og Sankt Johann im Pongau (Østrig). Forvaltningen af Eurodac forventes derfor at blive overdraget til agenturet i løbet af 2013.

Overdragelsesprocessen i 2013 indebærer uddannelse af agenturets personale, oprettelse af en forbindelse, som gør det muligt for agenturet at forvalte Eurodacs eksisterende it-infrastruktur i Luxembourg fra Strasbourg, indtil der etableret en klon af den centrale enhed i Strasbourg og et backupcenter i Sankt Johann im Pongau, samt afvikling af it-infrastrukturen i den gamle centrale enhed og backupcentret i Luxembourg.

1.4.        Tjenesternes kvalitet og omkostningseffektivitet

Kommissionen har gjort sig yderst umage med at levere kvalitetsservice til medlemsstaterne, som er de endelige brugere af Eurodacs centrale enhed. Eurodacs centrale enhed har ikke selv registreret noget driftsudfald i 2012. Eurodacs centrale enhed var i 2012 til rådighed 99,98 % af tiden.

Udgifterne til vedligeholdelse og drift af den centrale enhed i 2012 var på 421 021,75 EUR, hvilket var et fald i udgifter i forhold til tidligere år (1 040 703,82 EUR i 2011, 2 115 056,51 EUR i 2010 og 1 221 183,83 EUR i 2009), som primært skyldtes opgraderingen af Eurodac-systemet (Eurodac Plus).

Der blev dog opnået visse besparelser gennem en effektiv anvendelse af eksisterende ressourcer og infrastruktur, som Kommissionen forvalter, bl.a. brugen af s-TESTA-netværket[9]. Kommissionen tilvejebragte også (via ISA-programmet[10]) kommunikations- og sikkerhedstjenesterne til udveksling af oplysninger mellem den centrale enhed og de nationale enheder. Disse omkostninger, som de enkelte medlemsstater oprindeligt skulle have afholdt i overensstemmelse med forordningens artikel 21, stk. 2 og 3, blev i dette tilfælde dækket af Kommissionen, som anvendte den til rådighed værende fælles infrastruktur.

Med hensyn til omkostningseffektivitet giver Eurodac-systemet medlemsstaterne mulighed for at sammenligne både de data, som andre medlemsstater oprindeligt har videregivet, og de data, de selv oprindeligt har videregivet, for at fastslå, om en ansøger tidligere har ansøgt om asyl (enten i en anden stat eller i deres egen). Dette medfører betydelige besparelser på de nationale budgetter, fordi medlemsstaterne ikke behøver at anskaffe et nationalt automatisk fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS) for at sammenligne asylansøgeres fingeraftryk i staten.

Med 411 236 vellykkede transaktioner til den centrale enhed i 2012 og udgifter på 421 021,75 EUR til vedligeholdelse og drift af den centrale enhed i 2012 er udgiften pr. transaktion på blot 1,02 EUR.

1.5.        Databeskyttelse og datasikkerhed

I Eurodac-forordningens artikel 18, stk. 2, fastsættes en kategori af transaktioner, der giver mulighed for at foretage såkaldte "særlige søgninger" ("kategori 9") på anmodning af en person, hvis oplysninger er lagret i den centrale database, for derved at garantere den pågældendes ret til som registreret at få adgang til sine egne oplysninger.

Som det er blevet påpeget i tidligere årsrapporter, skabte det store antal "særlige søgninger" bekymring for, at de nationale myndigheder anvender denne søgefunktion forkert.

I 2012 blev der foretaget i alt 111 af sådanne søgninger, hvilket svarer til et fald på 50,9 % i forhold til 2011 (226), men det er stadig langt flere end i 2010, hvor der blev foretaget 66 søgninger, eller i 2009, hvor der var 42 søgninger. 51 af de særlige søgninger i 2012 (46 %) blev foretaget af Frankrig. I 2011 tegnede Spanien sig for 79 % af alle særlige søgninger.

For bedre at kunne kontrollere dette fænomen har Kommissionen i sit forslag til ændring af Eurodac-forordningen indføjet et krav til medlemsstaterne om at medsende en kopi af den anmodning om indsigt, som den registrerede har stilet til den kompetente nationale tilsynsmyndighed.

2.           Tal og resultater

Bilaget til denne årsrapport indeholder tabeller med faktuelle data frembragt af den centrale enhed i perioden 1.1.2012–31.12.2012. Eurodac-statistikkerne tager udgangspunkt i 1) registrerede fingeraftryk fra samtlige personer, der er fyldt 14 år, og som har indgivet en asylansøgning i medlemsstaterne ("kategori 1"), 2) fingeraftryk fra personer, som blev pågrebet i forbindelse med ulovlig passage af en medlemsstats ydre grænse ("kategori 2"), eller 3) personer, som opholdt sig ulovligt på en medlemsstats område (hvis de kompetente myndigheder finder det nødvendigt at tjekke muligheden af en forudgående asylansøgning) ("kategori 3").

Eurodac-oplysninger om asylansøgninger kan ikke sammenlignes med de data, Eurostat frembringer, da sidstnævnte er baseret på månedlige statistikker fra justits- og indenrigsministerierne. Der er forskelle, som skyldes en række forhold af metodologisk karakter. For det første omfatter Eurostats oplysninger alle asylansøgere, dvs. uanset alder. For det andet er Eurostats oplysninger indsamlet således, at der sondres mellem personer, der ansøger om asyl i referencemåneden (dette kan også omfatte gentagne ansøgninger), og personer, der ansøger om asyl for første gang.

2.1.        Vellykkede transaktioner

En "vellykket transaktion" er en transaktion, som den centrale enhed har kunnet behandle korrekt uden afvisning på grund af manglende validering, fingeraftryksfejl eller utilstrækkelig kvalitet[11].

Den centrale enhed modtog i 2012 i alt 411 236 vellykkede transaktioner, hvilket udgør et beskedent fald på 0,26 % i forhold til 2011 (412 303). Ved første øjekast viser det en bemærkelsesværdig stabilitet sammenlignet med forskellene i de tidligere år. For nogle medlemsstaters vedkommende var der dog stor forskel på antallet i forhold til forrige år. Italien er det mest påfaldende eksempel, idet antallet af transaktioner faldt fra 96 685 i 2011 til 30 616 (-68,33 %) i 2012. Dette antal svarer langt bedre til de tidligere år og understreger virkningen af det arabiske forår i 2011 både på antallet af ansøgere om international beskyttelse og antallet af ulovlige migranter, der blev pågrebet under grænsepassagen. Der var også betydelige fald i Letland og Finland samt i Malta. På den anden side steg antallet af transaktioner i Tyskland, Sverige, Bulgarien, Polen og Grækenland en smule. Grækenland havde den største procentvise stigning fra 12 469 i 2011 til 34 294 (175 %). Den største stigning i Grækenland var i kategori 2-sager, som året før var faldet væsentligt.

Antallet af transaktioner af data om asylansøgere ("kategori 1") steg en smule i 2012 til 285 959 fra 275 857 (3,66 %) i 2011 og 215 463 i 2010.

Bortset fra stigningen i Grækenland var der et generelt fald i antallet af personer, som blev pågrebet i forbindelse med ulovlig passage af en ydre grænse ("kategori 2") fra 57 693 i 2011 til 39 300 i 2012 (-31,88 %). De største ændringer var som nævnt overfor i Grækenland, hvor antallet steg fra blot 530 i 2011 til 21 951 i 2012 (4042 %), Bulgarien fra 509 i 2011 til 1 518 i 2012 (198 %), Ungarn fra 906 i 2011 til 260 i 2012 (-71,3 %) og Italien fra 50 555 i 2011 til 11 272 i 2012 (-77 %).

I 2011 var der 4 stater (Tjekkiet, Island, Letland og Sverige), som ikke foretog nogle kategori 2-transaktioner og yderligere 9 medlemsstater, som foretog under 10 transaktioner (Belgien, Schweiz, Danmark, Estland, Irland, Litauen, Luxembourg, Portugal og Rumænien). Som forklaret i rapporten for 2009 skyldes problemet med forskellen mellem antallet af kategori 2-oplysninger, der sendes til Eurodac, og andre statistiske kilder vedrørende omfanget af ulovlig passage af grænserne i medlemsstaterne, som det fremgår af Eurodacs statistiske data, højst sandsynlig den vage definition i artikel 8, stk. 1, i Eurodac-forordningen[12]. Dette problem vil blive løst ved hjælp af en præcisering af definitionen i forbindelse med den igangværende ændring af Eurodac-forordningen.

Det samlede antal kategori 3-transaktioner (oplysninger om personer, der blev pågrebet, mens de ulovligt opholdt sig på en medlemsstats område), steg med 9,17 % til 85 976 fra 78 753 i 2011 og 72 840 i 2010. Irland er fortsat den eneste medlemsstat, der ikke indsendte kategori 3-transaktioner.

Selv om Eurodac-forordningen ikke indeholder noget krav om kategori 3-søgninger, tilskynder Kommissionen medlemsstaterne til at udnytte denne mulighed, inden de påbegynder tilbagesendelsesprocedurerne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold[13]. I de tilfælde, der er nævnt i Eurodac-forordningen[14], kan en sådan søgning være med til at fastslå, om en tredjelandsstatsborger har ansøgt om asyl i en anden medlemsstat, som den pågældende i henhold til Dublinforordningen kan sendes tilbage til. Det største antal kategori 3-transaktioner i 2012 var fra Tyskland (24 621 eller 29 %), Nederlandene (11 172 eller 13 %) og Det Forenede Kongerige (10 279 eller 12 %). Dette svarer til udviklingen i 2010 og 2011.

2.2.        "Hit"

2.2.1.     Flere samtidige asylansøgninger (Kategori 1-hit over for kategori 1-hit)

Af de i alt 285 959 asylansøgninger, der blev registreret i Eurodac i 2012, var 27,48 % "flere samtidige ansøgninger" (dvs. to eller flere), hvilket betyder, at i 78 591 tilfælde var fingeraftrykkene fra den samme person allerede registreret som en kategori 1-transaktion i den samme eller i en anden medlemsstat. I 2011 var tallet på 61 819 (22,4 %). Det er i nogle medlemsstater imidlertid praksis at tage fingeraftryk efter tilbagetagelse i henhold til Dublinforordningen, hvilket fører til en fordrejning af statistikkerne vedrørende flere samtidige ansøgninger: Når der på ny tages og videregives fingeraftryk for ansøgeren efter dennes ankomst som følge af en overførsel i henhold til Dublinforordningen, giver det et fejlagtigt billede, nemlig at ansøgeren på ny har ansøgt om asyl. Kommissionen har til hensigt at løse dette problem og har i forslaget til ændring af Eurodac-forordningen indført krav om, at overførsler ikke skal registreres som nye asylansøgninger.

Tabel 3 i bilaget viser for de enkelte medlemsstater antallet af asylansøgninger, som svarede til asylansøgninger, der allerede var registreret i enten en anden medlemsstat ("udenlandske hit") eller i den samme medlemsstat ("lokale hit")[15].

I 2012 var i alt 34,4 % af alle "flere samtidige ansøgninger" lokale hit (et fald fra 38,6 % i 2011). I en række medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Cypern, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Irland, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien og Tjekkiet) oversteg dette tal 50 %. I Belgiens tilfælde udgjorde lokale hit 10 037 ud af 14 883 ansøgninger (67,4 %) og i Cypern udgjorde lokale hit 139 af de 148 ansøgninger (93,9 %). Lokale hits viser tilfælde, hvor en person, der tidligere har ansøgt om asyl i en medlemsstat, indgiver en ny asylansøgning i samme medlemsstat, og afspejler dermed begrebet fornyet ansøgning som omhandlet i artikel 32 i Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne[16].

Udenlandske hit giver en idé om asylansøgernes sekundære bevægelser inden for EU. Som i tidligere år bekræfter statistikkerne, at de registrerede sekundære bevægelser ikke nødvendigvis følger "logiske" ruter mellem tilstødende medlemsstater. Frankrig fik f.eks. fortsat det højeste antal udenlandske hit fra asylansøgere, som tidligere havde indgivet en ansøgning i Polen (2 498). Tyskland og Schweiz modtog et højt antal asylansøgere, som tidligere havde indgivet en ansøgning i Sverige (henholdsvis 2 567 og 1 050). Statistikkerne viser som i tidligere år, at udenlandske hit ikke entydigt går i én retning fra lande med en ydre grænse, eller som grænser op til Middelhavet, til mere nordligt beliggende medlemsstater. Statistikkerne viser dog, at de sekundære bevægelser til lande med en ydre grænse, eller som grænser op til Middelhavet, i vid udstrækning skyldes visse medlemsstaters praksis med at tage fingeraftryk i forbindelse med tilbagesendelser i henhold til Dublinforordningen.

2.2.2.     Kategori 1-hit over for kategori 2-hit

Disse hit giver en idé om, hvilke ruter der benyttes af personer, der ulovligt er indrejst på medlemsstaternes område forud for deres ansøgning om asyl. I 2012 var der flest hit på grundlag af data indsendt af Grækenland (8 097), Italien (7 171), Spanien (1 385), Ungarn (291) og Bulgarien (134) (se tabel 5). Det er dog slående, at hvad angår Bulgarien var de fleste af disse hit lokale hit (84,9 %). I 2011 var 85,9 % af hit i Italien lokale hit, men i 2012 var det faldet til 46 %.

Når der foretages en sammenligning mellem 2012 og 2011, kan der observeres en stigning fra 21 % til 65,3 % i tilfælde af personer, der blev pågrebet, da de ulovligt passerede grænsen, og som senere beslutter at søge om asyl. Dette viser en absolut stigning fra 7 384 i 2011 til 17 319 i 2012.

De fleste af dem, der indrejste ulovligt i EU via Italien og rejste videre, tog til Schweiz (2 978), Tyskland (1 359) eller Sverige (881). De, der rejste videre, efter at de ulovligt var indrejst via Grækenland, tog hovedsageligt til Tyskland (2 168), Sverige (1 612) eller Østrig (1 216). Af dem, der indrejste via Spanien, tog de fleste enten til Frankrig (410), Tyskland (284), Belgien (259) eller Schweiz (242), mens dem, der rejste videre, efter at deres fingeraftryk var blevet taget i Ungarn, hovedsageligt tog til nabolandene Tyskland (61) eller Østrig (59).

2.2.3.     Kategori 3-hit over for kategori 1-hit

Disse hit giver en idé om, hvor ulovlige indvandrere først ansøgte om asyl, inden de rejste til en anden medlemsstat. Det skal imidlertid erindres, at det ikke er obligatorisk at videregive oplysninger om kategori 3-transaktioner, og at ikke alle medlemsstater gør systematisk brug af denne kontrolmulighed.

De disponible oplysninger tyder på, at strømmen af personer, der pågribes, mens de ulovligt opholder sig i en anden medlemsstat end den, hvor de har ansøgt om asyl, for det meste ender i nogle få medlemsstater, bl.a. Tyskland (10 798 – en stigning fra 7 749 i 2011), Nederlandene (3 742), Schweiz (3 682), Norge (2 382), Frankrig (2 165) og Østrig (2 111) (se tabel 7).

2.3.        Transaktionsforsinkelser

Eurodac-forordningen giver for øjeblikket kun en meget vag frist for videregivelse af fingeraftryk, hvilket kan forårsage store forsinkelser i praksis. Spørgsmålet er af afgørende betydning, idet forsinkelser i videregivelsen kan føre til resultater, der er i strid med de principper, der ligger til grund for den ansvarsfordeling, der er fastlagt i Dublinforordningen. Spørgsmålet om overdrevne forsinkelser mellem optagelsen af fingeraftryk og videregivelsen af dem til Eurodacs centrale enhed er blevet påpeget i de foregående årsrapporter og understreget som et gennemførelsesproblem i evalueringsrapporten.

I 2011 var forsinkelsen ved videregivelse, dvs. tidsrummet fra optagelsen af fingeraftryk til videregivelsen af dem til Eurodacs centrale enhed, forholdsvis lav. De fleste medlemsstaters og associerede landes frist for at videregive fingeraftryk til Eurodacs centrale enhed er på 0-4 dage. Følgende medlemsstater afveg fra dette gennemsnit: Cypern KAT-2 (15,00), Finland KAT-1 (10,16), Grækenland KAT-1 (5,00) og KAT-2 (10,43), Det Forenede Kongerige KAT-2 (6,01), Tyskland KAT-1 (5,19) og Spanien KAT-1 (4,41). Kommissionen skal igen understrege, at en forsinket videregivelse kan føre til ukorrekt udpegelse af en medlemsstat som følge af to forskellige scenarier beskrevet i tidligere årsrapporter, nemlig "forkerte hit"[17] og "manglende hit"[18].

Det samlede antal manglende hit, som skyldtes en forsinkelse i videregivelsen af fingeraftryk, blev fordoblet fra 9 i 2011 til 18 i 2012, men det bør bemærkes, at der stadig er tale om en stor forbedring i forhold til antallet i 2010, som var 362. Ud af de 18 manglende hit i 2012, skyldtes 12 Grækenland, 4 Spanien og 2 Slovakiet.

Der var et fald i antallet af forkerte hit fra 89 i 2011 til 65 i 2012. Af disse var 13 fra Finland og 10 fra Belgien. Tallet fra Danmark, som var 28 i 2011, var faldet til 7 i 2012. Kommissionen opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at indsende deres oplysninger i overensstemmelse med artikel 4 og 8 i Eurodac-forordningen. Der er foreslået nye frister for videregivelse i Kommissionen forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen for at løse problemet med forsinkelser i videresendingen.

2.4.        Kvaliteten af transaktionerne

I 2012 steg den gennemsnitlige procentdel af afviste transaktioner[19] for alle medlemsstater til 6,63 % fra 5,87 % i 2011. Følgende medlemsstater har en afvisningsprocent på mindst 10 %: Estland (22,4 %), Frankrig (10,51 %), Irland (18,28 %), Liechtenstein (13,7 %), Malta (30,47 %), Portugal (19,37 %) og Det Forenede Kongerige (11,28 %). I alt 9 medlemsstater havde en afvisningsprocent på over gennemsnittet.

Afvisningsprocenten skyldes ikke teknologien eller svagheder i systemet. Årsagerne til de afviste transaktioner var først og fremmest en lav kvalitet af de fingeraftryksbilleder, som medlemsstaterne havde indsendt, menneskelige fejl eller en forkert konfigurering af udstyret i den medlemsstat, som indsendte fingeraftrykkene. Derudover indeholdt tallene i nogle tilfælde flere forsøg på at sende de samme fingeraftryk, efter at de var blevet afvist af systemet på grund af dårlig kvalitet. Selv om Kommissionen erkender, at nogle forsinkelser kan skyldes, at det midlertidigt er umuligt at tage fingeraftryk (beskadigede fingerspidser eller andre helbredsrelaterede forhold, der forhindrer, at der straks tages fingeraftryk), påpeger den igen problemet med de generelt høje afvisningsprocenter, der allerede blev fremhævet i tidligere årsrapporter, og den opfordrer medlemsstaterne til at sikre de nationale Eurodac-operatører en særlig uddannelse samt til at konfigurere deres udstyr korrekt for at mindske afvisningsprocenten.

3.           Konklusioner

Eurodacs centrale enhed gav tilfredsstillende resultater i 2010, hvad angår hastighed, output, sikkerhed og omkostningseffektivitet.

I 2012 faldt den samlede mængde transaktioner med 0,26 % til 411 236. KAT-1-transaktionerne steg med 3,66 % til 285 959, KAT-2-transaktioner faldt med 31,88 % til 39 000 (uanset den massive stigning i Grækenland på 4042 % til 21 951), og KAT-3-transaktionerne steg med 9,17 % til 85 976.

I 2012 steg den gennemsnitlige procentdel af afviste transaktioner for alle medlemsstater fra 5,87 % i 2011 til 6,63 % i 2012.

Generelt blev fristen for videregivelse af oplysninger til Eurodacs centrale bedre, selv om den stadig kan blive endnu bedre.

BILAG

Tabel 1: Eurodacs centrale enhed, status over databaseindholdet pr. 31.12.2012

|| KAT 1 || KAT 2 || Blokeret KAT 1 || ||

AT || 125 192 || 235 || 8 475 || ||

BE || 155 203 || 8 || 3 584 || ||

BG || 4 720 || 1 796 || 12 || ||

CH || 66 087 || 2 || 4 207 || ||

CY || 29 445 || 18 || 0 || ||

CZ || 14 455 || 0 || 371 || ||

DE || 297 966 || 61 || 19 533 || ||

DK || 17 629 || 0 || 0 || ||

EE || 204 || 1 || 31 || ||

ES || 34 672 || 7 363 || 545 || ||

FI || 24 455 || 29 || 758 || ||

FR || 358 241 || 738 || 0 || ||

GR || 114 615 || 21 329 || 0 || ||

HU || 16 998 || 954 || 302 || ||

IE || 26 880 || 5 || 1 671 || ||

IS || 381 || 2 || 0 || ||

IT || 177 342 || 61 776 || 2 502 || ||

LI || 50 || 0 || 0 || ||

LT || 1 864 || 5 || 47 || ||

LU || 8 134 || 2 || 17 || ||

LV || 620 || 0 || 0 || ||

MT || 5 924 || 6 || 1 || ||

NL || 87 154 || 25 || 5 012 || ||

NO || 80 713 || 17 || 8 || ||

PL || 44 056 || 23 || 441 || ||

PT || 1 373 || 1 || 37 || ||

RO || 7 317 || 46 || 410 || ||

SE || 201 864 || 0 || 5 821 || ||

SI || 3 599 || 57 || 31 || ||

SK || 15 878 || 43 || 1 || ||

UK || 277 619 || 478 || 32 747 || ||

|| || || || || I alt

|| 2 200 650 || 95 020 || 86 564 || || 2 295 670

Tabel 2: Vellykkede transaktioner til Eurodacs centrale enhed i 2012

Tabel 3: Fordelingen af hit - kategori 1 over for kategori 1 i 2012

Tabel 4: Fordeling af hit – Kategori 1 over for kategori 2 i 2012

Tabel 5: Kategori 1-hit over for kategori 2-datasæt

|| I alt || Lokale || Udenlandske hit (I alt-lokale) || % af lokale

AT || 74 || 46 || 28 || 62,16

BE || 3 || 2 || 1 || 66,67

BG || 888 || 754 || 134 || 84,91

CH || 2 || 1 || 1 || 50,00

CY || 1 || 1 || 0 || 100,00

CZ || 0 || 0 || 0 ||

DE || 39 || 38 || 1 || 97,44

DK || 0 || 0 || 0 ||

EE || 1 || 1 || 0 || 100,00

ES || 1 797 || 412 || 1 385 || 22,93

FI || 30 || 28 || 2 || 93,33

FR || 335 || 212 || 123 || 63,28

GR || 9 479 || 1 382 || 8 097 || 14,58

HU || 380 || 89 || 291 || 23,42

IE || 1 || 1 || 0 || 100,00

IS || 0 || 0 || 0 ||

IT || 13 282 || 6 111 || 7 171 || 46,01

LI || 0 || 0 || 0 ||

LT || 7 || 2 || 5 || 28,57

LU || 2 || 2 || 0 || 100,00

LV || 0 || 0 || 0 ||

MT || 1 || 0 || 1 || 0,00

NL || 20 || 11 || 9 || 55,00

NO || 3 || 3 || 0 || 100,00

PL || 5 || 2 || 3 || 40,00

PT || 0 || 0 || 0 ||

RO || 18 || 3 || 15 || 16,67

SE || 1 || 0 || 1 || 0,00

SI || 29 || 6 || 23 || 20,69

SK || 53 || 36 || 17 || 67,92

UK || 50 || 39 || 11 || 78,00

Tabel 6: Fordeling af hit – kategori 3 over for kategori 1 i 2012

Tabel 7: Kategori 3 over for kategori 1 (strømme af personer, der er pågrebet, da de ulovligt opholdt sig i en anden medlemsstat end den, hvor de ansøger om asyl

|| Lokale || I alt || I alt-lokale

AT || 1 544 || 3 655 || 2 111

BE || 2 367 || 4 343 || 1 976

BG || 96 || 202 || 106

CH || 3 685 || 7 367 || 3 682

CY || 30 || 30 || 0

CZ || 131 || 416 || 285

DE || 1 709 || 1 2507 || 10 798

DK || 163 || 1 112 || 949

EE || 0 || 64 || 64

ES || 24 || 115 || 91

FI || 24 || 118 || 94

FR || 293 || 2 458 || 2 165

GR || 18 || 19 || 1

HU || 309 || 906 || 597

IE || 0 || 0 || 0

IS || 2 || 37 || 35

IT || 166 || 297 || 131

LI || 0 || 0 || 0

LT || 6 || 82 || 76

LU || 36 || 213 || 177

LV || 3 || 26 || 23

MT || 0 || 10 || 10

NL || 2 891 || 6 633 || 3 742

NO || 1 410 || 3 792 || 2 382

PL || 532 || 1 838 || 1 306

PT || 2 || 44 || 42

RO || 152 || 197 || 45

SE || 73 || 192 || 119

SI || 36 || 195 || 159

SK || 47 || 183 || 136

UK || 770 || 1 514 || 744

|| || ||

I alt || 16 519 || 48 565 || 32 046

Tabel 8: Afviste transaktioner i procent i 2012

Tabel 9: Antal dage i gennemsnit mellem datoen for optagelse af fingeraftryk til datoen for videregivelse til Eurodacs centrale enhed i 2012

Tabel 10: Kategori 1 over for kategori 1 (såkaldte "forkerte hit") i 2012

Tabel 11: Fordeling af manglende kat. 1-hit/kat. 2-hit på grund af forsinket videregivelse af kat. 2-hit i 2012

|| DE || FR || NL || SE || UK || I alt

ES || 0 || 4 || 0 || 0 || 0 || 4

GR || 8 || 0 || 2 || 0 || 2 || 12

SK || 0 || 0 || 0 || 2 || 0 || 2

I alt || 8 || 4 || 2 || 2 || 2 || 18

Tabel 12: Fordeling af hit over for blokerede tilfælde (art. 12 i forordning (EF) nr. 2725/2000) i 2012

Tabel 13: Optælling af kategori 9 "særlige søgninger" pr. medlemsstat i 2012

[1]               EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1.

[2]               Artikel 24, stk. 1, i Eurodac-forordningen.

[3]               COM(2012) 254 final.

[4]               KOM(2008) 825 final.

[5]               KOM(2009) 342 final og KOM(2009) 344 final.

[6]               KOM(2010) 555 final.

[7]               Ved Eurodac-forordningen oprettes der en central enhed, der skal forvaltes af Europa-Kommissionen, og som omfatter et elektronisk fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS), som skal modtage oplysninger og videreformidle oplysninger om hit/intet hit til de nationale enheder (de nationale adgangspunkter) i hver medlemsstat. I Eurodac-forordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil fastsættes det, hvem der har ansvaret for indsamlingen, videregivelsen og sammenligningen af fingeraftryksoplysninger, de midler, der skal anvendes for at videreformidle oplysninger, den centrale enheds statistiske opgaver og de standarder, der skal anvendes til videregivelse af oplysninger.

[8]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 286 af 1.11.2011, s.1).

[9]               S-TESTA-netværket (sikre transeuropæiske telematiktjenester mellem administrationer), der sikrer en generisk infrastruktur, der skal dække erhvervslivets behov og opfylde kravene om informationsudveksling mellem EU-administrationen og nationale administrationer.

[10]             ISA (interoperationalitet for europæiske offentlige administrationer) er det nye program, der skal forbedre det elektroniske samarbejde mellem offentlige administrationer i EU-medlemsstaterne. Det er opfølgningen på det tidligere program IDA II (dataudveksling mellem administrationer) og IDABC (interoperabel levering af paneuropæiske e-forvaltningstjenester til offentlige myndigheder, virksomheder og borgere).

[11]             Tabel 2 i bilaget viser antallet af vellykkede transaktioner pr. medlemsstat fordelt på kategorier mellem den 1. januar 2012 og den 31. december 2012.

[12]             "Medlemsstaterne optager i overensstemmelse med de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt i den europæiske menneskerettighedskonvention og i De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder omgående fingeraftryk af samtlige fingre af alle udlændinge, der er fyldt 14 år, og som pågribes af de kompetente kontrolmyndigheder i forbindelse med ulovlig passage af grænsen til den pågældende medlemsstat ad land-, sø- eller luftvejen efter at være kommet fra et tredjeland, og som ikke afvises."

[13]             EUT L 348 af 24.12.2008.

[14]             Artikel 11: "(...) Generelt er der grund til at kontrollere, om udlændingen tidligere har indgivet en asylansøgning i en anden medlemsstat, når: a) udlændingen erklærer, at han/hun har indgivet en asylansøgning, men ikke oplyser, i hvilken medlemsstat ansøgningen er indgivet b) udlændingen ikke anmoder om asyl, men nægter at lade sig sende tilbage til sit hjemland med den begrundelse, at det ville bringe ham/hende i fare, eller c) udlændingen på anden måde forsøger at forhindre udsendelse ved at nægte at medvirke til fastlæggelsen af sin identitet, navnlig ved ikke at vise identitetspapirer eller ved at vise falske identitetspapirer."

[15]             Statistikkerne vedrørende lokale hit i tabellerne svarer ikke nødvendigvis til de hitresultater, der videregives af den centrale enhed og registreres af medlemsstaterne. Årsagen er, at medlemsstaterne ikke altid anvender muligheden i artikel 4, stk. 4, hvor den centrale enhed anmodes om at foretage en søgning i deres egne oplysninger, der allerede er lagret i den centrale database. Selv når en medlemsstat ikke gør brug af den mulighed, skal den centrale enhed imidlertid af tekniske årsager altid foretage en sammenligning med samtlige oplysninger (nationale og udenlandske), der er lagret i den centrale enhed. I disse konkrete tilfælde vil den centrale enhed, selv hvis der findes en match ved sammenligning med nationale oplysninger, simpelthen svare "intet hit", fordi medlemsstaten ikke bad om sammenligningen af de indsendte oplysninger med egne oplysninger.

[16]             EUT L 326 af 13.12.2005.

[17]             I tilfælde af scenariet med et såkaldt "forkert hit" indgiver en tredjelandsstatsborger en asylansøgning i en medlemsstat (A), hvis myndigheder tager den pågældendes fingeraftryk. Mens disse fingeraftryk stadig venter på at blive videregivet til den centrale enhed (kategori 1-transaktion), kan den pågældende allerede indfinde sig i en anden medlemsstat (B) og igen ansøge om asyl. Hvis medlemsstat B indsender fingeraftrykkene først, bliver de fingeraftryk, der indsendes af medlemsstat A, registreret i den centrale database senere end fingeraftrykkene indsendt af medlemsstat B, og en sammenholdelse af oplysninger indsendt af medlemsstat B med oplysninger indsendt af medlemsstat A vil dermed resultere i et hit. Medlemsstat B vil således blive anset for at være ansvarlig i stedet for medlemsstat A, hvor der først blev indgivet en asylansøgning.

[18]             I tilfælde af scenariet med det såkaldte "manglende hit" pågribes en tredjelandsstatsborger i forbindelse med ulovlig passage af en grænse, og den pågældendes fingeraftryk tages af myndighederne i den medlemsstat (A), som den pågældende er indrejst i. Mens disse fingeraftryk stadig venter på at blive videregivet til den centrale enhed (kategori 2-transaktion), kan den pågældende allerede indfinde sig i en anden medlemsstat (B) og igen ansøge om asyl. Ved den lejlighed tages den pågældendes fingeraftryk af myndighederne i medlemsstat (B). Hvis denne medlemsstat (B) indsender fingeraftrykkene (kategori 1-transaktion) først, vil den centrale enhed først registrere en kategori 1-transaktion, og medlemsstat (B) vil behandle ansøgningen i stedet for medlemsstat (A). Når en kategori 2-transaktion modtages på et senere tidspunkt, vil der ikke være tale om noget hit, idet der ikke kan søges på kategori 2-oplysningerne.

[19]             En transaktion kan afvises som følge af et datavalideringsproblem, fingeraftryksfejl eller utilstrækkelig kvalitet (se også afsnit 2.1).

Top