29.6.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/116

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

COM(2011) 625 final — 2011/0280 (COD)

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)

COM(2011) 626 final — 2011/0281 (COD) (A-21)

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

COM(2011) 627 final — 2011/0282 (COD)

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

COM(2011) 628 final — 2011/0288 (COD)

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013

COM(2011) 630 final — 2011/0286 (COD)

og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere

COM(2011) 631 final — 2011/0285 (COD)

2012/C 191/21

Ordfører: Dilyana SLAVOVA

Medordfører: Franco CHIRIACO

Rådet og Europa-Parlamentet besluttede henholdsvis den 14. november 2011 og den 25. oktober 2011 under henvisning til artikel 43, stk. 2, og artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik COM(2011) 625 final — 2011/0280 (COD)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) COM(2011) 626 final — 2011/0281 (COD) (A-21)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) COM(2011) 627 final — 2011/0282 (COD)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik COM(2011) 628 final — 2011/0288 (COD)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013 COM(2011) 630 final — 2011/0286 (COD)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere COM(2011) 631 final — 2011/0285 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som vedtog sin udtalelse den 10. april 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 480. plenarforsamling den 25.-26. april 2012, mødet den 25. april, følgende udtalelse med 132 stemmer for, 14 imod og 21 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

Ændring af EU's landbrugsmodel

1.1   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg noterer sig med interesse Kommissionens lovforslag og bemærker, at der er taget hensyn til nogle af de henstillinger (dog langt fra alle), udvalget har fremsat i tidligere udtalelser. Først og fremmest har udvalget gentagne gange i sine udtalelser NAT/449 og NAT/481 sagt, at den fælles landbrugspolitik skal være drevet af en vilje til at forsvare den europæiske landbrugsmodel, som bygger på principperne om fødevaresuverænitet, bæredygtighed og lydhørhed over for landmændenes og forbrugernes reelle behov.

1.2   EØSU noterer sig, at Kommissionen har ydet et væsentligt bidrag til den fremtidige fælles landbrugspolitik ved at foreslå et helt igennem europæisk projekt baseret på princippet om inklusiv mangfoldighed. EØSU mener, at Kommissionens bestræbelser på at opbygge et nyt partnerskab mellem EU og dets landmænd er afspejlet i forslagene, som har det rette fokus, men alligevel kræver betydelige justeringer på en række områder.

1.3   Den nuværende finansielle og økonomiske krise og de ekstreme klimaændringer kræver, at der anlægges en helt anden tilgang til at mindske kløften mellem løfter og dagligdagens realiteter for landbrugsbedrifterne. Landmændene er under et stigende markedspres, hvilket fører til, at hele regioner lægges øde hen. EU's landbrugsmodel er mere uundværlig nu end nogensinde før. EØSU finder det afgørende, at den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 bidrager til at overvinde de store hindringer for udviklingen af landbrugssektoren. Fra Kommissionens side savner udvalget imidlertid klar opbakning til fordel for EU's landbrugsmodel.

1.4   EØSU bifalder Kommissionens hensigt om under hensyntagen til den europæiske landbrugsmodel at forbedre det multifunktionelle landbrugs konkurrenceevne i Europa gennem forskellige tiltag som forskning, udvikling og rådgivning, samt dets evne til at honorere de samfundsmæssige ydelser, der hidtil ikke afspejles i forbrugerpriserne. EØSU finder dog, at de påtænkte tiltag langt fra er tilstrækkelige til at sikre fortsat fremgang i produktion og beskæftigelse og dermed muligheden for at bidrage til det stadigt stigende behov for fødevarer i verden. EØSU henviser til, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage med i betragtning, at en sjettedel af alle arbejdspladser i Europa på direkte eller indirekte vis er knyttet til landbrugsproduktionen, og at tallet i visse medlemsstater er langt højere. Den fælles landbrugspolitik bør spille en rolle ved at sikre beskæftigelse i EU, især i landdistrikterne, men i øjeblikket bidrager landbruget snarere til at fjerne arbejdspladser. Når landbrugs- og skovbrugsproduktionen forsvinder i en region, går arbejdspladserne i de tilknyttede sektorer – herunder i fødevareindustrien og træforarbejdningsindustrien – også tabt. Den kommende fælles landbrugspolitik skal fokusere på at forbedre landbrugsfamiliers og kooperativers økonomiske resultater og hjælpe dem med at opnå bedre markedsadgang for og bedre markedsføring af deres produkter.

1.5   Den nye fælles landbrugspolitik skal være med til at forbedre de socioøkonomiske vilkår, beskæftigelsen og sikkerheden for arbejdstagere i landbrugssektoren ved at sikre fuld overholdelse af de sociale bestemmelser, love og arbejdsaftaler i tildelingen af støtte. Dette skal ske i en kontekst, hvor landbrugsbedrifterne og de agroindustrielle virksomheder sættes i centrum med det sigte at belønne realøkonomien, fremme forskningen, innovationen, generationsskiftet og befordre fødevareproduktionen ved bl.a. at bygge videre på den regionale merværdi.

1.6   EØSU gentager sin opfordring til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om at fastholde et solidt budget for den fælles landbrugspolitik på mindst samme niveau som i indeværende budgetperiode. Udvalget ser for øjeblikket særlige problemer i tilknytning til udviklingen af 2. søjle, idet mange medlemsstater tilsyneladende ikke længere ønsker eller er i stand til at stille den nødvendige medfinansiering til rådighed. Dette vil resultere i en uacceptabel svækkelse af politikken for landdistrikterne, herunder de miljøpolitiske foranstaltninger, der finansieres under 2. søjle.

1.7   EØSU mener, at der i hele reformen af den fælles landbrugspolitik primært bør være fokus på forenkling af procedurerne og en fleksibel gennemførelse, der afspejler de forskellige landbrugsbetingelser i medlemsstaterne, samt mindskelse af bureaukratiet for landmændene og mindskelse af vanskelighederne for de instanser, der forvalter betalingerne.

Direkte betalinger

1.8   EØSU bifalder, at man går væk fra at bruge historiske referenceperioder som grundlag for at fastsætte størrelsen af støtten til landmænd i de enkelte lande eller områder. EØSU mener dog ikke, at en harmoniseret arealstøtte altid er det mest effektive politiske redskab, navnlig i betragtning af argumentet om indkomstoverførsel (jf. pkt. 4.3.2). Den interne konvergens inden for hvert land eller region bør derfor give mulighed for fleksibilitet, en længere overgangsperiode og gradvis ændring i hele perioden.

1.9   EØSU bifalder bestræbelserne på at udligne forskellene i den støtte, landbrugerne modtager i de forskellige medlemsstater. Den fremtidige fælles landbrugspolitik skal, for så vidt angår omfordelingen af finansielle midler blandt medlemsstaterne, især være kendetegnet ved balance, rimelighed og pragmatisme under hensyntagen til landbrugets mangfoldighed i hele EU. Omkostnings- og indtjeningsstrukturen for landbrugsaktiviteterne i de enkelte medlemsstater skal i den forbindelse indgå i overvejelserne. Det er vigtigt, at omfordelingsprocessen afspejler og tager hensyn til landmændenes problemer i både de gamle og nye medlemsstater. EØSU anbefaler derfor en omfordeling af de nationale bevillinger til direkte betalinger ud fra objektive, ikke-diskriminerende kriterier og en afbalanceret og passende overgangsperiode for den planlagte retfærdige tilpasning, hvor man går bort fra de historiske referenceprincipper. Målet er at sikre, at intet land ligger under 90 % af -gennemsnittet i EU's 27 medlemsstater for direkte betalinger efter udløbet af den finansielle ramme for perioden 2014-2020.

1.10   EØSU støtter beslutningen om at indføre en forenklet støtteordning for mindre landbrugere, men tvivler på, at de støttesatser, som Kommissionen har foreslået, er høje nok til at fremme de mindre landbrugeres udvikling. Desuden beder udvalget Kommissionen præcisere kravene til placering i kategorien af mindre landbruger. Afhængigt af omstændighederne i medlemsstaterne kan ordningen være frivillig.

1.11   EØSU støtter princippet bag Kommissionens forslag om, at landbrugsstøtte under den 1. søjle skal tage sigte på aktive landmænd. Der bør opstilles klare definitioner af landbrugsaktivitet, støtteberettigede arealer og aktiv landbruger og skabes bedre sammenhæng mellem udbetalinger og aktivitet for at undgå, at et begrænset budget går til uopdyrkede arealer eller til personer, der ikke er aktive inden for landbruget (undtagen når der er tale om velbegrundet braklægning). Det skal afklares med medlemsstaterne, hvorvidt en effektiv håndhævelse af dette princip kan sikres. Det bør sikres, at definitionen af aktiv landbruger også omfatter landmænd, der modtager mindre end 5 000 EUR.

1.12   EØSU går ind for en gradvis reduktion gennem indførelse af et øvre loft for direkte betalinger og opfordrer som nævnt i tidligere udtalelser indtrængende Kommissionen til at vedtage en gennemførelsesmetode, der tager hensyn til de særlige forhold for virksomheder, der består af kooperativer og sammenslutninger af landbrugsproducenter (1). Uudnyttede direkte betalinger bør blive inden for medlemsstatens bevilling og blive brugt til at støtte svagere landbrugssektorer på nationalt plan via 1. eller 2. søjle i henhold til medlemsstaternes afgørelse. EØSU foreslår, at de således overførte midler ikke skal medfinansieres.

1.13   EØSU mener, at der bør gives to muligheder for adgang til en grundlæggende støtteordning baseret på den eksisterende landbrugsaktivitet i 2011 og udnyttelse af støtteberettigede arealer pr. startdatoen i 2014. EØSU mener ikke, at kriteriet om »udbetaling af en betalingsrettighed i 2011« er passende.

1.14   EØSU bifalder den fleksibilitet mellem søjlerne, som Kommissionen har foreslået. Det er afgørende, at medlemsstater, hvis direkte støtte er lavere end 90 % af EU-gennemsnittet, også får mulighed for at overføre midler, som er afsat til udvikling af landdistrikterne, til deres budget til den 1. søjle. Denne mulighed bør også gives til medlemsstater, som har en uforholdsmæssigt lille 1. søjle, eller som har naturbetingede ulemper. EØSU foreslår, at et sådant valg skal være muligt op til en grænse på 10 %.

1.15   EØSU har igen og igen fremhævet den rolle, som landbrugerne kunne og burde spille, hvad angår beskyttelse af jordbund, biodiversitet, naturlandskaber og miljø, men at de pga. af de nuværende rammebetingelser ikke kan udføre den opgave i tilstrækkeligt omfang. Udvalget har derfor (jf. NAT/449) udtalt sig til fordel for »målrettet direkte støtte«. Den grønne komponent peger netop i denne retning. EØSU opfordrer Kommissionen til at evaluere konsekvenserne af de nye foranstaltninger; hvis disse går ud over landbrugsbedrifternes økonomiske ligevægt, bør der kompenseres herfor. Foranstaltningerne til »greening« skal i muligt omfang tage udgangspunkt i løsninger, som er til gavn for både miljø og vækst. EØSU nægter at acceptere en situation, hvor EU på den ene side øger overholdelsesomkostningerne for EU's landbrugere og på den anden side via handelsaftaler accepterer billige importvarer, der ikke behøver at overholde de samme regler.

1.16   Den grønne komponent af den 1. søjle er en måde at skabe større, mere synlig sammenhæng mellem direkte betalinger og offentlige miljøgoder fremstillet af landbruget. EØSU mener, at ordningen bør holdes enkel og bør garantere miljømæssige resultater fra alle landbrugere i hele EU. Det bør være muligt at tage hensyn til de særlige forhold i ugunstigt stillede områder, når der fastlægges betalinger. Foranstaltningen om »økologiske fokuspunkter« bør gennemføres således, at man undgår braklægning af landbrugsjord. Allerede gennemførte miljøforanstaltninger i landbruget bør anerkendes som de nye miljøforpligtelser (1. søjle), sådan som det også generelt er tilfældet for økologisk landbrug.

1.17   EØSU udtrykker tilfredshed med den mulighed, medlemsstaterne gives for at bruge en frivillig koblet støtteordning med henblik på at kunne reagere på specifikke situationer. Af hensyn til større fleksibilitet og i overensstemmelse med nærhedsprincippet foreslår EØSU imidlertid at ophæve den lukkede liste over sektorer og produkter, som der kan ydes koblet støtte til, og at give medlemsstaterne lov til at afgøre, hvilke sektorer og produkter der bør støttes.

Markedsinstrumenter

1.18   EØSU mener ikke, at Kommissionens er nok til at klare den udfordring, der ligger i den stigende volatilitet på markederne og de dermed forbundne problemer. Lovforslagene tager ikke hånd om formålet med den fælles landbrugspolitik, der, ifølge Lissabontraktaten, er at stabilisere landbrugsmarkederne.

1.19   EØSU mener klart, at også værktøjer til udbudsstyring kan være effektive i visse landbrugssektorer. EØSU anbefaler derfor en grundig analyse af markedsudviklingen, når man undersøger muligheden for at udskyde afskaffelsen af ordningen for plantningsrettigheder for vinstokke og muligheden for at fastholde sukkerkvoterne i en længere periode.

1.20   Det er afgørende at styrke landbrugernes og deres organisationers position i fødevareforsyningskæden for at sikre dem et bedre markedsudbytte. EØSU bifalder, at mængden af produkter, som anerkendes af producentorganisationer, deres foreninger og brancheorganisationer, udvides. I betragtning af medlemsstaternes forskellige strukturer og traditioner bør de nye bestemmelser blot være fakultative. Udvalget støtter også Kommissionens forslag vedrørende mælkesektoren, men anbefaler, at Kommissionen giver en klar definition af begrebet »producentorganisation«. Det er ligeledes af afgørende betydning, at EU's konkurrenceregler tilpasses, så producentorganisationer og kooperativer kan styrke deres markedspositioner. For at styrke landbrugernes forhandlingsposition i produktionskæden finder EØSU det ligeledes nødvendigt at skabe de rette betingelser for at udvikle korte forsyningskæder, der styres direkte af landbrugerne.

Udvikling af landdistrikterne

1.21   EØSU bifalder forslaget om, at den fælles landbrugspolitik i højere grad tilpasses EU 2020-strategien og bæredygtighedsstrategien for udvikling af landdistrikterne med særlig vægt på forskning, innovation og uddannelse. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod uddannelse af de mest sårbare grupper (indvandrere og ufaglærte landarbejdere) såvel som unge og kvinder, som er nøgleelementer, når det gælder at forbedre de faglige kvalifikationer og konkurrenceevnen i landbruget. Det er derfor vigtigt at øge kvaliteten, tilgængeligheden og anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi i landdistrikterne. Politikken for udvikling af landdistrikterne skal primært tage sigte på innovation og landbrugsbedrifternes konkurrenceevne i henhold til den europæiske landbrugsmodel for navnlig at støtte bedriftsinvesteringer, fremme generationsskiftet, fremme tiltag til integration af forsyningskæden og integrerede regionalprojekter, forbedre forbindelserne mellem landbrugsvirksomhederne og fødevareforarbejdningsindustrien, støtte foranstaltninger og metoder, der er skånsomme over for miljø og klima, samt konsolidere og fremme beskæftigelsen i landbruget gennem opkvalificering.

1.22   Et meget positivt element i Kommissionens forslag er indførelsen af europæiske innovationspartnerskaber, som skal hjælpe med at forbedre forbindelserne mellem forskere, landmænd, skovbrugere og rådgivere for at sikre et vidensbaseret land- og skovbrug, der gør brug af professionelle konsulenttjenester. Denne forskning bør også omfatte udvikling af økonomiske aktiviteter i landdistrikterne, inklusive turisme, håndværk og andre aktiviteter, der kan skabe arbejdspladser på landet.

1.23   EØSU ser positivt på overgangen fra en aksebaseret til en tematisk tilgang i forslagene vedrørende politikken for udvikling af landdistrikterne. Udvalget tror, at det vil give medlemsstaterne større fleksibilitet til at tage hensyn til deres egne særlige forhold. Alligevel skal det sikres, at vigtige tilgange under 2. søjle ikke helt kan ignoreres. Derfor er det grundlæggende princip om, at 25 % af midlerne skal anvendes til miljø- eller klimaforanstaltninger, vigtigt. Som et minimum bør der også for LEADER-tilgangen fastsættes en minimumstærskel.

1.24   EØSU mener, at det har afgørende betydning, at medlemsstaterne rettidigt garanterer den fornødne medfinansiering under 2. søjle. EØSU er ikke enigt i, at det er en god idé at placere risikohåndteringsværktøjerne under den 2. søjle. Medlemsstaterne bør stille en tilstrækkelig national medfinansiering til rådighed (2).

1.25   EØSU mener, at der er behov for en ny, særskilt foranstaltning til at profilere økologisk landbrug, og at medfinansieringssatsen bør svare til den, der foreslås for mindre udviklede områder (85 %). EØSU tilskynder endvidere til fremme af en integreret produktion og et jordbundsbevarende landbrug, som begge har en gunstig indvirkning på miljøet.

1.26   I betragtning af landbrugets vanskelige betingelser i bjerg- og øområderne foreslår EØSU, at Kommissionen udvider medfinansieringssatsen på 85 % til ikke alene at gælde for de mindre udviklede regioner, men også bjerg- og øområderne. Dette ligger implicit i filosofien bag forslaget, men er ikke anført direkte. Der er fortsat behov for en revision af den foreslåede nye afgrænsning af de såkaldte »andre områder« i forbindelse med områder med særlige begrænsninger.

1.27   EØSU minder Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet om, at vandknaphed og tørke allerede er et alvorligt problem i mange europæiske regioner, og at denne situation forventes at blive værre som følge af klimaændringerne. EØSU betoner, at det er vigtigt at sikre integreret planlægning og bæredygtig udvikling for at takle spørgsmålene om vandforbrug, vandknaphed og tørke gennem integration af sektorpolitikkerne og at det er vigtigt at foretage fysisk planlægning i områder, der traditionelt er berørt af vandknaphed og tørke. Samtidig bør man imidlertid også tage hensyn til de meromkostninger, som afvanding af landbrugsarealer medfører for de nordlige medlemsstater.

1.28   EØSU opfordrer til at skabe en fremtidig fælles landbrugspolitik, der er afbalanceret, forudsigelig, levedygtig, mindre bureaukratisk, fleksibel og gennemsigtig, så sektoren kan tiltrække yngre generationer.

2.   Indledning

2.1   Landbrugspolitikken har en central rolle at spille i EU – ikke kun fordi landbrugsjord og skove tegner sig for mere end 90 % af arealanvendelsen og spiller en stor rolle i den bæredygtige udnyttelse af ressourcerne og bevarelsen af naturtyper, men især fordi landbruget gennem den fælles landbrugspolitik kan hjælpe EU med at takle store udfordringer, som f.eks. den økonomiske og finansielle krise, klimaændringerne, miljøbeskyttelse og opretholdelse af aktivitet i landdistrikterne samt give forbrugerne sikre fødevarer af høj kvalitet og til en overkommelig pris.

2.2   De kommende år vil være afgørende for at skabe grundlaget for en stærk landbrugs- og skovbrugssektor, der er i stand til at klare klimaændringerne og den internationale konkurrence og samtidig leve op til borgernes forventninger. EU har brug for sine landmænd og skovbrugere, og de har brug for EU's støtte. Dertil kommer, at beskæftigelsesspørgsmålet i en tid med økonomisk krise bliver mere afgørende end nogensinde. Dette er grunden til, at Kommissionen har foreslået et nyt partnerskab mellem EU-borgerne og landmændene og skovbrugerne for at klare udfordringerne vedrørende fødevaresikkerhed, bæredygtig anvendelse af naturressourcerne, vækst og beskæftigelse.

2.3   EØSU har i tidligere udtalelser udtrykt sit syn på, hvilke udfordringer EU's landbrug sandsynligvis vil blive konfronteret med, hvad den fælles landbrugspolitiks mål bør være, og hvordan den følgelig bør reformeres. Kommissionens meddelelse, der blev offentliggjort i 2010, afspejlede de fleste af de anbefalinger, som EØSU har fremsat i en tidligere udtalelse om dette emne – NAT/449 (3). I kølvandet på meddelelsen fremsatte EØSU yderligere forslag i udtalelsen NAT/481 (4). Desuden har EØSU for nylig taget fat på nogle specifikke spørgsmål i relation til den fælles landbrugspolitik som f.eks. unge landmænds udfordringer (5) og områder med naturbetingede ulemper (6). EØSU fremhæver, at Kommissionen ved udarbejdelsen af sine planer har valgt en helt anden tilgang end foreslået af udvalget. EØSU havde anmodet om, at man først opstillede klart definerede mål for den fælles landbrugspolitik, for derefter at pege på de nødvendige instrumenter og så beskrive finansieringsbehovet. Udvalget mente, at det var forkert først at opstille et budget for herefter at fordele midler på en eller anden måde. Dette er imidlertid præcis, hvad Kommissionen har gjort, og dette giver nu problemer.

2.4   EØSU vil gerne understrege landbrugssektorens betydning for beskæftigelsen. EU's landbrugs- og fødevaresektor beskæftiger omkring 40 mio. personer i EU's landdistrikter og udgør rygraden i disse områder samt sikrer fødevarer af høj kvalitet til 500 mio. forbrugere. Og alligevel udgør EU's landmænds indkomst generelt set kun halvdelen af gennemsnitsindkomsten i EU. Ifølge oplysninger fra Eurostat fra september 2011 svarer den samlede arbejdskraft inden for landbruget i EU-27 til 11,7 mio. fuldtidsansatte, hvoraf 10,8 mio. (92 %) er fastansatte. Landbrug er fortsat i høj grad en familieorienteret aktivitet i de fleste medlemsstater; fire femtedele (80 %) af den samlede arbejdsstyrke i landbruget er selv gårdejere eller i familie med gårdejeren. Lidt mere end en tredjedel (34 %) af de fastansatte landarbejdere i EU-27 er kvinder. Blandt EU-27's gårdejere er relativt få (6 %) under 35 år, mens en relativt høj andel (34 %) er 65 år eller ældre. Dertil kommer, at en meget væsentlig del af de mere end 30 mio. vandrende arbejdstagere i EU er sæsonarbejdere i landbruget (7).

3.   Baggrund

3.1   Lovforslagene er baseret på de budgetmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik, der er fastlagt i Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020. Dette budget holdt det samlede budget for den fælles landbrugspolitik på samme niveau som i 2013 i løbende priser, hvilket i faste priser vil sige et lavere budget til den fælles landbrugspolitik.

3.2   I forslaget til den flerårige finansielle ramme lægges der op til, at en væsentlig del af EU-budgettet fortsat skal være øremærket til landbruget, som er en fælles politik af strategisk betydning. I løbende priser foreslås det således, at den fælles landbrugspolitik fokuserer på sine kerneaktiviteter med 317,2 mia. EUR afsat til den 1. søjle (76 %) og 101,2 mia. EUR til den 2. søjle, dvs. i alt 418,4 mia. EUR fordelt over perioden 2014-2020.

3.3   EØSU gør opmærksom på, at denne budgetstrategi for landbruget kun kunne accepteres internt i Kommissionen med henvisning til nødvendigheden af at gøre landbruget grønnere. Dette skal nu afspejle sig i reel politik.

3.4   Lovforslagene lægger op til at forhøje bevillingerne til den 1. og den 2. søjle med yderligere 17,1 mia. EUR fordelt på 5,1 mia. EUR til forskning og innovation, 2,5 mia. EUR til fødevaresikkerhed og 2,8 mia. EUR til fødevarehjælp til de socialt dårligst stillede personer under andre udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme, samt 3,9 mia. EUR til en ny nødreserve til landbrugssektoren, hvilket bringer det samlede budget for perioden 2014-2020 op på 432,8 mia. EUR.

4.   Generelle bemærkninger

4.1   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bifalder, at Kommissionen med reformen har det som målsætning at skabe øget konkurrenceevne, bedre bæredygtighed og større effektivitet.

4.2   EU-budgettet og de finansielle midler til den fælles landbrugspolitik

4.2.1   EØSU gentager sin opfordring til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om at fastholde det budget, der er afsat til den fælles landbrugspolitik (8). Det er nødvendigt for at støtte den europæiske landbrugsmodel og de forskellige ydelser, som landbrugs- og skovbrugsaktiviteterne leverer til samfundet, såsom sikring af levedygtige landbosamfund og -infrastruktur, afbalanceret regionaludvikling og beskæftigelse i landdistrikterne, bevarelse af traditionelle naturlandskaber, kulturarv og traditioner, biodiversitet, miljøbeskyttelse og de højeste standarder inden for dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Disse ydelser afspejler de europæiske forbrugere og skatteyderes bekymringer. Eftersom EU's landmænd og skovbrugere leverer disse mangeartede ydelser til gavn for samfundet som helhed og i den forbindelse ofte afholder ekstra omkostninger uden at få noget til gengæld fra markedet, er det nødvendigt og berettiget at belønne dem gennem offentlig indgriben. Med den grønne komponent gøres der et forsøg på at definere disse ydelser med det formål at begrunde og legitimere de nye betalingsrettigheder, som landbruget kan gøre gældende over for samfundet.

4.2.2   De nuværende og fremtidige følger af den finansielle og økonomiske krise, der danner rammen om den europæiske og globale økonomi, samt beslutningerne vedrørende den nye stabilitetspagt, gør, at alle offentlige budgetposter underkastes en kritisk vurdering. EØSU gentager: Den europæiske landbrugsmodel kan ikke fås til verdensmarkedspriser og -betingelser, den er ikke gratis. Derfor har en politik, som støtter en sådan landbrugsmodel, brug for en tilstrækkelig finansiering. Det er derfor særligt vigtigt at give en klar begrundelse for hvert instrument, som koster penge (f.eks. den direkte støtte). I det nuværende forslag til EU's budget for 2014-2020 (9) vil de midler, der er øremærket til den fælles landbrugspolitik, imidlertid klart falde udtrykt i faste priser. Selv om Kommissionen anerkender den fælles landbrugspolitiks strategiske rolle i lyset af Europa 2020-strategiens målsætning om bæredygtig vækst, vil landbrugsudgifternes andel af EU-budgettet falde fra 39,2 % i 2014 til 33,3 % i 2020. Kommissionen har truffet dette valg uden at tage hensyn til EØSU's opfordring til mindst at opretholde den del af budgettet, som EU hidtil har afsat til den fælles landbrugspolitik.

4.3   Direkte betalinger

4.3.1   EØSU har tidligere erklæret sig enig med Kommissionen i, at man i de enkelte medlemsstater bør gå bort fra den historiske referenceperiode som grundlag for fastsættelse af støtten til landmænd, eftersom de betydelige individuelle forskelle i støtteniveauet pr. hektar ikke længere er berettigede (10), bl.a. fordi de fører til forvridninger på det indre marked.

4.3.2   EØSU mener imidlertid, at direkte støtte fremover kan bevilliges med tre gode argumenter: Der leveres ydelser til fremme af den europæiske landbrugsmodel (f.eks. via den grønne komponent), det bliver til dels muligt at foretage indkomstoverførsler, og der tages højde for højere europæiske standarder. Harmoniseret støtte pr. hektar er i den forbindelse ikke det mest effektive politiske redskab. Hvorfor skulle en landbrugsbedrift på 1 000 hektar f.eks. bevilliges en indkomstoverførsel × 1 000 og en bedrift på 25 hektar kun en indkomstoverførsel × 25? Indkomstoverførsler må være betinget af antallet af arbejdspladser eller personer, men ikke af arealet. Ulemper, som vedrører europæiske husdyrbrug, kan ikke udlignes vha. hektarpræmier, der også gives til bedrifter uden husdyr. Derfor kunne man også på medlemsstatsniveau undersøge og tillade metoder til at differentiere betalinger på baggrund af supplerende kriterier. I nogle medlemsstater, hvor man fortsat anvender historiske betalinger, vil det desuden skabe vanskeligheder at opnå konvergens mellem de nationale budgetter, ud over den interne konvergens. I disse tilfælde vil intern konvergens kræve fleksibilitet, en længere overgangsperiode og progressive ændringer gennem hele perioden  (11).

4.3.3   En af de vigtigste opgaver for denne reform er at udstikke en kurs, der går i retning af en mere retfærdig fordeling af budgetbevillingerne mellem medlemsstaterne. EØSU bifalder bestræbelserne på at udligne forskellene i den støtte, landbrugerne modtager i de forskellige medlemsstater. Udvalget efterlyser en revision af bevillingerne til udvikling af landdistrikterne, der bygger på mere objektive kriterier og i højere grad målrettes mod målene for politikken. EØSU bifalder fleksibiliteten mht. overførsel af midler mellem søjlerne.

4.3.4   EØSU erkender skævheden i fordelingen af direkte betalinger mellem gamle og nye medlemsstater. Efter EØSU's mening er det nødvendigt at fremme landbrugs- og fødevaresektorens konkurrenceevne på samme måde i alle medlemsstater for at bevare sammenhængen i den europæiske landbrugsmodel. Ved en eventuel omfordeling af de direkte betalinger bør landbrugets omkostnings- og indtjeningsstruktur i de enkelte medlemsstater indgå i overvejelserne.

4.3.5   EØSU vil gerne undgå yderligere konkurrenceforvridning, som har sociale konsekvenser for en række medlemsstater, især de baltiske lande, ikke alene af hensyn til landbrugerne, men også forbrugerne og den brede offentlighed. EØSU anbefaler at omfordele den direkte støtte under den 1. søjle mellem medlemsstaterne således, at det sikres, at intet land ligger under 90 % af EU-gennemsnittet efter budgetperioden.

4.3.6   Den grønne komponent i den 1. søjle er en måde at skabe større, mere synlig sammenhæng mellem direkte betalinger og de offentlige miljøgoder, som landbruget leverer. Det er også et vigtigt skridt på vejen mod at løse de biodiversitetsproblemer, der skyldes landbrugsdriften. EØSU ser positivt på denne indfaldsvinkel, men fremsætter følgende anbefalinger:

—	Kommissionen har bestræbt sig på at holde systemet enkelt: kun tre foranstaltninger, som vil være lette at overvåge via satellit. Gennemførelsesbestemmelserne bør dog sikre, at foranstaltningerne ikke pålægger landbrugerne yderligere administrative byrder.

—

Det er vigtigt, at de grønne foranstaltninger er gældende for alle landbrugere i EU på samme måde for at sikre miljøresultater over en bred kam og for at undgå konkurrenceforvridning mellem landbrugere i forskellige regioner. Der kan dog være behov for en vis fleksibilitet i gennemførelsen på nationalt eller regionalt plan. Der bør generelt tages hensyn til landbrugsmiljøforanstaltninger, der er i overensstemmelse med den grønne komponent.

—

Der er bekymring for risikoen for overlapning mellem de grønne foranstaltninger og landbrugsmiljøforanstaltningerne i den 2. søjle (12). Der bør foretages en klar adskillelse for at sikre, at landbrugere, der allerede deltager i landbrugsmiljøprogrammer, i praksis kan fortsætte med at nyde gavn af dette politikredskab uden indkomstnedgang. Landbrugere, der deltager i landbrugsmiljøforanstaltninger, som forfølger de obligatoriske mål under den grønne komponent, kan anses for at leve op til den grønne komponent. Allerede gennemførte miljøforanstaltninger i landbruget (2. søjle) bør anerkendes som de nye miljøforpligtelser (1. søjle), sådan som det også generelt er tilfældet for økologisk landbrug.

4.3.7   De grønne foranstaltninger bør tilpasses og gennemføres således:

—

Forslaget om at bruge 7 % af arealerne til »økologiske fokusområder« vil ikke være acceptabelt, hvis det betyder, at store mængder agerjord tages ud af produktion. Det ville – set i lyset af den globalt stigende efterspørgsel efter fødevarer – også være kontraproduktivt. Kommissionen skal snarest muligt fremlægge et udkast til en liste over karakteristika, der er anerkendt som »økologisk prioriteret areal«. Kommissionen bør i den forbindelse gøre det klart, at listen primært omfatter karakteristika, der er vigtige for at opretholde eller forbedre biodiversiteten, som klart omfatter eksisterende træer, terrasser, flodområder, blomsterenge osv. Disse bør ses som støtteberettigede områder, herunder også i lande, hvor nationale bestemmelser havde udelukket dem fra definitionen af landbrugsjord. En passende liste ville også hurtigt gøre det klart, at der ikke er belæg for den ofte udtrykte frygt for, at Kommissionen helt ønsker at udtage 7 % af arealerne. Endelig bør det være muligt i praksis at medregne de store permanente afgrøder som »økologiske fokusområder« for dermed at fremme deres store miljømæssige og økologiske værdi.

—

Kommissionen skal gøre det klart, at foranstaltningen til afgrødediversificering navnlig ikke bør ramme landbrugere med lidt agerjord, husdyrbrug uden græsgange og landbrugere, der ikke kan producere afgrøder pga. jordbundsforholdene og de agroklimatiske forhold. EØSU anbefaler i disse tilfælde en vis fleksibilitet i gennemførelsen, som bør foreslås af medlemsstaterne og godkendes af Kommissionen.

4.3.8   EØSU bemærker, at situationen vedrørende biodiversitet er meget forskellig ikke alene indbyrdes mellem medlemsstaterne, men også fra region til region. En fast procentdel på 7 % prioriterede arealer i samtlige EU's regioner forekommer derfor i første omgang temmelig bureaukratisk og uhensigtsmæssig. Hvis foranstaltningerne imidlertid udvælges således, at alle eksisterende strukturer på landbrugsbedrifter, der bidrager positivt til udviklingen af forskellige arter, kan tages med i betragtning, vil tilpasningen og gennemførelsen være meget lettere for landbrugere i områder, der har mange af denne type strukturer (med stor biodiversitet), end for landbrugere i »ryddede« områder (med lille biodiversitet). Netop derfor er det den rigtige strategi til fremme af den europæiske landbrugsmodel, at Kommissionen iværksætter foranstaltningerne kun på bedriftsniveau (undtagen for mindre bedrifter).

4.3.9   EØSU støtter Kommissionens forslag om at bevare medlemsstaternes mulighed for at yde støtte til landbrugere i bjergområder eller andre områder med særlige eller naturbetingede begrænsninger, som er dækket af foranstaltningerne under den 2. søjle. EØSU bifalder ligeledes den mulighed, medlemsstaterne skal have for derudover også at yde støtte til områder med særlige naturbetingede begrænsninger under den direkte betalingsordning under den 1. søjle. EØSU opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe forenklede procedurer, så alle potentielle modtagere kan udnytte de nye muligheder. Forslaget til en ny afgrænsning af de ugunstigt stillede områder (de såkaldte »andre områder«) forekommer stadig ufuldstændigt og kræver en revision. EØSU stiller sig imidlertid kritisk over for Kommissionens forslag om en ny afgrænsning af »andre ugunstigt stillede områder« ved hjælp af otte biofysiske kriterier og en foreslået tærskel på 66 % af landbrugsarealet. I deres nuværende form ville disse regler medføre, at nogle regioner, der i forvejen er ugunstigt stillede pga. en kombination af flere forskellige faktorer, får endnu ringere vilkår uden nogen saglig begrundelse. De nye lovgivningsmæssige rammer bør udformes således, at der tages behørigt hensyn til samspillet mellem disse faktorer.

4.3.10   EØSU er enigt i at indføre et øvre loft for direkte betalinger på baggrund af landets eller den pågældende regions landbrugsstruktur. EØSU er enigt i, at loftet over udbetalinger skal anvendes fleksibelt og under overholdelse af nærhedsprincippet. Den foreslåede ordning med et progressivt loft hilses velkommen, forudsat at det nedsatte beløb rettes mod de svagere landbrugssektorer i de enkelte lande. Det beløb, der nævnes i forslaget, bør beregnes ved at fratrække maksimalt 50 % af de lønninger og arbejdsrelaterede skatter og arbejdsmarkedsbidrag, som landbrugeren har betalt og opgivet i det foregående år. I øvrigt bør der tages hensyn til medhjælpende familiemedlemmer.

4.3.11   EØSU er godt klar over vanskelighederne ved at definere begrebet aktiv landbruger, men foreslår, at definitionen bl.a. skal omfatte krav om produktion og salg af landbrugsprodukter, herunder direkte salg på lokale markeder, og levering af offentlige almennyttige goder og tjenesteydelser (13). Definitionen skal også tage hensyn til mindre gunstigt stillede regioner og behovet for at drive landbrug på deltidsbasis for at kunne oppebære en gennemsnitlig husstandsindkomst. EØSU mener, at de enkelte medlemsstater bør have større fleksibilitet til at træffe afgørelser om definitionen af aktiv landbruger med henblik på at afgøre, hvem der skal modtage direkte betalinger. Her bør der tages udgangspunkt i det støtteberettigede areal. Det bør desuden sikres, at definitionen af aktiv landbruger også omfatter landmænd, der modtager mindre end 5 000 EUR.

4.3.12   EØSU støtter Kommissionens forslag om at overveje at gøre unge landmænds etablering til en af prioriteterne i EU's landbrugspolitikker, bl.a. gennem indførelse af tematiske delprogrammer under landdistriktudviklingsprogrammerne. EØSU går også helhjertet ind for forslaget om at indføre indkomststøtte til yngre landmænd, der starter landbrugsdrift, under den 1. søjle. EØSU opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe forenklede procedurer, så alle potentielle modtagere kan udnytte de nye muligheder.

4.3.13   For at styrke deres politik for udvikling af landdistrikterne får medlemsstaterne mulighed for at overføre midler fra rammen for direkte betalinger til rammen for støtte til udvikling af landdistrikterne. Medlemsstater, hvis direkte støtte udgør mindre end 90 % af EU-gennemsnittet, bør også have mulighed for at overføre midler fra støtten til landdistriktsudvikling til de direkte betalinger. Sådanne valg bør træffes én gang inden for bestemte grænser og være gældende i hele forordningens anvendelsesperiode. EØSU anbefaler, at Kommissionen øger fleksibiliteten for overførsel af midler mellem den 1. og den 2. søjle fra 5 % til 10 %.

4.3.14   EØSU opfordrer Kommissionen til at genoverveje de planlagte udvidede miljøbetingelser for støtte. At lade alle forpligtelser og begrænsninger med relation til Natura 2000-områder og vandrammedirektivet indgå i miljøkoblingen risikerer at skabe himmelråbende og uberettigede uligheder mellem landbrugere. Miljøbetingelser for støtte bør omfatte visse grundlæggende forpligtelser, men ikke forpligtelser, der pålægges landbrugere i vandbeskyttelsesområder eller andre særlige beskyttelsesområder. Disse forpligtelser bør dækkes af en særlig støtte, der ydes under den 2. søjle.

4.4   Markedsinstrumenter

4.4.1   Det overordnede forslag om markedsforvaltningspolitik består af en budgetdel (oprettelse af en nødreserve) og en forvaltningsdel (Kommissionen vil få større magt). Der er ikke meget innovation, for så vidt angår selve instrumenterne. EU bør fokusere sin økonomiske forskning på dette emne med henblik på at finde moderne redskaber til at bekæmpe prisudsving. Disse redskaber skal anvendes på EU's marked, men også til at regulere de internationale markeder, hvilket er en stor udfordring som understreget i G20-konklusionerne i juni 2011.

4.4.2   EØSU minder Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet om, at de seneste års ekstreme prisudsving viser, at der er behov for mere effektive markedsinstrumenter. EØSU mener, at de foreslåede markedsinstrumenter er utilstrækkelige, og opfordrer til bedre koordinering af udbud og efterspørgsel og til en afbalancering af markedspositionerne i fødevareforsyningskæden. Markedsstabilisering er ifølge EU-traktaten et af målene med den fælles landbrugspolitik. Stabile markeder er vigtige. EØSU mener derfor, at værktøjskassen, når det gælder markedsinstrumenter, bør være langt mere omfattende, hvis man vil undgå store prisudsving.

4.4.3   Kommissionen foreslår at fortsætte med den gradvise afvikling af udbudsstyringsinstrumenterne, der blev påbegyndt i 2009. EØSU mener imidlertid, at det ville være en fejl at afskære sig selv fra at bruge disse instrumenter. Formålet med instrumenterne er rent faktisk at sikre større prisstabilitet og stabile indtægter i landbruget ved at tilpasse udbuddet til efterspørgslen. Udbudsstyringsinstrumenterne har i en lang række tilfælde bevist deres effektivitet. Der findes en bred vifte af sådanne instrumenter: forudgående kontrol (f.eks. tildeling af produktionsrettigheder), efterfølgende kontrol (f.eks. destruktion af høst), kontrol med produktionsfaktorer (f.eks. plantningsrettigheder), begrænsning af præmier (f.eks. nationale lofter) mv.

4.4.4   EØSU anbefaler, at der udarbejdes en grundig analyse af følgerne af, at afskaffelsen af sukkerkvoter, der var planlagt til 2015, udskydes. Hvad angår rettighederne til at plante vinstokke, som senest udløber i 2018, går EØSU ind for at bevare disse rettigheder, men bifalder Kommissionens beslutning om at nedsætte en højtstående gruppe for at drøfte de nødvendige foranstaltninger inden for vinsektoren og understreger behovet for at bevare rettighederne til at plante efter 2018 for at sikre en bedre forvaltning af markedet. Gruppens anbefalinger forventes at foreligge inden udgangen af 2012.

4.4.5   Eftersom kun 15 detailhandelskæder allerede kontrollerer 77 % af fødevaremarkedet i EU-27, mener EØSU, at der er behov for en indsats for at skabe balance mellem udbudssiden og distributionsleddets markedsstyrke, og at det er nødvendigt, at man vurderer, om konkurrenceretten i tilstrækkelig grad kan forhindre markedsdominerende strukturer og betænkelige former for kontraktpraksis. Det er vigtigt, at samtlige berørte grupper inddrages i evalueringen (14). Dette bør resultere i en ændring af EU's konkurrenceregler for landbrugsfødevaresektoren, så der tages hensyn til dens særlige karakteristika, og reglerne tilpasses konkurrencereglerne i de lande, EU konkurrerer med på de globale markeder, som vedtaget i gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet.

4.4.6   De seneste års store prisudsving har rejst spørgsmål om den kommende fælles landbrugsordning og de mulige fordele ved flere risikoforvaltningsredskaber og en mere overordnet tilgang til hele fødevarekædens funktion.

4.4.7   For at styrke producenterne i fødevarekæden bør Kommissionen også tilvejebringe de redskaber og den finansiering, der kan sikre en bedre, mere gennemsigtig og ajourført viden om markedet og margenerne i alle sektorer. EØSU har i tidligere udtalelser understreget behovet for at fremme skriftlige kontrakter, tilpasse konkurrencereglerne, indføre forbud mod illoyal og konkurrencebegrænsende praksis, forbedre producentorganisationernes markedsføringskapacitet og styrke brancheorganisationerne (15). Lokale og regionale initiativer, landbrugsmarkeder, korte distributionskredsløb (også til kantiner, storkøkkener m.m.) og direkte salg bør støttes i langt højere grad end hidtil.

4.4.8   For at skabe den fornødne fleksibilitet i håndteringen af uventede nødsituationer foreslår Kommissionen, at der oprettes en nødreserve til at håndtere kriser i landbrugssektoren med et budget på omkring 500 mio. EUR. Det ville være på sin plads, om Kommissionen indarbejdede dette instrument i den flerårige finansielle ramme, gjorde bedre rede for, hvordan dette nye redskab virker, og samtidig specificerede procedurerne for ibrugtagning af foranstaltninger til at modvirke markedsforstyrrelser. Det er absolut nødvendigt at gøre dette redskab så fleksibelt, at man kan reagere hurtigt og rettidigt.

4.4.9   Kommissionen styrker producenters, operatørers og handelsorganisationers rolle ved at udvide deres virkefelt til alle produkter, der er dækket af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Under hensyntagen til tidligere kommentarer fra Den Europæiske Revisionsret (16) finder EØSU det nødvendigt at forlange en detaljeret forklaring af Kommissionens vejledning vedrørende betingelserne for anerkendelse af sådanne organer og foranstaltningerne til overvågning af deres aktiviteter. Det bør også undersøges, i hvilket omfang forslaget om at tillade, at bestemte regler erklæres alment gældende, påvirker den enkelte landbrugers frie beslutningsret.

4.4.10   EØSU støtter Kommissionens forslag om at anvende skriftlige kontrakter mellem parterne. Kooperativer og lignende strukturer kan dog undtages. Ifølge Kommissionen er dette tiltag kun påkrævet for mejeriprodukter, medens medlemsstaterne på frivillig basis kan tage det i brug i forbindelse med andre produkttyper. EØSU mener, at Kommissionen passende kan udvide dette krav til at gælde alle andre landbrugsprodukter, der er dækket af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, herunder letfordærvelige varer.

4.4.11   EØSU udtrykker betænkeligheder ved muligheden for at bruge Globaliseringsfonden til at yde støtte til landmænd, der rammes af konsekvenserne af internationale handelsaftaler. EØSU minder om, at Globaliseringsfonden primært skal anvendes til at yde støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som følge af gennemgribende ændringer i verdens handelsmønstre, når afskedigelserne har betydelige negative konsekvenser for den regionale eller lokale økonomi (17). For at sikre maksimal virkning af tiltagene under Globaliseringsfonden mener EØSU, at fonden ikke bør bruges til at støtte EU's landbrug.

4.4.12   Ifølge de seneste skøn lever omkring 16,3 % af EU's borgere på eller under fattigdomsgrænsen. EØSU minder om bidraget fra EU's program for uddeling af mad til de trængende, hvorunder tocifrede millioner måltider uddeles til de mest trængende hvert år (i 2009 nød over 18 mio. personer godt af programmet). EØSU konstaterer med tilfredshed, at EU's program for fødevarehjælp til de dårligst stillede i budgetforslaget for 2014-2020 klart defineres uden for 1. og 2. søjle. Det er imidlertid nødvendigt at forbedre dets arbejdsmekanisme i lyset af kommentarerne fra Den Europæiske Revisionsret (18). EØSU mener, at solidaritet med dårligere stillede grupper er et princip, som EU altid har fulgt i alle sine forskellige politikker, og det bør det blive ved med.

4.5   Udvikling af landdistrikterne

4.5.1   EØSU mener, at 2. søjle er det centrale styringsværktøj til bevarelse af den europæiske landbrugsmodel. Den dramatiske finansielle situation i mange medlemsstater vil resultere i, at mange foranstaltninger ikke længere eller ikke i tilstrækkeligt omfang kan medfinansieres, hvilket vil medføre en betydelig svækkelse. Der er tale om et grundlæggende problem, som skal tages op under forhandlingerne om den finansielle planlægning for perioden 2014-2020.

4.5.2   Fravalget af det hidtidige princip under 2. søjle om at have tre akser med minimumsandele af finansiering (plus LEADER) til fordel for 6 prioriterede indsatsområder betyder i realiteten en (endnu) friere tilrettelæggelse for medlemsstaterne. EØSU bifalder imidlertid, at miljø- og klimaforanstaltninger fortsat skal tildeles mindst 25 % af midlerne, og foreslår, at der også indføres en minimumsandel for LEADER. Det skal forhindres, at medlemsstater eksempelvis kun giver investeringsstøtte og til gengæld slet ikke støtter landbrugsmiljøforanstaltninger, økologisk landbrug eller bottom-up-initiativer som LEADER.

4.5.3   For at gøre landbruget mere konkurrencedygtigt foreslår Kommissionen at knytte den fælles landbrugspolitik til EU’s strategi for vækst og beskæftigelse med fokus på uddannelse, innovation og forskning. EØSU støtter denne tilgang.

4.5.4   EØSU støtter indførelsen af det europæiske innovationspartnerskab i forbindelse med landdistriktsudviklingspolitikker. EØSU mener, at dette værktøj primært vil fremme og støtte forskningsaktiviteter, som har til formål at fremme produktivitet og bæredygtighed i land- og skovbruget, sikre en effektiv udnyttelse af naturressourcer, øge land- og skovbrugets bidrag til kampen mod klimaændringerne, forbedre arbejdskvaliteten og -sikkerheden i land- og skovbruget, værne om forbrugernes sikkerhed og sundhed, fremme afprøvning af innovative dyrkningsteknikker i land- og skovbruget, forbedre fødevaretransporten og -logistikken og fremme miljøvenlig fødevareemballage. Ifølge EØSU vil det europæiske innovationspartnerskab i land- og skovbruget sikre grænseoverskridende synergi og samarbejde i Europa mellem de forskellige deltagende offentlige og private virksomheder ved at forbedre effektiviteten af forskning og innovation.

4.5.5   EØSU ser meget positivt på forslagene vedrørende udvikling af landdistrikter og opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne mulighed for og frihed til at udarbejde særlige foranstaltninger for sektorer, der har afgørende betydning for dem, ved at tilbyde disse regioner et alternativ. Det er nødvendigt for vedligeholdelsen og bevarelsen af vores natur og for udformningen af vores kulturlandskaber. EØSU har noteret sig Kommissionens tendens til at anvende skærpede udvælgelseskriterier for adgang til visse foranstaltninger. Det understreger, at disse udvælgelseskriterier ikke bør hindre væksten af landbrugsbedrifter, hvis konkurrenceevne allerede har nået et vist niveau.

4.5.6   EØSU er enigt i at forbedre risikohåndteringsværktøjerne inden for den fælles landbrugspolitik. Disse værktøjer bør efter udvalgets mening bidrage til at mindske indkomstudsvingene og markedsvolatiliteten. Forbedringen af forsikringsprodukter og oprettelsen af gensidige fonde skal hjælpe landbrugere, der oplever større markedsudsving, og som i højere grad er udsatte for nye dyre- og plantesygdomme samt hyppigere dårlige vejrforhold. EØSU kan acceptere, at risikohåndteringen placeres under 2. søjle, men mener, at medlemsstaterne på forhånd bør have klarlagt spørgsmålet om den nationale medfinansiering.

4.5.7   EØSU glæder sig over, at den målrettede politik over for områder med naturbetingede ulemper fastholdes. Udvalget beklager imidlertid, at de henstillinger om afgrænsningen af disse områder, som udvalget fremsatte i sin udtalelse (19) om Kommissionens meddelelse »En stærkere målretning af støtten til landbrugere i områder med naturbetingede ulemper« (COM(2009) 161 final), ikke er blevet taget til følge. De otte kriterier af biologisk/fysisk art, Kommissionen foreslår, er ikke tilstrækkelige til at sikre en afgrænsning, der er relevant, legitim og acceptabel i hele EU.

4.5.8   EØSU har allerede erklæret, at bevarelsen af biodiversitet er en nødvendig og central opgave, der ikke kun er en etisk-moralsk forpligtelse, men at den også har strategisk betydning i det lange løb. Der er tilstrækkeligt med økonomiske grunde til at handle mere hurtigt og effektivt.

4.5.9   EØSU fremhæver, at 2012-revisionen er en enestående mulighed for at indarbejde vandknaphed og ekstreme begivenheder, såsom tørke, i en fælles politisk ramme for vandressourceforvaltning.

4.5.10   EØSU mener, at den 2. søjle bør afspejle det omfattende problem med tørke, jorderosion og ørkendannelse i EU's områder i syd og omkring Middelhavet og anbefaler, at der udarbejdes en særlig foranstaltning til at takle dette spørgsmål. Man bør imidlertid også tage hensyn til de meromkostninger, som afvanding af landbrugsjord medfører for de nordlige medlemsstater.

4.5.11   EØSU opfordrer Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til at overveje at udarbejde en integreret EU-proteinstrategi for at sikre forsyningen af dyrefoder og mindske afhængigheden af import af protein.

4.5.12   Madspild får stadig større betydning i forbindelse med fødevaresikkerhed og ressourceeffektivitet. EØSU anbefaler Kommissionen at revidere bedste praksis for mindskelse af madspild i lande som Tyskland og følge dem op med lovmæssige foranstaltninger på EU-plan.

4.5.13   Udflytning af økonomien bliver et centralt emne i de kommende år, og i landbruget bør merværdien så vidt muligt bevares i området. Ifølge Den Europæiske Revisionsret er lokale aktionsgrupper under Leader-programmerne ikke tilstrækkeligt fokuserede på at nå målene for deres egne lokale strategier (20). Det ville derfor være nyttigt, hvis den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 indførte korrigerende foranstaltninger i form af et nyt politisk redskab, der gør det muligt at støtte udviklingen af decentrale projekter på en større skala, end det er muligt gennem Leader.

4.5.14   EØSU mener, at den fælles landbrugspolitik bør være et nøgleredskab til at skabe alliancer med forbrugerne og dermed fremme relevante oplysninger om, hvordan fødevarer produceres gennem hele værdikæden eller livscyklussen. Sporbarheden bør være til at gennemskue for forbrugerne, som kan være de bedste allierede for en europæisk landbrugsproduktion, som er mere bæredygtig og miljøvenlig, og som skaber bedre job.

---

(1)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 63.

(2)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 63, pkt. 4.2.

(3)  EUT C 354 af 28.12.2010.

(4)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 63.

(5)  EUT C 376 af 22.12.2011, s. 19-24.

(6)  EUT C 255 af 22.9.2010, s. 87.

(7)  Eurostat – Undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur.

(8)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 63, pkt. 1.10.

(9)  COM(2011) 500 final, Et budget for Europa 2020.

(10)  EUT C 354 af 28.12.2010, s. 35, pkt. 5.6.11.

(11)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 63, pkt. 1.4.

(12)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 63, pkt. 3.4.3.

(13)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 63, pkt. 1.5.

(14)  EUT C 354 af 28.12.2010, s. 35.

(15)  EUT C 48 af 15.2.2011, s. 145.

(16)  Den Europæiske Revisionsret: En dyrkning af succes? Effektiviteten af Den Europæiske Unions støtte til driftsprogrammer til fordel for producenter af frugt og grøntsager, Særberetning nr. 8.

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

(18)  Den Europæiske Revisionsret: Den Europæiske Unions fødevarehjælp til socialt dårligt stillede personer: en vurdering af målene og de anvendte midler og metoder, Særberetning nr. 6/2009.

(19)  EUT C 255 af 22.9.2010, s. 87-91.

(20)  Den Europæiske Revisionsret, Særberetning nr. 5/2011.

---

---