Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011PC0608

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014 – 2020)

/* KOM/2011/0608 endelig - 2011/0269 (COD) */

52011PC0608

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014 – 2020) /* KOM/2011/0608 endelig - 2011/0269 (COD) */


{SEC(2011)1130 final}

{SEC(2011)1131 final}

BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

· Generel baggrund

I sin meddelelse "Et budget for Europa 2020"[1] understregede Kommissionen behovet for effektivt at tage fat på en række problemer, som udgør en alvorlig trussel for den sociale samhørighed og konkurrenceevnen. Disse alvorlige problemer består hovedsageligt af mangler i forbindelse med kvalifikationsniveauer, aktive arbejdsmarkedspolitikker og uddannelsessystemer, der ikke lever op til forventningerne, social udstødelse af marginaliserede grupper og ringe mobilitet på arbejdsmarkedet.

I den forbindelse anerkendes det, at der i gyldighedsperioden for den flerårige finansielle ramme 2014 – 2020 er behov for at yde specifik engangsstøtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer, der skyldes den stadigt tiltagende globalisering af produktion og handelsmønstre. Som i programperioden for 2007-2013 bør denne specifikke støtte ydes gennem Den Europæiske fond for Tilpasning til Globaliseringen ("EGF"), som er et af de særlige instrumenter, hvis anvendelse ikke påvirker udgiftslofterne i den flerårige finansielle ramme.

I samme meddelelse anfører Kommissionen, at Unionen gennem EGF også vil yde støtte ved masseafskedigelser som følge af alvorlige forstyrrelser i den lokale, regionale eller nationale økonomi forårsaget af en uventet krise. EGF's anvendelsesområde vil yderligere blive udvidet til at omfatte forbigående støtte til landmænd med henblik på at lette deres tilpasning til en ny markedssituation som følge af EU's indgåelse af handelsaftaler, der påvirker landbrugsprodukterne.

· Begrundelse og formål

Den Europæiske fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprindeligt oprettet for programperioden 2007-2013 ved forordning (EF) nr. 1927/2006[2] for at give Unionen et instrument til at udvise solidaritet med og yde støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, og hvor disse afskedigelser har en betydelig negativ indvirkning på den regionale eller lokale økonomi. Ved at samfinansiere aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger har EGF til formål at fremme arbejdstagernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet inden for områder, sektorer og geografiske områder eller på arbejdsmarkeder, der kommer ud for pludselige, alvorlige økonomiske forstyrrelser.

I lyset af omfanget af den finansielle og økonomiske krise i 2008 og den hastighed, hvormed den udviklede sig, planlagde Kommissionen i sin europæiske økonomiske genopretningsplan[3] en revision af forordning (EF) nr. 1927/2006. Bortset fra nogle permanente ændringer på baggrund af de første år efter EGF's gennemførelse var hovedformålet med denne revision[4] at udvide EGF's anvendelsesområde fra 1. maj 2009 til 30. december 2011 for at gøre det muligt at udvise solidaritet i Unionen og yde støtte til arbejdstagere, der afskediges som en direkte følge af den finansielle og økonomiske krise, og øge samfinansieringssatsen fra 50 til 65 % og dermed reducere byrden for medlemsstaterne. Under hensyntagen til den nuværende økonomiske situation og behovet for en finanspolitisk konsolidering har Kommissionen foreslået[5] at forlænge den midlertidige kriseundtagelse til den 31. december 2013, dvs. indtil udgangen af gennemførelsesperioden for forordning (EF) nr. 1927/2006.

Hovedformålet med dette forslag er at sikre, at EGF fortsætter i den næste programperiode i tråd med de grundlæggende principper, der er fastlagt i den flerårige finansielle ramme 2014 – 2020, og som ligeledes udvidede EGF's anvendelsesområde til også at omfatte landmænd.

I overensstemmelse med hovedformålet i forordning (EF) nr. 1927/2006 sigter dette forslag mod at udvise solidaritet på EU-plan med afskedigede arbejdstagere, der er blevet ramt af usædvanlige omstændigheder, og yde støtte til, at de hurtigt vender tilbage til beskæftigelse, jf. målsætningerne i Europa 2020-strategien.

Nærmere bestemt vil EGF yde støtte i tilfælde, hvor arbejdstagerne er blevet afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandels­mønstrene i overensstemmelse med det oprindelige anvendelsesområde for EGF, jf. artikel 1 i forordning (EF) nr. 1927/2006. EGF vil også være i stand til at handle i tilfælde af uventede kriser, der fører til alvorlige forstyrrelser af den lokale, regionale eller nationale økonomi. Sådanne uventede kriser kunne f.eks. omfatte en økonomisk afmatning hos vigtige handelspartnere, et kollaps i det finansielle system, som kan sammenlignes med det i 2008, alvorlige problemer med energiforsyningen eller råvareforsyningen, en naturkatastrofe osv. EGF vil også kunne hjælpe landmænd med at tilpasse sig en ny markedssituation som følge af en handelsaftale, herunder en aftale om landbrugsprodukter indgået med Unionen. Eksempler på sådanne mulige fremtidige handelsaftaler er aftaler, der forhandles med Mercosur-landene eller i forbindelse med Verdenshandelsorganisationen inden for rammerne af Doha-dagsordenen for udvikling.

For at sikre, at EGF forbliver et gyldigt instrument på EU-plan, kan en ansøgning om EGF-støtte til arbejdstagere sættes i gang, når antallet af afskedigelser når op over en minimumsgrænseværdi. Erfaringen med, hvordan forordning (EF) nr. 1927/2006 virker, har vist, at en grænse på 500 afskedigelser inden for en given referenceperiode er acceptabel, især under hensyntagen til muligheden for at forelægge ansøgninger med et lavere antal afskedigelser på små arbejdsmarkeder eller under usædvanlige forhold.

For landbrugssektoren udløses en EGF-ansøgning på et andet grundlag. Der vil blive givet oplysninger på forhånd om de sektorer og/eller produkter, der kan tænkes at blive ramt af stigende import som en direkte følge af handelsaftaler, i den analyse, der udføres af Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med handelsforhandlin­gerne. Når handelsaftalen er paraferet, kontrollerer Kommissionens tjenestegrene yderligere de sektorer eller produkter, for hvilke der forventes en væsentlig stigning i importen til Unionen og et betydeligt fald i priserne, og Kommissionen vurderer den sandsynlige virkning på sektorindkomsten. På dette grundlag vil Kommissionen udpege landbrugssektorer eller -produkter og om nødvendigt landbrugsregioner som støtteberettigede til eventuel EGF-støtte. Medlemsstaterne vil have mulighed for at indgive ansøgninger om EGF-støtte, forudsat at de kan bevise, at de støtteberettigede sektorer har haft væsentlige handelsrelaterede tab, at landmænd, der er aktive i disse sektorer, påvirkes, og at de har udpeget de landmænd, der rammes heraf, til at modtage støtte.

For at sikre, at EGF-støtten er tilgængelig for arbejdstagere uafhængigt af deres ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, udvides begrebet "arbejdstagere" til at omfatte ikke bare arbejdstagere med ansættelseskontrakter af tidsubegrænset varighed, jf. forordning (EF) nr. 1927/2006, men også arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter, vikaransatte og ejere og ledere af meget små, små og mellemstore virksomheder og selvstændige arbejdstagere (herunder landmænd).

Da adgangen til EGF-støtte er betinget af, at arbejdstagerne er blevet afskediget eller for landmændenes vedkommende er ophørt med den aktivitet, der er berørt af den pågældende handelsaftale, indeholder forslaget specifikke bestemmelser om, hvordan afskedigelserne beregnes for den enkelte arbejdstager.

EGF er udtænkt som et bidrag til vækst- og beskæftigelsesmålsætningerne i Europa 2020-strategien. Derfor tager fonden sigte på de aktive arbejdsmarkedsforanstalt­ninger, som har til formål at sikre en hurtig tilbagevenden for afskedigede arbejdstagere til stabil beskæftigelse. Som i forordning (EF) nr. 1927/2006 indeholder dette forslag bestemmelser om en økonomisk støtte fra EGF til en pakke af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. EGF kan ikke bidrage til finansieringen af passive foranstaltninger, da disse ikke er kompatible med vækst- og beskæftigelsesmålsætningerne i Europa 2020-strategien. Tilskud kan kun medtages, hvis de er udformet som incitamenter, der skal lette afskedigede arbejdstageres deltagelse i aktive arbejdsmarkedspolitikforanstaltninger. For at sikre en rimelig ligevægt mellem ægte aktive arbejdsmarkeds­politikforanstaltninger og "aktiverede" tilskud, er der lagt loft over, hvor stor en andel tilskuddene må udgøre af en koordineret pakke af aktive arbejdsmarkeds­foranstaltninger.

For landmænd, herunder alle medlemmer af en landbrugshusstand, der er aktive i landbrugsdriften, vil foranstaltningerne fokusere på erhvervelse af passende uddannelse og færdigheder og anvendelsen af rådgivningstjenester, der gør landmændene i stand til at tilpasse deres aktiviteter, herunder udføre nye aktiviteter, inden for og/eller uden for landbruget, såvel som i et begrænset omfang at støtte de oprindelige investeringer i de ændrede eller tilpassede aktiviteter og således hjælpe dem med at blive mere konkurrencedygtige strukturelt set og sikre, at de kan tjene til livets ophold. Der kan også gives støtte til samarbejdsaktiviteter med henblik på at skabe nye markedsmuligheder, især for små landmænd.

EGF placeres uden for den flerårige finansielle ramme på grund af den uforudseelige og pludselige art, der kendetegner de forhold, som udløser dens anvendelse. Imidlertid har effektiviteten lidt under beslutningstagningsprocessens varighed og proceduremæssige krav. En afkortelse så meget som muligt af den tidsmæssige forskydning mellem datoen for ansøgningen om EGF-støtte og datoen for udbetalingen samt en forenkling af procedurerne bør være et fælles anliggende for alle parter, der er inddraget i EGF-processen. Medlemsstaterne bør yde en indsats for at forelægge en fuldstændig ansøgning så hurtigt som muligt, når de relevante kriterier er opfyldt, Kommissionen bør vurdere og konkludere med hensyn til støtteberettigelse umiddelbart efter forelæggelsen af en fuldstændig ansøgning, og budgetmyndigheden bør hurtigt træffe sin beslutning om anvendelse af EGF-støtten. For at dække de behov, der opstår ved årets begyndelse, vil Kommissionen fortsat foreslå et minimumsbeløb inden for den årlige budgetprocedure som betalings­bevillinger i forbindelse med den relevante budgetpost.

Som følge af den uforudsigelige art af de behov, der måtte opstå for støtte fra fonden, er det nødvendigt at tilsidesætte en del af det årlige maksimale beløb til ansøgninger, der får økonomisk støtte efter den 1. september hvert år. Hvis behovene for støtte fra fonden overstiger det beløb, der er tilbage, vil Kommissionens forslag afspejle den andel, der er afsat til støtte af landbrugssektoren i den periode, hvor den flerårige finansielle ramme er gyldig.

EGF-støtten ydes som supplement til den støtte, medlemsstaterne yder på nationalt, regionalt og lokalt plan. Af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning kan EGF ikke erstatte foranstaltninger, som allerede er omfattet af EU-finansiering og –pro­grammer, der indgår i den flerårige finansielle ramme. Ligeledes kan den økono­miske EGF-støtte heller ikke erstatte foranstaltninger, som hører ind under de afskedigende virksomheders ansvarsområde eller falder ind under national lov eller kollektive aftaler.

Budgetproceduren i forslaget er en direkte følge af punkt 13 i udkastet til den interinstitutionelle aftale[6]. Processen vil om fornødent blive afkortet og tilpasset.

Under hensyntagen til at de foranstaltninger, der samfinansieres af EGF, gennem­føres efter princippet om delt forvaltning sammen med medlemsstaterne, vil betalingsmekanismen for det økonomiske bidrag være i tråd med de mekanismer, der anvendes for denne forvaltningsmetode i EU-budgettet. Samtidig bør finansierings­ordningerne afspejle anvendelsesområdet i forbindelse med de foranstaltninger, der skal udføres af medlemsstaterne som foreslået i deres ansøgninger.

Samfinansieringssatsen vil blive gradueret med en støtte på 50 % af omkostningerne til pakken og dens gennemførelse som en standardsats, og med muligheden for at hæve denne sats til 65 % for ansøgninger fra de medlemsstater, på hvis område mindst én region på NUTS II-niveau er støtteberettiget under strukturfondenes konvergensmål. Formålet med denne graduering er at sikre, at Unionens udtryk for solidaritet med arbejdstagere i disse medlemsstater og regioner ikke bringes i fare ved manglende ressourcer til medlemsstaternes samfinansiering, jf. de højere samfinansieringssatser i strukturfondene. Kommissionen vil i sin evaluering af sådanne ansøgninger afgøre, om den højere samfinansieringssats er berettiget i de særlige tilfælde, som medlems­staterne foreslår.

Et af de centrale budskaber for perioden 2014 – 2020 er, at udgifterne på EU-plan bør være resultatorienteret, hvilket sikrer, at resultater og indvirkning i forbindelse med udgifterne fremmer gennemførelsen af Europa 2020-strategien, og at mål­sætningerne opfyldes. For udgifter, der vedrører EGF, er det i den flerårige finan­sielle rammes målsætninger fastsat, at 50 % af de arbejdstagere, der får hjælp gennem EGF, skal finde et nyt og stabilt arbejde efter 12 måneder. For at Kommissionen kan føre tilsyn med, om medlemsstaterne har held til at nå dette mål, forelægger medlemsstaterne en midtvejsrapport om gennemførelsen af EGF-støtten efter 15 måneder. Som led i den samme resultatorienterede strategi indeholder forslaget bestemmelser om medlemsstaternes mulighed for at ændre de planlagte aktive arbejdsmarkedspolitikforanstaltninger, forudsat at Kommissionen godkender dette, hvis andre foranstaltninger viser sig mere relevante og lovende med hensyn til at opnå en højere tilbagevendelsesprocent inden for den 24 måneders gennemførelses­periode.

· Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører

Som anført i meddelelsen[7] om den flerårige finansielle ramme vil strukturfondene, som omfatter Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) sørge for finansiering til strukturelle foranstaltninger med henblik på økonomisk, social og geografisk samhørighed. Denne finansiering vil blive koncentreret på nøgleområder i Europa 2020-strategien, dvs. beskæftigelses­fremme, investering i færdigheder, uddannelse og livslang læring, social rummelighed og fattigdomsbekæmpelse såvel som en øget institutionel kapacitet og effektiv offentlig administration. Både ESF og EFRU består af flerårige programmer til støtte for strategiske og langsigtede målsætninger, især foregribelse og forvaltning af ændringer og omstruktureringer. Til gengæld er EGF etableret med henblik på at yde støtte under usædvanlige omstændigheder og uden om rutinerne i forbindelse med de flerårige programmer.

Som anført i samme meddelelse vil den fælles landbrugspolitik beholde sin nuværende struktur med to søjler og vil fortsat yde direkte støtte til landmænd og til markedsforanstaltninger, der udelukkende finansieres via EU's budget. Den vil også fortsat levere offentlige miljøgoder, forbedre landbrugs- og skovbrugssektorens konkurrenceevne og fremme diversificeringen af den økonomiske aktivitet og livskvaliteten i landområderne under søjle 2, og især under den støtte, som ydes af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). ELFUL består i lighed med strukturfondene af flerårige programmer med det formål at støtte strategiske og langsigtede målsætninger.

EGF blev derimod etableret med henblik på at udvise solidaritet på EU-plan gennem tidsbegrænset støtte til de arbejdstagere, der afskediges, og til de landmænd, der er nødt til at ændre eller tilpasse deres hidtidige landbrugsaktiviteter på grund af usædvanlige omstændigheder og uden for rutinerne i forbindelse med de flerårige programmer.

For at fremme den effektive anvendelse af EU's økonomiske, sociale og geografiske samhørighedsinstrumenter vil valget af instrument være baseret på en evaluering af, hvorvidt afskedigelserne forårsages af strukturelle faktorer eller af en midlertidig forværring af beskæftigelsessituationen som følge af de i forordningen fastlagte faktorer.

· Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

EGF bidrager til målsætningerne i Europa 2020-strategien, der skal sætte Unionen i stand til at komme stærkere ud af krisen og vende økonomien mod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ledsaget af høje beskæftigelses- og produktivitets­niveauer og et højt niveau af social samhørighed. I sin meddelelse[8] "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" tillægger Kommissionen EGF en klar rolle under flagskibsinitiativet "En industripolitik for en globaliseret verden", særlig med hensyn til en hurtig overførsel af færdigheder til nye sektorer og markeder med høj vækst.

· Konsekvenser for de grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen konsekvenser for de grundlæggende rettigheder.

2.           RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER

· Høring af interesserede parter

Der blev afholdt to konferencer med de interesserede parter den 25.-26. januar 2011[9] og den 8. marts 2011[10] med henblik på at drøfte EGF's fremtid.

Der blev indsamlet dokumentation[11] om, i hvor høj grad EGF er accepteret ved at spørge eksperter fra medlemsstaterne om EGF's fremtid gennem 2 spørgeskemaer fremsendt den 26. august 2010 og den 12. oktober 2010 og ved at spørge de europæiske arbejdsmarkedsorganisationer gennem et spørgeskema fremsendt den 2. februar 2011. Der indkom svar fra 25 medlemsstater; relativt få arbejdsmarkeds­organisationer svarede, men de deltog aktivt i konferencerne. Eksperter fra medlemsstaterne blev desuden hørt på et ekspertmøde i Porto den 29. - 30. september 2010[12] og i Bruxelles den 9. marts 2011[13]. De vigtigste resultater af disse høringer var en overvældende støtte til et hurtigt kriseinterventionsinstrument i tilfælde af masseafskedigelser. Ikke desto mindre blev der fremsat megen kritik fra alle sider af kompleksiteten i forbindelse med proceduren og den nuværende langsomme beslutningsproces.

· Ekspertbistand

Der har ikke været behov for ekspertbistand.

· Konsekvensanalyse

Konsekvensanalysen for EGF er dækket af konsekvensanalysen[14] for de finansielle instrumenter under Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, dvs. Den Europæiske Socialfond (ESF), EGF, Progress-programmet, EURES og den europæiske mikrofinansieringsfacilitet "Progress".

I konsekvensanalysen blev følgende tre muligheder for EGF overvejet:

– Mulighed nr. 1 – Ingen politikændring, dvs. EGF fortsætter uden eget budget. Efter hver ansøgning træffer budgetmyndigheden beslutning om, hvorvidt denne særlige situation er støtteberettiget. Den største ulempe er den lange behandlingstid på grund af de administrative procedurer i forbindelse med beslutningstagningsprocessen. De største fordele er instrumentets fleksibilitet, særlig under hensyntagen til den i det store og hele uforudsigelige art af udgifter, den opmærksomhed, som masseafskedigelser skaber i Europa-Parlamentet, den enkelte ansøgnings udtalte synlighed såvel som EGF's synlighed.

– Mulighed nr. 2 – EGF-foranstaltninger inkorporeres i ESF. De største ulemper er behovet for en klar budgettildeling i programperioden på trods af masseafskedigelsernes uforudsigelighed, den mulige konflikt med generelle tildelingskriterier, der er anvendt i samhørighedspolitikken, og en forringelse af den politiske synlighed i forbindelse med EU-støtte, idet budgetmyndigheden ikke involveres. De største fordele ved denne mulighed er den øgede sammenhæng og komplementaritet med ESF, afkortelsen af beslutnings­tagningsprocessen og en forenkling og tilpasning af EGF-ansøgningerne, idet EGF kan drage fordel af ESF-strukturer, procedurer, forvaltnings- og kontrolsystemer og af ESF-forenklinger inden for områder som støtteberettigede omkostninger.

– Mulighed nr. 3 – EGF som selvstændig fond med egen budgettildeling. De største ulemper er manglen på budgetmæssig fleksibilitet, da dette vil øre­mærke et fast udgiftsbeløb til et variabelt udgiftsmønster, leveringsmekanis­men (en negativ indvirkning på leveringsmekanismen i forhold til mulighed nr. 2, da EGF ikke vil kunne drage fordel af ESF-strukturer, procedurer og forenkling) og endelig en risiko for en vis overlapning i forhold til ESF. Den største fordel er den store synlighed i forbindelse med europæisk solidaritet.

Evalueringen har vist, at med hensyn til leveringshastighed af EGF-støtten er mulighed nr. 2 og 3 at foretrække. Imidlertid omfatter disse muligheder en øget risiko for reduceret effektivitet som følge af den manglende anvendelse af de allokerede ressourcer. Inddragelsen af beslutningstagerne under mulighed nr. 1 sikrer et maksimalt niveau af offentligt engagement fra EU's side med hensyn til de afskedigede arbejdstageres velbefindende. Derfor er mulighed nr. 1 den foretrukne løsning, da den giver den nødvendige fleksibilitet, som sikrer en effektiv anvendelse af ressourcerne, uden at den flerårige finansielle ramme påvirkes. Den giver plads til yderligere forenkling af leveringsmekanismen og til forbedring af effektiviteten af den støtte, der ydes til afskedigede arbejdstagere og til landmænd, der er berørt af globalisering.

For så vidt angår finansieringsteknikken, tager dette forslag udgangspunkt i mulighed nr. 1, dvs. et specifikt instrument, der kan anvendes uden for den flerårige finansielle ramme. Bestemmelsernes særlige indhold og især tilpasningen af EGF-bestemmelserne til at omfatte landmænd er desuden blevet evalueret i forhåndsevalueringen, der ledsager dette forslag.

I forhåndsevalueringen[15] blev tre muligheder behandlet:

– Mulighed nr. 1 – Ingen politikændring, dvs. EGF fortsætter med at fungere i henhold til de gældende regler som ændret gennem den såkaldte "kriseundtagelse" og de forskellige støtteberettigede foranstaltninger;

– Mulighed nr. 2 – Udvidelse af den støtteberettigede befolkning, dvs. EGF fortsætter med at virke i henhold til gældende regler som ændret gennem den såkaldte "kriseundtagelse" og de forskellige støtteberettigede foranstaltninger, jf. mulighed nr. 1, men dens interventionskriterier udvides til at omfatte vikaransatte arbejdstagere og arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter.

– Mulighed nr. 3 – Yderligere udvidelse af den støtteberettigede befolkning og de forskellige støtteberettigede foranstaltninger, dvs. EGF udvider mulighed nr. 2 ved at medtage ejere og ledere af meget små, små og mellemstore virksomheder og selvstændige arbejdstagere (herunder landmænd) og ved at udvide de forskellige støtteberettigede foranstaltninger, således at de tager højde for de særlige krav, der gør sig gældende for ejere og ledere.

Ud fra evalueringen af fordele og ulemper i forbindelse med de tre ovennævnte muligheder udvider dette forslag sin støtte til den del af arbejdskraften, der rammes negativt af globaliseringen af de økonomiske aktiviteter, pludseligt opståede krisesituationer eller handelsaftaler, enten som fastansat eller midlertidige ansat eller som ejer eller leder eller som selvstændig.

3.           FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

· Resumé af forslaget

Forslaget har til formål at sikre, at EGF fortsætter i den næste programperiode i tråd med de grundlæggende principper i den flerårige finansielle ramme 2014 – 2020. EGF vil give Unionen mulighed for at udvise solidaritet på EU-plan og yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af handelsglobaliseringen, af en uventet krise eller af handelsaftaler, der har indflydelse på landbrugssektoren.

· Retsgrundlag:

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3., og artikel 42 og 43.

Artikel 175, stk. 3, giver Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for at handle i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, hvis det viser sig nødvendigt med særlige aktioner ud over strukturfondene og den fælles landbrugspolitik og med forbehold af de foranstaltninger, der træffes som led i Unionens øvrige politikker.

Med hensyn til bestemmelserne i denne forordning i forbindelse med støtte til aktive landmænd, kan EGF-støtten anses for at være en hjælp til landbrugsaktiviteter og som foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med det udtrykkelige formål med Unionens landbrugspolitik. Derfor er artikel 42 og 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde det rette lovgrundlag for målsætninger, der er tiltænkt landmænd.

· Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, da forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence.

Målsætningen med at udvise solidaritet på EU-plan under usædvanlige omstændig­heder over for den del af arbejdskraften, som er blevet negativt påvirket af globaliseringen, af en pludselig krise eller som følge af handelsaftaler, kan ikke opnås i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne alene. Det kan bedre opnås på EU-plan under hensyntagen til, at EGF er et udtryk for solidaritet på tværs af medlemsstaterne og medlemsstaterne imellem. Udbetaling af økonomisk støtte fra EGF vil kræve godkendelse af begge budgetmyndighedens to parter, som derved på én gang giver udtryk for både EU's og medlemsstaternes solidaritet. Således vil forslaget medvirke til at gøre målsætningen i forbindelse med EU-solidaritet under usædvanlige omstændigheder mere håndgribelig for den særligt berørte del af arbejdskraften og for EU-borgere i al almindelighed.

· Proportionalitetsprincippet

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går bestemmelserne i dette forslag ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål. De forpligtelser, der er pålagt medlemsstaterne afspejler behovet for at hjælpe den berørte arbejdskraft med at tilpasse sig til de ændrede forhold og hurtigere vende tilbage til beskæftigelse. Den administrative byrde, der påhviler Unionen og de nationale myndigheder, er blevet begrænset til, hvad der kræves, for at Kommissionen kan varetage sit ansvar for gennemførelsen af EU's budget. Da den økonomiske støtte udbetales til medlemsstaterne i henhold til princippet med delt forvaltning, skal medlemsstaten derfor fremlægge en rapport om støttens anvendelse.

· Reguleringsmiddel

Foreslået reguleringsmiddel: Forordning.

Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: Målsætningen med at udvise solidaritet på EU-plan kan kun opnås gennem et reguleringsmiddel, der gælder umiddelbart.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

EGF er et af de særlige instrumenter, der ikke indgår i den flerårige finansielle ramme, og som råder over et maksimalt beløb fra januar 2014 til 31. december 2020 på 3 mia. EUR, mens støttebeløbet til landbrugssektoren ikke må overstige 2,5 mia. EUR (2011-priser).

Dens virke er fastlagt i punkt 13 i udkast til interinstitutionel aftale[16] mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning.

Fonden må ikke overskride et maksimalt årligt beløb på 429 mio. EUR.

5.           FAKULTATIVE ELEMENTER

2011/0269 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014 – 2020)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3, og artikel 42 og 43,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[17],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[18],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 26. marts 2010 gav Det Europæiske Råd sit samtykke til Kommissionens forslag om at iværksætte en ny strategi, nemlig Europa 2020. Et af de tre prioriterede områder i Europa 2020-strategien er inklusiv vækst, som realiseres ved, at borgerne gennem et højt beskæftigelsesniveau, investeringer i færdigheder, bekæmpelse af fattigdom og modernisering af arbejdsmarkederne, uddannelsessystemet og de sociale beskyttelses­systemer bliver i stand til at håndtere forandringer og opbygge et sammenhængende samfund.

(2)             Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen[19] for gyldighedsperioden for den finansielle ramme fra 1. januar 2007 til 31. december 2013, med henblik på at give Unionen mulighed for at udvise solidaritet med de arbejdstagere, der afskediges som følge af ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, og hjælpe dem med hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Denne oprindelige målsætning for EGF er fortsat gyldig.

(3) I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om et budget for Europa 2020[20] anerkendes EGF's rolle som en fleksibel fond, der skal støtte arbejdstagere, der mister deres arbejde, og hjælpe dem med så hurtigt som muligt at finde et andet arbejde. Unionen bør i den flerårige finansielle rammes gyldighedsperiode fra 1. januar 2014 til 31. december 2020 fortsat yde specifik engangsstøtte til fremme af de afskedigede arbejdstageres tilbagevenden til beskæftigelse inden for områder, sektorer og geografiske områder eller på arbejdsmarkeder, der kommer ud for pludselige, alvorlige økonomiske forstyrrelser. I betragtning af formålet, som er at yde støtte i nødsituationer og under usædvanlige omstændigheder, bør EGF forblive uden for den flerårige finansielle ramme.

(4) Anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1927/2006 blev udvidet i 2009 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009[21] som led i den europæiske økonomiske genopretningsplan for at inkludere de arbejdstagere, der er afskediget som følge af den internationale økonomiske og finansielle krise. For at gøre det muligt for EGF at intervenere i fremtidige krisesituationer bør anvendelsesområdet omfatte afskedigelser, der opstår som følge af pludselige, alvorlige økonomiske forstyrrelser, som skyldes en uventet krise, der kan sammenlignes med den finansielle og økonomiske krise, som ramte samfunds­økonomien fra 2008 og fremefter.

(5) I tråd med meddelelsen om et budget for Europa 2020 bør anvendelsesområdet for EGF udvides, således at det bliver lettere for landmænd at tilpasse sig en ny markedssituation som følge af internationale handelsaftaler inden for landbrugs­sektoren, der fører til en ændring i eller en betydelig tilpasning til landbrugsaktivi­teterne for de berørte landmænd og således hjælpe dem med at blive mere konkur­rencedygtige strukturelt set eller lette deres overgang til ikke-landbrugsmæssige aktiviteter.

(6) For at sikre den europæiske dimension af EGF bør en ansøgning om EGF-støtte kunne udløses, når antallet af afskedigelser når op på en minimumsgrænseværdi. På små arbejdsmarkeder, f.eks. små medlemsstater eller afsidesliggende regioner, og under usædvanlige omstændigheder kan der forelægges ansøgninger for et lavere antal afskedigelser. Med hensyn til landmænd bør de nødvendige kriterier fastsættes af Kommissionen i relation til konsekvenserne ved den enkelte handelsaftale.

(7) Afskedigede arbejdstagere bør have samme adgang til EGF, uanset hvilken ansættelseskontrakt eller hvilket ansættelsesforhold de har haft. Derfor bør arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse og vikaransatte, der er blevet afskediget, såvel som ejere og ledere af meget små, små og mellemstore virksomheder og selvstændige arbejdstagere, hvis aktivitet ophører, og landmænd, som ændrer eller tilpasser deres aktiviteter til en ny markedssituation som følge af handelsaftaler, anses for at være afskedigede arbejdstagere i forbindelse med denne forordning.

(8) Med hensyn til landmænd bør EGF's anvendelsesområde omfatte modtagere, der påvirkes af bilaterale aftaler indgået af Unionen i overensstemmelse med artikel XXIV i GATT eller multilaterale aftaler indgået som led i Verdenshandelsorganisationen. Det omfatter landmænd, der ændrer eller tilpasser deres hidtidige landbrugsaktiviteter inden for en periode, der begynder fra paraferingen af sådanne handelsaftaler, og som ophører tre år efter deres fulde gennemførelse.

(9) Den økonomiske støtte fra EGF bør først og fremmest fokusere på aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der sikrer, at afskedigede arbejdstagere hurtigt vender tilbage til beskæftigelse enten inden for deres oprindelige sektor eller aktivitet, eller udenfor, herunder landbrugssektoren. Derfor bør der være begrænsninger på de tilskud, der medtages i en koordineret pakke af individualiserede tilbud.

(10) Medlemsstaterne bør foretrække de foranstaltninger, der i væsentlig grad vil bidrage til de afskedigede arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, når de udformer den koordinerede pakke af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på, at mindst 50 % af de tiltænkte arbejdstagere vender tilbage til beskæftigelse eller til nye aktiviteter senest 12 måneder efter ansøgningsdatoen.

(11) For at støtte de afskedigede arbejdstagere effektivt og hurtigt bør medlemsstaterne gøre deres bedste for at forelægge fuldstændige ansøgninger. Det bør kun undtagelsesvist og tidsbegrænset være muligt at levere yderligere oplysninger.

(12) I overensstemmelse med princippet om sund finansiel forvaltning bør den økonomiske støtte fra EGF ikke erstatte støtteforanstaltninger, som er tilgængelige for afskedigede arbejdstagere i EU's strukturfonde eller i andre af EU's politikker eller programmer.

(13) Der bør inkluderes særlige bestemmelser med hensyn til informations- og kommunikationsaktiviteter vedrørende EGF-sager og –resultater. For at sikre en større effektivitet i kommunikationen til den brede offentlighed og stærkere synergieffekter mellem de kommunikationsaktiviteter, der iværksættes på Kommissionens initiativ, bør de ressourcer, der er afsat til kommunikationsforanstaltninger i henhold til denne forordning også omfatte videreformidlingen af Unionens politiske prioriterede områder, under forudsætning af at disse vedrører de generelle målsætninger i denne forordning.

(14) For at sikre, at Unionens udtryk for solidaritet med arbejdstagere ikke bringes i fare gennem manglende ressourcer til medlemsstaternes samfinansiering, bør samfinansieringssatsen gradueres, dvs. en støtte på maksimalt 50 % af omkostningerne til pakken og dens gennemførelse som en standardsats, med mulighed for at hæve denne sats til 65 % for ansøgninger fra de medlemsstater, på hvis område mindst én region på NUTS II-niveau er støtteberettiget under strukturfondenes konvergensmål.

(15) For at gøre det lettere at gennemføre denne forordning bør udgifterne være støtteberettiget enten fra den dato, på hvilken en medlemsstat bliver pålagt administrative udgifter for at gennemføre EGF, eller fra den dato, på hvilken en medlemsstat begynder at yde individualiserede tjenester, eller i tilfælde af landmænd fra den dato, der er anført i en kommissionsretsakt, jf. artikel 4, stk. 3.

(16) For at dække de behov, der måtte opstå i de sidste måneder af året, er det nødvendigt at sikre, at mindst en fjerdedel af EGF's maksimale årlige midler er til rådighed den 1. september. Økonomisk støtte, der udbetales i den resterende del af året, bør tildeles under hensyntagen til det generelle loft for støtte til landmænd i den flerårige finansielle ramme.

(17) Den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af [……..] om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning[22] ("den inter­institutionelle aftale") fastsætter budgetrammen for EGF.

(18) I de afskedigede arbejdstageres interesse bør medlemsstaterne og de EU-institutioner, der er inddraget i beslutningstagningsprocessen i forbindelse med EGF, gøre deres bedste for at begrænse behandlingstiden og forenkle procedurerne.

(19) For at gøre det muligt for Kommissionen løbende at overvåge resultater, der er opnået med EGF-støtte, bør medlemsstaterne forelægge foreløbige og endelige rapporter om gennemførelsen af EGF.

(20) Medlemsstaterne skal forblive ansvarlige for gennemførelsen af den økonomiske støtte og for forvaltning af og kontrol med de foranstaltninger, der får EU-støtte i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget ("finansforordningen")[23]. Medlemsstaterne skal redegøre for anvendelsen af den økonomiske støtte, der er modtaget fra EGF.

(21) Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af omfang og virkninger bedre opnås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitets­princippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Formål

Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med en gyldighedsperiode, der svarer til den flerårige finansielle rammes gyldighedsperiode, fra 1. januar 2014 til 31. december 2020.

Formålet med EGF er at bidrage til økonomisk vækst og beskæftigelse i Unionen ved at give Unionen mulighed for at udvise solidaritet med de arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, handelsaftaler, der påvirker landbruget, eller en uventet krise, og hjælpe dem økonomisk med hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller med at ændre eller tilpasse deres landbrugsaktiviteter.

Foranstaltninger, der får økonomisk støtte af fonden, jf. artikel 2, litra a) og b), har til formål at sikre, at mindst 50 % af de arbejdstagere, der deltager i disse foranstaltninger, finder stabil beskæftigelse inden for et år at regne fra datoen for ansøgningen.

Artikel 2 Anvendelsesområde

Denne forordning gælder ansøgninger fra medlemsstaterne om økonomisk støtte til:

(a) arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, og som især har givet sig udslag i en væsentlig stigning i importen til Unionen, et hurtigt fald i EU's markedsandel i en given sektor eller udflytning af aktiviteter til tredjelande, og hvor disse afskedigelser har en betydelig negativ indvirkning på den lokale, regionale eller nationale økonomi

(b) arbejdstagere, der er blevet afskediget som et resultat af alvorlige forstyrrelser i den lokale, regionale eller nationale økonomi forårsaget af en uventet krise, for så vidt som der kan etableres en direkte og påviselig forbindelse mellem afskedigelserne og denne krise

(c) arbejdstagere, der har ændret eller tilpasset deres hidtidige landbrugsaktiviteter i en periode efter paraferingen af den handelsaftale, der er indgået af Unionen, og som indeholder handelsliberaliseringsforanstaltninger for den pågældende landbrugs­sektor, og som ophører tre år efter den fulde gennemførelse af disse foranstaltninger, forudsat at disse handelsforanstaltninger har ført til en væsentlig stigning i importen til Unionen af et landbrugsprodukt eller –produkter, ledsaget af et betydelig fald i priserne på sådanne produkter på EU-plan eller eventuelt på nationalt eller regionalt plan.

Artikel 3 Definition

I denne forordning forstås ved "arbejdstager":

(a) arbejdstagere med ansættelseskontrakter, der er tidsubegrænsede, og hvis ansættel­seskontrakt eller -forhold er i overensstemmelse med artikel 4, eller

(b) arbejdstagere, hvis ansættelse er tidsbegrænset, jf. Rådets direktiv 1999/70/EF[24], hvis ansættelseskontrakt eller -forhold er i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a) eller b), og som ophører og ikke fornyes inden for den periode, der er fastsat i de samme bestemmelser i artikel 4, eller

(c) vikaransatte, der er defineret i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF[25] om vikararbejde, hvis brugervirksomhed er en virksomhed, jf. artikel 4, stk. 1, litra a) og b), og hvis udsendelse til brugervirksomheden ophører og ikke fornyes inden for den frist, som er fastsat i i de samme bestemmelser i artikel 4, eller

(d) ejere og ledere af meget små, små og mellemstore virksomheder og selvstændige arbejdstagere (herunder landmænd), samt alle medlemmer af deres husstand, som er aktive i virksomheden, forudsat for landmændenes vedkommende at de allerede fremstillede de produkter, der var berørt af den pågældende handelsaftale, inden foranstaltningerne for den specifikke sektor var blevet gennemført.

Artikel 4 Interventionskriterier

1. Der ydes økonomisk støtte fra EGF, når en af de i artikel 2, litra a), b), og c), fastsatte betingelser er opfyldt og udmunder i:

(a) mindst 500 afskedigelser i løbet af en firemåneders periode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive afskedigelser hos leverandører eller hos producenter i efterfølgende produktionsled,

(b) mindst 500 afskedigelser i løbet af en nimåneders periode, især i små og mellemstore virksomheder, der er aktive i en økonomisk sektor, som er defineret på NACE (rev 2)-hovedgruppeniveau, og som befinder sig i en region eller to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau, eller i mere end to sammenhængende regioner på NUTS II-niveau, under forudsætning af at der er afskediget over 500 arbejdstagere i to af de kombinerede regioner.

2. På små arbejdsmarkeder eller under særlige omstændigheder, der er behørigt begrun­det af den ansøgende medlemsstat, kan en ansøgning om økonomisk støtte i henhold til denne artikel godkendes, selv om de betingelser, der er fastsat i stk. 1, litra a) og b), ikke fuldt ud er opfyldt, når afskedigelserne har en alvorlig indvirkning på beskæftigelsen og den lokale økonomi. Medlemsstaten skal specifikt oplyse, hvilket interventionskriterium i stk. 1, litra a) og b), dens ansøgning ikke fuldt ud opfylder.

3. Når Kommissionen, for så vidt angår landmænd, efter paraferingen af en handels­aftale og ud fra de tilgængelige oplysninger, data og analyser, anser det for sandsynligt, at betingelserne for støtte i henhold til artikel 2, litra c), er opfyldt for et betydeligt antal landmænd, vedtager den delegerede retsakter, jf. artikel 24, som fastlægger de støtteberettigede sektorer eller produkter, beskriver de eventuelle berørte geografiske områder, fastsætter et maksimalt beløb for eventuel støtte på EU-plan, referenceperioderne og betingelserne for støtteberettigelse for landmænd og fristerne for støtteberettigelse for udgifter samt den frist, inden for hvilken ansøgningerne skal indsendes, og, om fornødent, indholdet af disse ansøgninger, jf. artikel 8, stk. 2.

4. Såfremt ejere og ledere af meget små, små og mellemstore virksomheder og selvstændige arbejdstagere ændrer eller for landmændenes vedkommende tilpasser deres hidtidige aktiviteter, opfattes sådanne situationer som afskedigelser i forbindelse med denne forordning.

Artikel 5 Beregning af afskedigelserne

Med henblik på beregning af antallet af afskedigelser i henhold artikel 4, stk. 1, anses det for en afskedigelse:

(a) For arbejdstagere med tidsubegrænsede ansættelseskontrakter eller arbejdstagere med en tidsbegrænset kontrakt, der ophører, inden kontrakten udløber, fra:

(1) den dato, hvor arbejdsgiveren giver den enkelte arbejdstager meddelelse om afskedigelse eller opsigelse af arbejdstagerens ansættelseskontrakt, eller

(2) den dato, hvor ansættelseskontrakten faktisk opsiges før dens udløb, eller

(3) den dato, hvor arbejdsgiveren i medfør af bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 98/59/EF[26] skriftligt underretter den kompetente offentlige myndighed om de planlagte kollektive afskedigelser; i det tilfælde leverer den ansøgende medlemsstat yderligere oplysninger til Kommissionen om det faktiske antal afskedigelser, jf. artikel 4, stk. 1, inden afslutningen af Kommissionens evaluering.

(b) For arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og vikaransatte, fra

(1) den dato, hvor ansættelseskontrakten faktisk opsiges eller

(2) udløbet af udsendelsen til brugervirksomheden eller

(3) den dato, fra hvilken de bliver arbejdsløse.

(c) For ejere og ledere af meget små, små og mellemstore virksomheder og selvstændige arbejdstagere (herunder landmænd), beregnes afskedigelserne enten fra datoen for aktiviteternes ophør, for så vidt som det er forårsaget af én af de i artikel 2 nævnte faktorer og fastslået i henhold til national lov eller administrative bestemmelser, eller fra den dato, som Kommissionen har fastsat i sin delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3.

For hver virksomhed eller selvstændig arbejdstager, der er omfattet af en ansøgning, anfører medlemsstaten, hvordan afskedigelserne beregnes.

Artikel 6 Støtteberettigede arbejdstagere

Den ansøgende medlemsstat kan yde individualiserede tilbud, der samfinansieres af EGF, til berørte arbejdstagere, som kan omfatte:

(a) alle arbejdstagere, der er blevet afskediget i henhold til artikel 5, i perioden, der er anført i artikel 4, stk. 1, 2 eller 3

(b) arbejdstagere, der er blevet afskediget før eller efter den periode, der er anført i artikel 4, stk. 1, litra a), eller stk. 2, i tilfælde, hvor en ansøgning i henhold til artikel 4, stk. 2, afviger fra de kriterier, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, litra a)

(c) landmænd, der ændrer eller tilpasser deres hidtidige landbrugsaktiviteter som følge af Unionens parafering af en handelsaftale, der er omtalt i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3.

De arbejdstagere, der er omtalt i litra b) anses for støtteberettigede, hvis de blev afskediget efter den generelle meddelelse om de planlagte afskedigelser, og der kan etableres en klar årsagssammenhæng til den begivenhed, som udløste afskedigelserne i referenceperioden.

Artikel 7 Støtteberettigede foranstaltninger

1. Der kan ydes økonomisk støtte til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der indgår i en samordnet pakke af individualiserede tilbud, som har til formål at lette en tilbagevenden for de ledige arbejdstagere, der er tiltænkt støtte, til beskæftigelse, eller lette deres etablering som selvstændige eller for landmændenes vedkommende ændre eller tilpasse deres hidtidige aktiviteter. Den samordnede pakke af individualiserede tilbud kan bl.a. omfatte:

(a) Hjælp til jobsøgning, erhvervsvejledning, rådgivning, mentorordning, hjælp til outsourcing, fremme af iværksætteri, hjælp til at blive selvstændig og til etablering af virksomheder eller til ændring eller tilpasning af aktivitet, herunder investeringer i fysiske aktiver, samarbejdsaktiviteter, skræddersyet uddannelse og omskoling, inklusive informations- og kommunikations­teknologi og attestering af erhvervede kvalifikationer.

(b) Særlige tidsbegrænsede foranstaltninger, f.eks. tilskud til jobsøgning, incita­menter til arbejdsgivere med henblik på rekruttering, mobilitetstilskud, dagpenge eller uddannelsesydelse (herunder ydelse til plejere og til vikar­ordninger inden for landbruget), hvor alle foranstaltninger er begrænset til varigheden af den dokumenterede aktive jobsøgning, den livslange læring eller uddannelsesaktiviteterne.

(c) Foranstaltninger, der især skal fremme ugunstigt stillede eller ældre arbejdstagere, med henblik på at beholde dem på arbejdsmarkedet eller få dem til at vende tilbage dertil.

Omkostningerne ved foranstaltningerne under litra b) må ikke overstige 50 % af de samlede omkostninger ved den koordinerede pakke af individualiserede tilbud, der er opført i denne bestemmelse.

Omkostningerne ved investering i fysiske aktiver til selvstændig virksomhed og til etablering af virksomheder eller til ændret eller tilpasset aktivitet må ikke overstige 35 000 EUR.

2. Følgende foranstaltninger er ikke støtteberettiget til økonomisk støtte fra EGF:

(a) særlige tidsbegrænsede foranstaltninger, som opført i stk. 1, litra b), som ikke forudsætter, at de arbejdstagere, der er tiltænkt støtte, deltager aktivt i job­søgnings- eller uddannelsesaktiviteter

(b) foranstaltninger, som hører ind under virksomhedernes ansvarsområde i medfør af national lov eller kollektive aftaler.

3. På den ansøgende medlemsstats initiativ kan der ydes økonomisk støtte til forbe­redende arbejde, forvaltning, oplysning, offentlig omtale, kontrol- og rapporterings­aktiviteter.

Artikel 8 Ansøgninger

1. Medlemsstaten forelægger en fuldstændig ansøgning til Kommissionen senest 12 uger efter den dato, på hvilken betingelserne i artikel 4, stk. 1 eller 2, er opfyldt eller om fornødent inden den frist, der er fastsat af Kommissionen, jf. artikel 4, stk. 3. I usædvanlige og behørigt dokumenterede tilfælde kan ansøgningen suppleres med yderligere oplysninger fra den ansøgende medlemsstat senest seks måneder efter datoen for ansøgningen, hvorefter Kommissionen evaluerer ansøgningen på baggrund af de tilgængelige oplysninger. Kommissionen afslutter sin evaluering af ansøgningen senest 12 uger efter datoen for modtagelse af en fuldstændig ansøgning eller (i tilfælde af en ufuldstændig ansøgning) seks måneder efter datoen for den oprindelige ansøgning, alt efter hvilken dato der ligger først.

2. Ansøgningen skal indeholde følgende:

(a) En begrundet analyse af årsagssammenhængen mellem afskedigelserne og de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, eller de alvorlige forstyrrelser i den lokale, regionale eller nationale økonomi, som er forårsaget af en uventet krise, eller en ny markedssituation i landbrugssektoren i medlemsstaten, som er en følge af virkningerne af en handelsaftale, der er paraferet af Den Europæiske Union i overensstemmelse med artikel XXIV i GATT, eller en multilateral aftale, der er paraferet som led i Verdens­handelsorganisationen, jf. artikel 4, stk. 3, litra c). Denne analyse bygger på statistiske oplysninger og andre oplysninger på det mest hensigtsmæssige niveau for at dokumentere opfyldelsen af interventionskriterierne i artikel 4.

(b) En analyse af antallet af afskedigelser i henhold til artikel 5 og en redegørelse for de begivenheder, der har givet anledning til disse afskedigelser.

(c) Identifikation, om fornødent, af de afskedigende virksomheder, leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, sektorer og de kategorier af arbejdstagere, der er tiltænkt støtte.

(d) Afskedigelsernes forventede virkning på økonomien på lokalt, regionalt og nationalt plan og på beskæftigelsen.

(e) Det anslåede budget for de enkelte dele af den koordinerede pakke af individualiserede tilbud til de arbejdstagere, der er tiltænkt støtte.

(f) Datoerne, på hvilke de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere og de aktiviteter, der skal gennemføre EGF, jf. henholdsvis artikel 7, stk. 1 og 3, blev indledt eller forventes indledt.

(g) De anvendte fremgangsmåder ved høringen af arbejdsmarkedets parter eller andre relevante organisationer.

(h) En erklæring om, at den anmodede EGF-støtte overholder de proceduremæs­sige og materielle EU-bestemmelser om statsstøtte. Samt en erklæring om, at de individualiserede tilbud ikke erstatter foranstaltninger, som hører ind under virksomhedernes ansvarsområde i medfør af national lov eller kollektive aftaler.

(i) Kilderne til den nationale samfinansiering.

(j) Om fornødent yderligere krav, som kan være fastsat i den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3.

3. På grundlag af oplysningerne i stk. 2 og alle yderligere oplysninger forelagt af den ansøgende medlemsstat inden for den i stk. 1 anførte periode vurderer Kommissionen i samråd med den berørte medlemsstat, om betingelserne for at yde økonomisk støtte er til stede.

Artikel 9 Komplementaritet, overensstemmelse og koordination

1. Støtten til afskedigede arbejdstagere supplerer medlemsstaternes foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan.

2. Den økonomiske støtte begrænses til det, der er nødvendigt for at udvise solidaritet og yde støtte til individuelle afskedigede arbejdstagere. De aktiviteter, der støttes af EGF, opfylder Unionens lovgivning og den nationale lovgivning, herunder bestemmelserne om statsstøtte.

3. I overensstemmelse med deres respektive ansvar koordinerer Kommissionen og den ansøgende medlemsstat støtten fra EU's fonde.

4. Den ansøgende medlemsstat sikrer, at de specifikke foranstaltninger, der modtager økonomisk støtte fra EGF, ikke samtidig modtager støtte fra andre af EU's finansielle instrumenter.

Artikel 10 Ligestilling mellem mænd og kvinder og ikke-forskelsbehandling

Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering af kønsaspektet fremmes i de forskellige gennemførelsesfaser i forbindelse med den økonomiske støtte. Kommissionen og medlemsstaterne tager passende skridt til at forhindre enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og på grund af ansættelseskontraktens eller ansættelsesforholdets form, for så vidt angår adgangen til støtten og i løbet af de forskellige faser af gennemførelsen af den økonomiske støtte.

Artikel 11 Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

1. På Kommissionens initiativ kan EGF op til et loft på 0,5 % af det årlige maksimale beløb, som EGF råder over, anvendes til finansiering af aktiviteter i forbindelse med forberedelse, overvågning, dataindsamling og oprettelse af en vidensbase, der er relevant for gennemførelsen af EGF. EGF kan også anvendes til finansiering af administrativ og teknisk støtte, oplysning og kommunikation samt aktiviteter vedrørende revision, kontrol og evaluering, der er nødvendige for at gennemføre denne forordning.

2. Under hensyntagen til loftet i stk. 1 stiller budgetmyndigheden ved begyndelsen af hvert år et beløb til rådighed til teknisk bistand efter forslag fra Kommissionen.

3. De aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, skal gennemføres i overensstemmelse med finansforordningen og de gennemførelsesbestemmelser hertil, der gælder for denne form for gennemførelse af budgettet.

4. Kommissionens tekniske bistand omfatter information og vejledning af medlems­staterne vedrørende anvendelse af, tilsyn med og evaluering af EGF. Kommissionen kan desuden orientere de europæiske og nationale arbejdsmarkedsparter om anvendelsen af EGF.

Artikel 12 Information, kommunikation og offentlig omtale

1. Den ansøgende medlemsstat informerer og orienterer om de støttede foranstaltninger. Oplysningerne skal henvende sig til de arbejdstagere, der er tiltænkt støtte, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, medierne og den brede offentlig­hed. De skal fokusere på EU's rolle og sikre, at støtten fra EGF synliggøres.

2. Europa-Kommissionen opretter et internetsted, der er tilgængeligt på alle EU-sprog, med oplysning om EGF, vejledning om indgivelse af ansøgninger og oplysninger om godkendte og afviste ansøgninger, og fremhæver budgetmyndighedens rolle.

3. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationsaktiviteter om EGF-sager og -resultater.

4. Ressourcer tildelt til kommunikationsforanstaltninger i henhold til denne forordning skal også omfatte videreformidlingen af Unionens politiske prioriterede områder, under forudsætning af at disse vedrører de generelle målsætninger i denne forordning.

Artikel 13 Fastlæggelse af støttebeløbets størrelse

1.           På grundlag af den vurdering, der er blevet foretaget i henhold til artikel 8, stk. 3, og under særlig hensyntagen til antallet af arbejdstagere, der er tiltænkt støtte, de foreslåede foranstaltninger og de forventede omkostninger evaluerer og foreslår Kommissionen så hurtigt som muligt det eventuelle støttebeløbs størrelse inden for rammerne af de disponible midler. Beløbet må ikke overstige 50 % af de samlede anslåede omkostninger, der er omtalt i artikel 8, stk. 2, litra e), eller 65 % for ansøgninger fra en medlemsstat, på hvis område mindst én region på NUTS II-niveau er støtteberettiget under strukturfondenes konvergensmål. Kommissionen vil i sin evaluering af sådanne ansøgninger afgøre, om samfinansieringssatsen på 65 % er berettiget.

2.           Såfremt Kommissionen på grundlag af vurderingen omhandlet i artikel 8, stk. 3, konkluderer, at betingelserne for økonomisk støtte efter denne forordning er opfyldt, iværksætter den straks proceduren i artikel 15.

3.           Såfremt Kommissionen på grundlag af vurderingen omhandlet i artikel 8, stk. 3, konkluderer, at betingelserne for økonomisk støtte ikke er opfyldt, underretter den snarest den ansøgende medlemsstat herom.

Artikel 14 Udgifters støtteberettigelse

Udgifter er berettigede til økonomisk støtte fra de datoer, der er fastlagt i artikel 8, stk. 2, litra h), og på hvilke medlemsstaten indleder de individualiserede tilbud til de arbejdstagere, der er tiltænkt støtte, eller iværksætter den administrative udgift, der skal gennemføre EGF i henhold til henholdsvis artikel 7, stk. 1 og 3. For landmænds vedkommende er udgifterne berettiget til støtte fra den dato, der er fastsat i den delegerede retsakt, som er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3.

Artikel 15 Budgetprocedure

1.           EGF's udformning er i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 13 i den interinstitutionelle aftale.

2.           Bevillingerne til EGF opføres i Den Europæiske Unions almindelige budget som en hensættelse.

3.           Hvis Kommissionen har konkluderet, at betingelserne for at mobilisere EGF er opfyldt, forelægger den et forslag om at anvende den. Beslutningen om at anvende EGF træffes af budgetmyndighedens to parter i fællesskab. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af sine medlemmer og tre femtedele af de afgivne stemmer.

Samtidig med at Kommissionen forelægger forslaget til en afgørelse om at anvende EGF, forelægger den et forslag om overførsel til de relevante budgetposter for budgetmyndighedens to parter. Ved uenighed indledes der en trepartsprocedure.

Overførsler vedrørende EGF sker i overensstemmelse med finansforordningen.

4.           Samtidig med forslaget til en afgørelse om at anvende EGF vedtager Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt en afgørelse om økonomisk støtte, der træder i kraft den dag, hvor budgetmyndigheden vedtager afgørelsen om at anvende EGF.

5.           Et forslag som omtalt i stk. 3 skal omfatte følgende:

(a) den vurdering, der er foretaget efter artikel 8, stk. 3, og et resumé af de oplysninger, som vurderingen er baseret på

(b) bevis for, at kriterierne i artikel 4 og 9 er opfyldt, og

(c) begrundelse for de foreslåede beløb.

6.           Den 1. september hvert år skal mindst en fjerdedel af EGF's samlede årlige midler fortsat være til rådighed for at sikre, at der er dækning for de behov, der måtte opstå i slutningen af året.

Artikel 16 Betaling og anvendelse af den økonomiske støtte

1. Efter ikrafttrædelsen af en afgørelse om økonomisk støtte i henhold til artikel 15, stk. 4, udbetaler Kommissionen den økonomiske støtte til medlemsstaten som en samlet forudbetaling på mindst 50 % af EU's økonomiske støtte til medlemsstaten, i princippet inden for 15 dage, om nødvendigt ledsaget af foreløbige og endelige betalinger. Forudbetalingen modregnes, når den endelige regnskabsopgørelse vedrørende økonomisk støtte foretages, jf. artikel 18, stk. 3.

2. Den økonomiske støtte gennemføres efter princippet om delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen i overensstemmelse med finansfor­ordningen.

3. Detaljerede finansieringsvilkår, herunder især satsen for forudbetaling og betingelserne for foreløbig og endelig betaling, fastsættes af Kommissionen i afgørelsen om økonomisk støtte, jf. artikel 15, stk. 4.

Foreløbige betalinger sker med henblik på at refundere udgifter, som medlemsstaterne har haft i forbindelse med støtteberettigede foranstaltninger, under forudsætning af at der forelægges en omkostningserklæring for Kommissionen underskrevet at et akkrediteret offentligt organ, jf. artikel 21.

4. Medlemsstaten udfører de støtteberettigede foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 6, så hurtigt som muligt, men ikke senere end 24 måneder efter datoen for ansøgningen i henhold til artikel 8, stk. 1.

5. Når medlemsstaten udfører de foranstaltninger, der indgår i pakken af individu­aliserede tilbud, kan den foreslå Kommissionen at ændre disse foranstaltninger ved at tilføje andre støtteberettigede foranstaltninger, der er opført i artikel 7, stk. 1, litra a) og c), for så vidt som disse ændringer er behørigt begrundede og det samlede beløb ikke overstiger den økonomiske støtte, jf. stk. 1. Kommissionen vurderer ændringsforslagene og i det tilfælde, den kan tilslutte sig, underretter den medlemsstaten herom.

6. Udgifter i henhold til artikel 7, stk. 3, er støtteberettigede indtil fristen for rapportens forelæggelse.

Artikel 17 Brug af euroen

I ansøgninger, afgørelser om økonomisk støtte og rapporter i henhold til denne forordning samt i eventuelle andre relaterede dokumenter anføres alle beløb i euro.

Artikel 18 Foreløbig og endelig rapport samt opgørelse

1. Senest 15 måneder efter datoen for ansøgningen, jf. artikel 8, stk. 1, eller på den dato, som fastlægges ved den delegerede retsakt, der vedtages i henhold til artikel 4, stk. 3, forelægger medlemsstaten en foreløbig rapport for Kommissionen om gennem­førelsen af den økonomiske støtte, herunder finansiering, tidsplanlægning og allerede udførte former for foranstaltninger, samt om andelen af arbejdstagere, der er vendt tilbage til beskæftigelse eller har påbegyndt nye aktiviteter 12 måneder efter datoen for ansøgningen.

Desuden indeholder den foreløbige rapport oplysninger om:

(a) en beskrivelse af den samordnede pakke af individualiserede tilbud og dermed forbundne udgifter, herunder hvordan den supplerer foranstaltninger, der finansieres af andre nationale midler eller EU-midler, såvel som oplysninger om foranstaltninger, der er obligatoriske for de berørte virksomheder i kraft af national lov eller i henhold til kollektive aftaler

(b) en beskrivelse af de foranstaltninger, der er iværksat og planlagt af de nationale, regionale eller lokale myndigheder, af EU-midler, arbejdsmarkedets parter og virksomheder, herunder et overslag over, hvordan disse vil bidrage til arbejdstagernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller til nye aktiviteter.

2. Senest seks måneder efter udløbet af perioden i artikel 16, stk. 4, forelægger medlemsstaten en endelig rapport for Kommissionen om anvendelsen af den økonomiske støtte med oplysning om, hvilken type foranstaltninger der blev gennemført, og om de væsentligste resultater, hvad der kendetegner de arbejdstagere, der er tiltænkt støtte, og deres beskæftigelsesstatus sammen med en erklæring, hvori de begrunder udgifterne og i påkommende tilfælde redegør for komplementariteten med foranstaltninger, der har fået støtte fra ESF.

3. Senest seks måneder efter modtagelsen af alle de nødvendige oplysninger i medfør af stk. 2, foretager Kommissionen en opgørelse over den økonomiske støtte ved at fastsætte det endelige beløb for den økonomiske støtte og det eventuelle restbeløb, som medlemsstaten skal betale, jf. artikel 22.

Artikel 19 Rapport hver andet år

1. Senest den 1. august hvert andet år og første gang i 2015 forelægger Europa-Kommissionen en kvantitativ og kvalitativ rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af aktiviteter i henhold til denne forordning og forordning (EF) nr. 1927/2006 inden for de to foregående år. Rapporten skal navnlig fokusere på de resultater, der er opnået gennem EGF, og den skal især indeholde oplysninger om indgivne ansøgninger, vedtagne afgørelser, støttede foranstaltninger, herunder komplementariteten med foranstaltninger, der modtager EU-støtte fra andre, navnlig ESF, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om opgørelsen over den tildelte økonomiske støtte. Rapporten skal også indeholde dokumentation for de ansøgninger, der er blevet afvist eller reduceret som følge af manglende bevillinger eller manglende opfyldelse af kriterierne.

2. Rapporten fremsendes til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og arbejdsmarkedets parter til orientering.

Artikel 20 Evaluering

1. Kommissionen gennemfører på eget initiativ og i nært samarbejde med medlemsstaterne:

(a) en midtvejsevaluering af de opnåede resultaters effektivitet og bæredygtighed senest den 30. juni 2018

(b) en efterfølgende evaluering med hjælp fra eksterne eksperter med henblik på vurdering af EGF's virkninger og dens merværdi senest den 31. december 2022.

2. Resultaterne af evalueringen fremsendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og arbejdsmarkedets parter til orientering.

Artikel 21 Forvaltning og finanskontrol

1. Uden at dette berører Kommissionens ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget, er det først og fremmest medlemsstaterne, der har ansvaret for forvaltningen og finanskontrollen, for så vidt angår de foranstaltninger, der modtager støtte fra EGF. I denne sammenhæng sørger de for at:

(a) efterprøve, at der er etableret forvaltnings- og kontrolsystemer, og at de anvendes, så det sikres, at EU's midler anvendes effektivt og korrekt i overensstemmelse med principperne om sund finansforvaltning

(b) efterprøve, at de støttede foranstaltninger er blevet korrekt gennemført

(c) at sikre, at de støttede udgifter er korrekte og i overensstemmelse med bestemmelserne og dokumenteret i bilag, der kan kontrolleres

(d) forebygge, opspore og korrigere uregelmæssigheder, som anført i [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../... af … om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1083/2006] om strukturfondene, og inddrive beløb, der uretmæssigt er udbetalt, og eventuel rente for sen betaling. De underretter Kommissionen om sådanne uregelmæssigheder og holder Kommissionen orienteret om forløbet af administrative og retlige procedurer.

2. Medlemsstaterne akkrediterer organer, der er ansvarlige for sund forvaltning og kontrol af de foranstaltninger, der støttes af EGF, jf. finansforordningens artikel 56 og jf. de kriterier og procedurer, der er fastlagt i den generelle forordning om strukturfondene. Senest den 1. februar det efterfølgende regnskabsår leverer disse akkrediterede organer de oplysninger til Kommissionen, der er fastlagt i finansforordningens artikel 56, stk. 5.

3. Medlemsstaterne foretager de påkrævede finansielle korrektioner, hvis der konstateres en økonomisk uregelmæssighed. Disse korrektioner består for medlemsstaten i at annullere hele den økonomiske støtte eller en del af den. Medlemsstaten inddriver ethvert beløb, der er gået tabt som følge af en konstateret uregelmæssighed, og betaler det tilbage til Kommissionen, og hvis medlemsstaten ikke tilbagebetaler beløbet inden for den fastsatte tidsfrist, betales der morarenter.

4. Kommissionen tager som ansvarlig for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget alle nødvendige skridt til at kontrollere, at de finansierede foranstaltninger gennemføres i overensstemmelse med principperne om sund og effektiv finansforvaltning. Det påhviler den ansøgende medlemsstat at sikre, at der forefindes velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer. Det påhviler Kommissionen at tjekke, at sådanne systemer rent faktisk forefindes.

I denne sammenhæng, og uden at dette berører Revisionsrettens beføjelser eller de undersøgelser, som medlemsstaten foretager i henhold til nationale love og administrative bestemmelser, kan Kommissionens tjenestemænd eller andre ansatte med en dags varsel foretage kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, af de foranstaltninger, der støttes via EGF. Kommissionen underretter den ansøgende medlemsstat herom, så den kan modtage den nødvendige bistand. Embedsmænd eller andre ansatte fra den pågældende medlemsstat kan deltage i disse kontrolforanstaltninger.

5. Medlemsstaten sørger for, at alle udgiftsbilag forbliver tilgængelige for Kommissionen og Revisionsretten i tre år, efter at den økonomiske støtte fra EGF er afsluttet/opgjort.

Artikel 22 Tilbagebetaling af økonomisk støtte

1. Såfremt de faktiske omkostninger ved en foranstaltning er mindre end det anslåede beløb oplyst i henhold til artikel 15, vedtager Kommissionen en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt, som kræver, at medlemsstaten tilbagebetaler et tilsvarende beløb af den modtagne økonomiske støtte.

2. Såfremt medlemsstaten ikke opfylder forpligtelserne i afgørelsen om økonomisk støtte, vedtager Kommissionen en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt, som kræver, at medlemsstaten tilbagebetaler hele eller en del af den modtagne økono­miske støtte, og iværksætter de fornødne foranstaltninger i dette øjemed.

3. Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i medfør af stk. 1 eller 2, foretager den en passende undersøgelse af sagen og giver i den forbindelse medlemsstaten en bestemt tidsfrist for fremsættelse af bemærkninger.

4. Såfremt Kommissionen efter at have foretaget de nødvendige undersøgelser konklu­derer, at en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser, jf. artikel 21, stk. 1, såfremt der ikke er indgået en aftale, og såfremt medlemsstaten ikke har foretaget de fornødne korrektioner inden udløbet af den frist, Kommissionen har fastsat, beslutter Kommissionen under hensyntagen til eventuelle bemærkninger fra medlemsstaten senest tre måneder efter udløbet af fristen i stk. 3 at foretage de fornødne korrektioner og annullerer hele eller en del af den økonomiske støtte fra EGF til den pågældende foranstaltning. Ethvert beløb, der er gået tabt som følge af en konstateret uregelmæssighed, inddrives, og hvis den ansøgende medlemsstat ikke tilbagebetaler beløbet inden for den fastsatte tidsfrist, betales der morarenter.

Artikel 23 Finansiel forvaltning af støtten til landmænd

Uanset artikel 21 og 22 forvaltes og kontrolleres støtten til landmænd i overensstemmelse med forordning (EF) nr. …..om finansiering, forvaltning og overvågning i forbindelse med den fælles landbrugspolitik.

Artikel 24 Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2. De delegerede beføjelser i denne forordning tillægges for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.

3. Den i artikel 4 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerende retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af den frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 25 Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1927/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

Den gælder fortsat for alle ansøgninger, der indgives indtil den 31. december 2013.

Artikel 26 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den gælder for alle ansøgninger, der indgives mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne          

Formand                                                        Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om tilsyn og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014 – 2020)

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[27]

ABB-aktivitet: Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som medtaget i GD EMPL's managementplan for 2010

1.3. Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[28]

X Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Forslaget hører ind under "Meddelelsen om et budget for Europa 2020", hvori den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indgår.

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 1: Sørge for at de arbejdstagere, der blev afskediget som følge af ændringer i verdenshandelsmønstrene og uventede kriser, forbliver på arbejdsmarkedet.

Specifikt mål nr. 2: Inkludere arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og virkaransatte i EGF's anvendelsesområde.

Specifikt mål nr. 3: Inkludere ejere og ledere af meget små, små og mellemstore virksomheder og selvstændige arbejdstagere (herunder landmænd).

Berørte ABM/ABB-aktiviteter: Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Forslaget vil gøre det muligt for Den Europæiske Union fortsat at yde støtte gennem EGF med en samfinansieringssats på 50 % til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger for arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den handelsrelaterede globalisering og uventede kriser. Denne sats kan forøges til 65 % for de medlemsstater, på hvis område mindst én region på NUTS II-niveau er støtteberettiget under strukturfondenes konvergensmål. Den støtteberet­tigede befolkning udvides til at omfatte arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og virkaransatte såvel som ejere og ledere af meget små, små og mellemstore virksomheder og selvstændige arbejdstagere (herunder landmænd).

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

- Antal modtagne ansøgninger om EGF-støtte

- Antal afskedigede arbejdstagere, der er tiltænkt EGF-støtte

- Antal afskedigede arbejdstagere, der er vendt tilbage til beskæftigelse efter EGF-støttede foranstaltninger.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen skal tages op til revision senest ved udgangen af 2013. Revisionen, der finder sted i form af den foreslåede forordning, gør det muligt for fonden at fortsætte i gyldigheds­perioden for den flerårige finansielle ramme 2014 – 2020, at udvide dens anvendelsesområde til at omfatte yderligere støtteberettigede befolkningsgrupper og at ændre nogle af de tekniske detaljer for at forbedre dens måde at virke på.

1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side

EU's intervention gennem EGF gør det muligt at supplere de nationale midler, der er til rådighed til en tilbagevenden for de arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af den globaliserede handel elle de uventede kriser. Den hidtidige erfaring med EGF peger på, at EU's intervention gør det muligt at yde mere skræddersyet støtte over en længere tidsperiode, hvilket ofte medfører foranstaltninger, der ikke ville være blevet afholdt uden EGF-intervention.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Der henvises til den erfaring, der er indhentet i forbindelse med forordning (EF) nr. 1927/2006, og som er anført i begrundelsen.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

EGF-ordningen er sammenhængende og indebærer en synergivirkning med Den Europæiske Socialfond.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

– X Forslag/initiativ af begrænset varighed

– X Forslag/initiativ gældende fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020

– ¨  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

¨Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[29]

¨ Direkte central forvaltning ved Kommissionen

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  gennemførelsesorganer

– ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[30]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

X Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Hyppighed og betingelser angives.

Ifølge den foreslåede forordnings artikel 19 skal Kommissionen hvert år forelægge en kvantitativ og kvalitativ rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af aktiviteter i henhold til denne forordning inden for de foregående 2 år. Rapporten indeholder bl.a. Kommissionens bemærkninger om sine tilsynsaktiviteter i løbet af de pågældende år.

Ifølge den foreslåede forordnings artikel 20 skal Kommissionen i nært samarbejde med medlemsstaterne inden udgangen af juni 2018 gennemføre en midtvejsevaluering af effektiviteten og bæredygtigheden af de resultater, der er opnået under EGF. Senest den 31. december 2022 skal Kommissionen med bistand fra eksterne eksperter gennemføre en efterfølgende evaluering med henblik på vurdering af virkningerne af EGF og dens merværdi.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici

De konstaterede risici vedrører den fælles forvaltning af EU-midler.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

De krav, der gælder forvaltning og finanskontrol, er fastlagt i artikel 20 i den foreslåede forordning.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

De foranstaltninger, der skal forebygge, afdække og korrigere uregelmæssigheder, er fastlagt i artikel 20, stk. 1, litra d), og artikel 20, stk. 2, i den foreslåede forordning.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter i budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse….] || OB/IOB[31] || fra EFTA-lande[32] || fra kandidat­lande[33] || fra tredje-lande || i henhold til artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

Ikke relevant || 04 0501 Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen 04 010414 Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen – administrationsudgifter 40 0243 Reserve til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse….] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat­lande || fra tredje-lande || i henhold til artikel 18, stk. 1, litra aa), i finansforordningen

Ikke relevant || Der vil blive anmodet om en ny budgetpost for GD AGRI's gennem­førelse af en del af EGF || [OB…] || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer ||

GD: EMPL || || || År 2014[34] || År  2015 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger PM || || ||

Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1) || || ||

Betalinger || (2) || || ||

Budgetpostens nummer || Forpligtelser || (1a) || || ||

Betalinger || (2a) || || ||

Administrative bevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer [35] || || ||

Budgetpostens nummer || || (3) || || ||

Bevillinger I ALT for GD EMPL || Forpligtelser || =1+1a +3 || || ||

Betalinger || =2+2a +3 || || ||

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || ||

Betalinger || (5) || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillings­rammen for særprogrammer I ALT || (6) || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE EMPL i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || || ||

Betalinger || =5+ 6 || || ||

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || ||

Betalinger || (5) || || ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillings­rammen for særprogrammer I ALT || (6) || || ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || ||

Betalinger || =5+ 6 || || ||

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administration

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017-2020 || I ALT

GD: EMPL + AGRI ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 1,271 || 1,271 || 1,271 || 1,271 pr. år || 8,897 ||

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,140 || 0,140 || 0,140 || 1,140 pr. år || 0,98 ||

I ALT || || 1,411 || 1,411 || 1,411 || 1,411 pr. år || 9,877 ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || || ||

i mio. EUR (3 decimaler)

|| || || År N[36] || År  N+1 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || || ||

Betalinger || || ||

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– X Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– ¨  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger, som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År 2014 || År 2015-2020 || Der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT ||

||

Type resul- tater[37] || Resul-tater- nes gnsntl. omkost-ninger || Re­sul­ta­ter (an­tal) || Om- kost- ninger || Re­sul­ta­ter (an­tal) || Om- kost- ninger || Re­sul­ta­ter (an­tal) || Om- kost- ninger || Re­sul­ta­ter (an­tal) || Om- kost- ninger || Re­sul­ta­ter (an­tal) || Om- kost- ninger || Sam- lede resul- tater (antal) || Sam- lede omkost- ninger ||

SPECIFIKT MÅL NR 1…[38] || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || ||

- Resultat || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || || || || || || || || || || ||

SPECIFIKT MÅL NR 2… || || || || || || || || || || || || ||

Resultat || || || || || || || || || || || || || || ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || ||

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || ||

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé

– X Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– Ö            Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014[39] || År 2015 || År 2016-2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅ­DE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || ||

Menneskelige ressourcer || 1,271 || 1,271 || 1,271 pr. år || 8,897

Andre administra­tionsudgifter || 0,14 || 0,14 || 1,14 pr. år || 0,98

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 1,411 || 1,411 || 1,411 pr. år || 9,877

Uden for UDGIFTS­OMRÅDE 5[40] i den flerårige finansielle ramme || || || ||

Menneskelige ressourcer || || ||

Andre administra­tionsudgifter || || ||

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || ||

I ALT || || || || || ||

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

|| År 2014 || År 2015 || Det samme for år 2016 til 2020

04 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 9 || 9 || Idem

XX 01 01 02 (i delegationer) || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || ||

04 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 2 || 2

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || ||

XX 01 04 yy[41] || - i hovedsædet[42] || ||

- i delegationerne || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || ||

Andre budgetposter (skal angives) || ||

I ALT || 11 || 11 || || 11 ||

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Behovet for menneskelige og administrative ressourcer vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har tildelt til forvaltning af aktionen, og/eller interne rokader i GD'et eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte ||

Eksternt personale ||

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– X Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

Ikke oplyst

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[43].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

Ikke oplyst

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

– X Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (3 decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || Der indsættes flere år, hvis virkningen varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || ||

Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || ||

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

– X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

¨         for egne indtægter

¨         for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || ||

År 2012 || År 2013 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6) ||

Artikel …. || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Ikke oplyst

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

Ikke oplyst

[1]               KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011.

[2]               EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

[3]               KOM(2008) 800 endelig af 26.11.2008.

[4]               Forordning (EF) nr. 546/2009 (EUT L167 af 29.6.2009, s. 26).

[5]               KOM(2011) 336 endelig af 10.6.2011.

[6]               KOM(2011) 403 endelig af 29.6.2011.

[7]               KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011.

[8]               KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010.

[9]               http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=326&eventsId=320&furtherEvents=yes

[10]             http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=326&eventsId=320&furtherEvents=yes

[11]             http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=6578&langId=en

[12]             http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=326&eventsId=320&furtherEvents=yes

[13]             http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=326&eventsId=320&furtherEvents=yes

[14]             SEK(2011) xxx.

[15]             SEK(2011) yyy.

[16]             KOM(2011) 403 endelig af 29.6.2011.

[17]             EUT C … af …, s. …

[18]             EUT C … af …, s. …

[19]             EUT L 48 af 22.2.2008, s. 82.

[20]             KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011.

[21]             EUT L 167 af 29.6.2009, s. 27.

[22]             KOM(2011) 403 endelig af 29.6.2011.

[23]             EUT L

[24]             EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43.

[25]             EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9.

[26]             EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16.

[27]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)

[28]             ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning)

[29]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet for BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[30]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[31]             OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[32]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[33]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[34]             År 2014 er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[35]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til gennemførelse af EU's programmer og/eller aktioner (tidl. BA-poster) samt indirekte og direkte forskning.

[36]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[37]             Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antil km bygget vej osv.)

[38]             Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål…".

[39]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[40]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[41]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[42]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[43]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

Top