Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52000AC0085

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om «Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne om retningslinjer for EF-initiativprogrammer (CIP), for hvilke medlemsstaterne opfordres til at indsende støtteansøgninger i forbindelse med Equal-initiativet»

OJ C 75, 15.3.2000, p. 16–19 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

52000AC0085

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om «Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne om retningslinjer for EF-initiativprogrammer (CIP), for hvilke medlemsstaterne opfordres til at indsende støtteansøgninger i forbindelse med Equal-initiativet»

EF-Tidende nr. C 075 af 15/03/2000 s. 0016 - 0019


Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne om retningslinjer for EF-initiativprogrammer (CIP), for hvilke medlemsstaterne opfordres til at indsende støtteansøgninger i forbindelse med Equal-initiativet"

(2000/C 75/07)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 19. oktober 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Sukhdev Sharma til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse enstemmigt den 11. januar 2000.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 369. plenarforsamling af 26.-27. januar 2000, mødet den 26. januar 2000, følgende udtalelse med 122 stemmer for, ingen imod og 5 hverken for eller imod.

1. Forslagets retsgrundlag, indhold og anvendelsesområde

1.1. Retsgrundlaget for fastlæggelse af retningslinjer for EF-initiativprogrammer (CIP) findes i Amsterdam-traktaten, som indeholder et nyt afsnit om beskæftigelsen, hvori der findes bestemmelser om en ny samordnet strategi for beskæftigelsen i EU's medlemsstater. Retningslinjerne for beskæftigelsen, som bygger på de fire søjler beskæftigelsesegnethed, iværksætterkultur, tilpasningsevne og lige muligheder, og gennemførelsen heraf i nationale handlingsplaner (NAP) udgør rammerne for økonomisk støtte fra EU. Formålet med dette EF-initiativ, som er blevet døbt Equal, er at fremme nye foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og ulige muligheder i forbindelse med arbejdsmarkedet. Initiativet er en direkte konsekvens af Amsterdam-traktatens artikel 13, der for første gang fastlægger et retsgrundlag for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, alder eller seksuel orientering, og af artikel 137 om integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet. Equal vil også tage hensyn til den sociale og jobmæssige integration af asylansøgere.

1.2. Målet med den europæiske beskæftigelsesstrategi (EES) er at sikre vedvarende stigning i beskæftigelsesniveauet i Europa. For at nå dette mål må man forbedre kvalifikationerne og beskæftigelsesevnen hos de personer, der for øjeblikket står uden for arbejdsmarkedet, og hjælpe dem, der allerede er i arbejde, men i sårbare sektorer, til at ajourføre og forbedre deres færdigheder. Kommissionen understreger i sin meddelelse, at der bør tilskyndes til en iværksætterkultur, og at kvinder og mænd bør sikres lige deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette forudsætter foranstaltninger til bekæmpelse af ulige muligheder, forskelsbehandling og udstødelse både for arbejdsløse og ansatte.

2. Generelle bemærkninger

2.1. ØSU hilser tanken om at indarbejde Equal i den overordnede europæiske beskæftigelsesstrategi velkommen og er enig i, at innovative foranstaltninger på tværnationalt grundlag rummer store muligheder.

2.2. ØSU er enig i, at det er vigtigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder, samt at der i programmet bør lægges større vægt på erhvervslivets rolle (Afsnit 6). Selv om erhvervslivet har deltaget i de hidtidige fællesskabsinitiativer, er det nødvendigt at tilskynde det ved hjælp af information og oplysningskampagner, hvor merværdien og fordelene ved virksomhedernes deltagelse understreges. Virksomhederne er ofte tilbageholdende, fordi bureaukratiet i forbindelse med sådanne initiativer er så tidrøvende. Betydningen af at inddrage ikke-statslige organisationer og arbejdsmarkedets parter i programmet og dets projekter bør imidlertid ikke overses. Equal giver gode muligheder for at integrere ligestillingsperspektivet, og selv om myndighederne kommer til at spille en vigtig rolle, har de øvrige sektorer også meget at tilbyde, som ikke bør undervurderes.

2.3. Valget af mere strategiske projekter (Afsnit 6), som både er inkorporeret i de relevante politiske rammer og forankret i den lokale/regionale kontekst, hilses velkommen. Det er imidlertid vigtigt, at også små målrettede projekter fortsat har adgang til støtte, og man bør bestræbe sig på at inddrage virksomheder af alle størrelser, inklusive SMV, som udgør drivkraften for udvikling på det lokale niveau. Små projekter har potentialet til at producere værdifuld information, hvorimod store projekter til tider, om end ikke nødvendigvis, kan gå i stå på grund af organisatoriske detaljer.

2.4. ØSU støtter initiativer, som kan sikre, at Equal bliver fuldt integreret med andre EU-programmer (Afsnit 8), både inden for og uden for beskæftigelsesområdet, og ser gerne samme princip udvidet til at omfatte integrering af Equal med såvel nationale som regionale politikker.

2.5. Det er nødvendigt at sikre, at der overalt tages hensyn til ligestilling mellem kønnene under gennemførelsen af Equal (Afsnit 9), samt at lige muligheder på andre områder (etnisk oprindelse, alder, handicap osv.) også behandles som "tværgående" prioritetsområder. Der kan også sættes fokus på særlige temaområder, der dækker bestemte aspekter af forskelsbehandling (på samme måde som lige muligheder for mænd og kvinder forventes at blive såvel et specifikt som et tværgående tema), navnlig i forbindelse med handicap. Horizon-programmet har spillet en vigtig rolle for handicapområdet, der er i fare for at blive marginaliseret, hvis handicapanliggender udelukkende behandles som tværgående problemer.

2.6. ØSU er klar over, at de foreslåede tematiske områder for øjeblikket kun er vejledende (Afsnit 9). De foreliggende forslag omfatter imidlertid ikke alle de områder, som de bør omfatte, og især repræsenterer de ikke i tilstrækkelig grad de områder, som i dag er dækket af Adapt. De endelige tematiske områder bør være mere detaljerede og bedre definerede. Uklare definitioner i tidligere programmer har skabt forvirring og ineffektivitet.

2.7. Den periodiske revision af temaer (Afsnit 11) bør tilrettelægges sådan, at den uden problemer kan integreres i programgennemførelsen, uden at dette medfører forsinkelser eller forvirring.

2.8. Det bør være muligt at anvende de forskellige udviklingspartnerskabsmodeller (Afsnit 12) i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at deres planer er strategiske og integreret med andre programmer og politikker, hvilket kræver, at såvel de meddelelser, som potentielle tilbudsgivere modtager, som udvælgelsesprocessen selv skal udarbejdes mere grundigt. Det vil også kræve mere tilbundsgående information om lokale/regionale/nationale prioriteringer, hvilket vil være en yderligere forudsætning for at modtage teknisk bistand på medlemsstatsniveau.

2.9. ØSU har noteret sig den fælles aktion af 26. april 1999, hvor Rådet anerkendte det ønskelige i at hjælpe asylansøgere, der skal tilbagesendes, med almen og faglig uddannelse, så de kan opnå kvalifikationer, som kan være til nytte i deres hjemlande(1). Kommissionen bør tilskynde medlemsstaterne til at sikre, at der tilrettelægges programmer for asylansøgere som led i Equal-udviklingspartnerskaberne.

2.10. ØSU går ind for, at der oprettes partnerskaber med Phare-, Tacis- og Meda-landene (Afsnit 17). De regler og bestemmelser, som gælder for relationerne mellem Equal-udviklingspartnerskaber og parter uden for EU bør revideres og præciseres for at sikre, at alle ved, hvad de kan forvente, og hvad der er muligt. Minimumsantallet af partnere bør reduceres til én, og det er vigtigt, at alle medlemsstater gennemfører den samme politik vedrørende tværnationale vilkår. Dette bør oplyses tydeligt over for alle parter, hvilket ikke er tilfældet med de nuværende initiativer.

3. Særlige bemærkninger og henstillinger

3.1. II. Aktioner under Equal-programmer

Aktionstypemodeller

3.1.1. Ifølge den foreslåede model er opbygningen af udviklingspartnerskaber inddelt i tre klart adskilte stadier (Afsnit 21). Overgangen mellem disse stadier bør være så glidende som muligt uden unødvendigt bureaukrati og forsinkelser.

Oprettelse af udviklingspartnerskaber

3.1.2. Det er vigtigt, at der under den begrænsede udviklingsfase (Afsnit 25) stilles information til rådighed om tematisk prioritering, situationen på arbejdsmarkedet osv., og at potentielle ansøgere har fuldt kendskab til de præcise krav. Sammenkædning med tidligere initiativer vil også spille en vigtig rolle, og der vil være behov for en yderligere oplysningsindsats for at sikre, at information er til rådighed. Der bør også oprettes forbindelser med andre programmer, især Leonardo. Dette bør imidlertid ikke indebære, at man (enten implicit eller eksplicit) kun vælger aktører med tidligere erfaringer fra Adapt- og Employment-initiativerne.

Retningslinjer for udvælgelse i forbindelse med gennemførelse af EF-initiativprogrammer

3.1.3. Kriterierne, der opstilles i Afsnit 26, bør suppleres med yderligere information, navnlig vedrørende målretning, evaluering, formidling og integrering af ligestillingsperspektivet ("mainstreaming"). Disse elementer er så afgørende for Equal, at partnerskaberne fra starten bør lægge sig fast på disse.

Udviklingspartnerskabsaftalen

3.1.4. Udviklingspartnerskabsaftalen vil spille en afgørende rolle. Partnerskaberne har behov for grundig vejledning om, hvad denne aftale bør indeholde, og hvordan den bør anvendes i løbet af partnerskabets levetid.

Tværnationalt samarbejde

3.1.5. Der bør tilskyndes til fleksibilitet hvad angår de forskellige typer af tværnationale partnerskaber. Visse bør være fulde partnerskaber, mens andre bør følge det samme tema under hele projektets levetid. Man bør overveje en vis udveksling af information og muligvis fælles beslutningstagning mellem medlemsstater, hvor tværnationale partnerskaber er blevet etableret, inden ansøgninger er blevet udarbejdet.

3.1.6. Alle medlemsstater bør følge samme fremgangsmåde vedrørende tværnationalt arbejde, så partnere ikke er underlagt modstridende politikker; dette har medført betydelige problemer i de nuværende Employment- og Adapt-programmer.

Kravet om at fremvise den nødvendige medfinansiering

3.1.7. Kravet om fremvisning af tilgængelig medfinansiering (Afsnit 33) bør tages op til overvejelse. De gældende regler vedrørende medfinansieringskilden og revisionskravene i den forbindelse (navnlig når det drejer sig om små og mellemstore virksomheder) har været til stor skade for mange projekter og strider direkte mod EF-initiativernes målsætninger.

Anvendelse af Socialfondens regler

3.1.8. Det bør overvejes at reducere den administrative byrde og forenkle procedurer og sprog i forbindelse med anvendelsen af Socialfondens regler (der grundlæggende tager sigte på etårsprojekter) ved at gå over til flerårige projekter. Ikke blot bør det være muligt at udvide tidsplanen for projekterne, men man bør også fra starten overveje længere perioder. Forlængelser aftales måske først sent i projektets levetid og kan da indebære betydelig ekstra administration. Der ville være fordele ved at tillade visse projekter en levetid på op til 5-6 år, så der kan fremvises resultater over en længere periode. Dette er vigtigt, hvis de varige fordele ved pilotaktioner skal kunne konstateres.

Konsekvenserne af øget fleksibilitet i forhold til Socialfondens regler (Afsnit 36) bør overvejes grundigt, og initiativtagerne bør have meget præcise oplysninger (navnlig vedrørende støtteberettigelse). Der bør ses på Socialfondens samlede indvirkning på initiativerne, eftersom mange af dens gældende bestemmelser er ude af takt med tværnationale pilotforanstaltninger og handler mod programmets ånd og evne til at levere resultater.

Formidling af god praksis og "mainstreaming" af aktiviteter

3.1.9. Den kraftigere fokusering på formidling (Afsnit 37) og den stærkere betoning af integration i EU- og nationale programmer hilses velkommen. Det er især vigtigt, at der sker en sammenkædning med nationale politikker, og det bør overvejes at etablere strukturer, der kan sikre og overvåge, at dette sker. Finansiering med henblik på yderligere formidling og integration (Afsnit 38) er en god idé, men beslutningsproceduren, der skal gøre dette muligt, bør strømlines og effektiviseres.

Teknisk bistand

3.1.10. Teknisk bistand er afgørende for, at programmet kan gennemføres effektivt og hensigtsmæssigt (Afsnit 40-42). ØSU mener, at denne bistand bør finansieres med 100 % (hvad angår kontoret for teknisk bistand på EU-niveau).

3.2. III. Foranstaltninger på europæisk plan

Ordninger, der skal skabe en effekt på EU-niveau

3.2.1. ØSU støtter forslaget om gennemførelse af tematiske undersøgelser på EU-niveau og periodisk vurdering af Equals merværdi i forhold til de nationale handlingsplaner for beskæftigelse, men mener, at etablering af nye diskussionsfora ud over de allerede eksisterende vil medføre dobbeltarbejde. Det er vigtigt, at man lægger større vægt på de budskaber, som man udsender, og de potentielle modtagere heraf. På dette område er det alt for let at begynde med mediet snarere end med budskabet.

3.2.2. Det tekniske bistandskontors opgaver og ansvarsområder (Afsnit 47) bør defineres klart og meddeles alle andre parter på et tidligt tidspunkt, og dets forhold til medlemsstaternes tekniske bistand bør præciseres.

3.3. IV. Programforberedelse

Forslag til EF-initiativprogrammers indhold

3.3.1. Et EF-initiativprogram (CIP) bør foruden de i Afsnit 49 beskrevne elementer indeholde en detaljeret vurdering af relationen mellem Equal og andre programmer på EU- og nationalt niveau, samt skitsere, hvilke foranstaltninger der bør iværksættes for at sikre et harmonisk samarbejde. Medlemsstaterne bør overveje, hvordan de kan mindske overlapninger og modstridende prioriteringer og opnå maksimal synergi i gennemførelsen.

Forslag til EF-initiativprogrammernes finansielle rammer

3.3.2. De finansielle rammer, som foreslås (i Afsnit 50), bør være enklere end de nuværende for at undgå tidrøvende, efterfølgende ændringer af programmet med deraf følgende skadevirkninger.

3.3.3. Støttesatserne for udviklingspartnerskaber bør tages op til fornyet overvejelse, og der bør åbnes mulighed for at øge støtten til stærkt eksperimentelle projekter. Et alternativ ville være glidende satser over en længere periode, så projekterne starter med støtte fra Socialfonden og først senere begynder at modtage dele af den krævede medfinansiering. Dette ville også på en mere nøjagtig måde teste projekternes holdbarhed og dermed deres "mainstreaming"-potentiale.

3.3.4. Reglerne for overvågning og evaluering bør revideres (Afsnit 51). De bør sikre, at arten af Socialfondens statistiske data modificeres, således at der inkluderes kvalitative data, som tager hensyn til nytænkning og eksperimenter. Udviklingspartnerskaberne bør også vejledes langt grundigere om, hvilke typer evaluering de selv skal foretage, og heri bør der indgå visse fælles elementer for at øge sammenligningsgrundlaget.

3.3.5. Revisionsprocessen bør også evalueres, så der lægges større vægt på nøjagtige og klare oplysninger fra begyndelsen samt på brug af almene systemer i stedet for den i dag fremherskende praksis, hvor man går frem fra sag til sag.

Tidsplan for forelæggelse og godkendelse af EF-initiativprogrammer

3.3.6. Tidsplanerne for forelæggelse og godkendelse af programudkast (Afsnit 53) (såvel som for alle faser) bør revideres i lyset af den forventede udvikling, og der bør tages hensyn hertil i programmet. De nuværende programmer arbejder alt for ofte efter fiktive tidsplaner, der, som alle parter ved, ikke vil kunne overholdes i praksis. Dette skader programmernes effektivitet og omdømme.

Overvågning og evaluering af nationale programmer

3.3.7. Overvågningsudvalgenes rolle bør styrkes (Afsnit 55), og der bør etableres flere strukturer for at sikre god kvalitet og effektiv sammenkædning med andre centrale organer.

3.3.8. Som nævnt ovenfor bør overvågningen af programmernes fremskridt (Afsnit 56) evalueres og afpasses efter programmets innovative og tværnationale karakter, og i stedet for grove "output"-orienterede foranstaltninger bør man snarere fokusere på "bløde" resultater og erfaringer.

3.3.9. Det bør i tidsplanen for programevaluering (både på nationalt og EU-niveau) sikres, at der er information til rådighed, så man har mulighed for at påvirke udviklingen, samt at denne information hverken kommer for tidligt eller for sent.

Bruxelles, den 26. januar 2000.

Beatrice Rangoni Machiavelli

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Fælles aktion af 26. april 1999 vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende projekter og foranstaltninger i forbindelse med praktisk støtte i forbindelse med modtagelse af flygtninge, fordrevne personer og asylansøgere og deres frivillige tilbagevenden, herunder nødhjælp til personer, der er flygtet som følge af de seneste begivenheder i Kosovo, EFT L 114 af 1.5.1999, s. 2, jf. artikel 5, litra c).

Top