Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 41988A0592

88/592/EØF: Konvention om Retternes Kompetence og om Fuldbyrdelse af Retsafgørelser i Borgerlige Sager, herunder Handelssager - Udfærdiget i Lugano den 16. september 1988

OJ L 319, 25.11.1988, p. 9–48 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)

In force

41988A0592

88/592/EØF: Konvention om Retternes Kompetence og om Fuldbyrdelse af Retsafgørelser i Borgerlige Sager, herunder Handelssager - Udfærdiget i Lugano den 16. september 1988

EF-Tidende nr. L 319 af 25/11/1988 s. 0009 - 0048


KONVENTION om Retternes Kompetence og om Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser i Borgerlige Sager, herunder Handelssager Udfaerdiget i Lugano den 16. september 1988 (88/592/EOEF)

PRAEAMBEL

DE HOEJE KONTRAHERENDE PARTER I DENNE KONVENTION HAR -

I BESTRAEBELSERNE FOR inden for deres omraade at styrke retsbeskyttelsen for de der bosiddende personer,

UD FRA DEN BETRAGTNING, at det med henblik herpaa er noedvendigt at fastlaegge deres retters internationale kompetence, at lette anerkendelsen af retsafgoerelser og at indfoere en hurtig procedure for at sikre fuldbyrdelsen af saadanne afgoerelser samt af officielt bekraeftede dokumenter og retsforlig,

I ERKENDELSE AF de indbyrdes forbindelser, der paa det oekonomiske omraade har fundet udtryk i de frihandelsoverenskomster, der er indgaaet mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og de stater, der er medlemmer af Den Europaeiske Frihandelssammenslutning,

UNDER HENSYN TIL Bruxelles-Konventionen af 27. september 1968 om Retternes Kompetence og om Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser i Borgerlige Sager, herunder Handelssager, som aendret ved tiltraedelseskonventionerne i forbindelse med de senere udvidelser af De Europaeiske Faellesskaber, og

I OVERBEVISNINGEN OM, at en udvidelse af de i naevnte konvention nedfaeldede principper til at omfatte de stater, der er parter i dette dokument, vil styrke samarbejdet paa det juridiske og oekonomiske omraade i Europa,

I OENSKET OM at sikre en saa ensartet fortolkning som muligt af dette dokument -

I DENNE AAND VEDTAGET at indgaa denne konvention og

ER BLEVET ENIGE OM FOELGENDE BESTEMMELSER:

AFSNIT I

ANVENDELSESOMRAADE

Artikel 1

Denne konvention finder anvendelse paa borgerlige sager, herunder handelssager, uanset domsmyndighedens art. Den omfatter i saerdeleshed ikke sager om skat, told eller administrative anliggender.

Den finder ikke anvendelse paa:

1. fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne, formueforholdet mellem aegtefaeller samt arv efter loven eller testamente

2. konkurs, akkord og andre lignende ordninger

3. social sikring

4. voldgift.

AFSNIT II

KOMPETENCE

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 2

Med forbehold af bestemmelserne i denne konvention skal personer, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, uanset deres nationalitet, sagsoeges ved retterne i denne stat.

Personer, som ikke er statsborgere i den stat, hvor de har bopael, er undergivet de kompetenceregler, der gaelder for landets egne statsborgere.

Artikel 3

Personer, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan kun sagsoeges ved retterne i en anden kontraherende stat i medfoer af de regler, der er fastsat i afdeling 2 til 6 i dette afsnit.

I saerdeleshed kan foelgende bestemmelser ikke goeres gaeldende imod dem:

- i Belgien: artikel 15 i Borgerlig Lovbog (Code civil - Burgerlijk Wetboek) og artikel 638 i retsplejeloven (Code judiciaire - Gerechtelijk Wetboek)

- i Danmark: paragraf 246, stk. 2 og 3, i Lov om Rettens Pleje

- i Forbundsrepublikken Tyskland: artikel 23 i civilpro-

cesloven (Zivilprozessordnung)

- i Graekenland: artikel 40 i civilprocesloven (Êþaeéêáò ÐïëéôéêÞò AEéêïõïìssáò)

- i Irland: bestemmelserne om kompetence i medfoer af en staevning forkyndt for eller meddelt den sagsoegte, der midlertidigt opholder sig i Irland

- i Island: artikel 77 i civilprocesloven (loeg um meaeferae einkamála í héraaei)

- i Italien: artikel 2 og artikel 4, nr. 1 og 2, i civilproces-

loven (Codice di procedura civile)

- i Luxembourg: artikel 14 og 15 i Borgerlig Lovbog (Code civil)

- i Nederlandene: artikel 126, stk. 3, og artikel 127 i civilprocesloven (Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering)

- i Norge: paragraf 32 i civilprocesloven (tvistemaalsloven)

- i OEstrig: artikel 99 i loven om retternes kompetence (Jurisdiktionsnorm)

- i Portugal: artikel 65, stk. 1, litra c), artikel 65, stk. 2, og artikel 65 A, litra c), i civilprocesloven (Código de Processo Civil) og artikel 11 i procesloven om arbejdsforhold (Código de Processo do Trabalho)

- i Schweiz: le for du lieu du séquestre/Gerichtsstand des Arrestortes/foro del luogo del sequestro i henhold til artikel 4 i forbundsloven om international privatret (loi fédérale sur le droit international privé/Bundesgesetz ueber das internationale Privatrecht/legge federale sul diritto internazionale privato)

- i Finland: kapitel 10, paragraf 1, andet, tredje og fjerde punktum, i retsplejeloven (oikeudenkaeymiskaari/raettegaangsbalken)

- i Sverige: kapitel 10, paragraf 3, foerste punktum, i retsplejeloven (Raettegaangsbalken)

- i Det Forenede Kongerige: bestemmelserne om kompetence i medfoer af:

a) en staevning forkyndt for eller meddelt den sagsoegte, der midlertidigt opholder sig i Det Forenede Kongerige

b) sagsoegtes besiddelse af gods i Det Forenede Konge-

rige, eller

c) sagsoegers udlaeg eller arrest i gods, der befinder sig i Det Forenede Kongerige.

Artikel 4

Saafremt sagsoegte ikke har bopael paa en kontraherende stats omraade, afgoeres retternes kompetence i hver enkelt kontraherende stat efter statens egen lovgivning, dog med forbehold af bestemmelserne i artikel 16.

Over for en sagsoegt, der ikke har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan enhver, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, uanset sin nationalitet, i lighed med landets egne statsborgere paaberaabe sig de kompetenceregler, som gaelder der, herunder navnlig de regler, der er naevnt i artikel 3, stk. 2.

Afdeling 2

Specielle kompetenceregler

Artikel 5

En person, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan sagsoeges i en anden kontraherende stat:

1. i sager om kontraktforhold, ved retten paa det sted, hvor den paagaeldende forpligtelse er opfyldt eller skal opfyldes; i sager vedroerende individuelle arbejdskontrakter, er dette sted der, hvor arbejdstageren saedvanligvis udfoerer sit arbejde eller, hvis arbejdstageren ikke saedvanligvis udfoerer sit arbejde i et bestemt land, er dette sted der, hvor den virksomhed, som har antaget arbejdstageren, er beliggende

2. i sager om underholdspligt, ved retten paa det sted, hvor den berettigede har sin bopael eller sit saedvanlige opholdssted eller, ved krav i forbindelse med sager om personers retlige status, ved den ret, der efter dennes egen lovgivning er kompetent i sagen, medmindre denne kompetence alene stoettes paa en af parternes nationalitet

3. i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten paa det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet

4. i sager, i hvilke der paastaas erstatning eller genoprettelse af en tidligere tilstand i anledning af en strafbar handling, ved den ret, hvor straffesagen er anlagt, saafremt denne ret i henhold til den nationale lovgivning kan paakende borgerlige krav

5. i sager vedroerende driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed, ved retten paa det sted, hvor virksomheden er beliggende

6. i sin egenskab af stifter af en trust, trustee eller begunstiget ved en trust oprettet enten i henhold til loven eller skriftligt eller ved en mundtlig aftale, der er bekraeftet skriftligt, ved retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade trusten har hjemsted

7. i sager om indsigelse mod betaling af den bjaergeloen, der forlanges for bjaergning, som er kommet en skibsladning eller fragt til gode, ved den ret, inden for hvis omraade der i den naevnte ladning eller i den dertil knyttede fragt:

a) er gjort arrest for at sikre saadan betaling, eller

b) kunne have vaeret gjort arrest, men hvor der er ydet kaution eller stillet anden sikkerhed;

denne bestemmelse finder kun anvendelse, saafremt det goeres gaeldende, at sagsoegte har rettigheder i den naevnte skibsladning eller fragt, eller at han paa bjaergningstids-

punktet havde saadanne rettigheder.

Artikel 6

En person, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan endvidere sagsoeges:

1. saafremt der er flere sagsoegte, ved retten i den retskreds, hvor en af de sagsoegte har bopael

2. som tredjemand i sager om opfyldelse af en forpligtelse eller som tredjemand i andre tilfaelde, ved den ret, hvor den oprindelige sag er anlagt, medmindre denne kun er anlagt for at unddrage sagsoegte hans almindelige vaerneting

3. i sager om modfordringer, der udspringer af den samme kontrakt eller det samme forhold, som hovedfordringen stoettes paa, ved den ret, hvor sagen om hovedfordringen er indbragt

4. i sager om kontraktforhold, saafremt sagen kan forenes med en sag om rettigheder over fast ejendom mod samme

sagsoegte, ved retten i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende.

Artikel 6a

Retten i en kontraherende stat, der i henhold til denne konvention har kompetence til at afgoere sager om ansvar i forbindelse med brugen eller driften af et skib, eller enhver anden ret, som i henhold til lovgivningen i den paagaeldende stat traeder i stedet for foerstnaevnte ret, afgoer ogsaa krav om begraensning af dette ansvar.

Afdeling 3

Kompetence i forsikringssager

Artikel 7

I forsikringssager afgoeres kompetencen efter bestemmelserne i denne afdeling, dog med forbehold af artikel 4 og artikel 5, nr. 5.

Artikel 8

En forsikringsgiver, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan sagsoeges:

1. ved retterne i den stat, hvor han har bopael, eller

2. i en anden kontraherende stat, ved retten paa det sted, hvor forsikringstageren har bopael, eller

3. saafremt det drejer sig om en coassurandoer, ved den ret i en kontraherende stat, ved hvilken der er anlagt sag mod den ledende assurandoer.

Har forsikringsgiveren ikke bopael paa en kontraherende stats omraade, men er indehaver af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed i en kontraherende stat, anses han i sager vedroerende driften af en saadan virksomhed som havende bopael paa denne stats omraade.

Artikel 9

I sager om ansvarsforsikring eller forsikring af fast ejendom kan forsikringsgiveren endvidere sagsoeges ved retten paa det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet. Det samme gaelder, naar fast ejendom og loesoere er omfattet af samme forsikringsaftale og genstand for samme skadestilfaelde.

Artikel 10

I sager om ansvarsforsikring kan forsikringsgiveren endvidere sagsoeges ved den ret, hvor skadelidte har anlagt sag mod

den sikrede, saafremt den lovgivning, der gaelder for denne ret, indeholder hjemmel dertil.

Bestemmelserne i artikel 7, 8 og 9 finder anvendelse i tilfaelde, hvor skadelidte anlaegger sag direkte mod forsikringsgiveren, saafremt der er hjemmel for et direkte sagsanlaeg.

Saafremt lovgivningen om et saadant direkte sagsanlaeg indeholder hjemmel til at inddrage forsikringstageren eller den sikrede i sagen, er den samme ret ogsaa kompetent i forhold til disse personer.

Artikel 11

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 10, stk. 3, kan forsikringsgiveren kun anlaegge sag ved retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade sagsoegte har bopael, hvad enten sagsoegte er forsikringstager, sikret eller begunstiget.

Bestemmelserne i denne afdeling beroerer ikke retten til at fremsaette modfordringer ved den ret, der behandler det oprindelige krav i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afdeling.

Artikel 12

Bestemmelserne i denne afdeling kan kun fraviges ved aftale:

1. saafremt denne er indgaaet, efter at tvisten er opstaaet, eller

2. saafremt aftalen giver forsikringstageren, den sikrede eller den begunstigede ret til at anlaegge sag ved andre retter end dem, der er naevnt i denne afdeling, eller

3. saafremt aftalen er indgaaet mellem en forsikringstager og en forsikringsgiver, som paa tidspunktet for kontraktens indgaaelse havde deres bopael eller saedvanlige opholdssted i samme kontraherende stat, med det formaal, at retterne i denne stat skal vaere kompetente ogsaa i tilfaelde af, at skadetilfoejelsen er foregaaet i udlandet, medmindre en saadan aftale ikke er tilladt efter lovgivningen i den paagaeldende stat, eller

4. saafremt aftalen er indgaaet af en forsikringstager, der ikke har bopael i en kontraherende stat, medmindre det drejer sig om en lovpligtig forsikring eller en forsikring vedroerende en fast ejendom, som er beliggende i en kontraherende stat, eller

5. saafremt aftalen vedroerer en forsikringskontrakt, som daekker en eller flere af de i artikel 12a naevnte risici.

Artikel 12a

De i artikel 12, nr. 5, omhandlede risici er foelgende:

1. enhver skade:

a) paa soegaaende skibe, paa offshore-anlaeg og anlaeg i rum soe eller paa luftfartoejer, der skyldes begivenheder, som indtraeffer i forbindelse med anvendelse til kommercielle formaal af disse skibe, anlaeg og luftfartoejer

b) paa gods bortset fra passagerers bagage, naar forsendelsen sker helt eller delvis som transport med naevnte skibe eller luftfartoejer

2. ethvert ansvar, bortset fra ansvar for fysisk skade paa passagerer eller for skade paa disses bagage:

a) hidroerende fra brugen eller driften af skibe, anlaeg eller luftfartoejer i henhold til nr. 1, litra a), for saa vidt lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken luftfartoejet er registreret, ikke forbyder aftaler om retternes kompetence ved forsikring af saadanne risici

b) for skade foraarsaget af gods under transport som anfoert i nr. 1, litra b)

3. ethvert oekonomisk tab i forbindelse med brugen eller driften af skibe, anlaeg eller luftfartoejer i henhold til nr. 1, litra a), navnlig tab af fragt eller befragtningsindtaegter

4. enhver risiko i forbindelse med en af de i nr. 1 til 3 naevnte risici.

Afdeling 4

Kompetence i sager om forbrugerkontrakter

Artikel 13

I sager om kontrakter indgaaet af en person med henblik paa brug, der maa anses at ligge uden for hans erhvervsmaessige virksomhed, i det foelgende benaevnt »forbrugeren«, afgoeres kompetencen efter bestemmelserne i denne afdeling, dog med forbehold af artikel 4 og artikel 5, nr. 5:

1. naar sagen vedroerer koeb af loesoeregenstande, hvor koebesummen skal betales i rater

2. naar sagen vedroerer laan, der skal tilbagebetales i rater, eller andre kreditdispositioner, som er bestemt til finansiering af koeb af saadanne genstande

3. naar sagen vedroerer andre kontrakter, hvis formaal er levering af tjenesteydelser eller loesoeregenstande, og saafremt:

a) fremsaettelse af saerligt tilbud eller reklamering i den stat, hvor forbrugeren har bopael, er gaaet forud for kontraktens indgaaelse, og

b) forbrugeren i denne stat har foretaget de dispositioner, der er noedvendige til indgaaelse af kontrakten.

Har forbrugerens medkontrahent ikke bopael paa en kontraherende stats omraade, men er indehaver af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed i en kontraherende stat, anses han i sager vedroerende driften af en saadan virksomhed som havende bopael paa denne stats omraade.

Denne afdeling finder ikke anvendelse paa transportkontrakter.

Artikel 14

Sager, som en forbruger agter at rejse mod den anden part i kontrakten, kan anlaegges enten ved retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade denne part har bopael, eller ved retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade forbrugeren har bopael.

Sager, som agtes rejst mod forbrugeren af den anden part i kontrakten, kan kun anlaegges ved retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade forbrugeren har bopael.

Disse bestemmelser beroerer ikke retten til at fremsaette modfordringer ved den ret, der behandler det oprindelige krav i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afdeling.

Artikel 15

Bestemmelserne i denne afdeling kan kun fraviges ved aftale:

1. saafremt denne er indgaaet, efter at tvisten er opstaaet, eller

2. saafremt aftalen giver forbrugeren ret til at anlaegge sag ved andre retter end dem, der er naevnt i denne afdeling, eller

3. saafremt aftalen er indgaaet mellem en forbruger og hans medkontrahent, som paa tidspunktet for kontraktens indgaaelse havde deres bopael eller saedvanlige opholdssted i samme kontraherende stat, og aftalen tillaegger retterne i denne stat kompetence, medmindre en saadan aftale ikke er tilladt efter lovgivningen i den paagaeldende stat.

Afdeling 5

Enekompetence

Artikel 16

Enekompetente, uden hensyn til bopael, er:

1. a) i sager om rettigheder over fast ejendom om leje eller forpagtning af fast ejendom, retterne i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende

b) i sager om leje- og forpagtningskontrakter vedroerende fast ejendom, der er indgaaet til midlertidig privat brug for et tidsrum af hoejst seks paa hinanden foelgende maaneder, er dog ogsaa retterne i den kontraherende stat, hvor sagsoegte har bopael, kompetente, under forudsaetning af, at lejer eller forpagter er en fysisk person, og at ingen af parterne har bopael i den kontraherende stat, paa hvis omraade ejendommen er beliggende

2. i sager om gyldighed, ugyldighed eller oploesning af selskaber eller juridiske personer, der har deres hjemsted paa en kontraherende stats omraade, eller om beslutninger truffet af disses organer, retterne i den paagaeldende stat

3. i sager om gyldigheden af indfoerelse i offentlige registre, retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade registrene foeres

4. i sager om registrering eller gyldighed af patenter, varemaerker, moenstre og modeller samt andre lignende rettigheder, der medfoerer deponering eller registrering, retterne i den kontraherende stat, paa hvis omraade der er ansoegt om deponering eller registrering, eller hvor deponering eller registrering er foretaget eller ifoelge bestemmelserne i en international konvention anses for at vaere foretaget

5. i sager om fuldbyrdelse af retsafgoerelser, retterne i den kontraherende stat, hvor fuldbyrdelsesstedet er beliggende.

Afdeling 6

Aftaler om kompetence

Artikel 17

1. Saafremt parterne i tilfaelde, hvor mindst en af dem har bopael paa en kontraherende stats omraade, har vedtaget, at en ret eller retterne i en kontraherende stat skal vaere kompetente til at paakende allerede opstaaede tvister eller fremtidige tvister i anledning af et bestemt retsforhold, er alene denne ret eller retterne i den paagaeldende stat kompetente. En saadan aftale om retternes kompetence skal vaere indgaaet enten:

a) skriftligt eller mundtligt med skriftlig bekraeftelse, eller

b) i en form, der er i overensstemmelse med den skik og brug, som parterne foelger i deres indbyrdes forhold, eller

c) inden for international handel, i en form, der er i overensstemmelse med en saedvane, som parterne har eller burde have kendskab til, og som inden for saadan handel er almindeligt kendt og regelmaessigt fulgt af parter i kontrakter af samme type inden for den paagaeldende handelsbranche.

Saafremt en saadan aftale er indgaaet af parter, hvoraf ingen har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan retterne i de oevrige kontraherende stater ikke paakende tvisten, saa laenge den eller de udpegede retter ikke har givet afkald paa deres kompetence.

2. Den eller de retter i en kontraherende stat, som har faaet tillagt kompetence i henhold til et dokument om oprettelse af en trust, har enekompetence i sager mod en stifter af en trust, en trustee eller en ved en trust begunstiget person, saafremt det drejer sig om forholdet mellem disse personer eller om deres rettigheder og pligter inden for trustens rammer.

3. Aftaler om retternes kompetence samt tilsvarende bestemmelser i et dokument om oprettelse af en trust er ugyldige, saafremt de strider mod bestemmelserne i artikel 12 og 15, eller saafremt de udelukker kompetencen for de retter, som i medfoer af artikel 16 er enekompetente.

4. Saafremt en aftale om retternes kompetence kun er indgaaet til fordel for en af parterne, bevarer denne retten til at anlaegge sag ved enhver anden ret, der er kompetent efter denne konvention.

5. I sager om individuelle arbejdskontrakter er aftaler om retternes kompetence kun gyldige, saafremt de er indgaaet, efter at tvisten er opstaaet.

Artikel 18

For saa vidt retten i en kontraherende stat ikke allerede er kompetent i medfoer af andre bestemmelser i denne konvention, bliver den kompetent, naar sagsoegte giver moede for den. Denne regel finder ikke anvendelse, saafremt sagsoegte kun giver moede for at bestride rettens kompetence, eller saafremt en anden ret i medfoer af artikel 16 er enekompetent.

Afdeling 7

Proevelse af kompetencen og af sagens antagelse til

paakendelse

Artikel 19

En ret i en kontraherende stat, for hvilken der som det vaesentligste indbringes en retstvist, der i medfoer af artikel 16 henhoerer under en i en anden kontraherende stat beliggende rets enekompetence, skal paa embeds vegne erklaere sig inkompetent.

Artikel 20

Saafremt en sagsoegt, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, er sagsoegt ved en ret i en anden kontraherende stat, men ikke giver moede, skal den paagaeldende ret paa embeds vegne erklaere sig inkompetent, saafremt den ikke er kompetent efter reglerne i denne konvention.

Retten skal udsaette paakendelsen, indtil det er fastslaaet, at sagsoegte har haft mulighed for at modtage det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen, eller at alle hertil fornoedne foranstaltninger har vaeret truffet.

Bestemmelserne i artikel 15 i Haager-konventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spoergsmaal traeder i stedet for bestemmelserne i foregaaende stykke, saafremt det indledende processkrift i sagen skal fremsendes i medfoer af naevnte konvention.

Afdeling 8

Litispendens og indbyrdes sammenhaengende krav

Artikel 21

Saafremt krav, der har samme genstand og hviler paa samme grundlag, fremsaettes mellem de samme parter for retter i forskellige kontraherende stater, udsaetter enhver anden ret end den, ved hvilken sagen foerst er anlagt, paa embeds vegne sin afgoerelse, indtil denne rets kompetence er fastslaaet.

Naar det er fastslaaet, at den ret, ved hvilken sagen foerst er anlagt, er kompetent, erklaerer enhver anden ret sig inkompetent til fordel for den foerste.

Artikel 22

Saafremt krav, som er indbyrdes sammenhaengende, fremsaettes for retter i forskellige kontraherende stater, og sagerne verserer for disse retter i foerste instans, kan enhver anden ret end den, ved hvilken sagen foerst er anlagt, udsaette afgoerelsen.

Denne ret kan ligeledes paa begaering af en af parterne erklaere sig inkompetent, forudsat at dens lovgivning tillader forening af indbyrdes sammenhaengende krav, og at den ret, ved hvilken sagen foerst er anlagt, er kompetent til at paakende begge krav.

Ved indbyrdes sammenhaengende krav forstaas i denne artikel krav, der er saa snaevert forbundne, at det er oenskeligt at behandle og paakende dem samtidigt for at undgaa uforenelige afgoerelser i tilfaelde af, at kravene blev paakendt hver for sig.

Artikel 23

Saafremt kravene henhoerer under flere retters enekompetence, skal enhver anden ret end den, ved hvilken sagen foerst er anlagt, erklaere sig inkompetent til fordel for denne ret.

Afdeling 9

Foreloebige, herunder sikrende retsmidler

Artikel 24

De foreloebige, herunder sikrende retsmidler, der er fastsat i en kontraherende stats lovgivning, kan kraeves anvendt af den paagaeldende stats retslige myndigheder, selv om en ret i en anden kontraherende stat i medfoer af denne konvention er kompetent til at paakende sagens realitet.

AFSNIT III

ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE

Artikel 25

I denne konvention forstaas ved »retsafgoerelse« enhver afgoerelse truffet af en ret i en kontraherende stat, uanset hvorledes den betegnes, saasom dom, kendelse eller fuldbyrdelsesordre, herunder justitssekretaerens fastsaettelse af sagsomkostninger.

Afdeling 1

Anerkendelse

Artikel 26

Retsafgoerelser, der er truffet i en kontraherende stat, skal anerkendes i de oevrige kontraherende stater, uden at der stilles krav om anvendelse af en saerlig fremgangsmaade.

Bestrides et krav, kan en berettiget part, der som det vaesentligste paaberaaber sig anerkendelsen, efter fremgangsmaaden i afdeling 2 og 3 i dette afsnit faa fastslaaet, at retsafgoerelsen skal anerkendes.

Goeres anerkendelsen gaeldende under en verserende sag ved en ret i en kontraherende stat, og har anerkendelsen betydning for afgoerelsen, er denne ret kompetent til at afgoere spoergsmaalet om anerkendelse.

Artikel 27

En retsafgoerelse kan ikke anerkendes:

1. saafremt en anerkendelse vil stride mod grundlaeggende retsprincipper i den stat, som begaeringen rettes til

2. saafremt det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt ikke forskriftsmaessigt er blevet forkyndt eller meddelt den udeblevne sagsoegte i saa god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen

3. saafremt afgoerelsen er uforenelig med en afgoerelse mellem de samme parter truffet i den stat, som begaeringen rettes til

4. saafremt retten i domsstaten ved sin afgoerelse har afgjort et praejudicielt spoergsmaal om fysiske personers retlige status eller deres rets- og handleevne, om formueforholdet mellem aegtefaeller eller om arv efter loven eller testamente i modstrid med en bestemmelse i den internationale privatret i den stat, som begaeringen rettes til, medmindre afgoerelsen foerer til samme resultat som i det tilfaelde, hvor bestemmelserne i sidstnaevnte stats internationale privatret havde vaeret anvendt

5. saafremt afgoerelsen er uforenelig med en afgoerelse, der tidligere er truffet i en ikke-kontraherende stat mellem samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler paa samme grundlag, og denne sidstnaevnte afgoerelse opfylder de noedvendige betingelser for at blive anerkendt i den stat, som begaeringen rettes til.

Artikel 28

En retsafgoerelse kan endvidere ikke anerkendes, saafremt bestemmelserne i afsnit II, afdeling 3, 4 og 5, er tilsidesat, eller der foreligger tilfaelde, som omfattes af artikel 59.

En retsafgoerelse kan desuden naegtes anerkendt, hvis der foreligger tilfaelde, som omfattes af artikel 54b, stk. 3, eller artikel 57, stk. 4.

Ved proevelsen af de i foranstaaende stykker naevnte kompetenceregler er den myndighed, som begaeringen rettes til, bundet af de faktiske omstaendigheder, paa hvilke retten i domsstaten har stoettet sin kompetence.

Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan kompetencen for retterne i domsstaten ikke efterproeves; kompetencereglerne er ikke omfattet af de i artikel 27, nr. 1, omhandlede grundlaeggende retsprincipper.

Artikel 29

Den udenlandske retsafgoerelse kan i intet tilfaelde efterproeves med hensyn til sagens realitet.

Artikel 30

Goeres anerkendelse af en afgoerelse, der er truffet i en kontraherende stat, gaeldende ved en ret i en anden kontraherende stat, kan denne udsaette sagen, saafremt afgoerelsen er blevet anfaegtet ved ordinaer appel eller genoptagelse.

Goeres anerkendelse af en afgoerelse, der er truffet i Irland eller Det Forenede Kongerige, gaeldende ved en ret i en kontraherende stat, kan denne udsaette sagen, saafremt fuldbyrdelsen er udsat i den stat, hvor afgoerelsen er truffet, ved ivaerksaettelse af appel eller genoptagelse.

Afdeling 2

Fuldbyrdelse

Artikel 31

De i en kontraherende stat trufne retsafgoerelser, som er eksigible i den paagaeldende stat, kan fuldbyrdes i en anden kontraherende stat, naar de paa begaering af en berettiget part er blevet erklaeret for eksigible i sidstnaevnte stat.

I Det Forenede Kongerige kan saadanne afgoerelser dog fuldbyrdes i England og Wales, Skotland eller Nordirland, naar afgoerelserne paa begaering af en berettiget part med henblik paa fuldbyrdelse er blevet registreret i den paagaeldende del af Det Forenede Kongerige.

Artikel 32

1. Begaeringen skal fremsaettes:

- i Belgien, over for »tribunal de première instance« eller »rechtbank van eerste aanleg«

- i Danmark, over for byretten

- i Forbundsrepublikken Tyskland, over for formanden for et »Kammer des Landgerichts«

- i Graekenland, over for »ìïíïìaaëÝò ðñùôïaeéêaassï«

- i Spanien, over for »Juzgado de Primera Instancia«

- i Frankrig, over for praesidenten for »tribunal de grande instance«

- i Irland, over for »High Court«

- i Island, over for »héraaesdómari«

- i Italien, over for »corte d'appello«

- i Luxembourg, over for praesidenten for »tribunal d'arrondissement«

- i Nederlandene, over for praesidenten for »arrondissementsrechtbank«

- i Norge, over for »herredsrett« eller »byrett« som »namsrett«

- i OEstrig, over for »Landesgericht« eller »Kreisgericht«

- i Portugal, over for »Tribunal Judicial de Círculo«

- i Schweiz:

a) saafremt der er tale om retsafgoerelser vedroerende opfydelse af pengekrav; over for »juge de la mainlevée/Rechtsoeffnungsrichter/giudice competente a pronunciare sul rigetto dell' opposizione«, efter proceduren i artikel 80 og 81 i forbundsloven om soegsmaal til fyldestgoerelse af krav og om konkurs (loi fédérale sur la poursuite pour dettes et la faillite/Bundesgesetz ueber Schuldbetreibung und Konkurs/legge federale sulla esecuzione e sul fallimento)

b) saafremt der er tale om retsafgoerelser, der ikke vedroerer opfyldelse af pengekrav, over for »juge cantonal d'exequatur compétent/zustaendiger kantonaler Vollstreckungsrichter/giudice cantonale competente a pronunciare l'exequatur«

- i Finland, over for »ulosotonhaltija/oeverexekutor«

- i Sverige, over for »Svea hovraett«

- i Det Forenede Kongerige:

a) i England og Wales, over for »High Court of Justice« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholds-

pligt, over for »Magistrates' Court« ved fremsendelse gennem »Secretary of State«

b) i Skotland, over for »Court of Session« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, over for »Sheriff Court« ved fremsendelse gennem »Secretary of State«

c) i Nordirland, over for »High Court of Justice« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, over for »Magistrates' Court« ved fremsendelse gennem »Secretary of State«.

2. Rettens stedlige kompetence afgoeres efter den parts bopael, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres. Saafremt denne part ikke har bopael paa den stats omraade, som begaeringen rettes til, er stedet for fuldbyrdelsen afgoerende for kompetencen.

Artikel 33

Fremgangsmaaden ved fremsaettelse af begaeringen afgoeres efter lovgivningen i den stat, som begaeringen rettes til.

Den, som fremsaetter begaeringen, skal vaelge en processuel bopael i retskredsen for den ret, som begaeringen er indgivet til. Saafremt lovgivningen i den stat, som begaeringen rettes til, ikke har regler om et saadant valg af bopael, skal den, som fremsaetter begaeringen, udpege en procesfuldmaegtig.

De dokumenter, som er naevnt i artikel 46 og 47, skal vedlaegges begaeringen.

Artikel 34

Den ret, som behandler begaeringen, skal traeffe sin afgoerelse snarest muligt, uden at den part, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres, paa dette tidspunkt af sagens behandling kan fremsaette bemaerkninger over for retten.

Begaeringen kan kun afslaas af en af de i artikel 27 og 28 anfoerte grunde.

Den udenlandske afgoerelse kan i intet tilfaelde efterproeves med hensyn til sagens realitet.

Artikel 35

Justitssekretaeren drager omsorg for, at den, der har fremsat begaeringen, straks og paa den maade, der er foreskrevet i lovgivningen i den stat, begaeringen er rettet til, faar underretning om den afgoerelse, der er truffet vedroerende begaeringen.

Artikel 36

Saafremt fuldbyrdelse tillades, kan den part, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres, anfaegte afgoerelsen ved appel eller genoptagelse inden en maaned efter, at afgoerelsen er forkyndt.

Saafremt den paagaeldende part har bopael i en anden kontraherende stat end den, hvor afgoerelsen, der tillader fuldbyrdelse, er truffet, er fristen for appel eller genoptagelse to maaneder og loeber fra den dag, hvor afgoerelsen er blevet forkyndt for ham personligt eller paa hans bopael. Denne frist kan ikke forlaenges paa grund af afstanden.

Artikel 37

1. Appel skal ske, og begaering om genoptagelse skal indgives i overensstemmelse med reglerne om kontradiktorisk procedure:

- i Belgien, til »tribunal de première instance« eller »rechtbank van eerste aanleg«

- i Danmark, til landsretten

- i Forbundsrepublikken Tyskland, til »Oberlandesgericht«

- i Graekenland, til »aaoeaaôaassï«

- i Spanien, til »Audiencia Provincial«

- i Frankrig, til »cour d'appel«

- i Irland, til »High Court«

- i Island, til »héraaesdómari«

- i Italien, til »corte d'appello«

- i Luxembourg, til »Cour supérieure de Justice« som appelinstans i borgerlige sager

- i Nederlandene, til »arrondissementsrechtbank«

- i Norge, til »lagmannsretten«

- i OEstrig, til »Landesgericht« eller »Kreisgericht«

- i Portugal, til »Tribunal da Relação«

- i Schweiz, til »tribunal cantonal/Kantonsgericht/tribunale cantonale«

- i Finland, til »hovioikeus/hovraetten«

- i Sverige, til »Svea hovraett«

- i Det Forenede Kongerige:

a) i England og Wales, til »High Court of Justice« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, til »Magistrates' Court«

b) i Skotland, til »Court of Session« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, til »Sheriff

Court«

c) i Nordirland, til »High Court of Justice« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, til »Magistrates' Court«.

2. Den afgoerelse, der traeffes i appel- eller genoptagelsessagen, kan kun anfaegtes:

- i Belgien, Graekenland, Spanien, Frankrig, Italien, Lu-

xembourg og Nederlandene, ved en kassationsappel

- i Danmark, ved appel til hoejesteret med tilladelse fra justitsministeren

- i Forbundsrepublikken Tyskland, ved en »Rechtsbeschwerde«

- i Irland, ved appel vedroerende et retligt spoergsmaal til »Supreme Court«

- i Island, ved appel til »Haestiréttur«

- i Norge, ved appel (kjaeremaal eller anke) til »Hoeyesteretts kjaeremaalsutvalg« eller »Hoeyesterett«

- i OEstrig, i tilfaelde af en appel- eller genoptagelsessag, ved »Revisionsrekurs«, og i tilfaelde af en indsigelsessag, ved »Berufung« med eventuel mulighed for »Revision«

- i Portugal, ved appel vedroerende et retligt spoergsmaal

- i Schweiz, ved en »recours de droit public devant le tribunal fédéral/staatsrechtliche Beschwerde beim Bundesgericht/ricorso di diritto pubblico davanti al tribunale federale«

- i Finland, ved appel til »korkein oikeus/hoegsta domstolen«

- i Sverige, ved appel til »hoegsta domstolen«

- i Det Forenede Kongerige, ved én enkelt appel vedroerende et retligt spoergsmaal.

Artikel 38

Den ret, der behandler appel- eller genoptagelsessagen, kan efter begaering fra den part, som har indbragt sagen, udsaette sin afgoerelse, saafremt den udenlandske afgoerelse i domsstaten er anfaegtet ved ordinaer appel eller genoptagelse, eller saafremt fristen herfor endnu ikke er udloebet; i sidstnaevnte tilfaelde kan retten fastsaette en frist for ivaerksaettelse af appel eller indgivelse af begaering om genoptagelse.

Saafremt afgoerelse er truffet i Irland eller Det Forenede Kongerige, skal enhver form for appel eller genoptagelse i den paagaeldende domsstat anses som et ordinaert retsmiddel ved anvendelsen af stk. 1.

Den paagaeldende ret kan endvidere goere fuldbyrdelsen betinget af, at der stilles en sikkerhed, som fastsaettes af retten.

Artikel 39

Saa laenge den i artikel 36 fastsatte frist for appel eller genoptagelse ikke er udloebet, og saa laenge der ikke er truffet afgoerelse i appel- eller genoptagelsessagen, kan der kun anvendes sikrende retsmidler vedroerende den parts formuegoder, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres.

Den afgoerelse, der tillader fuldbyrdelse, giver ogsaa hjemmel til at anvende saadanne retsmidler.

Artikel 40

1. Saafremt begaeringen afslaas, kan ansoegeren appellere eller indgive begaering om genoptagelse:

- i Belgien, til »cour d'appel« eller »hof van beroep«

- i Danmark, til landsretten

- i Forbundsrepublikken Tyskland, til »Oberlandesgericht«

- i Graekenland, til »aaoeaaôaassï«

- i Spanien, til »Audencia Procincial«

- i Frankrig, til »cour d'appel«

- i Irland, til »High Court«

- i Island, til »héraaesdómari«

- i Italien, til »corte d'appello«

- i Luxembourg, til »Cour supérieure de Justice« som appelinstans i borgerlige sager

- i Nederlandene, til »gerechtshof«

- i Norge, til »lagmannsretten«

- i OEstrig, til »Landesgericht« eller »Kreisgericht«

- i Portugal, til »Tribunal da Relação«

- i Schweiz, til »tribunal cantonal/Kantonsgericht/tribunale cantonale«

- i Finland, til »hovioikeus/hovraetten«

- i Sverige, til »Svea hovraett«

- i Det Forenede Kongerige:

a) i England og Wales, til »High Court of Justice« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, til »Magistrates' Court«

b) i Skotland, til »Court of Session« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, til »Sheriff

Court«

c) i Nordirland, til »High Court of Justice« eller, i tilfaelde af en retsafgoerelse om underholdspligt, til »Magistrates' Court«.

2. Den part, mod hvem fuldbyrdelsen begaeres, skal tilsiges til at give moede ved den ret, for hvilken appel- eller genoptagelsessagen er indbragt. Saafremt han ikke giver moede, finder bestemmelserne i artikel 20, stk. 2 og 3, anvendelse, selv om den paagaeldende part ikke har bopael paa en kontraherende stats omraade.

Artikel 41

Den afgoerelse, der traeffes i den i artikel 40 naevnte appel- eller genoptagelsessag, kan kun anfaegtes:

- i Belgien, Graekenland, Spanien, Frankrig, Italien, Lu-

xembourg og Nederlandene, ved en kassationsappel

- i Danmark, ved appel til hoejesteret med tilladelse fra justitsministeren

- i Forbundsrepublikken Tyskland, ved en »Rechtsbeschwerde«

- i Irland, ved appel vedroerende et retligt spoergsmaal til »Supreme Court«

- i Island, ved appel til »Haestiréttur«

- i Norge, ved appel (kjaeremaal eller anke) til »Hoeyesteretts kjaeremaalsutvalg« eller »Hoeyesterett«

- i OEstrig, ved en »Revisionsrekurs«

- i Portugal, ved appel vedroerende et retligt spoergsmaal

- i Schweiz, ved en »recours de droit public devant le tribunal fédéral/staatsrechtliche Beschwerde beim Bundesgericht/ricorso di diritto pubblico davanti al tribunale federale«

- i Finland, ved appel til »korkein oikeus/hoegsta domstolen«

- i Sverige, ved appel til »hoegsta domstolen«

- i Det Forenede Kongerige, ved én enkelt appel vedroerende et retligt spoergsmaal.

Artikel 42

Saafremt der ved den udenlandske afgoerelse er taget stilling til flere krav, og fuldbyrdelse ikke kan tillades for saa vidt angaar dem alle, skal retten tillade fuldbyrdelse af et eller flere

af dem.

Den, som fremsaetter begaeringen, kan begaere delvis fuldbyrdelse.

Artikel 43

Udenlandske retsafgoerelser, hvorved der fastsaettes en tvangsboede, er kun eksigible i den stat, som begaeringen rettes til, saafremt boedens stoerrelse er endeligt fastsat af retterne i domsstaten.

Artikel 44

Den, som fremsaetter begaeringen, og som i domsstaten helt eller delvis har haft fri proces eller har vaeret fritaget for gebyrer og omkostninger, skal i forbindelse med den i artikel 32 til 35 fastlagte fremgangsmaade have meddelt fri proces eller fritagelse for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter lovgivningen i den stat, som begaeringen rettes til.

Den, som fremsaetter begaering om fuldbyrdelse af en afgoerelse om underholdspligt, der er truffet af en administrativ myndighed i Danmark eller Island, kan i den stat, som begaeringen rettes til, paaberaabe sig de i stk. 1 naevnte fordele, saafremt han fremlaegger en erklaering henholdvis fra det danske justitsministerium eller fra det islandske justitsministerium med bekraeftelse af, at han opfylder de oekonomiske betingelser for helt eller delvis at faa meddelt fri proces eller blive fritaget for gebyrer og omkostninger.

Artikel 45

Det kan ikke paalaegges den part, som i en kontraherende stat begaerer fuldbyrdelse af en retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, at stille sikkerhed eller depositum af nogen art med den begrundelse, at han er udlaending eller ikke har bopael eller ophold i det paagaeldende land.

Afdeling 3

Faelles bestemmelser

Artikel 46

Den part, der soeger anerkendelse af en retsafgoerelse eller begaerer fuldbyrdelse af en saadan, skal fremlaegge:

1. en genpart af afgoerelsen, der opfylder de noedvendige betingelser med hensyn til godtgoerelse af dens aegthed

2. hvor det drejer sig om en udeblivelsesdom, det originale dokument eller en bekraeftet genpart, hvoraf det fremgaar, at det indledende processkrift i sagen eller en tilsvarende retsakt er blevet forkyndt for eller meddelt den udeblevne part.

Artikel 47

Den part, der begaerer fuldbyrdelse, skal endvidere fremlaegge:

1. et dokument, hvoraf det fremgaar, at retsafgoerelsen efter domsstatens lovgivning er eksigibel og er forkyndt

2. i givet fald et dokument, der godtgoer, at der er meddelt ansoegeren fri proces i domsstaten.

Artikel 48

Saafremt de i artikel 46, nr. 2, og artikel 47, nr. 2, naevnte dokumenter ikke fremlaegges, kan retten fastsaette en frist for deres tilvejebringelse eller anerkende tilsvarende dokumenter eller, saafremt den anser sagen for tilstraekkeligt oplyst, fritage for kravet om en saadan fremlaeggelse.

Saafremt retten kraever det, skal der foretages en oversaettelse af dokumenterne; oversaettelsen skal bekraeftes af en person, der er bemyndiget hertil i en af de kontraherende stater.

Artikel 49

Der kraeves ingen legalisering eller opfyldelse af tilsvarende formalitet med hensyn til de i artikel 46, 47 og artikel 48, stk. 2, naevnte dokumenter eller eventuelle procesfuldmagter.

AFSNIT IV

OFFICIELT BEKRAEFTEDE DOKUMENTER OG RETSFORLIG

Artikel 50

Officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt og eksigible i en kontraherende stat, skal efter begaering erklaeres for eksigible i en anden kontraherende stat i overensstemmelse med den i artikel 31 og foelgende fastsatte fremgangsmaade. Begaeringen kan kun afslaas, saafremt en fuldbyrdelse af det officielt bekraeftede dokument vil stride mod grundlaeggende retsprincipper i den stat, som begaeringen rettes til.

Det fremlagte dokument skal med hensyn til godtgoerelse af dets aegthed opfylde de betingelser, der stilles i den stat, hvor dokumentet er udstedt.

Bestemmelserne i afsnit III, afdeling 3, finder anvendelse i givet fald.

Artikel 51

Forlig, der er indgaaet for retten under en retssag, og som er eksigible i den stat, hvor de er indgaaet, kan fuldbyrdes i den stat, som begaeringen rettes til, paa samme betingelser som officielt bekraeftede dokumenter.

AFSNIT V

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 52

Ved afgoerelsen af, om en part har en bopael i den kontraherende stat, for hvis retter sagen er indbragt, skal retten anvende denne stats interne lovgivning.

Har en part ikke bopael i den stat, ved hvis retter sagen er anlagt, skal retten ved afgoerelsen af, om parten har bopael i en anden kontraherende stat, anvende sidstnaevnte stats lovgivning.

Artikel 53

Selskabers og juridiske personers hjemsted skal ved anvendelsen af denne konvention ligestilles med fysiske personers bopael. Ved afgoerelsen af, hvor dette hjemsted er beliggende, skal retten dog anvende de internationale privatretlige regler, som gaelder for den.

Ved sin afgoerelse af, om en trust har hjemsted i den kontraherende stat, hvor sagen er anlagt, skal retten anvende de internationale privatretlige regler, som gaelder for den.

AFSNIT VI

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 54

Bestemmelserne i denne konvention finder kun anvendelse paa retssager, der er anlagt, og paa officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt, efter at konventionen er traadt i kraft i domsstaten, og, saafremt anerkendelse eller fuldbyrdelse af en retsafgoerelse eller af et officielt bekraeftet dokument paaberaabes, i den stat, begaeringen er rettet til.

Retsafgoerelser, som efter datoen for denne konventions ikrafttraeden i forholdet mellem domsstaten og den stat, begaeringen er rettet til, er truffet i sager, der er anlagt foer dette tidspunkt, skal dog anerkendes og fuldbyrdes efter bestemmelserne i afsnit III, saafremt de anvendte kompetenceregler er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i afsnit II eller i en konvention, der, da sagen blev anlagt, var gaeldende mellem domsstaten og den stat, som begaeringen er rettet til.

Saafremt parterne skriftligt foer denne konventions ikrafttraeden i en tvist vedroerende en kontrakt har aftalt, at irske retsregler eller retsreglerne i en del af Det Forenede Kongerige skal finde anvendelse paa den paagaeldende kontrakt, bevarer retterne i Irland eller i vedkommende del af Det Forenede Kongerige adgangen til at traeffe afgoerelse i den paagaeldende tvist.

Artikel 54a

I tre aar efter denne konventions ikrafttraeden for henholds-

vis Danmarks, Graekenlands, Irlands, Islands, Norges,

Finlands og Sveriges vedkommende fastsaettes kompetencen i soeretssager i hver af disse stater ikke blot i henhold til bestemmelserne i afsnit II, men ogsaa i henhold til de nedenfor under nr. 1 til 7 anfoerte bestemmelser. Anvendelsen af disse bestemmelser ophoerer dog i hver af disse stater, naar den internationale konvention om tilvejebringelse af ensartede regler for arrest i soegaaende skibe, som blev undertegnet i Bruxelles den 10. maj 1952, traeder i kraft for den paagaeldende stats vedkommende.

1.

Personer med bopael i en kontraherende stat kan i foelgende tilfaelde for et soeretligt krav sagsoeges ved retterne i en af de ovennaevnte stater, saafremt der ved en ret i en af disse stater til sikring af kravet er gjort eller - hvis der er ydet kaution eller stillet anden sikkerhed - kunne have vaeret gjort arrest i det skib, kravet er rettet imod, eller i ethvert andet skib tilhoerende den paagaeldende person, og:

a) sagsoegeren har bopael paa denne stats omraade

b) det soeretlige krav er opstaaet i denne stat

c) det soeretlige krav er opstaaet paa en rejse, under hvilken arrest er blevet eller kunne have vaeret gjort

d) kravet hidroerer fra et sammenstoed eller fra en skade forvoldt af et skib paa et andet skib eller paa ting eller personer ombord, ved udfoerelse eller undladelse af en manoevre eller ved ikke-overholdelse af gaeldende regler

e) kravet er opstaaet ved bjaergning, eller

f) kravet er sikret ved en panteret i det skib, hvori der er gjort arrest.

2.

Arrest kan goeres i det skib, som det soeretlige krav vedroerer, eller i ethvert andet skib, som tilhoerer den person, der paa tidspunktet for det soeretlige kravs opstaaen var ejer af det skib, som det paagaeldende krav vedroerer. For de i nr. 5, litra o), p) og q), omhandlede krav kan arrest dog kun goeres i det skib, som kravet vedroerer.

3.

Skibe anses at have samme ejer, naar samtlige ejendomsanparter tilhoerer den eller de samme personer.

4.

Naar befragteren ved »bare boat«-befragtning af et skib haefter alene for et soeretligt krav, der vedroerer skibet, kan arrest goeres i dette eller i ethvert andet skib, som tilhoerer befragteren, hvorimod arrest for dette soeretlige krav ikke kan goeres i noget andet skib tilhoerende ejeren. Paa samme maade forholder det sig i alle tilfaelde, hvor en anden person end ejeren haefter for et soeretligt krav.

5.

Ved et »soeretligt krav« forstaas en paastand om en rettighed eller et krav stoettet paa en eller flere af foelgende

grunde:

a) skade forvoldt af et skib ved sammenstoed eller paa anden maade

b) tab af menneskeliv eller personskader forvoldt af et skib eller i forbindelse med driften af et skib

c) bjaergning

d) aftale om brug eller leje af skib paa grundlag af et certeparti eller andet

e) aftale om transport af gods med et skib paa grundlag af et certeparti, et konnossement eller andet

f) tab af eller skade paa gods og bagage under transport med et skib

g) groshaveri

h) bodmeri

i) bugsering

j) lodsning

k) leverancer til et skib, uanset leveringsstedet, af varer eller materiel bestemt til skibets drift eller vedligeholdelse

l) bygning af, reparationer paa og udstyr til et skib, eller udgifter til dok

m) kaptajns-, officers- eller mandskabshyre

n) kaptajnens udlaeg og udlaeg foretaget af afladere, befragtere eller agenter for skibets eller dets ejers regning

o) tvist om ejendomsretten til et skib

p) tvist mellem samejere om ejendomsretten til et skib, om besiddelsen eller driften af et skib eller om retten til indtaegterne fra et skib

q) panteret i et skib.

6.

I Danmark daekker udtrykket »arrest« ogsaa »forbud«, for saa vidt angaar de ovenfor under nr. 5, litra o) og p), omhandlede soeretlige krav, og for saa vidt denne fremgangsmaade i det foreliggende tilfaelde er den eneste, der kan finde anvendelse efter paragraf 646 til 653 i lov om rettens pleje.

7.

I Island daekker udtrykket »arrest« ogsaa »loegbann«, for saa vidt angaar de ovenfor under nr. 5, litra o) og p), omhandlede soeretlige krav, og for saa vidt denne fremgangsmaade i det foreliggende tilfaelde er den eneste, der kan finde anvendelse ifoelge kapitel III i lov om arrest og forbud (loeg um kyrrsetningu og loegbann).

AFSNIT VII

FORHOLDET TIL BRUXELLES-KONVENTIONEN OG TIL ANDRE KONVENTIONER

Artikel 54b

1. Denne konvention beroerer ikke De Europaeiske Faellesskabers medlemsstaters anvendelse af Konventionen om Retternes Kompetence og om Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser i Borgerlige Sager, herunder Handelssager, undertegnet i Bruxelles den 27. september 1968, og Protokollen om Domstolens Fortolkning af naevnte Konvention, undertegnet i Luxembourg den 3. juni 1971, som aendret ved konventionerne om tiltraedelse af naevnte konvention og protokol af stater, der har tiltraadt De Europaeiske Faellesskaber, idet disse konventioner og protokollen i det foelgende under ét benaevnes »Bruxelles-Konventionen«.

2. Naervaerende konvention finder dog altid anvendelse:

a) i spoergsmaal om retternes kompetence, saafremt sagsoegte har bopael i en stat, der er kontraherende part i denne konvention, men som ikke er medlem af De Europaeiske Faellesskaber, eller saafremt der i henhold til artikel 16 eller 17 i denne konvention tillaegges retterne i en saadan kontraherende stat kompetence

b) i spoergsmaal om litispendens eller indbyrdes sammenhaengende krav som omhandlet i artikel 21 og 22, naar sagen er anlagt i en kontraherende stat, der ikke er medlem af De Europaeiske Faellesskaber, og i en kontraherende stat, der er medlem af De Europaeiske Faellesskaber

c) i spoergsmaal om anerkendelse og fuldbyrdelse, hvor enten domsstaten eller den stat, som begaeringen rettes til, ikke er medlem af De Europaeiske Faellesskaber.

3. Anerkendelse eller fuldbyrdelse kan foruden af de i afsnit III naevnte grunde naegtes, hvis den kompetenceregel, paa grundlag af hvilken retsafgoerelsen er truffet, er en anden end den, der foelger af denne konvention, og hvis anerken-

delse eller fuldbyrdelse begaeres over for en part, der har bopael i en kontraherende stat, der ikke er medlem af De Europaeiske Faellesskaber, medmindre retsafgoerelsen med anden hjemmel kan anerkendes eller fuldbyrdes i henhold til gaeldende ret i den stat, begaeringen rettes til.

Artikel 55

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 54, stk. 2, og artikel 56 traeder denne konvention, for saa vidt angaar de stater, der er parter i den, i stedet for foelgende konventioner, der er indgaaet mellem to eller flere af disse stater:

- Konventionen mellem Frankrig og Schweiz om Retternes Kompetence og Fuldbyrdelse af Domme i Civile Sager, undertegnet i Paris den 15. juni 1869

- Traktaten mellem Schweiz og Spanien om Gensidig Fuldbyrdelse af Domme i Civile og Kommercielle Sager, undertegnet i Madrid den 19. november 1896

- Konventionen mellem Schweiz og Det Tyske Rige om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser og Voldgiftskendelser, undertegnet i Bern den 2. november 1929

- Konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme, undertegnet i Koebenhavn den 16. marts 1932

- Konventionen mellem Schweiz og Italien om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser, undertegnet i Rom den 3. januar 1933

- Konventionen mellem Sverige og Schweiz om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser og Voldgiftskendelser, undertegnet i Stockholm den 15. januar 1936

- Konventionen mellem Belgien og OEstrig om Gensidig Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser og Officielt Bekraeftede Dokumenter om Underholdspligt, undertegnet i Wien den 25. oktober 1957

- Konventionen mellem Schweiz og Belgien om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser og Voldgiftskendelser, undertegnet i Bern den 29. april 1959

- Konventionen mellem Tyskland og OEstrig om Gensidig Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser, Retsforlig og Officielt Bekraeftede Dokumenter i Civile og Kommercielle Sager, undertegnet i Wien den 6. juni 1959

- Konventionen mellem Belgien og OEstrig om Gensidig Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser, Voldgiftkendelser og Officielt Bekraeftede Dokumenter i Civile og Kommercielle Sager, undertegnet i Wien den 16. juni 1959

- Konventionen mellem OEstrig og Schweiz om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser, undertegnet i Bern den 16. december 1960

- Konventionen mellem Norge og Det Forenede Kongerige om Gensidig Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme i Civile Sager, undertegnet i London den 12. juni 1961

- Konventionen mellem Det Forenede Kongerige og OEstrig om Gensidig Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser i Civile og Kommercielle Sager, undertegnet i Wien den 14. juli 1961, med dertil hoerende aendringsprotokol, undertegnet i London den 6. marts 1970

- Konventionen mellem Nederlandene og OEstrig om Gensidig Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser og Officielt Bekraeftede Dokumenter i Civile og Kommercielle Sager, undertegnet i Haag den 6. februar 1963

- Konventionen mellem Frankrig og OEstrig om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser og Officielt Bekraeftede Dokumenter i Civile og Kommercielle Sager, undertegnet i Wien den 15. juli 1966

- Konventionen mellem Luxembourg og OEstrig om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser og Officielt Bekraeftede Dokumenter i Civile og Kommercielle Sager, undertegnet i Luxembourg den 29. juli 1971

- Konventionen mellem Italien og OEstrig om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser i Civile og Kommercielle Sager samt af Retsforlig og Notarialakter, undertegnet i Rom den 16. november 1971

- Konventionen mellem Norge og Forbundsrepublikken Tyskland om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Domme og Eksigible Dokumenter i Civile og Kommercielle Sager, undertegnet i Oslo den 17. juni 1977

- Konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Afgoerelser om Privatretlige Krav, undertegnet i Koebenhavn den 11. oktober 1977

- Konventionen mellem OEstrig og Sverige om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser i Civile Sager, undertegnet i Stockholm den 16. september 1982

- Konventionen mellem OEstrig og Spanien om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser, Retsforlig og Eksigible, Officielt Bekraeftede Dokumenter i Civile og Kommercielle Sager, undertegnet i Wien den 17. feb-

ruar 1984

- Konventionen mellem Norge og OEstrig om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser i Civile Sager, undertegnet i Wien den 21. maj 1984

og

- Konventionen mellem Finland og OEstrig om Anerkendelse og Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser i Civile Sager, undertegnet i Wien den 17. november 1986.

Artikel 56

Den traktat og de konventioner, der er naevnt i artikel 55, bevarer deres gyldighed paa de sagsomraader, hvor denne konvention ikke finder anvendelse.

De bevarer ligeledes deres gyldighed, for saa vidt angaar retsafgoerelser, der er truffet, og officielt bekraeftede dokumenter, der er udstedt foer denne konventions ikrafttraeden.

Artikel 57

1. Denne konvention beroerer ikke konventioner, som de kontraherende stater har tiltraadt eller vil tiltraede, og som paa saerlige omraader fastsaetter regler for retternes kompetence samt for anerkendelse eller fuldbyrdelse af retsafgoerelser.

2. Denne konvention er ikke til hinder for, at en ret i en kontraherende stat, der er part i en i stk. 1 omhandlet konvention, kan anse sig for kompetent i medfoer af en saadan konvention, selv naar sagsoegte har bopael i en kontraherende stat, der ikke er part i den paagaeldende konvention. Den ret, ved hvilken sagen er anlagt, skal under alle omstaendigheder anvende artikel 20 i naervaerende konvention.

3. Afgoerelser, der i en kontraherende stat er truffet af en ret, som har anset sig for kompetent i medfoer af en i stk. 1 omhandlet konvention, skal anerkendes og fuldbyrdes i de oevrige kontraherende stater i overensstemmelse med afsnit III i naervaerende konvention.

4. Anerkendelse eller fuldbyrdelse kan foruden af de i afsnit III naevnte grunde naegtes, hvis den stat, begaeringen rettes til, ikke er part i en i stk. 1 omhandlet konvention, og den person, mod hvem anerkendelse eller fuldbyrdelse begaeres, har bopael i denne stat, medmindre retsafgoerelsen med anden hjemmel kan anerkendes eller fuldbyrdes i henhold til gaeldende ret i den stat, begaeringen rettes til.

5. Hvis en i stk. 1 omhandlet konvention, som baade domsstaten og den stat, begaeringen rettes til, er parter i, fastsaetter betingelser for anerkendelse eller fuldbyrdelse af retsafgoerelser, finder de paagaeldende betingelser anvendelse. Under alle omstaendigheder kan de bestemmelser i naervaerende konvention, der vedroerer procedurerne for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, finde anvendelse.

Artikel 58

(udgaar)

Artikel 59

Denne konvention er ikke til hinder for, at en kontraherende stat inden for rammerne af en konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme over for en tredjestat forpligter sig til ikke at anerkende en retsafgoerelse, som i en anden kontraherende stat er truffet mod en sagsoegt, der har sin bopael eller sit saedvanlige opholdssted paa denne tredjestats omraade, saafremt afgoerelsen i et af de i artikel 4 naevnte tilfaelde kun har kunnet stoettes paa en af de kompetenceregler, som er naevnt i artikel 3, stk. 2.

Ingen kontraherende stat kan dog over for en tredjestat forpligte sig til ikke at anerkende en retsafgoerelse truffet i en anden kontraherende stat af en ret, der har kompetence som foelge af, at der i denne stat findes gods tilhoerende sagsoegte eller af, at sagsoeger har gjort udlaeg eller arrest i dervaerende gods,

1. saafremt begaeringen vedroerer ejendomsretten til eller besiddelsen af det naevnte gods, gaar ud paa at opnaa tilladelse til at raade over dette eller vedroerer andre tvister om godset, eller

2. saafremt dette gods er stillet som sikkerhed for en fordring, der er genstand for begaeringen.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 60

I denne konvention kan deltage:

a) stater, der paa tidspunktet for aabningen for undertegnelse af denne konvention er medlemmer af De Europaeiske Faellesskaber eller Den Europaeiske Frihandelssammen-

slutning

b) stater, der efter aabningen for undertegnelse af denne konvention bliver medlemmer af De Europaeiske Faellesskaber eller Den Europaeiske Frihandelssammenslutning

c) stater, der opfordres til at tiltraede i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra b).

Artikel 61

1. Denne konvention staar aaben for undertegnelse af de stater, der er medlemmer af De Europaeiske Faellesskaber eller af Den Europaeiske Frihandelssammenslutning.

2. Denne konvention skal ratificeres af signatarstaterne. Ratifikationsdokumenterne skal deponeres hos Det Schweiziske Forbundsraad.

3. Denne konvention traeder i kraft paa den foerste dag i den tredje maaned efter den dato, paa hvilken to stater, hvoraf den ene er medlem af De Europaeiske Faellesskaber og den anden

medlem af Den Europaeiske Frihandelssammenslutning, har deponeret deres ratifikationsdokumenter.

4. For enhver anden signatarstat faar konventionen virkning fra den foerste dag i den tredje maaned efter deponeringen af denne stats ratifikationsdokument.

Artikel 62

1. Efter konventionens ikrafttraeden kan den tiltraedes af:

a) de stater, der er omhandlet i artikel 60, litra b)

b) andre stater, der efter anmodning fra en kontraherende stat fremsendt til depositarstaten er blevet opfordret til at tiltraede. Depositarstaten opfordrer kun den paagaeldende stat til at tiltraede, hvis den efter at have underrettet signatarstaterne og de kontraherende stater, der er naevnt i artikel 60, litra a) og b), om indholdet af de meddelelser, som denne stat agter at indgive i henhold til artikel 63, har opnaaet deres enstemmige tilslutning hertil.

2. OEnsker en tiltraedende stat at tilfoeje naermere enkeltheder i forbindelse med bestemmelserne i protokol nr. 1, skal der indledes forhandlinger herom. Det Schweiziske Forbundsraad indkalder til en forhandlingskonference.

3. For saa vidt angaar enhver tiltraedende stat, faar konventionen virkning fra den foerste dag i den tredje maaned efter deponeringen af tiltraedelsesdokumentet.

4. For saa vidt angaar en tiltraedende stat som omhandlet i stk. 1, litra a) eller b), faar konventionen dog kun virkning i forbindelserne mellem den tiltraedende stat og de kontraherende stater, der ikke har fremsat indsigelse mod denne tiltraedelse inden den foerste dag i den tredje maaned efter deponeringen af tiltraedelsesdokumentet.

Artikel 63

Enhver tiltraedende stat skal ved deponeringen af sit tiltraedelsesdokument meddele de oplysninger, der kraeves til gennemfoerelse af artikel 3, 32, 37, 40, 41 og 55 i denne konvention, og i givet fald fremlaegge de naermere enkeltheder, der er blevet fastlagt under forhandlingerne med henblik paa protokol nr. 1.

Artikel 64

1. Denne konvention er indgaaet for en indledende periode paa fem aar regnet fra dens ikrafttraeden i overensstemmelse med artikel 61, stk. 3, ogsaa for de stater, der maatte have ratificeret eller tiltraadt den paa et senere tidspunkt.

2. Ved udloebet af den indledende femaars periode viderefoeres konventionen stiltiende med et aar ad gangen.

3. Fra udloebet af den indledende femaars periode kan enhver kontraherende stat til enhver tid opsige konventionen ved en meddelelse til Det Schweiziske Forbundsraad.

4. Opsigelsen faar virkning ved udgangen af det kalender-

aar, der foelger efter udloebet af en seksmaaneders periode

regnet fra datoen for Det Schweiziske Forbundsraads modtagelse af meddelelsen om opsigelse.

Artikel 65

Til denne konvention er knyttet:

- Protokol nr. 1 om visse Problemer i forbindelse med Kompetence, Procedure og Fuldbyrdelse

- Protokol nr. 2 om Ensartet Fortolkning af Konventionen

- Protokol nr. 3 om Anvendelsen af Artikel 57

Disse protokoller udgoer en integrerende del af konventionen.

Artikel 66

Enhver kontraherende stat kan fremsaette en anmodning om aendring af denne konvention. Med henblik herpaa indkalder Det Schweiziske Forbundsraad til en konference inden for en frist af seks maaneder efter fremsaettelsen af anmodningen.

Artikel 67

Det Schweiziske Forbundsraad giver de stater, der var repraesenteret paa Den Diplomatiske Lugano-Konference, og de stater, der har tiltraadt konventionen paa et senere tidspunkt, meddelelse om:

a) deponeringen af ethvert ratifikations- eller tiltraedelsesdokument

b) datoerne for denne konventions ikrafttraeden for de kontraherende stater

c) opsigelser modtaget i overensstemmelse med artikel 64

d) erklaeringer modtaget i henhold til artikel Ia i protokol nr. 1

e) erklaeringer modtaget i henhold til artikel Ib i protokol nr. 1

f) erklaeringer modtaget i henhold til artikel IV i protokol nr. 1

g) meddelelser fremsat i henhold til artikel VI i protokol nr. 1.

Artikel 68

Denne konvention, udfaerdiget i ét eksemplar paa dansk, engelsk, finsk, fransk, graesk, irsk, islandsk, italiensk, nederlandsk, norsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, hvilke fjorten tekster har samme gyldighed, deponeres i Det Schweiziske Forbundsraads arkiver. Det Schweiziske Forbundsraad fremsender en bekraeftet genpart til regeringen for hver stat, der var repraesenteret paa Den Diplomatiske Lugano-Konference, og til regeringen for hver tiltraedende stat.

En fe de lo cual, los plenipotenciarios abajo firmantes suscriben el presente Convenio.Til bekraeftelse heraf har undertegnede befuldmaegtigede underskrevet denne konvention.Zu Urkund dessen haben die unterzeichneten Bevollmaechtigten ihre Unterschrift unter dieses UEbereinkommen gesetzt.Óaa ðssóôùóç ôùí áíùôÝñù, ïé õðïãñUEoeïíôaaò ðëçñaaîïýóéïé Ýèaaóáí ôçí õðïãñáoeÞ ôïõò êUEôù áðue ôçí ðáñïýóá óýìâáóç.In witness whereof, the undersigned Plenipotentiaries have signed this Convention.En foi de quoi, les plénipotentiaires soussignés ont apposé leurs signatures au bas de la présente convention.Dá fhianú sin, chuir na Lánchumhachtaigh thíos-sínithe de lámh leis an gCoinbhinsiún seo.Pessu til staaefestu hafa undirritaaeir fulltrúar sem til pess hafa fullt umboae undirritaae samning pennan.In fede di che, i plenipotenziari sottoscritti hanno apposto le loro firme in calce alla presente convenzione.Ten blijke waarvan de ondergetekende gevolmachtigden hun handtekening onder dit Verdrag hebben gesteld.Til bekreftelse har de undertegnete befullmektigte underskrevet Konvensjonen her.Em fé do que os plenipotenciários abaixo-assinados apuseram as suas assinaturas no final da presente convenção.Taemaen vakuudeksi ovat allekirjoittaneet, asianmukaisesti siihen valtuutettuina, allekirjoittaneet taemaen yleissopimuksen.Till bekraeftelse haerav har undertecknade befullmaektigade ombud undertecknat denna konvention.

Hecho en Lugano, a dieciséis de septiembre de mil novecientos ochenta y ocho.Udfaerdiget i Lugano, den sekstende september nitten hundrede og otteogfirs.Geschehen zu Lugano am sechzehnten September neunzehnhundertachtundachtzig.ssAAãéíaa óôï ËïõãêUEíï, óôéò aeÝêá Ýîé Óaaðôaaìâñssïõ ÷ssëéá aaííéáêueóéá ïãaeueíôá ïêôþ.Done at Lugano on the sixteenth day of September in the year one thousand nine hundred and eighty-eight.Fait à Lugano, le seize septembre mil neuf cent quatre-vingt-huit.Arna dhéanamh i Lugano, an séú lá déag de Mhéan Fómhair sa bhliain míle naoi gcéad ochto a hocht.Gjoert í Lugano hinn sextánda dag septembermánaaear nítján hundruae áttatíu og átta.Fatto a Lugano, addì sedici settembre millenovecentottantotto.Gedaan te Lugano, de zestiende september negentienhonderd achtentachtig.

Feito em Lugano, em dezasseis de Setembro de mil novecentos e oitenta e oito.

Tehty Luganossa kuudentenatoista paeivaenae syyskuuta vuonna tuhat yhdeksaensataa kahdeksankymmentaekahdeksan.

Som skedde i Lugano den sextonde september nittonhundraaattioaatta.

Pour Sa Majesté le roi des Belges

Voor Zijne Majesteit de Koning der Belgen

>REFERENCE TIL EN FILM>

For Hendes Majestaet Danmarks Dronning

>REFERENCE TIL EN FILM>

Fuer den Praesidenten der Bundesrepublik Deutschland

Ãéá ôïí Ðñueaaaeñï ôçò AAëëçíéêÞò AEçìïêñáôssáò

>REFERENCE TIL EN FILM>

Por Su Majestad el Rey de España

Pour le président de la République française

Thar ceann Uachtarán na hÉireann

Fyrir forseta l´yaeveldisins Íslands

>REFERENCE TIL EN FILM>

Per il Presidente della Repubblica italiana

>REFERENCE TIL EN FILM>

Pour Son Altesse Royale le grand-duc de Luxembourg

>REFERENCE TIL EN FILM>

Voor Hare Majesteit de Koningin der Nederlanden

For Hans Majestet Norges Konge

>REFERENCE TIL EN FILM>

Fuer den Bundespraesidenten der Republik OEsterreich

Pelo Presidente da República Portuguesa

>REFERENCE TIL EN FILM>

Fuer den Schweizerischen Bundesrat

Pour le Conseil fédéral suisse

Per il Consiglio federale svizzero

>REFERENCE TIL EN FILM>

Suomen tasavallan presidentin puolesta

Foer Konungariket Sveriges regering

>REFERENCE TIL EN FILM>

For Her Majesty the Queen of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

PROTOKOL Nr. 1 om visse Problemer i forbindelse med Kompetence, Procedure og Fuldbyrdelse

DE HOEJE KONTRAHERENDE PARTER ER BLEVET ENIGE OM FOELGENDE BESTEMMELSER, DER KNYTTES TIL KONVENTIONEN:

Artikel I

Enhver person, der har bopael i Luxembourg, og som i henhold til artikel 5, nr. 1, sagsoeges ved en ret i en anden kontraherende stat, kan goere indsigelse mod den paagaeldende rets kompetence. Saafremt sagsoegte ikke giver moede, skal denne ret paa embeds vegne erklaere sig for inkompetent.

Enhver aftale om kompetence som naevnt i artikel 17 faar kun gyldighed for en person, der har bopael i Luxembourg, saafremt den paagaeldende udtrykkeligt og specielt har accepteret aftalen.

Artikel Ia1. Schweiz forbeholder sig ret til paa tidspunktet for deponeringen af sit ratifikationsdokument at erklaere, at en retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, hverken anerkendes eller fuldbyrdes i Schweiz, saafremt foelgende forhold goer sig gaeldende:

a) den kompetence, der er tillagt den ret, som har truffet afgoerelsen, kun hviler paa artikel 5, nr. 1, i naervaerende konvention

b) sagsoegte havde bopael i Schweiz paa det tidspunkt, hvor sagen blev anlagt; i henhold til denne artikel anses et selskab eller en juridisk person for at have bopael i Schweiz, hvis det/den har sit registrerede hjemsted og det faktiske center for sin virksomhed i Schweiz, og

c) den sagsoegte rejser indsigelse mod anerkendelsen eller fuldbyrdelsen af retsafgoerelsen i Schweiz, forudsat at han ikke har givet afkald paa at paaberaabe sig den i dette stykke omhandlede erklaering.

2. Dette forbehold finder ikke anvendelse, for saa vidt der paa det tidspunkt, hvor der blev indgivet begaering om anerkendelse eller fuldbyrdelse, forelaa en fravigelse af artikel 59 i den schweiziske forbundsforfatning. Den schweiziske regering giver signatarstaterne og de tiltraedende stater meddelelse om saadanne fravigelser.

3. Dette forbehold ophoerer med at have virkning den 31. december 1999. Det kan til enhver tid ophaeves.

Artikel IbEnhver kontraherende stat kan ved en erklaering, den fremsaetter ved undertegnelsen eller deponeringen af sit ratifikations- eller tiltraedelsesdokument, forbeholde sig ret-

ten til, uanset bestemmelserne i artikel 28, at undlade at anerkende og fuldbyrde retsafgoerelser, der er truffet i andre kontraherende stater, hvis den kompetence, der er tillagt retten i domsstaten i henhold til artikel 16, nr. 1, litra b), udelukkende hviler paa sagsoegtes bopael i domsstaten, og ejendommen er beliggende i den stat, der har taget forbehold.

Artikel II

Med forbehold af mere gunstige nationale bestemmelser kan personer, der har bopael i en kontraherende stat, og mod hvem der indledes retsforfoelgning for en uagtsom lovovertraedelse ved retter kompetente i straffesager i en anden kontraherende stat, hvor de paagaeldende ikke er statsborgere, selv naar de ikke personligt giver moede, til deres forsvar vaelge personer, der er bemyndiget hertil.

Den ret, der behandler sagen, kan dog bestemme, at den paagaeldende skal give moede personligt; saafremt dette ikke sker, skal den afgoerelse, der er truffet med hensyn til et borgerligt krav, uden at den paagaeldende har haft mulighed for at varetage sine interesser under sagen, ikke anerkendes eller fuldbyrdes i de oevrige kontraherende stater.

Artikel III

Ingen form for skat, afgift eller gebyr, som beregnes i forhold til sagens vaerdi, maa i forbindelse med behandlingen af en begaering om fuldbyrdelsespaategning opkraeves i den stat, som begaeringen rettes til.

Artikel IV

De inden- og udenretslige dokumenter, der udfaerdiges inden for en kontraherende stats omraade, og som skal meddeles eller forkyndes for personer, der befinder sig inden for en anden kontraherende stats omraade, skal fremsendes i overensstemmelse med de fremgangsmaader, der er fastsat ved konventioner eller aftaler indgaaet mellem de kontraherende stater.

Medmindre modtagerstaten ved en erklaering rettet til Det Schweiziske Forbundsraad modsaetter sig dette, kan de paagaeldende dokumenter ligeledes fremsendes direkte af vedkommende offentligt godkendte personer i den stat, hvor dokumenterne er udfaerdiget, til vedkommende offentligt godkendte personer i den stat, paa hvis omraade dokumentets adressat befinder sig. I dette tilfaelde fremsender vedkommende offentligt godkendte person i domsstaten en genpart af dokumentet til vedkommende offentligt godkendte person i den stat, begaeringen rettes til, naar den paagaeldende er kompetent til at aflevere det til adressaten. Denne aflevering sker efter de regler, der er foreskrevet i lovgivningen i den stat, som begaeringen rettes til. Afleveringen bekraeftes ved en

attestation, som sendes direkte til vedkommende offentligt godkendte person i den stat, hvor dokumentet er udfaerdiget.

Artikel V

Den i artikel 6, nr. 2, og artikel 10 fastsatte kompetence i sager om opfyldelse af en forpligtelse eller i andre tilfaelde over for tredjemand kan ikke goeres gaeldende i Forbundsrepublikken Tyskland, Spanien, OEstrig og Schweiz. Enhver, der har bopael inden for en anden kontraherende stats omraade, kan sagsoeges ved retterne i:

- Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til civilproces-

lovens artikel 68, 72, 73 og 74 vedroerende proces-

underretning

- Spanien i henhold til artikel 1482 i Borgerlig Lovbog (Code civil)

- OEstrig i henhold til artikel 21 i civilprocesloven (Zivilprozessordnung) vedroerende procesunderretning

- Schweiz i henhold til de paagaeldende bestemmelser vedroerende procesunderretning i de kantonale civilproceslove.

De retsafgoerelser, der traeffes i de oevrige kontraherende stater i medfoer af artikel 6, nr. 2, og artikel 10, skal anerkendes og fuldbyrdes i Forbundsrepublikken Tyskland, Spanien, OEstrig og Schweiz i overensstemmelse med afsnit III. De retsvirkninger, som domme, afsagt i disse stater, har over for tredjemand i henhold til bestemmelserne i det foregaaende stykke, skal ligeledes anerkendes i de andre kontraherende stater.

Artikel VaI sager om underholdspligt omfatter udtrykkene »dommer«, »ret« og »domsmyndighed« ogsaa de danske, islandske og norske administrative myndigheder.

I civile og kommercielle sager omfatter udtrykkene »dommer«, »ret« og »domsmyndighed« ogsaa den finske »ulosotonhaltija/oeverexekutor«.

Artikel VbI tvister mellem en skibsfoerer og et besaetningsmedlem paa et soegaaende skib, der er indregistreret i Danmark, Graekenland, Irland, Island, Norge, Portugal eller Sverige, om hyre eller andre forhyringsvilkaar, skal retterne i en kontraherende stat undersoege, om den diplomatiske repraesentant eller konsular-

agent, som skibet henhoerer under, er blevet underrettet om

tvisten. De skal udsaette sagen, saa laenge denne repraesentant eller agent ikke er blevet underrettet. De skal paa embeds vegne erklaere sig inkompetente, saafremt denne repraesentant eller agent, behoerigt underrettet, har udoevet de befoejelser, som er ham tillagt i sagen ved en konsularaftale, eller, i mangel af en saadan aftale, har gjort indsigelse vedroerende kompetencen inden for den indroemmede frist.

Artikel Vc(udgaar)

Artikel VdMed forbehold af den kompetence, der i henhold til Konventionen om Meddelelse af Europaeiske Patenter, undertegnet i Muenchen den 5. oktober 1973, er tillagt Den Europaeiske Patentmyndighed, har retterne i hver kontraherende stat, uanset bopael, enekompetence for saa vidt angaar registreringen og gyldigheden af et europaeisk patent, der er meddelt for denne stat, og som ikke er et faellesskabspatent i henhold til artikel 86 i Konventionen om Det Europaeiske Patent for Faellesmarkedet, undertegnet i Luxembourg den 15. december 1975.

Artikel VI

De kontraherende stater skal meddele Det Schweiziske Forbundsraad teksterne til lovbestemmelser, som medfoerer aendringer enten med hensyn til de artikler i deres lovgivning, der er naevnt i konventionen, eller med hensyn til de retter, der er anfoert i afsnit III, afdeling 2.

PROTOKOL Nr. 2 om Ensartet Fortolkning af Konventionen

PRAEAMBEL

DE HOEJE KONTRAHERENDE PARTER -

SOM HENVISER TIL artikel 65 i denne konvention,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der bestaar en naer forbindelse mellem denne konvention og Bruxelles-Konventionen,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at protokollen af 3. juni 1971 giver Domstolen for De Europaeiske Faellesskaber kompetence til at traeffe afgoerelse om fortolkningen af bestemmelserne i Bruxelles-Konventionen,

SOM HAR INDGAAENDE KENDSKAB TIL de retsafgoerelser, som Domstolen for De Europaeiske Faellesskaber har truffet vedroerende fortolkningen af Bruxelles-Konventionen indtil tidspunktet for undertegnelsen af naervaerende konvention,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at de forhandlinger, der har foert til indgaaelsen af denne konvention, har vaeret baseret paa Bruxelles-Konventionen i lyset af disse retsafgoerelser,

SOM, idet de fuldt ud erkender retternes uafhaengighed, OENSKER at forhindre indbyrdes afvigende fortolkninger og at naa frem til saa ensartet en fortolkning som muligt dels af bestemmelserne i denne konvention, dels af disse bestemmelser og de bestemmelser i Bruxelles-Konventionen, der i det vaesentlige er optaget i denne konvention -

ER BLEVET ENIGE OM FOELGENDE:

Artikel 1

Hver af de kontraherende staters retter tager ved anvendelsen og fortolkningen af bestemmelserne i denne konvention behoerigt hensyn til de principper, som er lagt til grund i alle relevante retsafgoerelser truffet af de oevrige kontraherende staters retter for saa vidt angaar bestemmelserne i naevnte konvention.

Artikel 2

1. De kontraherende parter er enige om at indfoere en ordning med udveksling af oplysninger om de retsafgoerelser, der traeffes i medfoer af denne konvention, samt om relevante afgoerelser, der traeffes i medfoer af Bruxelles-Konventionen. Denne ordning skal omfatte:

- fremsendelse, foretaget af de kompetente myndigheder, til et centralt organ af de afgoerelser, der er truffet af retterne i sidste instans eller af Domstolen for De Europaeiske Faellesskaber samt saerlig vigtige retsafgoerelser, der er endelige, og som er truffet i medfoer af denne konvention eller Bruxelles-Konventionen

- klassificering af disse retsafgoerelser, foretaget af det centrale organ, herunder udarbejdelse og offentliggoerelse i det omfang, det er noedvendigt, af oversaettelser og sammendrag

- fremsendelse, foretaget af det centrale organ, af dokumentationsmateriale til de kompetente nationale myndigheder i alle de stater, der har undertegnet og tiltraadt denne konvention, samt til Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber.

2. Det centrale organ er justitssekretaeren ved Domstolen for De Europaeiske Faellesskaber.

Artikel 3

1. Der nedsaettes et staaende udvalg med henblik paa denne protokol.

2. Udvalget sammensaettes af repraesentanter udpeget af hver signatarstat og af hver tiltraedende stat.

3. De Europaeiske Faellesskaber (Kommissionen, Dom-

stolen og Generalsekretariatet for Raadet) og Den Euro-

paeiske Frihandelssammenslutning kan deltage i moederne som observatoerer.

Artikel 4

1. Paa anmodning af en kontraherende part indkalder den stat, hvor denne konvention er deponeret, til moeder i udvalget med henblik paa droeftelse af, hvordan konventionen fungerer, herunder navnlig:

- udviklingen i den retspraksis, der i henhold til artikel 2, stk. 1, foerste led, fremsendes underretning om

- anvendelsen af konventionens artikel 57.

2. Udvalget kan i lyset af disse droeftelser ligeledes undersoege hensigtsmaessigheden af at foretage en revision af saerlige punkter i konventionen og fremsaette henstillinger.

PROTOKOL Nr. 3 om Anvendelsen af Artikel 57

DE HOEJE KONTRAHERENDE PARTER ER BLEVET ENIGE OM FOELGENDE:

1. Ved anvendelsen af konventionen behandles de bestemmelser, hvorved der paa saerlige omraader fastsaettes regler for retternes kompetence samt for anerkendelse eller fuldbyrdelse af retsafgoerelser, og som er eller vil vaere indeholdt i retsakter fra De Europaeiske Faellesskabers institutioner, paa samme maade som de konventioner, der er omhandlet i artikel 57, stk. 1.

2. Hvis en bestemmelse i en retsakt fra De Europaeiske Faellesskabers institutioner efter en kontraherende stats opfattelse ikke er forenelig med konventionen, overvejer de kontraherende stater omgaaende at aendre denne i overensstemmelse med artikel 66, dog med forbehold af den fremgangsmaade, der er indfoert ved protokol nr. 2.

ERKLAERING fra repraesentanterne for regeringerne for de stater, der har undertegnet Lugano-Konventionen, og som er medlemmer af De Europaeiske Faellesskaber, om Protokol nr. 3 om anvendelsen af artikel 57 i Konventionen

I forbindelse med undertegnelsen af Konventionen om Retternes Kompetence og om Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser i Borgerlige Sager, herunder Handelssager, udfaerdiget i Lugano den 16. september 1988,

ERKLAERER REPRAESENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS MEDLEMSSTATER,

som tager hensyn til de forpligtelser, der er indgaaet over for de stater, der er medlemmer af Den Europaeiske Frihandelssammenslutning, og

som tilstraeber ikke at kraenke den ensartede retsorden, der saaledes er indfoert ved konventionen,

at de vil benytte alle til raadighed staaende midler for i forbindelse med udarbejdelsen af faellesskabsretsakter som omhandlet i nr. 1 i protokol nr. 3 om anvendelsen af artikel 57 at sikre, at de regler for retternes kompetence og for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser, der er indfoert ved konventionen, overholdes.

En fe de lo cual, los abajo firmantes suscriben la presente Declaración.

Til bekraeftelse heraf har undertegnede underskrevet denne erklaering.

Zu Urkund dessen haben die Unterzeichneten ihre Unterschrift unter diese Erklaerung gesetzt.

Óaa ðssóôùóç ôùí áíùôÝñù, ïé õðïãñUEoeïíôaaò ðëçñaaîïýóéïé Ýèaaóáí ôçí õðïãñáoeÞ ôïõò êUEôù áðue ôçí ðáñïýóá aeÞëùóç.

In witness whereof the undersigned have signed this Declaration.

En foi de quoi, les soussignés ont signé la présente déclaration.

Dá fhianú sin, chuir na daione thíos-sínithe a lámh leis an Dearbhú seo.

Pessu til staaefestu hafa undirritaaeir undirritaae yfirlysingu pessa.

In fede di che, i sottoscritti hanno firmato la presente dichiarazione.

Ten blijke waarvan de ondergetekenden deze verklaring hebben ondertekend.

De undertegnete har undertegnet erklaeringen til vitterlighet.

Em fé do que os abaixo-assinados firmaram a presente declaração.

Taemaen vakuudeksi ovat allekirjoittaneet, asianmukaisesti siihen valtuutettuina, allekirjoittaneet taemaen yleissopimuksen.

Till bekraeftelse haerav har undertecknade undertecknat denna deklaration.

Hecho en Lugano, a dieciséis de septiembre de mil novecientos ochenta y ocho.

Udfaerdiget i Lugano, den sekstende september nitten hundrede og otteogfirs.

Geschehen zu Lugano am sechzehnten September neunzehnhundertachtundachtzig.

éAAãéíaa óôï ËïõãêUEíï, óôéò aeÝêá Ýîé Óaaðôaaìâñssïõ ÷ssëéá aaííéáêueóéá ïãaeueíôá ïêôþ.

Done at Lugano on the sixteenth day of September in the year one thousand nine hundred and eighty-eight.

Fait à Lugano, le seize septembre mil neuf cent quatre-vingt-huit.

Arna dhéanamh i Lugano, an séú lá déag de Mhéan Fómhair sa bhliain míle naoi gcéad ochto a hocht.

Gjoert í Lugano hinn sextánda dag septembermánaaear nítján hundruae áttatíu og átta.

Fatto a Lugano, addì sedici settembre millenovecentottantotto.

Gedaan te Lugano, de zestiende september negentienhonderd achtentachtig.

Utferdiget i Lugano, den sekstende september nitten hundre og aattiaatte.

Feito em Lugano, em dezasseis de Setembro de mil novecentos e oitenta e oito.

Tehty Luganossa kuudentenatoista paeivaenae syyskuuta vuonna tuhat yhdeksaensataa kahdeksankymmentaekahdeksan.

Som skedde i Lugano den sextonde september nittonhundraaattioaatta.

Pour le gouvernement du royaume de Belgique

Voor de Regering van het Koninkrijk België

>REFERENCE TIL EN FILM>

For regeringen for Kongeriget Danmark

>REFERENCE TIL EN FILM>

Fuer die Regierung der Bundesrepublik Deutschland

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôçò AAëëçíéêÞò AEçìïêñáôssáò

>REFERENCE TIL EN FILM>

Por el Gobierno del Reino de España

Pour le gouvernement de la République française

Thar ceann Rialtas na hÉireann

Per il governo della Repubblica italiana

>REFERENCE TIL EN FILM>

Pour le gouvernement du grand-duché de Luxembourg

>REFERENCE TIL EN FILM>

Voor de Regering van het Koninkrijk der Nederlanden

Pelo Governo da República Portuguesa

>REFERENCE TIL EN FILM>

For the Government of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

>REFERENCE TIL EN FILM>

ERKLAERING fra repraesentanterne for regeringerne for de stater, der har undertegnet Lugano-Konventionen, og som er medlemmer af De Europaeiske Faellesskaber

I forbindelse med undertegnelsen af Konventionen om Retternes Kompetence og om Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser i Borgerlige Sager, herunder Handelssager, udfaerdiget i Lugano den 16. september 1988,

ERKLAERER REPRAESENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS MEDLEMSSTATER,

at de finder det hensigtsmaessigt, at De Europaeiske Faellesskabers Domstol i sin fortolkning af Bruxelles-Konventionen tager behoerigt hensyn til de principper, der er indeholdt i den retspraksis, der foelger af Lugano-Konventionen.

En fe de lo cual, los abajo firmantes suscriben la presente Declaración.

Til bekraeftelse heraf har undertegnede underskrevet denne erklaering.

Zu Urkund dessen haben die Unterzeichneten ihre Unterschrift unter diese Erklaerung gesetzt.

Óaa ðssóôùóç ôùí áíùôÝñù, ïé õðïãñUEoeïíôaaò ðëçñaaîïýóéïé Ýèaaóáí ôçí õðïãñáoeÞ ôïõò êUEôù áðue ôçí ðáñïýóá aeÞëùóç.

In witness whereof the undersigned have signed this Declaration.

En foi de quoi, les soussignés ont signé la présente déclaration.

Dá fhianú sin, chuir na daoine thíos-sínithe a lámh leis an Dearbhú seo.

Pessu til staaefestu hafa undirritaaeir undirritaae yfirlysingu pessa.

In fede di che, i sottoscritti hanno firmato la presente dichiarazione.

Ten blijke waarvan de ondergetekenden deze verklaring hebben ondertekend.

De undertegnete har undertegnet erklaeringen til vitterlighet.

Em fé do que os abaixo-assinados firmaram a presente declaração.

Taemaen vakuudeksi ovat allekirjoittaneet, asianmukaisesti siihen valtuutettuina, allekirjoittaneet taemaen yleissopimuksen.

Till bekraeftelse haerav har undertecknade denna deklaration.

Hecho en Lugano, a dieciséis de septiembre de mil novecientos ochenta y ocho.

Udfaerdiget i Lugano, den sekstende september nitten hundrede og otteogfirs.

Geschehen zu Lugano am sechzehnten September neunzehnhundertachtundachtzig.

éAAãéíaa óôï ËïõãêUEíï, óôéò aeÝêá Ýîé Óaaðôaaìâñssïõ ÷ssëéá aaííéáêueóéá ïãaeueíôá ïêôþ.

Done at Lugano on the sixteenth day of September in the year one thousand nine hundred and eighty-eight.

Fait à Lugano, le seize septembre mil neuf cent quatre-vingt-huit.

Arna dhéanamh i Lugano, an séú lá déag de Mhéan Fómhair sa bhliain míle naoi gcéad ochto a hocht.

Gjoert í Lugano hinn sextánda dag septembermánaaear nítján hundruae áttatíu og átta.

Fatto a Lugano, addì sedici settembre millenovecentottantotto.

Gedaan te Lugano, de zestiende september negentienhonderd achtentachtig.

Utferdiget i Lugano, den sekstende september nitten hundre og aattiaatte.

Feito em Lugano, em dezasseis de Setembro de mil novecentos e oitenta e oito.

Tehty Luganossa kuudentenatoista paeivaenae syyskuuta vuonna tuhat yhdeksaensataa kahdeksankymmentaekahdeksan.

Som skedde i Lugano den sextonde september nittonhundraaattioaatta.

Pour le gouvernement du royaume de Belgique

Voor de Regering van het Koninkrijk België

>PICTURE>

For regeringen for Kongeriget Danmark

>PICTURE>

Fuer die Regierung der Bundesrepublik Deutschland

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôçò AAëëçíéêÞò AEçìïêñáôssáò

>PICTURE>

Por el Gobierno del Reino de España

Pour le gouvernement de la République française

Thar ceann Rialtas na hÉireann

Per il governo della Repubblica italiana

>PICTURE>

Pour le gouvernement du grand-duché de Luxembourg

>PICTURE>

Voor de Regering van het Koninkrijk der Nederlanden

Pelo Governo da República Portuguesa

>PICTURE>

For the Government of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

>REFERENCE TIL EN FILM>

ERKLAERING fra repraesentanterne for regeringerne for de stater, der har undertegnet Lugano-Konventionen, og som er medlemmer af Den Europaeiske Frihandelssammenslutning

I forbindelse med undertegnelsen af Konventionen om Retternes Kompetence og om Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser i Borgerlige Sager, herunder Handelssager, udfaerdiget i Lugano den 16. september 1988,

ERKLAERER REPRAESENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DEN EUROPAEISKE FRIHANDELSSAMMENSLUTNINGS MEDLEMSSTATER,

at de finder det hensigtsmaessigt, at deres retter i fortolkningen af Lugano-Konventionen tager behoerigt hensyn til de principper, der er indeholdt i retspraksis ved De Europaeiske Faellesskabers Domstol og retterne i De Europaeiske Faellesskabers medlemsstater for saa vidt angaar de bestemmelser i Bruxelles-Konventionen, der i det vaesentlige er optaget i Lugano-Konventionen.

En fe de lo cual, los abajo firmantes suscriben la presente Declaración.

Til bekraeftelse heraf har undertegnede underskrevet denne erklaering.

Zu Urkund dessen haben die Unterzeichneten ihre Unterschrift unter diese Erklaerung gesetzt.

Óaa ðssóôùóç ôùí áíùôÝñù, ïé õðïãñUEoeïíôaaò ðëçñaaîïýóéïé Ýèaaóáí ôçí õðïãñáoeÞ ôïõò êUEôù áðue ôçí ðáñïýóá aeÞëùóç.

In witness whereof the undersigned have signed this Declaration.En foi de quoi, les soussignés ont signé la présente déclaration.

Dá fhianú sin, chuir na daoine thíos-sínithe a lámh leis an Dearbhú seo.

Pessu til staaefestu hafa undirritaaeir undirritaae yfirlysingu pessa.

In fede di che, i sottoscritti hanno firmato la presente dichiarazione.

Ten blijke waarvan de ondergetekenden deze verklaring hebben ondertekend.

De undertegnete har undertegnet erklaeringen til vitterlighet.

Em fé do que os abaixo-assinados firmaram a presente declaração.

Taemaen vakuudeksi ovat allekirjoittaneet, asianmukaisesti siihen valtuutettuina, allekirjoittaneet taemaen yleissopimuksen.

Till bekraeftelse haerav har undertecknade undertecknat denna deklaration.

Hecho en Lugano, a dieciséis de septiembre de mil novecientos ochenta y ocho.

Udfaerdiget i Lugano, den sekstende september nitten hundrede og otteogfirs.

Geschehen zu Lugano am sechzehnten September neunzehnhundertachtundachtzig.

éAAãéíaa óôï ËïõãêUEíï, óôéò aeÝêá Ýîé Óaaðôaaìâñssïõ ÷ssëéá aaííéáêueóéá ïãaeueíôá ïêôþ.

Done at Lugano on the sixteenth day of September in the year one thousand nine hundred and eighty-eight.Fait à Lugano, le seize septembre mil neuf cent quatre-vingt-huit.

Arna dhéanamh i Lugano, an séú lá déag de Mhéan Fómhair sa bhliain míle naoi gcéad ochto a hocht.

Gjoert í Lugano hinn sextánda dag septembermánaaear nítján hundruae áttatíu og átta.

Fatto a Lugano, addì sedici settembre millenovecentottantotto.

Gedaan te Lugano, de zestiende september negentienhonderd achtentachtig.

Utferdiget i Lugano, den sekstende september nitten hundre og aattiaatte.

Feito em Lugano, em dezasseis de Setembro de mil novecentos e oitenta e oito.

Tehty Luganossa kuudentenatoista paeivaenae syyskuuta vuonna tuhat yhdeksaensataa kahdeksankymmentaekahdeksan.

Som skedde i Lugano den sextonde september nittonhundraaattioaatta.

Fyrir ríkisstjórn l´yaeveldisins Íslands

>PICTURE>

For Kongeriket Norges Regjering

>PICTURE>

Fuer die Regierung der Republik OEsterreich

Fuer die Regierung der Schweizerischen Eidgenossenschaft

Pour le gouvernement de la Confédération suisse

Per il governo della Confederazione svizzera

>PICTURE>

Suomen tassavallen hallituksen puolesta

Foer Konungariket Sveriges regering

>PICTURE>

SLUTAKT

Repraesentanterne

FOR REGERINGEN FOR KONGERIGET BELGIEN

FOR REGERINGEN FOR KONGERIGET DANMARK

FOR REGERINGEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

FOR REGERINGEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK

FOR REGERINGEN FOR KONGERIGET SPANIEN

FOR REGERINGEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK

FOR REGERINGEN FOR IRLAND

FOR REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN ISLAND

FOR REGERINGEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK

FOR REGERINGEN FOR STORHERTUGDOEMMET LUXEMBOURG

FOR REGERINGEN FOR KONGERIGET NEDERLANDENE

FOR REGERINGEN FOR KONGERIGET NORGE

FOR REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN OESTRIG

FOR REGERINGEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

FOR REGERINGEN FOR KONGERIGET SVERIGE

FOR REGERINGEN FOR SCHWEIZ

FOR REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND

FOR REGERINGEN FOR DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

forsamlede i Lugano, den sekstende september nitten hundrede otteogfirs, paa Den Diplomatiske Konference om Retternes Kompetence i Borgerlige Sager, har fastslaaet, at foelgende tekster er blevet udarbejdet og fastlagt paa denne konference:

I. Konventionen om Retternes Kompetence og om Fuldbyrdelse af Retsafgoerelser i Borgerlige Sager, herunder Handelssager.

II. Foelgende protokoller, der udgoer en integrerende del af konventionen:

- nr. 1 om visse Problemer i forbindelse med Kompetence, Procedure og Fuldbyrdelse

- nr. 2 om Ensartet Fortolkning af Konventionen

- nr. 3 om Anvendelsen af Artikel 57.

III. Foelgende erklaeringer:

- Erklaering fra repraesentanterne for regeringerne for de stater, der har undertegnet Lugano-Konventionen, og som er medlemmer af De Europaeiske Faellesskaber, om Protokol nr. 3 om Anvendelsen af Artikel 57 i konventionen

- Erklaering fra repraesentanterne for regeringerne for de stater, der har undertegnet Lugano-Konventionen, og som er medlemmer af De Europaeiske Faellesskaber

- Erklaering fra repraesentanterne for regeringerne for de stater, der har undertegnet Lugano-Konventionen, og som er medlemmer af Den Europaeiske Frihandelssammenslutning.

En fe de lo cual, los abajo firmantes suscriben la presente Acta final.

Til bekraeftelse heraf har undertegnede underskrevet denne slutakt.

Zu Urkund dessen haben die Unterzeichneten ihre Unterschrift unter diese Schlussakte gesetzt.

Óaa ðssóôùóç ôùí áíùôÝñù, ïé õðïãñUEoeïíôaaò ðëçñaaîïýóéïé Ýèaaóáí ôçí õðïãñáoeÞ ôïõò êUEôù áðue ôçí ðáñïýóá ôaaëéêÞ ðñUEîç.

In witness whereof, the undersigned have signed this Final Act.

En foi de quoi, les soussignés ont apposé leurs signatures au bas du présent acte final.

Dá fhianú sin, chuir na daoine thíos-sínithe a lámh leis an Ionstraim Chríochnaitheach seo.

Pessu til staaefestu hafa undirritaaeir undirritaae lokagerae pessa.

In fede di che, i sottoscritti hanno apposto le loro firme in calce al presente atto finale.

Ten blijke waarvan de ondergetekenden hun handtekening onder deze Slotakte hebben gesteld.

Til bekreftelse har de undertegnete underskrevet denne Sluttakt.

Em fé do que os abaixo-assinados apuseram as suas assinaturas no final do presente Acto Final.

Taemaen vakuudeksi allekirjoittaneet ovat, allekirjoittaneet taemaen Paeaettoepoeytaekirjan.

Till bekraeftelse haerav har undertecknade undertecknat denna Slutakt.

Hecho en Lugano, a dieciséis de septiembre de mil novecientos ochenta y ocho.

Udfaerdiget i Lugano, den sekstende september nitten hundrede og otteogfirs.

Geschehen zu Lugano am sechzehnten September neunzehnhundertachtundachtzig.

éAAãéíaa óôï ËïõãêUEíï, óôéò aeÝêá Ýîé Óaaðôaaìâñssïõ ÷ssëéá aaííéáêueóéá ïãaeueíôá ïêôþ.

Done at Lugano on the sixteenth day of September in the year one thousand nine hundred and eighty-eight.

Fait à Lugano, le seize septembre mil neuf cent quatre-vingt-huit.

Arna dhéanamh i Lugano, an séú lá déag de Mhéan Fómhair sa bhliain míle naoi gcéad ochto a hocht.

Gjoert í Lugano hinn sextánda dag septembermánaaear nítján hundruae áttatíu og átta.

Fatto a Lugano, addì sedici settembre millenovecentottantotto.

Gedaan te Lugano, de zestiende september negentienhonderd achtentachtig.

Utferdiget i Lugano, den sekstende september nitten hundre og aattiaatte.

Feito em Lugano, em dezasseis de Setembro de mil novecentos e oitenta e oito.

Tehty Luganossa kuudentenatoista paeivaenae syyskuuta vuonna tuhat yhdeksaensataa kahdeksankymmentaekahdeksan.

Som skedde i Lugano den sextonde september nittonhundraaattioaatta.

Pour le gouvernement du royaume de Belgique

Voor de Regering van het Koninkrijk België

>REFERENCE TIL EN FILM>

For regeringen for Kongeriget Danmark

>REFERENCE TIL EN FILM>

Fuer die Regierung der Bundesrepublik Deutschland

>REFERENCE TIL EN FILM>

Ãéá ôçí êõâÝñíçóç ôçò AAëëçíéêÞò AEçìïêñáôssáò

>REFERENCE TIL EN FILM>

Por el Gobierno del Reino de España

>REFERENCE TIL EN FILM>

Pour le gouvernement de la République française

>REFERENCE TIL EN FILM>

Thar ceann Rialtas na hÉireann

>REFERENCE TIL EN FILM>

Fyrir ríkisstjórn l´yaeveldisins Íslands

>REFERENCE TIL EN FILM>

Per il governo della Repubblica italiana

>REFERENCE TIL EN FILM>

Pour le gouvernement du grand-duché de Luxembourg

>REFERENCE TIL EN FILM>

Voor de Regering van het Koninkrijk der Nederlanden

>REFERENCE TIL EN FILM>

For Kongeriket Norges Regjering

>REFERENCE TIL EN FILM>

Fuer die Regierung der Republik OEsterreich

>REFERENCE TIL EN FILM>

Pelo Governo da República Portuguesa

>REFERENCE TIL EN FILM>

Fuer die Regierung der Schweizerischen Eidgenossenschaft

Pour le gouvernement de la Confédération suisse

Per il governo della Confederazione svizzera

>REFERENCE TIL EN FILM>

Suomen tassavallen hallituksen puolesta

>REFERENCE TIL EN FILM>

Foer Konungariket Sveriges regering

>REFERENCE TIL EN FILM>

For the Government of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

>REFERENCE TIL EN FILM>

Top