Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R1502

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1502 af 9. september 2022 om gennemførelse af artikel 21, stk. 5, i forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

ST/11548/2022/INIT

EUT L 235 af 12.9.2022, pp. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/1502/oj

12.9.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 235/4


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1502

af 9. september 2022

om gennemførelse af artikel 21, stk. 5, i forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (1), særlig artikel 21, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 18. januar 2016 forordning (EU) 2016/44.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970 (2011), ajourførte oplysningerne vedrørende én person, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, den 18. juli 2022.

(3)

Bilag II til forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EU) 2016/44 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. september 2022.

På Rådets vegne

J. SÍKELA

Formand


(1)   EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1.


BILAG

I bilag II til forordning (EU) 2016/44 affattes nr. 6 således:

»6.

Navn: 1: ABU 2: ZAYD 3: UMAR 4: DORDA

Titel: ikke oplyst Stilling: a) direktør for den eksterne sikkerhedsorganisation, b) chef for den eksterne efterretningstjeneste. Fødselsdato: 4. april 1944 Fødested: Alrhaybat Alias af god kvalitet: a) Dorda Abuzed OE b) Abu Zayd Umar Hmeid Dorda Alias af mindre god kvalitet: ikke oplyst Nationalitet: ikke oplyst Pasnummer: libysk nummer FK117RK0, udstedt den 25. november 2018, udstedt i Tripoli (udløbsdato: 24. november 2026) Nationalt identitetsnummer: ikke oplyst Adresse: Libyen (formodet status/opholdssted: afdød) Opført på listen den: 26. februar 2011 (ændret den 27. juni 2014, 1. april 2016, 25. februar 2020, 18. juli 2022) Yderligere oplysninger: opført på listen i henhold til punkt 15 i resolution 1970 (rejseforbud), opført på listen den 17. marts 2011 i henhold til punkt 17 i resolution 1970 (indefrysning af aktiver).«


Top