(1)

Efter en meget dyb recession i 2020 oplever økonomien i euroområdet en stabil og hurtig genopretning. Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) i andet kvartal af 2021 oversteg forventningerne, og ifølge den økonomiske efterårsprognose 2021 fra Kommissionens tjenestegrene forventes euroområdets BNP at vokse med 5,0 % i 2021. Euroområdets økonomi forventes at indhente BNP-niveauet fra før krisen i sidste kvartal 2021. Ved udgangen af andet kvartal i 2021 havde syv eurolande allerede indhentet deres BNP-niveau fra før krisen. Euroområdets årlige BNP vil ifølge prognosen vokse med 4,3 % i 2022, men genopretningen forventes at blive uensartet mellem lande og sektorer. Den interne efterspørgsel er den vigtigste drivkraft for væksten i BNP, hvilket hænger sammen med lempelsen af restriktionerne i forbindelse med covid-19-pandemien i forlængelse af udrulningen af vacciner, gradvise forbedringer på arbejdsmarkederne, udnyttelsen af opsparingstilvæksten fra nedlukningsperioderne og en kraftig vækst i investeringerne som følge af gunstige finansieringsvilkår og støtten fra NextGenerationEU, genopretningsinstrumentet, der blev oprettet ved Rådets forordning (EU) 2020/2094 (3). Som henstillet har euromedlemsstaterne iværksat tiltag på egen hånd og i fællesskab i Eurogruppen med henblik på at sikre en politikkurs, der støtter genopretningen efter covid-19-krisen. Graden af usikkerhed er fortsat høj med betydelige risici, herunder risici, der er forbundet med udviklingen i pandemien, både i og uden for Unionen, hvilket kræver nøje overvågning.

(2)

I løbet af 2021 er den kraftige vækst i den interne efterspørgsel blevet mødt af begrænsninger på udbudssiden, herunder råvareknaphed og forstyrrelser inden for logistikområdet. Desuden er manglen på arbejdskraft og færdigheder blevet et stigende problem i visse sektorer og visse medlemsstater. Efter flere år med meget lave inflationsrater er inflationen i euroområdet steget siden begyndelsen af 2021, navnlig som følge af basiseffekter, kraftigt stigende energipriser og forsyningsflaskehalse, hvilket lader formode, at der er tale om et overgangsfænomen i forbindelse med tilpasningsprocessen efter nedlukningen. Inflationen nåede i november 2021 op på 4,9 % i euroområdet. Ifølge den økonomiske efterårsprognose 2021 fra Kommissionens tjenestegrene forventes den at falde til 2,2 % i 2022 og 1,4 % i 2023.

(3)

I 2021 fokuserede den europæiske genopretningsstrategi på gennemførelse af NextGenerationEU og det hertil knyttede største instrument, genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (4). I midten af november 2021 havde Rådet efter positive vurderinger fra Kommissionen vedtaget genopretnings- og resiliensplaner for 22 medlemsstater, herunder 18 eurolande. I de kommende år vil en effektiv gennemførelse af reformer og investeringer inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten få en dybtgående positiv indvirkning på den måde, hvorpå euromedlemsstaternes økonomier fungerer. En effektiv gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten vil fremme opadgående økonomisk og social konvergens i euromedlemsstaterne på grund af de kriterier, hvorefter ressourcerne fordeles. Genopretnings- og resiliensfaciliteten har også styrket tilliden og bidrager til at fremme væksten og den makrofinansielle stabilitet og afbalancerer dermed politiksammensætningen og supplerer Den Europæiske Centralbanks (ECB’s) tiltag. Ud over at støtte genopretningen sigter genopretnings- og resiliensfaciliteten mod en strukturel omlægning af medlemsstaternes økonomier, navnlig hvad angår at opnå en grøn og en digital omstilling. Gennemførelsen af sammenhængende investeringer og reformer inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten skal sammen med anvendelsen af midler i forbindelse med samhørighedspolitikken øge euroområdets modstandsdygtighed over for fremtidige chok, føre til en varig stigning i det potentielle output, støtte beskæftigelsen og imødegå sociale udfordringer. Desuden vil Unionens udstedelse af eurodenomineret gæld til finansiering af genopretnings- og resiliensfaciliteten tilføre de europæiske kapitalmarkeder dybde og likviditet og bidrage til at styrke euroen som international valuta. Udstedelsen af grønne obligationer inden for rammerne af NextGenerationEU vil yderligere bidrage til at fremme bæredygtige investeringer.

(4)

Gennemførelsen af de reformer og investeringer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanerne, vil bane vejen for udbetaling af finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og effektivt bidrage til opfyldelsen af euroområdets politikprioriteter, herunder dem, der er fastsat i Rådets henstillinger af 13. juli 2021 om den økonomiske politik i euroområdet (5). Sådan gennemførelse indebærer bl.a. en styrkelse af de nationale institutionelle rammer, støtte til offentlige investeringer af høj kvalitet samt politikforanstaltninger til støtte for social samhørighed og retfærdig grøn og digital omstilling. Sådan gennemførelse yder et bidrag til en bæredygtig og inklusiv genopretning samt til opretholdelse af vækstpotentialet og forøgelse af modstandsdygtigheden. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 24. november 2021 med titlen »Årlig undersøgelse af bæredygtig vækst 2022« og de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed, dvs. miljømæssig bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet.

(5)

Passende understøttende og gensidigt forstærkende økonomiske politikker har sikret en effektiv makroøkonomisk stabilisering og begrænset konsekvenserne for arbejdsmarkedet og således afbødet risikoen for negative følgevirkninger og understøttet en hurtig økonomisk genopretning. En fornuftig kombination af penge- og finanspolitikker sammen med strukturreformer og finansielle politikker vil under fuld overholdelse af medlemsstaternes og institutionernes respektive roller i henhold til traktaten fortsat være afgørende for, at euroområdet kan være velfungerende.

(6)

ECB’s pengepolitikforanstaltninger har til formål at sikre, at de forskellige segmenter af de finansielle markeder fungerer gnidningsløst, og at de monetære transmissionskanaler bevares intakte, og i sidste ende at prisstabilitet på mellemlang sigt sikres. I juli 2021 offentliggjorde ECB sin nye pengepolitikstrategi, som fastsætter et symmetrisk inflationsmål på 2 % på mellemlang sigt. ECB’s styrelsesråd bekræftede også, at sættet af ECB-rentesatser fortsat er det primære pengepolitikinstrument. I oktober 2021 påbegyndte ECB en toårig undersøgelsesfase vedrørende den mulige udstedelse af en digital euro. Indførelse af en digital euro vil kræve indgreb fra EU-lovgiverens side, og Kommissionen agter at fremsætte et lovgivningsforslag på grundlag af traktatens artikel 133. Afhængigt af en sådan digital centralbankvalutas udformning kan den bl.a. bidrage til forsyningen med offentlige midler i digital form, støtte digitaliseringen af den europæiske økonomi og aktivt tilskynde til innovation inden for detailbetalinger. Desuden kan den bidrage til at styrke euroens internationale rolle og Unionens åbne strategiske autonomi.

(7)

Den 19. oktober 2021 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen »EU’s økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring«, som genoptog debatten om evaluering af den økonomiske styring for at opbygge en bredt funderet konsensus om, hvordan rammen for den økonomiske styring kan forbedres, og hvordan der kan tages hånd om makroøkonomiske ubalancer og finanspolitiske udfordringer på en måde, der fremmer omstilling og vækst, under hensyntagen til erfaringerne fra covid-19-krisen.

(8)

Det offentlige underskud i euroområdet som helhed forventes at nå op på 7,1 % af BNP i 2021, men at falde til 3,9 % i 2022. Den finanspolitiske kurs i euroområdet forventes ifølge den økonomiske efterårsprognose 2021 fra Kommissionens tjenestegrene at forblive understøttende i 2021, med en BNP-vækst på mere end 1,75 %, og i 2022, med en BNP-vækst på tæt på 1 %. I 2022 vil de offentlige investeringer, såvel de nationale finansierede som de EU-finansierede, bidrage til denne understøttende kurs. Fra november 2021 vil de 18 nationale genopretnings- og resiliensplaner for euroområdet, som Rådet indtil nu har godkendt, betyde omfattende finansiel støtte til euromedlemsstaterne på op til 262 mia. EUR i tilskud og 139 mia. EUR i lån i perioden frem til 2026. Koordinering af de nationale finanspolitikker i fuld overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten er afgørende for en effektiv bekæmpelse af det økonomiske chok forårsaget af covid-19-krisen, for en holdbar genopretning og for, at Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) er velfungerende. Den generelle undtagelsesklausul vil forblive aktiv i 2022, men forventes at blive deaktiveret fra 2023. Efterhånden som den økonomiske genopretning slår igennem, omstilles finanspolitikken fra midlertidige nødforanstaltninger til målrettede genopretningsstøtteforanstaltninger. Stigningen i offentlige gældskvoter fra 85,5 % af BNP i 2019 til 100 % af BNP i 2021 afspejler den samlede virkning af faldet i produktionen og den nødvendige politikreaktion på det meget store covid-19-chok. Da gældskvoten allerede var høj i nogle euromedlemsstater før dette chok, vil en gradvis, kontinuerlig og vækstfremmende gældsreduktion imidlertid være et politikmål i en stor del af euroområdet.

(9)

I denne forbindelse forekommer det særlig relevant at forbedre såvel sammensætningen af de offentlige finanser, bl.a. ved at fremme investeringer, som kvaliteten af budgetforanstaltninger samt at sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang og lang sigt, også i lyset af klimaændringerne og den grønne og den digitale omstilling. Grøn budgetlægning, udgiftsanalyser, velfungerende ordninger for forvaltning af offentlige investeringer og effektive rammer for offentlige udbud kan forbedre gennemsigtigheden og effektiviteten af de offentlige finanser og skabe finanspolitisk råderum for yderligere offentlige investeringer. Reformer med henblik på en mere effektiv og retfærdig indtægtspolitik er blevet endnu mere afgørende i kølvandet på covid-19-krisen. Det er stadig muligt at gøre skattesystemerne i euroområdet mere vækstfremmende og miljøvenlige, navnlig ved at tackle forvridninger og reducere skattekilen på arbejde, som fortsat er høj, i de fleste euromedlemsstater. Foranstaltninger til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning, skatteundgåelse og skatteunddragelse kan gøre skattesystemerne mere effektive og retfærdige og samtidig støtte genopretningen og øge indtægterne. Globaliseringen har gjort det nødvendigt at tilpasse beskatningsrammen, så den passer til en stadig mere digitaliseret økonomi. Der er inden for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og G20’s inklusive ramme vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud indgået en aftale om reform af den globale beskatning for at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien, og begrænse skadelig skattekonkurrence.

(10)

Den hurtige og kraftige politikreaktion på nationalt plan og EU-plan, herunder gennem NextGenerationEU, har effektivt afbødet krisens konsekvenser for husholdninger og virksomheder. Takket være denne koordinerede indsats er skævhederne blevet mindre udtalte end først ventet, og de langsigtede negative virkninger er afbødet. Politikstøtte, herunder gennem arbejdsfordelingsordninger og andre foranstaltninger til fastholdelse af arbejdspladser, har bidraget til at holde virksomhederne kørende hele krisen og begrænset stigningen i arbejdsløsheden og faldet i den disponible indkomst. Selv om insolvensprocenten er stigende, har stigningen været begrænset i 2021 trods den gradvise ophævelse af støtteforanstaltningerne. Der er også sket gradvise forbedringer på arbejdsmarkederne, hvor beskæftigelsesfrekvensen var tilbage på 72,1 % i andet kvartal af 2021 sammenlignet med det højeste niveau før covid-19 på 72,9 % i fjerde kvartal af 2019. En fremskyndet indførelse af digital teknologi under covid-19-krisen kan have en positiv indvirkning på produktiviteten, hvis den opretholdes over tid. Denne krise har dog haft betydelige territoriale, sektorspecifikke og fordelingsmæssige konsekvenser, som vil kræve omfordeling både inden for og på tværs af lande og sektorer med betydelige omstillingsomkostninger for arbejdstagere og virksomheder til følge.

(11)

Selv om stigningen i konkurser hidtil har været begrænset, har covid-19-krisen efterladt mange virksomheder med svagere balancer, hvilket kan begrænse deres muligheder for at finansiere investeringsprojekter på kort sigt og bringe deres tilbagebetalingsevne i fare. Efterhånden som genopretningen slår igennem, bør støtten gradvist udfases og gøres mere målrettet. En mindre udstrakt brug af gældsinstrumenter vil begrænse eventualforpligtelserne og bidrage til at bevare virksomhedernes investeringskapacitet. En rettidig tilbagetrækning af politikstøtteforanstaltninger er en afvejning mellem at støtte investeringer og beskæftigelse og undgå levedygtige virksomheders sammenbrud uden at lægge hindringer i vejen for en velordnet afvikling af urentable virksomheder på mellemlang sigt. I denne forbindelse er det afgørende at forbedre virksomhedernes adgang til finansiering og styrke deres balancer samt at forbedre kapaciteten og effektiviteten af insolvensreglerne. De nationale insolvensordninger er meget forskellige i euroområdet, og der vil være behov for kapacitetsfremmende foranstaltninger for at fremme et effektivt forvaltnings- og retssystem. En forbedring af insolvensreglerne kan også bidrage til sundere balancer i banksektoren og have en positiv indvirkning på kreditudbuddet. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 (6) om rekonstruktion og insolvens, som har til formål at indføre minimumsstandarder i medlemsstaterne for forebyggende rekonstruktion og gældssanering for iværksættere, skal gennemføres i national ret senest den 17. juli 2022. Desuden er integrationen af EU’s kapitalmarkeder afgørende for at give virksomhederne alternative finansieringskilder som supplement til bankernes udlån. Fremskridt med kapitalmarkedsunionen kan forbedre adgangen til finansiering for virksomheder i euroområdet, mobilisere langsigtede investeringer i nye og grønne teknologier og infrastrukturer, fremme egenkapitalinvesteringer og fjerne grænseoverskridende hindringer for investeringer, bl.a. ved at harmonisere visse materielle bestemmelser om insolvensbehandling.

(12)

Mens beskæftigelsen genoprettes hurtigt, vil nogle sektorer samt bestemte kategorier af arbejdstagere og regioner blive varigt påvirket af covid-19-krisen og det stærke pres for at gøre økonomien grønnere og fremskynde digitaliseringen. De unge er blevet særlig hårdt ramt, ligesom de lavtuddannede og personer med migrantbaggrund. De nye job, der skabes, kan være forskellige fra de job, der er gået tabt som følge af krisen. Visse grupper, herunder kvinder, oplever fortsat strukturelle udfordringer med hensyn til integration på arbejdsmarkedet. Flaskehalse i forsyningskæden og kraftigt stigende energipriser kan bremse opsvinget i beskæftigelsen i visse sektorer. Politikforanstaltninger, der letter jobskift og reintegration på arbejdsmarkedet, vil derfor være afgørende for at støtte tilpasningen og afbøde de sociale virkninger, navnlig i lyset af den grønne og den digitale omstilling. Kommissionen har fremsat henstilling (EU) 2021/402 (7) om en effektiv aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen, som opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde sammenhængende politikpakker, der kombinerer foranstaltninger, som sigter mod at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og hjælpe enkeltpersoner med at navigere i den grønne og den digitale omstilling uden problemer. Sådanne pakker vil bestå af tre komponenter: i) midlertidige og veludformede ansættelses- og omstillingsincitamenter og støtte til iværksætteri, ii) muligheder for opkvalificering og omskoling rettet mod arbejdsmarkedets behov og iii) forbedret støtte fra arbejdsformidlinger. I mellemtiden er sammenhængen i den sociale beskyttelse i euroområdet fortsat af afgørende betydning i kølvandet på den sundhedsmæssige og økonomiske krise og med henblik på at sikre en retfærdig grøn og digital omstilling. Den europæiske søjle for sociale rettigheder er fortsat et kompas for tiltag vedrørende beskæftigelse, færdigheder og socialpolitik, der fremmer opadgående økonomisk og social konvergens og bedre arbejds- og levevilkår i medlemsstaterne. Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev vedtaget i marts 2021, fastsætter tre overordnede EU-mål vedrørende i) beskæftigelse, ii) voksenuddannelse og iii) fattigdomsbekæmpelse inden udgangen af 2030, som relevante politiktiltag vil bidrage til. Disse mål blev hilst velkommen af Unionens ledere på det sociale topmøde den 8. maj 2021 i Porto og på Det Europæiske Råds møde den 24.-25. juni 2021.

(13)

Medlemsstaterne har udarbejdet ambitiøse reform- og investeringsplaner med finansiel støtte og politikstøtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvis gennemførelse er afgørende. En forbedring af institutionernes kvalitet, navnlig ved at styrke den administrative kapacitet, vil være afgørende for at sikre en hurtig udnyttelse af de tilknyttede midler, samtidig med at dobbeltarbejde og samspilskomplikationer i forhold til andre EU-instrumenter undgås. Medlemsstaterne kan forbedre rammebetingelserne for private investeringer ved at forbedre erhvervsklimaet. At bevare og styrke forsyningskædens modstandsdygtighed i det indre marked ved at påvise og afhjælpe knaphed på udbudssiden og flaskehalse er sammen med åbne markeder, konvergens med hensyn til standarder, større diversificering, cirkularitet og ressourceeffektivitet afgørende for at sikre et velfungerende indre marked. Rådets henstilling af 13. juli 2021 om den økonomiske politik i euroområdet, hvori der opfordres til yderligere integration af det indre marked for varer og tjenesteydelser, herunder det digitale indre marked, ved at fjerne unødvendige restriktioner, styrke markedsovervågningen og sikre tilstrækkelig administrativ kapacitet, er fortsat relevant.

(14)

Banksektoren har generelt vist sin overordnede modstandsdygtighed i en situation med alvorligt økonomisk pres takket være tidligere reformer. Den omfattende politikstøtte under krisens økonomiske lavpunkt og den holdbare genopretning i 2021 har indtil videre mindsket bekymringerne med hensyn til svagere virksomhedsbalancer. Bankerne i euroområdet kan dog opleve en vis forringelse af aktivernes kvalitet. Rettidig overvågning af risici, proaktivt samarbejde med debitorer og aktiv forvaltning af misligholdte lån er sammen med øget rentabilitet og solide lovgivningsrammer vigtige for at bevare stabiliteten i banksektoren og dens evne til at finansiere det økonomiske opsving.

(15)

Euroområdets økonomiske størrelse og integration samt de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå covid-19-krisen, har været stabiliserende faktorer globalt under denne krise. I betragtning af den indbyrdes forbundethed økonomierne imellem vil euromedlemsstaterne i de kommende år skulle gennemføre de aftalte investeringer og reformer for at komme stærkere ud af krisen, samtidig med at ØMU’en uddybes yderligere for at øge dens modstandsdygtighed over for fremtidige chok, og således at den kan stå stærkere på den internationale scene. Udviklingen i de højtudviklede markedsøkonomier og de nye vækstmarkedsøkonomier har direkte virkninger på euroområdet gennem en række kanaler, herunder for så vidt angår sundheds- og vaccinationspolitik, pengepolitikforløb, finansielle strømme, globale værdikæder og handel. De begrænsninger i de globale forsyningskæder, der er opstået i kølvandet på opsvinget, vidner yderligere om den voksende globale økonomiske forbundethed. Samtidig har overskuddet på de løbende poster i euroområdet fortsat sit gradvise fald og nåede i 2020 tæt på det niveau, som de fundamentale betingelser tilsiger. Det forventes dog at stige fra 2,6 % til 3,4 % mellem 2020 og 2023. En styrkelse af euroens internationale rolle, som stort set har været uændret de seneste år, herunder gennem udvikling af en digital euro, kan øge euroområdets og Unionens økonomiske og finansielle uafhængighed og forbedre den globale finansielle stabilitet.

(16)

Uddybning af ØMU’en er fortsat af afgørende betydning. Bankunionen og kapitalmarkedsunionen er gensidigt forstærkende projekter til fremme af vækst, sikring af finansiel stabilitet og støtte til en egentlig ØMU. Hvis de manglende elementer kom på plads, ville det yderligere øge euroområdets stabilitet og modstandsdygtighed, bidrage til euroøkonomiernes trivsel og styrke euroens internationale rolle. Fuldførelse af bankunionen – sammen med en rettidig ratificering af ændringsaftalerne til traktaten om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme (8) og aftalen om overførsel og gensidiggørelse af bidrag til Den Fælles Afviklingsfond, undertegnet i Bruxelles den 21. maj 2014 – og kapitalmarkedsunionen er fortsat væsentlig. Denne fuldførelse vil også støtte den grønne og den digitale omstilling, som kræver betydelige investeringer. På eurotopmødet den 25. juni 2021 blev tilsagnet om fuldførelse af bankunionen gentaget, og Eurogruppen i inklusivt format blev opfordret til hurtigst muligt og på grundlag af enighed at nå frem til en trinvis og tidsbunden arbejdsplan for alle udestående elementer. På mødet blev der også opfordret til en hurtig gennemførelse af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen 2020, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 med titlen »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder – ny handlingsplan« i overensstemmelse med prioriteterne i Rådets konklusioner af 3. december 2020 om nævnte handlingsplan. Rådets henstilling af 13. juli 2021 om den økonomiske politik i euroområdet, hvori der opfordres til at fuldføre ØMU’en og styrke euroens internationale rolle, er fortsat relevant,

1)

at fortsætte med at anvende og koordinere de nationale finanspolitikker på tværs af medlemsstaterne for effektivt at understøtte en bæredygtig og inklusiv genopretning, at fastholde en moderat understøttende finanspolitisk kurs i hele euroområdet i 2022 under hensyntagen til de nationale budgetter og finansieringen fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, gradvist at målrette finanspolitiske foranstaltninger mod investeringer, der fremmer en bæredygtig og inklusiv genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, idet der lægges særlig vægt på kvaliteten af budgetforanstaltningerne, at afspejle graden af usikkerhed og fastholde finanspolitikfleksibiliteten for at være i stand til at reagere på udviklingen i covid-19-pandemien samt at differentiere finanspolitikkerne under hensyntagen til genopretningens styrke, sikre finanspolitisk holdbarhed og fremme investeringer under ihukommelse af behovet for at mindske skævheder

2)

at fremme politikker, der imødegår aggressiv skatteplanlægning, skatteunddragelse og skatteundgåelse for at sikre retfærdige og effektive skattesystemer, at arbejde på at begrænse skadelig skattekonkurrence, bl.a. ved at gennemføre en global konsensusbaseret løsning for at imødegå de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen og globaliseringen af økonomien, at mindske skattekilen på arbejde og fremme et skift fra beskatning af arbejde til skatter, der er mindre fordrejende, at omstille fra nødforanstaltninger til genopretningsforanstaltninger på arbejdsmarkederne ved sikre effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker: i) støtte jobskift, navnlig hen imod en grøn og digital økonomi, ii) kombinere foranstaltninger til afhjælpning af manglen på kvalificeret arbejdskraft, styrke opkvalificering og omskoling, tilvejebringe målrettede ansættelsesincitamenter og iii) forbedre de offentlige arbejdsformidlingers kapacitet til at rette op på misforholdet mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, at styrke inkluderende uddannelsessystemer af høj kvalitet, at fremme arbejdsmarkedsintegration af unge, kvinder og sårbare grupper, sikre passende arbejdsvilkår og sætte ind over for segmentering på arbejdsmarkedet, udvikle og om nødvendigt tilpasse sociale beskyttelsessystemer og øge adgangen for at tackle de udfordringer, der er opstået på grund af covid-19-krisen, og dem, der knytter sig til den grønne og den digitale omstilling, at sikre en effektiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i politikudformning, styrke dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og fremme kollektive forhandlinger samt at sikre deling af og konvergens hen imod god praksis inden for arbejdsmarkeds- og socialpolitikker, der øger den økonomiske og sociale modstandsdygtighed

3)

at overvåge effektiviteten af politikstøttepakker til virksomheder, fokusere på en mere målrettet støtte til solvensen for levedygtige virksomheder, der er kommet under pres under covid-19-krisen, og i højere grad gøre brug af instrumenter af egenkapitaltypen; at øge insolvensrammernes evne til at effektivt og rettidigt at håndtere konkurs og gældsomlægning, bevare så meget af værdien som muligt og fremme en effektiv allokering af kapital i realøkonomien og grænseoverskridende investeringer samt at gøre hurtigt fremskridt med hensyn til at uddybe kapitalmarkedsunionen, som Kommissionen har stillet lovgivningsforslag om med fokus på at støtte finansieringen af økonomien, forbedre investeringsmulighederne for virksomheder og enkeltpersoner og fjerne ubeføjede grænseoverskridende hindringer for investeringer på det indre marked

4)

fortsat at styrke de nationale institutionelle rammer, foretage reformer for at afhjælpe flaskehalse for investeringer og omfordeling af kapital og sikre en effektiv og rettidig anvendelse af EU-midler, at mindske den administrative byrde for virksomheder og forbedre erhvervsklimaet, at styrke effektiviteten og digitaliseringen af den offentlige forvaltning samt at forbedre forvaltningen af de offentlige finanser, herunder gennem grøn budgettering og ved at forbedre effektiviteten af rammerne for forvaltning af offentlige investeringer, og gøre brug af udgiftsanalyser for at forbedre sammensætningen og kvaliteten af de offentlige finanser, navnlig kvaliteten af offentlige investeringer og investering i mennesker og færdigheder, og for bedre at fokusere de offentlige udgifter på genopretnings- og resiliensbehov

5)

at sikre makrofinansiel stabilitet og opretholde kreditkanalerne til økonomien, fortsat håndtere misligholdte lån ved bl.a. overvågning af aktivkvalitet, rettidigt og proaktivt samarbejde med debitorer, som er i vanskeligheder (især levedygtige debitorer), og videreudvikling af sekundære markeder for misligholdte lån, at fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen ved hjælp af en trinvis og tidsbunden arbejdsplan for alle nødvendige udestående elementer og med samme ambitionsniveau og med at styrke euroens internationale rolle samt fortsat at støtte det sonderende arbejde vedrørende en eventuel indførelse af en digital euro.