Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på gratistildelingen af emissionskvoter i medfør af kapitel III (stationære anlæg) i direktiv 2003/87/EF i tildelingsperioderne fra 2021 med undtagelse af midlertidigt gratistildelte emissionskvoter til modernisering af elproduktion i henhold til artikel 10c i direktiv 2003/87/EF.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »etableret anlæg«: et anlæg, som udfører en eller flere af de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, eller en aktivitet, der for første gang er medtaget i Den Europæiske Unions emissionshandelssystem (ETS) i henhold til artikel 24 i nævnte direktiv, og som har fået en drivhusgasemissionstilladelse senest:

a)	den 30. juni 2019 for perioden 2021-2025

b)	den 30. juni 2024 for perioden 2026-2030

2)   »produktbenchmarket delinstallation«: input, output og dertil hørende emissioner i forbindelse med produktionen af et produkt, som der er fastlagt et benchmark for i bilag I

3)   »varmebenchmarket delinstallation«: input, output og dertil hørende emissioner, som ikke er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, og som vedrører anden produktion end produktion af elektricitet og/eller import fra et anlæg, der er omfattet af EU ETS, af målelig varme,

a)	som forbruges inden for anlæggets grænser til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til varme eller køling, med undtagelse af forbruget til produktion af elektricitet, eller

b)	som eksporteres til et anlæg eller en anden enhed, der ikke er omfattet af EU ETS, med undtagelse af fjernvarme og eksport med henblik på elproduktion

4)   »fjernvarme«: distribution af målelig varme til rumopvarmning eller -køling eller til produktion af varmt brugsvand gennem et net til bygninger eller anlæg, der ikke er omfattet af EU ETS, med undtagelse af målelig varme, der bruges til produktion af produkter og dertil knyttede aktiviteter eller til produktion af elektricitet

5)   »fjernvarmedelinstallation«: input, output og dertil hørende emissioner, som ikke er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, og som vedrører produktion og/eller import fra et anlæg, der er omfattet af EU ETS, af målelig varme, som eksporteres med henblik på fjernvarme

6)   »brændselsbenchmarket delinstallation«: input, output og dertil hørende emissioner, som ikke er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, og som vedrører produktionen af ikkemålelig varme fra brændselsforbrænding, der forbruges til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til varme eller køling, med undtagelse af forbruget til produktion af elektricitet, herunder også sikkerhedsafbrænding

7)   »målelig varme«: en nettovarmestrøm, der transporteres via identificerbare rørledninger eller kanaler ved hjælp af en varmebærer, f.eks. navnlig damp, varmluft, vand, olie, flydende metaller og salte, og for hvilken der er installeret eller kan installeres en varmeenergimåler

8)   »varmeenergimåler«: en varmeenergimåler (MI-004) som omhandlet i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU (5) eller enhver anden anordning til måling og registrering af produceret varmeenergimængde på grundlag af flowhastigheder og -temperaturer

9)   »ikkemålelig varme«: al anden varme end målelig varme

10)   »procesemissionsdelinstallation«: emissioner af drivhusgasser opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF bortset fra carbondioxid, som finder sted uden for systemgrænserne for et i bilag I til denne forordning opført produktbenchmark, eller carbondioxidemissioner, som finder sted uden for systemgrænserne for et i bilag I til denne forordning opført produktbenchmark eller carbondioxidemissioner, som finder sted uden for systemgrænserne for et i bilag I til denne forordning opført produktbenchmark som en direkte og umiddelbar følge af enhver af nedenstående processer, samt emissioner fra forbrænding af spildgasser med henblik på produktion af målelig varme, ikkemålelig varme og elektricitet under forudsætning af, at emissioner, som ville være opstået ved forbrænding af en naturgasmængde med samme teknisk brugbare energiindhold som det forbrændte ufuldstændigt oxiderede kulstof, fratrækkes:

a)	kemisk eller elektrolytisk reduktion af metalforbindelser i malme, koncentrater og sekundære materialer til et primært formål, som ikke er at generere varme

b)	fjernelse af urenheder fra metaller og metalforbindelser til et primært formål, som ikke er at generere varme

c)	nedbrydning af carbonater, undtagen carbonater til røggasrensning til et primært formål, som ikke er at generere varme

d)	kemiske synteser af produkter og mellemprodukt er, hvor det kulstofholdige materiale deltager i reaktionen, men hvor det primære formål ikke er at generere varme

e)	brug af kulstofholdige additiver eller råmaterialer til et primært formål, som ikke er at generere varme

f)	kemisk eller elektrolytisk reduktion af halvmetaloxider, f.eks. siliciumoxider og phosphater, til et primært formål, som ikke er at generere varme

11)   »spildgas«: en gas, der indeholder gasformigt ufuldstændigt oxideret kulstof under standardbetingelser, som er en følge af enhver af de processer, der er anført i nr. 10), hvor der ved »standardbetingelser« forstås temperaturen 273,15 K og trykket 101 325 Pa, hvor normalkubikmeteren (Nm3) er defineret, jf. artikel 3, nr. 50), i forordning (EU) nr. 601/2012

12)   »start af normal drift«: den første dag i drift

13)   »sikkerhedsafbrænding«: afbrænding af pilotbrændstof og meget varierende mængder af procesgasser eller restgasser i en enhed åben for atmosfæriske forstyrrelser, som sker af sikkerhedshensyn og udtrykkeligt er fastlagt i de relevante tilladelser for det pågældende anlæg

14)   »basisperiode«: de fem kalenderår forud for fristen for indsendelse af data til Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF

15)   »tildelingsperiode«: den femårsperiode, der begynder den 1. januar 2021, og hver efterfølgende femårsperiode

16)   »usikkerhed«: en parameter, der er knyttet til resultatet af bestemmelsen af en størrelse, som beskriver spredningen i de værdier, der med rimelighed kan tilskrives den pågældende størrelse, herunder indflydelsen fra både systematiske og tilfældige faktorer, og som udtrykt i procent beskriver et konfidensinterval omkring gennemsnitsværdien, der omfatter 95 % af de beregnede værdier under hensyntagen til en eventuel asymmetri i fordelingen af værdier

17)   »fusion«: en fusion mellem to eller flere anlæg, som allerede har drivhusgasemissionstilladelser, forudsat at de er teknisk forbundne og drives på samme anlægsområde, og at det fusionerede anlæg er omfattet af en drivhusgasemissionstilladelse

18)   »spaltning«: spaltning af et anlæg i to eller flere anlæg, der er omfattet af særskilte drivhusgasemissionstilladelser og drives af forskellige driftsledere.

Artikel 3

Nationale administrative ordninger

Ud over udpegning af den eller de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 18 i direktiv 2003/87/EF træffer medlemsstaterne passende administrative foranstaltninger til gennemførelse af reglerne i denne forordning.

Artikel 4

Anmodning om gratistildeling fra driftsledere af etablerede anlæg

Artikel 5

Nytilkomnes anmodning om gratistildeling

Artikel 6

Generel overvågningsforpligtelse

Driftslederen af et anlæg, der anmoder om eller modtager gratistildeling i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87/EF, overvåger de data, der skal indberettes som anført i bilag IV til denne forordning, på grundlag af en overvågningsmetodeplan godkendt af den kompetente myndighed senest den 31. december 2020.

Artikel 7

Overvågningsprincipper

Artikel 8

Overvågningsmetodeplanens indhold og indsendelse

Artikel 9

Ændringer af overvågningsmetodeplanen

Artikel 10

Opdeling i delinstallationer

Artikel 11

Kontrolsystem

Artikel 12

Datamangler

Artikel 13

Brug af elektroniske skabeloner

Medlemsstaterne kan kræve, at driftslederne og verifikatorerne benytter elektroniske skabeloner eller bestemte filformater til indsendelse af basisdatarapporter, overvågningsmetodeplaner og rapporter som omhandlet i artikel 4, stk. 2, og af datarapporter for nytilkomne, overvågningsmetodeplaner og verifikationsrapporter som omhandlet i artikel 5, stk. 2.

Artikel 14

Nationale gennemførelsesforanstaltninger

Artikel 15

Historisk aktivitetsniveau for etablerede anlæg

Artikel 16

Tildeling på anlægsniveau for etablerede anlæg

Artikel 17

Historisk aktivitetsniveau for nytilkomne

Medlemsstaterne fastlægger historiske aktivitetsniveauer for hver nytilkommen og dens delinstallationer som følger:

a)

det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for hvert produkt, som der er fastsat et produktbenchmark for i bilag I til denne forordning eller i henhold til artikel 24 i direktiv 2003/87/EF, er aktivitetsniveauet det første kalenderår efter start af normal drift for den pågældende delinstallations produktion af dette produkt

b)

det varmerelaterede historiske aktivitetsniveau er aktivitetsniveauet det første kalenderår efter start af normal drift for import fra et anlæg, der er omfattet af EU ETS, og/eller produktion af målelig varme, som er forbrugt inden for anlæggets grænser til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til varme eller køling, med undtagelse af forbruget til produktion af elektricitet, eller som er eksporteret til et anlæg eller en anden enhed, der ikke er omfattet af EU ETS, med undtagelse af eksport med henblik på elproduktion

c)	det fjernvarmerelaterede historiske aktivitetsniveau er aktivitetsniveauet det første kalenderår efter start af normal drift for import fra et anlæg, der er omfattet af EU ETS, og/eller produktion af målelig varme, som eksporteres med henblik på fjernvarme

d)

det brændselsrelaterede historiske aktivitetsniveau er aktivitetsniveauet det første kalenderår efter start af normal drift for forbrug af brændsler anvendt til produktion af ikkemålelig varme, som forbruges til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til varme eller køling, med undtagelse af forbruget til produktion af elektricitet, herunder også sikkerhedsafbrænding

e)	det procesemissionsrelaterede aktivitetsniveau er aktivitetsniveauet det første kalenderår efter start af normal drift for procesanlæggets produktion af procesemissioner

f)

Uanset litra a) er det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for produkter, som de i bilag III omhandlede produktbenchmark gælder for, aktivitetsniveauet det første kalenderår efter start af normal drift for den pågældende delinstallations produktion af dette produkt, beregnet i henhold til formlerne i nævnte bilag.

Artikel 18

Tildeling til nytilkomne

Artikel 19

Tildeling i forbindelse med dampkrakning

Uanset artikel 16, stk. 2, litra a), og artikel 18, stk. 1, litra a), skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for en delinstallation i forbindelse med produktionen af værdifulde kemikalier (»HVC«) svare til værdien af dampkrakningsproduktbenchmarket for den pågældende tildelingsperiode ganget med det historiske aktivitetsniveau, der fastlægges i overensstemmelse med bilag III, og ganget med kvotienten for de samlede direkte emissioner, herunder emissioner fra nettoimporten af varme, i den i artikel 15, stk. 2, omhandlede basisperiode eller det første kalenderår efter start af normal drift, jf. artikel 17, litra a), alt efter hvad der er relevant, beregnet i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, udtrykt i ton kulstofdioxidækvivalent, og summen af disse samlede direkte emissioner og de relevante indirekte emissioner i den i artikel 15, stk. 2, omhandlede basisperiode eller det første kalenderår efter start af normal drift, jf. artikel 17, litra a), alt efter hvad der er relevant, beregnet i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3. Til resultatet af denne beregning lægges 1,78 ton carbondioxid pr. ton hydrogen ganget med medianen af den historiske produktion af hydrogen fra supplerende fødestrøm, udtrykt i ton hydrogen, 0,24 ton carbondioxid pr. ton ethylen ganget med medianen af den historiske produktion af ethylen fra supplerende fødestrøm, udtrykt i ton ethylen, og 0,16 ton carbondioxid pr. ton HVC ganget med medianen af den historiske produktion af andre værdifulde kemikalier end hydrogen og ethylen fra supplerende fødestrøm, udtrykt i ton HVC.

Artikel 20

Tildeling i forbindelse med vinylchloridmonomer

Uanset artikel 16, stk. 2, litra a), og artikel 18, stk. 1, litra a), skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for en delinstallation i forbindelse med produktionen af vinylchloridmonomer (»VCM«) svare til værdien af VCM-benchmarket for den pågældende tildelingsperiode ganget med det historiske aktivitetsniveau for VCM-produktion, udtrykt i ton, og ganget med kvotienten af de direkte emissioner for produktionen af VCM, herunder emissioner fra nettoimporten af varme, i den i artikel 15, stk. 2, omhandlede basisperiode eller det første kalenderår efter start af normal drift, jf. artikel 17, litra a), alt efter hvad der er relevant, beregnet i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, udtrykt i ton kulstofdioxidækvivalent, og summen af disse direkte emissioner og de hydrogenrelaterede emissioner for produktionen af VCM i den i artikel 15, stk. 2, omhandlede basisperiode eller det første kalenderår efter start af normal drift, jf. artikel 17, litra a), alt efter hvad der er relevant, udtrykt i ton kulstofdioxidækvivalent, beregnet på grundlag af det historiske varmeforbrug på basis af hydrogenforbrænding, udtryk i terajoule (TJ) ganget med værdien af varmebenchmarket for den pågældende tildelingsperiode.

Artikel 21

Varmestrømme mellem anlæg

Hvis der i en produktbenchmarket delinstallation indgår målelig varme importeret fra et anlæg eller en anden enhed, som ikke er omfattet af EU ETS, nedsættes det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for den pågældende produktbenchmarkede delinstallation, som er fastlagt i henhold til artikel 16, stk. 2, litra a), eller artikel 18, stk. 1, litra a), alt efter hvad der er relevant, med mængden af historisk varme, der er importeret fra et anlæg eller en anden enhed, som ikke var omfattet af EU ETS i det pågældende år, ganget med værdien af varmebenchmarket for målelig varme for den pågældende tildelingsperiode.

Artikel 22

Konvertering mellem brændsel og elektricitet

Artikel 23

Ændringer af tildelingen til et anlæg

Artikel 24

Frasigelse af gratistildeling af kvoter

Artikel 25

Fusioner og spaltninger

Artikel 26

Indstilling af et anlægs drift

Artikel 27

Ophævelse af afgørelse 2011/278/EU

Afgørelse 2011/278/EU ophæves med virkning fra den 1. januar 2021. Den finder imidlertid fortsat anvendelse på tildelinger, der vedrører perioden før den 1. januar 2021.

Artikel 28

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG I

Benchmarks

1.   Definitioner af produktbenchmarks og systemafgrænsninger, hvori der ikke er taget hensyn til konvertering mellem brændsel og elektricitest

Produktbenchmark	Definition af omfattede produkter	Definition af omfattede processer og emissioner (systemafgrænsninger)	Udgangspunkt for fastlæggelse af den årlige reduktionssats til brug for ajourføringen af benchmarkværdier (kvoter/t)
Koks	Koksovnskoks (fremstillet ved højtemperaturforkoksning af kokskul) eller gasværkskoks (biprodukt fra gasværker), udtrykt i ton tørre koks og bestemt ved udledningen fra koksovnen eller gasværket. Koks af brunkul er ikke omfattet af dette benchmark. Forkoksning i raffinaderier er ikke omfattet, men omfattet af CWT-metoden for raffinaderier.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene koksovne, H2S/NH3-forbrænding, forvarmning af kul (defreezing), opsamling af koksgas, afsvovlingsanlæg, destillationsanlæg, dampgeneratoranlæg, trykregulering i batterierne, biologisk vandrensning, diverse opvarmning af biprodukter og hydrogenseparator, er omfattet. Rensning af koksovnsgassen er omfattet.	0,286
Sintret malm	Agglomereret jernholdigt produkt, der indeholder småpartikler af jernmalm, flusmidler og jernholdige genanvendelsesmaterialer, og som har sådanne kemiske og fysiske egenskaber, bl.a. alkalinitet, mekanisk styrke og permeabilitet, at det tilfører jern og de nødvendige flusmaterialer til jernmalmreduktionsprocessen. Udtrykt i ton sintret malm, som forlader sintringsanlægget.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene sintringsbånd, antændelse, fødestrømstilberedning, varmsigtning, sinterafkøling, koldsigtning og dampgenerator, er omfattet.	0,171
Varmt metal	Flydende jern, kulstofmættet, til videre forarbejdning, betragtet som et højovnsprodukt og udtrykt i ton flydende jern ved højovnens udgangssted. Lignende produkter såsom jernlegeringer er ikke omfattet af dette produktbenchmark. Restmaterialer og biprodukter skal ikke betragtes som en del af produktet.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene højovn, behandlingsanlæg for varmt metal, højovnsblæsere, recuperatorer, konvertere, sekundær metallurgi, vakuumafgasning, støbeanlæg (inkl. overskæring), slaggebehandling, chargetilberedning, gigtgasbehandling, støvudskilning, forvarmning af skrot, tørring af kul til direkte injektion, forvarmning af beholdere, forvarmning af støbeblokke, komprimering af luft, behandling af støv (brikettering), behandling af slam (brikettering), dampinjektion i højovnen, dampgenerator, afkøling af konvertergas, mv., er omfattet.	1,328
Pre-bake-anoder	Anoder til elektrolyse af aluminium, som består af oliekoks, beg og normalt genanvendte anoder, og som formgives til brug i et bestemt smelteanlæg og bages til en temperatur på ca. 1 150 °C. Söderberg-anoder er ikke omfattet af dette produktbenchmark.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af pre-bake-anoder, er omfattet.	0,324
Aluminium	Ubearbejdet ulegeret flydende aluminium fra elektrolyse. Udtrykt i ton målt mellem elektrolysekammer og varmholdningsovnen i støberiet før tilsætning af legeringer og sekundær aluminium.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnet elektrolyse, er omfattet. Emissioner fra varmholdningsovne og støbning og emissioner fra anodefremstilling er ikke omfattet.	1,514
Grå cementklinker	Grå cementklinker som produceret klinkermængde i alt.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af grå cementklinker, er omfattet.	0,766
Hvide cementklinker	Hvide cementklinker til anvendelse som vigtigste bindemiddel ved formulering af sådanne materialer som fugemidler, fliseklæbere, isolerings- og forankringsmørtel, industrigulvmørtel, færdigblandet puds, reparationsmørtel og vandtætte overfladelag med et maksimalt gennemsnitligt indhold af Fe2O3 på 0,4 vægtprocent, af Cr2O3 på 0,003 vægtprocent og af Mn2O3 på 0,03 vægtprocent. Udtrykt i ton hvide cementklinker (som 100 % klinker).	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af hvide cementklinker, er omfattet.	0,987
Kalk	Ulæsket kalk: calciumoxid (CaO) fremstillet ved brænding af kalk (CaCO3). Udtrykt i ton »standard pure« defineret som kalk med et indhold af frit CaO på 94,5 %. Kalk, der produceres og forbruges i samme anlæg til rensningsprocesser, er ikke omfattet af dette produktbenchmark. Den interne kalkproduktion i papirmassesektoren er allerede omfattet af de respektive benchmarks for papirmasse og er derfor ikke berettiget til yderligere tildeling baseret på benchmarket for kalk.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af kalk, er omfattet.	0,954
Calcineret dolomit (»dolime«)	Calcineret dolomit er en blanding af calcium- og magnesiumoxider og fremstilles ved brænding af dolomit (CaCO3 · MgCO3) til et restindhold af CO2 på over 0,25 %, et indhold af frit MgO mellem 25 % og 40 % og en rumvægt af handelsvaren under 3,05 g/cm3. Calcineret dolomit skal udtrykkes som »standard pure dolime«-kvalitet med et indhold af frit CaO på 57,4 % og af frit MgO på 38,0 %.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af calcineret dolomit, er omfattet, navnlig klargøring af brændsel, kalcinering/sintring og røggasrensning.	1,072
Sintret calcineret dolomit	Blanding af calcium- og magnesiumoxider, der udelukkende anvendes til fremstilling af ildfaste sten og andre ildfaste produkter og har en rumvægt på mindst 3,05 g/cm3. Udtrykt i ton salgbart sintret calcineret dolomit.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af sintret calcineret dolomit, er omfattet.	1,449
Floatglas	Flydeglas/matteret glas/poleret glas (som ton glas udtaget fra afspændingskanalen).	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene smeltning, raffinering, arbejdsvanne, bad og afspændingskanal, er omfattet. Adjustagehaller, der kan adskilles fysisk fra den forudgående proces, f.eks. offline overtrækning, laminering og hærdning er ikke omfattet.	0,453
Flasker, krukker og glas af farveløst glas	Flasker af ikkefarvet glas, med nominelt rumindhold < 2,5 liter, til næringsmidler og drikkevarer (undtagen flasker med overtræk af læder eller kunstlæder; sutteflasker) undtagen ekstrahvide flintglasprodukter med et jernoxidindhold på mindre end 0,03 vægtprocent udtrykt som Fe2O3 og farvekoordinater inden for intervallerne L fra 100 til 87, a fra 0 til -5 og b fra 0 til 3 (ved hjælp af CIELAB, som Commission Internationale d'Éclairage går ind for), udtrykt i ton emballeret produkt.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene materialehåndtering, smeltning, formgivning, efterfølgende forarbejdning, emballering og hjælpeprocesser, er omfattet.	0,382
Flasker, krukker og glas af farvet glas	Flasker af farvet glas, med nominelt rumindhold < 2,5 liter, til næringsmidler og drikkevarer (undtagen flasker med overtræk af læder eller kunstlæder; sutteflasker), der ikke opfylder definitionen af produktbenchmarket for flasker, krukker og glas af farveløst glas, udtrykt i ton emballeret produkt.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene materialehåndtering, smeltning, formgivning, efterfølgende forarbejdning, emballering og hjælpeprocesser, er omfattet.	0,306
Produkter af endeløse glasfibre	Smeltet glas til fremstilling af produkter af endeløse glasfibre, dvs. afhuggede tråde, rovings, garn og korte glasfibre samt måtter, udtrykt i ton smeltet glas, der udtages af forehearth'en, beregnet som mængden af råmaterialeinput i ovnen efter fratrækning af flygtige gasemissioner. Mineraluldsprodukter til varme-, lyd- og brandisolering er ikke omfattet af dette benchmark.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsprocesserne glassmeltning i ovnene og glasraffinering i forehearth'ene, er omfattet, navnlig direkte CO2-emissioner forbundet med disse CO2-procesemissioner fra dekarbonisering af glasmineralråmaterialer under smelteprocessen. Efterfølgende processer til omdannelse af fibrene til salgbare produkter er ikke omfattet af dette produktbenchmark. Hjælpeprocesser såsom materialehåndtering betragtes som tjenester og finder sted uden for systemgrænserne.	0,406
Mursten	Mursten (facadesten) med en densitet på > 1 000 kg/m3 til brug i murværk, der er baseret på EN 771-1, undtagen belægningssten, hårdtbrændte sten og blådæmpede facadesten.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsprocesserne tilberedning af råmateriale, blanding og bearbejdning af leret, formning, tørring, brænding og efterbehandling af teglstenene samt røggasrensning, er omfattet.	0,139
Belægningssten	Teglsten i alle farver til belægninger ifølge EN 1344. Udtrykt i ton sten som netto salgbart produkt.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsprocesserne tilberedning af råmateriale, blanding og bearbejdning af leret, formning, tørring, brænding og efterbehandling af teglstenene samt røggasrensning, er omfattet.	0,192
Tagsten	Tegltagsten som defineret i EN 1304:2005, undtagen blådæmpede tagsten og tilbehør. Udtrykt i ton salgbare teglsten.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsprocesserne tilberedning af råmateriale, blanding og bearbejdning af leret, formning, tørring, brænding og efterbehandling af teglstenene samt røggasrensning, er omfattet.	0,144
Spraytørret pulver	Spraytørret pulver til fremstilling af tørpressede væg- og gulvfliser. Udtrykt i ton produceret pulver.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af spraytørret pulver, er omfattet.	0,076
Gips	Gips, der består af brændt gips eller calciumsulfat (bl.a. til brug i byggeri, sletning af vævet tekstil, coatning af papir, tandbehandling og sanering af jord), i ton calciumsulfat hemihydrat (salgbar produktion). Alpha-gips, gips, der videreforarbejdes til gipsplader, og produktionen af mellemproduktet tørret sekundær gips, er ikke omfattet af dette produktbenchmark.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene formaling, tørring og brænding, er omfattet.	0,048
Tørret sekundært gips	Tørret sekundært gips (syntetisk gips, der fremkommer som et genvindingsbiprodukt fra kraftværker eller genvundet materiale fra bygge- og nedrivningsaffald) udtrykt i ton produkt.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til tørring af sekundært gips, er omfattet.	0,017
Kortfibret kraftpapirmasse	Kortfibret kraftpapirmasse er en kemisk træmasse, der fremstilles ved sulfatmetoden, dvs. kogning med lud, og den kan karakteriseres ved en fiberlængde på 1-1,5 mm og anvendes hovedsagelig til produkter, der kræver en bestemt glathed og fylde, f.eks. tissue- og trykpapir, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse målt ved afslutningen af produktionsprocessen. Ton lufttørret papirmasse betyder 90 % tørstofindhold for papirmasse.	Alle processer, der indgår i træmasseproduktionsprocessen (papirmølle, cellulosekoger, tørresektion, kalkovn og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet.	0,12
Langfibret kraftpapirmasse	Langfibret kraftpapirmasse er en kemisk træmasse, der fremstilles ved sulfatmetoden, dvs. kogning med lud, kan karakteriseres ved en fiberlængde på 3-3,5 mm, herunder bleget og ubleget papirmasse, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse målt ved afslutningen af produktionsprocessen. Ton lufttørret papirmasse betyder 90 % tørstofindhold for papirmasse.	Alle processer, der indgår i træmasseproduktionsprocessen (papirmølle, cellulosekoger, tørresektion, kalkovn og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet.	0,06
Sulfitcellulose, termomekanisk træmasse og mekanisk træmasse	Sulfitcellulose fremstillet ved en særlig metode til fremstilling af papirmasse, nemlig kogning af træflis under tryk i en hydrogensulfitholdig væske, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse målt ved afslutningen af produktionsprocessen. Ton lufttørret papirmasse betyder 90 % tørstofindhold for papirmasse. Sulfitcellulose kan være bleget eller ubleget. Mekanisk træmasse i forskellige kvaliteter: TMP (thermomechanical pulp) og træslib, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse målt ved afslutningen af produktionsprocessen. Ton lufttørret papirmasse betyder 90 % tørstofindhold for papirmasse. Mekanisk træmasse kan være bleget eller ubleget. Denne gruppe omfatter ikke de mindre undergrupper såsom halvkemisk træmasse, CTMP — kemisk/termomekanisk træmasse og silkemasse.	Alle processer, der indgår i træmasseproduktionsprocessen (papirmølle, cellulosekoger, tørresektion, kalkovn og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet.	0,02
Genbrugspapirmasse	Papirmasse fremstillet af genbrugspapir og -pap (affald) eller af andre celluloseholdige materialer, udtrykt i ton salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse målt ved afslutningen af produktionsprocessen. Ton lufttørret papirmasse betyder 90 % tørstofindhold for papirmasse. I tilfælde af produktion af papirmasse er produktionen defineret som den samlede produktion af papirmasse, herunder både papirmasse til intern levering til en papirmølle og papirmasse, der sælges på det åbne marked.	Alle processer, der indgår i produktionen af papirmasse af genbrugspapir og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet.	0,039
Avispapir	Særlig papirkvalitet (i ruller eller ark), udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %.	Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet.	0,298
Finpapir, ikkecoated	Ikkecoated finpapir, hvilket omfatter både ikkecoated mekanisk og ikkecoated træfrit papir, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %. 1. Ikkecoated træfrit papir omfatter papir, der er egnet til trykning og andre grafiske formål og fremstillet af forskellige, hovedsagelig nye fibre, med varierende indhold af mineralske fyldstoffer og efterbehandlet ved en række forskellige processer. 2. Ikkecoated mekanisk papir omfatter de særlige papirkvaliteter, der fremstilles af mekanisk træmasse, og som anvendes til emballage eller grafiske formål/ugeblade.	Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet.	0,318
Finpapir, coated	Coated finpapir, hvilket omfatter både coated mekanisk og coated træfrit papir, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %.	Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet.	0,318
Tissue	Tissue omfatter mange slags tissue- og rengøringspapir til brug i husholdninger, handel og industri, såsom toiletpapir og ansigtsservietter, køkkenruller, papirshåndklæder og rengøringsruller, og til fremstilling af bleer, hygiejnebind mv. TAD — Through Air Dried tissue indgår ikke i denne gruppe. Udtrykt i ton netto salgbar produktion på maskinruller i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %.	Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. Omsætning fra maskinrullevægt til færdigvare indgår ikke i dette produktbenchmark.	0,334
Dækkarton og fluting	Dækkarton og fluting, udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %. 1. Dækkarton omfatter kartontyper, som skal opfylde specifikke testkrav i emballageindustrien for at kunne anvendes som udvendig liner til bølgepap til fremstilling af transportkasser. 2. Fluting betegner den midterste del af bølgepapkasser, som er beklædt med dækkarton (test-liner/kraftliner) på begge sider. Fluting omfatter hovedsagelig papir, der er fremstillet af genanvendte fibre, men gruppen omfatter også karton, der er fremstillet af kemisk og halvkemisk træmasse. Kraftliner er ikke omfattet af dette produktbenchmark.	Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet.	0,248
Ikkecoated karton	Forskellige ikkecoatede produkter (udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %), som kan være enheds/kombinationskarton eller multiplexkarton. Ikkecoated karton anvendes hovedsagelig til emballageformål, hvor den vigtigste egenskab er styrke og stivhed, og hvor kommercielle aspekter, f.eks. informationsformidling, er sekundære. Karton fremstilles af nye og/eller genanvendte fibre og har gode egenskaber med hensyn til falsning, stivhed og presning af bukkestreger. Det anvendes hovedsagelig til æsker til forbrugerprodukter såsom dybfrostvarer, kosmetik og beholdere til væsker; det går også under betegnelsen æskekarton, falsæskekarton, food-board og maskinkarton.	Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet.	0,237
Coated karton	Dette benchmark omfatter en lang række coatede produkter (udtrykt som netto salgbar produktion i ton lufttørret papirmasse defineret som papir med et vandindhold på 6 %), som kan være enheds/kombinationskarton eller multiplexkarton. Coated karton anvendes hovedsagelig til kommercielle formål, hvor der er behov for at formidle kommerciel information, som er trykt på emballagen, fra butikshylden i varegrupperne fødevarer, lægemidler, kosmetik mv. Karton fremstilles af nye og/eller genanvendte fibre og har gode egenskaber med hensyn til falsning, stivhed og presning af bukkestreger. Det anvendes hovedsagelig til æsker til forbrugerprodukter såsom dybfrostvarer, kosmetik og beholdere til væsker; det går også under betegnelsen æskekarton, falsæskekarton, food-board og maskinkarton.	Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, f.eks. savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet.	0,273
Salpetersyre	Salpetersyre (HNO3), registreres i ton HNO3 (renhedsgrad på 100 %).	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af det benchmarkede produkt og til destruktion af N2O, er omfattet, undtagen produktion af ammoniak.	0,302
Adipinsyre	Adipinsyre, registreres i ton tør ren adipinsyre, lagret i silo eller emballeret i (stor)sække. Salte og estere af adipinsyre, er ikke omfattet af dette produktbenchmark.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af det benchmarkede produkt og til destruktion af N2O, er omfattet.	2,79
Vinylchloridmonomer (VCM)	Vinylchlorid (chlorethylen). Udtrykt i ton vinylchlorid (salgbart produkt, renhedsgrad på 100 %).	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene direkte chlorering, oxychlorering og krakning af EDC til VCM, er omfattet. Direkte chlorering henviser til chlorering af ethylen. Oxychlorering henviser til chlorering af ethylen med hydrogenchlorid (HCl) og oxygen. Forbrændingen af chlorerede kulbrinter indeholdt i udluftningsgassen fra EDC/VCM-produktionen er omfattet af benchmarket. Produktionen af oxygen og komprimeret luft, der anvendes som råmaterialer i VCM-produktion, er ikke omfattet af benchmarket.	0,204
Phenol/acetone	Summen af phenol, acetone og biproduktet α-methylstyren som produktionen i alt, udtrykt i ton salgbart produkt med en renhedsgrad på 100 %.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af phenol og acetone, er omfattet, herunder komprimering af luft, hydroperoxidation, genvinding af cumen fra luften, koncentrering og spaltning, fraktionering og rensning af produktionen, krakning af tjære, genvinding og rensning af acetophenon, genvinding af AMS til eksport, hydrogenering af AMS til genanvendelse inden for systemafgrænsningen, indledende spildevandsrensning (første spildevandsstripper), kølevandsproduktion (f.eks. køletårne), brug af kølevand (cirkulationspumper), afbrændingsfakler og forbrændingsanlæg (også placeret uden for systemafgrænsningen) samt forbrug af supplementsbrændsel.	0,266
S-PVC	Polyvinylchlorid; ikke blandet med andre stoffer, bestående af PVC-partikler med en gennemsnitsstørrelse på 50-200 μm. Udtrykt i ton S-PVC (salgbart produkt, renhedsgrad på 100 %).	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af S-PVC, er omfattet, undtagen produktion af VCM.	0,085
E-PVC	Polyvinylchlorid; ikke blandet med andre stoffer, bestående af PVC-partikler med en gennemsnitsstørrelse på 0,1-3 μm. Udtrykt i ton E-PVC (salgbart produkt, renhedsgrad på 100 %).	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af E-PVC, er omfattet, undtagen produktion af VCM.	0,238
Soda	Dinatriumcarbonat, udtrykt i ton soda som bruttoproduktionen i alt, undtagen soda med høj densitet, der opstår som biprodukt ved caprolactamproduktionen.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene rensning af saltvand, brænding af kalksten og fremstilling af læsket kalk, adsorption af ammoniak, fældning af NaHCO3, filtrering eller udskilning af NaHCO3-krystaller fra moderluden, dekomponering af NaHCO3 til Na2CO3, genvinding af ammoniak samt kompaktering eller fremstilling af soda med høj massefylde, er omfattet.	0,843

Er der ikke angivet andet, gælder alle produktbenchmarks for 1 ton produceret produkt udtrykt som (netto) salgbar produktion i en renhedsgrad på 100 %.

Alle definitioner af omfattede processer og udledninger (systemafgrænsninger) omfatter afbrændingsfakler, hvor sådanne forefindes.

2.   Definitioner af produktbenchmarks og systemafgrænsninger, hvori der er taget hensyn til konvertering mellem brændsel og elektricitet

Produktbenchmark	Definition af omfattede produkter	Definition af omfattede processer og emissioner (systemafgrænsninger)	Udgangspunkt for fastlæggelse af den årlige reduktionssats til brug for ajourføringen af benchmarkværdier (kvoter/t)
Raffinaderiprodukter	Blanding af raffinaderiprodukter med mere end 40 % lette produkter (motorbenzin, herunder flybenzin, jetbrændstof af benzintypen, andre lette olier af råolie/lette præparater, petroleum, herunder jetbrændstof af petroleumstypen, samt gasolie), udtrykt som CO2-vægtede ton (CWT). Raffinaderier med andre produktblandinger er ikke omfattet af dette produktbenchmark.	Alle processer i et raffinaderi, som modsvarer definitionen af et af CWT-procesanlæggene, samt hjælpefaciliteter (uden for processerne), som benyttes inden for anlægsområdet, f.eks. tankkapacitet, blanding og spildevandsrensning, er omfattet. Smøreolie- og bitumenprocesanlæg i store raffinaderier er også omfattet af CWT og emissioner fra raffinaderier. Procesanlæg i andre sektorer, f.eks. den petrokemiske industri, er undertiden fysisk integreret i raffinaderiet. Disse procesanlæg og deres emissioner er ikke omfattet af CWT-metoden. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning.	0,0295
Kulstofstål fra lysbueovne	Stål, der indeholder mindre end 8 % metalliske legeringselementer og sporelementer i en sådan mængde, at dets anvendelse er begrænset til formål, hvor der ikke stilles særlig høje krav til overfladekvalitet og bearbejdelighed, og hvis ingen af kriterierne for indholdet af legeringsbestanddele og stålkvalitet til højtlegeret stål er opfyldt. Udtrykt i ton sekundær råstål efter støbeanlægget.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene lysbueovn, sekundær metallurgi, støbning og afskæring, efterforbrænding, støvudskilning, opvarmning af beholdere, forvarmning af støbeblokke samt tørring og forvarming af skrot, er omfattet. Efterfølgende støbeprocesser er ikke omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning.	0,283
Højtlegeret stål fra lysbueovne	Stål, der indeholder 8 % metalliske legeringselementer eller derover, eller hvortil der stilles særlig høje krav til overfladekvalitet og bearbejdelighed. Udtrykt i ton sekundær råstål efter støbeanlægget.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene lysbueovn, sekundær metallurgi, støbning og afskæring, efterforbrænding, støvudskilning, opvarmning af beholdere, forvarmning af støbeblokke, grube til langsom afkøling samt tørring og forvarming af skrot, er omfattet. Procesanlæggene FeCr-konverter og kryogen lagring af industrigasser er ikke omfattet. Efterfølgende støbeprocesser er ikke omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning.	0,352
Støbejern	Støbt jern, udtrykt i ton flydende jern, færdiglegeret, slaggefrit og klar til støbning.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procestrinnene smeltning, støbning, kernefremstilling og efterbearbejdning, er omfattet. Ved procestrinnet »efterbearbejdning« forstås aktiviteter såsom afpudsning, men ikke generel matchning, varmebehandling eller maling, som ikke er omfattet af systemgrænserne for dette produktbenchmark. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes kun elforbruget til smeltningsprocessen inden for systemets afgrænsning.	0,325
Mineraluld	Isoleringsprodukter af mineraluld til varme-, lyd- og brandisolering, fremstillet af glas, sten eller slagge. Udtrykt i ton mineraluld (salgbart produkt).	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene smeltning, fiberdannelse og indsprøjtning af bindemiddel, hærdning og tørring samt formgivning, er omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning.	0,682
Gipsplader	Benchmarket omfatter plader, tavler, fliser o.l., af gips eller gipsblandinger, (ikke) beklædt eller forstærket kun med papir eller pap, undtagen genstande med gips som bindemiddel, dekoreret (i ton calciumsulfat hemihydrat, salgbart produkt). HD-gipsfiberplader er ikke omfattet af dette produktbenchmark.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene formaling, tørring, brænding og tørring af plader, er omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes kun elforbruget til varmepumperne i tørringsfasen. Produktionen af mellemproduktet tørret sekundært gips er ikke omfattet af dette benchmark.	0,131
Carbon black	Furnace black, udtrykt i ton furnace black, salgbart produkt, renhedsgrad på over 96 %. Gas black og lampesort er ikke omfattet af dette benchmark.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af furnace black samt efterbehandling, emballering og gasafbrænding (flaring), er omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. Konverteringsfaktor bør beregnes under hensyntagen til eldrevet udstyr såsom pumper og kompressorer med en nominel effekt på 2 MW eller derover.	1,954
Ammoniak	Ammoniak (NH3), udtrykt i ton produceret, renhedsgrad på 100 %.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af ammoniak og mellemproduktet hydrogen, er omfattet. Produktion af ammoniak fra andre mellemprodukter er ikke omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning.	1,619
Dampkrakning	Blanding af værdifulde kemikalier (HVC), udtrykt i ton som den samlede masse af acetylen, ethylen, propylen, butadien, benzen og hydrogen eksporteret fra krakningsperimeteren, undtagen HVC fra supplerende fødestrømme (hydrogen, ethylen og andre HVC), som i den samlede produktmix har et indhold af ethylen på mindst 30 vægtprocent og et indhold af HVC, brændselsgas, butener og flydende kulbrinter på tilsammen mindst 50 vægtprocent.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af værdifulde kemikalier som rent produkt eller mellemprodukt med koncentreret indhold af de pågældende værdifulde kemikalier i form af den mindst forædlede handelsvare (rå C4, ikkehydrogeneret pyrolysebenzin), er omfattet, undtagen C4-ekstraktion (butadienanlæg), C4-hydrogenering, hydrogenbehandling af pyrolysebenzin og aromatekstraktion samt logistik/lager i forbindelse med den daglige drift. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning.	0,702
Aromater	Blanding af aromater, udtrykt som CO2-vægtede ton (CWT)	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til hydrogenbehandling af aromater fra pyrolysebenzinunderanlægget, benzen/toluen/xylen-(BTX-) ekstraktion, TDP, HDA, xylenisomerisering, p-xylenanlæg, cumenproduktion og cyclohexanproduktion, er omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning.	0,0295
Styren	Styrenmonomer (vinylbenzen, CAS-nummer: 100-42-5). Udtrykt i ton styren (salgbart produkt).	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af styren og mellemproduktet ethylbenzen (den mængde, der anvendes som udgangsmateriale for styrenproduktionen), er omfattet. For anlæg, der både producerer propylenoxid og styrenmonomer, er faciliteter, der udelukkende anvendes til enhedsoperationer i tilknytning til propylen og propylenoxid, ikke omfattet af dette benchmark, og fælles faciliteter er kun omfattet i forhold til produktionen af styrenmonomer i ton. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning.	0,527
Hydrogen	Rent hydrogen og blandinger af hydrogen og carbonmonoxid med et hydrogenindhold på mindst 60 volumenfraktion af det samlede indhold af hydrogen og carbonmonoxid, baseret på en aggregering af alle hydrogen- og carbonmonoxidholdige strømme, der udgår fra den pågældende delinstallation, udtrykt i ton 100 % hydrogen som netto salgbart produkt.	Alle relevante proceselementer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af hydrogen og separation af hydrogen og carbonmonoxid, er omfattet. Disse elementer befinder sig mellem: a) de punkter, hvor kulbrintefødestrømme og eventuelle separate brændsler tilføres b) de punkter, hvor der udtages produktstrømme, der indeholder hydrogen og/eller carbonmonoxid c) de punkter, hvor der tilføres eller udtages varme. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning.	8,85
Syntesegas	Blandinger af hydrogen og carbonmonoxid med et hydrogenindhold på mindre end 60 volumenfraktion af det samlede indhold af hydrogen og carbonmonoxid, baseret på en aggregering af alle hydrogen- og carbonmonoxidholdige strømme, der udgår fra den pågældende delinstallation. Udtrykt i ton syntesegas, omregnet til 47 volumenprocent hydrogen, som netto salgbart produkt.	Alle relevante proceselementer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af syntesegas og separation af hydrogen og carbonmonoxid, er omfattet. Disse elementer befinder sig mellem: a) de punkter, hvor kulbrintefødestrømme og eventuelle separate brændsler tilføres b) de punkter, hvor der udtages produktstrømme, der indeholder hydrogen og/eller carbonmonoxid c) de punkter, hvor der tilføres eller udtages varme. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning.	0,242
Ethylenoxid/ethylenglycoler	Benchmarket for ethylenoxid/ethylenglycol omfatter produkterne ethylenoxid (EO, helt rent), monoethylenglycol (MEG, standardkvalitet + fiberkvalitet (helt rent)), diethylenglycol (DEG), triethylenglycol (TEG). Den samlede produktmængde udrykkes i ton EO-ækvivalenter (EOE), der defineres som den mængde EO (masse), der er indlejret i en masseenhed af den specifikke glycol.	Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene EO-produktion, EO-rensning og glycolafsnittet, er omfattet. Det samlede elforbrug (og dertil knyttede indirekte emissioner) inden for systemets afgrænsning er omfattet af dette produktbenchmark.	0,512

Er der ikke angivet andet, gælder alle produktbenchmarks for 1 ton produceret produkt udtrykt som (netto) salgbar produktion i en renhedsgrad på 100 %.

Alle definitioner af omfattede processer og udledninger (systemafgrænsninger) omfatter afbrændingsfakler, hvor sådanne forefindes.

3.   Benchmarks for varme og brændsel

Benchmark	Udgangspunkt for fastlæggelse af den årlige reduktionssats til brug for ajourføringen af benchmarkværdier (kvoter/TJ)
Varmebenchmark	62,3
Brændselsbenchmark	56,1

BILAG II

Specifikke produktbenchmarks

1.   Benchmark for raffinaderier: CO2-vægtede ton (CWT)-funktioner

CWT-funktion	Beskrivelse	Basis (1 000 t/år) (*1)	CWT-faktor
Atmosfærisk destillation af råolie	Mild Crude Unit, Standard Crude Unit	F	1,00
Vakuumdestillation	Mild Vacuum Fractionation, Standard Vacuum Column, Vacuum Fractionating Column I vakuumdestillationsfaktoren er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for Heavy Feed Vacuum- (HFV-) anlægget. Da denne altid er serieforbundet med Mild Vacuum Unit (MVU), er HFV-kapacitet ikke opgjort særskilt.	F	0,85
Opløsningmiddeldeasfaltering	Conventional Solvent, Supercritical Solvent	F	2,45
Visbreaking	Atmospheric Residuum (uden Soaker Drum), Atmospheric Residuum (med Soaker Drum), Vacuum Bottoms Feed (uden Soaker Drum), Vacuum Bottoms Feed (med Soaker Drum) I visbreakingfaktoren er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for Vacuum Flasher Column (VAC VFL), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt.	F	1,40
Termisk krakning	I faktoren for termisk krakning er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for Vacuum Flasher Column (VAC VFL), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt.	F	2,70
Forsinket forkoksning	Forsinket forkoksning	F	2,20
Fluidforkoksning	Fluidforkoksning	F	7,60
Flexicoking	Flexicoking	F	16,60
Kokskalcinering	Skaktovn, vandretliggende roterovn	P	12,75
Fluidiseret katalytisk krakning	Fluid Catalytic Cracking, Mild Residuum Catalytic Cracking, Residual Catalytic Cracking	F	5,50
Anden katalytisk krakning	Houdry Catalytic Cracking, Thermofor Catalytic Cracking	F	4,10
Hydrokrakning af destillat/gasolie	Mild Hydrocracking, Severe Hydrocracking, Naphtha Hydrocracking	F	2,85
Hydrokrakning af restfraktioner	H-Oil, LC-Fining™ og Hycon	F	3,75
Hydrogenbehandling af nafta/gasolie	Mætning af benzen, afsvovling af C4-C6-fødestrømme, konventionel hydrogenbehandling af nafta, mætning af diolefiner til olefiner, mætning af diolefiner til olefiner i alkyleringsfødestrømme, hydrogenbehandling af FCC-benzin med minimalt tab af oktantal, olefinalkylering af Thio S, S-Zorb™-processen, selektiv hydrogenbehandling af pyrolysebenzin/nafta, afsvovling af pyrolysebenzin/nafta, selektiv hydrogenbehandling af pyrolysebenzin/nafta I faktoren for hydrogenbehandling af nafta er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for reaktor til selektiv hydrogenbehandling (NHYT/RXST), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt.	F	1,10
Hydrogenbehandling af petroleum/diesel	Mætning af aromater, konventionel hydrogenbehandling, hydrogenering af opløsningsmiddelaromater, konventionel hydrogenbehandling af destillater, hydrogenbehandling af High Severity Distillate, hydrogenbehandling af Ultra-High Severity, afvoksning af Middle Distillate, S-Zorb™-processen, selektiv hydrogenbehandling af destillater	F	0,90
Hydrogenbehandling af restfraktioner	Afsvovling af Atmospheric Residuum, afsvovlling af Vacuum Residuum	F	1,55
Hydrogenbehandling af VGO	Hydroafsvovling/denitrificering, hydroafsvovling	F	0,90
Hydrogenfremstilling	Steam Methane Reforming, Steam Naphtha Reforming, Partial Oxidation Units of Light Feeds I faktoren for hydrogenfremstilling er også indregnet energiforbrug og emissioner for rensning (H2PURE), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt.	P (omregnet til 100 % hydrogen)	300,00
Katalytisk reforming	Kontinuerlig regenerering, cyklisk, semi-regenerativ, AROMAX	F	4,95
Alkylering	Alkylering med fluorbrintesyre, alkylering med svovlsyre, polymerisering af C3-olefinfødestrøm, polymerisering af C3/C4-fødestrøm, Dimersol I faktoren for alkylering/polymerisering er også indregnet energiforbrug og emissioner for regenerering af syre (ACID), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt.	P	7,25
C4-isomerisering	C4-isomerisering I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner knyttet til den for EU27 særlige gennemsnitlige fraktionering (DIB), korreleret med C4-isomerisering.	R	3,25
C5/C6-isomerisering	C5/C6-isomerisering I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner knyttet til den for EU27 særlige gennemsnitlige fraktionering (DIH), korreleret med C5-isomerisering.	R	2,85
Oxygenatfremstilling	MTBE-destillationsanlæg, MTBE-ekstraktionsanlæg, ETBE, TAME, isooctenfremstilling	P	5,60
Propylenfremstilling	Kemisk kvalitet, polymerkvalitet	F	3,45
Asfaltfremstilling	Asfalt- og bitumenfremstilling I produktionstallene skal indregnes polymermodificeret asfalt. I CWT-faktoren er indregnet blæsning.	P	2,10
Blanding af polymermodificeret asfalt	Blanding af polymermodificeret asfalt	P	0,55
Genvinding af svovl	Genvinding af svovl I faktoren for genvinding af svovl er også indregnet energiforbrug og emissioner for genvinding af tail gas (TRU) og H2S Springer Unit (U32), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt.	P	18,60
Opløsningsmiddelekstraktion af aromater (ASE)	ASE: ekstraktiv destillation, ASE: væske/væskeekstraktion, ASE: væske/væskeekstraktion med ekstraktiv destillation CWT-faktoren gælder for alle fødestrømme, herunder pyrolysebenzin efter hydrogenbehandling. Hydrogenbehandling af pyrolysebenzin bør medregnes under hydrogenbehandling af nafta.	F	5,25
Hydrodealkylering	Hydrodealkylering	F	2,45
TDP/TDA	Toluendisproportionering/dealkylering	F	1,85
Cyclohexanfremstilling	Cyclohexanfremstilling	P	3,00
Xylenisomerisering	Xylenisomerisering	F	1,85
Paraxylenfremstilling	Paraxylenadsorption, paraxylenkrystallisering I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner for Xylene Splitter og Orthoxylene Rerun Column.	P	6,40
Metaxylenfremstilling	Metaxylenfremstilling	P	11,10
Ftalsyreanhydridfremstilling	Ftalsyreanhydridfremstilling	P	14,40
Maleinsyreanhydridfremstilling	Maleinsyreanhydridfremstilling	P	20,80
Ethylbenzenfremstilling	Ethylbenzenfremstilling I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner for destillation af ethylbenzen.	P	1,55
Cumenfremstilling	Cumenfremstilling	P	5,00
Phenolfremstilling	Phenolfremstilling	P	1,15
Opløsningsmiddelekstraktion af smøreolier	Opløsningsmiddelekstraktion af smøreolier: Furfural som opløsningsmiddel, NMP som opløsningsmiddel, phenol som opløsningsmiddel, SO2 som opløsningsmiddel	F	2,10
Opløsningsmiddelafvoksning af smøreolier	Opløsningsmiddelafvoksning af smøreolier: Chlorcarboner som opløsningsmiddel, MEK/toluen som opløsningsmiddel, MEK/MIBK som opløsningsmiddel, propan som opløsningsmiddel	F	4,55
Katalytisk isomerisering af voks	Katalytisk isomerisering af voks og afvoksning, selektiv vokskrakning	F	1,60
Hydrokrakning af smøreolier	Lube Hydrocracker med Multi-Fraction Distillation, Lube Hydrocracker med Vacuum Stripper	F	2,50
Afoliering af voks	Afoliering af voks: Chlorcarboner som opløsningsmiddel, MEK/toluen som opløsningsmiddel, MEK/MIBK som opløsningsmiddel, propan som opløsningsmiddel	P	12,00
Hydrogenbehandling af smøreolier/voks	Lube H/F med Vacuum Stripper, Lube H/T med Multi-Fraction Distillation, Lube H/T med Vacuum Stripper, Wax H/F med Vacuum Stripper, Wax H/T med Multi-Fraction Distillation, Wax H/T med Vacuum Stripper	F	1,15
Hydrogenbehandling af opløsningsmidler	Hydrogenbehandling af opløsningsmidler	F	1,25
Fraktionering af opløsningsmidler	Fraktionering af opløsningsmidler	F	0,90
Molekylsi til C10+-paraffiner	Molekylsi til C10+-paraffiner	P	1,85
Partiel oxidation af restfraktionsfødestrømme (POX) til brændsel	POX syntesegas til brændsel	SG (omregnet til 47 % hydrogen)	8,20
Partiel oxidation af restfraktionsfødestrømme (POX) til hydrogen eller methanol	POX syntesegas til hydrogen eller methanol, POX syntesegas til methanol I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner for CO Shift og H2 Purification (U71), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt.	SG (omregnet til 47 % hydrogen)	44,00
Methanol fra syntesegas	Methanol	P	-36,20
Separation af luft	Separation af luft	P (MNm3 O2)	8,80
Fraktionering af indkøbt naturgaskondensat	Fraktionering af indkøbt naturgaskondensat	F	1,00
Røggasrensning	DeSOx og deNOx	F (MNm3)	0,10
Behandling og komprimering af brændselsgas med henblik på salg	Behandling og komprimering af brændselsgas med henblik på salg	kW	0,15
Afsaltning af havvand	Afsaltning af havvand	P	1,15

2.   Benchmark for aromater: CWT-funktioner

CWT-funktion	Beskrivelse	Basis (1 000 t/år) (*2)	CWT-faktor
Hydrogenbehandling af nafta/gasolie	Mætning af benzen, afsvovling af C4-C6-fødestrømme, konventionel hydrogenbehandling af nafta, mætning af diolefiner til olefiner, mætning af diolefiner til olefiner i alkyleringsfødestrømme, hydrogenbehandling af FCC-benzin med minimalt tab af oktantal, olefinalkylering af Thio S, S-Zorb™-processen, selektiv hydrogenbehandling af pyrolysebenzin/nafta, afsvovling af pyrolysebenzin/nafta, selektiv hydrogenbehandling af pyrolysebenzin/nafta. I faktoren for hydrogenbehandling af nafta er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for reaktor til selektiv hydrogenbehandling (NHYT/RXST), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt.	F	1,10
Opløsningsmiddelekstraktion af aromater (ASE)	ASE: ekstraktiv destillation, ASE: væske/væskeekstraktion, ASE: væske/væskeekstraktion med ekstraktiv destillation CWT-faktoren gælder for alle fødestrømme, herunder pyrolysebenzin efter hydrogenbehandling. Hydrogenbehandling af pyrolysebenzin bør medregnes under hydrogenbehandling af nafta.	F	5,25
TDP/TDA	Toluendisproportionering/dealkylering	F	1,85
Hydrodealkylering	Hydrodealkylering	F	2,45
Xylenisomerisering	Xylenisomerisering	F	1,85
Paraxylenfremstilling	Paraxylenadsorption, paraxylenkrystallisering I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner for Xylene Splitter og Orthoxylene Rerun Column.	P	6,40
Cyclohexanfremstilling	Cyclohexanfremstilling	P	3,00
Cumenfremstilling	Cumenfremstilling	P	5,00

---

(*1)  Frisk fødestrøm netto (F), reaktorfødestrøm (R, inkl. recirkulering), produktstrøm (P), syntesegasfremstilling til POX-anlæg (SG)

(*2)  Frisk fødestrøm netto (F), produktstrøm (P).

BILAG III

Historisk aktivitetsniveau for specifikke benchmarks, jf. artikel 15, stk. 8, og artikel 17, litra f)

1.

Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede benchmark for raffinaderiprodukter gælder for på grundlag af de forskellige CWT-funktioner, deres definitioner, grundlaget for gennemløb og de i bilag II anførte CWT-faktorer, fastlægges i henhold til følgende formel: hvor: HALCWT : historisk aktivitetsniveau udtrykt i CWT TPi,k : CWT-funktionens gennemløb i basisperiodens år k CWTi : CWT-faktoren for CWT-funktionen i TPAD,k : gennemløb for CWT-funktionen »Atmosfærisk destillation af råolie« i basisperiodens år k

2.

Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for kalk gælder for, fastlægges i henhold til følgende formel: hvor: HALlime,standard : historisk aktivitetsniveau for kalkproduktion udtrykt i ton »standard pure« kalk mCaO,k : indhold af fri CaO i den producerede kalk i basisperiodens år k, udtrykt i vægtprocent Findes der ingen data om indholdet af fri CaO, anvendes et konservativt skøn på højst 85 %. mMgO,k : indhold af fri MgO i den producerede kalk i basisperiodens år k, udtrykt i vægtprocent Findes der ingen data om indholdet af fri MgO, anvendes et konservativt skøn på højst 0,5 %. HALlime,uncorrected,k : ikkekorrigeret historisk aktivitetsniveau for kalkproduktion i basisperiodens år k, udtrykt i ton kalk

3.

Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for calcineret dolomit gælder for, fastlægges i henhold til følgende formel: hvor: HALdolime,standard : historisk aktivitetsniveau for produktion af calcineret dolomit udtrykt i ton »standard pure« calcineret dolomit mCaO,k : indhold af fri CaO i den producerede calcineret dolomit i basisperiodens år k, udtrykt i vægtprocent Findes der ingen data om indholdet af fri CaO, anvendes et konservativt skøn på højst 52 %. mMgO,k : indhold af fri MgO i den producerede calcinerede dolomit i basisperiodens år k, udtrykt i vægtprocent Findes der ingen data om indholdet af fri MgO, anvendes et konservativt skøn på højst 33 %. HALdolime,uncorrected,k : ikkekorrigeret historisk aktivitetsniveau for calcineret dolomitproduktion i basisperiodens år k, udtrykt i ton kalk

4.

Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for dampkrakning gælder for, fastlægges i henhold til følgende formel: hvor: HALHVC,net : historisk aktivitetsniveau for værdifulde kemikalier (HVC), uden værdifulde kemikalier produceret fra supplerende fødestrøm, udtrykt i ton HVC HALHVC,total,k : historisk aktivitetsniveau for den samlede produktion af værdifulde kemikalier i basisperiodens år k, udtrykt i ton HVC HSFH,k : historisk supplerende hydrogenfødestrøm i basisperiodens år k, udtrykt i ton hydrogen HSFE,k : historisk supplerende ethylenfødestrøm i basisperiodens år k, udtrykt i ton ethylen HSFO,k : historiske supplerende fødestrømme af andre værdifulde kemikalier end hydrogen og ethylen i basisperiodens år k, udtrykt i ton HVC

5.

Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for aromater gælder for på grundlag af de forskellige CWT-funktioner, deres definitioner, grundlaget for gennemløb og de i bilag II anførte CWT-faktorer, fastlægges i henhold til følgende formel: hvor: HALCWT : historisk aktivitetsniveau udtrykt i CWT TPi,k : CWT-funktionens gennemløb i basisperiodens år k CWTi : CWT-faktoren for CWT-funktionen i

6.

Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for hydrogen gælder for, fastlægges i henhold til følgende formel: hvor: HALH2 : historisk aktivitetsniveau for hydrogenproduktion omregnet til 100 % hydrogen VFH2,k : historisk produktion volumenfraktion af rent hydrogen i den samlede mængde af hydrogen og carbonmonoxid i basisperiodens år k HALH2+CO,k : historisk aktivitetsniveau for hydrogenproduktion omregnet til historisk hydrogenindhold udtrykt i normkubikmeter pr. år (dvs. 0 °C og 101,325 kPa) i basisperiodens år k

7.

Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for syntesegas gælder for, fastlægges i henhold til følgende formel: hvor: HALsyngas : historisk aktivitetsniveau for syntesegas omregnet til 47 % hydrogen VFH2,k : historisk produktion volumenfraktion af rent hydrogen i den samlede mængde af hydrogen og carbonmonoxid i basisperiodens år k HALH2+CO,k : historisk aktivitetsniveau for syntesegasproduktion omregnet til historisk hydrogenindhold udtrykt i normkubikmeter pr. år (dvs. 0 °C og 101,325 kPa) i basisperiodens år k

8.

Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for ethylenoxid/ethylenglycoler gælder for, fastlægges i henhold til følgende formel: hvor: HALEO/EG: historisk aktivitetsniveau for produktion af ethylenoxid/ethylenglycoler, udtrykt i ton ethylenoxidækvivalent HALi,k: historisk aktivitetsniveau for produktion af ethylenoxid eller ethylenglycol i basisperiodens år k, udtrykt i ton CFEOE, omregningsfaktor for ethylenoxid eller ethylenglycol i forhold til ethylenoxid Følgende omregningsfaktorer anvendes:   Ethylenoxid: 1,000   Monoethylenglycol: 0,710   Diethylenglycol: 0,830   Triethylenglykol: 0,880

BILAG IV

Parametre for indsamling af basisdata

Uden at dette berører den kompetente myndigheds beføjelser til at anmode om supplerende oplysninger, jf. artikel 15, stk. 1, fremsender driftslederne med henblik på basisdatarapporten følgende data på anlægs- og delinstallationsniveau for alle kalenderår i den relevante basisperiode. For nytilkomne omfatter datarapporten de data, der er anført i afsnit 1 og 2, på anlægs- og delinstallationsniveau.

1.   GENERELLE ANLÆGSDATA

1.1.   Identifikation af anlægget og driftslederen

Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:

a)	anlæggets navn og adresse

b)	anlægsidentifikation anvendt i EU-registret

c)	tilladelsesidentifikation og datoen for udstedelse af den første drivhusgasemissionstilladelse til anlægget i henhold til artikel 6 i direktiv 2003/87/EF

d)	tilladelsesidentifikation og datoen for den seneste drivhusgasemissionstilladelse, hvis det er relevant

e)	driftslederens navn og adresse, kontaktoplysninger for en bemyndiget repræsentant og for en primær kontaktperson, hvis denne er forskellig fra repræsentanten.

1.2.   Oplysninger om verifikator

Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:

a)	verifikatorens navn og adresse, kontaktoplysninger for en bemyndiget repræsentant og for en primær kontaktperson, hvis denne er forskellig fra repræsentanten

b)	navnet på det nationale akkrediteringsorgan, som har akkrediteret verifikatoren

c)	registreringsnummer udstedt af det nationale akkrediteringsorgan.

1.3.   Oplysninger om aktiviteter

Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:

a)	liste over aktiviteter i henhold til bilag I til direktiv 2003/87/EF, der udføres i anlægget

b)	anlæggets NACE-kode (rev. 2) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (1).

c)

hvorvidt anlægget henhører under en eller flere kategorier, som kan udelukkes fra EU ETS, jf. artikel 27 eller 27a i direktiv 2003/87/EF: — emissioner på mindre end 25 000 t CO2(e) om året og, hvor det er relevant, nominel indfyret termisk effekt på mindre end 35 MW — hospital — emissioner på mindre end 2 500 t CO2(e) om året — mindre end 300 driftstimer om året.

1.4.   Berettigelse til gratistildeling

Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:

a)	hvorvidt anlægget er et elproducerende anlæg i henhold til artikel 3, litra u), i direktiv 2003/87/EF

b)	hvorvidt anlægget anvendes til opsamling af CO2, rørledningstransport af CO2, eller hvorvidt det er en lagringslokalitet med tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (2)

c)	hvorvidt anlægget producerer varme, der ikke bruges til elproduktion.

1.5.   Liste over delinstallationer

Dette punkt indeholder en liste over alle anlæggets delinstallationer.

1.6.   Liste over forbindelser til andre EU ETS-anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af ETS, vedrørende overførsel af målelig varme, mellemprodukter, spildgasser eller CO2, til brug i det pågældende anlæg eller permanent geologisk lagring

Dette punkt skal som minimum indeholde følgende oplysninger for de enkelte forbundne anlæg eller enheder:

a)	navn på forbundet anlæg eller enhed

b)	type af forbindelse (import eller eksport: målelig varme, spildgasser, CO2)

c)	Er anlægget eller enheden omfattet af anvendelsesområdet for EU ETS? — Hvis ja, registreringsidentifikation og tilladelsesidentifikation, kontaktperson — Hvis nej, enhedens navn og adresse, kontaktperson.

2.   DETALJEREDE ÅRLIGE DATA FOR HVERT ÅR I BASISPERIODEN

2.1.   Detaljerede årlige verificerede emissionsdata på anlægsniveau

Dette punkt skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)	for hver kildestrøm: aktivitetsdata, anvendte beregningsfaktorer, fossile emissioner, emissioner fra biomasse, i tilfælde af brændsler (herunder når de anvendes som procesinput) energiinput beregnet ud fra nedre brændværdi (NCV)

b)	for hver emissionskilde, hvor der har været anvendt kontinuerlige emissionsmålingssystemer: fossile emissioner, emissioner fra biomasse, årligt gennemsnit pr. time for drivhusgaskoncentrationer og røggasstrømme i tilfælde af CO2: indirekte data for energiinput forbundet med emissionerne

c)	hvis der anvendes en alternativ metode i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 601/2012, de bestemte fossile emissioner, emissioner fra biomasse, indirekte data for energiinput forbundet med emissionerne, hvis det er relevant

d)	mængden af overført CO2, som er importeret og/eller eksporteret.

Medlemsstaterne kan vælge at give driftslederne tilladelse til kun at indsende aggregerede emissionstal.

2.2.   Årlige emissioner for hver delinstallation

Dette punkt indeholder den samlede emissionsbalance med angivelse af emissionsmængden fra de enkelte delinstallationer.

2.3.   Årlig varmeimport, -produktion, -forbrug og -eksport på anlægsniveau

Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:

a)	det samlede energiinput brugt i anlægget indeholdt i brændsler

b)	hvis relevant, energiindholdet i importerede spildgasser

c)	hvis relevant, energimængden i brændsler eksporteret til andre direkte teknisk forbundne EU ETS-anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af ETS

d)	hvis relevant, energiindholdet i spildgasser eksporteret til andre EU ETS-anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af ETS

e)	energiinputtet fra brændsler brugt til produktion af elektricitet

f)	energiinputtet fra brændsler fordelt på brændselsbenchmarkede delinstallationer (indberettet særskilt for de enkelte brændselsbenchmarkede delinstallationer, som er udsat for eller ikke er udsat for en risiko for kulstoflækage)

g)	brændselsmængden brugt til produktion af målelig varme

h)	samlet mængde målelig varme produceret i anlægget

i)	netteimport af målelig varme fra anlæg, der er omfattet af EU ETS

j)	netteimport af målelig varme fra anlæg og enheder, der ikke er omfattet af EU ETS

k)	netteimport af målelig varme forbrugt til produktion af elektricitet i anlægget

l)	netteimport af målelig varme forbrugt til produktbenchmarkede delinstallationer i anlægget

m)	nettoeksport af målelig varme til EU ETS-anlæg

n)	nettoeksport af målelig varme til anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af EU ETS

o)	nettoeksport af målelig varme med henblik på fjernvarme

p)	nettomængde af målelig varme fra varmebenchmarkede delinstallationer (indberettet særskilt for de enkelte varmebenchmarkede delinstallationer og fjernvarmedelinstallationer, som er udsat for eller ikke er udsat for en risiko for kulstoflækage)

q)	mængden af varmetab, hvis ikke allerede angivet i de oplysninger, der er omhandlet i litra a)-p).

2.4.   Årlig tildeling af energi til delinstallationer

Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:

a)	energiinput fra brændsler, herunder deres respektive emissionsfaktor, til: — hver produktbenchmarket delinstallation — hver varmebenchmarket delinstallation og fjernvarmedelinstallation — hver brændselsbenchmarket delinstallation

b)	mængde målelig varme importeret: — af hver produktbenchmarket delinstallation — fra delinstallationer, der producerer produkter omfattet af benchmarket for salpetersyre — fra delinstallationer, som producerer papirmasse

c)	mængde eksporteret målelig varme fra: — hver produktbenchmarket delinstallation.

2.5.   Årlig elimport, -produktion, -forbrug og -eksport på anlægsniveau

Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:

a)	samlet mængde elektricitet produceret fra brændsler

b)	samlet mængde anden produceret elektricitet

c)	samlet mængde elektricitet importeret fra elforsyningsnettet eller fra andre anlæg

d)	samlet mængde elektricitet importeret til elforsyningsnettet eller til andre anlæg

e)	samlet mængde elektricitet forbrugt i anlægget

f)	for elforbruget i produktbenchmarkede delinstallationer, der er opført i bilag I, del 2, mængden af forbrugt elektricitet, der kan konverteres.

Litra a) -e) skal kun indberettes af anlæg, der producerer elektricitet.

2.6.   Yderligere årlige data for delinstallationer

Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:

a)	mængden af målelig varme tildelt en delinstallation, som er importeret fra enheder eller processer, der ikke er omfattet af ETS

b)

hvis relevant, for hver delinstallation en liste over produkter, som produceres inden for delinstallationens grænser, herunder deres kode i henhold til Prodcom-listen som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91 (3), baseret på NACE-4-koderne som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (4) (NACE rev. 2), og produktionsmængden. Prodcom skal være mindst lige så opdelt som den hermed forbundne identifikation af delsektorer i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10b, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF.

c)	uanset litra b), for en varmebenchmarket delinstallation, der er udsat for en risiko for kulstoflækage, i tilfælde af eksport af målelig varme til anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af EU ETS, disse anlægs og enheders NACE-4-koder (NACE rev. 2)

d)	hvis den er relevant og tilgængelig for driftslederen, for hver delinstallation emissionsfaktoren for blandede brændsler i forbindelse med den importerede eller eksporterede målelige varme

e)	hvis relevant, for hver delinstallation mængden af og emissionsfaktoren for importerede og eksporterede spildgasser

f)	hvis relevant, for hver delinstallation energiindholdet (nedre brændværdi) for importerede og eksporterede spildgasser

2.7.   Årlige aktivitetsdata for produktbenchmarkede delinstallationer

Dette punkt skal som minimum indeholde oplysninger om:

a)	årlige produktionsdata for produktet som angivet i bilag I i den enhed, der er angivet i bilaget

b)

en liste over produkter, som produceres inden for delinstallationens grænser, herunder deres Prodcom-koder (baseret på NACE rev. 2). Prodcom skal være mindst lige så opdelt som den hermed forbundne identifikation af delsektorer i delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10b, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF.

c)	mængden af overført CO2, der er importeret fra eller eksporteret til andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder

d)	mængden af eksport eller import af mellemprodukter omfattet af produktbenchmarkede delinstallationer

e)	hvis relevant, for produktbenchmarkede delinstallationer, der producerer raffinaderiprodukter eller aromater, det årlige gennemløb for hver CWT-funktion som angivet i bilag II

f)	hvis relevant, for produktbenchmarkede delinstallationer, der producerer kalk og calcineret dolomit, den ikkekorrigerede årlige produktionsmængde og de årlige gennemsnitsværdier for mCaO og mMgO i overensstemmelse med bilag III

g)	hvis relevant, for dampkrakningsproduktbenchmarkede delinstallationer den samlede årlige HVC-produktion og mængden af supplerende fødestrømme udtrykt i mængde hydrogen, ethylen og andre HVC

h)

hvis relevant, for produktbenchmarkede delinstallationer, der producerer hydrogen eller syntesegas, den årlige produktion af hydrogen og syntesegas omregnet til hydrogenindhold udtrykt i normkubikmeter pr. år (dvs. 0 °C og 101,325 kPa) og den årlige produktion volumenfraktion af rent hydrogen i blandingen af hydrogen og carbonmonoxid

i)	hvis relevant, for produktbenchmarkede delinstallationer, der producerer ethylenoxid/ethylenglycoler, de årlige produktionsniveauer for ethylenoxid, monoethylenglycol, diethylenglycol og triethylenglycol

j)	hvis relevant, for produktbenchmarkede delinstallationer, der producerer vinylchloridmonomer, den forbrugte varme hidrørende fra hydrogenforbrug

k)

hvis relevant, for produktbenchmarkede delinstallationer, der producerer kortfibret kraftpapirmasse, langfibret kraftpapirmasse, termomekanisk træmasse og mekanisk træmasse, sulfitcellulose eller anden papirmasse, som ikke er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, der årlige produktionsniveau for den respektive papirmasse og den årlige mængde papirmasse, som markedsføres i stedet for at blive videreforarbejdet til papir i samme anlæg eller andre teknisk forbundne anlæg

l)

hvis relevant, mængden og energiindholdet af og emissionsfaktoren for spildgasser produceret inden for den pågældende produktbenchmarkede delinstallations systemgrænser og afbrændt inden for eller uden for den pågældende produktbenchmarkede delinstallations systemgrænser, med undtagelse af sikkerhedsafbrænding, som ikke bruges til produktion af målelig varme, ikkemålelig varme eller elektricitet.

3.   DATA TIL BRUG FOR BENCHMARKAJOURFØRING

3.1.   Årlige data for produktbenchmarkede delinstallationer

Dette punkt skal som minimum indeholde følgende oplysninger for hvert år i basisperioden:

a)	en liste over produkter, som produceres inden for delinstallationens grænser, herunder deres Prodcom-koder (NACE rev. 2).

b)	aktivitetsniveau

c)	fordelte emissioner, med undtagelse af emissioner forbundet med import af målelig varme fra andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder

d)	mængden af importeret målelig varme fra andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder, herunder emissionsfaktoren, hvis den er kendt

e)	mængden af målelig varme eksporteret til andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder

f)	mængden og energiindholdet af og emissionsfaktoren for importerede spildgasser fra andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder

g)	mængden og energiindholdet af og emissionsfaktoren for producerede spildgasser

h)	mængden og energiindholdet af og emissionsfaktoren for spildgasser eksporteret til andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder

i)	mængden af forbrugt elektricitet, der kan konverteres, i forbindelse med benchmarks, der er opført i bilag I, del 2

j)	mængden af produceret elektricitet

k)	mængden af overført CO2, som er importeret fra andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder

l)	mængden af overført CO2 eksporteret til andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder

m)	eksport eller import af mellemprodukter omfattet af produktbenchmarks (ja/nej) og en beskrivelse af typen af mellemprodukt, hvis relevant

n)	mængden af supplerende fødestrømme udtrykt i mængde hydrogen, ethylen og andre HVC i forbindelse med produktbenchmarket for dampkrakning

o)	forbrugt varme hidrørende fra hydrogenforbrug i forbindelse med benchmarket for vinylchloridmonomer

3.2.   Årlige data for varmebenchmarkede delinstallationer og fjernvarmedelinstallationer

Dette punkt skal som minimum indeholde følgende oplysninger for hvert år i basisperioden:

a)	mængden af målelig nettovarme produceret inden for hver varmebenchmarket delinstallation eller fjernvarmedelinstallation

b)	emissioner fordelt til produktion af målelig varme

c)	delinstallationens aktivitetsniveau

d)	mængden af produceret målelig varme, som er importeret fra eller eksporteret til andre delinstallationer, anlæg eller andre enheder

e)	mængden af produceret elektricitet.

3.3.   Årlige data for brændselsbenchmarkede delinstallationer

Dette punkt skal som minimum indeholde følgende oplysninger for hvert år i basisperioden:

a)	aktivitetsniveau

b)	fordelte emissioner.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

(3)  Rådets forordning (EØF) nr. 3924/91 af 19. december 1991 om iværksættelse af en fællesskabsundersøgelse vedrørende industriproduktionen (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

BILAG V

Anvendte faktorer for reduktion af gratistildelingen, jf. artikel 10b, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF

År	Faktorens værdi
2021	0,300
2022	0,300
2023	0,300
2024	0,300
2025	0,300
2026	0,300
2027	0,225
2028	0,150
2029	0,075
2030	0,000

BILAG VI

Minimumsindhold af overvågningsmetodeplanen

Overvågningsmetodeplanen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

1.

Generelle oplysninger om anlægget: a) oplysninger til identifikation af anlægget og driftslederen, herunder den anvendte anlægsidentifikation i EU-registret b) oplysninger til identifikation af versionen af overvågningsmetodeplanen, datoen for den kompetente myndigheds godkendelse og ikrafttrædelsesdatoen c) en beskrivelse af anlægget, herunder navnlig en beskrivelse af de vigtigste processer, en liste over emissionskilder, et rutediagram og en plan for anlægget, der skaber klarhed over de vigtigste materiale- og energistrømme d) et diagram, der som minimum indeholder følgende oplysninger om: — anlæggets tekniske elementer med angivelse af emissionskilder samt varmeproducerende og -forbrugende enheder — alle energi- og materialestrømme, navnlig kildestrømme, målelig og ikkemålelig varme, elektricitet, hvis relevant, og spildgasser — målepunkter og måleudstyr — delinstallationernes grænser, herunder opdelingen mellem delinstallationer, der anses for at høre til sektorer, som er udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, og delinstallationer, der hører til andre sektorer, baseret på NACE rev. 2 eller Prodcom e) en liste over og beskrivelse af forbindelser til andre EU ETS-anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af ETS, vedrørende overførsel af målelig varme, spildgasser, mellemprodukter eller CO2, til brug i det pågældende anlæg eller permanent geologisk lagring, herunder navn og adresse og en kontaktperson for forbundet anlæg eller enhed og den entydige identifikator i EU-registret, hvis relevant f) en henvisning til proceduren for håndtering af fordeling af ansvar for overvågning og rapportering inden for anlægget og for styring af kompetencer blandt det ansvarlige personale g) en henvisning til proceduren for regelmæssig evaluering af overvågningsmetodeplanens egnethed i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, denne procedure skal navnlig sikre, at der er indført overvågningsmetoder for alle de i bilag IV anførte dataelementer, som er relevante for anlægget, og at de mest nøjagtige tilgængelige datakilder i henhold til bilag VII, afsnit 4, anvendes h) en henvisning til de skriftlige procedurer for datastrøms- og kontrolaktiviteter i henhold til artikel 11, stk. 2, herunder et uddybende diagrammer efter behov.

2.

Oplysninger om delinstallationer: a) for hver delinstallation en henvisning til proceduren for registrering af de produkter, der produceres, og deres Prodcom-koder b) systemgrænser for hver delinstallation med tydelig angivelse af, hvilke tekniske enheder der medtages, en beskrivelse af de processer, der udføres, og af de råmaterialer og brændsler, produkter og output, der tildeles den enkelte delinstallation i tilfælde af komplekse delinstallationer anføres et særskilt detaljeret rutediagram for disse delinstallationer c) en beskrivelse af dele af anlæg, der anvendes af flere delinstallationer, herunder varmeforsyningssystemer, fælles kedler og kraftvarmeproduktionsenheder d) for hver delinstallation i påkommende tilfælde en beskrivelse af metoder for tildeling til dele af anlæg, der anvendes af flere delinstallationer, og deres emissioner til de respektive delinstallationer.

3.	Overvågningsmetoder på anlægsniveau: a) en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at opgøre importen, produktionen, forbruget og eksporten af varme på anlægsniveau b) den metode, der anvendes til at sikre, at datamangler og dobbelttælling undgås.

4.

Overvågningsmetoder på delinstallationsniveau: a) en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at opgøre direkte emissioner, herunder, hvor det er relevant, metoden til at kvantificere den absolutte mængde eller procentdel af kildestrømme eller emissioner, der overvåges ved brug af målingsbaserede metoder i henhold til forordning (EU) nr. 601/2012, tildelt delinstallationen, hvor det er relevant b) en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at tildele og opgøre mængden og emissionsfaktorer for energiinput fra brændsler og af eksport af energiindhold i brændsler, hvor det er relevant c) en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at tildele og opgøre mængden og tilgængelige emissionsfaktorer for import, eksport, forbrug og produktion af målbar varme, hvor det er relevant d) en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at opgøre elforbruget og -produktionen, og den del af forbruget, der kan konverteres, hvor det er relevant e) en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at tildele og opgøre mængden, energiindholdet og emissionsfaktorer for import, eksport, forbrug og produktion af spildgasser, hvor det er relevant f) en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at tildele og opgøre mængden af overført CO2, som er importeret eller eksporteret, hvor det er relevant g) for hver produktbenchmarket delinstallation en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at opgøre den årlige produktion af produktet som angivet i bilag I, herunder i påkommende tilfælde yderligere parametre, der kræves i henhold til artikel 19 og 20 og bilag II og III.

Beskrivelserne af de metoder, der anvendes til at opgøre parametre, som skal overvåges og rapporteres, skal indeholde relevante beregningstrin, datakilder, beregningsformler og beregningsfaktorer, herunder måleenhed, horisontale og vertikale kontroller af underbyggende data, procedurer, der understøtter prøveudtagningsplanen, anvendt måleudstyr med henvisning til det relevante diagram og en beskrivelse af, hvordan det installeres og vedligeholdes, og liste over laboratorier, der udfører relevante analyseprocedurer. Hvis relevant, skal beskrivelsen omfatte resultatet af den forenklede usikkerhedsvurdering som omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra c). Planen skal indeholde et eksempel med reelle data for hver relevant beregningsformel.

BILAG VII

Dataovervågningsmetoder

1.   ANVENDELSESOMRÅDE

I dette bilag fastlægges metoder til bestemmelse af de data, der skal anvendes ved indberetningen af de i bilag IV anførte data på anlægsniveau, samt regler for fordeling af disse data på delinstallationer, med undtagelse af data, der overvåges i henhold til en overvågningsplan, som er godkendt af den kompetente myndighed i henhold til forordning (EU) nr. 601/2012. Data, der er bestemt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 601/2012, anvendes efter denne forordning, hvor det er relevant.

2.   DEFINITIONER

Ved »datasæt« i dette bilag forstås en af følgende typer af data på anlægsniveau eller delanlægsniveau, alt efter omstændighederne:

a)

mængden af brændsler eller materialer, der forbruges eller produceres ved en proces, alt efter hvad der er relevant for den beregningsbaserede overvågningsmetode, udtrykt i terajoule, masse (udtrykt i ton) eller for gasarters vedkommende som mængde i normalkubikmeter alt efter omstændighederne, herunder for spildgasser

b)	en beregningsfaktor som anvendt i forordning (EU) nr. 601/2012 (dvs. sammensætning af et materiale eller et brændsel eller en spildgas)

c)	nettomængde af målelig varme og de relevante parametre, der skal anvendes ved bestemmelsen af denne mængde, navnlig: — varmebærers massestrøm — enthalpi for varmebæreren for overført og tilbageført varme som angivet ved sammensætning, temperatur, tryk og mætning

d)	mængder af ikkemålelig varme som angivet ved de relevante mængder af brændsler, der anvendes til produktion af varme, og den nedre brændværdi (NCV) af brændselsblandingen

e)	elektricitetsmængder

f)	mængder af CO2 overført mellem anlæg.

Ved »bestemmelsesmetode« forstås en af følgende metoder:

a)	en metode til identifikation, indsamling og behandling af data, som anlægget allerede råder over, for datasæt af historiske data, eller

b)	en overvågningsmetode for et specifikt datasæt baseret på en godkendt overvågningsmetodeplan.

Derudover finder definitionerne af »kildestrøm«, »emissionskilde«, »iboende risiko«, »kontrolrisiko« og »emissionsfaktor« som fastsat i artikel 3 i forordning (EU) nr. 601/2012 anvendelse.

3.   GENERELLE METODER

3.1.   Relevante metoder

Driftslederen bestemmer dataene med henblik på udarbejdelse af en basisdatarapport i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a), ved brug af metoderne i dette bilag. Hvis der ikke er angivet relevante metoder til bestemmelse af et specifikt datasæt i dette bilag, anvender driftslederen en egnet metode, der skal godkendes af den kompetente myndighed for overvågningsmetodeplanen i henhold til artikel 6. En metode anses for at være egnet, hvis driftslederen sikrer, at målinger, analyser, prøveudtagning, kalibreringer og valideringer til bestemmelse af det specifikke datasæt udføres ved hjælp af metoder, der er baseret på tilsvarende EN-standarder. Hvis sådanne standarder ikke er til rådighed, baseres metoderne på passende ISO-standarder eller nationale standarder. Hvis der ikke findes relevante offentliggjorte standarder, anvendes relevante udkast til standarder, industriens retningslinjer for bedste praksis eller andre videnskabeligt beviste metoder for at sikre retvisende prøveudtagning og måling.

3.2.   Metode for tildeling af data til delinstallationer

1.

Foreligger der ingen data for et specifikt datasæt for hver delinstallation, foreslår driftslederen en relevant metode til bestemmelse af de krævede data for hver delinstallation, undtagen i de tilfælde, der henvises til i artikel 10, stk. 3, andet og tredje afsnit. Med henblik herpå anvendes et af følgende principper, afhængigt af hvilket princip der sikrer de mest nøjagtige resultater: a) hvis der produceres forskellige produkter efter hinanden på samme produktionslinje, fordeles input, output og dertil hørende emissioner sekventielt på grundlag af brugstiden pr. år for hver delinstallation b) input, output og dertil hørende emissioner fordeles på grundlag af de individuelle producerede produkters masse eller volumen, eller der benyttes skøn, som baseres på forholdet mellem de frie reaktionsenthalpier for de involverede kemiske reaktioner eller på en anden egnet fordelingsnøgle, der bygger på stringente videnskabelige metoder.

2.

Hvis flere instrumenter af forskellig kvalitet bidrager til måleresultater, anvendes af følgende metoder til opdeling af data på anlægsniveau vedrørende mængder af materialer, brændsler, målelig varme eller elektricitet på delinstallationer: a) bestemmelse af opdelingen baseret på bestemmelsesmetoder såsom fordelingsmåling, estimat, korrelation, der finder anvendelse på alle delinstallationer. Hvis summen af data på delinstallationsniveau ikke stemmer overens med de data, der er bestemt særskilt for anlægget, anvendes følgende ensartede »afstemningsfaktor« for at sikre en ensartet korrektion, der stemmer overens med det samlede tal for anlægget: RecF = DInst /Σ DSI (ligning 1) hvor RecF er afstemningsfaktoren, DInst er dataværdien fastsat for anlægget som helhed, og DSI er dataværdierne for de forskellige delinstallationer. Data for hver delinstallation korrigeres herefter som følger: DSI,corr = DSI × RecF (ligning 2) b) Hvis date for en enkelt delinstallation er ukendte eller af ringere kvalitet end dataene for de øvrige delinstallationer, kan kendte data for delinstallationen fratrækkes i dataene for anlægget som helhed. Denne metode foretrækkes udelukkende for delinstallationer, som bidrager med mindre mængder til anlæggets tildeling.

3.3.   Måleinstrumenter eller -procedurer uden for driftslederens kontrol

Driftslederen kan anvende målesystemer eller analyseprocedurer uden for driftslederens egen kontrol:

a)	hvis driftslederen ikke selv har et måleinstrument eller en analyseprocedure til bestemmelse af et specifikt datasæt

b)	hvis bestemmelsen af et specifikt datasæt ved brug af driftslederens egne måleinstrumenter eller analyseprocedurer ikke er teknisk mulig eller ville medføre urimelige omkostninger

c)	hvis driftslederen godtgør over for den kompetente myndighed, at målesystemet eller analyseprocedurer uden for driftslederens kontrol giver mere pålidelige resultater og færre kontrolricisi.

Til dette formål kan driftslederen anvende en af følgende datakilder:

a)	mængder fra fakturaer udstedt af en handelspartner, såfremt der finder en kommerciel transaktion mellem to uafhængige handelspartnere sted

b)	direkte aflæsninger fra målesystemerne

c)	empiriske korrelationer fra et kompetent og uafhængigt organ såsom leverandører af udstyr, ingeniørvirksomheder eller akkrediterede laboratorier.

3.4.   Indirekte bestemmelsesmetoder

Hvis der ikke foreligger en direkte måle- eller analysemetode for et krævet datasæt, navnlig hvis den målelig nettovarme tildeles forskellige produktionsprocesser, foreslår driftslederen en indirekte bestemmelsesmetode såsom:

a)	beregning baseret på en kendt kemisk eller fysisk proces under anvendelse af passende godkendte litteraturværdier for kemiske og fysiske egenskaber, passende støkiometriske faktorer og termodynamiske egenskaber, f.eks. reaktionsenthalpier, alt efter hvad der er relevant

b)	beregning baseret på anlæggets konstruktionsdata såsom tekniske enheders energieffektivitet eller beregnet energiforbrug pr. produceret enhed

c)

korrelationer baseret på empiriske undersøgelser til bestemmelse af skønnede værdier for de krævede datasæt fra ikkekalibreret udstyr eller data dokumenteret i protokoller. Driftslederen sikrer med henblik herpå, at korrelationen opfylder kravene med hensyn til god teknisk praksis, og at den kun anvendes til at bestemme værdier, der ligger inden for det område, som den er fastsat for. Driftslederen evaluerer validiteten af disse korrelationer mindst en gang om året.

4.   UDVÆLGELSE AF BESTEMMELSESMETODER OG DE MEST NØJAGTIGE DATAKILDER

4.1.   Teknisk gennemførlighed

Såfremt driftslederen hævder, at det er teknisk umuligt at anvende en specifik bestemmelsesmetode, vurderer den kompetente myndighed den tekniske gennemførlighed under hensyntagen til driftslederens begrundelse. Begrundelsen baseres på, at driftslederen har de nødvendige tekniske ressourcer til at efterleve et foreslået system eller påbud, som kan gennemføres inden for den tidsramme, der kræves i denne forordning. Disse tekniske ressourcer omfatter tilgængeligheden af de påkrævede teknikker og den nødvendige teknologi.

4.2.   Urimelige omkostninger

Såfremt en driftsleder hævder, at anvendelsen af en specifik bestemmelsesmetode medfører urimelige omkostninger, vurderer den kompetente myndighed under hensyntagen til driftslederens begrundelse, hvorvidt omkostningerne er urimelige.

Den kompetente myndighed anser omkostninger for urimelige, hvis driftslederens skønnede omkostninger overstiger fordelene ved en specifik bestemmelsesmetode. Til dette formål beregnes fordelene ved at gange en forbedringsfaktor med en referencepris på 20 EUR pr. kvote, og til omkostningerne medregnes en passende afskrivningsperiode, som baseres på udstyrets økonomiske levetid, hvor det er relevant.

Forbedringsfaktoren er 1 % af den senest bestemte årlige gratistildeling til delinstallationen. Uanset denne beregningsmetode kan den kompetente myndighed tillade driftslederne at fastsætte forbedringsfaktoren til 1 % af den berørte CO2-ækvivalent. Den berørte CO2-ækvivalent kan være en af følgende, afhængigt af den relevante parameter for forbedringen af metoden:

a)	for et brændsel eller materiale, som indeholder kulstof, herunder spildgasser — de emissioner, som ville opstå, hvis kulstofindholdet i den årlige brændsels- eller materialemængde blev omdannet til CO2

b)	for emissioner, der overvåges ved brug af målingsbaserede metoder — den årlige emissionsmængde for hver emissionskilde

c)	for målelig varme — den respektive årlige mængde af målelig varme ganget med varmebenchmarket

d)	for ikkemålelig varme — den respektive årlige mængde af ikkemålelig varme ganget med brændselsbenchmarket

e)	for elektricitet — den respektive årlige mængde elektricitet ganget med den i artikel 22, stk. 3, fastsatte faktor

f)

for mængden af et produkt, som der er fastsat et produktbenchmark for — det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for en delinstallation fastlagt i henhold til artikel 16, stk. 2, for det første år i den pågældende tildelingsperiode. Hvis det relevante benchmark endnu ikke er fastsat i henhold til artikel 10a, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF, anvendes de respektive benchmark fastlagt i bilag I til denne forordning.

Foranstaltninger i forbindelse med forbedringen af et anlægs overvågningsmetode anses ikke for at medføre urimelige omkostninger op til et samlet beløb på 2 000 EUR pr. år. For anlæg med små emissioner i henhold til artikel 47 i forordning (EU) nr. 601/2012 er denne grænse 500 EUR pr. år.

4.3.   Proces

Ved bestemmelsen af de mest nøjagtige tilgængelige datakilder udvælger driftslederen de mest nøjagtige datakilder, som er teknisk mulige og ikke medfører urimelige omkostninger, og som sikrer en klar datastrøm med den laveste iboende risiko og kontrolrisiko (i det følgende benævnt »primære datakilder«). Driftslederen anvender de primære datakilder ved udarbejdelsen af basisdatarapporten.

I det omfang det er muligt, og uden at dette medfører urimelige omkostninger, bestræber driftslederen sig — med henblik på kontrolsystemet i artikel 11 — på at identificere og anvende supplerende datakilder eller metoder til bestemmelse af data, der gør det mulig at underbygge de primære datakilder (i det følgende benævnt »underbyggende datakilder«). Eventuelle udvalgte underbyggende datakilder dokumenteres i de skriftlige procedurer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, og i overvågningsmetodeplanen.

Ved udvælgelsen af de primære datakilder sammenholder driftslederen alle tilgængelige datakilder for det samme datasæt på grundlag af de generiske datakilder, der er opført i afsnit 4.4-4.6, og anvender en af de højest rangerede datakilder, som anses for at være de mest nøjagtige datakilder. Der kan kun anvendes andre datakilder, hvis en af undtagelserne i artikel 7, stk. 2, finder anvendelse. I så fald anvendes den næsthøjest rangerede datakilde, medmindre dette ikke er teknisk muligt, ville medføre urimelige omkostninger eller en anden datakilde har en tilsvarende eller lavere grad af tilknyttet usikkerhed. Yderligere datakilder kan komme i betragtning, hvis det er nødvendigt.

Ved udvælgelsen af de underbyggende datakilder sammenholder driftslederen alle tilgængelige datakilder for det samme datasæt på grundlag af de generiske datakilder, der er opført i afsnit 4.4-4.6, og anvender en anden tilgængelig datakilde end den mest nøjagtige tilgængelige datakilde.

Ved udvælgelsen af datakilder til bestemmelse af alle de data, der kræves i henhold til bilag IV, udvælger driftslederen følgende hovedtyper af datasæt som følger:

a)	ved bestemmelsen af mængden af produkter, brændsler og andre materialer tager driftslederen hensyn til de generiske datakilder og deres hierarki som fastsat i afsnit 4.4 i dette bilag

b)	ved bestemmelsen af mængden af energistrømme (målelig eller ikkemålelig varme, elektricitet) tager driftslederen hensyn til de generiske datakilder og deres hierarki som fastsat i afsnit 4.5 i dette bilag

c)	ved bestemmelsen af egenskaber for produkter, brændsler og andre materialer tager driftslederen hensyn til de generiske datakilder og deres hierarki som fastsat i afsnit 4.6 i dette bilag.

Med henblik på at forbedre overvågningsmetodeplanen kontrollerer driftslederen regelmæssigt og mindst en gang om året, om nye datakilder er blevet tilgængelige. Hvis sådanne nye datakilder anses for at være mere nøjagtige i henhold til rangordenen som fastsat i afsnit 4.4-4.6, anvendes disse kilder, og overvågningsmetodeplanen ændres i henhold til artikel 9.

4.4.   Udvælgelse af datakilder til opgørelse af materialer og brændsler

Følgende generiske datakilder anvendes ved udvælgelsen af de mest nøjagtige tilgængelige datakilder til opgørelse af mængden (udtrykt i ton eller Nm3) af materialer, brændsler, spildgasser eller produkter, der ankommer til eller forlader anlægget eller enhver delinstallation:

a)	metoder, der er i overensstemmelse med overvågningsplanen godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 601/2012

b)	aflæsninger af måleinstrumenter, der er omfattet af national lovbestemt metrologisk kontrol, eller måleinstrumenter, der overholder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU (1) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU (2), til direkte bestemmelse af et datasæt

c)	aflæsninger af måleinstrumenter, der er under driftslederens kontrol, til direkte bestemmelse af et datasæt, som ikke falder ind under litra b)

d)	aflæsninger af måleinstrumenter, der er uden for driftslederens kontrol, til direkte bestemmelse af et datasæt, som ikke falder ind under litra b)

e)	aflæsninger af måleinstrumenter til indirekte bestemmelse af et datasæt, forudsat at der etableres en passende korrelation mellem målingen og det pågældende datasæt i overensstemmelse med afsnit 3.4

f)	andre metoder, navnlig for historiske data, eller hvor driftslederen ikke kan identificere en anden tilgængelig datakilde.

Ved udvælgelsen af datakilder med henblik på artikel 7, stk. 1, er det kun de datakilder, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), som anses for at være de mest nøjagtige datakilder, og den datakilde, der er omhandlet i stk. 1, litra a), anvendes, hvis den vedrører det pågældende datasæt. De datakilder, der er omhandlet i stk. 1, litra c)-f), anses for at være mindre nøjagtige i faldende orden fra litra c) til litra f).

4.5.   Udvælgelse af datakilder til opgørelse af energistrømme

Følgende generiske datakilder anvendes ved udvælgelsen af de mest nøjagtige tilgængelige datakilder til opgørelse af mængden, udtrykt i TJ eller GWh, af målelig varme eller elektricitet, der ankommer til eller forlader anlægget eller enhver delinstallation:

a)	aflæsninger af måleinstrumenter, der er omfattet af national lovbestemt metrologisk kontrol, eller måleinstrumenter, der overholder kravene i direktiv 2014/31/EU eller direktiv 2014/32/EU, til direkte bestemmelse af et datasæt

b)	aflæsninger af måleinstrumenter, der er under driftslederens kontrol, til direkte bestemmelse af et datasæt, som ikke falder ind under litra a)

c)	aflæsninger af måleinstrumenter, der er uden for driftslederens kontrol, til direkte bestemmelse af et datasæt, som ikke falder ind under litra a)

d)	aflæsninger af måleinstrumenter til indirekte bestemmelse af et datasæt, forudsat at der etableres en passende korrelation mellem målingen og det pågældende datasæt i overensstemmelse med afsnit 3.4 i dette bilag

e)	beregning af en tilnærmet værdi til bestemmelse af nettomængde af målelig varme i overensstemmelse med metode 3 i afsnit 7.2

f)	andre metoder, navnlig for historiske data, eller hvor driftslederen ikke kan identificere en anden tilgængelig datakilde.

Ved udvælgelsen af datakilder med henblik på artikel 7, stk. 1, er det kun de datakilder, der er omhandlet i stk. 1, litra a), som anses for at være de mest nøjagtige datakilder. De datakilder, der er omhandlet i stk. 1, litra b)-f), anses for at være mindre nøjagtige i faldende orden fra litra b) til litra f).

Hvis der ikke foreligger oplysninger for visse parametre (f.eks. temperatur og mængde tilbageført kondensat), som skal anvendes til at bestemme nettostrømme af målelig varme, finder bestemmelserne i afsnit 7 anvendelse. I henhold til afsnit 7 skal en række parametre bestemmes ved beregningen af den årlige nettomængde af målelig varme. Der bør således tages hensyn til den beregnede samlede årlige nettomængde af varme i den forenklede usikkerhedsvurdering i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c), ved udvælgelsen af de metoder, der er omhandlet i stk. 1, litra b)-f), hvis de mest nøjagtige datakilder ikke udvælges.

4.6.   Udvælgelse af datakilder for materialeegenskaber

Følgende generiske datakilder anvendes ved udvælgelsen af de mest nøjagtige tilgængelige datakilder til at bestemme egenskaber såsom stoffets vandindhold eller renhed, kulstofindhold, nedre brændværdi, biomasseindhold osv. af produkter, materialer, brændsler eller spildgasser som input eller output fra anlægget eller delinstallationen:

a)	metoder til bestemmelse af beregningsfaktorer, der er i overensstemmelse med overvågningsplanen godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 601/2012

b)	laboratorieanalyse i henhold til afsnit 6.1 i dette bilag

c)	forenklet laboratorieanalyse i henhold til afsnit 6.2 i dette bilag

d)

konstante værdier baseret på en af følgende datakilder: — standardfaktorer, som medlemsstaten benytter til forelæggelse af dens nationale opgørelse til sekretariatet for FN's rammekonvention om klimaændringer — litteraturværdier aftalt med den kompetente myndighed, herunder offentliggjorte standardfaktorer fra den kompetente myndighed, der er forenelige med ovenstående faktorer, men som er repræsentative for mere opdelte kildebrændselsstrømme — værdier angivet og garanteret af leverandøren af et brændsel eller materiale, hvis driftslederen kan dokumentere til den kompetente myndigheds tilfredshed, at kulstofindholdet udviser et 95 % konfidensinterval på ikke mere end 1 %

e)

konstante værdier baseret på en af følgende datakilder: — standardfaktorer og støkiometriske faktorer opført i bilag VI til forordning (EU) nr. 601/2012 eller i retningslinjerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) — værdier baseret på tidligere udførte analyser, såfremt driftslederen kan dokumentere til den kompetente myndigheds tilfredshed, at værdierne er repræsentative for fremtidige partier af samme brændsel eller materiale. — andre værdier baseret på videnskabelig dokumentation.

Ved udvælgelsen af datakilder med henblik på artikel 7, stk. 1, er det kun de datakilder, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), som anses for at være de mest nøjagtige datakilder, og den datakilde, der er omhandlet i stk. 1, litra a), anvendes, hvis den vedrører det pågældende datasæt. De datakilder, der er omhandlet i stk. 1, litra c)-e), anses for at være mindre nøjagtige i faldende orden fra litra c) til litra e).

5.   METODERNE TIL BESTEMMELSE AF DEN ÅRLIGE BRÆNDSELS- ELLER MATERIALEMÆNGDE

Hvis driftslederen skal fastsætte den årlige brændsels- eller materialemængde, herunder for produkter relateret til produktbenchmarkede delinstallationer, bestemmer driftslederen disse mængder på anlægsniveau eller i påkommende tilfælde for hver relevant delinstallation på en af følgende måder:

a)	baseret på en kontinuerlig måling af processen, hvor materialet forbruges eller produceres

b)	baseret på en sammenlægning af målinger af mængder, der leveres eller produceres separat, hvor der tages højde for relevante ændringer i lagerbeholdningen.

Med henblik på stk. 1, litra b), beregnes den forbrugte mængde af brændsel eller materiale på anlægget eller delinstallationen i kalenderåret som den importerede mængde af brændsel eller materiale i kalenderåret, minus den eksporterede mængde af brændsel eller materiale, plus mængden af brændsel eller materiale på lager ved begyndelsen af kalenderåret, minus mængden af brændsel eller materiale på lager ved udgangen af kalenderåret.

Med henblik på stk. 1, litra b), beregnes den eksporterede mængde af produkter eller andre materialer i kalenderåret som den eksporterede mængde af produkter eller andre materialer i rapporteringsperioden, minus den importerede eller genanvendte mængde i processen, minus mængden af produkter eller materialer på lager ved begyndelsen af kalenderåret, minus mængden af produkter eller materialer på lager ved udgangen af kalenderåret.

Såfremt det er teknisk umuligt eller ville medføre urimelige omkostninger at bestemme lagerbeholdningerne ved direkte måling, kan driftslederen foretage et skøn over beholdningerne på grundlag af enten:

a)	data fra tidligere år korreleret med passende aktivitetsniveauer for rapporteringsperioden

b)	dokumenterede procedurer og foreliggende data fra reviderede regnskaber for rapporteringsperioden.

Når bestemmelsen af mængden af produkter, materialer eller brændsler for et helt kalenderår ikke er teknisk mulig eller ville medføre urimelige omkostninger, kan driftslederen vælge den næstmest passende dag til at adskille et rapporteringsår fra det efterfølgende og dermed forene det med det påkrævede kalenderår. De afvigelser, der dermed kan forekomme i forhold til et eller flere produkter, materialer eller brændsler, skal registreres tydeligt, danne grundlag for en værdi, der er repræsentativ for kalenderåret, og opgøres konsekvent i forhold til det følgende år.

6.   KRAV TIL LABORATORIEANALYSER OG PRØVEUDTAGNING

6.1.   Krav til laboratorieanalyser

Hvis driftslederen har behov for at udføre laboratorieanalyser til bestemmelse af egenskaber (herunder vandindhold, renhed, koncentration, kulstofindhold, biomassefraktion, nedre brændværdi, massefylde) for produkter, materialer, brændsler eller spildgasser eller til etablering af korrelationer mellem parametre med henblik på indirekte bestemmelse af de nødvendige data, udføres analyserne i henhold til 32-35 i forordning (EU) nr. 601/2012 på grundlag af en godkendt prøveudtagningsplan for at sikre, at prøverne er repræsentative for det parti, hvorfra de er taget. Hvis der i bilag VII til forordning (EU) nr. 601/2012 ikke angives en passende mindstehyppighed for analyser for bestemte produkter, materialer eller brændsler, foreslår driftslederen en egnet analysehyppighed, som skal godkendes af den kompetente myndighed på grundlag af oplysninger om produktets, materialets eller brændslets heterogenitet.

6.2.   Forenklede krav til visse laboratorieanalyser

Hvis driftslederen over for den kompetente myndighed godtgør, at analyserne i afsnit 6.1 ikke er teknisk mulige eller ville medføre urimelige omkostninger, udfører driftslederen de påkrævede analyser baseret på bedste praksis i branchen eller anvender fastsatte referencer sammenholdt med en empirisk korrelation for at sikre en lettere tilgængelige parameter, som bestemmes mindst en gang om året i henhold til afsnit 6.1.

7.   REGLER FOR BESTEMMELSE AF MÅLELIG NETTOVARME

7.1.   Principper

Alle anførte mængder af målelig varme skal altid henvise til nettomængden af målelig varme, bestemt som varmeindholdet (enthalpi) af varmestrømmen overført til den varmeforbrugende proces eller eksterne bruger minus den tilbageførte strøms varmeindhold.

Varmeforbrugende processer, der er nødvendige for varmeproduktionen og -distributionen, såsom deaeratorer, behandling af spædevand og udluftning, tages i betragtning i ved bestemmelsen af varmesystemets effektivitet, og de kan derfor ikke betragtes som varmeforbrugende processer, der er berettiget til tildeling.

Hvis det samme varmemedie anvendes i flere på hinanden følgende processer og dets varme forbruges fra forskellige temperaturniveauer, opgøres den forbrugte varmemængde i den enkelte varmeforbrugende proces særskilt, medmindre processerne finder sted i den samme delinstallation. Genopvarmning af varmebæreren mellem på hinanden følgende varmeforbrugende processer bør behandles som supplerende varmeproduktion.

Hvis varme anvendes til køling gennem en absorptionskøleproces, betragtes denne køleproces som den varmeforbrugende proces.

7.2.   Metoder til bestemmelse af nettomængde af målelig varme

Ved udvælgelsen af datakilder til opgørelse af energistrømme i henhold til afsnit 4.5 tages følgende metoder til bestemmelse af nettomængden af målelig varme i betragtning:

Metode 1: Målinger

I forbindelse med denne metode måler driftslederen alle relevante parametre, navnlig temperatur, tryk og tilstand af varmebæreren for såvel overført som tilbageført varme. Ved varmebærers tilstand i tilfælde af damp henvises til mætning eller grad af overhedning. Driftslederen måler desuden varmebærerens (volumetriske) strømningshastighed. På grundlag af de målte værdier bestemmer driftslederen varmebærerens enthalpi og specifikke volumen ved brug af egnede damptabeller eller teknisk software.

Mediets massestrømningshastighed beregnes som

(ligning 3)

Hvor ṁ er massestrømningshastigheden i kg/s, V er den volumetriske strømningshastighed i m3/s, og υ er den specifikke volumen i m3/kg.

Da massestrømningshastigheden er den samme for varmebæreren for overført og tilbageført varme, beregnes varmestrømningshastigheden ud fra forskellen i enthalpi mellem den overførte og den tilbageførte varmestrøm som følger:

= (hflow – hreturn ) · ṁ

(ligning 4)

Hvor Q er varmestrømningshastigheden i kJ/s, hflow er den overførte strøms enthalpi i kJ/kg, hreturn er den tilbageførte strøms enthalpi i kJ/kg, og ṁ er massestrømningshastigheden i kg/s.

I tilfælde af damp eller varmt vand, der anvendes som varmebærer, hvor kondensatet ikke tilbageføres, eller hvor det ikke er muligt at anslå det tilbageførte kondensats enthalpi, bestemmer driftslederen hreturn baseret på en temperatur på 90 °C.

Hvis massestrømningshastighederne vides ikke at være identiske, gælder følgende:

—	hvis driftslederen kan godtgøre over for den kompetente myndighed, at kondensatet forbliver i produktet (f.eks. i »levende« dampinjektionsprocesser), fratrækkes kondensatets enthalpimængde ikke

—	hvis varmebæreren vides at være tabt (f.eks. på grund af lækager eller udsivning), fratrækkes en anslået massestrøm fra varmebærerens massestrøm.

Ved bestemmelsen af den årlige nettovarmestrøm på grundlag af ovenstående data anvender driftslederen — afhængigt af tilgængeligt måle- og databehandlingsudstyr — en af følgende metoder:

—	bestemmelse af årlige gennemsnitsværdier for parametrene til bestemmelse af den årlige gennemsnitlige enthalpi for varmebæreren for overført og tilbageført varme og multiplikation med den samlede årlige massestrøm ved brug af ligning 4

—	bestemmelse af timeværdier for varmestrømmen og sammenlægning af disse værdier over varmesystemets samlede årlige driftstid. Afhængigt af databehandlingssystemet kan timeværdier erstattes af andre tidsintervaller, alt efter hvad der er relevant.

Metode 2: Dokumentation

Driftslederen bestemmer nettomængden af målelig varme på grundlag af dokumenter i henhold til afsnit 4.6 i dette bilag, forudsat at de anførte varmemængder i de pågældende dokumenter er baseret på måling eller på rimelige skønsmetoder i henhold til afsnit 3.4 i dette bilag.

Metode 3: Beregning af en tilnærmet værdi baseret på målt virkningsgrad

Driftslederen bestemmer mængden af målelig nettovarme baseret på brændselsinputtet og varmeproduktionens målte virkningsgrad:

Q = ηΗ · EIN	(ligning 5)
EIN = Σ ADi · NCVi	(ligning 6)

Hvor Q er varmemængden udtrykt i TJ, ηΗ er varmeproduktionens målte virkningsgrad, EIN er energiinputtet fra brændsler, ADi er de årlige aktivitetsdata (dvs. forbrugte mængder) af brændsler i, og NCV de nedre brændværdier for brændsler i.

Værdien af ηΗ måles af driftslederen over en forholdsvis lang periode, hvor der i tilstrækkelig grad tages hensyn til anlæggets belastning, eller hentes fra fabrikantens dokumentation. I denne forbindelse skal der tages hensyn til den særlige delbelastningskurve ved brug af en årlig belastningsfaktor:

LF = EIN /EMax

(ligning 7)

Hvor LF er belastningsfaktoren, EI N energiinputtet som bestemt ved brug af ligning 6 i kalenderåret, og EMax det maksimale brændselsinput, hvis den varmeproducerende enhed havde kørt ved en nominel belastning på 100 % i hele kalenderåret.

Virkningsgraden bør beregnes ud fra den antagelse, at alt kondensat tilbageføres. Det tilbageførte kondensat bør antages at have en temperatur på 90 oC.

Metode 4: Beregning af en tilnærmet værdi baseret på referencevirkningsgraden

Denne metode er identisk med metode 3, men der anvendes en referencevirkningsgrad på 70 % (ηRef,H  = 0,7) i ligning 5.

7.3.   Skelnen mellem fjernvarme, varme, der er omfattet af ETS, og varme, der ikke er omfattet af ETS

Hvis et anlæg importerer målelig varme, opgør driftslederen særskilt mængden af varme fra anlæg, der er omfattet af EU ETS, og varme importeret fra enheder, der ikke er omfattet af ETS. Hvis et anlæg forbruger målelig varme eksporteret fra en delinstallation, der producerer produkter omfattet af benchmarket for salpetersyre, opgør driftslederen den pågældende mængde forbrugte varme særskilt fra anden målelig varme.

Hvis et anlæg eksporterer målelig varme, opgør driftslederen særskilt mængden af varme eksporteret til anlæg, der er omfattet af EU ETS, og varme eksporteret til enheder, der ikke er omfattet af ETS. Endvidere opgør driftslederen særskilt fjernvarmemængden.

8.   REGLER FOR FORDELING AF BRÆNDSLER OG EMISSIONER FRA KOMBINERET KRAFTVARMEPRODUKTION MED HENBLIK PÅ AJOURFØRING AF BENCHMARKVÆRDIER

Dette afsnit vedrører situationer, hvor en driftsleder med henblik på ajourføring af benchmarkværdier skal fordele input, output og emissioner fra kraftvarmeenheder på delinstallationer.

I dette afsnit anvendes »kraftvarmeproduktion« som defineret i artikel 2, nr. 30, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (3).

Emissionerne fra en kraftvarmeenhed bestemmes som

EmCHP = Σ ADi · NCVi · EFi + EmFGC

(ligning 8)

Hvor EmCHP er de årlige emissioner fra kraftvarmeenheden udtrykt i t CO2, ADi er de årlige aktivitetsdata (dvs. forbrugte mængder) af brændsler i anvendt til kraftvarmeproduktionsenheden udtrykt i ton eller Nm3, NCVi de nedre brændværdier for brændsler i udtrykt i TJ/t eller TJ/Nm3, og EFi emissionsfaktorerne for brændsler i udtrykt i t CO2/TJ. EmFGC er procesemissioner fra røggasrensning udtrykt i t CO2.

Energiinput til kraftvarmeproduktionsenheden beregnes i overensstemmelse med ligning 6. De årlige gennemsnitlige virkningsgrader for produktion af varme og elektricitet (eller mekanisk energi, hvis relevant) beregnes som følger:

ηheat = Qnet /EIN	(ligning 9)
ηel = Eel /EIN	(ligning 10)

Hvor ηheat (dimensionsløs) er varmeproduktionens årlige gennemsnitlige virkningsgrad, Qnet er den årlige nettomængde af varme produceret af kraftvarmeenheden udtrykt i TJ som bestemt i overensstemmelse med afsnit 7.2, EIN er energioutputtet som bestemt ved brug af ligning 6 udtrykt i TJ, ηel (dimensionsløs) er elproduktionens årlige gennemsnitlige virkningsgrad, og Eel kraftvarmeenhedens årlige elproduktion udtrykt i TJ.

Hvis driftslederen godtgør over for den kompetente myndighed, at bestemmelsen af virkningsgraderne ηheat og ηel ikke er teknisk mulig eller ville medføre urimelige omkostninger, anvendes værdier baseret på anlæggets tekniske dokumentation (projekteringsværdier). Hvis disse værdier ikke er tilgængelige, anvendes de konservative standardværdier ηheat  = 0,55 og ηel  = 0,25.

Tildelingsfaktorerne for varme og elektricitet fra kraftvarmeproduktion beregnes som

	(ligning 11)
	(ligning 12)

Hvor FCHP,Heat er tildelingsfaktoren for varme og FCHP,El er tildelingsfaktoren for elektricitet (eller mekanisk energi, hvis relevant), begge udtrykt dimensionsløst, ηref,heat er referencevirkningsgraden for varmeproduktion i en separat kedel, og ηref,el er referencevirkningsgraden for elektricitetsproduktion uden kraftvarmeproduktion. Med hensyn til referencevirkningsgraderne anvender driftslederen de relevante brændselsspecifikke værdier fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2402 (4) uden anvendelse af korrektionsfaktorerne for sparet nettab i bilag IV til nævnte forordning.

Ved tildelingen af kraftvarmeenhedens energiinput eller emissioner til produktion af varme og elektricitet (eller mekanisk energi, hvis relevant) ganger driftslederen de samlede energiimput eller emissioner med den pågældende tildelingsfaktor for varme eller elektricitet.

Den specifikke emissionsfaktor for kraftvarmeproduktionsrelateret målelig varme, der skal anvendes ved tildelingen af varmerelaterede emissioner til delinstallationer i henhold til afsnit 10.1.2 beregnes som

EF(CHP,Heat) = EmCHP · F(CHP,Heat) /Qnet

(ligning 13)

Hvor EFCHP, heat er emissionsfaktoren for produktionen af målelig varme i kraftvarmeenheden udtrykt i t CO2/TJ.

9.   PROCEDURE FOR IDENTIFIKATION AF PRODUKTERNES PRODCOM-KODER

Med henblik på korrekt tildeling af data til delinstallationer fører driftslederen en liste over alle produkter, som produceres på anlægget, og deres gældende Prodcom-koder, baseret på NACE rev. 2. Baseret på denne liste skal driftslederen:

—	fordele produkter og deres årlige produktionstal på produktbenchmarkede delinstallationer i overensstemmelse med produktdefinitionerne i bilag I, hvis det er relevant

—	tage hensyn til disse oplysninger ved fordelingen af input, output og emissioner særskilt på delinstallationer i sektorer, som er udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, eller som ikke er udsat for en sådan risiko, i henhold til artikel 10.

I denne forbindelse fastlægger, dokumenterer, gennemfører og vedligeholder driftslederen en procedure for regelmæssig kontrol af, om de produkter, der produceres i anlægget, er i overensstemmelse med de Prodcom-koder, der blev anvendt ved oprettelsen af overvågningsmetodeplanen. Denne procedure skal desuden indeholde foranstaltninger til at fastslå, om anlægget producerer et nyt produkt for første gang, og til at sikre, at driftslederen giver det nye produkt en Prodcom-kode, tilføjer det til listen over produkter og fordeler relaterede input, output og emissioner på den relevante delinstallation.

10.   REGLER FOR BESTEMMELSE AF EMISSIONER PÅ DELINSTALLATIONSNIVEAU MED HENBLIK PÅ AJOURFØRING AF BENCHMARKVÆRDIER

10.1.   Emissioner på delinstallationsniveau

Med henblik på artikel 10 fordeler driftslederen anlæggets samlede emissioner på delinstallationer i henhold til de relevante bestemmelser i afsnit 3.2 og 10.1.1-10.1.5 i dette bilag.

10.1.1.   Direkte tildeling af kildestrømme eller emissionskilder

1.

Emissioner fra kildestrømme eller emissionskilder, der udelukkende tilskrives en enkelt delinstallation, tildeles denne delinstallation fuldt ud. Hvis driftslederen anvender en massebalance, fratrækkes udgående kildestrømme i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 601/2012. For at undgå dobbelttælling tildeles kildestrømme, som konverteres til spildgasser, med undtagelse af spildgasser, der produceres og forbruges helt i samme produktbenchmarket delinstallation, ikke ved brug af denne metode.

2.

Følgende metoder for tildeling af emissioner anvendes kun, hvis kildestrømmene eller emissionskilderne vedrører mere end en delinstallation: — emissioner fra kildestrømme eller emissionskilder, der anvendes til produktion af målelig varme, tildeles delinstallationer i henhold til afsnit 10.1.2 — hvis spildgasser ikke anvendes i den produktbenchmarkede delinstallation, hvor de produceres, tildeles emissionerne fra spildgasser i henhold til afsnit 10.1.5 — hvis mængden af kildestrømme fra delinstallationer bestemmes ved måling før brug i delinstallationen, anvender driftslederen en passende metode i henhold til afsnit 3.2. — Hvis emissioner fra kildestrømme eller emissionskilder ikke kan tildeles efter andre metoder, tildeles de ved brug af korrelaterede parametre, der allerede er tildelt delinstallationer i overensstemmelse med afsnit 3.2. Til dette formål tildeler driftslederen mængden af kildestrømme og deres respektive emissioner proportionelt med den forholdsmæssige fordeling af disse parametre på delinstallationer. Passende parametre omfatter producerede produkters masse, massen eller volumen af forbrugt brændsel eller materiale, mængden af produceret ikkemålelig varme, driftstimer eller kendt udstyrseffektivitet.

10.1.2.   Emissioner fra målelig varme

Hvis delinstallationen forbruger målelig varme produceret inden for anlægget, bestemmer driftslederen i påkommende tilfælde de varme relaterede emissioner ved hjælp af en af følgende metoder.

1.

For målelig varme, der produceres ved forbrænding af brændsler inden for anlægget, med undtagelse af varme produceret ved kraftvarmeproduktion, bestemmer driftslederen emissionsfaktoren for den relevante brændselsblanding og beregner emissionerne fra delinstallationen som EmQ,sub-inst = EFmix · Qconsumed,sub-inst / η (ligning 14) Hvor EmQ,sub-inst , er de varmerelaterede emissioner fra delinstallationen i t CO2, EF mix er emissionsfaktoren for den respektive brændselsblanding udtrykt i t CO2/TJ, herunder emissioner fra røggasrensning, hvis relevant, Q consumed,sub-inst er mængden af målelig varme forbrugt i delinstallationen udtrykt i TJ, og η er varmeproduktionsprocessens virkningsgrad. EFmix beregnes som EFmix = (Σ ADi · NCVi · EFi + EmFGC ) / (Σ ADi · NCVi ) (ligning 15) Hvor ADi er de årlige aktivitetsdata (dvs. forbrugte mængder) af brændsler i anvendt til målelig varmeproduktion udtrykt i ton eller Nm3, NCVi de nedre brændværdier for brændsler i udtrykt i TJ/t eller TJ/Nm3, og EFi emissionsfaktorerne for brændsler i udtrykt i t CO2/TJ. EmFGC er procesemissioner fra røggasrensning udtrykt i t CO2. Hvis en spildgas er en del af den anvendte brændselsblanding, justeres emissionsfaktoren for denne spildgas før beregning af EFmix i overensstemmelse med litra b) i afsnit 10.1.5 i dette bilag.

2.

For målelig varme, der produceres i kraftvarmeenheder, hvor brændsler forbrændes inden for anlægget, bestemmer driftslederen emissionsfaktoren for den relevante brændselsblanding og beregner emissionerne fra delinstallationen som EmQ,CHP,sub-inst = EFCHP,Heat · Qcons,CHP,sub-inst (ligning 16) Hvor EmQ,CHP,sub-inst er kraftvarmeproduktionsrelaterede emissioner fra delinstallationen i t CO2, CO2, EF CHP,Heat er emissionsfaktoren for den varme del af kraftvarmeenheden som bestemt i overensstemmelse med afsnit 8 udtrykt i t CO2/TJ, herunder emissioner fra røggasrensning, hvis relevant, og Qcons,CHP,sub-inst er mængden af målelig varme produceret ved kraftvarmeproduktion inden for anlægget og forbrugt i delinstallationen udtrykt i TJ. Hvis en spildgas er en del af den anvendte brændselsblanding i kraftvarmeenheden, justeres emissionsfaktoren for denne spildgas før beregning af EFCHP,Heat i overensstemmelse med litra b) i afsnit 10.1.5.

3.

Hvis målelig varme er genindvundet fra processer, der er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, en brændselsbenchmarket delinstallation eller en procesemissionsdelinstallation angiver driftslederen disse varmemængder, som overføres mellem de relevante delinstallationer, i basisdatarapporten i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra a).

4.	Hvis målelig varme importeres fra andre anlæg, der er omfattet af EU ETS, eller fra anlæg eller enheder, der ikke er omfattet af EU ETS, indberettes emissionsfaktoren for produktionen af denne varme, hvis den er tilgængelig.

5.	Driftslederen tildeler nul emissioner til målelig varme produceret fra elektricitet, men angiver de relaterede mængder af målelig varme i basisdatarapporten i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra a).

10.1.3.   Tildeling af emissioner i forbindelse med varmetab

Hvis tab af målelig varme bestemmes særskilt fra de mængder, der anvendes i delinstallationer, tillægger driftslederen for at opfylde kriteriet i artikel 10, stk. 5, litra c), emissioner i forhold til en proportional mængde af varmetab til emissionerne fra alle delinstallationer, hvor målelig varme produceret i anlægget anvendes, ved brug af emissionsfaktorer fastlagt i overensstemmelse med afsnit 10.1.2 i dette bilag.

10.1.4.   Tildeling af emissioner i forbindelse med ikkemålelig varme

Ved tildelingen af emissioner fra brug af ikkemålelig varme, som ikke er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, tildeler driftslederen de relevante kildestrømme eller emissionskilder til delinstallationer i overensstemmelse med afsnit 10.1.1 ved brug af de relevante emissionsfaktorer. Driftslederen tildeler kun brændsler og kildestrømme relateret til procesemissioner fra røggasrensning til brug af ikkemålelig varme.

Hvis en spildgas er en del af den anvendte brændselsblanding, justeres emissionsfaktoren for denne spildgas før tildeling af dens emissioner til brug af ikkemålelig varme i overensstemmelse med litra b) i afsnit 10.1.5.

10.1.5.   Tildeling af emissioner til produktion og brug af spildgasser

Emissioner fra spildgasser opdeles i to dele, undtagen når de bruges i den produktbenchmarkede delinstallation, hvor de produceres, som følger:

a)

En del af de emissioner, der er tildelt produktionen af spildgas, tildeles den produktbenchmarkede delinstallation, hvor spildgassen produceres. Mængden beregnes som følger: EmWG = VWG · NCVWG · (EFWG – EFNG · Corrn ) (ligning 17) Hvor EmWG er mængden af emissioner tildelt produktionen af spildgas, VWG er mængden af produceret spildgas udtrykt i Nm3 eller t, NCVWG er den nedre brændværdi for spildgas udtrykt i TJ/Nm3 eller TJ/t, EFWG er emissionsfaktoren for spildgas udtrykt som t CO2/TJ, EFNG er emissionsfaktoren for naturgas (56,1 t CO2/TJ), og Corrη er en faktor for forskellen i effektivitet mellem brugen af spildgas og brugen af referencebrændslet naturgas. Standardværdien for denne faktor er lig med 0,667.

b)

En emissionsmængde tilskrevet forbruget af spildgas tildeles den produktbenchmarkede delinstallation, den varmebenchmarkede delinstallation, fjernvarmedelinstallationen eller den brændselsbenchmarkede delinstallation, hvor den forbruges. Denne mængde opgøres ved at gange mængden og den nedre brændværdi for spildgassen med varmeværdien af brændselsbenchmarket, alt efter hvad der er relevant.

10.2.   Emissioner fordelt på delinstallationer

Driftslederen bestemmer de enkelte delinstallationers fordelte emissioner som summen af:

a)	emissioner fra kildestrømme, der er relevante for delinstallationen og bestemt i overensstemmelse med afsnit 10.1.1, hvis relevant

b)	emissioner fra målelig varme, der er forbrugt i delinstallationen og bestemt i overensstemmelse med afsnit 10.1.2 og 10.1.3, hvis relevant

c)	emissioner fra ikkemålelig varme, der er forbrugt i delinstallationen og bestemt i overensstemmelse med afsnit 10.1.4, hvis relevant

d)	emissioner fra produktion eller brug af spildgasser i delinstallationen, der er bestemt i overensstemmelse med afsnit 10.1.5, hvis relevant.

Ved denne beregning sikrer driftslederen, at kildestrømme hverken udelades eller regnes med to gange.

Driftslederen beregner ligeledes forskellen mellem de samlede emissioner fra anlægget og summen af fordelte emissioner på alle anlæggets relevante delinstallationer. Hvis relevant, identificerer driftslederen alle processer, der bidrager til denne forskel, og underbygger plausibiliteten af fordelingen ved at anslå de emissioner, der er forbundet med disse processer, navnlig med kildestrømme, som anvendes til elproduktion og til afbrænding, bortset fra sikkerhedsafbrænding.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende tilgængeliggørelse på markedet af ikkeautomatiske vægte (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 107).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 149).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2402 af 12. oktober 2015 om revision af harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/877/EU (EUT L 333 af 19.12.2015, s. 54).