EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32018R0292
Commission Implementing Regulation (EU) 2018/292 of 26 February 2018 laying down implementing technical standards with regard to procedures and forms for exchange of information and assistance between competent authorities according to Regulation (EU) No 596/2014 of the European Parliament and of the Council on market abuse (Text with EEA relevance. )
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/292 af 26. februar 2018 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår procedurer og formularer til udvekling af oplysninger og bistand mellem kompetente myndigheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug (EØS-relevant tekst. )
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/292 af 26. februar 2018 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår procedurer og formularer til udvekling af oplysninger og bistand mellem kompetente myndigheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug (EØS-relevant tekst. )
C/2018/1063
OJ L 55, 27.2.2018, p. 34–49
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
- Date of document:
- 26/02/2018; Vedtagelsesdato
- Date of effect:
- 28/02/2018; ikrafttrædelse off.gørelsesdato +1 se art 12
- Date of end of validity:
- No end date
- Author:
- Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen
- Responsible body:
- FISMA
- Form:
- Gennemførelsesforordning
- Additional information:
- interesse for EØS
- Treaty:
- Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde
- Legal basis:
-
- 32014R0596 - A25P9
- Link
- Link
- Link
- Select all documents mentioning this document
- Instruments cited:
- Link
- EUROVOC descriptor:
- Subject matter:
- Directory code:
|
27.2.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/34 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/292
af 26. februar 2018
om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår procedurer og formularer til udvekling af oplysninger og bistand mellem kompetente myndigheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (1), særlig artikel 25, stk. 9, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre, at de myndigheder, der er udpeget som kompetente myndigheder i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 596/2014, er i stand til at samarbejde og udveksle oplysninger på en effektiv og rettidig måde og yde hinanden fuld gensidig bistand med henblik på nævnte forordning, bør der fastsættes fælles procedurer og formularer, som de kompetente myndigheder skal anvende til udveksling af oplysninger og bistand, herunder til indgivelse af anmodninger om bistand, kvittering for modtagelse og besvarelse af sådanne anmodninger. |
|
(2) |
Udveksling af skriftlige oplysninger bør gøre det lettere for kompetente myndigheder at opfylde deres forpligtelser. Mundtlig kommunikation kan anvendes, hvis det er relevant, herunder inden der sendes en skriftlig anmodning, til at give oplysninger om en kommende anmodning om bistand og til at drøfte eventuelle spørgsmål, som kan udgøre en hindring for den bistand, der ydes. I hastetilfælde bør det også være tilladt at fremsætte en anmodning mundtligt, hvis sagens hastende karakter ikke skyldes, at den anmodende part har truffet foranstaltninger på et sent tidspunkt. |
|
(3) |
I henhold til forordning (EU) nr. 596/2014 skal kompetente myndigheder udveksle oplysninger og yde bistand. Anmodninger om bistand bør dog, i det omfang det er muligt, kun omfatte indhentning af forklaringer eller gennemførelse af kontrol på stedet eller undersøgelser, hvis en simpel anmodning om udveksling af oplysninger ikke ville være tilstrækkelig. Inden kompetente myndigheder sender en anmodning om bistand til en kompetent myndighed i en anden medlemsstat, forventes de at have truffet alle praktisk mulige foranstaltninger inden for deres egen jurisdiktion, vel vidende at de måske ikke har kunnet udtømme alle undersøgelsesmuligheder forud for anmodningen. |
|
(4) |
Der bør ydes uopfordret bistand i henhold til forordning (EU) nr. 596/2014, herunder på frivillig basis, hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat anser oplysninger i dens besiddelse for at kunne være til nytte for en anden kompetent myndighed. |
|
(5) |
Anmodninger om bistand i henhold til forordning (EU) nr. 596/2014 bør indeholde tilstrækkelige oplysninger om anmodningens genstand, herunder om begrundelsen for anmodningen og dens kontekst, således at den anmodede myndighed kan behandle anmodningen effektivt og hurtigt. Angivelse af de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for mistanken, bør ikke anses for at være en forudsætning for, at en anmodende myndighed kan modtage bistand, hvis de oplysninger, der anmodes om, er nødvendige for, at myndigheden kan opfylde sine forpligtelser. |
|
(6) |
Ud over brugen af formularer til anmodning om eller besvarelse af en anmodning om bistand bør procedurerne for samarbejde muliggøre og lette kommunikation, høring og samspil mellem den anmodende myndighed og den anmodede myndighed under hele processen for at sikre effektiv behandling af en anmodning om oplysninger eller bistand. Disse procedurer bør også give kompetente myndigheder mulighed for at give hinanden feedback om nytten af de oplysninger eller den bistand, der er modtaget, om resultatet af den sag, som anmodningen om bistand vedrørte, og om eventuelle problemer i forbindelse med ydelsen af sådanne oplysninger eller en sådan bistand. |
|
(7) |
Procedurerne og formularerne til udveksling af oplysninger og bistand bør sikre fortroligheden af oplysninger, der udveksles eller fremsendes, og overholdelse af bestemmelserne om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger samt om fri udveksling af sådanne oplysninger. |
|
(8) |
Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen. |
|
(9) |
ESMA har hverken gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, eller analyseret de potentielle relaterede omkostninger og fordele ved at indføre procedurer og formularer til brug for de relevante kompetente myndigheder, da dette ville være urimeligt i forhold til standardernes anvendelsesområde og virkning, idet adressaterne kun omfatter de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne og ikke markedsdeltagere. |
|
(10) |
ESMA har anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2). |
|
(11) |
For at sikre velfungerende finansmarkeder, og i betragtning af at forordning (EU) nr. 596/2014 allerede finder anvendelse, er det nødvendigt, at denne forordning træder i kraft og anvendes omgående — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Definition
I denne forordning forstås ved »sikre elektroniske midler«: elektronisk udstyr til behandling (herunder digital komprimering), lagring og transmission af data, via kabel, radio, optisk teknologi eller andre elektromagnetiske midler, som sikrer, at fuldstændigheden, integriteten og fortroligheden af oplysningerne bevares under transmissionen.
Artikel 2
Kontaktpunkter
1. De kompetente myndigheder udpeger kontaktpunkter med henblik på denne forordning.
2. De kompetente myndigheder fremsender nærmere oplysninger om kontaktpunkterne til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) senest 30 dage efter denne forordnings ikrafttræden. De giver ESMA opdaterede oplysninger i det omfang, det er nødvendigt.
3. ESMA fører en liste over de kontaktpunkter, som de kompetente myndigheder har udpeget i overensstemmelse med stk. 1, og opdaterer den pågældende liste, hvis det er nødvendigt, til brug for de kompetente myndigheder.
Artikel 3
Anmodning om bistand
1. En anmodende myndighed fremsætter en anmodning om bistand skriftligt pr. brev, fax eller pr. sikre elektroniske midler. Den stiler sin anmodning til det kontaktpunkt, som den anmodede myndighed har udpeget i overensstemmelse med artikel 2.
2. Når en kompetent myndighed anmoder om bistand, anvender den formularen i bilag I og:
|
a) |
præciserer de nærmere detaljer ved de relevante oplysninger, som den anmodende myndighed ønsker fra den anmodede myndighed |
|
b) |
identificerer, hvis det er nødvendigt, spørgsmål vedrørende fortroligheden af de oplysninger, der kan indhentes. |
3. Den anmodende myndighed kan vedlægge anmodningen dokumenter eller støttemateriale, der anses for nødvendigt til støtte for anmodningen.
4. I hastetilfælde kan den anmodende myndighed fremsætte en anmodning om bistand mundtligt. Den pågældende mundtlige anmodning bekræftes derefter uden unødigt ophold skriftligt ved anvendelse af de midler, der er omhandlet i stk. 1, medmindre den anmodede myndighed accepterer andet.
Artikel 4
Kvittering for modtagelse
Senest 10 arbejdsdage efter at have modtaget en skriftlig anmodning om bistand sender den anmodede myndighed en kvittering for modtagelse pr. brev, fax eller pr. sikre elektroniske midler til det kontaktpunkt, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 2, medmindre andet er angivet i anmodningen. Denne kvittering for modtagelse gives ved anvendelse af formularen i bilag II og omfatter, hvis det er muligt, en angivelse af en forventet svardato.
Artikel 5
Besvarelse af en anmodning om bistand
1. Den anmodede myndighed besvarer en anmodning om bistand skriftligt pr. brev, fax eller pr. sikre elektroniske midler. Besvarelsen stiles til det kontaktpunkt, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 2, medmindre andet er angivet i anmodningen.
2. Den anmodede myndighed besvarer anmodningen om bistand ved anvendelse af formularen i bilag III og:
|
a) |
anmoder hurtigst muligt om yderligere forklaringer, uanset i hvilken form, hvis der på nogen måde er tvivl om netop de oplysninger, der anmodes om |
|
b) |
træffer alle rimelige foranstaltninger inden for rammerne af sine beføjelser til at yde den bistand, der anmodes om |
|
c) |
efterkommer uden ophold anmodninger om bistand på en måde, der sikrer, at eventuelle nødvendige reguleringsmæssige foranstaltninger træffes hurtigt under hensyntagen til anmodningens kompleksitet og nødvendigheden af at inddrage tredjemand eller en anden kompetent myndighed. |
3. Hvis den anmodede myndighed, efter anmodning om bistand, afslår at træffe foranstaltninger, helt eller delvist, underretter den hurtigst muligt den anmodende myndighed om sin beslutning, enten mundtligt eller skriftligt. Den anmodede myndighed fremsender også en skriftlig besvarelse, som udformes i overensstemmelse med stk. 1, hvori den angiver, hvilken af de undtagelser der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) nr. 596/2014, den har lagt til grund for sit afslag.
Artikel 6
Procedurer til fremsendelse og behandling af anmodninger om bistand
1. I forbindelse med en anmodning om bistand og besvarelsen heraf kommunikerer den anmodende myndighed og den anmodede myndighed på den mest formålstjenlige måde, under behørig hensyntagen til fortrolighedsbetragtninger, korrespondancetider, omfanget af de oplysninger, der skal kommunikeres, og hvor nemt det er for den anmodende myndighed at få adgang til oplysningerne. Den anmodende myndighed besvarer navnlig straks enhver anmodning om præcisering fra den anmodede myndigheds side.
2. Hvis den anmodede myndighed får kendskab til omstændigheder, som kan medføre en forsinkelse i forhold til den forventede svardato, på mere end 10 arbejdsdage, underretter den uden unødigt ophold den anmodende myndighed herom.
3. Den anmodede myndighed giver, hvis det er relevant, regelmæssigt feedback om den udestående anmodnings status, herunder om ændringer af den dato, den anmodende myndighed forventes at få svar.
4. Hvis den anmodende myndighed har betegnet anmodningen som hastende, hører de kompetente myndigheder høre hinanden om, hvor hyppigt den anmodede myndighed skal give den anmodende myndighed en opdatering.
5. Den anmodede myndighed og den anmodende myndighed samarbejder om at løse eventuelle problemer, som måtte opstå i forbindelse med behandlingen af en anmodning.
Artikel 7
Procedure for anmodninger om at indhente en forklaring fra en person
1. Hvis den anmodende myndighed i sin anmodning anmoder om, at der indhentes forklaring fra en eller flere personer i forbindelse med en undersøgelse eller et kontrolbesøg, skal den anmodede myndighed og den anmodende myndighed med forbehold af eksisterende retlige begrænsninger eller bindinger og eventuelle forskelle i procedurekrav, vurdere og tage hensyn til følgende:
|
a) |
de rettigheder, som de personer, der skal afgive forklaring, har, herunder i givet fald eventuelle spørgsmål om selvinkriminering |
|
b) |
den måde, hvorpå de ansatte hos den anmodende myndighed deltager (som observatører eller aktive deltagere) |
|
c) |
den rolle, som de ansatte hos den anmodede myndighed og den anmodende myndighed har ved indhentningen af forklaring |
|
d) |
hvorvidt den person, der skal afgive forklaring, har ret til at blive bistået af en retlig repræsentant, og i bekræftende fald rækkevidden af den pågældendes bistand under indhentningen af forklaring, herunder i forbindelse med registrering eller indberetning af forklaringen |
|
e) |
hvorvidt forklaringen skal afgives på et frivilligt eller et tvunget grundlag, hvis en sådan skelnen findes |
|
f) |
hvorvidt den person, der skal afgive forklaring, på grundlag af de oplysninger, der er tilgængelige på tidspunktet for anmodningen, er et vidne eller en mistænkt, hvis en sådan skelnen findes |
|
g) |
hvorvidt forklaringen på grundlag af de oplysninger, der er tilgængelige på tidspunktet for anmodningen, kan anvendes eller påtænkes anvendt i en straffesag |
|
h) |
forklaringens antagelighed i den anmodende myndigheds jurisdiktion |
|
i) |
registreringen af forklaringen og de gældende procedurer, herunder om det vil være et fuldstændigt eller et sammenfattende skriftligt referat eller en lyd- eller videooptagelse |
|
j) |
procedurer til attestering eller bekræftelse af forklaringen fra de personer, der afgiver forklaringen, herunder om dette finder sted, efter at forklaringen er afgivet, og |
|
k) |
proceduren for den anmodede myndigheds fremsendelse af forklaringen til den anmodende myndighed, herunder format og tidsplan. |
2. Den anmodede myndighed og den anmodende myndighed sikrer, at der findes ordninger, som bevirker, at deres ansatte kan gå effektivt til værks, herunder ordninger, der gør det muligt for deres ansatte at nå til enighed om alle yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige, herunder følgende:
|
a) |
planlægning af datoer |
|
b) |
den liste over spørgsmål, der skal stilles til den person, som der skal afgive forklaring |
|
c) |
rejseordninger, herunder sikring af, at den anmodede myndighed og den anmodende myndighed er i stand til at mødes for at drøfte sagen forud for indhentningen af forklaring, og |
|
d) |
sprogordning. |
Artikel 8
Procedure for anmodninger om en undersøgelse eller kontrol på stedet
1. Når der anmodes om at gennemføre en undersøgelse eller en kontrol på stedet i henhold til artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 596/2014, hører den anmodende myndighed og den anmodede myndighed hinanden om den bedste måde at efterkomme anmodningen om bistand på under hensyntagen til artikel 25, stk. 6, tredje afsnit, litra a)-e), i forordning (EU) nr. 596/2014, herunder om fordelene ved en fælles undersøgelse eller en fælles kontrol på stedet.
2. Den anmodede myndighed holder den anmodende myndighed orienteret om udviklingen i undersøgelsen eller kontrollen på stedet og fremsender i god tid resultatet til den anmodende myndighed.
3. Når den anmodende myndighed og den anmodede myndighed beslutter, om de skal iværksætte en fælles undersøgelse eller en fælles kontrol på stedet, tager de som minimum følgende i betragtning:
|
a) |
indholdet af anmodninger om bistand, der er modtaget fra den anmodende myndighed, herunder eventuelle forslag om det hensigtsmæssige i at foretage undersøgelsen eller kontrollen på stedet i fællesskab |
|
b) |
hvorvidt de hver især gennemfører deres egen efterforskning vedrørende et spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, og hvorvidt dette spørgsmål ville blive mere hensigtsmæssigt behandlet i et fælles samarbejde |
|
c) |
den retlige og reguleringsmæssige ramme i hver deres jurisdiktion for at sikre, at begge myndigheder har en god forståelse af de eventuelle bindinger og retlige begrænsninger for gennemførelse af en fælles undersøgelse eller en fælles kontrol på stedet og eventuelle procedurer, som måtte følge, herunder eventuelle spørgsmål vedrørende ne bis in idem-princippet |
|
d) |
forvaltning og ledelse, der er nødvendig for en undersøgelse eller en kontrol på stedet |
|
e) |
sandsynligheden for, at de vil være enige om konstateringen af de faktiske forhold |
|
f) |
tildeling af ressourcer og udnævnelse af medarbejdere med ansvar for at udføre undersøgelser eller kontrol på stedet |
|
g) |
muligheden for at oprette en fælles handlingsplan og tidsplan for hver myndigheds arbejde |
|
h) |
fastlæggelsen af foranstaltninger, der skal træffes, i fællesskab eller individuelt af hver myndighed |
|
i) |
gensidig udveksling af indsamlede oplysninger og rapportering om resultaterne af de enkeltforanstaltninger, der er blevet iværksat, og |
|
j) |
andre sagsspecifikke spørgsmål. |
4. Hvis den anmodende myndighed og den anmodede myndighed beslutter at foretage en fælles undersøgelse eller en fælles kontrol på stedet skal de:
|
a) |
aftale procedurerne for gennemførelse og afslutning heraf |
|
b) |
deltage i en løbende dialog med henblik på at koordinere indsamlingen af oplysninger og konstateringen af de faktiske forhold |
|
c) |
arbejde tæt sammen og samarbejde med hinanden i forbindelse med gennemførelsen af den fælles undersøgelse eller den fælles kontrol på stedet |
|
d) |
yde hinanden bistand i forbindelse med efterfølgende håndhævelsesprocedurer i det omfang, det er lovligt, herunder ved at koordinere eventuelle procedurer eller andre håndhævelsesforanstaltninger i tilknytning til resultatet af den fælles undersøgelse eller den fælles kontrol på stedet (administrative, civilretlige eller strafferetlige), eller i givet fald mulighederne for indgåelse af et forlig |
|
e) |
identificere de specifikke retlige bestemmelser, der gælder for genstanden for den fælles undersøgelse eller den fælles kontrol på stedet |
|
f) |
når det er relevant, som minimum tage følgende i betragtning:
|
Artikel 9
Procedurer for bistand til at inddrive bøder
1. Når der anmodes om bistand til at inddrive bøder i overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i forordning (EU) nr. 596/2014, hører den anmodende myndighed og den anmodede myndighed hinanden om den bedste måde at efterkomme anmodningen på. Myndighederne tager hensyn til de foranstaltninger, som den anmodende myndighed allerede har truffet inden for sin jurisdiktion og den anmodede myndigheds nationale rammer for inddrivelse af sanktioner.
2. Den anmodede myndighed yder den bistand eller stiller de oplysninger til rådighed, som der anmodes om med henblik på denne artikel, i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning. Hvis den bistand, der anmodes om, muligvis kan ydes af, eller de oplysninger, der anmodes om, muligvis er til rådighed for en anden myndighed eller et andet relevant organ i den anmodede myndigheds medlemsstat, tilbyder den anmodede myndighed at give den anmodende myndighed de oplysninger, der er nødvendige for at etablere en direkte kontakt mellem den anmodende myndighed og den anden myndighed eller det andet organ, som muligvis kan stille de oplysninger, der anmodes om, til rådighed, i overensstemmelse med national lovgivning.
Artikel 10
Uopfordret udveksling af oplysninger
1. Hvis oplysninger, der ikke er anmodet om, videresendes i henhold til artikel 16, stk. 4, og artikel 25, stk. 5, i forordning (EU) nr. 596/2014, eller hvis en kompetent myndighed er i besiddelse af oplysninger, som den mener ville gavne en anden kompetent myndighed i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 596/2014, videresendes disse oplysninger skriftligt pr. brev, fax eller pr. sikre elektroniske midler til den kompetente myndigheds kontaktpunkt, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 2.
2. Hvis den kompetente myndighed, der sender oplysningerne, mener, at oplysningerne bør fremsendes hurtigst muligt, kan den underrette den anden myndighed mundtligt, forudsat at en efterfølgende underretning sker skriftligt uden unødigt ophold.
3. En kompetent myndighed, der sender oplysninger uopfordret, skal gøre det ved anvendelse af formularen i bilag IV og navnlig påpege spørgsmål vedrørende fortroligheden af oplysninger.
Artikel 11
Begrænsninger og tilladelige anvendelser af oplysninger
1. Den anmodende myndighed og den anmodede myndighed indsætter en passende advarsel om fortrolighed i alle anmodninger om bistand, besvarelser af anmodninger om bistand eller fremsendelser af oplysninger, som der ikke er anmodet om, i overensstemmelse med formularerne i bilagene.
2. Hvis den anmodede myndighed for at behandle en anmodning er nødsaget til at offentliggøre, at den anmodende myndighed har fremsat en anmodning, offentliggør den anmodede myndighed først denne oplysning, når den har drøftet den ønskede offentliggørelses art og omfang med den anmodende myndighed og har opnået dens samtykke til denne offentliggørelse. Hvis den anmodende myndighed ikke giver sit samtykke til offentliggørelsen, træffer den anmodede myndighed ikke foranstaltninger som følge af anmodningen, og den anmodende myndighed kan trække anmodningen tilbage eller suspendere den, indtil den kan give dette samtykke til offentliggørelse.
3. Oplysninger, som gives i overensstemmelse med artikel 10, anvendes udelukkende til at sikre overensstemmelse med og håndhævelse af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 596/2014, herunder, men ikke alene til at indlede, føre eller assistere i forbindelse med strafferetlige, administrative, og civilretlige sager eller disciplinærsager som følge af en overtrædelse af bestemmelserne i nævnte forordning.
Artikel 12
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. februar 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
