EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0981

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/981 af 7. juni 2017 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for standardformularer, -modeller og -procedurer for høring af andre kompetente myndigheder forud for meddelelse af tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (EØS-relevant tekst. )

C/2017/3790

OJ L 148, 10.6.2017, p. 16–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/981/oj

10.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/16


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/981

af 7. juni 2017

om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for standardformularer, -modeller og -procedurer for høring af andre kompetente myndigheder forud for meddelelse af tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (1), særlig artikel 84, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 84 i direktiv 2014/65/EU skal de kompetente myndigheder høres forud for meddelelse af tilladelse i overensstemmelse med artikel 7 i nævnte direktiv. Direktiv 2014/65/EU indeholder også bestemmelser om fastlæggelse af standardformularer, -modeller og -procedurer for sådanne høringer.

(2)

For at fremme kommunikationen mellem de kompetente myndigheder bør de udpege et særligt kontaktpunkt med henblik på kommunikation forud for meddelelse af tilladelse.

(3)

For at sikre, at de kompetente myndigheder har mulighed for at høre hinanden effektivt og rettidigt forud for meddelelse af tilladelse, er det nødvendigt at fastlægge procedurer for anmodninger om høring, kvitteringer for modtagelse og svar på anmodninger om høring.

(4)

Standardformularerne, -modellerne og -procedurerne bør give mulighed for, at de oplysninger, der udveksles eller fremsendes, behandles fortroligt i henhold til direktiv 2014/65/EU, og at de regler, der er fastsat i EU-lovgivningen om behandling af personoplysninger og videregivelse af sådanne oplysninger, overholdes.

(5)

Af konsekvenshensyn og for at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at bestemmelserne i denne forordning og de tilsvarende nationale bestemmelser til gennemførelse i national ret af direktiv 2014/65/EU anvendes fra den samme dato.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen.

(7)

ESMA har hverken gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, eller analyseret de potentielle relaterede omkostninger og fordele ved at indføre standardformularer og -procedurer for de relevante kompetente myndigheder, da dette ville være urimeligt i forhold til formularernes og procedurernes anvendelsesområde og virkning, idet adressaterne for de gennemførelsesmæssige tekniske standarder kun omfatter de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne og ikke markedsdeltagere.

(8)

ESMA har anmodet om en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Kontaktpunkter

1.   De kompetente myndigheder udpeger kontaktpunkter for kommunikation i henhold til denne forordning og offentliggør oplysningerne om kontaktpunkterne på deres websted.

2.   De kompetente myndigheder sender oplysningerne om deres kontaktpunkter til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). ESMA ajourfører en liste over kontaktpunkterne til brug for de kompetente myndigheder og offentliggør den på sit websted.

Artikel 2

Anmodning om høring

1.   Den anmodende kompetente myndighed sender anmodningen om høring pr. brev eller med elektroniske midler til kontaktpunktet for den kompetente myndighed, der skal høres.

2.   Den anmodende kompetente myndighed indgiver sin anmodning om høring ved at hjælp af formularen i bilag I. Den anmodende kompetente myndighed kan vedlægge anmodningen om høring de dokumenter eller det støttemateriale, der anses for nødvendige som støtte for anmodningen.

Artikel 3

Kvittering for modtagelse

Den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, sender en kvittering for modtagelsen ved hjælp af formularen i bilag II senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen om høring og stiler den til kontaktpunktet for den anmodende kompetente myndighed.

Artikel 4

Svar på anmodning om høring

1.   Den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, skal svare på en anmodning om høring pr. brev eller med elektroniske midler. Svaret rettes til kontaktpunktet for den anmodende kompetente myndighed, medmindre den pågældende myndighed har angivet andet.

2.   Den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, informerer den anmodende kompetente myndighed om de præciseringer, den kræver i forbindelse med de ønskede oplysninger.

3.   Den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, sender så hurtigt som muligt ved hjælp af formularen i bilag III og senest 60 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen om høringen følgende oplysninger til den anmodende kompetente myndighed:

a)

de oplysninger, der anmodes om i anmodningen om høring, og eventuelle synspunkter eller forbehold i forbindelse med meddelelse af tilladelsen

b)

andre væsentlige oplysninger, der kan påvirke meddelelse af tilladelsen.

4.   Hvis den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, mener, at den sandsynligvis ikke vil være i stand til at overholde den tidsfrist, der er fastsat i stk. 3, underretter den straks den anmodende kompetente myndighed herom med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og en forventet svardato. Den oplyser også regelmæssigt om fremskridt i udarbejdelsen af svaret.

5.   Hvis den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, ikke er i stand til at overholde den tidsfrist, der er fastsat i stk. 3, skal den give oplysningerne på en måde, som sikrer, at de nødvendige foranstaltninger kan gennemføres hurtigt, samtidig med at den tidsfrist, der er fastsat i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU, overholdes.

Artikel 5

Høringsprocedurer

1.   I forbindelse med en anmodning om høring og svaret herpå kommunikerer de kompetente myndigheder på den hurtigste måde blandt dem, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, under behørig hensyntagen til fortrolighedsbetragtninger, korrespondancetider, omfanget af de oplysninger, der skal kommunikeres, og hvor nemt det er for den anmodende myndighed at få adgang til oplysningerne. Navnlig skal den anmodende kompetente myndighed straks besvare enhver anmodning om præcisering fra den kompetente myndighed, der modtager anmodningen.

2.   Hvis en anden kompetent myndighed i en medlemsstat end den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, i samme medlemsstat, er eller kan være i besiddelse af de ønskede oplysninger, indhenter den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, straks disse oplysninger hos den anden kompetente myndighed og sender dem til den anmodende kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 4.

3.   De kompetente myndigheder samarbejder om at løse eventuelle problemer, som måtte opstå i forbindelse med behandlingen af en anmodning.

4.   Hvis der fremkommer nye oplysninger eller opstår et behov for yderligere oplysninger i løbet af proceduren for meddelelse af eller afslag på tilladelse, samarbejder de kompetente myndigheder om at sikre, at alle relevante oplysninger udveksles. Formularerne i bilag I og II anvendes til dette formål.

5.   Uanset artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, kan anmodningen fremsættes mundtligt, hvis den anmodende kompetente myndighed fremsætter anmodningen om høring i løbet af de sidste 30 arbejdsdage inden afslutningen af vurderingen af ansøgningen om tilladelse, forudsat at anmodningen om høring efterfølgende bekræftes skriftligt, medmindre den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, accepterer andet.

Artikel 6

Anvendelse af oplysninger

1.   Hvis de oplysninger, som er givet af den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, gengives i den anmodende kompetente myndigheds svar på ansøgningen om tilladelse, underretter den anmodende kompetente myndighed den kompetente myndighed, der modtager anmodningen, inden ansøgeren underrettes.

2.   I tilfælde af et krav om videregivelse af oplysninger, som en kompetent myndighed har modtaget fra en anden kompetent myndighed, underretter den kompetente myndighed, der modtager kravet, den anden kompetente myndighed, inden oplysningerne videregives, og gør sådanne passende juridiske undtagelser og privilegier, som måtte være til deres rådighed med hensyn til disse oplysninger, gældende.

Artikel 7

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 3. januar 2018.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juni 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).


BILAG I

Formular til anmodning om høring

Image Tekst af billedet Image Tekst af billedet

BILAG II

Formular for kvittering for modtagelsen af en anmodning om høring

Image Tekst af billedet

BILAG III

Formular til svar på anmodning om høring

Image Tekst af billedet Image Tekst af billedet

Top