This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32016R0909
Commission Delegated Regulation (EU) 2016/909 of 1 March 2016 supplementing Regulation (EU) No 596/2014 of the European Parliament and of the Council with regard to regulatory technical standards for the content of notifications to be submitted to competent authorities and the compilation, publication and maintenance of the list of notifications (Text with EEA relevance)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/909 af 1. marts 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indholdet af anmeldelser, der skal indgives til kompetente myndigheder og for indsamling, offentliggørelse og vedligeholdelse af listen over anmeldelser (EØS-relevant tekst)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/909 af 1. marts 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indholdet af anmeldelser, der skal indgives til kompetente myndigheder og for indsamling, offentliggørelse og vedligeholdelse af listen over anmeldelser (EØS-relevant tekst)
C/2016/1224
EUT L 153 af 10.6.2016, p. 13–22
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Completion | 32014R0596 | 11/06/2016 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 32016R0909R(01) | (IT) |
10.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 153/13 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/909
af 1. marts 2016
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indholdet af anmeldelser, der skal indgives til kompetente myndigheder og for indsamling, offentliggørelse og vedligeholdelse af listen over anmeldelser
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (1), særlig artikel 4, stk. 4, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I Kommissionens delegerede forordning, som skal vedtages i henhold til artikel 27, stk. 3, tredje afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (2), kræves løbende indberetning af identificerende referencedata for finansielle instrumenter, der optages til handel. I modsætning hertil pålægger artikel 4 i forordning (EU) nr. 596/2014 markedspladser, at de kun én gang skal underrette de kompetente myndigheder om detaljer vedrørende finansielle instrumenter, som er genstand for en anmodning om optagelse til handel, er optaget til handel eller er handlet, og derefter én gang, når et finansielt instrument ophører med at blive handlet eller med at være optaget til handel. Med forbehold for ovennævnte forskel i indberetningsforpligtelserne i henhold til forordning (EU) nr. 596/2014 og førnævnte delegerede forordning bør indberetningsforpligtelserne i henhold til nærværende forordning bringes i overensstemmelse med indberetningsforpligtelserne i henhold til førnævnte delegerede forordning for at mindske den administrative byrde for enheder, der er underlagt sådanne forpligtelser. |
(2) |
For at muliggøre en effektiv anvendelse af listen over anmeldelser af finansielle instrumenter bør markedspladserne forelægge fuldstændige og nøjagtige anmeldelser af finansielle instrumenter. Af samme årsager bør kompetente myndigheder kontrollere og vurdere, om de anmeldelser af finansielle instrumenter, der modtages fra markedspladser, er fuldstændige og nøjagtige, og omgående underrette dem, hvis det bemærkes at anmeldelserne er ufuldstændige eller unøjagtige. Tilsvarende bør Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) kontrollere og vurdere, om de anmeldelser, der modtages fra kompetente myndigheder, er fuldstændige og nøjagtige og omgående underrette dem, hvis det bemærkes at anmeldelserne er ufuldstændige eller unøjagtige. |
(3) |
ESMA bør offentliggøre listen over anmeldelser af finansielle instrumenter i elektronisk form, således at den kan maskinaflæses og downloades, med henblik på at fremme effektiv anvendelse og udveksling af dataene. |
(4) |
Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen. ESMA har foretaget åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (3). |
(5) |
For at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at denne forordning træder i kraft hurtigst muligt, og at bestemmelserne i denne forordning anvendes fra samme dato som dem i forordning (EU) nr. 596/2014 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Anmeldelser af finansielle instrumenter i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 596/2014 skal indeholde alle de detaljer, som er omhandlet i tabel 2 i bilaget til denne forordning, og som har relevans for de pågældende finansielle instrumenter.
Artikel 2
1. Kompetente myndigheder overvåger og vurderer ved hjælp af automatiserede processer, om anmeldelser, der modtages i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 596/2014, opfylder kravene i denne forordnings artikel 1 og i artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/378 (4).
2. Operatører af markedspladser underrettes ved hjælp af automatiserede processer hurtigst muligt om eventuelle ufuldstændige anmeldelser, der er modtaget, samt om eventuel manglende overholdelse af fristen for indgivelse af anmeldelsen, som er angivet i artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 2016/378.
3. Kompetente myndigheder videregiver ved hjælp af automatiserede processer fuldstændige og nøjagtige anmeldelser af finansielle instrumenter til ESMA i overensstemmelse med artikel 1.
Dagen efter modtagelsen af anmeldelserne af finansielle instrumenter i henhold til artikel artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 596/2014 konsoliderer ESMA ved hjælp af automatiserede processer de anmeldelser, der er modtaget fra hver af de kompetente myndigheder.
4. ESMA kontrollerer og vurderer ved hjælp af automatiserede processer, om anmeldelser, der modtages fra kompetente myndigheder, er fuldstændige og nøjagtige og i overensstemmelse med de gældende standarder og formater, der er angivet i tabel 3 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 2016/378.
5. ESMA underretter ved hjælp af automatiserede processer hurtigst muligt de kompetente myndigheder om eventuelle ufuldstændige anmeldelser, der er videregivet, samt om eventuel manglende overholdelse af fristen for indgivelse af anmeldelsen, som er angivet i artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 2016/378.
6. ESMA offentliggør ved hjælp af automatiserede processer den samlede liste over anmeldelser på sit websted i elektronisk form, således at den kan maskinaflæses og downloades.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 3. juli 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. marts 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/378 af 11. marts 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår frister, format og skema for indgivelse af anmeldelser til kompetente myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 72 af 17.3.2016, s. 1).
BILAG
Anmeldelser om finansielle instrumenter i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 596/2014
Tabel 1
Klassificering af råvarederivater og emissionskvotederivater med henblik på tabel 2 (felt 35-37)
Basisprodukt |
Underprodukt |
Yderligere underprodukt |
»AGRI« — Landbrugsrelateret |
»GROS« — Olieholdige frø og frugter |
»FWHT« — Foderhvede »SOYB« — Sojabønner »CORN« — Majs »RPSD« — Raps »RICE« — Ris »OTHR« — Andet |
»SOFT« — Landbrugsprodukter (»softs«) |
»CCOA« — Kakao »ROBU« — Robustakaffe »WHSG« — Hvidt sukker »BRWN« — Råsukker »OTHR« — Andet |
|
»POTA« — Kartofler |
|
|
»OOLI« — Olivenolie |
»LAMP« — Lampante (olivenolie, som ikke anvendes til konsum) |
|
»DIRY« — Mejeriprodukter |
|
|
»FRST« — Skovbrug |
|
|
»SEAF« — Fisk og skaldyr |
|
|
»LSTK« — Husdyr |
|
|
»GRIN« — Korn |
»MWHT« — Brødhvede |
|
»NRGY« — Energi |
»ELEC« — Elektricitet |
»BSLD« — Basisbelastning »FITR« — Finansielle transmissionsrettigheder »PKLD« — Spidsbelastning »OFFP« — Uden for spidsbelastning »OTHR« — Andet |
»NGAS« — Naturgas |
»GASP« — GASPOOL »LNGG« — LNG »NBPG« — NBP »NCGG« — NCG »TTFG« — TTF |
|
»OILP« — Olie |
»BAKK« — Bakken-skiferolie »BDSL« — Biodiesel »BRNT« — Brent »BRNX« — Brent NX »CNDA« — Canadisk »COND« — Kondensat »DSEL« — Diesel »DUBA« — Dubai »ESPO« — ESPO »ETHA« — Ethanol »FUEL« — Brændstoffer »FOIL« — Brændselsolie »GOIL« — Gasolie »GSLN« — Benzin »HEAT« — Fyringsolie »JTFL« — Jetbrændstof »KERO« — Petroleum »LLSO« — Light Louisiana Sweet (LLS) »MARS« — Mars »NAPH« — Nafta »NGLO« — NGL »TAPI« — Tapis »URAL« — Uralbjergene »WTIO« — WTI (West Texas Intermediate) |
|
»COAL« — Kul »INRG« — Inter Energy »RNNG« — Vedvarende energi »LGHT« — Lette produkter »DIST« — Distillater |
|
|
»ENVR« — Miljørelaterede |
»EMIS« — Emissioner |
»CERE« — CER »ERUE« — ERU »EUAE« — EUA »EUAA« — EUAA »OTHR« — Andet |
»WTHR« — Vejr »CRBR« — Kulstofrelateret |
|
|
»FRGT« — Fragt |
»WETF« — Flydende gods |
»TNKR« — Tankskibe |
»DRYF« — Tørt gods |
»DBCR« — Bulkcarriers til tørlast |
|
»CSHP« — Containerskibe |
|
|
»FRTL« — Gødningsstoffer |
»AMMO« — Ammoniak »DAPH« — Diammoniumphosphat (DAP) »PTSH« — Kaliumgødning »SLPH« — Svovl »UREA« — Urinstof »UAAN« — UAN (urinstof og ammoniumnitrat) |
|
»INDP« — Industrielle produkter |
»CSTR« — Byggeri »MFTG« — Fremstilling |
|
»METL« — Metal |
»NPRM« — Ikke-ædle metaller |
»ALUM« — Aluminium »ALUA« — Aluminiumlegeringer »CBLT« — Kobolt »COPR« — Kobber »IRON« — Jernmalm »LEAD« — Bly »MOLY« — Molybden »NASC« — NASAAC »NICK« — Nikkel »STEL« — Stål »TINN« — Tin »ZINC« — Zink »OTHR« — Andet |
»PRME« — Ædle metaller |
»GOLD« — Guld »SLVR« — Sølv »PTNM« — Platin »PLDM« — Palladium »OTHR« — Andet |
|
»MCEX« — Eksotiske derivater vedrørende flere råvarer (»Multi Commodity Exotic«) |
|
|
»PAPR« — Papir |
»CBRD« — Containerboard »NSPT« — Avispapir »PULP« — Papirmasse »RCVP« — Returpapir |
|
»POLY« — Polypropylen |
»PLST« — Plastic |
|
»INFL« — Inflation |
|
|
»OEST« — Officielle økonomiske statistikker |
|
|
»OTHR« — Andre C10 som defineret i tabel 10.1 i afsnittet »Andre C10-derivater« i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 600/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for gennemsigtighedskrav for markedspladser og investeringsselskaber med hensyn til obligationer, strukturerede finansielle produkter, emissionskvoter og derivater. |
»DLVR« — Som kan leveres »NDLV« — Som ikke kan leveres |
|
»OTHR« — Andet |
|
|
Tabel 2
Indhold af de anmeldelser, der skal indgives til kompetente myndigheder i henhold til artikel 4, stk. 1 i forordning (EU) nr. 596/2014
Nr. |
Felt |
Oplysninger, der skal indberettes |
||||||||
Generelle felter |
||||||||||
1 |
Instrumentidentifikationskode |
Kode, der anvendes til at identificere de finansielle instrumenter |
||||||||
2 |
Instrumentets fulde navn |
Det fulde navn på det finansielle instrument |
||||||||
3 |
Instrumentklassifikation |
Klassifikationssystem, der anvendes til at identificere de finansielle instrumenter. Der skal angives en fuldstændig og nøjagtig CFI-kode |
||||||||
4 |
Råvarederivatindikator |
Angivelse af, om det finansielle instrument falder ind under definitionen af råvarederivat i artikel 2, stk. 1, nr. 30), i forordning (EU) nr. 600/2014 |
||||||||
Felter, der vedrører udstederen |
||||||||||
5 |
Identifikator for udstederen eller operatøren af markedspladsen |
LEI-kode for udstederen eller operatøren af markedspladsen |
||||||||
Felter, der vedrører markedspladsen |
||||||||||
6 |
Markedsplads |
Segmentmarkedsidentifikationskode for markedspladsen eller den systematiske internalisator, hvor en sådan findes, ellers den overordnede markedsidentifikationskode (»operating MIC«) |
||||||||
7 |
Kort navn for det finansielle instrument |
Kort navn for det finansielle instrument i henhold til ISO 18774 |
||||||||
8 |
Udsteders anmodning om optagelse til handel |
Hvorvidt udstederen af det finansielle instrument har anmodet om eller godkendt, at dennes finansielle instrument handles eller optages til handel på en markedsplads |
||||||||
9 |
Dato for godkendelse af optagelse til handel |
Dato og tidspunkt for udstederens godkendelse af, at dennes finansielle instrument handles eller optages til handel på en markedsplads |
||||||||
10 |
Dato for anmodningen om optagelse til handel |
Dato og tidspunkt for anmodningen om optagelse til handel på markedspladsen |
||||||||
11 |
Dato for optagelse til handel eller for første handel |
Dato og tidspunkt for optagelse til handel på markedspladsen eller dato og tidspunkt for, hvornår instrumentet første gang blev handlet, eller hvornår markedspladsen første gang modtog en ordre eller et tilbud |
||||||||
12 |
Ophørsdato |
Dato og tidspunkt for, hvornår det finansielle instrument ophører med at blive handlet eller at blive optaget til handel på markedspladsen. Hvis disse oplysninger ikke forefindes, udfyldes feltet ikke |
||||||||
Felter, der vedrører valuta for den notionelle værdi |
||||||||||
13 |
Valuta for notionel værdi 1 |
Valuta, i hvilken den notionelle værdi er denomineret. Hvis der er tale om en rente- eller valutaderivatkontrakt, vil dette være valutaen for den notionelle værdi af første ben eller valuta 1 for parret. Ved swaptioner, hvor den underliggende swap er i én valuta, vil dette være valutaen for den notionelle værdi af den underliggende swap. Ved swaptioner, hvor den underliggende swap er i flere valutaer, vil dette være valutaen for den notionelle værdi af swap'ens første ben |
||||||||
Felter, der vedrører obligationer eller andre former for securitiserede gældsinstrumenter |
||||||||||
14 |
Udstedt i alt — nominelt beløb |
Udstedt i alt — nominelt beløb i pengeværdi |
||||||||
15 |
Udløbsdato |
Det indberettede finansielle instruments udløbsdato Feltet anvendes for gældsinstrumenter med en fastsat udløbsdato |
||||||||
16 |
Valuta for den nominelle værdi |
Valuta for gældsinstrumenternes nominelle værdi |
||||||||
17 |
Nominel værdi per enhed/mindste handlede værdi |
Nominel værdi af hvert instrument. Den mindste handlede værdi udfyldes ikke, hvis den ikke foreligger |
||||||||
18 |
Fast afkast |
Det procentvise faste afkast af et gældsinstrument, når det beholdes til udløbsdatoen, angivet i procent |
||||||||
19 |
Identifikator for indekset/benchmarket for en obligation med variabel rente |
Når der findes en identifikator |
||||||||
20 |
Navn på indekset/benchmarket for en obligation med variabel rente |
Når der ikke findes en identifikator, navn på indekset |
||||||||
21 |
Periode for indekset/benchmarket for en obligation med variabel rente |
Periode for indekset/benchmarket for en obligation med variabel rente. Perioden angives i dage, uger, måneder eller år |
||||||||
22 |
»Base Point Spread« for indekset/benchmarket for en obligation med variabel rente |
Antal basispoint over eller under det indeks, der anvendes til at beregne en pris |
||||||||
23 |
Obligationens rang |
Angiv typen af obligation: seniorgæld, mezzaningæld, efterstillet gæld (subordinated eller junior) |
||||||||
Felter, der vedrører derivater og securitiserede derivater |
||||||||||
24 |
Udløbsdato |
Det finansielle instruments udløbsdato. Feltet er kun relevant for derivater med en fastsat udløbsdato |
||||||||
25 |
Prismultiplikator |
Antal enheder i det underliggende instrument, som er repræsenteret i en enkelt derivatkontrakt. Hvis der er tale om en future eller en option, beløbet pr. indekspoint. Hvis der er tale om »spreadbets«, bevægelsen i prisen på det underliggende instrument, som »spreadbettet« er baseret på |
||||||||
26 |
Kode for det underliggende instrument |
Det underliggende instruments ISIN-kode. Hvis der er tale om ADR'er (American Depositary Receipts), GDR'er (Global Depositary Receipts) og lignende instrumenter, ISIN-koden for det finansielle instrument, som disse instrumenter er baseret på. Hvis der er tale om konvertible obligationer, ISIN-koden for det instrument, som obligationen kan konverteres til. Hvis der er tale om derivater eller andre instrumenter, som har et underliggende aktiv, ISIN-koden for det underliggende instrument, når det underliggende aktiv optages til handel eller handles på en markedsplads. Hvis det underliggende aktiv er aktieudbytte, instrumentkoden for den tilhørende aktie, som giver ret til udbyttet af det underliggende aktiv. Hvis der er tale om credit default swaps, angives ISIN-koden for referenceforpligtelsen. Hvis det underliggende aktiv er et indeks og har en ISIN-kode, ISIN-koden for dette indeks. Hvis det underliggende aktiv er en kurv, medtages ISIN-koden for hver komponent i kurven, der optages til handel eller handles på en markedsplads. Felt 26 og 27 indberettes dermed så mange gange, som det er nødvendigt for at angive alle instrumenter i kurven |
||||||||
27 |
Underliggende udsteder |
Hvis instrumentet refererer til en udsteder, snarere end til et enkelt instrument, udstederens LEI-kode |
||||||||
28 |
Navn på det underliggende indeks |
Hvis det underliggende aktiv er et indeks, indeksets navn |
||||||||
29 |
Periode for det underliggende indeks |
Hvis det underliggende aktiv er et indeks, perioden for indekset |
||||||||
30 |
Optionstype |
Angivelse af, hvorvidt derivatkontrakten er en »call« (ret til at købe et bestemt underliggende aktiv) eller en »put« (ret til at sælge et bestemt underliggende aktiv), eller om det ikke kan fastslås, hvorvidt den er en »call« eller en »put« på tidspunktet for udnyttelsen. Hvis der er tale om swaptioner, er det:
Hvis der er tale om rentelofter og minimumsrentesatser (»caps and floors«), er det:
Feltet er kun relevant for derivater, som er optioner eller warrants |
||||||||
31 |
Strikekurs |
En på forhånd fastsat kurs, ved hvilken indehaveren skal købe eller sælge det underliggende instrument, eller en angivelse af at kursen ikke kan fastslås på tidspunktet for udnyttelsen. Feltet er kun relevant for optioner eller warrants, for hvilke strikekursen kan fastslås på tidspunktet for udnyttelsen. Hvis kursen ikke er tilgængelig i øjeblikket, men er på vej, angives værdien som »PNDG«. Hvis strikekursen ikke finder anvendelse, udfyldes feltet ikke |
||||||||
32 |
Strikekursvaluta |
Valutaen for strikekursen |
||||||||
33 |
Optionens udnyttelsesmåde |
Angivelse af, hvorvidt optionen kun kan udnyttes på en bestemt dato (europæisk og asiatisk måde), på en række forud fastsatte datoer (Bermuda-måde) eller når som helst i aftalens løbetid (amerikansk måde). Dette felt er kun relevant for optioner, warrants og certifikater vedrørende fordringer (»entitlement certificates«) |
||||||||
34 |
Afviklingsmåde |
Angivelse af, hvorvidt det finansielle instrument afvikles fysisk eller kontant. Hvis leveringsmåden ikke kan fastslås på tidspunktet for udnyttelsen, angives værdien som »OPTL«. Dette felt er kun relevant for derivater |
||||||||
Råvare- og emissionskvotederivater |
||||||||||
35 |
Basisprodukt |
Basisproduktet for den underliggende aktivklasse som angivet i tabellen med klassificering af råvarederivater og emissionskvotederivater |
||||||||
36 |
Underprodukt |
Underproduktet for den underliggende aktivklasse som angivet i tabellen med klassificering af råvarederivater og emissionskvotederivater. Feltet kræver et basisprodukt |
||||||||
37 |
Yderligere underprodukt |
Det yderligere underprodukt for den underliggende aktivklasse som angivet i tabellen med klassificering af råvarederivater og emissionskvotederivater. Feltet kræver et underprodukt |
||||||||
38 |
Transaktionstype |
Transaktionstype som angivet af markedspladsen |
||||||||
39 |
Type af endelig kurs |
Type af endelig kurs som angivet af markedspladsen |
||||||||
Rentederivater |
||||||||||
|
||||||||||
40 |
Referencerente |
Referencerentens navn |
||||||||
41 |
Periode for rentekontrakten |
Hvis aktivklassen er »renter«, angives kontraktperioden i dette felt. Perioden angives i dage, uger, måneder eller år |
||||||||
42 |
Valuta for notionel værdi 2 |
Hvis der er tale om swaps i flere valutaer eller cross-currency swaps, den valuta som kontraktens andet ben er denomineret i. Hvis der er tale om swaptioner, hvor den underliggende swap er i flere valutaer, den valuta som swap'ens andet ben er denomineret i |
||||||||
43 |
Fast rente for første ben |
En angivelse af den faste rente, der anvendes for første ben, hvis dette er relevant |
||||||||
44 |
Fast rente for andet ben |
En angivelse af den faste rente, der anvendes for andet ben, hvis dette er relevant |
||||||||
45 |
Variabel rente for andet ben |
En angivelse af den anvendte rente, hvis dette er relevant |
||||||||
46 |
Periode for rentekontrakten for andet ben |
En angivelse af referenceperioden for renten, som fastsættes med faste mellemrum, under henvisning til en markedsreferencerente. Perioden angives i dage, uger, måneder eller år |
||||||||
Valutaderivater |
||||||||||
|
||||||||||
47 |
Valuta for notionel værdi 2 |
Feltet udfyldes med den underliggende valuta 2 for valutaparret (valuta 1 indsættes i felt 13 som valuta for notionel værdi 1) |
||||||||
48 |
FX-type |
Typen af underliggende valuta |