Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R0089

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/89 af 18. november 2015 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 hvad angår EU-listen over projekter af fælles interesse

OJ L 19, 27.1.2016, p. 1–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2016/89/oj

27.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2016/89

af 18. november 2015

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 hvad angår EU-listen over projekter af fælles interesse

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (1), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) nr. 347/2013 fastlægges en ramme for udvælgelse, planlægning og gennemførelse af projekter af fælles interesse, som er nødvendige for gennemførelsen af ni strategiske geografiske prioriterede infrastrukturkorridorer inden for elektricitet, gas og olie og tre EU-dækkende prioriterede infrastrukturområder for intelligente net, elmotorveje og CO2-transportnet.

(2)

Kommissionen tillægges i medfør af artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) nr. 347/2013 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at opstille EU-listen over projekter af fælles interesse (»EU-listen«).

(3)

De projekter, som er foreslået til optagelse på EU-listen, er blevet vurderet af de regionale grupper og opfylder de kriterier, som er fastlagt i artikel 4 i forordning (EU) nr. 347/2013.

(4)

Udkastene til de regionale lister over projekter af fælles interesse blev vedtaget af de regionale grupper ved møder på teknisk plan. Efter at Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) den 30. oktober 2015 havde afgivet positive udtalelser om den ensartede anvendelse af vurderingskriterierne og cost-benefit-analysen på tværs af regionerne, vedtog de regionale gruppers beslutningstagende instanser de regionale lister den 3. november 2015. Ifølge artikel 3, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 347/2013 skal hvert enkelt forslag til et projekt af fælles interesse godkendes af de medlemsstater, hvis territorium projektet vedrører.

(5)

De organisationer, der repræsenterer de relevante interesseparter og herunder producenter, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder og forbruger- og miljøbeskyttelsesorganisationer, er blevet hørt om de projekter, der er foreslået til optagelse på EU-listen.

(6)

Projekter af fælles interesse skal oplistes efter de strategiske prioriteringer for transeuropæiske energiinfrastrukturprojekter, som er fastsat i bilag I til forordning (EU) nr. 347/2013. EU-listen må ikke rangordne projekterne.

(7)

Projekter af fælles interesse skal enten være opført som enkeltstående projekter af fælles interesse eller som en del af en klynge af flere projekter af fælles interesse. Nogle projekter af fælles interesse tilhører dog samme klynge på grund af deres indbyrdes sammenhæng eller på grund af deres potentielt konkurrerende eller konkurrerende karakter.

(8)

EU-listen omfatter projekter, som befinder sig i forskellige udviklingsfaser, f.eks. forundersøgelser, gennemførlighedsundersøgelser, tilladelsesprocesser og anlæg. Hvad angår projekter i en tidlig udviklingsfase, kan der være behov for undersøgelser, der påviser teknisk og økonomisk gennemførlighed og overensstemmelse med EU-lovgivningen, herunder miljølovgivningen. Potentielle negative miljøpåvirkninger bør i den forbindelse afdækkes i tilstrækkelig grad, vurderes og undgås eller afbødes.

(9)

Optagelse af projekter på EU-listen sker med forbehold af resultatet af relevante miljøvurderinger og tilladelsesprocesser. Ifølge artikel 5, stk. 8, i forordning (EU) nr. 347/2013 kan et projekt fjernes fra EU-listen, hvis det ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Gennemførelsen af projekterne af fælles interesse, herunder deres overholdelse af gældende lovgivning, bør overvåges, jf. artikel 5 i nævnte forordning.

(10)

I henhold til artikel 3, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 347/2013 opstilles EU-listen hvert andet år, hvorfor den EU-liste, som er fastsat ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1391/2013 (2) ikke længere er gyldig og bør erstattes.

(11)

I henhold til artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) nr. 347/2013 skal EU-listen have form af et bilag til samme forordning.

(12)

Forordning (EU) nr. 347/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag VII til forordning (EU) nr. 347/2013 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1391/2013 af 14. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, hvad angår EU-listen over projekter af fælles interesse ( EUT L 349 af 21.12.2013, s. 28).


BILAG

Bilag VII til forordning (EU) nr. 347/2013 affattes således:

»BILAG VII

EU-listen over projekter af fælles interesse (»EU-listen«) jf. artikel 3, stk. 4

A.   ANVENDTE PRINCIPPER VED UDARBEJDELSE AF EU-LISTEN

1)   Grupper af projekter af fælles interesse

Nogle projekter af fælles interesse udgør en del af en klynge på grund af deres indbyrdes sammenhæng eller på grund af deres potentielt konkurrerende eller konkurrerende karakter. Der fastsættes følgende typer klynger af projekter af fælles interesse:

en klynge af indbyrdes sammenhængende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter følgende projekter af fælles interesse«. Sådanne klynger er udformet for at udpege de projekter af fælles interesse, som alle er nødvendige for at afhjælpe en og samme flaskehals på tværs af landegrænserne og skabe synergivirkninger i kraft af en samlet gennemførelse. I det tilfælde vil alle projekter af fælles interesse skulle gennemføres for at virkeliggøre fordelene i hele EU.

en klynge af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse«. Sådanne klynger afspejler en usikkerhed vedrørende flaskehalsens omfang på tværs af landegrænser. I det tilfælde vil ikke alle projekter i klyngen skulle gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvorvidt ét, flere eller alle projekter skal gennemføres, med forbehold af den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Behovet for projekterne skal tages op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse, hvori der bl.a. tages hensyn til kapacitetsbehovene.

en klynge af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse defineres som en »klynge X, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse«. Sådanne klynger afhjælper den samme flaskehals. Flaskehalsens omfang er imidlertid behæftet med mere usikkerhed end klyngen af potentielt konkurrerende projekter af fælles interesse, hvorfor kun ét af projekterne af fælles interesse skal gennemføres. Det overlades til markedet at bestemme, hvilket projekt skal gennemføres, med forbehold af den fornødne planlægning og udstedelse af tilladelser og godkendelser. Om fornødent tages behovet for projekterne op til fornyet vurdering i den efterfølgende proces for udpegning af projekter af fælles interesse.

Alle projekter af fælles interesse er underlagt samme rettigheder og forpligtelser, som er fastlagt ved forordning (EU) nr. 347/2013.

2)   Behandling af koblingsstationer og kompressorstationer

Koblingsstationer og »back-to-back«-stationer til elektricitet og kompressorstationer til gas betragtes som en del af projekterne af fælles interesse, hvis de er geografisk beliggende på transmissionslinjerne. Koblingsstationer og »back-to-back«-stationer til elektricitet og kompressorstationer betragtes som enkeltstående projekter af fælles interesse og nævnes eksplicit på EU-listen, hvis de ikke er geografisk beliggende på transmissionslinjerne. De er underlagt rettigheder og forpligtelser som fastlagt ved forordning (EU) nr. 347/2013.

3)   Definition af »betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse«

Sætningen »betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse« bruges om projekter, som figurerer på EU-listen, der er fastsat ved forordning (EU) nr. 1391/2013, og som ikke længere betragtes som projekter af fælles interesse af en eller flere følgende årsager:

ifølge de nye oplysninger opfylder projektet ikke kriterierne for støtteberettigelse

en iværksætter har ikke forelagt projektet til udvælgelse til denne EU-liste

projektet er allerede afsluttet eller vil blive afsluttet i nær fremtiden og vil således ikke drage fordel af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 347/2013, eller

projektet rangerer lavere end andre af de projekter, som er foreslået til udvælgelse som projekter af fælles interesse.

Disse projekter er ikke projekter af fælles interesse men er for gennemsigtighedens og klarhedens skyld oplistet under deres oprindelige projektnummer.

De vil kunne medtages på den næste EU-liste, hvis årsagerne til deres manglende optagelse på den nuværende EU-liste ikke længere er til stede.

4)   Definition af »projekter af fælles interesse, der også betegnes som elmotorveje«

»Projekter af fælles interesse, der også betegnes som elmotorveje« er projekter af fælles interesse, som er omfattet af en af de prioriterede elkorridorer og det tematiske område elmotorveje.

B.   EU-LISTEN OVER PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE

1)   Den prioriterede korridor: offshoreelnettet i de nordlige have (»NSOG«)

Anlæg af den første sammenkobling mellem Belgien og Det Forenede Kongerige:

Nr.

Definition

1.1.

Klyngen Belgien-Det Forenede Kongerige mellem Zeebrugge og Canterbury (p.t. kendt under betegnelsen NEMO-projektet), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.1.1.

Samkøringslinje mellem Zeebrugge (BE) og Richborough-regionen (UK)

1.1.2.

Intern linje mellem Richborough-regionen og Canterbury (UK)

1.1.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

1.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Danmark, Tyskland og Nederlandene:

1.3.

Klyngen Danmark-Tyskland mellem Endrup og Brunsbüttel, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.3.1.

Samkøringslinje mellem Endrup (DK) og Niebüll (DE)

1.3.2.

Intern linje mellem Brunsbüttel og Niebüll (DE)

1.4.

Klyngen Danmark-Tyskland mellem Kassø og Dollern, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

1.4.1.

Samkøringslinje mellem Kassø (DK) og Audorf (DE)

1.4.2.

Intern linje mellem Audorf og Hamburg/Nord (DE)

1.4.3.

Intern linje mellem Hamburg/Nord og Dollern (DE)

1.5.

Sammenkobling Danmark-Nederlandene mellem Endrup (DK) og Eemshaven (NL) (p.t. kendt under betegnelsen »COBRAcable«)

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Frankrig, Irland og Det Forenede Kongerige:

1.6.

Sammenkobling Frankrig-Irland mellem La Martyre (FR) og Great Island eller Knockraha (IE) (p.t. kendt under betegnelsen »Celtic Interconnector«)

1.7.

Klyngen sammenkoblinger Frankrig-Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

1.7.1.

Sammenkobling Frankrig-Det Forenede Kongerige mellem Cotentin (FR) og Exeter-regionen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen FAB-projektet)

1.7.2.

Sammenkobling Frankrig-Det Forenede Kongerige mellem Tourbe (FR) og Chilling (UK) (p.t. kendt under betegnelsen IFA2-projektet)

1.7.3.

Sammenkobling Frankrig — Det Forenede Kongerige mellem Coquelles (FR) og Folkestone (UK) (p.t. kendt under betegnelsen ElecLink-projektet)

1.8.

Sammenkobling Tyskland-Norge mellem Wilster (DE) og Tonstad (NO) (p.t. kendt under betegnelsen »NordLink«)

1.9.

Klynge, der forbinder Irland med Det Forenede Kongerige og omfatter et eller flere af nedenstående projekter af fælles interesse:

1.9.1.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Wexford (IE) og Pembroke, Wales (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Greenlink«)

1.9.2.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Coolkeeragh — Coleraine hubs (IE) og Hunterston station, Islay, Argyll og Location C Offshore Wind Farms (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »ISLES«)

1.9.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

1.9.4.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

1.9.5.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

1.9.6.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

1.10.

Sammenkobling Norge-Det Forenede Kongerige

1.11.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

1.12.

Eloplagring i form af trykluft i Det Forenede Kongerige — Larne

1.13.

Sammenkobling mellem Island og Det Forenede Kongerige (p.t. kendt under betegnelsen »Ice Link«)

1.14.

Sammenkobling mellem Revsing (DK) og Bicker Fen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Viking Link«)

2)   Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI West Electricity«)

Nr.

Definition

2.1.

Intern linje i Østrig mellem Westtirol og Zell-Ziller (AT) for at øge kapaciteten ved den østrisk-tyske grænse

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Belgien og Tyskland — anlæg af den første sammenkobling mellem disse lande:

2.2.

Klyngen Belgien-Tyskland mellem Lixhe og Oberzier (p.t. kendt under betegnelsen ALEGrO-projektet), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.2.1.

Sammenkobling mellem Lixhe (BE) og Oberzier (DE)

2.2.2.

Intern linje mellem Lixhe og Herderen (BE)

2.2.3.

Ny koblingsstation i Zutendaal (BE)

2.3.

Klynge Belgien-Luxembourg: kapacitetsforøgelse ved den belgisk/luxembourgske grænse, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.3.1.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.3.2.

Sammenkobling mellem Aubange (BE) og Bascharage/Schifflange (LU)

2.4.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.5.

Klynge Frankrig-Italien mellem Grande Ile og Piossasco, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.5.1.

Sammenkobling mellem Grande Ile (FR) og Piossasco (IT) (p.t. kendt under betegnelsen Savoie-Piemont-projektet)

2.5.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.6.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.7.

Sammenkobling Frankrig-Spanien mellem Aquitaine (FR) og Baskerlandet (ES) (p.t. kendt under betegnelsen Biscay Gulf-projektet)

2.8.

Koordineret installation og drift af en faseskiftende transformator i Arkale (ES) for at øge kapaciteten på sammenkoblingen mellem Argia (FR) og Arkale (ES)

Klynge nord-syd korridor i Tyskland for at øge transmissionskapaciteten og integrere vedvarende energi:

2.9.

Intern linje i Tyskland mellem Osterath og Philippsburg (DE) for at øge kapaciteten langs Tysklands vestlige grænser

2.10.

Intern linje i Tyskland mellem Brunsbüttel-Grοβgartach og Wilster-Grafenrheinfeld (DE) for at øge kapaciteten langs Tysklands nordlige og sydlige grænser

2.11.

Klyngen Tyskland-Østrig-Schweiz: kapacitetsforøgelse i området ved Bodensøen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.11.1.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.11.2.

Intern linje i regionen fra punkt Rommelsbach til Herbertingen (DE)

2.11.3.

Intern linje fra punkt Wullenstetten til punkt Niederwangen (DE) og intern linje fra Neuravensburg til det tysk-østrigske grænseområde

2.12.

Sammenkobling Tyskland-Nederlandene mellem Niederrhein (DE) og Doetinchem (NL)

Klynge af projekter, som skal øge integrationen af vedvarende energi mellem Irland og Nordirland:

2.13.

Klyngen sammenkoblinger Irland-Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

2.13.1.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Woodland (IE) og Turleenan (UK)

2.13.2.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Srananagh (IE) og Turleenan (UK)

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Schweiz og Italien:

2.14.

Sammenkobling Italien-Schweiz mellem Thusis/Sils (CH) og Verderio Inferiore (IT)

2.15.

Klyngen Italien-Schweiz kapacitetsforøgelse på den italiensk/schweiziske grænse, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.15.1.

Sammenkobling mellem Airolo (CH) og Baggio (IT)

2.15.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.15.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.15.4.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Klynge af interne projekter, der skal øge integrationen af vedvarende energi i Portugal og forbedre transmissionskapaciteten mellem Portugal og Spanien:

2.16.

Klyngen Portugal kapacitetsforøgelse på den portugisisk/spanske grænse og forbindelse af ny VEK-produktion, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

2.16.1.

Intern linje mellem Pedralva og Sobrado (PT), førhen Pedralva og Alfena (PT)

2.16.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.16.3.

Intern linje mellem Vieira do Minho, Ribeira de Pena og Feira (PT), førhen Frades B, Ribeira de Pena og Feira (PT)

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Portugal og Spanien:

2.17.

Sammenkobling Portugal-Spanien mellem Beariz — Fontefría (ES), Fontefira (ES) — Ponte de Lima (PT) (førhen Vila Fria/Viana do Castelo) og Ponte de Lima — Vila Nova de Famalicão (PT) (førhen Vila do Conde) (PT), herunder koblingsstationer i Beariz (ES), Fontefría (ES) og Ponte de Lima (PT)

Oplagringsprojekter i Østrig og Tyskland:

2.18.

Kapacitetsforøgelse af eloplagring i form af pumpekraft i Østrig — Kaunertal, Tyrol (AT)

2.19.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

2.20.

Kapacitetsforøgelse af eloplagring i form af pumpekraft i Østrig — Limberg III, Salzburg (AT)

2.21.

Eloplagring i form af pumpekraft i Riedl i det østrigsk-tyske grænseområde

2.22.

Eloplagring i form af pumpekraft i Pfaffenboden, Molln (AT)

Klynge af projekter i det nordlige og vestlige Belgien for at øge transmissionskapaciteten:

2.23.

Klynge af interne linjer ved den nordlige belgiske grænse mellem Zandvliet — Lillo (BE), Lillo-Mercator (BE), herunder en koblingsstattion ved Lillo (BE) (p.t. kendt under betegnelsen »Brabo«)

2.24.

Intern linje mellem Horta og Mercator (BE)

Klynge af interne linjer i Spanien for at øge transmissionskapaciteten med Middelhavsområdet:

2.25.

Klynge af interne linjer i Spanien for at øge kapaciteten mellem det nordlige Spanien og Middelhavsområdet, herunder følgende projekter af fælles interesse:

2.25.1.

Interne linjer Mudejar — Morella (ES) og Mezquite-Morella (ES), herunder en koblingsstation i Mudejar (ES)

2.25.2.

Intern linje Morella-La Plana (ES)

2.26.

Intern linje i Spanien mellem La Plana/Morella og Godelleta for at øge kapaciteten langs nord-syd-aksen i Middelhavsområdet

2.27.

Kapacitetsforøgelse mellem Spanien og Frankrig (generisk projekt)

3)   Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI East Electricity«)

Styrkelse af sammenkoblingen mellem Østrig og Tyskland:

Nr.

Definition

3.1.

Klyngen Østrig-Tyskland mellem St. Peter og Isar, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.1.1.

Sammenkobling mellem St. Peter (AT) og Isar (DE)

3.1.2.

Intern linje mellem St. Peter og Tauern (AT)

3.1.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Styrkelse af sammenkoblingen mellem Østrig og Italien:

3.2.

Klyngen Østrig-Italien mellem Lienz og Veneto, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.2.1.

Sammenkobling mellem Lienz (AT) og Veneto-regionen (IT)

3.2.2.

Intern linje mellem Lienz og Obersielach (AT)

3.2.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.4.

Sammenkobling Østrig-Italien mellem Wurmlach (AT) og Somplago (IT)

3.5.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.6.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Styrkelse af sammenkoblingen mellem Bulgarien og Grækenland:

3.7.

Klyngen Bulgarien-Grækenland mellem Maritsa East 1 og N. Santa, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.7.1.

Sammenkobling mellem Maritsa East 1 (BG) og N. Santa (EL)

3.7.2.

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Plovdiv (BG)

3.7.3.

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Maritsa East 3 (BG)

3.7.4.

Intern linje mellem Maritsa East 1 og Burgas (BG)

Styrkelse af sammenkoblingen mellem Bulgarien og Rumænien:

3.8.

Klyngen Bulgarien-Rumænien kapacitetsforøgelse (p.t. kendt under betegnelsen »Black Sea Corridor«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.8.1.

Intern linje mellem Dobrudja og Burgas (BG)

3.8.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.8.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.8.4.

Intern linje mellem Cernavoda og Stalpu (RO)

3.8.5.

Intern linje mellem Gutinas og Smardan (RO)

3.8.6.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Styrkelse af sammenkoblingen mellem Slovenien, Kroatien og Ungarn og styrkelse af det interne net i Slovenien:

3.9.

Klyngen Kroatien-Ungarn-Slovenien mellem Žerjavenec/Hévíz og Cirkovce, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.9.1.

Sammenkobling mellem Žerjavenec (HR)/Hévíz (HU) og Cirkovce (SI)

3.9.2.

Intern linje mellem Divača og Beričevo (SI)

3.9.3.

Intern linje mellem Beričevo og Podlog (SI)

3.9.4.

Intern linje mellem Podlog og Cirkovce (SI)

3.10.

Klyngen Israel-Cypern-Grækenland mellem Hadera og Attica-regionen (p.t. kendt under betegnelsen »EUROASIA Interconnector«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.10.1.

Sammenkobling mellem Hadera (IL) og Kofinou (CY)

3.10.2.

Sammenkobling mellem Kofinou (CY) og Korakia, Kreta (EL)

3.10.3.

Intern linje mellem Korakia, Kreta og Attica-regionen (EL)

Styrkelse af det interne net i Den Tjekkiske Republik

3.11.

Klyngen interne linjer i Den Tjekkiske Republik for at øge kapaciteten langs de nordvestlige og sydlige grænser, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.11.1.

Intern linje mellem Vernerov og Vitkov (CZ)

3.11.2.

Intern linje mellem Vitkov og Prestice (CZ)

3.11.3.

Intern linje mellem Prestice og Kocin (CZ)

3.11.4.

Intern linje mellem Kocin og Mirovka (CZ)

3.11.5.

Intern linje mellem Mirovka og Cebin (CZ)

Klynge nord-syd-øst korridor i Tyskland for at øge transmissionskapaciteten og integrere vedvarende energi:

3.12.

Intern linje i Tyskland mellem Wolmirstedt og Bayern for at øge den interne kapacitet i den nord-sydlige korridor

3.13.

Intern linje i Tyskland mellem Halle/Saale og Schweinfurt for at øge kapaciteten i den østlige nord-sydkorridor

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Tyskland og Polen:

3.14.

Klyngen Tyskland-Polen mellem Eisenhüttenstadt og Plewiska (p.t. kendt under betegnelsen GerPol Power Bridge-projektet), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.14.1.

Sammenkobling mellem Eisenhüttenstadt (DE) og Plewiska (PL)

3.14.2.

Intern linje mellem Krajnik og Baczyna (PL)

3.14.3.

Intern linje mellem Mikułowa og Świebodzice (PL)

3.15.

Klyngen Tyskland-Polen mellem Vierraden og Krajnik (p.t. kendt under betegnelsen »GerPol Improvements«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.15.1.

Sammenkobling mellem Vierraden (DE) og Krajnik (PL)

3.15.2.

Installation af faseskiftende transformatorer på samkøringslinjerne mellem Krajnik (PL) og Vierraden (DE) og koordineret drift med de faseskiftende transformatorer om sammenkoblingen Mikułowa (PL) — Hagenwerder (DE)

Udbygning af transmissionskapaciteten mellem Ungarn og Slovakiet:

3.16.

Klyngen Ungarn-Slovakiet mellem Gőnyü og Gabčikovo, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.16.1.

Sammenkobling mellem Gabčikovo (SK) — Gönyű (HU) og Veľký Ďur (SK)

3.16.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.16.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.17.

Projekt af fælles interesse: sammenkobling Ungarn-Slovakiet mellem Sajóvánka (HU) og Rimavská Sobota (SK)

3.18.

Klyngen Ungarn-Slovakiet mellem Kisvárda-området og Velké Kapušany, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.18.1.

Sammenkobling mellem Kisvárda-området (HU) og Velké Kapušany (SK)

3.18.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.19.

Klyngen Italien-Montenegro mellem Villanova og Lastva, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.19.1.

Sammenkobling mellem Villanova (IT) og Lastva (ME)

3.19.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.19.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.20.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.21.

Sammenkobling Italien-Slovenien mellem Salgareda (IT) og Divača — Bericevo region (SI)

3.22.

Klynge Rumænien-Serbien mellem Resita og Pancevo (p.t. kendt under betegnelsen »Mid Continental East Corridor«), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

3.22.1.

Sammenkobling mellem Resita (RO) og Pancevo (RS)

3.22.2.

Intern linje mellem Portile de Fier og Resita (RO)

3.22.3.

Intern linje mellem Resita og Timisoara/Sacalaz (RO)

3.22.4.

Intern linje mellem Arad og Timisoara/Sacalaz (RO)

Eloplagring i form af pumpekraft i Bulgarien og Grækenland:

3.23.

Eloplagring i form af pumpekraft i Bulgarien — Yadenitsa

3.24.

Eloplagring i form af pumpekraft i Grækenland — Amfilochia

3.25.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

3.26.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

4)   Den prioriterede korridor: Sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked (»BEMIP elektricitet«)

Nr.

Definition

4.1.

Sammenkobling Danmark-Tyskland mellem Tolstrup Gaarde (DK) og Bentwisch (DE) via offshore vindmølleparker Kriegers Flak (DK) og Baltic 1 og 2 (DE) (p.t. kendt under betegnelsen »Kriegers Flak: Combined Grid Solution«)

4.2.

Klyngen Estland-Letland mellem Kilingi-Nõmme og Riga (p.t. kendt under betegnelsen 3. sammenkobling), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.2.1.

Sammenkobling mellem Kilingi-Nõmme (EE) og Riga CHP2 koblingsstation (LV)

4.2.2.

Intern linje mellem Harku og Sindi (EE)

4.2.3.

Intern linje mellem Riga CHP 2 og Riga HPP (LV)

4.3.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 4.9

4.4.

Klyngen Letland-Sverige kapacitetsforøgelse (p.t. kendt under betegnelsen NordBalt-projektet), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.4.1.

Intern linje mellem Ventspils, Tume og Imanta (LV)

4.4.2.

Intern linje mellem Ekhyddan og Nybro/Hemsjö (SE)

Kapacitetsforbedringer i Litauen og Polen, som er nødvendige for driften af »LitPol Link I«:

4.5.

Klyngen Litauen-Polen mellem Alytus (LT) og Elk (PL), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.5.1.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

4.5.2.

Intern linje mellem Stanisławów og Olsztyn Mątki (PL)

4.5.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

4.5.4.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

4.5.5.

Intern linje mellem Kruonis og Alytus (LT)

Eloplagring i form af pumpekraft i Estland og Litauen:

4.6.

Eloplagring i form af pumpekraft i Estland — Muuga

4.7.

Kapacitetsforøgelse af eloplagring i form af pumpekraft i Litauen — Kruonis

4.8.

Klynge Estland-Letland og interne kapacitetsforbedringer i Litauen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

4.8.1.

Sammenkobling mellem Tartu (EE) og Valmiera (LV)

4.8.2.

Intern linje mellem Balti og Tartu (EE)

4.8.3.

Sammenkobling mellem Tsirguliina (EE) og Valmiera (LV)

4.8.4.

Intern linje mellem Eesti og Tsirguliina (EE)

4.8.5.

Intern linje mellem koblingsstation i Litauen og landegrænsen (LT)

4.8.6.

Intern linje mellem Kruonis og Visaginas (LT)

4.9.

Adskillige aspekter af integrationen af de baltiske landes elektricitetsnet i det kontinentale Europas net, herunder den synkrone drift (generisk projekt)

5)   Den prioriterede korridor nord-syd gassammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI West Gas«)

Projekter, som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, mellem Irland og Det Forenede Kongerige

Nr.

Definition

5.1.

Klynge, som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, fra Nordirland til Storbritannien og Irland og også fra Irland til Det Forenede Kongerige, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

5.1.1.

Fysisk vending af gasstrømmen ved sammenkoblingspunktet ved Moffat (IE/UK)

5.1.2.

Opgradering af SNIP-rørledningen (fra Skotland til Nordirland) for at åbne mulighed for fysisk at vende gasstrømmen mellem Ballylumford og Twynholm

5.1.3.

Udbygning af gaslageret Islandmagee Underground Gas Storage (UGS) ved Larne (Nordirland)

5.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.3.

LNG-terminal i Shannon og forbindende rørledning (IE)

Projekter, som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, mellem Portugal, Spanien, Frankrig og Tyskland

5.4.

3. sammenkoblingspunkt mellem Portugal og Spanien

5.5.

Den østlige akse Spanien-Frankrig — sammenkoblingspunkt mellem den Iberiske Halvø og Frankrig ved Le Perthus, herunder kompressorstationer ved Montpellier og St. Martin (p.t. kendt under betegnelsen »Midcat«)

5.6.

Styrkelse af det franske net fra syd til nord — mulighed for at vende gasstrømmen fra Frankrig til Tyskland ved sammenkoblingspunktet Obergailbach/Medelsheim (FR)

5.7.

Styrkelse af det franske net fra syd til nord for at skabe en enkelt markedszone, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

5.7.1.

Val de Saône-rørledningen mellem Etrez og Voisines (FR)

5.7.2.

Rørledning Gascogne-Midi (FR)

5.8.

Styrkelse af det franske net for at øge strømmene fra syd til nord, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

5.8.1.

Østlig Lyonnais-rørledning mellem Saint-Avit og Etrez (FR)

5.8.2.

Eridan-rørledning mellem Saint-Martin-de-Crau og Saint-Avit (FR)

5.9.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.10.

Vending af gasstrømmen i TENP-rørledningen i Tyskland

5.11.

Vending af gasstrømmen i sammenkoblingen mellem Italien og Schweitz ved Passo Gries-sammenkoblingspunktet

5.12.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.13.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.14.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.15.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.16.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.17.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.18.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

5.19.

Sammenkobling Malta og det europæiske gasnet (sammenkobling af rørledning med Italien ved Gela og/eller FSRU (Floating LNG Storage and Re-gasification Unit))

5.20.

Gasrørledning, som sammenkobler Algeriet med Italien (via Sardinien) (p.t. kendt under betegnelsen Galsi-rørledningen)

6)   Den prioriterede korridor nord-syd gassammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI East Gas«)

Projekter, som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, mellem Polen, Den Tjekkiske Republik og Slovakiet, og som forbinder LNG-terminalerne i Polen og Kroatien:

Nr.

Definition

6.1.

Klynge tjekkisk-polsk opgradering af sammenkoblingen og dertil knyttede interne kapacitetsforbedringer i det vestlige Polen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.1.1.

Sammenkobling Polen-Den Tjekkiske Republik (p.t. kendt under betegnelsen »Stork II«) mellem Libhošť — Hať (CZ/PL) og Kedzierzyn (PL)

6.1.2.

Transmissionsinfrastrukturprojekter mellem Lwówek og Kędzierzyn (PL)

6.1.3.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.1.2

6.1.4.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.1.2

6.1.5.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.1.2

6.1.6.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.1.2

6.1.7.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.1.2

6.1.8.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.3

6.1.9.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.1.2

6.1.10.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.3

6.1.11.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.3

6.1.12.

Tvrdonice-Libhoš-rørledning, herunder opgradering af kompressorstation ved Břeclav (CZ)

6.2.

Klyngen sammenkobling Polen-Slovakiet og dertil knyttede interne forbedringer i det østlige Polen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.2.1.

Sammenkobling Polen-Slovakiet

6.2.2.

Transmissionsinfrastrukturprojekter mellem Rembelszczyzna og Strachocina (PL)

6.2.3.

Transmissionsinfrastrukturprojekter mellem Tworóg og Strachocina (PL)

6.2.4.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.2

6.2.5.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.2

6.2.6.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.2

6.2.7.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.2

6.2.8.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.2

6.2.9.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.2.2

6.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.4.

Projekter af fælles interesse: sammenkobling Østrig-Den Tjekkiske Republik (BACI), som åbner mulighed for gennemstrømning i begge retninger, på strækningen Baumgarten (AT) — Reinthal (CZ/AT) — Brečlav (CZ)

Projekter, som åbner mulighed for at sende gas fra den kroatiske LNG-terminal til nabolandene:

6.5.

Klynge LNG-terminal i Krk og rørledninger til Ungarn og videre derfra, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.5.1

Trinvis udvikling af LNG-terminal i Krk (HR)

6.5.2

Gasrørledning Zlobin — Bosiljevo — Sisak — Kozarac — Slobodnica (HR)

6.5.3

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.5.4

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.6.

Nu projekt af fælles interesse nr. 6.26.1

6.7.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Projekter, som åbner mulighed for at sende gas fra den sydlige gaskorridor og/eller LNG-terminaler i Grækenland via Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Serbien og videre til Ungarn, og som giver mulighed for at vende gasstrømmen fra syd til nord og integrere transit- og transmissionssystemer:

6.8.

Klynge sammenkobling Grækenland, Bulgarien og Rumænien og nødvendige kapacitetsforbedringer i Bulgarien, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.8.1.

Sammenkobling Grækenland-Bulgarien (p.t. kendt under betegnelsen IGB) mellem Komotini (EL) og Stara Zagora (BG)

6.8.2.

Nødvendig genopretning, modernisering og udbygning af det bulgarske transmissionssystem

6.8.3.

Sammenkobling af det bulgarske gastransmissionssystems nordlige ring med Podisor-Horia-rørledningen og kapacitetsudvidelse i afsnittet Hurezani-Horia-Csanadpalota

6.8.4.

Gasrørledning, som skal udvide kapaciteten på sammenkoblingen af de bulgarske og rumænske gastransmissionsnets nordlige ring

6.9.

Klynge LNG-terminal i det nordlige Grækenland, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.9.1.

LNG-terminal i det nordlige Grækenland

6.9.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.9.3.

Kompressorstation til gas ved Kipi (EL)

6.10.

Projekt af fælles interesse: gassammenkobling Bulgarien-Serbien (p.t. kendt under betegnelsen »IBS«)

6.11.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.12.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.13.

6.13.1.

Nu projekt af fælles interesse nr. 6.24.4

6.13.2.

Nu projekt af fælles interesse nr. 6.24.5

6.13.3.

Nu projekt af fælles interesse nr. 6.24.6

6.14.

Nu projekt af fælles interesse nr. 6.24.1

6.15.

Sammenkobling af det nationale transmissionssystem med de internationale gastransmissionsrørledninger og vending af gasstrømmen ved Isaccea (RO)

6.15.1.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.15

6.15.2.

Nu en del af projektet af fælles interesse nr. 6.15

Projekt, som åbner mulighed for at sende gas fra den sydlige gaskorridor gennem Italien mod Nordøsteuropa:

6.16.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.17.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.18.

Adriatica-rørledning (IT)

6.19.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Projekter, som åbner mulighed for at udbygge den underjordiske gaslagringskapacitet i Sydøsteuropa:

6.20.

Klynge angående udbygning af lagerkapaciteten i Sydøsteuropa, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

6.20.1.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.20.2.

Chiren UGS-udvidelse (BG)

6.20.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

og et af følgende projekter af fælles interesse:

6.20.4.

Lager i Depomures i Rumænien

6.20.5.

Ny underjordisk gaslagring i Rumænien

6.20.6.

Ny underjordisk gaslagring i Rumænien

6.21.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.22.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

6.23.

Sammenkobling mellem Ungarn og Slovenien (Nagykanizsa-Tornyiszentmiklós (HU)-Lendava (SI)-Kidričevo)

6.24.

Klyngen trinvis kapacitetsforøgelse i den bidirektionale transmissionskorridor Bulgarien — Rumænien — Ungarn — Østrig (p.t. kendt som »ROHUAT/BRUA«) med henblik på at muliggøre 1,75 m3 gas årligt i den første fase og 4,4 m3 gas i den anden fase, herunder nye ressourcer fra Sortehavet:

6.24.1.

Rumænsk-ungarsk gastransport i modsat retning Ungarsk afsnit, første fase, kompressorstation på første stadie ved Csanádpalota (første fase)

6.24.2.

Udvikling af det nationale gastransmissionssystem på rumænsk territorium for korridoren Bulgarien — Rumænien — Ungarn — Østrig — transmissionsrørledningen Podișor — gasmålingsstationen Horia og tre nye kompressorstationer (Jupa, Bibești og Podișor) (første fase)

6.24.3.

GCA Mosonmagyarovar kompressorstation (udvikling på den østrigske side) (første fase)

6.24.4.

Városföld-Ercsi–Győr-rørledning (kapacitet 4,4 m3 gas årligt) (HU)

6.24.5.

Ercsi-Százhalombatta-rørledning (kapacitet 4,4 m3 gas årligt) (HU)

6.24.6.

Városföld-kompressorstation (kapacitet 4,4 m3 gas årligt) (HU)

6.24.7.

Udvidelse af transmissionskapaciteten i Rumænien mod Ungarn til op mod 4,4 m3 gas årligt (anden fase)

6.24.8.

Rørledning Sortehavskysten — Podișor (RO) til overtagelse af gas fra Sortehavet

6.24.9.

Rumænsk-ungarsk gastransport i modsat retning Ungarsk afsnit, kompressorstation på andet stadie ved Csanádpalota eller Algyő (HU) (kapacitet 4,4 m3 gas årligt) (anden fase)

6.25.

Klyngen infrastruktur, som skal sende gas til Central- og Sydøsteuropa med det formål at diversificere forsyningen, og som omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

6.25.1.

Rørledningssystem fra Bulgarien til Slovakiet (p.t. kendt under betegnelsen »Eastring«)

6.25.2.

Rørledningssytem fra Grækenland til Østrig (p.t. kendt under betegnelsen »Tesla«)

6.25.3.

Udvidelse af den bidirektionale transmissionskorridor Bulgarien — Rumænien — Ungarn — Østrig (p.t. kendt under betegnelsen »ROHUAT/BRUA«, fase 3)

6.25.4.

Infrastruktur, som åbner muligheden for at udvikle den bulgarske gashub

6.26.

Klynge Kroatien — Slovenien — Østrig ved Rogatec, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

6.26.1.

Sammenkobling Kroation — Slovenien (Lučko — Zabok — Rogatec)

6.26.2.

Kompressorstation ved Kidričevo, anden fase af opgradering (SI)

6.26.3.

Kompressorstationer på det kroatiske gastransmissionssystem

6.26.4.

GCA 2014/04 Murfeld (AT)

6.26.5.

Opgradering af sammenkoblingen Murfeld/Ceršak (AT-SI)

6.26.6.

Opgradering af Rogatec-sammenkoblingen

7)   Den prioriterede korridor: Den sydlige gaskorridor (»SGC«)

Nr.

Definition

7.1.

Projekt af fælles interesse: Klynge bestående af en integreret, specifik og skalerbar transportinfrastruktur og tilhørende udstyr til transport af mindst 10 mia. m3 gas årligt fra nye gaskilder i den kaspiske region, som via Aserbajdsjan, Georgien og Tyrkiet når EU's markeder i Grækenland og Italien, og som omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

7.1.1.

Gasrørledning fra EU til Turkmenistan og Aserbajdsjan via Georgien og Tyrkiet (p.t. kendt under betegnelsen kombinationen af »Trans-Caspian Gas Pipeline« (TCP), »Expansion of the South-Caucasus Pipeline« (SCP-(F)X) og »Trans Anatolia Natural Gas Pipeline« (TANAP)]

7.1.2.

Kompressorstation til gas ved Kipi (EL)

7.1.3.

Gasrørledning fra Grækenland til Italien via Albanien og Adriaterhavet (p.t. kendt under betegnelsen »Trans-Adriatic Pipeline« (TAP))

7.1.4.

Rørledningssytem fra Grækenland til Italien (p.t. kendt under betegnelsen »Poseidon Pipeline«)

7.1.5.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

7.1.6.

Målings- og reguleringsstationer for sammenkoblingen af det græske transmissionssystem med TAP

7.1.7.

Komotini — Thesprotia-rørledning (EL)

7.2.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

7.3.

7.3.1.

Rørledning fra Cypern (offshore) til det græske fastland via Kreta (p.t. kendt under betegnelsen »EastMed Pipeline«)

7.3.2.

Fjernelse af interne flaskehalse i Cypern med henblik på at bringe isolationen til ophør og muliggør transmission af gas fra det østlige Middelhavsområde

7.4.

Klynge af sammenkoblinger med Tyrkiet, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

7.4.1.

Kompressorstation til gas ved Kipi (EL)

7.4.2.

Sammenkobling mellem Tyrkiet og Bulgarien (p.t. kendt under betegnelsen »ITB«)

8)   Den prioriterede korridor: Sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked for gas (»BEMIP gas«)

Nr.

Definition

8.1.

Klyngen diversificeret forsyning i den østlige del af Østersøregionen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

8.1.1.

Sammenkobling mellem Estland og Finland (p.t. kendt under betegnelsen »Balticconnector«)

8.1.2.

En af følgende LNG-terminaler:

8.1.2.1.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

8.1.2.2.

Paldiski LNG (EE)

8.1.2.3.

Tallinn LNG (EE)

8.1.2.4.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

Styrkelse af transmissionsinfrastrukturen i de baltiske lande og modernisering af den underjordiske gaslagring i Letland:

8.2.

Klyngen opgradering af infrastruktur i den østlige del af Østersøregionen, der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

8.2.1.

Forbedring af sammenkoblingen mellem Letland og Litauen

8.2.2.

Forbedring af sammenkoblingen mellem Estland og Letland

8.2.3.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

8.2.4.

Forbedring af den underjordiske gaslagring ved Inčukalns (LV)

8.3.

Sammenkoblingen Polen-Danmark (p.t. kendt under betegnelsen Baltic Pipe-projektet)

8.4.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

8.5.

Sammenkobling Polen-Litauen (p.t. kendt under betegnelsen »GIPL«)

8.6.

Göteborg LNG-terminal i Sverige

8.7.

Kapacitetsudvidelse af Swinoujscie LNG-terminal i Polen

8.8.

Betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse

9)   Den prioriterede korridor: olieforsyningsforbindelser i det centrale Østeuropa (OSC)

Forbedring af forsyningssikkerheden for olie i det centrale Østeuropa ved at øge interoperabiliteten og åbne op for tilstrækkelige alternative forsyningsruter:

Nr.

Definition

9.1.

Rørledning Adamowo-Brody: rørledning, som forbinder JSC Uktransnafta's terminal i Brody (Ukraine) og lageranlægget i Adamowo (Polen)

9.2.

Rørledning Bratislava-Schwechat: rørledning, som forbinder Schwechat (Østrig) og Bratislava (Den Slovakiske Republik)

9.3.

Rørledningerne JANAF-Adria: genopbygning, opgradering, vedligeholdelse og kapacitetsudvidelse af de eksisterende JANAF- og Adria-rørledninger, som forbinder den kroatiske havn Omisalj med det sydlige Druzhba (Kroatien, Ungarn og Den Slovakiske Republik) (den ungarsk-slovakiske sammenkobling betragtes ikke længere som et projekt af fælles interesse)

9.4.

Rørledning mellem Litvinov (Den Tjekkiske Republik) og Spergau (Tyskland): projektet til forlængelse af Druzhba-olierørledningen frem til raffinaderiet TRM Spergau

9.5.

Klyngen, Pommeren-rørledningen (Polen), der omfatter følgende projekter af fælles interesse:

9.5.1.

Anlæg af en olieterminal i Gdańsk

9.5.2.

Udbygning af Pommeren-rørledningen: sløjfer og en 2. linje på Pommeren-rørledningen, som forbinder lageranlægget i Plebanka (nær Płock) og terminalen i Gdańsk

9.6.

TAL Plus: kapacitetsudvidelse af TAL-rørledningen mellem Trieste (Italien) og Ingolstadt (Tyskland)

10)   Prioriteret tematisk område: intelligente net

Nr.

Definition

10.1.

North Atlantic Green Zone Project (Irland, Det Forenede Kongerige/Nordirland): mindsket vindtab ved indførelse af kommunikationsinfrastruktur, forbedret netkontrol og sammenkobling og etablering af protokoller (på tværs af landegrænser) med henblik på efterspørgselsstyring.

10.2.

Green-Me (Frankrig, Italien) har til formål at forbedre VEK-integration med indførelse af automations-, kontrol- og overvågningssystemer i HV- og HV/MV-koblingsstationer, herunder kommunikation med VEK-produktion og lagring i primære stationer, såvel som ny dataudveksling, der forbedrer forvaltningen af den grænseoverskridende sammenkobling.

10.3.

SINCRO.GRID (Slovenien/Kroatien) har til formål at løse problemer med netspænding, frekvenskontrol og kapacitetsbegrænsninger for således at øge brugen af vedvarende energikilder og mindske den konventionelle produktion. Det sker ved at integrere nye aktive elementer i transmissions- og distributionsnettene i det virtuelle grænseoverskridende kontrolcenter på grundlag af avanceret dataforvaltning, fælles systemoptimering og prognoser og med deltagelse af to tilstødende TSO'er og to tilstødende DSO'er.

11)   Det prioriterede tema elmotorveje

Definition af »projekter af fælles interesse, der også betegnes som elmotorveje«

Nr.

Definition

Den prioriterede korridor: Offshoreelnettet i de nordlige have (»NSOG«)

1.1.1.

Samkøringslinje mellem Zeebrugge (BE) og Richborough-regionen (UK)

1.3.1.

Samkøringslinje mellem Endrup (DK) og Niebüll (DE)

1.3.2.

Intern linje mellem Brunsbüttel og Niebüll (DE)

1.4.1.

Samkøringslinje mellem Kassø (DK) og Audorf (DE)

1.4.2.

Intern linje mellem Audorf og Hamburg/Nord (DE)

1.4.3.

Intern linje mellem Hamburg/Nord og Dollern (DE)

1.5.

Sammenkobling Danmark-Nederlandene mellem Endrup (DK) og Eemshaven (NL) (p.t. kendt under betegnelsen »COBRAcable«)

1.6.

Sammenkobling Frankrig-Irland mellem La Martyre (FR) og Great Island eller Knockraha (IE) (p.t. kendt under betegnelsen »Celtic Interconnector«)

1.7.1.

Sammenkobling Frankrig-Det Forenede Kongerige mellem Cotentin (FR) og Exeter-regionen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen FAB-projektet)

1.7.2.

Sammenkobling Frankrig-Det Forenede Kongerige mellem Tourbe (FR) og Chilling (UK) (p.t. kendt under betegnelsen IFA2-projektet)

1.7.3.

Sammenkobling Frankrig — Det Forenede Kongerige mellem Coquelles (FR) og Folkestone (UK) (p.t. kendt under betegnelsen ElecLink-projektet)

1.8.

Sammenkobling Tyskland-Norge mellem Wilster (DE) og Tonstad (NO) (p.t. kendt under betegnelsen »NordLink«)

1.10.

Sammenkobling Norge-Det Forenede Kongerige

1.13.

Sammenkobling mellem Island og Det Forenede Kongerige (p.t. kendt under betegnelsen Ice Link-projektet)

1.14.

Sammenkobling mellem Revsing (DK) og Bicker Fen (UK) (p.t. kendt under betegnelsen »Viking Link«)

Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i Vesteuropa (»NSI West Electricity«)

2.2.1.

Sammenkobling mellem Lixhe (BE) og Oberzier (DE)

2.5.1.

Sammenkobling mellem Grande Ile (FR) og Piossasco (IT) (p.t. kendt under betegnelsen Savoie-Piemont-projektet)

2.7.

Sammenkobling Frankrig-Spanien mellem Aquitaine (FR) og Baskerlandet (ES) (p.t. kendt under betegnelsen Biscay Gulf-projektet)

2.9.

Intern linje i Tyskland mellem Osterath og Philippsburg (DE) for at øge kapaciteten langs Tysklands vestlige grænser

2.10.

Intern linje i Tyskland mellem Brunsbüttel-Grοβgartach og Wilster-Grafenrheinfeld (DE) for at øge kapaciteten langs Tysklands nordlige og sydlige grænser

2.13.

Klyngen sammenkoblinger Irland-Det Forenede Kongerige, der omfatter et eller flere af følgende projekter af fælles interesse:

2.13.1.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Woodland (IE) og Turleenan (UK)

2.13.2.

Sammenkobling Irland-Det Forenede Kongerige mellem Srananagh (IE) og Turleenan (UK)

Den prioriterede korridor: nord-syd elsammenkoblinger i det centrale Øst- og Sydøsteuropa (»NSI East Electricity«):

3.10.1.

Sammenkobling mellem Hadera (IL) og Kofinou (CY)

3.10.2.

Sammenkobling mellem Kofinou (CY) og Korakia, Kreta (EL)

3.10.3.

Intern linje mellem Korakia, Kreta og Attica-regionen (EL)

3.12.

Intern linje i Tyskland mellem Wolmirstedt og Bayern for at øge den interne kapacitet i den nord-sydlige korridor

Den prioriterede korridor: sammenkoblingsplan for det baltiske energimarked (»BEMIP elektricitet«)

4.1.

Sammenkobling Danmark-Tyskland mellem Tolstrup Gaarde (DK) og Bentwisch (DE) via offshore vindmølleparker Kriegers Flak (DK) og Baltic 1 og 2 (DE) (p.t. kendt under betegnelsen »Kriegers Flak: Combined Grid Solution«)«


Top