EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R2379

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2379 af 16. december 2015 om fravigelse af forordning (EF) nr. 2305/2003, (EF) nr. 969/2006, (EF) nr. 1067/2008 og gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081, af forordning (EF) nr. 1964/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 og af forordning (EF) nr. 1918/2006 for så vidt angår datoen for indgivelse af ansøgninger og udstedelse af importlicenser i 2016 inden for rammerne af toldkontingenter for korn, ris og olivenolie, og om fravigelse af forordning (EF) nr. 951/2006 for så vidt angår datoen for udstedelse af eksportlicenser i 2016 for sukker og isoglucose uden for kvoten

OJ L 332, 18.12.2015, p. 46–49 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 10/01/2017

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/2379/oj

18.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 332/46


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2379

af 16. december 2015

om fravigelse af forordning (EF) nr. 2305/2003, (EF) nr. 969/2006, (EF) nr. 1067/2008 og gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081, af forordning (EF) nr. 1964/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 og af forordning (EF) nr. 1918/2006 for så vidt angår datoen for indgivelse af ansøgninger og udstedelse af importlicenser i 2016 inden for rammerne af toldkontingenter for korn, ris og olivenolie, og om fravigelse af forordning (EF) nr. 951/2006 for så vidt angår datoen for udstedelse af eksportlicenser i 2016 for sukker og isoglucose uden for kvoten

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1095/96 af 18. juni 1996 om iværksættelse af indrømmelserne i liste CXL, der blev udarbejdet efter afslutningen af forhandlingerne i forbindelse med artikel XXIV, stk. 6, i GATT (1), særlig artikel 1,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (2), særlig artikel 20, litra n), artikel 144, litra g), og artikel 187, litra e), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2305/2003 (3), (EF) nr. 969/2006 (4) og (EF) nr. 1067/2008 (5) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 (6) fastsætter særlige bestemmelser for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser for byg under kontingent 09.4126, for majs under kontingent 09.4131, for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet under kontingent 09.4123, 09.4124, 09.4125 og 09.4133 og for visse kornarter med oprindelse i Ukraine under kontingent 09.4306, 09.4307 et 09.4308.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1964/2006 (7) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 (8) fastsætter særlige bestemmelser for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser for ris med oprindelse i Bangladesh under kontingent 09.4517 og for brudris under kontingent 09.4079.

(3)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1918/2006 (9) fastsætter særlige bestemmelser for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser for olivenolie med oprindelse i Tunesien under det kontingent, der er til rådighed.

(4)

På grund af fri- og helligdagene i 2016 bør forordning (EF) nr. 2305/2003, (EF) nr. 969/2006, (EF) nr. 1067/2008 og gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081, forordning (EF) nr. 1964/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 samt forordning (EF) nr. 1918/2006 fraviges i visse perioder, for så vidt angår datoerne for indgivelse af importlicensansøgninger og udstedelse af disse licenser, for at de pågældende kontingentmængder kan overholdes.

(5)

I henhold til artikel 7d, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 (10) udstedes eksportlicenser for sukker og isoglucose uden for kvoten fra fredagen efter den uge, hvor licensansøgningen er indgivet, medmindre Kommissionen inden da har truffet en særforanstaltning.

(6)

På grund af fri- og helligdagene i 2016 og den uregelmæssige offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende i forbindelse med de pågældende dage er fristen mellem indgivelse af ansøgningen og udstedelsesdatoen for kort til at sikre god forvaltning af markedet. Fristen bør derfor forlænges.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Korn

1.   Uanset artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2305/2003 kan der i 2016 ikke indgives ansøgninger om importlicens for byg under kontingent 09.4126 før mandag den 4. januar 2016 og efter fredag den 16. december 2016, kl. 13.00 belgisk tid.

2.   Uanset artikel 3, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 2305/2003 udstedes i 2016 de importlicenser for byg under kontingent 09.4126, der ansøges om i de i bilag I til nærværende forordning nævnte perioder, på de tilsvarende datoer, som er anført i samme bilag, med forbehold af de foranstaltninger, der vedtages efter artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (11).

3.   Uanset artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 969/2006 kan der i 2016 ikke indgives ansøgninger om importlicens for majs under kontingent 09.4131 før mandag den 4. januar 2016 og efter fredag den 16. december 2016, kl. 13.00 belgisk tid.

4.   Uanset artikel 4, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 969/2006 udstedes i 2016 de importlicenser for majs under kontingent 09.4131, der ansøges om i de i bilag I til nærværende forordning nævnte perioder, på de tilsvarende datoer, som er anført i samme bilag, med forbehold af de foranstaltninger, der vedtages efter artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006.

5.   Uanset artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1067/2008 kan der i 2016 ikke indgives ansøgninger om importlicens for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet under kontingent 09.4123, 09.4124, 09.4125 og 09.4133 før mandag den 4. januar 2016 og efter fredag den 16. december 2016, kl. 13.00 belgisk tid.

6.   Uanset artikel 4, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1067/2008 udstedes i 2016 de importlicenser for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet under kontingent 09.4123, 09.4124, 09.4125 og 09.4133, der ansøges om i de i bilag I til nærværende forordning nævnte perioder, på de tilsvarende datoer, som er anført i samme bilag, med forbehold af de foranstaltninger, der vedtages efter artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006.

7.   Uanset artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 kan der i 2016 ikke indgives ansøgninger om importlicens for korn med oprindelse i Ukraine under kontingent 09.4306, 09.4307 og 09.4308 før mandag den 4. januar 2016 og efter fredag den 16. december 2016, kl. 13.00 belgisk tid.

8.   Uanset artikel 2, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 udstedes i 2016 de importlicenser for korn med oprindelse i Ukraine under kontingent 09.4306, 09.4307 og 09.4308, der ansøges om i de i bilag I til nærværende forordning nævnte perioder, på de tilsvarende datoer, som er anført i samme bilag, med forbehold af de foranstaltninger, der vedtages efter artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006.

Artikel 2

Ris

1.   Uanset artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1964/2006 kan der i 2016 ikke indgives ansøgninger om importlicens for ris med oprindelse i Bangladesh under kontingent 09.4517 før mandag den 4. januar 2016 og efter fredag den 9. december 2016, kl. 13.00 belgisk tid.

2.   Uanset artikel 2, stk. 1, tredje afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 kan der i 2016 ikke indgives ansøgninger om importlicens for brudris under kontingent 09.4079 før mandag den 4. januar 2016 og efter fredag den 9. december 2016, kl. 13.00 belgisk tid.

Artikel 3

Olivenolie

1.   Uanset artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1918/2006 kan der ikke indgives ansøgninger om importlicens for olivenolie med oprindelse i Tunesien efter tirsdag den 13. december 2016.

2.   Uanset artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1918/2006 udstedes de importlicenser for olivenolie med oprindelse i Tunesien, der ansøges om i de i bilag II til nærværende forordning nævnte perioder, på de tilsvarende datoer, som er anført i samme bilag, med forbehold af de foranstaltninger, der vedtages efter artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006.

Artikel 4

Sukker og isoglucose uden for kvoten

Uanset artikel 7d, stk. 1, i forordning (EF) nr. 951/2006 udstedes de eksportlicenser for sukker og isoglucose uden for kvoten, der ansøges om i de i bilag III til nærværende forordning nævnte perioder, på de tilsvarende datoer, som er anført i samme bilag, i givet fald under hensyntagen til de særforanstaltninger, der måtte være truffet i henhold til artikel 9, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 951/2006.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den udløber den 10. januar 2017.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 146 af 20.6.1996, s. 1.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2305/2003 af 29. december 2003 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingentet for import af byg fra tredjelande (EUT L 342 af 30.12.2003, s. 7).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 969/2006 af 29. juni 2006 om åbning og forvaltning af et EF-toldkontingent for import af majs fra tredjelande (EUT L 176 af 30.6.2006, s. 44).

(5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1067/2008 af 30. oktober 2008 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for import af blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet fra tredjelande og om undtagelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (kodificeret udgave) (EUT L 290 af 31.10.2008, s. 3).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2081 af 18. november 2015 om åbning og forvaltning af toldkontingenter for import af visse kornarter med oprindelse i Ukraine (EUT L 302 af 19.11.2015, s. 81).

(7)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1964/2006 af 22. december 2006 om detaljerede regler for åbning og forvaltning af et kontingent for import af ris med oprindelse i Bangladesh i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3491/90 (EUT L 408 af 30.12.2006, s. 19).

(8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 480/2012 af 7. juni 2012 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for brudris henhørende under KN-kode 1006 40 00 til fremstilling af tilberedte næringsmidler henhørende under KN-kode 1901 10 00 (EUT L 148 af 8.6.2012, s. 1).

(9)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1918/2006 af 20. december 2006 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for olivenolie med oprindelse i Tunesien (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 84).

(10)  Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24).

(11)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).


BILAG I

Periode for indgivelse af ansøgninger om eksportlicens for korn

Udstedelsesdato

Fra fredag den 18. marts 2016, kl. 13 belgisk tid, indtil fredag den 25. marts 2016 kl. 13 belgisk tid

Den første arbejdsdag fra mandag den 4. april 2016

Fra fredag den 21. oktober 2016, kl. 13 belgisk tid, indtil fredag den 28. oktober 2016 kl. 13 belgisk tid

Den første arbejdsdag fra mandag den 7. november 2016


BILAG II

Periode for indgivelse af ansøgninger om eksportlicens for olivenolie

Udstedelsesdato

Mandag den 21. eller tirsdag den 22. marts 2016

Den første arbejdsdag fra fredag den 1. april 2016

Mandag den 2. eller tirsdag den 3. maj 2016

Den første arbejdsdag fra fredag den 13. maj 2016

Mandag den 9. eller tirsdag den 10. maj 2016

Den første arbejdsdag fra onsdag den 18. maj 2016

Mandag den 18. eller tirsdag den 19. juli 2016

Den første arbejdsdag fra onsdag den 27. juli 2016

Mandag den 8. eller tirsdag den 9. august 2016

Den første arbejdsdag fra onsdag den 17. august 2016

Mandag den 24. eller tirsdag den 25. oktober 2016

Den første arbejdsdag fra torsdag den 3. november 2016


BILAG III

Periode for indgivelse af ansøgninger om eksportlicens for sukker og isoglucose uden for kvote

Udstedelsesdato

Fra mandag den 24. til fredag den 28. oktober 2016

Den første arbejdsdag fra tirsdag den 8. november 2016

Fra mandag den 19. til fredag den 23. december 2016

Den første arbejdsdag fra fredag den 6. januar 2017


Top