23.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/5

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 (2) blev der indført restriktive foranstaltninger over for Irak i overensstemmelse med fælles holdning 2003/495/FUSP og FN's Sikkerhedsråds resolution 1483 (2003).

(2)

Artikel 4, stk. 3 og 4, i forordning (EF) nr. 1210/2003, der fastsætter, at det er forbudt direkte eller indirekte at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed eller til gavn for de fysiske og juridiske personer, organer eller enheder, som er anført på listen i forordningens bilag IV, således at de pågældende personer, organer eller enheder herved kan opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, bør slås sammen.

(3)

Den 22. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/484/FUSP (3), der forbyder, at der direkte eller indirekte stilles økonomiske ressourcer til rådighed for de personer og enheder, der er anført på listen. Der er fastsat bestemmelser om specifikke undtagelser, nemlig for pengemidler og økonomiske ressourcer, som: a) er nødvendige til dækning af basale behov, b) alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand, c) alene er bestemt til betaling af afgifter eller administrationsgebyrer for opbevaring eller vedligeholdelse af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller d) er nødvendige til at dække ekstraordinære udgifter.

(4)

Det er også hensigtsmæssigt at ajourføre forordning (EF) nr. 1210/2003 med de seneste oplysninger fra medlemsstaterne om deres kompetente myndigheder.

(5)

Forordning (EF) nr. 1210/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

2)

Artikel 4a affattes således:

»Artikel 4a

Forbuddet i artikel 4, stk. 3, medfører ikke noget ansvar for de berørte fysiske eller juridiske personer eller enheder, hvis disse ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at formode, at deres handling ville være i strid med dette forbud.«

3)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

1.   Artikel 4 er ikke til hinder for, at finansierings- eller kreditinstitutter, der modtager pengemidler, som overføres af tredjeparter til en konto, der tilhører en person, et organ eller en enhed, der er anført på listen, krediterer de indefrosne konti med disse beløb, forudsat at således tilførte beløb på disse konti også indefryses. Finansierings- eller kreditinstitutterne underretter straks de kompetente myndigheder om sådanne transaktioner.

2.   Uanset artikel 4, stk. 3, kan de kompetente myndigheder, jf. webstederne på listen i bilag V, tillade frigivelse af visse pengemidler eller økonomiske ressourcer på sådanne betingelser, som de skønner egnede efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

3.   De pågældende medlemsstater underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der er meddelt i medfør af denne artikel.«

4)

Bilag V erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.