EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R1046

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1046/2013 af 25. oktober 2013 om udstedelse af importlicenser for ris i forbindelse med de toldkontingenter, der ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011 blev åbnet for delperioden oktober 2013

OJ L 284, 26.10.2013, p. 18–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/1046/oj

26.10.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 284/18


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1046/2013

af 25. oktober 2013

om udstedelse af importlicenser for ris i forbindelse med de toldkontingenter, der ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011 blev åbnet for delperioden oktober 2013

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011 af 7. december 2011 om åbning og forvaltning af visse toldkontingenter for indførsel af ris og brudris (3) blev der åbnet en række toldkontingenter for indførsel af ris og brudris og fastsat bestemmelser om forvaltningen heraf, opdelt efter oprindelsesland og fordelt på flere delperioder, jf. nævnte gennemførelsesforordnings bilag I.

(2)

For kontingentet med løbenummer 09.4138, jf. artikel 1, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011, er oktober måned den eneste delperiode. Dette kontingent omfatter resten af de ikke-udnyttede mængder af kontingenterne med løbenummer 09.4127 — 09.4128 — 09.4129 — 09.4130 fra den foregående delperiode. Oktober er den sidste delperiode for de kontingenter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b) og e), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011, som omfatter resten af de ikke-udnyttede mængder fra den foregående delperiode.

(3)

Det fremgår af meddelelsen i henhold til artikel 8, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første 10 arbejdsdage i oktober 2013, jf. nævnte gennemførelsesforordnings artikel 4, stk. 1, for kontingentet med løbenummer 09.4138, omfatter en mængde, der overstiger den disponible mængde. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om under det pågældende kontingent.

(4)

Det fremgår desuden af meddelelsen, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første 10 arbejdsdage i oktober 2013, jf. artikel 4, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011, for kontingentet med løbenummer 09.4148, omfatter en mængde, der er mindre end den disponible mængde.

(5)

Den endelige udnyttelsesprocent for hvert kontingent i 2013, jf. gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011, bør også meddeles.

(6)

For at sikre en effektiv forvaltning af proceduren for udstedelse af importlicenser bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De ansøgninger om importlicenser for ris, der er indgivet i løbet af de første 10 arbejdsdage i oktober 2013, for kontingentet med løbenummer 09.4138, der omhandles i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011, giver ret til udstedelse af importlicenser for de ansøgte mængder efter anvendelse af den tildelingskoefficient, der er fastsat i bilaget til nærværende forordning.

2.   Den endelige udnyttelsesprocent for hvert kontingent for 2013, jf. gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011, er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. oktober 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

(3)  EUT L 325 af 8.12.2011, s. 6.


BILAG

Mængder, der skal tildeles for delperioden oktober 2013, jf. gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011, og de endelige udnyttelsesprocenter for året 2013

a)

Kontingent for sleben eller delvis sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30, jf. artikel 1, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011:

Oprindelsesland

Løbenummer

Tildelingskoefficient for delperioden oktober 2013

Endelig udnyttelsesprocent for kontingentet for 2013

USA

09.4127

 

87,29 %

Thailand

09.4128

 

98,82 %

Australien

09.4129

 

86,75 %

Andre oprindelser

09.4130

 

100 %

Alle lande

09.4138

1,016713 %

100 %

b)

Kontingent for afskallet ris henhørende under KN-kode 1006 20, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011:

Oprindelsesland

Løbenummer

Tildelingskoefficient for delperioden oktober 2013

Endelig udnyttelsesprocent for kontingentet for 2013

Alle lande

09.4148

 (1)

10,10 %

c)

Kontingent for brudris henhørende under KN-kode 1006 40 00, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011:

Oprindelsesland

Løbenummer

Endelig udnyttelsesprocent for kontingentet for 2013

Thailand

09.4149

1,03 %

Australien

09.4150

3,24 %

Guyana

09.4152

0 %

USA

09.4153

50 %

Andre oprindelseslande

09.4154

100 %

d)

Kontingent for sleben eller delvis sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra d), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011:

Oprindelsesland

Løbenummer

Endelig udnyttelsesprocent for kontingentet for 2013

Thailand

09.4112

100 %

USA

09.4116

100 %

Indien

09.4117

100 %

Pakistan

09.4118

100 %

Andre oprindelseslande

09.4119

100 %

Alle lande

09.4166

100 %

e)

Kontingent for brudris henhørende under KN-kode 1006 40 00, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra e), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1273/2011:

Oprindelsesland

Løbenummer

Tildelingskoefficient for delperioden oktober 2013

Endelig udnyttelsesprocent for kontingentet for 2013

Alle lande

09.4168

 (2)

100 %


(1)  Der er ikke anvendt nogen tildelingskoefficient for denne delperiode: Kommissionen har ikke modtaget meddelelser om licensansøgninger.

(2)  Der er ingen disponibel mængde for denne delperiode.


Top