EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R0575

Europa-parlamentets og rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 EØS-relevant tekst

OJ L 176, 27.6.2013, p. 1–337 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 06 Volume 013 P. 3 - 339

In force: This act has been changed. Current consolidated version: 28/06/2023

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/575/oj

27.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 176/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr. 575/2013

af 26. juni 2013

om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelsen fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til G20-erklæringen af 2. april 2009 om styrkelse af det finansielle system bør der gøres en samordnet international indsats for at styrke gennemsigtigheden, ansvarligheden og reguleringen ved at forbedre kvantiteten og kvaliteten af kapital i banksystemet, når den økonomiske genopretning er blevet gennemført. Ifølge erklæringen bør der også indføres et supplerende ikkerisikobaseret måletal for at forhindre overdreven gearing i banksystemet og etableres rammer for stærkere likviditetsbuffere. På grundlag af mandatet fra G20 nåede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer (GHOS) i september 2009 til enighed om en række tiltag for at styrke reguleringen af banksektoren. Disse foranstaltninger blev godkendt af G20-lederne på topmødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009 og blev udformet mere detaljeret i december 2009. I juli og september 2010 udsendte GHOS to yderligere meddelelser om udformningen og kalibreringen af disse nye foranstaltninger, og i december 2010 offentliggjorde Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) de endelige foranstaltninger, der kaldes Basel III-regelsættet.

(2)

Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU med Jacques de Larosière som formand ("Larosière-gruppen") opfordrede Unionen til at udvikle et mere harmoniseret sæt regler om finansiel regulering. I forbindelse med den nye europæiske tilsynsstruktur understregede Det Europæiske Råd på mødet den 18.-19. juni 2009 også behovet for at udarbejde et fælles europæisk regelsæt for alle kreditinstitutter og investeringsselskaber i det indre marked.

(3)

Som anført i de Larosière-gruppens rapport af 25. februar 2009 ("Larosière-rapporten") bør en medlemsstat kunne vedtage strengere nationale reguleringsforanstaltninger, som anses for at være egnede til at sikre finansiel stabilitet på nationalt plan, så længe principperne for det indre marked og de vedtagne grundlæggende minimumsstandarder respekteres.

(4)

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (4) er der ved flere lejligheder blevet foretaget omfattende ændringer. Mange af bestemmelserne i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber. Af klarhedshensyn og for at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser bør de samles i to nye lovgivningsmæssige retsakter, der er gældende for både kreditinstitutter og investeringsselskaber, dvs.: denne forordning of Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (5). Bestemmelserne i bilagene til direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF bør af hensyn til en lettere tilgang dertil integreres i den dispositive del af direktiv 2013/36/EU og denne forordning.

(5)

Denne forordning og direktiv 2013/36/EU bør tilsammen udgøre de retlige rammer for adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab og for tilsynssystemet og de tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (i det følgende sammen benævnt "institutter"). Denne forordning bør derfor læses sammen med nævnte direktiv.

(6)

Direktiv 2013/36/EU, som bygger på artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), bør bl.a. indeholde bestemmelserne om adgang til at udøve virksomhed som institut samt reglerne vedrørende deres ledelse og tilsynet med dem, f.eks. bestemmelserne om meddelelse af tilladelse til udøvelse af virksomheden, erhvervelse af kvalificerede kapitalandele, udøvelse af retten til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser, de beføjelser, der tillægges de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet i denne henseende, og bestemmelserne om startkapital og tilsynskontrol i forbindelse med institutter.

(7)

Denne forordning bør bl.a. indeholde de tilsynsmæssige krav for institutter, der konkret vedrører markederne for bankydelser og finansielle tjenesteydelser, og har til formål at sikre, at aktørerne på disse markeder er finansielt stabile, og at investorer og indskydere nyder et højt beskyttelsesniveau. Denne forordning har desuden til formål på afgørende vis at bidrage til, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, og bør derfor baseres på bestemmelserne i artikel 114 i TEUF, som fortolket i overensstemmelse med EU-Domstolens faste praksis.

(8)

Med direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF er medlemsstaternes regler for tilsyn til en vis grad blevet harmoniseret, men direktiverne indeholder et stort antal valgmuligheder og muligheder for, at medlemsstaterne kan indføre strengere regler end dem, der er fastsat i de to direktiver. Dette medfører forskelle mellem de nationale regler, som kan hæmme udvekslingen af tjenester på tværs af grænserne og retten til fri etablering og dermed hindre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende.

(9)

Hensynet til retssikkerheden og behovet for lige konkurrencevilkår inden for Unionen gør et fælles regelsæt for alle markedsaktører til et centralt element i det indre markeds funktion. Med henblik på at undgå markedsforvridninger og regelarbitrage bør tilsynsmæssige minimumsforanstaltninger derfor sikre den størst mulige grad af harmonisering. Som følge heraf er overgangsperioderne i denne forordning vigtige for at sikre en uproblematisk gennemførelse af forordningen og for at undgå at skabe usikkerhed for markederne.

(10)

For så vidt angår det arbejde, der udføres i BCBS' gruppe for gennemførelse af standarder med at overvåge og evaluere medlemslandenes gennemførelse af Basel III-regelsættet for kapitaldækning, bør Kommissionen løbende udarbejde statusrapporter, som minimum efter offentliggørelsen af hver statusrapport fra BCBS om gennemførelsen af Basel III, vedrørende gennemførelse og national vedtagelse af Basel III-regelsætte i andre store jurisdiktioner, herunder en vurdering af, om andre landes love eller forskrifter stemmer overens med de internationale minimumsstandarder, med henblik på at identificere forskelle, som kan være problematiske med hensyn til lige konkurrencevilkår.

(11)

For at fjerne hindringerne for handelen og de konkurrenceforvridninger, som forskellene mellem de nationale lovgivninger medfører, og for at forhindre, at der opstår yderligere hindringer for handelen og væsentlige konkurrenceforvridninger, er det derfor nødvendigt at vedtage en forordning, hvorved der indføres ensartede regler, der gælder i alle medlemsstaterne.

(12)

Når tilsynsmæssige krav indføres i form af en forordning, sikres det, at kravene gælder umiddelbart. Herved skabes der ensartede betingelser, fordi det forhindres, at der indføres afvigende nationale krav som følge af gennemførelsen af et direktiv. Denne forordning vil medføre, at alle de institutter følger samme regler i hele Unionen, hvilket samtidig vil fremme tilliden til institutters stabilitet, særlig i stresssituationer. En forordning vil også mindske reglernes kompleksitet og virksomhedernes overholdelsesomkostninger, særlig for institutter, der arbejder på tværs af grænserne, og bidrage til at fjerne konkurrenceforvridninger. Hvad angår de særlige forhold, der gør sig gældende på markederne for fast ejendom, der er kendetegnet ved en økonomisk udvikling og retlige forskelle, der er specifikke for de enkelte medlemsstater, regioner eller lokalområder, bør de kompetente myndigheder i forbindelse med eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom inden for specifikke områder, have mulighed for at anvende højere risikovægte eller strengere kriterier baseret på misligholdelseserfaringerne og den forventede markedsudvikling.

(13)

På områder, der ikke er omfattet af denne forordning, så som dynamisk hensættelse, bestemmelser om nationale ordninger for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som ikke vedrører behandlingen af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer i henhold til bestemmelserne i denne forordning, erhvervelse og besiddelse af kapitalandele i både den finansielle sektor og den ikke-finansielle sektor med henblik på formål, som ikke vedrører de tilsynsmæssige krav i denne forordning, bør de kompetente myndigheder eller medlemsstaterne kunne indføre nationale bestemmelser, forudsat at de ikke er uforenelige med denne forordning.

(14)

De vigtigste anbefalinger i de Larosière-rapporten, som senere blev gennemført i Unionen, var, at der skulle indføres et fælles regelsæt og en europæisk ramme for makrotilsyn, idet de to elementer tilsammen havde til formål at sikre finansiel stabilitet. Det fælles regelsæt sikrer en solid og ensartet reguleringsordning, der letter det indre markeds funktion og forhindrer muligheder for regelarbitrage. På det indre marked for finansielle tjenesteydelser kan makroprudentielle risici imidlertid adskille sig på en række punkter, hvor en række nationale forhold med at der kan observeres variationer f.eks. med hensyn til banksektorens struktur og størrelse i forhold til økonomien som helhed og kreditcyklussen.

(15)

Denne forordning og direktiv 2013/36/EU omfatter en række redskaber til hindring og begrænsning af makroprudentielle og systemiske risici, hvilket sikrer fleksibilitet, men også at disse redskaber anvendes under passende kontrol, således at det indre markeds funktion ikke generes, og tillige at redskaberne anvendes gennemsigtigt og konsistent.

(16)

Ud over redskabet i form af en systemisk buffer, der indgår i direktiv 2013/36/EU, bør der, når makroprudentielle eller systemiske risici kun vedrører en medlemsstat, være mulighed for, at de kompetente eller udpegede myndigheder i den pågældende medlemsstat kan imødegå disse risici ved hjælp af visse specifikke nationale makroprudentielle foranstaltninger, når det er opfattelsen, at disse risici bedre kan imødegås på denne måde. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici ("ESRB") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 24. november 2010 (6) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) ("EBA") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 (7) bør have mulighed for at afgive udtalelse om, hvorvidt betingelserne for sådanne nationale makroprudentielle foranstaltninger er opfyldt, og der bør være en EU-mekanisme til at hindre iværksættelse af nationale foranstaltninger, når der foreligger meget stærke beviser for, at de relevante betingelser ikke er opfyldt. Mens der i denne forordning fastsættes ensartede mikroprudentielle regler for institutter, spiller medlemsstaterne fortsat en ledende rolle i makrotilsyn på grund af deres ekspertise og deres eksisterende ansvar for finansiel stabilitet. Da afgørelsen om at vedtage nationale makroprudentielle foranstaltninger omfatter visse vurderinger af risici, der i sidste ende kan påvirke den pågældende medlemsstats makroøkonomiske, finansielle og budgetmæssige situation, er det i dette specifikke tilfælde nødvendigt, at beføjelsen til at afvise foreslåede nationale makroprudentielle foranstaltninger overdrages til Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen i henhold til artikel 291 i TEUF.

(17)

Hvis Kommissionen har forelagt Rådet et forslag om at afvise nationale makroprudentielle foranstaltninger, bør Rådet omgående behandle dette forslag og afgøre, om de nationale foranstaltninger skal afvises. Der kan efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen afholdes en afstemning i overensstemmelse med Rådets forretningsorden (8). Rådet bør i henhold til artikel 296 i TEUF begrunde sin afgørelse for så vidt angår opfyldelsen af betingelserne i denne forordning for Rådets indgriben. Da makroprudentielle og systemiske risici har stor betydning for den pågældende medlemsstats finansielle marked, og der derfor er behov for en hurtig reaktion, er det vigtigt, at fristen for en sådan Råds afgørelse fastsættes til en måned. Hvis Rådet efter at have foretaget en grundig gennemgang af Kommissionens forslag om at afvise de foreslåede nationale foranstaltninger kommer til den konklusion, at betingelserne i denne forordning for at afvise de nationale foranstaltninger ikke er opfyldt, bør det altid angive sin begrundelse herfor klart og entydigt.

(18)

Indtil harmoniseringen af likviditetskravene i 2015 og harmoniseringen af en gearingsgrad i 2018 bør medlemsstaterne kunne anvende sådanne foranstaltninger, som de finder passende, herunder foranstaltninger til at begrænse en makroprudentiel eller systemisk risiko i en bestemt medlemsstat.

(19)

Det bør være muligt at anvende systemiske buffere eller enkeltforanstaltninger, der træffes af medlemsstaterne for at reducere systemiske risici i disse medlemsstater, på hele banksektoren eller på en eller flere dele af sektoren i form af underafdelinger institutter, der udviser lignende risikoprofiler i deres forretningsaktiviteter, eller på eksponeringer mod en eller flere nationale økonomiske eller geografiske sektorer i hele banksektoren.

(20)

Hvis to eller flere medlemsstaters udpegede myndigheder identificerer de samme ændringer i intensiteten af den systemiske eller makroprudentielle risiko, som udgør en risiko for den finansielle stabilitet på nationalt plan i de enkelte medlemsstater, og som efter de udpegede myndigheders opfattelse bedre kan imødegås ved hjælp af nationale foranstaltninger, kan medlemsstaterne fremsende en fælles meddelelse til Rådet, Kommissionen, ESRB og EBA herom. Når de underretter Rådet, Kommissionen, ESRB og EBA, skal de forelægge relevant dokumentation, herunder en begrundelse for den fælles meddelelse.

(21)

Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt, der midlertidigt forhøjer kapitalgrundlagskrav, kravene til store eksponeringer og offentliggørelseskrav. Sådanne bestemmelser bør gælde i et år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt inden tre måneder. Kommissionen bør anføre begrundelsen for at anvende en sådan procedure. Kommissionen bør kun have beføjelse til at pålægge strengere tilsynsmæssige krav for eksponeringer, der skyldes markedsudviklingen i Unionen eller uden for Unionen, der berører alle medlemsstaterne.

(22)

En vurdering af de makroprudentielle regler er berettiget for, at Kommissionen bl.a. kan vurdere, hvorvidt de makroprudentielle instrumenter i denne forordning eller direktiv 2013/36/EU er virkningsfulde, effektive og gennemsigtige, hvorvidt der bør foreslås nye instrumenter, hvorvidt dækningen og de mulige grader af overlapning for de makroprudentielle instrumenter til håndtering af lignende risici i denne forordning eller direktiv 2013/36/EU er passende, og hvilket samspil der er mellem internationalt aftalte standarder for systemisk vigtige institutter og bestemmelserne i denne forordning eller direktiv 2013/36/EU.

(23)

Hvis medlemsstaterne indfører generelle retningslinjer, særlig på områder, hvor Kommissionen endnu ikke har vedtaget udkast til tekniske standarder, bør disse retningslinjer hverken stride mod EU-lovgivningen eller være til hinder for anvendelsen af den.

(24)

Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne om fornødent kan indføre tilsvarende krav for virksomheder, der ikke er omfattet af den.

(25)

De generelle tilsynsmæssige krav, som er fastlagt i denne forordning, suppleres af individuelle ordninger, som fastlægges af de kompetente myndigheder som et resultat af deres løbende tilsyn med de enkelte institutter. Omfanget af sådanne tilsynsordninger bør bl.a. fastlægges i direktiv 2013/36/EU, da de kompetente myndigheder bør kunne vurdere, hvilke ordninger der bør indføres.

(26)

Denne forordning bør ikke berøre de kompetente myndigheders mulighed for at pålægge særlige krav i forbindelse med den i direktiv 2013/36/EU omhandlede tilsyns- og evalueringsproces, der bør tilpasses institutters særlige risikoprofil.

(27)

Forordning (EU) nr. 1093/2010 har til formål at forbedre kvaliteten af og konsekvensen i det nationale tilsyn og styrke det overordnede tilsyn med grænseoverskridende koncerner.

(28)

I lyset af stigningen i antallet af opgaver, der tillægges EBA ved denne forordning og direktiv 2013/36/EU, bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sikre, at fornødne menneskelige og finansielle ressourcer stilles til rådighed.

(29)

I henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 skal EBA handle inden for rammerne af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF. EBA skal også handle på institutters aktivitetsområder i forbindelse med spørgsmål, der ikke direkte er omfattet af de nævnte direktiver, såfremt en sådan indsats er nødvendig for at sikre en effektiv og konsistent anvendelse af direktiverne. Denne forordning bør tage hensyn til EBA's rolle og funktion og lette udøvelsen af de beføjelser, EBA er tillagt i henhold til nævnte forordning (EU) nr. 1093/2010.

(30)

Efter iagttagelsesperioden og den fuldstændige gennemførelse af et likviditetsdækningskrav i henhold til denne forordning bør Kommissionen vurdere, om det vil lette den praktiske nedsættelse og drift af enkelte likviditetsundergrupper samt afgørelsen af, om kriterierne for en specifik koncernintern behandling for grænseoverskridende institutter er opfyldt, hvis EBA får beføjelse til på eget initiativ at gribe ind med bindende mægling med henblik på de kompetente myndigheders fælles afgørelser i henhold til denne forordnings artikel 19 og 20. På det tidspunkt bør Kommissionen derfor i forbindelse med en af de regelmæssige rapporter om EBA's drift i henhold til artikel 81 i forordning (EU) nr. 1093/2010 specifikt undersøge, om EBA skal have denne beføjelse, og medtage resultatet af denne undersøgelse i sin rapport, der bør ledsages af et lovgivningsforslag, når det er hensigtsmæssigt.

(31)

Det fremgår af Larosière-rapporten, at mikrotilsyn ikke kan sikre den finansielle stabilitet effektivt, hvis ikke det tager det fornødne hensyn til udviklingen på makroniveau, mens makrotilsyn ikke giver mening, medmindre det på en eller anden måde kan indvirke på tilsynet på mikroniveau. Et tæt samarbejde mellem EBA og ESRB er afgørende for at gøre ESRB's funktion og opfølgningen af dets advarsler og henstillinger fuldt effektiv. EBA bør navnlig kunne videregive ESRB alle relevante oplysninger indsamlet af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med indberetningspligten i denne forordning.

(32)

I lyset af den seneste finanskrises ødelæggende virkninger er den overordnede målsætning med denne forordning at tilskynde til økonomisk nyttig bankvirksomhed, som tjener almene interesser, og at afskrække fra uholdbar finansiel spekulation uden reel merværdi. Dette kræver en gennemgribende reform af den måde, hvorpå opsparing kanaliseres ind i produktive investeringer. For at sikre et holdbart og mangfoldigt bankmiljø i Unionen bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at indføre højere kapitalkrav for systemisk vigtige institutter, der i kraft af deres forretninger kan udgøre en trussel for den globale økonomi.

(33)

Det er nødvendigt at stille ensartede finansielle krav til institutter, som opbevarer penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, for at sikre ensartet beskyttelse af sparerne og rimelige konkurrencevilkår for beslægtede kategorier af institutter.

(34)

Da der hersker direkte konkurrence mellem institutter på det indre marked, bør kontrolkravene svare til hinanden i hele Unionen, under hensyntagen til institutternes forskellige risikoprofiler.

(35)

Når det i tilsynsøjemed er nødvendigt at fastslå størrelsen af det konsoliderede kapitalgrundlag i en koncern af institutter, bør den beregnes i overensstemmelse med denne forordning.

(36)

I henhold til denne forordning gælder kapitalgrundlagskravene på individuelt og konsolideret niveau, medmindre de kompetente myndigheder ikke anvender tilsyn på individuelt niveau, når de finder dette hensigtsmæssigt. Individuelt, konsolideret og grænseoverskridende konsolideret tilsyn er nyttige værktøjer til at føre tilsyn med institutter.

(37)

For at sikre, at institutter i en koncern er tilstrækkelig solvente, er det vigtigt, at kapitalkravene anvendes på grundlag af den konsoliderede finansielle situation for disse institutter i koncernen. For at sikre, at kapitalgrundlaget er fordelt hensigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rådighed til beskyttelse af opsparing, bør kapitalkravene gælde for det individuelle institut i en koncern, medmindre dette mål kan nås effektivt på anden måde.

(38)

Minoritetsinteresser i mellemliggende finansielle holdingselskaber, som er underlagt kravene i denne forordning på delkonsolideret grundlag, kan også inden for de relevante grænser være berettigede som koncernens egentlige kernekapital ved konsolideringen, idet den egentlige kernekapital i et mellemliggende finansielt holdingselskab, som kan henføres til minoritetsinteresser, og den del af samme kapital, som kan henføres til moderselskabet, begge støtter tabene i deres dattervirksomheder ligeligt, når de opstår.

(39)

De regnskabsmetoder, der skal anvendes ved beregning af kapitalgrundlaget og kapitaldækningen i forhold til den risiko, som instituttet er eksponeret mod, samt ved evaluering af eksponeringer, bør tage hensyn til bestemmelserne i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber (9) og konsoliderede regnskaber, der indeholder visse tilpasninger af bestemmelserne i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (10) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (11), afhængigt af hvilken af de to retsakter der gælder for institutter efter national ret.

(40)

For at sikre tilstrækkelig solvens er det vigtigt at fastsætte kapitalkrav, hvor aktiver og ikkebalanceførte poster vægtes efter risikograden.

(41)

Den 26. juni 2004 vedtog BCBS en rammeaftale om den internationale konvergens af kapitalberegning og kapitalkrav ("Basel II-regelsættet"). De bestemmelser i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, som er overtaget i denne forordning, svarer til bestemmelserne i Basel II-regelsættet. Da de supplerende elementer indeholdt i Basel III er indarbejdet i denne forordning, svarer denne forordning til bestemmelserne i Basel II- og Basel III-regelsættene.

(42)

Det er afgørende at tage hensyn til de mange forskellige typer institutter i Unionen ved at give dem mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med kreditrisikoen, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Brug af eksterne ratings og institutters egne estimater af individuelle kreditrisikoparametre indebærer en væsentlig forbedring af kreditrisikoreglernes risikofølsomhed og tilsynsmæssige kvalitet. Institutter bør tilskyndes til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Institutter bør, når de foretager de estimater, der er nødvendige for at anvende fremgangsmåden i denne forordning på kreditrisiko, forbedre deres procedurer for kreditrisikomåling og kreditrisikostyring, således at der findes metoder til fastsættelse af lovbestemte kapitalgrundlagskrav, der afspejler arten, omfanget og kompleksiteten af de enkelte institutters processer. I denne henseende bør databehandling i forbindelse med indgåelse eller forvaltning af eksponeringer mod kunder anses for at omfatte udvikling og validering af kreditrisikostyrings- og kreditrisikomålingssystemer. Dette ligger både inden for institutters legitime interesser og denne forordnings målsætning om at anvende forbedrede metoder til risikomåling og -forvaltning og også at anvende disse i forbindelse med bestemmelser om kapitalgrundlaget. Ikke desto mindre kræver mere risikofølsomme metoder betydelig ekspertise og ressourcer samt data af høj kvalitet og tilstrækkeligt omfang. Institutter bør derfor overholde høje standarder, før de anvender disse metoder i forbindelse med bestemmelser om kapitalgrundlaget. I betragtning af det igangværende arbejde med at sikre passende bagstopperordninger for interne modeller bør Kommissionen udarbejde en rapport om muligheden for at hæve Basel I-minimumsgrænsen sammen med et lovgivningsforslag, hvis det er hensigtsmæssigt.

(43)

Kapitalkravene bør være proportionale med risiciene. Kravene bør navnlig afspejle, at det er muligt at mindske risikoniveauet gennem et stort antal relativt små eksponeringer.

(44)

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør en af grundpillerne i Unionen økonomi, eftersom de spiller en afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og beskæftigelse. Unionens økonomis genopretning og fremtidige vækst afhænger i vidt omfang af adgang til kapital og finansiering for SMV'er, der er etableret i Unionen, så de kan foretage de nødvendige investeringer og indføre ny teknologi og nyt udstyr med henblik på at forbedre deres konkurrenceevne. De begrænsede alternative finansieringskilder har gjort SMV'er, der er etableret i Unionen, endnu mere sårbare over for bankkrisens virkninger. Det er derfor vigtigt at mindske den eksisterende finansieringskløft for SMV'er og sikre en tilstrækkelig kreditstrøm til dem i den nuværende situation. Kapitalkravene vedrørende eksponeringer mod SMV'er bør mindskes via anvendelse af en støttefaktor på 0,7619 for at gøre det muligt for kreditinstitutter at øge deres udlån til SMV'er. Med henblik herpå bør kreditinstitutter udelukkende udnytte den kapitallettelse, der tilvejebringes som følge af anvendelsen af støttefaktoren, til at sikre en passende kreditstrøm til SMV'er, der er etableret i Unionen. Kompetente myndigheder bør regelmæssigt overvåge kreditinstitutternes samlede eksponeringer mod SMV'er og det samlede kapitalfradrag.

(45)

I overensstemmelse med BCBS' afgørelse som godkendt af GHOS den 10. januar 2011 bør samtlige et instituts hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter fuldt og permanent kunne nedskrives eller konverteres fuldt ud til egentlig kernekapital på det tidspunkt, hvor instituttet ikke længere er levedygtigt. Nødvendig lovgivning til sikring af, at kapitalgrundlagsinstrumenter er omfattet af mekanismen til yderligere tabsdækning, bør indarbejdes i EU-retten som led i kravene vedrørende genopretning og afvikling af institutter. Hvis EU-retten vedrørende kravet om, at kapitalinstrumenter fuldt og permanent bør kunne nedskrives til nul eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis et institut ikke længere anses for levedygtigt, ikke er vedtaget den 31. december 2015, bør Kommissionen undersøge og aflægge rapport om, hvorvidt denne bestemmelse bør medtages i nærværende forordning, og på baggrund af denne undersøgelse fremsætte passende lovgivningsmæssige forslag.

(46)

Bestemmelserne i denne forordning overholder proportionalitetsprincippet, idet der navnlig tages hensyn til institutters forskelligartethed, når det gælder transaktionernes størrelse og omfang, samt institutters forskellige aktiviteter. Overholdelsen af proportionalitetsprincippet betyder også, at så enkle ratingprocedurer som muligt, også ved brug af metoden med interne ratings ("IRB-metoden"), kan anvendes for detaileksponeringer. Medlemsstaterne bør sikre, at kravene i denne forordning anvendes på en måde, der står i forhold til arten, størrelsen og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et instituts forretningsmodel og virksomhed. Kommissionen bør sikre, at delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter samt, reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, med henblik på at garantere, at denne forordning anvendes forholdsmæssigt. EBA bør derfor sikre, at alle regulerings- og gennemførelsesmæssige tekniske standarder affattes på en sådan måde, at de er i overensstemmelse med og fastholder proportionalitetsprincippet.

(47)

De kompetente myndigheder bør være opmærksomme på tilfælde, hvor de har en formodning om, at oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, for at undgå, at sådanne oplysninger videregives. Selv om et institut kan vælge ikke at videregive oplysninger, da de betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, bør det forhold, at oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, ikke fritage for ansvaret som følge af en manglende videregivelse af disse oplysninger, når en sådan videregivelse anses for at have væsentlig virkning.

(48)

Denne forordnings "evolutionære" karakter gør det muligt for institutter at vælge mellem tre metoder for kreditrisiko af forskellig kompleksitet. For navnlig at give mindre institutter mulighed for at vælge den mere risikofølsomme IRB-metode bør de relevante bestemmelser forstås således, at eksponeringsklasserne omfatter alle eksponeringer, som direkte eller indirekte sidestilles med dem i denne forordning. Som hovedregel bør de kompetente myndigheder ikke diskriminere mellem de tre metoder, når det gælder tilsynsprocessen, det vil sige, at institutter, som opererer efter bestemmelserne i standardmetoden, ikke alene af den grund bør være underlagt strengere bestemmelser.

(49)

Metoder til reduktion af kreditrisikoen bør i stigende grad anerkendes inden for rammerne af bestemmelser, der skal sikre, at solvensen ikke undermineres som følge af en fejlagtig anerkendelse. Så vidt muligt bør sædvanlig sikkerhedsstillelse i de enkelte medlemsstater til reduktion af kreditrisikoen indgå i standardmetoden, men også i andre metoder.

(50)

For at sikre, at risiciene og risikoreduktionen som følge af institutters securitiseringsaktiviteter og investeringer på passende vis afspejles i kapitalkravene til institutter, er det nødvendigt at medtage bestemmelser, der sikrer en risikofølsom og tilsynsmæssigt sund behandling af sådanne aktiviteter og investeringer. Med henblik herpå er der behov for en klar og omfattende definition af securitisering, der dækker alle transaktioner eller ordninger, hvorved kreditrisikoen i forbindelse med en eksponering eller pulje af eksponeringer opdeles i trancher. En eksponering, der skaber en direkte betalingsforpligtelse for en transaktion eller ordning, som anvendes til at finansiere eller drive fysiske aktiver, bør ikke betragtes som en eksponering for en securitisering, selv om transaktionen eller ordningen omfatter betalingsforpligtelser med forskellig rang.

(51)

Foruden overvågning, der skal sikre finansiel stabilitet, er der behov for ordninger, der har til formål at skærpe og udvikle en effektiv overvågning og forebyggelse af potentielle bobler for at sikre en optimal kapitalallokering på baggrund af de makroøkonomiske udfordringer og mål, navnlig med hensyn til langsigtede investeringer i realøkonomien.

(52)

Den operationelle risiko udgør en væsentlig risiko for institutter, som skal dækkes via kapitalgrundlaget. Det er vigtigt at tage hensyn til de mange forskellige typer institutter i Unionen ved at give dem mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med den operationelle risiko, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Institutter bør have et passende incitament til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Da teknikkerne til måling og forvaltning af den operationelle risiko ikke er fuldt udviklet, bør reglerne regelmæssigt kontrolleres og ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med omkostningerne på forskellige forretningsområder og anerkendelse af teknikker til risikoreduktion. Der bør i denne forbindelse specielt tages hensyn til inddragelse af forsikringer i de enkle metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med den operationelle risiko.

(53)

Overvågning af og kontrol med institutters eksponeringer bør indgå som et integreret led i tilsynet med disse institutter. Hvis et kreditinstituts eksponeringer i alt for høj grad koncentreres på en enkelt kunde eller en enkelt gruppe af indbyrdes forbundne kunder, kan der opstå en uacceptabel risiko for tab. En sådan situation kan anses at være til skade for et instituts solvens.

(54)

Når det afgøres, om der er tale om en gruppe af indbyrdes forbundne kunder og dermed forpligtelser, der udgør en enkelt risiko, er det vigtigt også at tage hensyn til de risici, der opstår fra en fælles kilde til væsentlig finansiering, som instituttet selv, dets finansielle gruppe eller dets forbundne parter stiller til rådighed.

(55)

Selv om det er hensigtsmæssigt at basere beregningen af eksponeringsværdien på den, der anvendes i forbindelse med kapitalgrundlagskravene, bør der vedtages regler for overvågning af store eksponeringer uden anvendelse af risikovægtninger eller risikograder. Kreditrisikoreduktionsteknikkerne i forbindelse med solvensordningen er desuden udformet ud fra en antagelse om veldiversificeret kreditrisiko. I tilfælde af store eksponeringer er kreditrisikoen ikke veldiversificeret, når der er tale om koncentrationsrisiko i forbindelse med enkeltkunder. Virkningen af disse teknikker bør derfor være omfattet af beskyttelsesforanstaltninger. I denne forbindelse er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser for en effektiv genskabelse af kreditrisikoafdækning med hensyn til store eksponeringer.

(56)

Da et tab på en eksponering mod et institut kan være lige så alvorligt som et tab på enhver anden eksponering, bør sådanne eksponeringer behandles og indberettes på samme måde som alle andre eksponeringer. Der er indført en alternativ kvantitativ grænse for at mindske den uforholdsmæssigt store virkning af en sådan fremgangsmåde for mindre institutter. Endvidere er meget kortsigtede eksponeringer vedrørende betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearings-, afviklings- og deponeringstjenester for kunder undtaget for at sikre, at de finansielle markeder og den tilhørende infrastruktur er velfungerende. Disse tjenester dækker f.eks. likviditetsudligning og afregning og lignende aktiviteter, der sigter mod at lette afregning. De tilknyttede eksponeringer omfatter eksponeringer, der kan være uforudsigelige, og som et kreditinstitut derfor ikke har fuld kontrol over, herunder saldi på interbankkonti, der skyldes kundebetalinger, herunder krediterede eller debiterede gebyrer og renter, og andre betalinger for kundetjenester samt sikkerhedsstillelse.

(57)

Det er vigtigt, at interesserne i selskaber, som omgrupperer lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), og i selskaber, som investerer i disse værdipapirer eller instrumenter (investorer), tilpasses. For at opnå dette bør det eksponeringsleverende eller organiserende institut bibeholde en væsentlig interesse i de underliggende aktiver. Det er derfor vigtigt for eksponeringsleverende eller organiserende institutter, at de bibeholder eksponeringen for risikoen i forbindelse med de pågældende lån. Generelt set bør securitiseringstransaktioner ikke struktureres således, at man undgår anvendelse af bibeholdelseskravene, navnlig gennem en gebyr- eller præmieordning eller begge dele. En sådan bibeholdelse bør gælde i alle situationer, hvor det økonomiske indhold af en securitisering finder anvendelse, uanset hvilke retlige strukturer eller instrumenter der anvendes til at opnå dette økonomiske indhold. Navnlig når kreditrisikoen overføres ved securitisering, bør investorerne først træffe deres beslutninger efter at have udvist rettidig omhu, med henblik på hvilken de har behov for tilstrækkelige oplysninger om securitiseringerne.

(58)

Ved denne forordning fastsættes desuden, at kravet om bibeholdelse ikke må bringes i anvendelse flere gange. For en given securitisering er det tilstrækkeligt, at det eksponeringsleverende eller organiserende institut eller den oprindelige långiver er underlagt kravet. Når securitiseringstransaktioner omfatter andre securitiseringer, der er underliggende eksponeringer, bør bibeholdelseskravet ligeledes kun finde anvendelse på den securitisering, der ligger til grund for investeringen. Erhvervede fordringer bør ikke være underlagt bibeholdelseskravet, hvis de opstår i forbindelse med selskabsretlige aktiviteter, hvormed de overføres eller sælges med nedslag for at finansiere en sådan aktivitet. De kompetente myndigheder bør anvende risikovægten i tilfælde af manglende overholdelse af securitiseringskrav vedrørende rettidig omhu og risikostyring hvad angår ikkeuvæsentlige overtrædelser af politikker og procedurer, der er relevante for analysen af de underliggende risici. Kommissionen bør desuden undersøge, hvorvidt undgåelse af flere anvendelser af bibeholdelseskravet kan medføre praksis, hvor bibeholdelseskravet omgås, og hvorvidt securitiseringsreglerne håndhæves effektivt af de kompetente myndigheder.

(59)

Der bør udvises rettidig omhu for på behørig vis at kunne vurdere risici hidrørende fra securitiseringseksponeringer både inden for og uden for handelsbeholdningen. Endvidere bør kravene om rettidig omhu være forholdsmæssige. De procedurer, der garanterer, at der udvises rettidig omhu, bør bidrage til at skabe større tillid mellem de eksponeringsleverende eller organiserende institutter og investorerne. Det er derfor ønskeligt, at den relevante information vedrørende de procedurer, der skal garantere rettidig omhu, offentliggøres på behørig vis.

(60)

Når et institut påtager sig eksponeringer mod sit moderselskab eller mod andre datterselskaber af dette moderselskab, bør forsigtigheden skærpes. Alle institutters eksponeringer af den art bør forvaltes autonomt i overensstemmelse med god forvaltningspraksis og helt uafhængigt af ethvert andet hensyn. Dette er særlig vigtigt i tilfælde af store eksponeringer og i tilfælde, der ikke kun vedrører koncernintern administration eller sædvanlige koncerninterne transaktioner. Kompetente myndigheder bør være særligt opmærksomme på sådanne koncerninterne eksponeringer. Disse regler bør dog ikke gælde, når moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et kreditinstitut, og når de andre datterselskaber er kreditinstitutter, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed, når de alle indgår i et konsolideret tilsyn med kreditinstituttet.

(61)

I lyset af kapitalkravsreglernes risikofølsomhed er det ønskeligt regelmæssigt at kontrollere, om de har væsentlig indflydelse på den økonomiske konjunktur. Kommissionen bør under hensyntagen til bidrag fra Den Europæiske Centralbank rapportere om disse aspekter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(62)

Kapitalkravene til råvarehandlere, herunder handlere, der i øjeblikket er undtaget fra kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (12), bør tages op til revision.

(63)

Målet med liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkederne er både økonomisk og politisk set vigtigt for Unionen. Med dette in mente bør kapitalkrav og andre regler, der anvendes i forbindelse med firmaer, der opererer på disse markeder, være forholdsmæssige, og de bør ikke unødigt berøre opfyldelsen af liberaliseringsmålet. Dette mål bør især holdes for øje, når denne forordning tages op til revision.

(64)

Institutter, som investerer i resecuritiseringer, bør udvise rettidig omhu også i forbindelse med de underliggende securitiseringer og de underliggende eksponeringer, som ikke selv er securitiseringer, der som sidste led ligger til grund for resecuritiseringer. Institutter bør vurdere, om eksponeringer i securitiseringsprogrammer med kortfristede gældsbreve (ABCP-programmer) udgør eksponeringer mod en resecuritisering, herunder når de optræder i forbindelse med programmer, der erhverver foranstillede trancher i separate puljer af hele lån, hvor ingen af disse lån er en eksponering mod en securitisering eller en resecuritisering, og hvor "first-loss"-sikringen for hver investering ydes af lånenes sælger. I sidstnævnte situation bør en puljespecifik likviditetsfacilitet normalt ikke anses for at være en eksponering mod en resecuritisering, fordi den svarer til en tranche af en pulje med ét enkelt aktiv (dvs. den relevante pulje af hele lån), der ikke omfatter nogen eksponeringer mod securitiseringer. Derimod ville en kreditforbedring for hele programmet, som kun dækker nogle af tabene ud over den beskyttelse, sælgeren yder i de forskellige puljer, generelt udgøre en trancheopdeling af risikoen ved en pulje af mange aktiver, der indeholder mindst én eksponering mod en securitisering, og som derfor ville være en eksponering mod en resecuritisering. Hvis et sådant program fuldt ud finansierer sig selv med en enkelt kategori af gældsbreve (commercial papers), og hvis enten kreditforbedringen for hele programmet ikke er en resecuritisering, eller gældsbrevet fuldt ud støttes af det organiserende institut, så det reelt er den, der har investeret i gældsbrevet, der eksponeres mod det organiserende kreditinstituts misligholdelsesrisiko, i stedet for de underliggende puljer eller aktiver, så bør et sådant gældsbrev dog generelt ikke anses for at være en eksponering mod en resecuritisering.

(65)

Bestemmelserne om forsigtighedsbaseret værdiansættelse i forbindelse med handelsbeholdningen bør finde anvendelse på alle instrumenter opgjort til dagsværdi i og uden for institutters handelsbeholdning. Det bør præciseres, at i de tilfælde, hvor anvendelsen af forsigtig værdiansættelse resulterer i en lavere regnskabsmæssig værdi end den reelt bogførte, bør den absolutte værdi af forskellen fratrækkes i kapitalgrundlaget.

(66)

Institutter bør frit kunne vælge, om de for securitiseringspositioner, der i henhold til denne forordning tildeles en risikovægt på 1 250 %, anvender et kapitalkrav eller fratrækker dem i egentlige kernekapitalposter, uanset om det er positioner i eller uden for handelsbeholdningen.

(67)

Eksponeringsleverende eller organiserende institutter bør ikke kunne omgå forbuddet mod implicit støtte ved at anvende deres handelsbeholdning til ydelse af sådan støtte.

(68)

Uden at det berører de oplysninger, som udtrykkeligt kræves i denne forordning, er formålet med oplysningspligten at give markedsdeltagerne præcise og fyldestgørende oplysninger om de enkelte institutters risikoprofil. Hvis det til opfyldelse af denne målsætning er nødvendigt, bør det derfor være et krav, at institutter videregiver yderligere oplysninger, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordning. Samtidig bør de kompetente myndigheder være opmærksomme på tilfælde, hvor de har en formodning om, at oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, for at undgå, at sådanne oplysninger videregives.

(69)

Hvis der ved en ekstern kreditvurdering af en securitiseringsposition tages højde for en kreditrisikoafdækning, som instituttet selv har stillet til rådighed, bør instituttet ikke kunne drage fordel af den deraf følgende lavere risikovægt. Securitiseringspositionen bør ikke fratrækkes i kapitalen, hvis der er andre muligheder for at bestemme en risikovægt svarende til den reelle risiko forbundet med positionen, som ikke tager højde for denne kreditrisikoafdækning.

(70)

Da der i den seneste tid har været konstateret mangler i de interne modeller til beregning af kapitalkravene i relation til markedsrisikoen, bør standarden hæves. Navnlig bør indregningen af risici udvides vedrørende kreditrisiciene i handelsbeholdningen. Endvidere bør der i kapitalkravene indgå en komponent, der tager højde for krisesituationer, for at stramme kapitalkravene, når markedsforholdene forringes, og for at mindske risikoen for en procyklisk udvikling. Institutter bør også gennemføre omvendte stresstests for at undersøge, hvilke scenarier der kunne true instituttets eksistens, medmindre det kan påvises, at en sådan test er overflødig. Som følge af de vanskeligheder, der i den seneste tid har været ved at beregne risikoen i forbindelse med securitiseringspositioner på basis af interne modeller, bør anerkendelse af institutters modellering af securitiseringsrisici til at beregne kapitalkrav i handelsbeholdningen begrænses, og der bør i stedet indføres standardiserede kapitalkrav til securitiseringspositioner i handelsbeholdningen.

(71)

Denne forordning fastsætter begrænsede undtagelser for visse korrelationshandelsaktiviteter, i overensstemmelse med hvilke et institut kan få tilladelse af sine tilsynsmyndighed til at beregne et samlet kapitalkrav, hvis en række strenge betingelser er opfyldt. I sådanne tilfælde bliver instituttet pålagt at underlægge disse aktiviteter et kapitalkrav, som svarer til det højeste af kapitalkravene i overensstemmelse med denne internt udviklede metode og 8 % af kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko i overensstemmelse med standardmålemetoden. Der bør ikke være krav om at underlægge disse eksponeringer kapitalkravet ved forøget risiko, men de skal dog medregnes både i value-at-risk-værdien og value-at-risk-værdien i stresssituationer.

(72)

I lyset af arten og størrelsen af de uventede tab, som institutter måtte konstatere under den finansielle og økonomiske krise, er det nødvendigt yderligere at forbedre kvaliteten og harmoniseringen af det kapitalgrundlag, som institutter skal have. Heri bør blandt andet indgå en ny definition af de kernekapitalposter, der er til rådighed til at opfange uventede tab, efterhånden som de opstår, en bedre definition af hybridkapital og ensartede forsigtighedsjusteringer af kapitalgrundlaget. Det er også nødvendigt at hæve kapitalgrundlaget væsentligt og indføre nye kapitalprocenter med fokus på de centrale kapitalgrundlagsposter, der er til rådighed til at opfange tab, efterhånden som de opstår. Det forventes, at institutter, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, skal opfylde deres kapitalkrav til kernekapitalposterne med alene sådanne aktier, der opfylder strenge kriterier for kernekapitalinstrumenter og instituttets synlige reserver. For at tage behørigt hensyn til de forskellige retlige former, som institutter i Unionen drives under, bør de strenge kriterier for kernekapitalinstrumenterne sikre, at kernekapitalinstrumenterne for institutter, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er af højeste kvalitet. Dette bør ikke hindre institutter i at foretage mange flere udlodninger fra aktier med differentierede stemmerettigheder eller uden stemmerettigheder end fra aktier med en relativt større stemmevægt, forudsat at de strenge kriterier for egentlige kernekapitalinstrumenter opfyldes, uanset stemmevægt, herunder kriterierne for fleksible udbetalinger, og forudsat at en eventuel udlodning foretages for alle de aktier, som det pågældende institut har udstedt.

(73)

Handelsfinansieringseksponeringer er af forskelligartet karakter, men har bl.a. det til fælles, at de er på små beløb, har kort løbetid og har en identificerbar kilde til tilbagebetaling. De er baseret på bevægelser af varer og tjenesteydelser, som understøtter realøkonomien og i de fleste tilfælde hjælper små virksomheder med at opfylde deres daglige behov, hvorved der skabes økonomisk vækst og arbejdspladser. De ind- og udgående pengestrømme matcher som regel hinanden, og likviditetsrisikoen er derfor begrænset.

(74)

Det er hensigtsmæssigt, at EBA ajourfører en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter. EBA bør lade ikkestatsstøtteinstrumenter, der er udstedt efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, og som ikke opfylder kriterierne i forordningen, udgår af listen og bør offentliggøre dette. Hvis de instrumenter, som EBA har ladet udgå af listen, fortsat anerkendes efter EBA's offentliggørelse, bør EBA fuldt ud udøve sine beføjelser, navnlig de fastsatte beføjelser i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1093/2010 vedrørende overtrædelse af EU-retten. Det skal erindres, at en tretrinsmekanisme finder anvendelse for at sikre en forholdsmæssigt afpasset reaktion i tilfælde, hvor der er tale om ukorrekt eller utilstrækkelig anvendelse af EU-retten, hvorved EBA for det første har beføjelse til at foretage en undersøgelse af nationale myndigheders påståede ukorrekte eller utilstrækkelige anvendelse af EU-retten i forbindelse med tilsyn, hvilket afsluttes med en henstilling. Hvis den kompetente nationale myndighed ikke følger henstillingen, har Kommissionen for det andet beføjelse til at afgive en formel udtalelse under hensyn til EBA's henstilling, hvori den kræver, at den kompetente myndighed gennemfører de tiltag, der er nødvendige for at sikre overholdelse af EU-retten. I ekstraordinære tilfælde, hvor den berørte kompetente myndighed vedholdende undlader at gennemføre tiltag, har EBA for det tredje beføjelse til som sidste udvej at vedtage afgørelser, der rettes til individuelle finansieringsinstitutter. Der mindes desuden om, at Kommissionen i henhold til artikel 258 i TEUF har beføjelse til at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol, hvis den finder, at en medlemsstat ikke har opfyldt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til traktaterne.

(75)

Denne forordning bør ikke påvirke de kompetente myndigheders evne til at fastholde den forudgående godkendelsesproces i forbindelse med kontrakterne om hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter. I disse tilfælde bør sådanne kapitalinstrumenter kun beregnes i forhold til instituttets hybride kernekapital eller supplerende kapital, når disse godkendelsesprocesser er tilendebragt.

(76)

For at styrke markedsdisciplinen og øge den finansielle stabilitet er det nødvendigt at indføre mere detaljerede krav om videregivelse af formen og arten af lovpligtig kapital og de forsigtighedsjusteringer, der er foretaget for at sikre, at investorer og indskydere er tilstrækkeligt informeret om institutters solvens.

(77)

De kompetente myndigheder skal desuden have kendskab til omfanget, i det mindste i aggregeret form, af genkøbsaftaler, værdipapirudlån og alle former for behæftelser eller clawback-aftaler. Disse oplysninger bør sendes til de kompetente myndigheder. For at styrke markedsdisciplinen bør der være mere detaljerede krav om offentliggørelse af oplysninger om genkøbsaftaler og sikret finansiering.

(78)

Den nye definition af kapital og krav til lovpligtig kapital bør indføres således, at der tages hensyn til, at udgangspunktet og forholdene varierer på nationalt plan, og således at de indledningsvise afvigelser omkring de nye standarder indsnævres i overgangsperioden. For at sikre passende kontinuitet i kapitalgrundlaget vil der i overgangsperioden gælde en undtagelsesklausul for instrumenter, der er udstedt før denne forordnings anvendelsesdato i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Afhængighed af statsstøtte bør begrænses mest muligt i fremtiden. Denne forordning bør dog, i det omfang statsstøtte viser sig nødvendig i visse situationer, fastsætte en ramme til håndtering af sådanne situationer. Denne forordning bør navnlig præcisere behandlingen af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Institutters mulighed for at drage fordel af en sådan behandling bør være underlagt strenge betingelser. I det omfang en sådan behandling gør det muligt at fravige de nye kriterier for kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter, bør disse fravigelser desuden i videst muligt omfang begrænses. Behandlingen af eksisterende kapitalinstrumenter udstedt i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmelse med statsstøttereglerne bør klart skelne mellem de kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i denne forordning, og dem, der ikke gør det. Der bør derfor fastsættes passende overgangsbestemmelser i denne forordning for sidstnævnte tilfælde.

(79)

I henhold til direktiv 2006/48/EF skulle kreditinstitutter indtil den 31. december 2011 have et kapitalgrundlag på ikke under et vist minimumsbeløb. Da banksektoren endnu ikke har overvundet følgerne af den finansielle krise, og da BCBS har forlænget overgangsordningerne vedrørende kapitalkrav, bør der genindføres en lavere grænse i en begrænset periode, indtil der er blevet akkumuleret et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i overensstemmelse med overgangsordningen for kapitalgrundlag i denne forordning, der vil blive indført gradvis fra denne forordnings anvendelsesdato til 2019.

(80)

For koncerner, der i betydeligt omfang driver bank- eller investeringsvirksomhed og forsikringsvirksomhed, er der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (13) om finansielle konglomerater blevet fastsat særlige bestemmelser vedrørende dobbelttælling af kapital. Direktiv 2002/87/EF er baseret på internationalt anerkendte principper for håndtering af risiko i forskellige sektorer. Denne forordning styrker den måde, hvorpå disse regler om finansielle konglomerater finder anvendelse på koncerner af banker og investeringsselskaber, og sikrer, at de anvendes konsistent og sammenhængende. Eventuelle yderligere nødvendige ændringer vil blive behandlet, når direktiv 2002/87/EF tages op til revision, hvilket forventes at ske i 2015.

(81)

Finanskrisen har vist, at institutter i stort omfang undervurderede modpartskreditrisikoen i forbindelse med over the counter-derivater (OTC-derivater). Dette fik G20 til i september 2009 at kræve, at flere OTC-derivater skulle cleares gennem en central modpart (CCP). Desuden anmodede G20 om, at de OTC-derivater, der ikke kan cleares centralt, underkastes højere kapitalgrundlagskrav på grund af den højere risiko, der er forbundet med dem.

(82)

Som reaktion på G20's anmodning foretog BCBS som led i Basel III-regelsættet væsentlige ændringer i modpartsrisikoordningen. Basel III-regelsættet forventes i væsentlig grad at øge kapitalgrundlagskravene i tilknytning til institutters OTC-derivat- og værdipapirfinansieringstransaktioner og at skabe væsentlige incitamenter for institutter til at anvende CCP'er. Basel III-regelsættet forventes også at skabe yderligere incitamenter til at styrke risikostyringen ved eksponeringer mod modpartsrisiko og at ændre den nuværende ordning for behandling af eksponeringer mod modpartskreditrisiko i tilknytning til CCP'er.

(83)

Institutter bør have et supplerende kapitalgrundlag på grund af den kreditværdijusteringsrisiko, som OTC-derivater udgør. Institutter bør også anvende en højere aktivværdikorrelation ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisikoeksponeringer i forbindelse med OTC-derivat- og værdipapirfinansieringstransaktioner over for visse finansieringsinstitutter. Institutter bør også pålægges at forbedre målingen og styringen af modpartskreditrisiko væsentligt ved at tage bedre hensyn til "wrong way"-risiko, højt gearede modparter og sikkerhedsstillelse, ligesom der bør ske forbedringer inden for backtesting og stresstest.

(84)

Handelseksponeringer mod CCP'er nyder normalt godt af den multilaterale netting- og tabsdelingsordning, som CCP'er har. Følgelig er de forbundet med en meget lille modpartskreditrisiko og bør derfor være omfattet af et meget lille kapitalgrundlagskrav. Samtidig bør dette krav være positivt, således at det sikres, at institutter følger og overvåger deres eksponeringer mod CCP'er som led i god risikostyring, og for at afspejle, at heller ikke handelseksponeringer mod CCP'er er uden risiko.

(85)

En CCP's misligholdelsesfond er en ordning, der gør det muligt at dele (sprede) tab blandt CCP-clearingmedlemmerne. Den anvendes, hvis de tab, der konstateres af CCP'en som følge af et clearingmedlems misligholdelse, er større end margenerne og bidragene til misligholdelsesfonden indbetalt af det pågældende clearingmedlem og eventuelle andre beskyttelsesmekanismer, CCP'en kan anvende, før de øvrige clearingmedlemmers bidrag til misligholdelsesfonden tages i anvendelse. På grund af denne risiko er tabsrisikoen i tilknytning til eksponeringer mod misligholdelsesfonde større end den, der forbindes med handelseksponeringer. Denne type eksponeringer bør derfor være omfattet af et højere kapitalgrundlagskrav.

(86)

En CCP's "hypotetiske kapital" bør være en variabel, der er nødvendig for at bestemme kapitalgrundlagskravet for et clearingmedlems eksponeringer i tilknytning til dets bidrag til en CCP's misligholdelsesfond. Den bør ikke anses for at være noget andet. Særlig bør den ikke anses for at være den kapital, som den kompetente myndighed pålægger en CCP at have.

(87)

Den ændrede behandling af modpartskreditrisiko og særlig indførelsen af højere kapitalgrundlagskrav for bilaterale derivatkontrakter for at afspejle den højere risiko, som sådanne kontrakter udgør for det finansielle system, udgør en integrerende del af Kommissionens indsats for at skabe effektive, sikre og sunde derivatmarkeder. Denne forordning supplerer derfor Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (14).

(88)

Kommissionen bør gennemgå de relevante undtagelser for store eksponeringer senest den 31. december 2015. Afhængigt af resultatet af denne gennemgang bør medlemsstaterne fortsat kunne træffe afgørelse om undtagelse af visse store eksponeringer fra disse regler i en tilstrækkelig lang overgangsperiode. På baggrund af det udførte arbejde i forbindelse med forberedelsen af og forhandlingerne om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store eksponeringer, tilsynsordninger og krisestyring (15) og under hensyntagen til den internationale udvikling og EU-udviklingen på dette område, bør Kommissionen undersøge, hvorvidt disse undtagelser fortsat bør anvendes skønsmæssigt eller mere generelt, og om, hvorvidt risiciene i forbindelse med disse eksponeringer imødegås med andre effektive midler, der er fastsat i denne forordning.

(89)

For at sikre, at de kompetente myndigheders undtagelser for eksponeringer ikke bringer sammenhængen i de permanente ensartede bestemmelser i denne forordning i fare efter en overgangsperiode, bør de kompetente myndigheder, hvis der ikke foreligger et resultat af ovennævnte undersøgelser, høre EBA om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt fortsat at gøre undtage visse eksponeringer.

(90)

I årene op til finanskrisen opbyggede institutter en overdreven grad af eksponeringer i forhold til deres kapitalgrundlag (gearing). Under finanskrisen tvang tab og finansieringsproblemer institutter til at begrænse deres gearing væsentligt i løbet af kort tid. Dette forstærkede det nedadgående pres på prisen på aktiver og skabte yderligere tab for både institutter, hvilket igen førte til yderligere fald i værdien af deres kapitalgrundlag. Denne onde cirkel medførte i sidste ende, at der var færre kreditmuligheder til rådighed for realøkonomien, og at krisen blev længerevarende og mere alvorlig.

(91)

Det er afgørende vigtigt med risikobaserede kapitalgrundlagskrav for at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til dækning af uventede tab. Krisen har imidlertid vist, at disse krav alene ikke er tilstrækkelige til at forhindre institutter i at påtage sig en overdreven og uholdbar gearingsrisiko.

(92)

I september 2009 afgav G20-lederne et løfte om, at der skulle udarbejdes internationale regler med henblik på at modvirke overdreven gearing. I den forbindelse støttede de indførelsen af en gearingsgrad som en supplerende foranstaltning til Basel II-regelsættet.

(93)

I december 2010 offentliggjorde BCBS retningslinjer, hvori metoden til beregning af gearingsgraden er fastlagt. Heri er indeholdt bestemmelser om en observationsperiode fra den 1. januar 2013 til den 1. januar 2017, i hvilken gearingsgraden, dens komponenter og dens reaktion i forhold til det risikobaserede krav vil blive overvåget. På grundlag af resultaterne af observationsperioden har BCBS til hensigt at foretage eventuelt nødvendige endelige justeringer af definitionen og kalibreringen af gearingsgraden i første halvdel af 2017 med henblik på at gå over til et bindende krav den 1. januar 2018 på basis af en passende fornyet gennemgang og kalibrering. Ifølge BCBS' retningslinjer er gearingsgraden og dens komponenter desuden omfattet af oplysningspligt fra den 1. januar 2015.

(94)

Gearingsgraden er et nyt værktøj for Unionen til regulering og tilsyn. I overensstemmelse med internationale aftaler bør den i første omgang indføres som et supplerende element, der kan anvendes på de enkelte institutter, når tilsynsmyndighederne ønsker det. Den rapporteringspligt, institutter er pålagt, skulle gøre det muligt at gennemføre en fornyet gennemgang og kalibrering med henblik på at gå over til et bindende tal for gearingsgraden i 2018.

(95)

Ved gennemgangen af virkningen af gearingsgraden på forskellige forretningsmodeller bør der særlig tages hensyn til forretningsmodeller, der anses for at indebære en lav risiko, f.eks. lån mod pant i fast ejendom og specialfinansiering for regionale eller lokale myndigheder og offentlige enheder. På grundlag af de modtagne oplysninger og resultaterne af tilsynskontrollen i observationsperioden bør EBA i samarbejde med de kompetente myndigheder udarbejde en klassificering af forretningsmodeller og risici. På grundlag af en passende analyse og under hensyntagen til historiske data eller stressscenarier i betragtning, bør det vurderes, hvilke niveauer af gearingsgrad der er tilstrækkelige til at sikre de respektive forretningsmodellers modstandsdygtighed, og hvorvidt disse niveauer af gearingsgrad bør opstilles som tærskler eller intervaller. Efter observationsperioden og kalibreringen af de respektive niveauer af gearingsgrad og på grundlag af vurderingen kan EBA offentliggøre en passende statistisk oversigt over gearingsgraden, bl.a. med gennemsnits- og standardafvigelser. Efter vedtagelsen af krav til gearingsgraden bør EBA offentliggøre en passende statistisk oversigt over gearingsgraden, bl.a. med gennemsnits- og standardafvigelser, i forhold til de identificerede kategorier af institutter.

(96)

Institutter bør overvåge niveauet af og ændringerne i gearingsgrad samt gearingsrisikoen som led i processen til vurdering af den interne kapital. En sådan overvågning bør indgå i tilsynskontrolprocessen. De kompetente myndigheder bør navnlig efter ikrafttrædelsen af kravene til gearingsgraden overvåge udviklingen i forretningsmodellen og den tilsvarende risikoprofil for at sikre en ajourført og passende klassificering af institutter.

(97)

Gode ledelsesstrukturer, gennemsigtighed og offentliggørelse er vigtige for forsvarlige aflønningspolitikker. For at markedet kan få tilstrækkelig indsigt i deres aflønningsstrukturer og de tilhørende risici, bør institutter offentliggøre detaljerede oplysninger om deres aflønningspolitik og -praksis og, af hensyn til fortroligheden, de samlede beløb for de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på kreditinstituttets eller investeringsselskabets risikoprofil. Disse oplysninger bør gøres tilgængelige for alle interessenter. Disse særlige krav bør ikke berøre mere generelle offentliggørelseskrav vedrørende aflønningspolitikker, der gælder horisontalt på tværs af sektorer. Desuden bør medlemsstaterne kunne kræve, at institutter giver mere detaljerede oplysninger om aflønning.

(98)

Anerkendelse af et kreditvurderingsbureau som et eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) bør ikke medføre øget afskærmning af et marked, som i forvejen domineres af tre store virksomheder. EBA og ESCB-centralbankerne bør, uden at gøre processen lettere eller slække på kravene, sørge for, at flere kreditvurderingsbureauer anerkendes som ECAI'er som en metode til at åbne markedet for andre virksomheder.

(99)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (16) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (17) bør i alle enkeltheder finde anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning.

(100)

Institutter bør have en diversificeret buffer af likvide aktiver, som de kan anvende til at dække likviditetsbehov i tilfælde af kortvarig likviditetsstress. Da det ikke på forhånd er muligt at vide med sikkerhed, hvilke specifikke aktiver inden for hver aktivklasse der kan blive udsat for chok, er det hensigtsmæssigt at fremme en diversificeret likviditetsbuffer af høj kvalitet sammensat af forskellige aktivkategorier. En koncentration af aktiver og overdreven afhængighed af markedslikviditet skaber systemiske risici for den finansielle sektor og bør undgås. Der bør derfor tages hensyn til en bred vifte af kvalitetsaktiver i den indledende observationsperiode, som skal anvendes til udarbejdelse af en definition af likviditetsdækningskrav. Ved fastlæggelsen af en standarddefinition af likvide aktiver bør i det mindste statsobligationer og særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer handlet på gennemsigtige markeder med en løbende omsætning kunne forventes at blive betragtet som aktiver af særdeles høj likviditet og kreditkvalitet. Det vil også være hensigtsmæssigt, at aktiver omfattet af artikel 416, stk. 1, litra a)-c), uden begrænsning indgår i bufferen. Når institutter anvender likviditetsbeholdningen, bør de udarbejde en plan for at genopbygge deres beholdning af likvide aktiver, og de kompetente myndigheder bør sikre, at planen er tilstrækkelig og bliver gennemført.

(101)

Beholdningen af likvide aktiver bør til enhver tid være til rådighed til at dække udgående likviditetsstrømme. Niveauet for behovet for likviditet i tilfælde af kortvarig likviditetsstress bør fastsættes på en standardiseret måde, så det sikres, at der findes en ensartet soliditetsstandard, og at konkurrencevilkårene er ens. Det bør sikres, at en sådan standardiseret fastsættelse ikke har utilsigtede konsekvenser for finansmarkederne, långivningen og den økonomiske vækst, også under hensyn til institutters forskellige forretnings- og investeringsmodeller og finansieringsmiljøerne i Unionen. Likviditetsdækningskravet bør derfor være omfattet af en observationsperiode. På grundlag af observationerne og støttet af rapporterne fra EBA bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt for rettidigt at indføre et detaljeret og harmoniseret likviditetsdækningskrav i Unionen. Med henblik på at sikre global harmonisering inden for regulering af likviditet bør enhver delegeret retsakt om indførelse af likviditetsdækningskravet indeholde et krav, der svarer til den likviditetsdækningsgrad, der er fastsat i de endelige internationale regler om måling af, standarder for og overvågning af likviditetsrisikoen fra BCBS, under hensyntagen til de særlige EU-forhold og nationale forhold.

(102)

Med henblik herpå bør EBA i observationsperioden analysere og vurdere bl.a., om det er hensigtsmæssigt med en tærskel på 60 % for likvide aktiver på niveau 1, et loft på 75 % for indgående pengestrømme i forhold til udgående pengestrømme og en indfasning af et likviditetsdækningskrav på 60 % fra 1. januar 2015, der gradvist skal stige til 100 %. Ved vurderingen af og rapporteringen om standarddefinitioner af beholdningen af likvide aktiver bør EBA tage hensyn til BCBS' definition af likvide højkvalitetsaktiver som grundlag for sin analyse under hensyntagen til de særlige EU-forhold og nationale forhold. EBA bør identificere de valutaer, hvor institutterne, der er etablerede i Unionens, har et behov for likvide aktiver, der overstiger de disponible likvide aktiver i den pågældende valuta, men bør også hvert år undersøge, om der bør anvendes undtagelser, bl.a. dem, der er fastsat i denne forordning. Desuden bør EBA hvert år vurdere, om der bør fastsættes yderligere betingelser for anvendelse af sådanne undtagelser og undtagelser, der allerede er fastsat i denne forordning, af institutter, der er etablerede i Unionen, eller om de gældende betingelser bør revideres. EBA bør forelægge resultaterne af sin analyse i en årsrapport til Kommissionen.

(103)

EBA bør med henblik på at øge effektiviteten og mindske den administrative byrde indføre en sammenhængende indberetningsordning på grundlag af harmoniserede standarder for de likviditetskrav, der bør finde anvendelse i hele Unionen. Med henblik herpå bør EBA udarbejde ensartede indberetningsformater og it-løsninger, der tager hensyn til bestemmelserne i denne forordning og direktiv 2013/36/EU. Indtil datoen for anvendelsen af de fulde likviditetskrav bør institutter fortsat opfylde deres nationale indberetningskrav.

(104)

EBA bør i samarbejde med ESRB udstikke retningslinjer om principperne for anvendelse af likvide aktiver i en stresssituation

(105)

Man bør ikke gå ud fra, at institutter vil få likviditetsstøtte fra andre institutter tilhørende samme koncern, hvis de får vanskeligheder med at opfylde deres betalingsforpligtelser. De kompetente myndigheder bør dog under strenge betingelser og med særskilt samtykke fra alle de involverede kompetente myndigheder kunne dispensere fra anvendelsen af likviditetskravet på individuelle institutter og lade disse institutter være omfattet af et konsolideret krav, så institutterne kan styre deres likviditet centralt på koncern- eller koncerndelniveau.

(106)

Hvis der ikke gives dispensation, bør likviditetsstrømme mellem to institutter, der tilhører samme koncern og er underlagt konsolideret tilsyn, når likviditetskravet bliver en bindende foranstaltning, på samme måde kun indrømmes præferencesatser for ind- og udgående pengestrømme i de tilfælde, hvor alle de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er på plads. En sådan særlig fortrinsbehandling bør defineres snævert og være knyttet til opfyldelse af en række strenge og objektive betingelser. Særbehandling af en given koncernintern pengestrøm bør opnås på grundlag af en metode med objektive kriterier og parametre, så der kan fastsættes specifikke niveauer for ind- og udgående pengestrømme mellem instituttet og modparten. På grundlag af observationerne og støttet af rapporten fra EBA bør Kommissionen, hvis det er relevant og som en del af den delegerede retsakt, som den skal vedtage i henhold til nærværende forordning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet, have beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte denne særlige koncerninterne behandling, metoden og de objektive kriterier, som de er knyttet til, samt fælles beslutningsregler for vurdering af disse kriterier.

(107)

Obligationer, der udstedes af National Asset Management Agency (NAMA) i Irland, er af særlig betydning for genopretningen af den irske banksektor, og udstedelsen heraf er på forhånd blevet godkendt af medlemsstaterne og godkendt af Kommissionen som statsstøtte som en støtteforanstaltning, der indføres for at fjerne giftige aktiver fra visse kreditinstitutters balance. Udstedelsen af sådanne obligationer, som Kommissionen og ECB støtter som en overgangsforanstaltning, indgår som et integreret led i omstruktureringen af det irske banksystem. Sådanne obligationerne garanteres af den irske regering og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndigheder. Kommissionen bør indføre specifikke mekanismer for anvendelse af overgangsbestemmelser for overdragelige aktiver, som er udstedt eller garanteret af enheder med EU-statsstøttegodkendelse, som en del af den delegerede retsakt, den skal vedtage i henhold til nærværende forordning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet. I den sammenhæng bør Kommissionen tage hensyn til, at institutter, der beregner likviditetsdækningskrav i overensstemmelse med denne forordning, bør have tilladelse til indtil december 2019 at medtage højt prioriterede NAMA-obligationer som aktiver af særdeles høj likviditets- og kreditkvalitet.

(108)

Tilsvarende er udstedelse af obligationer fra det spanske porteføljeadministrationsselskab af særlig betydning for genopretningen af den spanske banksektor og støttes af Kommissionen og ECB som en overgangsforanstaltning, der indgår som en integrerende del af omstruktureringen af det spanske banksystem. Da deres udstedelse er fastlagt i det aftalememorandum om konditionalitet i finanssektoren, som Kommissionen og de spanske myndigheder undertegnede den 23. juli 2012, og da overdragelse af aktiver kræver Kommissionens godkendelse som en statsstøtteforanstaltning, der indføres for at fjerne værdiforringende aktiver fra visse kreditinstitutters balance, og i den udstrækning de garanteres af den spanske regering og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndigheder Kommissionen bør indføre specifikke mekanismer for anvendelse af overgangsbestemmelser for overdragelige aktiver, som er udstedt eller garanteret af enheder med EU-statsstøttegodkendelse som en del af den delegerede retsakt, den skal vedtage i henhold til nærværende forordning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet. I den sammenhæng bør Kommissionen tage hensyn til, at institutter, der beregner likviditetsdækningskravet i overensstemmelse med denne forordning, bør have tilladelse til indtil mindst december 2023 at medtage højt prioriterede obligationer fra det spanske porteføljeadministrationsselskab som aktiver af særdeles høj likviditets- og kreditkvalitet.

(109)

På grundlag af de rapporter, som EBA skal forelægge, bør Kommissionen ved udarbejdelsen af den delegerede retsakt om likviditetskrav i henhold til artikel 460 desuden overveje, om højt prioriterede obligationer, der udstedes af juridiske enheder svarende til NAMA i Irland eller det spanske porteføljeadministrationsselskab, som er oprettet med samme formål og er af særlig betydning for genopretningen af banker i andre medlemsstater, skal indrømmes en sådan behandling, i den udstrækning de garanteres af den pågældende medlemsstats centralregering og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndigheder.

(110)

EBA bør ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte metoder til måling af supplerende udgående pengestrømme, overveje en standardmetode, der tager hensyn til historiske data, som en sådan målemetode.

(111)

Indtil en net stable funding ratio (NSFR) er indført som en bindende minimumsstandard, bør institutterne overholde en generel finansieringsforpligtelse. Den generelle finansieringsforpligtelse bør ikke et krav til ratio. Hvis der indtil indførelsen af NSFR indføres en stable funding ratio som en minimumsstandard ved en national bestemmelse, bør institutterne overholde denne minimumsstandard.

(112)

Ud over hensynet til de kortfristede likviditetsbehov bør institutter også skabe finansieringsstrukturer, der er stabile på længere sigt. I december 2010 blev der i BCBS opnået enighed om, at net stable funding ratio (NSFR) skal sættes til en minimumsstandard senest den 1. januar 2018, og at BCBS vil indføre strenge rapporteringsprocedurer for at overvåge denne ratio i en overgangsperiode og fortsat vil holde øje med virkningerne af disse standarder på finansmarkederne, långivningen og den økonomiske vækst og om nødvendigt gribe ind over for utilsigtede konsekvenser. BCBS besluttede således, at NSFR vil være omfattet af en observationsperiode og en revisionsklausul. I den forbindelse bør EBA på grundlag af den i henhold til denne forordning krævede rapportering evaluere, hvordan et krav om stabil finansiering skal udformes. Med udgangspunkt i denne evaluering bør Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med egnede forslag til, hvordan et sådant krav kan indføres senest i 2018.

(113)

Svagheder i ledelsen i en række institutter har været en medvirkende årsag til overdreven og uforsigtig risikotagning i banksektoren, som har resulteret i flere institutters konkurs og systemiske problemer.

(114)

For at lette overvågningen af institutternes praksis for selskabsledelse og forbedre markedsdisciplinen bør institutter offentliggøre oplysninger om deres ledelsessystemer. Deres ledelsesorganer bør godkende og offentliggøre en erklæring, hvoraf det over for offentligheden bekræftes, at disse systemer er tilstrækkelige og effektive.

(115)

For at tage højde for den forskelligartede karakter af forretningsmodellerne for institutter på det indre marked bør visse langsigtede strukturelle krav såsom NSFR og gearingsgraden underkastes en nøje vurdering med henblik på at fremme en bred vifte af solide bankstrukturer, som har været og bør fortsætte med at være til gavn for Unionens økonomi.

(116)

Et løbende udbud af finansielle tjenesteydelser til private og virksomheder forudsætter en stabil finansieringsstruktur. De langsigtede finansieringsstrømme i de bankbaserede finansielle systemer i mange medlemsstater kan generelt være af en anden beskaffenhed end dem, der findes på andre internationale markeder. Hertil kommer, at der i medlemsstaterne kan have udviklet sig særlige finansieringsstrukturer med henblik på at tilvejebringe stabil finansiering af langfristede investeringer, herunder decentrale bankstrukturer til formidling af likviditet eller specialiserede realkreditværdipapirer, der handles på meget likvide markeder og er et eftertragtet langsigtet investeringsobjekt. Disse strukturelle faktorer bør overvejes nøje. Det er med henblik herpå afgørende, at EBA og ESRB, når de internationale standarder er færdiggjort, på grundlag af de i henhold til denne forordning krævede indberetninger vurderer, hvordan et krav om stabil finansiering bør udformes, under fuld hensyntagen til de forskelligartede finansieringsstrukturer på bankmarkedet i Unionen.

(117)

For at sikre en gradvis konvergens mellem kapitalgrundlaget og de justeringer, der anvendes på definitionen af kapitalgrundlag i Unionen og på definitionen af kapitalgrundlag som fastlagt i denne forordning i en overgangsperiode, bør indfasningen af denne forordnings kapitalgrundlagskrav ske gradvist. Det er af afgørende betydning at sikre, at denne indfasning er i overensstemmelse med de forbedringer, som medlemsstaterne senest har foretaget af det krævede kapitalgrundlagsniveau og af definition af kapitalgrundlaget i medlemsstaterne. I den forbindelse bør de kompetente myndigheder i overgangsperioden inden for fastsatte nedre og øvre grænser bestemme, hvor hurtigt det krævede kapitalgrundlagsniveau og de justeringer, der er fastlagt i denne forordning, skal indføres.

(118)

For at muliggøre en smidig overgang fra de indbyrdes afvigende forsigtighedsjusteringer, der i øjeblikket anvendes i medlemsstaterne, til det sæt forsigtighedsjusteringer, der er fastlagt i denne forordning, bør de kompetente myndigheder i en overgangsperiode kunne fortsætte med at kræve, at institutter i begrænset omfang foretager forsigtighedsjusteringer, der ikke er i overensstemmelse med denne forordning.

(119)

For at sikre, at institutter har tilstrækkelig tid til at opfylde de nye krævede niveauer for og definitioner af kapitalgrundlaget, bør en række kapitalinstrumenter, der ikke opfylder definitionen af kapitalgrundlaget som fastsat i denne forordning, udfases mellem den 1. januar 2013 og den 31. december 2021. Desuden bør visse instrumenter indskudt af centralregeringer kunne medregnes fuldt ud som kapitalgrundlag i en begrænset periode. Endvidere bør overkurs ved emission i forbindelse med poster, der blev betragtet som kapitalgrundlag i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2006/48/EF, under visse omstændigheder betragtes som egentlig kernekapital.

(120)

For at sikre gradvis konvergens hen imod ensartede regler for institutternes pligt til at forsyne markedsdeltagerne med nøjagtige og omfattende oplysninger om institutternes risikoprofil bør kravene om oplysningspligt indføres gradvis.

(121)

For at tage højde for markedsudviklingen og erfaringerne med anvendelsen af denne forordning bør Kommissionen skulle forelægge Europa-Parlamentet og Rådet rapporter, eventuelt ledsaget af lovgivningsforslag, når det er hensigtsmæssigt, om den mulige virkning af kapitalkrav på de økonomiske konjunkturer, minimumskravene til kapitalgrundlaget i relation til eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, store eksponeringer, likviditetskrav, gearing, eksponeringer mod overført kreditrisiko, modpartskreditrisiko og den oprindelige risikos metode, detaileksponeringer, om definitionen af justeret kapitalgrundlag og anvendelsesniveauet for denne forordning.

(122)

Hovedformålet med de lovgivningsmæssige rammer for kreditinstitutter bør være at sikre vitale tjenesteydelser til realøkonomien og samtidig begrænse risikoen for moralsk hasard. En strukturel adskillelse af detail- og investeringsbankdriften inden for en bankkoncern kan være et afgørende værktøj til at nå dette mål. Ingen bestemmelser i det gældende regelsæt bør derfor være til hinder for indførelse af foranstaltninger til gennemførelse af en sådan adskillelse. Kommissionen bør analysere problemet med strukturel adskillelse i Unionen og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapportledsaget, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag.

(123)

Med henblik på at beskytte indskydere og bevare den finansielle stabilitet bør medlemsstaterne også kunne vedtage strukturforanstaltninger, der kræver, at kreditinstitutter, som har tilladelse i den pågældende medlemsstat, reducerer deres eksponeringer mod forskellige juridiske enheder afhængigt af deres aktiviteter, uanset hvor disse aktiviteter udføres. Fordi sådanne foranstaltninger kunne have en negativ indvirkning ved at fragmentere det indre marked, bør de dog kun godkendes på strenge betingelser, indtil en kommende retsakt, der udtrykkeligt harmoniserer sådanne foranstaltninger, træder i kraft.

(124)

For nærmere at fastlægge kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF vedrørende tekniske tilpasninger af denne forordning med henblik på at præcisere definitionerne, sikre ensartet anvendelse af denne forordning eller for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse terminologien og definitionerne til efterfølgende relevante retsakter, at tilpasse bestemmelserne i denne forordning vedrørende kapitalgrundlaget for at afspejle udviklingen inden for regnskabsstandarder eller EU-retten eller med hensyn til konvergens i tilsynspraksis, at udvide listen over eksponeringsklasser med henblik på standardmetoden eller IRB-metoden for tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse visse beløb, der er relevante for disse eksponeringsklasser, for at tage hensyn til virkningen af inflation, at tilpasse listen over og klassificeringen af ikkebalanceførte poster og at tilpasse specifikke bestemmelser og tekniske kriterier vedrørende behandling af modpartskreditrisici, standardmetoden og IRB-metoden, kreditrisikoreduktion, securitisering, operationelle risici, markedsrisiko, likviditet, gearing og oplysningspligt for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne eller inden for regnskabsstandarder eller EU-retten eller med hensyn til konvergens i tilsynspraksis og risikomåling og til resultatet af overvejelserne af forskellige spørgsmål, der er omfattet af direktiv 2004/39/EF.

(125)

Beføjelsen til at vedtage retsakter bør også delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår indførelse af en midlertidig nedsættelse af kapitalgrundlaget eller risikovægte fastsat i denne forordning for at tage hensyn til særlige forhold, at tydeliggøre undtagelsen af visse eksponeringer fra bestemmelser i denne forordning om store eksponeringer, at fastsætte beløb, der er relevante ved beregning af kapitalkravene vedrørende handelsbeholdningen, for at tage hensyn til den økonomiske og monetære udvikling, at tilpasse kategorierne af investeringsselskaber, der er berettiget til visse undtagelser fra kapitalgrundlaget, for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tydeliggøre kravet om, at investeringsselskaber skal have et kapitalgrundlag svarende til en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, for at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning, at bestemme de kapitalgrundlagsposter, i hvilke der bør foretages fradrag af et instituts besiddelser af instrumenter i relevante enheder, at indføre yderligere overgangsbestemmelser vedrørende behandlingen af aktuarmæssige gevinster og tab ved målingen af institutters forpligtelser i forbindelse med ydelsesbaserede pensionsordninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(126)

I overensstemmelse med erklæring nr. 39 om artikel 290 i TEUF bør Kommissionen i overensstemmelse med sin faste praksis også fremover søge bistand fra eksperter udnævnt af medlemsstaterne, når den udarbejder sine udkast til delegerede retsakter på området finansielle tjenesteydelser.

(127)

Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre harmonisering, ensartede betingelser og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA har højt specialiseret ekspertise, ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade EBA få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen. EBA bør sikre effektive forvaltnings- og indberetningsprocedurer i forbindelse med udarbejdelsen af tekniske standarder. Indberetningsformaterne bør stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.

(128)

Kommissionen bør vedtage de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA udarbejder vedrørende gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter, visse kapitalgrundlagsinstrumenter, forsigtighedsjusteringer, fradrag i kapitalgrundlag, supplerende kapitalgrundlagsinstrumenter, minoritetsinteresser, accessorisk bankvirksomhed, behandling af kreditrisikojustering, sandsynlighed for misligholdelse, tab givet misligholdelse, metoder for risikovægtning af aktiver, konvergens med hensyn til tilsynspraksis, likviditet og overgangsordninger for kapitalgrundlag, ved delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder og krav kan anvendes af alle de berørte institutter på en måde, som står i et passende forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende institutter og deres virksomhed.

(129)

Gennemførelsen af visse delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning, såsom en delegeret retsakt om likviditetsdækningskravet, kan potentielt få en kraftig indvirkning på de institutter, der er underkastet tilsyn, og realøkonomien. Kommissionen bør sørge for, at Europa-Parlamentet og Rådet altid bliver informeret om den relevante udvikling på internationalt plan og Kommissionens aktuelle overvejelser, allerede inden delegerede retsakter offentliggøres.

(130)

Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er udarbejdet af EBA, for så vidt angår konsolidering, fælles afgørelser, rapportering, oplysningspligt, eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom, risikovurdering, metoder for risikovægtning af aktiver, risikovægte for og specificering af visse eksponeringer, behandling af optioner og warrants, positioner i aktieinstrumenter og udenlandsk valuta, anvendelse af interne modeller, gearing og ikkebalanceførte poster ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(131)

Under hensyn til detaljerne omkring og antallet af de reguleringsmæssige tekniske standarder, der skal vedtages i henhold til denne forordning, bør den periode, hvori Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en reguleringsmæssig teknisk standard, når Kommissionen vedtager en reguleringsmæssig teknisk standard, der er den samme som det udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som EBA har forelagt, når det er passende yderligere forlænges med én måned. Desuden bør Kommissionen sigte mod at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder i god tid, så Europa-Parlamentet og Rådet kan foretage en fuld kontrol under hensyntagen til mængden og kompleksiteten af de reguleringsmæssige tekniske standarder og de nærmere bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forretningsordener, deres arbejdsprogram og sammensætning.

(132)

For at sikre en høj grad af retssikkerhed bør EBA indlede høringer om de udkast til tekniske standarder, der er omhandlet i denne forordning. EBA og Kommissionen bør desuden snarest muligt påbegynde udarbejdelsen af de rapporter om likviditetskrav og gearing, der er omhandlet i denne forordning.

(133)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (18).

(134)

I overensstemmelse med artikel 345 i TEUF, ifølge hvilken de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne ikke berøres af traktaterne, er denne forordning hverken til fordel eller ulempe for eller diskriminerer mod de forskellige typer af ejerskab, der falder ind under dens anvendelsesområde.

(135)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og har afgivet en udtalelse (19).

(136)

Forordning (EU) nr. 648/2012 bør ændres i overensstemmelse hermed –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

FØRSTE DEL

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFSNIT I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som alle institutter, der er underkastet tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:

a)

kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og afviklingsrisiko

b)

krav, som begrænser store eksponeringer

c)

efter at den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 460 er trådt i kraft: likviditetskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af likviditetsrisiko

d)

indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c) og gearing

e)

offentliggørelseskrav.

Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU.

Artikel 2

Tilsynsbeføjelser

For at kunne overholde bestemmelserne i denne forordning udøver de kompetente myndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU.

Artikel 3

Institutters anvendelse af strengere krav

Institutter kan uanset denne forordning have et kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer samt træffe foranstaltninger, som opfylder strengere krav end dem, der er foreskrevet i denne forordning.

Artikel 4

Definitioner

1.   I denne forordning forstås ved:

1)

"kreditinstitut": en virksomhed, hvis aktivitet består i fra offentligheden at tage imod indskud eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning

2)

"investeringsselskab": en person som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF, som er omfattet af kravene i nævnte direktiv, undtagen:

a)

kreditinstitutter

b)

lokale firmaer

c)

selskaber, som ikke har tilladelse til at yde den accessoriske tjenesteydelse, der er omhandlet i bilag I, afsnit B, punkt 1, til direktiv 2004/39/EF, som kun yder en eller flere af de investeringsservices og -aktiviteter, der er omhandlet i bilag I, afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, til nævnte direktiv, og som ikke har tilladelse til at opbevare penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som derfor ikke på noget tidspunkt må komme i gældsforhold til deres kunder

3)

"institut": et kreditinstitut eller et investeringsselskab

4)

"lokalt firma": et firma, som handler for egen regning på markederne for finansielle futures eller optioner eller andre derivater og på spotmarkederne med det ene formål at afdække positionerne på derivatmarkederne, eller som handler på vegne af andre medlemmer på disse markeder, og som garanteres af clearingmedlemmer på samme markeder, og hvor ansvaret for opfyldelsen af de kontrakter, som et sådant firma har indgået, påhviler clearingmedlemmer på samme markeder

5)

"forsikringsselskab": et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (20)

6)

"genforsikringsselskab": et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF

7)

"kollektiv investeringsordning" eller "CIU": et investeringsinstitut som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (21), herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende aktiviteter, som er underkastet tilsyn i henhold til EU-retten eller lovgivningen i et tredjeland, som anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen, en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (22) eller en ikke-EU-AIF som defineret i nævnte direktivs artikel 4, stk. 1, litra aa)

8)

"offentlig enhed": et ikkekommercielt administrativt organ, der er ansvarlig over for centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder, eller myndigheder, som har samme ansvar som regionale og lokale myndigheder, eller en ikkekommerciel virksomhed, der ejes eller oprettes og støttes af centralregeringer, eller regionale eller lokale myndigheder og har særlige garantiordninger, og kan omfatte lovregulerede selvstyrende organer under offentligt tilsyn

9)

"ledelsesorgan": et ledelsesorgan som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2013/36/EU

10)

"den daglige ledelse": den daglige ledelse som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 9), i direktiv 2013/36/EU]

11)

"systemisk risiko": systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU

12)

"modelrisiko": modelrisiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 11), i direktiv 2013/36/EU

13)

"eksponeringsleverende institut": en enhed, der

a)

selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der medførte en securitisering af risikoen, eller

b)

overtager tredjemands eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer dem

14)

"organiserende institut": et andet institut end det eksponeringsleverende, der etablerer og forvalter et program for kortfristede gældsbreve (commercial papers) med sikkerhed i aktiver eller en anden securitiseringsordning, hvor der opkøbes eksponeringer fra tredjemand

15)

"moderselskab":

a)

et moderselskab som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF

b)

med henblik på afsnit VII, afdeling II, kapitel 3 og 4, og afsnit VIII i direktiv 2013/36/EU og femte del i denne forordning et moderselskab i overensstemmelse med definitionen i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed, der faktisk udøver bestemmende indflydelse over en anden virksomhed

16)

"datterselskab":

a)

et datterselskab som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF

b)

et datterselskab som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF og enhver virksomhed, over hvilken et moderselskab faktisk udøver bestemmende indflydelse.

Datterselskaber af datterselskaber anses også for at være datterselskaber af den virksomhed, som er det oprindelige moderselskab

17)

"filial": en afdeling, som udgør en retligt afhængig del af et institut, og som direkte foretager alle eller nogle af de transaktioner, der er forbundet med virksomheden som institut

18)

"accessorisk servicevirksomhed": en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere institutters hovedaktivitet

19)

"porteføljeadministrationsselskab": et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv 2002/87/EF og en FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b) i direktiv 2011/61/EU, herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende aktiviteter, som er underkastet lovgivningen i et tredjeland, der anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen

20)

"finansielt holdingselskab": et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er institutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst et er et institut, og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab

21)

"blandet finansielt holdingselskab": et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF

22)

"blandet holdingselskab": et moderselskab, der ikke er et finansielt holdingselskab eller et institut eller et blandet finansielt holdingselskab, i hvis datterselskaber der indgår mindst ét institut

23)

"tredjelandsforsikringsselskab": et tredjelandsforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 3), i direktiv 2009/138/EF

24)

"tredjelandsgenforsikringsselskab": et tredjelandsgenforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 6), i direktiv 2009/138/EF

25)

"anerkendt investeringsselskab fra et tredjeland": et selskab, der opfylder følgende betingelser:

a)

hvis det var etableret i Unionen, ville det være omfattet af definitionen af et investeringsselskab

b)

det er godkendt i et tredjeland

c)

det er underlagt og overholder regler, der af de kompetente myndigheder anses for at være mindst lige så strenge som reglerne i denne forordning eller i direktiv 2013/36/EU

26)

"finansieringsinstitut": en virksomhed, som ikke er et institut, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, herunder et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked (23) og et porteføljeadministrationsselskab, men ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber, som defineret i artikel 212, stk. 1, litra g), i direktiv 2009/138/EF

27)

"enhed i den finansielle sektor":

a)

et institut

b)

et finansieringsinstitut

c)

en accessorisk servicevirksomhed, der indgår i et instituts konsoliderede finansielle situation

d)

et forsikringsselskab

e)

et tredjelandsforsikringsselskab

f)

et genforsikringsselskab

g)

et tredjelandsgenforsikringsselskab

h)

et forsikringsholdingselskab

i)

et blandet holdingselskab

j)

et blandet forsikringsholdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra g), i direktiv 2009/138/EF

k)

en virksomhed, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv

l)

en tredjelandsvirksomhed, hvis hovedvirksomhed svarer til virksomheden i en af enhederne i litra a)-k)

28)

"moderinstitut i en medlemsstat": et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut eller et finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i et sådant institut eller finansieringsinstitut, og som ikke selv er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat

29)

"moderinstitut i Unionen": et moderinstitut i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat

30)

"finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et finansielt holdingselskab, der ikke selv er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat

31)

"finansielt moderholdingselskab i Unionen": et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat

32)

"blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et blandet finansielt holdingselskab, der ikke selv er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat

33)

"blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen": et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat

34)

"central modpart" eller "CCP": en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012

35)

"kapitalinteresse": kapitalinteresse som omhandlet i artikel 17, første punktum, i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (24) eller direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller derover af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed

36)

"kvalificeret andel": direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksomhed eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve betydelig indflydelse på driften af den pågældende virksomhed

37)

"kontrol": den forbindelse, der består mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed, jf. artikel 1 direktiv 83/349/EØF eller de regnskabsstandarder, som et institut er underlagt i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002, eller en tilsvarende forbindelse mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed

38)

"snævre forbindelser": en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden på en af følgende måder:

a)

kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol

b)

kontrol

c)

begge eller alle er varigt knyttet til den samme tredjemand gennem kontrol

39)

"gruppe af indbyrdes forbundne kunder":

a)

to eller flere fysiske eller juridiske personer, der - medmindre andet fremgår - udgør en enkelt risiko, fordi en af dem udøver direkte eller indirekte kontrol med den anden eller de andre

b)

to eller flere fysiske eller juridiske personer, hvoraf ingen udøver kontrol med den anden eller de andre som nævnt i litra a), men som må anses for at udgøre en enkelt risiko, fordi der består sådanne indbyrdes forbindelser mellem dem, at der er sandsynlighed for, at hvis den ene kommer i økonomiske vanskeligheder, navnlig finansierings- eller tilbagebetalingsvanskeligheder, vil den anden eller de andre også få vanskeligheder med finansieringen eller tilbagebetalingen

Uanset litra a) og b), hvis en centralregering udøver direkte kontrol med eller står i direkte indbyrdes forbindelse med mere end én fysisk eller juridisk person, kan gruppen bestående af centralregeringen og alle de fysiske eller juridiske personer, som centralregeringen udøver direkte eller indirekte kontrol med i henhold til litra a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den i henhold til litra b), betragtes som ikke udgørende en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. Eksistensen af en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der udgøres af centralregeringen og andre fysiske eller juridiske personer, kan i stedet vurderes særskilt for hver af de personer, som den udøver direkte kontrol med i henhold til litra a), eller som står i direkte indbyrdes forbindelse med den i henhold til litra b), og alle de fysiske og juridiske personer, som den pågældende person udøver kontrol med i henhold til litra a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den pågældende person i henhold til litra b), herunder centralregeringen; det samme gælder for regionale eller lokale myndigheder, som artikel 115, stk. 2, finder anvendelse på

40)

"kompetent myndighed": en offentlig myndighed eller et offentligt organ, som er officielt anerkendt i henhold til national lovgivning, og som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at føre tilsyn med institutter som led i tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat

41)

"konsoliderende tilsynsmyndighed": en kompetent myndighed med ansvar for gennemførelse af konsolideret tilsyn med moderinstitutter i Unionen og institutter kontrolleret af finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen

42)

"tilladelse": en fra myndighederne hidrørende akt, uanset formen, som medfører ret til at drive virksomhed

43)

"hjemland": den medlemsstat, hvor et institut er blevet meddelt tilladelse

44)

"værtsland": den medlemsstat, hvor et institut har en filial eller leverer tjenesteydelser

45)

"ESCB-centralbanker": de nationale centralbanker, der er medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), og Den Europæiske Centralbank (ECB)

46)

"centralbanker": ESCB-centralbanker og centralbanker i tredjelande

47)

"konsolideret situation": den situation, der følger af anvendelsen af bestemmelserne i denne forordnings første del, afsnit II, kapitel 2, på et institut, som om dette institut sammen med en eller flere andre enheder udgjorde et enkelt institut

48)

"konsolideret niveau": på basis af den konsoliderede situation

49)

"delkonsolideret niveau": på basis af den konsoliderede situation for moderinstituttet, det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, undtagen en undergruppe af enheder, eller på basis af den konsoliderede situation for et moderinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der ikke er det øverste moderinstitut, finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab

50)

"finansielle instrumenter":

a)

en kontrakt, hvorved der oprettes et finansielt aktiv hos den ene part og en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument hos den anden part

b)

et instrument, som er nævnt i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF

c)

et afledt finansielt instrument

d)

et primært finansielt instrument

e)

et kontantinstrument.

De instrumenter, der er anført i litra a), b) og c), er kun finansielle instrumenter, hvis deres værdi er afledt af prisen for et underliggende finansielt instrument eller et andet underliggende aktiv, en sats eller et indeks

51)

"startkapital": størrelsen og arten af det kapitalgrundlag, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv 2013/36/EU for kreditinstitutter og i afsnit IV i nævnte direktiv for så vidt angår investeringsselskaber

52)

"operationel risiko": risiko for tab som følge af mangelfulde eller svigtende interne procedurer, menneskelige fejl og systemfejl eller som følge af eksterne hændelser, inklusive juridiske risici

53)

"udvandingsrisiko": risikoen for, at en fordring mindskes gennem kontantlån eller andre typer lån til låntager

54)

"sandsynlighed for misligholdelse" eller "PD": sandsynligheden for, at en modpart over et tidsrum på et år misligholder sine forpligtelser

55)

"tab givet misligholdelse" eller "LGD": tabet ved en eksponering som følge af modpartens misligholdelse i forhold til det udestående tilgodehavende ved misligholdelsen

56)

"konverteringsfaktor": forholdet mellem det ikkeudnyttede engagement på det aktuelle tidspunkt, som der kan blive trukket på, og som derfor ville blive et udestående tilgodehavende i tilfælde af misligholdelse, og det ikkeudnyttede engagement på det aktuelle tidspunkt, idet størrelsen af engagementet bestemmes ud fra den meddelte grænse, medmindre den ikkemeddelte grænse er højere

57)

"kreditrisikoreduktion": en teknik, et institut anvender for at mindske kreditrisikoen ved en eller flere af sine eksponeringer

58)

"finansieret kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering er baseret på instituttets ret til – i tilfælde af modpartens misligholdelse, eller hvis en af de øvrige nærmere angivne kredithændelser, der vedrører modparten, indtræffer – at realisere eller overføre eller erhverve eller tilbageholde visse aktiver eller beløb eller at mindske eksponeringens størrelse til eller erstatte dette beløb med forskellen mellem eksponeringens størrelse og størrelsen af fordringen på instituttet

59)

"ufinansieret kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts eksponering skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagers misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser

60)

"kontantlignende instrument": et indskudsbevis, en obligation, herunder en dækket obligation eller ethvert andet ikkeefterstillet instrument, der er udstedt af et institut, og for hvilket instituttet allerede har modtaget fuld betaling, og som tilbagebetales uden betingelser af instituttet til dets nominelle værdi

61)

"securitisering": en transaktion eller ordning, hvorved kreditrisikoen ved en eksponering eller en pulje af eksponeringer opdeles i trancher og er karakteriseret ved følgende:

a)

Betalingerne i forbindelse med transaktionen eller ordningen afhænger af udviklingen i eksponeringen eller puljen af eksponeringer.

b)

Rangordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens levetid.

62)

"securitiseringsposition": en eksponering mod en securitisering

63)

"resecuritisering": en securitisering, hvor risikoen i forbindelse med en underliggende pulje af eksponeringer er opdelt i trancher, og hvor mindst en af de underliggende eksponeringer er en securitiseringsposition

64)

"resecuritiseringsposition": eksponering mod en resecuritisering

65)

"kreditforbedring": et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i forbindelse med en securitisering forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der ikke var sket en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbindelse med securitisering eller andre typer kreditrisikoafdækning

66)

"securitiseringsenhed med særligt formål" eller "SSPE": et administrationsselskab eller en anden enhed end et institut, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere securitiseringer, og hvis aktiviteter er begrænset til dette formål, hvis struktur er udformet med henblik på at adskille SSPE'ens forpligtelser fra det eksponeringsleverende instituts, og i hvilket indehaverne af retten til securitiseringsenheden har ubegrænset ret til at pantsætte eller sælge de hermed forbundne rettigheder

67)

"tranche": et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller en række eksponeringer, hvor en position i segmentet medfører risiko for et større eller mindre kredittab end en position af samme størrelse i hvert af de andre sådanne segmenter, idet der ikke tages hensyn til den kreditrisikoafdækning, som tredjemand direkte giver indehavere af positioner i segmentet eller i andre segmenter

68)

"opgørelse til markedsværdi": værdiansættelse af positionerne til lettilgængelige slutkurser fra uafhængige kilder, herunder vekselkurser, skærmkurser eller noteringer fra flere uafhængige og velrenommerede mæglere

69)

"opgørelse til modelværdi": en værdiansættelse, som skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på anden vis beregnes ud fra et eller flere markedsinput

70)

"uafhængig kurskontrol": en proces, hvorved markedskurser eller modelværdier regelmæssigt kontrolleres for nøjagtighed og uafhængighed

71)

"justeret kapitalgrundlag": summen af følgende:

a)

kernekapital som omhandlet i artikel 25

b)

supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapitalen

72)

"anerkendte børser": en børs, der opfylder alle følgende betingelser:

a)

Den er et reguleret marked.

b)

Den har en clearingordning, hvorved der til de i bilag II nævnte kontrakter stilles daglige margenkrav, som efter de kompetente myndigheders opfattelse yder en tilstrækkelig beskyttelse

73)

"skønsmæssige pensionsydelser": forhøjede pensionsydelser, som et institut på grundlag af skøn tildeler en medarbejder som en del af dennes variable lønpakke, og som ikke omfatter opsparede ydelser, som en medarbejder er blevet tildelt i henhold til virksomhedens pensionsordning

74)

"belåningsværdi": en fast ejendoms værdi som fastsat gennem en forsigtig vurdering af de fremtidige salgsmuligheder under hensyn til bl.a. ejendommens holdbarhed på lang sigt, de almindelige og de lokale markedsforhold, ejendommens nuværende brug og alternative anvendelsesmuligheder

75)

"beboelsesejendom": en ejendom, der er beboet af ejeren eller lejeren af ejendommen. Beboelsesejendomme omfatter retten til at bebo en lejlighed i en andelsboligforening beliggende i Sverige

76)

"markedsværdi": for fast ejendom det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger på normale markedsvilkår, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag med forsigtighed og uden at være under tvang

77)

"gældende regnskabsregler": de regnskabsstandarder, som instituttet er omfattet af i medfør af forordning (EF) nr. 1606/2002 eller direktiv 86/635/EØF

78)

"etårig misligholdelsesfrekvens": forholdet mellem antallet af misligholdelser i en periode, som begynder et år før en dato T, og antallet af låntagere, der er klassificeret i denne risikogruppe eller pulje et år forud for denne dato

79)

"spekulativ finansiering af fast ejendom": lån til erhvervelse af eller byggemodning af eller opførelse på jord i forbindelse med fast ejendom eller af og i forbindelse med sådan ejendom med henblik på videresalg med fortjeneste

80)

"handelsfinansiering": finansiering, herunder garantier, i tilknytning til udveksling af varer og tjenesteydelser ved hjælp af finansielle produkter med fast kortfristet løbetid, normalt på under et år uden automatisk fornyelse

81)

"offentligt støttet eksportkredit": lån eller kreditter til finansiering af eksport af varer og tjenesteydelser, for hvilke et officielt eksportkreditagentur stiller garanti eller yder forsikring eller direkte finansiering

82)

"genkøbsaftale" og "omvendt genkøbsaftale": en aftale, hvorefter et institut eller dets modpart overdrager værdipapirer eller råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende:

a)

værdipapirer eller råvarer, når garantien gives af en anerkendt børs, der er indehaver af rettighederne til værdipapirerne eller råvarerne, og når aftalen ikke giver et institut mulighed for at overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare til mere end en modpart ad gangen og samtidig forpligter sig til at tilbagekøbe dem

b)

andre værdipapirer eller råvarer af samme type til en nærmere angiven pris på et senere tidspunkt, der er eller bliver nærmere angivet af overdrageren, idet der er tale om en genkøbsaftale for det institut, der sælger værdipapirerne eller råvarerne, og en omvendt genkøbsaftale for det institut, der køber dem

83)

"genkøbstransaktion": enhver transaktion, der er omfattet af en genkøbsaftale eller en omvendt genkøbsaftale

(84)

"simpel genkøbsaftale": en genkøbstransaktion af et enkelt aktivt eller lignende ikkekomplekst aktiv i modsætning til en kurv af aktiver

85)

"positioner, der besiddes med handelshensigt":

a)

positioner i finansielle instrumenter, som et institut indehaver for egen regning, og positioner baseret på kundebetjening og opgørelse til markedsværdi

b)

positioner, som indehaves med henblik på videresalg på kort sigt

c)

positioner, som besiddes med henblik på at få fordel af faktiske eller forventede kortsigtede forskelle mellem købs- og salgspriser eller af andre pris- eller renteændringer

86)

"handelsbeholdning": alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder med henblik på videresalg eller for at afdække andre positioner, der besiddes med henblik på videresalg

87)

"multilateral handelsfacilitet": en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, nr. 15), i direktiv 2004/39/EF

88)

"kvalificerende central modpart": en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 45 i nævnte forordning

89)

"misligholdelsesfond": en fond oprettet af en central modpart i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU) nr. 648/2012 og anvendt i overensstemmelse med artikel 45 i nævnte forordning

90)

"indbetalt bidrag til en CCP's misligholdelsesfond": et bidrag til en CCP's misligholdelsesfond, som et institut har indbetalt

91)

"handelseksponering": et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder den variationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har modtaget, og enhver potentiel fremtidig eksponering mod en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i artikel 301, stk. 1, litra a)-e), samt initialmargenen

92)

"reguleret marked": et reguleret marked som defineret i artikel 4, nr. 14) i direktiv 2004/39/EF

93)

"gearing": den relative størrelse af et instituts aktiver, ikkebalanceførte forpligtelser og eventualforpligtelser, der betales eller stilles som sikkerhed, herunder forpligtelser i forbindelse med modtagne midler, indgåede forpligtelser, derivater eller genkøbsaftaler, men ikke forpligtelser, som kun kan opfyldes ved likvidation af et institut, sammenlignet med instituttets kapitalgrundlag

94)

"risiko for overdreven gearing": risiko som resultat af et instituts sårbarhed som følge af gearing eller mulig gearing, som kan kræve uforudsete korrigerende foranstaltninger i dets forretningsplan, herunder nødsalg af aktiver, som vil kunne medføre tab eller justeringer i værdien af dets resterende aktiver

95)

"kreditrisikojustering": størrelsen af specifikke og generelle hensættelser til dækning af tab på udlån for kreditrisici, som er anerkendt i instituttets årsregnskab i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler

96)

"intern afdækning": en position, der i væsentlig udstrækning dækker komponentrisikoelementerne mellem én eller flere positioner i og uden for handelsbeholdningen

97)

"referenceforpligtelse": en forpligtelse, der anvendes til at bestemme et kreditderivats kontante afregningsværdi

98)

"eksternt kreditvurderingsinstitut" eller "ECAI": et kreditvurderingsbureau, som er registreret eller godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (25), eller en centralbank, som udsteder kreditvurderinger, der er undtaget fra anvendelsen af forordning (EF) nr. 1060/2009

99)

"Udpeget ECAI" betyder et ECAI, der er udpeget af et institut

100)

"akkumuleret anden totalindkomst": det samme som i international regnskabsstandard (IAS) 1, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002

101)

"kernekapital": kernekapital som defineret i artikel 88 i direktiv 2009/138/EF

102)

"kernekapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, i nævnte direktiv

103)

"hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 1, i nævnte direktiv, og indregningen af disse poster er begrænset af de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til nævnte direktivs artikel 99

104)

"supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 2-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 2, i nævnte direktiv

105)

"resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber": kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 3-kapital i overensstemmelse med artikel 94, stk. 3, i nævnte direktiv

106)

"udskudte skatteaktiver": den samme som i de gældende regnskabsregler

107)

"udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet": udskudte skatteaktiver, hvis fremtidige værdi kun kan realiseres, såfremt instituttet genererer skattemæssigt overskud i fremtiden

108)

"udskudte skatteforpligtelser": det samme som i de gældende regnskabsregler

109)

"aktiver i ydelsesbaseret pensionskasse": aktiver i en ydelsesbaseret pensionskasse eller ordning opgjort efter fradrag af samme pensionskasses eller -ordnings forpligtelser

110)

"udlodninger": udbetaling af udbytte eller rente under enhver form

111)

"finansiel virksomhed": det samme som i artikel 13, nr. 25), litra b) og d), i direktiv 2009/138/EF

112)

"midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici": det samme som i artikel 38 i direktiv 86/635/EØF

113)

"goodwill": det samme som i de gældende regnskabsregler

114)

"indirekte besiddelse": enhver eksponering mod en mellemliggende enhed, der er eksponeret mod kapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den finansielle sektor, hvor en eventuel permanent nedskrivning af de kapitalinstrumenter, der er udstedt af enheden i den finansielle sektor, ville påføre instituttet et tab, der ikke ville være væsentligt forskelligt fra det tab, som instituttet ville lide i tilfælde af en direkte besiddelse af de kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheden i den finansielle sektor

115)

"immaterielle aktiver": det samme som i de gældende regnskabsregler, og de omfatter goodwill

116)

"andre kapitalinstrumenter": kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheder i den finansielle sektor, og som ikke kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter, kernekapitalposter i forsikringsselskaber, hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber, supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber eller resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber

117)

"andre reserver": reserver, jf. de gældende regnskabsregler, som skal oplyses i henhold til den gældende regnskabsstandard med fradrag af de beløb, der allerede indgår i akkumuleret anden totalindkomst eller overført resultat

118)

"kapitalgrundlag": summen af kernekapital og supplerende kapital

119)

"kapitalgrundlagsinstrumenter": kapitalinstrumenter, som udstedes af instituttet, og som kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter

120)

"minoritetsinteresse": den egentlige kernekapital i et datterselskab af et institut, der er tillagt andre fysiske eller juridiske personer end dem, der er omfattet af konsolideringsreglerne for instituttet

121)

"overskud": det samme som i de gældende regnskabsregler

122)

"krydsejerskab": et instituts besiddelse af kapitalgrundlagsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter udstedt af enheder i den finansielle sektor, når disse enheder også besidder kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af instituttet

123)

"overført resultat": fremført driftsresultat opgjort som det endelige overskud eller tab i henhold til de gældende regnskabsregler

124)

"overkurs ved emission": det samme som i de gældende regnskabsregler

125)

"midlertidige forskelle": det samme som i de gældende regnskabsregler

126)

"syntetisk besiddelse": et instituts investering i et finansielt instrument, hvis værdi er direkte knyttet til værdien af de kapitalinstrumenter, som udstedes af en enhed i den finansielle sektor

127)

"krydsgarantiordning": en ordning, der opfylder samtlige følgende betingelser:

a)

Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7

b)

Institutterne er fuldt konsoliderede i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), eller artikel 1, stk. 2, i direktiv 83/349/EØF og er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau med det institut, der er moderinstitut i en medlemsstat i henhold til første del, afsnit II, kapitel 2 i denne forordning, og underlagt et kapitalgrundlagskrav.

c)

Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne er etableret i samme medlemsstat og er underlagt samme kompetente myndighed med hensyn til tilladelser og tilsyn.

d)

Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne har indgået en kontraktmæssig eller vedtægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og solvens med henblik på at undgå konkurs, hvis det bliver nødvendigt.

e)

Der er etableret ordninger, der kan sikre øjeblikkelig tilvejebringelse af finansielle midler i form af kapital og likviditet, hvis det bliver nødvendigt under den kontraktmæssige eller vedtægtsmæssige ansvarsordning, der er omhandlet i litra d).

f)

Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt, om de i litra d) og e) omhandlede ordninger er fyldestgørende.

g)

Minimumsopsigelsesfristen for et datterselskabs frivillige udtræden af ansvarsordningen er ti år.

h)

Den kompetente myndighed har beføjelse til at forbyde et datterselskabs frivillige udtræden af ansvarsordningen

128)

"elementer, der kan udloddes": resultatet for det sidst afsluttede regnskabsår med tillæg af overført overskud samt af anvendelige reserver til dette formål inden udlodninger til indehavere af kapitalgrundlagsinstrumenter og med fradrag af overført underskud, af overskud, der i henhold til bestemmelserne i lovgivningen eller instituttets bekendtgørelser ikke kan udloddes, samt af beløb henlagt til reserver, som ikke kan udloddes i overensstemmelse med gældende national lovgivning eller instituttets vedtægter, idet disse underskud og reserver fastsættes på grundlag af instituttets enkelte regnskaber og ikke på grundlag af det konsoliderede regnskab.

2.   Når der i denne forordning henvises til fast ejendom, beboelses- eller erhvervsejendomme eller pant i sådanne ejendomme omfatter det andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan tillade, at andele, der udgør en tilsvarende indirekte besiddelse af fast ejendom, behandles som direkte besiddelse af fast ejendom, forudsat at denne indirekte besiddelse er specifikt omhandlet i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning, og at den ved anvendelse som sikkerhed giver kreditorer samme beskyttelse.

3.   Handelsfinansiering som omhandlet i stk. 1, nr. 80) er generelt uforpligtet og kræver fyldestgørende transaktionsdokumentation i forbindelse med hver udbetalingsanmodning, således at finansieringen kan nægtes, hvis der er nogen tvivl om kreditværdigheden eller den fremlagte transaktionsdokumentation; tilbagebetaling af handelsfinansieringsengagementet er som regel uafhængig af låntageren; midlerne kommer i stedet fra kontantbeløb modtaget af importører eller fra indtægterne fra salget af de underliggende varer.

Artikel 5

Definitioner, der specifikt gælder for kapitalkravene i relation til kreditrisci

Med henblik på tredje del, afsnit II forstås ved:

1)   "eksponering": en aktivpost eller en ikkebalanceført post

2)   "tab": økonomisk tab, herunder virkningerne af væsentlige diskonteringer og væsentlige direkte og indirekte omkostninger i tilknytning til inddrivelser i forbindelse med instrumentet

3)   "forventet tab" eller "EL": det beløb, der forventes tabt i forbindelse med en eksponering som følge af modpartens potentielle misligholdelse eller udvanding over en etårig periode, i forhold til det misligholdte tilgodehavende

AFSNIT II

NIVEAU FOR ANVENDELSE AF KRAVENE

KAPITEL 1

Anvendelse af kravene på individuelt niveau

Artikel 6

Generelle principper

1.   Institutter overholder bestemmelserne i anden til femte del og ottende del på individuelt niveau.

2.   Et institut, der enten er et datterselskab i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn, eller et moderselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til artikel 19, er ikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i artikel 89, 90 og 91, på individuelt niveau.

3.   Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til artikel 19, er tikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i ottende del, på individuelt niveau.

4.   Kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, overholder bestemmelserne i sjette del på individuelt niveau. Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk.3, foreligger, kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.

5.   Institutter, bortset fra de investeringsselskaber, der er omhandlet i artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1, og de institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort brug af undtagelsen i artikel 7, stk. 1 eller 3, overholder bestemmelserne i syvende del på individuelt niveau.

Artikel 7

Undtagelse fra anvendelsen af kravene på individuelt niveau

1.   De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et instituts datterselskab, hvis både datterselskabet og instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og datterselskabet er omfattet af det konsoliderede tilsyn med det institut, som er moderselskabet, og samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskabet:

a)

Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for moderselskabets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser.

b)

Enten godtgør moderselskabet over for den kompetente myndighed, at datterselskabet forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med tilladelse fra den kompetente myndighed stiller garanti for de engagementer, som datterselskabet indgår, eller risiciene i datterselskabet er ubetydelige.

c)

Moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter datterselskabet.

d)

Moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datterselskabets ledelsesorgan.

2.   De kompetente myndigheder kan udnytte den i stk. 1 omhandlede mulighed, når moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat som instituttet, forudsat at det er underkastet samme tilsyn som institutter og navnlig de i artikel 11, stk. 1, fastsatte standarder.

3.   De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et moderinstitut i en medlemsstat, når instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og det er omfattet af det konsoliderede tilsyn, og såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskaberne:

a)

Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for hurtig overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser til moderinstituttet i en medlemsstat.

b)

De relevante procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol i det konsoliderede tilsyn omfatter moderselskabet i en medlemsstat.

Den kompetente myndighed, der anvender dette stykke, underretter de kompetente myndigheder i alle de andre medlemsstater.

Artikel 8

Undtagelse fra anvendelsen af likviditetskravene på individuelt niveau

1.   De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle eller nogle af dets datterselskaber i Unionen og føre tilsyn med dem som en enkelt likviditetsundergruppe, hvis de opfylder samtlige følgende betingelser:

a)

Moderinstituttet på konsolideret niveau eller et datterinstitut på delkonsolideret niveau opfylder kravene i sjette del.

b)

Til enhver tid overvåger og kontrollerer moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet på delkonsolideret niveau likviditetspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, som er omfattet af undtagelsen, og sikrer, at alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet.

c)

Institutterne har på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde indgået kontrakter om fri overførsel af midler mellem hinanden for at kunne indfri deres individuelle og fælles forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

d)

Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for opfyldelse af de i litra c) omtalte kontrakter.

Senest den 1. januar 2014 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om eventuelle juridiske hindringer for anvendelsen af litra c) og opfordres til, hvis det er hensigtsmæssigt, at fremsætte et lovgivningsforslag senest den 31. december 2015 om den eller de hindringer, der bør fjernes.

2.   De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle eller nogle af dets datterselskaber, hvis alle institutterne i likviditetsundergruppen er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, og forudsat at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

3.   Er institutterne i likviditetsundergruppen meddelt tilladelse i flere medlemsstater, finder stk. 1 kun anvendelse efter gennemførelse af proceduren i artikel 21 og kun på de institutter, hvis kompetente myndigheder kan godkende følgende:

a)

deres vurdering af, hvorvidt strategien for og behandlingen af likviditetsrisikoen opfylder betingelserne i artikel 86 i direktiv 2013/36/EU i hele likviditetsundergruppen

b)

fordelingen af, placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver, som likviditetsundergruppen skal besidde

c)

afgørelsen om mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der undtages fra bestemmelserne i sjette del

d)

behovet for strengere parametre end dem, der er fastsat i sjette del

e)

en ubegrænset udveksling af fuldstændige oplysninger mellem de kompetente myndigheder

f)

en fuld forståelse af følgerne af en sådan undtagelse.

4.   De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1, 2 og 3 på institutter, som deltager i den samme institutsikringsordning, jf. artikel 113, stk. 7, litra b), forudsat at de opfylder alle betingelserne i artikel 113, stk. 7, og på andre institutter, mellem hvilke der består en forbindelse som omhandlet i artikel 113, stk. 6, forudsat at de opfylder alle betingelserne deri. I dette tilfælde udpeger de kompetente myndigheder blandt de institutter, der er omfattet af undtagelsen, et institut, som skal opfylde kravene i sjette del på grundlag af den konsoliderede situation for alle institutterne i likviditetsundergruppen.

5.   Er der indrømmet en undtagelse i henhold til stk. 1 eller 2, kan de kompetente myndigheder også anvende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på likviditetsundergruppen og undlade at anvende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på individuelt niveau.

Artikel 9

Individuel konsolideringsmetode

1.   De kompetente myndigheder kan i enkelttilfælde tillade moderinstitutter ved beregningen af deres krav i medfør af artikel 6, stk. 1, at medregne datterselskaber, der opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra c) og d), og hvis væsentlige eksponeringer eller væsentlige forpligtelser er over for dette moderinstitut, jf. dog stk. 2 og 3 i nærværende artikel og artikel 144, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU.

2.   Den i stk. 1 fastsatte behandling er kun tilladt, når moderinstituttet over for de kompetente myndigheder fuldt ud dokumenterer eksistensen af forhold og ordninger, herunder juridisk bindende aftaler, i medfør af hvilke der hverken er eller forudses væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for datterselskabets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forfaldne forpligtelser til moderselskabet.

3.   Når en kompetent myndighed gør brug af valgmuligheden i stk. 1, underretter den regelmæssigt og mindst en gang om året de kompetente myndigheder i alle de øvrige medlemsstater om anvendelsen af stk. 1 og om de forhold og ordninger, der er omhandlet i stk. 2. Hvis datterselskabet er beliggende i et tredjeland, giver den kompetente myndighed de samme oplysninger til de kompetente myndigheder i dette tredjeland.

Artikel 10

Undtagelser for institutter, som er fast tilknyttet et centralt organ

1.   De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undtage et eller flere institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast tilknyttet et centralt organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i anden til ottende del, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

Det centrale organ og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilsluttede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af det centrale organ.

b)

Det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres i deres helhed på grundlag af institutternes konsoliderede regnskaber.

c)

Det centrale organs ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilknyttede institutters ledelse.

Medlemsstaterne kan fastholde og gøre brug af gældende national lovgivning om anvendelse af den i stk. 1 omhandlede undtagelse, så længe det ikke strider mod denne forordning og direktiv 2013/36/EU.

2.   Når de kompetente myndigheder har fundet det godtgjort, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og det centrale organs forpligtelser garanteres fuldt ud af de tilknyttede institutter, kan de kompetente myndigheder undtage det centrale organ fra kravene i anden til ottende del på individuelt niveau.

KAPITEL 2

Konsolideringsregler

Afdeling 1

Anvendelse af kravene på konsolideret niveau

Artikel 11

Generelt

1.   Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, som er foreskrevet i artikel 18, kravene i anden til fjerde del og syvende del på grundlag af deres konsoliderede situation. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, etablerer en passende organisatorisk struktur og egnede interne kontrolordninger for at sikre, at de data, der er nødvendige til konsolidering, behandles og fremsendes på behørig vis. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på korrekt konsolidering.

2.   Institutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 18, kravene i anden til fjerde del og syvende del på grundlag af det finansielle holdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation.

Når mere end ét institut kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, finder første afsnit kun anvendelse på det institut, der i overensstemmelse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU er omfattet af konsolideret tilsyn.

3.   Moderinstitutter i Unionen, institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen og institutter kontrolleret af et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen opfylder forpligtelserne i sjette del på grundlag af moderinstituttets, det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation, hvis koncernen omfatter et eller flere institutter, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2004/39/EF. Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 2, foreligger, og hvis koncernen kun omfatter investeringsselskaber, kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del, på konsolideret niveau under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.

4.   Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i anden til ottende del på grundlag af den konsoliderede situation for det centrale organ og dets tilknyttede institutter som helhed.

5.   Ud over kravene i stk. 1-4 og med forbehold af andre bestemmelser i denne forordning og direktiv 2013/36/EU kan de kompetente myndigheder, hvis det i tilsynsøjemed er berettiget på grund af særlige risikomæssige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, eller når en medlemsstat vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, kræve, at de strukturelt adskilte institutter opfylder forpligtelserne i anden til fjerde del og sjette til ottende del i denne forordning og i afsnit VII i direktiv 2013/36/EU på delkonsolideret niveau.

Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsolideret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.

Artikel 12

Et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab med både et kreditinstitut og et investeringsselskab som datterselskab

Hvis et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har mindst ét kreditinstitut og et investeringsselskab som datterselskab, finder de krav, der er baseret på det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation, anvendelse på kreditinstituttet.

Artikel 13

Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau

1.   Moderinstitutter i Unionen overholder de i ottende del fastsatte bestemmelser på grundlag af deres konsoliderede situation.

Større datterselskaber af moderinstitutter i Unionen og de datterselskaber, der har væsentlig betydning for deres lokale marked, offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451 og 453 på individuelt eller delkonsolideret niveau.

2.   Institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen overholder bestemmelserne i ottende del på grundlag af det finansielle holdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation.

Større datterselskaber af finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen og de datterselskaber, der har væsentlig betydning for deres lokale marked, offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451 og 453 på individuelt eller delkonsolideret niveau.

3.   Stk. 1 og 2 finder hverken hel eller delvis anvendelse på moderinstitutter i Unionen, institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har givet på konsolideret niveau.

4.   Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i ottende del på grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ.

Artikel 14

Anvendelse af kravene i femte del på konsolideret niveau

1.   Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, opfylder de i femte del fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at de ordninger, procedurer og mekanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på overholdelse af disse bestemmelser.

2.   Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med artikel 407, når artikel 92 anvendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis bestemmelserne i artikel 405 eller 406 overtrædes af en enhed, der er etableret i et tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med artikel 18, såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil.

3.   De krav, der følger af femte del vedrørende datterselskaber, som ikke selv er omfattet af denne forordning, finder ikke anvendelse, hvis moderinstituttet i Unionen eller institutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelsen af femte del strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor datterselskabet er etableret.

Artikel 15

Undtagelse fra anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau for koncerner af investeringsselskaber

1.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkelttilfælde undlade at anvende tredje del i denne forordning og afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU på konsolideret niveau med forbehold af følgende:

a)

Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen anvender den alternative beregning af den samlede risikoeksponering, der er omhandlet i artikel 95, stk. 2.

b)

Alle investeringsselskaberne i koncernen falder ind under kategorierne i artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1.

c)

Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen opfylder hver især kravene i artikel 95 og fratrækkes samtidig i den egentlige kernekapital alle eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være omfattet af konsolideringen.

d)

Ethvert finansielt holdingselskab, som er finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat for et investeringsselskab i koncernen, har mindst den kapital, som her er defineret som summen af kapitalposterne i artikel 26, stk. 1, artikel 51 og artikel 62 for at dække summen af følgende:

i)

summen af den fulde bogførte værdi af kapitalandele, efterstillede fordringer og instrumenter som omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra h) og i), artikel 56, litra c) og d), og artikel 66litra c) og d), i investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være omfattet af konsolideringen, og

ii)

de samlede eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være omfattet af konsolideringen.

e)

Koncernen omfatter ikke kreditinstitutter.

Hvis kriterierne i første afsnit er opfyldt, skal alle investeringsselskaber i Unionen have indført systemer til overvågning og kontrol af kapital- og finansieringskilderne for alle finansielle holdingselskaber, investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder i koncernen.

2.   De kompetente myndigheder kan også anvende undtagelsen, hvis de finansielle holdingselskaber har et mindre kapitalgrundlag end det, der beregnes i henhold til stk. 1, litra d), men ikke mindre end summen af de kapitalgrundlagskrav, der på individuelt niveau pålægger investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, der ellers ville være omfattet af konsolideringen, og de samlede eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være omfattet af konsolideringen. I dette stykke er kapitalgrundlagskravene for investeringsselskaber fra tredjelande, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder et beregningsmæssigt kapitalgrundlagskrav.

Artikel 16

Undtagelse fra anvendelsen af gearingsgradkravene på konsolideret niveau for koncerner af investeringsselskaber

Hvis alle enhederne i en koncern af investeringsselskaber, herunder moderenheden, er investeringsselskaber, der er undtaget fra anvendelsen af kravene i syvende del på individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 6, stk. 5, kan moderinvesteringsselskabet vælge ikke at anvende kravene i syvende del på konsolideret niveau.

Artikel 17

Tilsyn med investeringsselskaber, som er undtaget fra anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau

1.   Investeringsselskaber i en koncern, som er indrømmet undtagelsen i henhold til artikel 15, underretter de kompetente myndigheder om de risici, der kan skade investeringsselskabernes finansielle situation, herunder risici i forbindelse med sammensætningen af og kilderne til deres kapitalgrundlag, interne kapital og finansiering.

2.   Når de kompetente myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskabet, fritager selskaberne for kravet om tilsyn på konsolideret niveau i henhold til artikel 15, træffer de andre passende foranstaltninger til at overvåge risiciene, navnlig store eksponeringer, i hele koncernen, herunder i de virksomheder, som ikke er beliggende i en medlemsstat.

3.   Afstår de kompetente myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskabet, fra at anvende kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau som omhandlet i artikel 15, finder kravene i ottende del anvendelse på individuelt niveau.

Afdeling 2

Konsolideringsmetoder

Artikel 18

Konsolideringsmetoder

1.   De institutter, som skal opfylde kravene i afdeling 1 på grundlag af deres konsoliderede situation, foretager fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber eller i givet fald datterselskaber af samme finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab. Stk. 2-8 finder ikke anvendelse, når sjette del finder anvendelse på grundlag af et instituts konsoliderede situation.

2.   De kompetente myndigheder kan imidlertid i enkelttilfælde tillade pro rata-konsolidering ud fra moderselskabets kapitalandel i datterselskabet. Pro rata-konsolidering kan kun tillades, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a)

moderselskabets ansvar er begrænset til moderselskabets kapitalandel i datterselskabet i betragtning af de øvrige aktionærers eller selskabsdeltageres ansvar

b)

de øvrige aktionærers eller selskabsdeltageres solvens er tilfredsstillende

c)

de øvrige aktionærers og selskabsdeltageres ansvar er klart fastlagt og juridisk bindende.

3.   Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal gennemføres.

4.   Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen, og af en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders ansvar er begrænset til den kapitalandel, som de besidder.

5.   I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmer de kompetente myndigheder, om konsolideringen skal foretages, og i bekræftende fald hvorledes. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.

6.   De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfælde:

a)

når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig indflydelse på et eller flere institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser eller har kapitaltilknytning til de pågældende institutter, og

b)

når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.

De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i artikel 12 i direktiv 83/349/EØF. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.

7.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2-6.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2016.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

8.   Når der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU skal foretages konsolideret tilsyn, medtages accessoriske servicevirksomheder og porteføljeadministrationsselskaber som defineret i artikel 2, nr. 5) i direktiv 2002/87/EF i konsolideringen i de tilfælde og efter de metoder, der er foreskrevet i nærværende artikel.

Afdeling 3

Konsolideringsreglernes anvendelsesområde

Artikel 19

Enheder, der er undtaget fra konsolideringsreglernes anvendelsesområde

1.   Et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, som er et datterselskab af en virksomhed, hvori der besiddes kapitalinteresser, kan undtages fra konsolideringen, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i den pågældende virksomhed er mindre end det mindste af følgende to beløb:

a)

10 mio. EUR

b)

1 % af de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i moderselskabet eller den virksomhed, som besidder kapitalinteressen.

2.   De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU har til opgave at føre det konsoliderede tilsyn, kan i følgende tilfælde undlade at medtage et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, der er et datterselskab, eller i hvilket der besiddes kapitalinteresser, i konsolideringen:

a)

Når den pågældende virksomhed er beliggende i et tredjeland, hvor der er juridiske hindringer for overførsel af de nødvendige oplysninger.

b)

Når den pågældende virksomhed kun er af ringe betydning i forhold til formålene med tilsynet med kreditinstitutter.

c)

Når de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, finder, at det ud fra formålene med tilsynet med kreditinstitutter ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at foretage en konsolidering af den pågældende virksomheds finansielle situation.

3.   Hvis flere virksomheder i de stk. 1 og stk. 2, litra b), nævnte tilfælde opfylder de heri fastlagte kriterier, medtages de dog i konsolideringen, dersom de kollektivt er af ikke uvæsentlig betydning i forhold til de fastsatte formål.

Artikel 20

Fælles afgørelser om tilsynsmæssige krav

1.   De kompetente myndigheder er i tæt samråd med hinanden

a)

i forbindelse med ansøgningerne om de i henholdsvis artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 4, og stk. 9, artikel 283, artikel 312, stk. 2, og artikel 363 omhandlede tilladelser, der indgives af et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber eller i fællesskab af datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, og der skal træffes afgørelse om, hvorvidt den tilladelse, der ansøges om, skal gives, og fastsættes eventuelle betingelser, som tilladelsen skal være underlagt

b)

for at afgøre, om kriterierne for en specifik koncernintern behandling som omhandlet i artikel 422, stk. 9, og artikel 425, stk. 5, suppleret med EBA's reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet i artikel 422, stk. 10, og artikel 425, stk. 6, er opfyldt.

Ansøgningerne kan kun indgives til den konsoliderende tilsynsmyndighed.

Den i artikel 312, stk. 2, omhandlede ansøgning skal omfatte en beskrivelse af den metode, der anvendes til fordelingen af kapital til dækning af den operationelle risiko mellem koncernens forskellige enheder. I ansøgningen angives det, hvorvidt og hvordan virkningerne af diversificeringen vil blive medregnet i risikomålingssystemet.

2.   De kompetente myndigheder bestræber sig for at nå frem til en fælles afgørelse inden for seks måneder om:

a)

den i stk. 1, litra a), nævnte ansøgning

b)

den i stk. 1, litra b), omhandlede vurdering af kriterier og afgørelse om specifik behandling.

Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som fremsendes til ansøgeren af den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed.

3.   Den i stk. 2 nævnte periode regnes fra:

a)

den dato, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed modtager en fuldstændig ansøgning som nævnt i stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender straks den fuldstændige ansøgning til de øvrige kompetente myndigheder

b)

den dato, hvor de kompetente myndigheder modtager en af den konsoliderende tilsynsmyndighed udarbejdet rapport om forpligtelser inden for koncernen.

4.   Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks måneder, træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed selv afgørelse om stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyndigheds afgørelse begrænser ikke de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 105 i direktiv 2013/36/EU.

Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på seks måneder.

Den konsoliderende tilsynsmyndighed giver moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen og de øvrige kompetente myndigheder meddelelse om afgørelsen.

Har en af de pågældende kompetente myndigheder efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende tilsynsmyndighed sin afgørelse om stk. 1, litra a) i nærværende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.

5.   Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks måneder, træffer den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet på individuelt niveau, selv afgørelse om stk. 1, litra b).

Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på seks måneder.

Afgørelsen fremsendes til den konsoliderende tilsynsmyndighed, som underretter moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen.

Har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet på individuelt niveau, sin afgørelse om stk. 1, litra b) i nærværende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.

6.   Anvender et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber, datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen en avanceret målemetode som omhandlet i artikel 312, stk. 2, eller en IRB-metode som omhandlet i artikel 143 på fælles grundlag tillader de kompetente myndigheder, at moderselskabet og dets datterselskaber opfylder kriterierne i artikel 321 og 322 eller i tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 6, samlet set på en måde, som er konsistent med koncernens struktur og dens risikostyringssystemer, -processer og -metoder.

7.   De i stk. 2, 4 og 5 nævnte afgørelser anses for at være afgørende og anvendes af de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater.

8.   EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den i stk. 1, litra a), nævnte fælles beslutningsproces angående ansøgningerne om tilladelser som omhandlet i artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 4 og 9, artikel 283, artikel 312, stk. 2 og artikel 363 for at lette den fælles beslutningsproces.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 21

Fælles afgørelser om, på hvilket niveau likviditetskravene anvendes

1.   Efter ansøgning fra et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et delkonsoliderende datterselskab af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen bestræber den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for tilsynet med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat sig på at nå frem til en fælles afgørelse om, hvorvidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt, og om afgrænsning af en enkelt likviditetsundergruppe med henblik på anvendelse af artikel 8.

Den fælles afgørelse skal foreligge inden for seks måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremsendelse af en rapport, som afgrænser enkelte likviditetsundergrupper på grundlag af kriterierne i artikel 8. I tilfælde af uenighed i løbet af perioden på seks måneder hører den konsoliderende tilsynsmyndighed efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente myndigheder EBA. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ.

Ved den fælles afgørelse kan der også pålægges begrænsninger vedrørende placeringen af og ejerforholdet til de likvide aktiver og indføres minimumsbeløb for de likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der er undtaget fra bestemmelserne i sjette del.

Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som fremsendes af den konsoliderende tilsynsmyndighed til moderinstituttet for likviditetsundergruppen.

2.   Foreligger der ikke en fælles afgørelse inden for seks måneder, træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.

En kompetent myndighed kan dog i løbet af perioden på seks måneder for EBA indbringe spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt. I dette tilfælde kan EBA foretage en ikkebindende mægling i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og alle de pågældende kompetente myndigheder udskyder deres afgørelse, indtil den ikkebindende mægling er afsluttet. Når de kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder, træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse under hensyntagen til forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor moderinstituttet er etableret, og forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor datterselskabet er etableret. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.

Den i stk. 1 nævnte fælles afgørelse og de i nærværende stykkes andet afsnit nævnte afgørelser er bindende.

3.   En relevant kompetent myndighed kan også i løbet af perioden på seks måneder høre EBA i tilfælde af uenighed om betingelserne i artikel 8, stk. 3, litra a)-d). I dette tilfælde kan EBA foretage en ikkebindende mægling i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og alle de pågældende kompetente myndigheder deres afgørelse, indtil den ikkebindende mægling er afsluttet. Når de kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder, træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.

Artikel 22

Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande

Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i tredje del, artikel 89, 90 og 91, og tredje og femte del på et delkonsolideret niveau, hvis disse institutter eller moderselskabet, når der er tale om et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.

Artikel 23

Virksomheder i tredjelande

Med henblik på at foretage konsolideret tilsyn i overensstemmelse med dette kapitel finder betegnelserne investeringsselskab, kreditinstitut, finansieringsinstitut og institut også anvendelse på virksomheder etableret i tredjelande, som ville opfylde definitionerne af disse betegnelser i artikel 4, hvis de havde været etableret i Unionen.

Artikel 24

Værdiansættelse af aktiver og ikkebalanceførte poster

1.   Værdiansættelsen af aktiver og ikkebalanceførte poster foretages i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler.

2.   Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder kræve, at institutter foretager værdiansættelsen af aktiver og ikkebalanceførte poster samt bestemmelsen af kapitalgrundlaget i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002.

ANDEN DEL

KAPITALGRUNDLAG

AFSNIT I

KAPITALGRUNDLAGSPOSTER

KAPITEL 1

Kernekapital

Artikel 25

Kernekapital

Et instituts kernekapital er summen af instituttets egentlige kernekapital og hybride kernekapital.

KAPITEL 2

Egentlig kernekapital

Afdeling 1

Egentlige kernekapitalposter og -instrumenter

Artikel 26

Egentlige kernekapitalposter

1.   Institutternes egentlige kernekapitalposter består af følgende:

a)

kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 er opfyldt

b)

overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter

c)

overført resultat

d)

akkumuleret anden totalindkomst

e)

andre reserver

f)

midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici.

De poster, der er omhandlet i litra c)-f), anerkendes kun som egentlige kernekapitalposter, når de af instituttet kan anvendes straks og uden begrænsning til dækning af risici eller tab på det tidspunkt, hvor sådanne indtræder.

2.   For så vidt angår stk. 1, litra c), kan institutter kun med den kompetente myndigheds forudgående tilladelse medregne foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i den egentlige kernekapital, før instituttet har truffet formel afgørelse om sit endelige overskud eller tab for året. Den kompetente myndighed giver tilladelse hertil, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

Overskuddet er blevet verificeret af uafhængige personer, som er ansvarlige for revisionen af instituttets regnskaber.

b)

Instituttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at de forventede udgifter eller udbytter er blevet fratrukket overskuddet.

En verificering af det foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang skal tilvejebringe passende sikkerhed for, at disse overskud er blevet evalueret i overensstemmelse med principperne i de gældende regnskabsregler.

3.   De kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt udstedelser af egentlige kernekapitalinstrumenter opfylder betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29. Med hensyn til udstedelser efter den 31. december 2014 klassificerer institutter kun kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter, når der er givet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, som kan høre EBA.

For så vidt angår kapitalinstrumenter, bortset fra statsstøtte, der af den kompetente myndighed er godkendt som kvalificeret til klassifikation som egentlige kernekapitalinstrumenter, men når opfyldelsen af kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 ifølge EBA er substansmæssigt kompleks at fastslå, skal de kompetente myndigheder underrette EBA om deres begrundelse.

EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplysninger fra hver kompetent myndighed en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter. EBA opstiller denne liste og offentliggør den første gang senest den 1. februar 2015.

EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger væsentlige beviser for, at de pågældende instrumenter ikke opfylder kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29, beslutte at lade kapitalinstrumenter, der ikke er statsstøtte, og som er udstedt efter den 31. december 2014, udgå af listen og kan bekendtgøre dette.

4.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betydningen af forventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et forventet udbytte er blevet fratrukket.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 27

Gensidige selskabers, andelsselskabers, sparekassers og lignende institutters kapitalinstrumenter i egentlig kernekapital

1.   Egentlige kernekapitalposter omfatter ethvert kapitalinstrument udstedt af et institut i henhold til dets vedtægter, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

Instituttet er af en type, som er defineret i gældende national lovgivning, og som efter de kompetente myndigheders vurdering kan klassificeres som et af følgende:

i)

et gensidigt selskab

ii)

et andelsselskab

iii)

en sparekasse

iv)

et lignende institut

v)

et kreditinstitut, som er 100 % ejet af et af de i nr. i)-iv) omhandlede institutter og har de kompetente myndigheders tilladelse til at anvende bestemmelserne i denne artikel, under forudsætning af og så længe 100 % af de udstedte ordinære aktier i kreditinstituttet ejes direkte eller indirekte af et af de i nævnte numre omhandlede institutter.

b)

Betingelserne i artikel 28 eller i givet fald i artikel 29 er opfyldt.

Nævnte gensidige selskaber, andelsselskaber eller sparekasser, der i henhold til gældende national lovgivning er godkendt som sådanne før den 31. december 2012, klassificeres fortsat som sådanne med henblik på denne del, forudsat at de stadig opfylder kriterierne for denne godkendelse.

2.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser, hvorefter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virksomhedstype, som er godkendt i henhold til gældende national lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut med henblik på denne del.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 28

Egentlige kernekapitalinstrumenter

1.   Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som egentlige kernekapitalinstrumenter, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a)

Instrumenterne er udstedt af instituttet med forudgående godkendelse af instituttets ejere, eller hvis den nationale lovgivning giver mulighed for det, af instituttets ledelsesorgan.

b)

Instrumenterne er betalt, og købet heraf er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.

c)

Instrumenterne opfylder samtlige følgende betingelser vedrørende deres klassificering:

i)

De kvalificeres som kapital i henhold til artikel 22 i direktiv 86/635/EØF.

ii)

De er klassificeret som egenkapital i de gældende regnskabsregler.

iii)

De er klassificeret som aktiekapital for at fastslå, om der foreligger insolvens i henhold til balancen, når dette er relevant i henhold til national lovgivning om insolvens.

d)

Instrumenterne er opført tydeligt og særskilt på balancen i regnskaberne for instituttet.

e)

Instrumenterne er uamortisable.

f)

Instrumenternes hovedstol reduceres eller indfries ikke, undtagen i et af følgende tilfælde:

i)

instituttets likvidation

ii)

diskretionære genkøb af instrumenterne eller anden diskretionær måde til reducering af kapitalen, hvis instituttet har modtaget de kompetente myndigheders forudgående tilladelse i overensstemmelse med artikel 77.

g)

I de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er det hverken eksplicit eller implicit angivet, at instrumenternes hovedstol vil eller kan blive reduceret eller indfriet, undtagen ved instituttets likvidation, og instituttet anfører ikke på anden måde en sådan angivelse forud for eller ved udstedelsen af instrumenterne, undtagen i forbindelse med de i artikel 27 omhandlede instrumenter, hvor det i henhold til gældende national lovgivning er forbudt at nægte indfrielse af sådanne instrumenter.

h)

Instrumenterne opfylder alle følgende betingelser vedrørende udlodninger:

i)

Der er ingen fortrinsbehandling med hensyn til rækkefølgen for udbetaling af udlodninger, heller ikke i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, og de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, giver ikke fortrinsret til udlodninger.

ii)

Udlodninger til indehavere af instrumenter kan kun udbetales af de elementer, som kan udloddes.

iii)

De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, fastsætter ikke noget loft eller andre restriktioner for udlodningernes maksimale størrelse, undtagen for de i artikel 27 omhandlede instrumenter.

iv)

Udlodningernes størrelse fastlægges ikke på grundlag af det beløb, som instrumenterne blev købt til ved udstedelsen, undtagen for de i artikel 27 omhandlede instrumenter.

v)

De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, pålægger ikke instituttet en forpligtelse til at foretage udlodninger til indehaverne, og instituttet er ikke på anden måde underlagt en sådan forpligtelse.

vi)

Manglende udlodning betragtes ikke som misligholdelse fra instituttets side.

vii)

Annulleringen af udlodningerne pålægger ikke instituttet restriktioner.

i)

Sammenlignet med alle kapitalinstrumenter udstedt af instituttet dækker instrumenterne den første og forholdsmæssigt største andel af tab, efterhånden som de opstår, og hvert instrument dækker tab i samme omfang som alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter.

j)

Instrumenterne er efterstillet alle øvrige fordringer i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.

k)

Instrumenterne giver deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende aktiver, som i tilfælde af dets likvidation og efter betaling af alle foranstående fordringer opgøres i forhold til omfanget af sådanne udstedte instrumenter og ikke er et fast beløb eller en fast andel eller begrænset af et loft, undtagen for de i artikel 27 omhandlede kapitalinstrumenter.

l)

Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbedrer fordringens rangorden:

i)

instituttet eller dets datterselskaber

ii)

moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber

iii)

det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber

iv)

det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber

v)

det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber

vi)

enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i)-v) nævnte enheder.

m)

Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som forbedrer fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation.

Betingelsen i litra j), anses for opfyldt, selv om instrumenterne indgår i hybrid kernekapital eller supplerende kapital i medfør af artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.

2.   Betingelserne i stk. 1, litra i), anses for opfyldt trods en permanent nedskrivning af de hybride kernekapitalinstrumenters eller supplerende kapitalinstrumenters hovedstol.

Betingelsen i stk. 1, litra f), anses for opfyldt trods nedbringelsen af kapitalinstrumentets hovedstol i forbindelse med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som krævet af den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.

Betingelsen i stk. 1, litra g), anses for opfyldt, selv om de bestemmelser, som regulerer kapitalinstrumentet, eksplicit eller implicit angiver, at instrumentets hovedstol vil eller måtte blive reduceret i forbindelse med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som krævet af den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.

3.   Betingelsen i stk. 1, litra h), nr. iii), anses for opfyldt, selv om instrumentet har multiple udlodninger, forudsat at de pågældende udlodninger ikke resulterer i en udbyttebetaling, der forårsager et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget.

4.   Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra h), nr. i), må en differentieret udlodning kun afspejle differentierede stemmerettigheder. I den forbindelse må der kun foretages større udlodninger fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.

5.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a)

de relevante former for indirekte finansiering af kapitalgrundlagsinstrumenter.

b)

hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget

c)

betydningen af præferenceudlodninger.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 29

Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter

1.   Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter kvalificeres kun som egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis betingelserne i artikel 28 med de ændringer, der følger af anvendelsen af nærværende artikel, er opfyldt.

2.   Følgende betingelser opfyldes for så vidt angår indfrielse af kapitalinstrumenter:

a)

Instituttet skal kunne nægte af indfri instrumenter, undtagen hvis det i gældende national lovgivning er forbudt.

b)

Er det i henhold til gældende national lovgivning forbudt at nægte indfrielse af instrumenter, skal de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, give instituttet mulighed for at begrænse deres indfrielse.

c)

Nægtelse af indfrielse af instrumenter eller i givet fald begrænsning af indfrielsen af instrumenterne må ikke betragtes som misligholdelse fra instituttets side.

3.   Kapitalinstrumenter kan kun have et loft over eller andre restriktioner af udlodningernes maksimale størrelse, hvis den gældende nationale lovgivning eller instituttets vedtægter foreskriver dette.

4.   Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at få andel i instituttets reserver i tilfælde af insolvens eller likvidation, og denne andel er begrænset til instrumenternes nominelle værdi, gælder denne begrænsning i samme omfang for indehavere af alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet.

Den betingelse, der er fastsat i første afsnit, begrænser ikke muligheden for, at et gensidigt selskab, et andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut inden for den egentlige kernekapital anerkender instrumenter, som ikke giver indehaveren stemmerettigheder, og som opfylder alle følgende betingelser:

a)

Den fordring, som indehaverne af instrumenterne uden stemmeret har ved instituttets insolvens eller likvidation, er proportional med den andel af samtlige egentlige kernekapitalinstrumenter, som de pågældende instrumenter uden stemmeret udgør.

b)

Instrumenterne kvalificeres i øvrigt som egentlige kernekapitalinstrumenter.

5.   Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at gøre krav på instituttets aktiver i tilfælde af insolvens eller likvidation, og denne andel er begrænset til et fast beløb eller en fast andel eller et loft, gælder denne begrænsning i samme omfang for alle indehavere af alle egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet.

6.   EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere arten af de nødvendige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af indfrielse af kapitalgrundlagsinstrumenter er forbudt i henhold til gældende national lovgivning.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 30

Følgerne af, at betingelserne for egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt

Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 vedrørende egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt:

a)

Instrumentet ophører omgående med at være klassificeret som et egentligt kernekapitalinstrument.

b)

Overkursen ved emission i forbindelse med dette instrument ophører omgående med at være klassificeret som egentlige kernekapitalposter.

Artikel 31

Kapitalinstrumenter, som offentlige myndigheder har tegnet i nødsituationer

1.   I nødsituationer kan de kompetente myndigheder tillade, at institutter i egentlige kernekapitalinstrumenter medtager kapitalinstrumenter, der mindst opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 1, litra b)-e), når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a)

Kapitalinstrumenterne er udstedt efter den 1. januar 2014.

b)

Kapitalinstrumenterne betragtes som statsstøtte af Kommissionen.

c)

Kapitalinstrumenterne er udstedt i forbindelse med rekapitaliseringsforanstaltninger i overensstemmelse med de daværende statsstøtteregler.

d)

Kapitalinstrumenterne er fuldt tegnet og indehaves af staten, en relevant offentlig myndighed eller offentligt ejet enhed.

e)

Kapitalinstrumenterne kan dække tab.