26.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU, EURATOM) Nr. 966/2012

af 25. oktober 2012

om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002

INDHOLD

FØRSTE DEL

FÆLLES BESTEMMELSER

AFSNIT I

EMNE, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Emne

Artikel 2

Definitioner

Artikel 3

Overholdelsen af denne forordning i afledt ret

Artikel 4

Tidsrum, datoer og tidsfrister

Artikel 5

Beskyttelse af personoplysninger

AFSNIT II

BUDGETPRINCIPPER

Artikel 6

Overholdelse af budgetprincipper

Kapitel 1

Principperne om enhed og et realistisk budget

Artikel 7

Budgettets anvendelsesområde

Artikel 8

Særlige regler om principperne om enhed og et realistisk budget

Kapitel 2

Princippet om etårighed

Artikel 9

Definition

Artikel 10

Typer af bevillinger

Artikel 11

Regnskab for indtægter og bevillinger

Artikel 12

Indgåelse af forpligtelser for bevillinger

Artikel 13

Annullering og fremførsel af bevillinger

Artikel 14

Fremførselsregler for formålsbestemte indtægter

Artikel 15

Frigørelse af bevillinger

Artikel 16

Gældende regler i tilfælde af sen vedtagelse af budgettet

Kapitel 3

Princippet om balance

Artikel 17

Definition og anvendelsesområde

Artikel 18

Saldoen for regnskabsåret

Kapitel 4

Princippet om én regningsenhed

Artikel 19

Brug af euroen

Kapitel 5

Princippet om bruttoopgørelse

Artikel 20

Definition og anvendelsesområde

Artikel 21

Formålsbestemte indtægter

Artikel 22

Donationer

Artikel 23

Regler om fradrag og kursjusteringer

Kapitel 6

Princippet om specificering

Artikel 24

Almindelige bestemmelser

Artikel 25

Overførsler foretaget af andre institutioner end Kommissionen

Artikel 26

Overførsler foretaget af Kommissionen

Artikel 27

Overførselsforslag, som institutionerne forelægger Europa-Parlamentet og Rådet

Artikel 28

Specifikke regler for overførsler

Artikel 29

Overførsler underlagt særlige bestemmelser

Kapitel 7

Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Artikel 30

Principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

Artikel 31

Obligatorisk finansieringsoversigt

Artikel 32

Intern kontrol med budgetgennemførelsen

Artikel 33

Omkostningseffektive kontrolsystemer

Kapitel 8

Princippet om gennemsigtighed

Artikel 34

Offentliggørelse af regnskaber, budgetter og beretninger

Artikel 35

Offentliggørelse af oplysninger om modtagere og andre oplysninger

AFSNIT III

BUDGETTETS FASTLÆGGELSE OG STRUKTUR

Kapitel 1

Fastlæggelse af budgettet

Artikel 36

Overslag over indtægter og udgifter

Artikel 37

Budgetoverslag for organer omhandlet i artikel 200

Artikel 38

Budgetforslag

Artikel 39

Ændringsskrivelse til budgetforslaget

Artikel 40

Medlemsstaternes forpligtelser som følge af budgettets vedtagelse

Artikel 41

Forslag til ændringsbudget

Artikel 42

Fremrykket fremsendelse af overslag og budgetforslag

Kapitel 2

Budgettets struktur og udformning

Artikel 43

Budgettets struktur

Artikel 44

Kontoplan

Artikel 45

Forbud mod negative indtægter

Artikel 46

Formålsbestemte reserver

Artikel 47

Negativ reserve

Artikel 48

Nødhjælpsreserve

Artikel 49

Budgettets udformning

Artikel 50

Regler for stillingsfortegnelsen for personale

Kapitel 3

Budgetdisciplin

Artikel 51

Overholdelse af den flerårige finansielle ramme

Artikel 52

Unionens retsakters overholdelse af budgettet

AFSNIT IV

GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 53

Budgetgennemførelse i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Artikel 54

Basisretsakt og undtagelser

Artikel 55

Andre institutioners end Kommissionens gennemførelse af budgettet

Artikel 56

Delegation af beføjelser vedrørende budgetgennemførelsen

Artikel 57

Interessekonflikter

Kapitel 2

Gennemførelsesmetoder

Artikel 58

Metoder til gennemførelse af budgettet

Artikel 59

Delt forvaltning med medlemsstaterne

Artikel 60

Indirekte forvaltning

Artikel 61

Forudgående vurderinger og delegationsaftaler

Artikel 62

Forvaltningsorganer

Artikel 53

Begrænsninger for delegation af beføjelser

Kapitel 3

Finansielle aktører

Afdeling 1

Princippet om adskillelse af funktioner

Artikel 64

Adskillelse af funktioner

Afdeling 2

Den anvisningsberettigede

Artikel 65

Den anvisningsberettigede

Artikel 66

Den anvisningsberettigedes beføjelser og opgaver

Artikel 67

EU-delegationschefernes beføjelser og opgaver

Afdeling 3

Regnskabsføreren

Artikel 68

Regnskabsførerens beføjelser og opgaver

Artikel 69

Beføjelser, som regnskabsføreren kan delegere

Afdeling 4

Forskudsbestyreren

Artikel 70

Forskudskonti

Kapitel 4

Finansielle aktørers ansvar

Afdeling 1

Generelle bestemmelser

Artikel 71

Inddragelse af bemyndigelse og suspension af funktioner for finansielle aktører

Artikel 72

Den anvisningsberettigedes ansvar i tilfælde af ulovlig aktivitet, svig eller korruption

Afdeling 2

Regler for ansvarlige anvisningsberettigede

Artikel 73

Regler vedrørende anvisningsberettigede

Afdeling 3

Regler for regnskabsførere og forskudsbestyrere

Artikel 74

Regler for regnskabsførere

Artikel 75

Regler for forskudsbestyrere

Kapitel 5

Forvaltning af indtægter

Afdeling 1

Overdragelse af egne indtægter

Artikel 76

Egne indtægter

Afdeling 2

Overslag over fordringer

Artikel 77

Overslag over fordringer

Afdeling 3

Fastlæggelse af fordringer

Artikel 78

Fastlæggelse af fordringer

Afdeling 4

Anvisning af indtægter

Artikel 79

Anvisning af indtægter

Afdeling 5

Inddrivelse

Artikel 80

Reglerne vedrørende inddrivelse

Artikel 81

Forældelsesfrist

Artikel 82

National behandling af EU-krav

Artikel 83

Bøder, tvangsbøder og påløbne renter pålagt af Kommissionen

Kapitel 6

Forvaltning af udgifter

Artikel 84

Finansieringsafgørelse

Afdeling 1

Indgåelse af udgiftsforpligtelser

Artikel 85

Forpligtelsestyper

Artikel 86

Regler vedrørende forpligtelser

Artikel 87

Tjek af forpligtelser

Afdeling 2

Fastsættelse af udgifter

Artikel 88

Fastsættelse af udgifter

Afdeling 3

Anvisning af udgifter

Artikel 89

Anvisning af udgifter

Afdeling 4

Betaling af udgifter

Artikel 90

Betalingstyper

Artikel 91

Betaling begrænset til de disponible midler

Afdeling 5

Tidsfrister i forbindelse med forvaltning af udgifter

Artikel 92

Tidsfrister

Kapitel 7

IT-systemer og e-forvaltning

Artikel 93

Elektronisk forvaltning af transaktioner

Artikel 94

Fremsendelse af dokumenter

Artikel 95

e-forvaltning

Kapitel 8

Administrative principper

Artikel 96

God forvaltning

Artikel 97

Oplysning om klagemuligheder

Kapitel 9

Den interne revisor

Artikel 98

Udpegelse af den interne revisor

Artikel 99

Den interne revisors beføjelser og opgaver

Artikel 100

Den interne revisors uafhængighed

AFSNIT V

INDGÅELSE AF OFFENTLIGE KONTRAKTER

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Afdeling 1

Anvendelsesområde og tildelingsprincipper

Artikel 101

Definition af offentlige kontrakter

Artikel 102

Gældende principper for offentlige kontrakter

Afdeling 2

Offentliggørelse

Artikel 103

Offentliggørelse af offentlige kontrakter

Afdeling 3

Udbudsprocedurer

Artikel 104

Udbudsprocedurer

Artikel 105

Indholdet af udbudsdokumenterne

Artikel 106

Kriterier for udelukkelse fra deltagelse i udbudsprocedurer

Artikel 107

Kriterier for udelukkelse fra tildeling

Artikel 108

Den centrale udelukkelsesdatabase

Artikel 109

Administrative og økonomiske sanktioner

Artikel 110

Kriterier for tildeling af kontrakter

Artikel 111

Afgivelse af bud

Artikel 112

Principper om ligebehandling og gennemsigtighed

Artikel 113

Tildelingsafgørelsen

Artikel 114

Annullering af udbudsproceduren

Afdeling 4

Garantier og korrigerende foranstaltninger

Artikel 115

Garantier

Artikel 116

Fejl, uregelmæssigheder og svig i proceduren

Kapitel 2

Bestemmelser vedrørende kontrakter indgået af institutionerne for egen regning

Artikel 117

Den ordregivende myndighed

Artikel 118

Beløbsgrænser

Artikel 119

Regler om deltagelse i udbudsprocedurer

Artikel 120

Verdenshandelsorganisationens regler om offentlige indkøb

AFSNIT VI

TILSKUD

Kapitel 1

Anvendelsesområde og former for tilskud

Artikel 121

Anvendelsesområde for tilskud

Artikel 122

Tilskudsmodtagere

Artikel 123

Tilskudsformer

Artikel 124

Faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter takst

Kapitel 2

Principper

Artikel 125

Generelle principper for tilskud

Artikel 126

Støtteberettigede omkostninger

Artikel 127

Samfinansiering i form af naturalydelser

Artikel 128

Gennemsigtighed

Artikel 129

Princippet om ikke-kumuleret tildeling

Artikel 130

Princippet om ikke-tilbagevirkende kraft

Kapitel 3

Tilskudsprocedure

Artikel 131

Ansøgning om tilskud

Artikel 132

Udvælgelses- og tildelingskriterier

Artikel 133

Vurderingsprocedure

Kapitel 4

Betaling og kontrol

Artikel 134

Forfinansieringsgaranti

Artikel 135

Betaling af tilskud og kontrol

Artikel 136

Frister for opbevaring af dokumentation

Kapitel 5

Gennemførelse

Artikel 137

Aftaler som led i gennemførelsen og økonomisk støtte til tredjemand

AFSNIT VII

PRISER

Artikel 138

Generelle bestemmelser

AFSNIT VIII

FINANSIELLE INSTRUMENTER

Artikel 139

Anvendelsesområde

Artikel 140

Principper og betingelser for finansielle instrumenter

AFSNIT IX

REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REGNSKABSFØRING

Kapitel 1

Regnskabsaflæggelse

Artikel 141

Regnskabernes struktur

Artikel 142

Beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

Artikel 143

Regnskabsregler

Artikel 144

Regnskabsprincipper

Artikel 145

Årsregnskaber

Artikel 146

Beretninger om budgetgennemførelsen

Artikel 147

Foreløbige regnskaber

Artikel 148

Godkendelse af det endelige konsoliderede årsregnskab

Kapitel 2

Oplysninger om budgetgennemførelsen

Artikel 149

Beretning om budgetgarantier og risici

Artikel 150

Oplysninger om budgetgennemførelsen

Kapitel 3

Regnskabsføring

Afdeling 1

Fælles bestemmelser

Artikel 151

Regnskabssystemet

Artikel 152

Fælles krav til institutionernes regnskabssystem

Afdeling 2

Det almindelige regnskab

Artikel 153

Det almindelige regnskab

Artikel 154

Bogføring i det almindelige regnskab

Artikel 155

Korrektioner

Afdeling 3

Bevillingsregnskabet

Artikel 156

Opstilling af bevillingsregnskab

Kapitel 4

Formuefortegnelse

Artikel 157

Fortegnelsen

AFSNIT X

EKSTERN REVISION OG DECHARGE

Kapitel 1

Ekstern revision

Artikel 158

Ekstern revision udført af Revisionsretten

Artikel 159

Regler og procedurer for revisionen

Artikel 160

Kontrol af værdipapir- og kassebeholdning

Artikel 161

Revisionsrettens adgangsret

Artikel 162

Revisionsrettens årsberetning

Artikel 163

Revisionsrettens særberetninger

Kapitel 2

Decharge

Artikel 164

Tidsplan for dechargeproceduren

Artikel 165

Dechargeproceduren

Artikel 166

Opfølgende foranstaltninger

Artikel 167

Særlige bestemmelser vedrørende EU-Udenrigstjenesten

ANDEN DEL

SÆRLIGE BESTEMMELSER

AFSNIT I

DEN EUROPÆISKE GARANTIFOND FOR LANDBRUGET

Artikel 168

Særlige bestemmelser om Den Europæiske Garantifond for Landbruget

Artikel 169

Forpligtelser for EGFL-bevillinger

Artikel 170

Samlede foreløbige forpligtelser for EGFL-bevillinger

Artikel 171

Frister og tidsplaner for budgetmæssige forpligtelser for EGFL

Artikel 172

Bogføring af EGFL-udgifter

Artikel 173

Overførsel af EGFL-bevillinger

Artikel 174

Formålsbestemte indtægter vedrørende EGFL

AFSNIT II

STRUKTURFONDENE, SAMHØRIGHEDSFONDEN, DEN EUROPÆISKE FISKERIFOND OG DEN EUROPÆISKE LANDBRUGSFOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG FONDE PÅ OMRÅDET FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED, SOM ER UNDER DELT FORVALTNING

Artikel 175

Særlige bestemmelser

Artikel 176

Overholdelse af tildelinger af forpligtelsesbevillinger

Artikel 177

Betaling af bidrag, mellemliggende betalinger og tilbagebetalinger

Artikel 178

Frigørelse af bevillinger

Artikel 179

Overførsel af bevillinger

Artikel 180

Forvaltning, udvælgelse og revision

AFSNIT III

FORSKNING

Artikel 181

Forskningsmidler

Artikel 182

Forpligtelser af forskningsfondsmidler

Artikel 183

Det Fælles Forskningscenter

AFSNIT IV

FORANSTALTNINGER UDADTIL

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 184

Foranstaltninger udadtil

Kapitel 2

Gennemførelse af foranstaltninger

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 185

Gennemførelse af foranstaltninger udadtil

Afdeling 2

Budgetstøtte og multidonortrustfonde

Artikel 186

Anvendelse af budgetstøtte

Artikel 187

EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil

Afdeling 3

Andre forvaltningsmetoder

Artikel 188

Gennemførelse af foranstaltninger udadtil ved indirekte forvaltning

Artikel 189

Finansieringsaftaler om gennemførelse af foranstaltninger udadtil

Kapitel 3

Offentlige indkøb

Artikel 190

Offentlige indkøb i forbindelse med foranstaltninger udadtil

Artikel 191

Regler om deltagelse i udbudsprocedurer

Kapitel 4

Tilskud

Artikel 192

Fuldstændig finansiering af en foranstaltning udadtil

Artikel 193

Regler for tilskud til foranstaltninger udadtil

Kapitel 5

Revision af regnskaberne

Artikel 194

EU-revision af foranstaltninger udadtil

AFSNIT V

EUROPÆISKE KONTORER

Artikel 195

De europæiske kontorer

Artikel 196

Bevillinger til de europæiske kontorer

Artikel 197

Den anvisningsberettigede for de europæiske kontorer

Artikel 198

Regnskaberne for de interinstitutionelle europæiske kontorer

Artikel 199

Delegation af beføjelser som anvisningsberettiget for de europæiske interinstitutionelle kontorer

Artikel 200

Ydelser til tredjemand

AFSNIT VI

ADMINISTRATIONSBEVILLINGER

Artikel 201

Almindelige bestemmelser

Artikel 202

Forpligtelser

Artikel 203

Specifikke bestemmelser vedrørende administrationsbevillinger

AFSNIT VII

EKSPERTER

Artikel 204

Aflønnede eksterne eksperter

TREDJE DEL

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER OG OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 205

Overgangsbestemmelser

Artikel 206

Europa-Parlamentets og Rådets anmodninger om oplysninger

Artikel 207

Tærskler og beløb

Artikel 208

Rammefinansforordning for organer nedsat under TEUF og Euratomtraktaten

Artikel 209

Model for finansforordning for offentlig-private partnerskabsorganer

Artikel 210

Udøvelse af de delegerede beføjelser

Artikel 211

Revision

Artikel 212

Ophævelse

Artikel 213

Revision vedrørende EU-Udenrigstjenesten

Artikel 214

Ikrafttræden

BILAG

SAMMENLIGNINGSTABEL

Fælles erklæring om spørgsmål vedrørende den flerårige finansielle ramme (FFR)

Fælles erklæring om udgifter i forbindelse med ejendomme med henvisning til artikel 203

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om artikel 203, stk. 3.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 322, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3) er flere gange blevet ændret på væsentlige punkter. Da der skal foretages yderligere ændringer, bl.a. for at tage hensyn til Lissabontraktatens ikrafttræden, bør forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af klarhedshensyn ophæves og erstattes af nærværende forordning.

(2)

Forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 fastlagde de budgetprincipper og finansielle regler vedrørende udarbejdelse og gennemførelse af Unionens almindelige budget ("budgettet"), sikring af en forsvarlig og effektiv forvaltning, kontrol og beskyttelse af Unionens finansielle interesser samt forøgelse af gennemsigtigheden, der skal overholdes i alle retsakter og af alle institutioner. Den pågældende forordnings grundlæggende principper, udformning og struktur samt de grundlæggende regler for den budgetmæssige og økonomiske forvaltning bør bevares. Undtagelserne fra disse grundlæggende principper bør revideres og så vidt muligt forenkles under hensyntagen til deres fortsatte relevans, deres merværdi for budgettet og den byrde, de medfører for de implicerede parter. De centrale elementer i de finansielle regler bør opretholdes og styrkes: de finansielle aktørers rolle, integreringen af kontrol i de operationelle tjenester, de interne revisorer, aktivitetsbaseret budgettering, moderniseringen af regnskabsprincipper og -regler og de grundlæggende principper for tilskud.

(3)	Den Europæiske Centralbank ("ECB") bør på grund af sin særlige karakter og sine specielle opgaver, og især sin uafhængige finansforvaltning, udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

(4)

I lyset af den praktiske erfaring bør der i denne forordning indføres regler med henblik på at afspejle udviklingen i kravene til budgetgennemførelsen, herunder i forbindelse med samfinansiering med andre donorer, øge effektiviteten i den eksterne bistand og fremme brugen af specifikke finansielle instrumenter som dem, der er indgået med Den Europæiske Investeringsbank ("EIB"), og lette budgetgennemførelse ved hjælp af offentlige-private partnerskaber (OPP'er).

(5)

Forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 begrænsede sig til at fastlægge hovedprincipperne for budgettet og de finansielle regler i overensstemmelse med traktaterne, mens bestemmelserne om gennemførelsen var fastlagt i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (4) for at sikre et bedre regelhierarki og gøre forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 lettere at læse. I henhold til artikel 290 i TEUF kan Kommissionen i en lovgivningsmæssig retsakt kun få delegeret beføjelse til at vedtage ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der supplerer eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den pågældende lovgivningsmæssige retsakt. Som følge heraf bør visse af de bestemmelser, der er fastlagt i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, indarbejdes i nærværende forordning.

(6)	Politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager er blevet en integrerende del af andre EU-politikker og interne foranstaltninger. De specifikke finansielle bestemmelser vedrørende nævnte politikområde er derfor ikke længere berettigede og bør derfor ikke indgå i denne forordning.

(7)	Af hensyn til gennemsigtigheden bør budgettet indeholde oplysninger om garantier stillet af Unionen i forbindelse med lånoptagelses- og långivningstransaktioner, herunder via den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme og betalingsbalancefaciliteten.

(8)

De eksisterende regler om renter, der hidrører fra forfinansieringsbetalinger, bør forenkles, da de forårsager en overdreven stor administrativ byrde for såvel modtagerne som Kommissionens tjenestegrene og giver anledning til misforståelser mellem Kommissionens tjenestegrene og modtagerne. Af forenklingshensyn, navnlig over for tilskudsmodtagerne, og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør der ikke længere være nogen forpligtelse til at skabe et renteafkast ved forfinansieringsbetalinger og inddrive sådanne renter. Det bør dog være muligt at indføje en sådan forpligtelse i en delegationsaftale, hvorved opgaver vedrørende budgetgennemførelsen overdrages til bestemte personer eller enheder, for at gøre det muligt at genanvende renteafkastet fra forfinansieringsbetalinger til programmerne, at fratrække et sådant renteafkast fra betalingsanmodningerne eller at inddrive det.

(9)

Fremførselsreglerne for formålsbestemte indtægter bør tage højde for forskellen mellem eksterne og interne formålsbestemte indtægter. For at opfylde det donorbestemte formål bør eksterne formålsbestemte indtægter automatisk fremføres og anvendes, indtil samtlige transaktioner i forbindelse med programmet eller foranstaltningen, som de er bestemt til, er udført. Når eksterne formålsbestemte indtægter modtages i programmets eller foranstaltningens sidste år, bør det også være muligt at anvende dem i det første år under det efterfølgende program eller den efterfølgende foranstaltning. Det bør kun være muligt at fremføre interne formålsbestemte indtægter for et år, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

(10)	Reglerne om foreløbige tolvtedele bør afklares, både med hensyn til antallet af supplerende tolvtedele, der kan anmodes om, og de tilfælde hvor Europa-Parlamentet beslutter at reducere størrelsen af en udgiftsforøgelse ud over de foreløbige tolvtedele, som Rådet har vedtaget.

(11)

Undtagelsen til princippet om bruttoopgørelse for så vidt angår formålsbestemte indtægter bør ændres under hensyntagen til de særlige karakteristika for dels interne formålsbestemte indtægter hidrørende fra bevillinger, som Europa-Parlamentet og Rådet har godkendt, dels eksterne formålsbestemte indtægter modtaget fra forskellige donorer, der har bestemt dem til specifikke programmer eller foranstaltninger. Eksterne donorer bør endvidere kunne medfinansiere eksterne foranstaltninger, især af humanitær karakter, selv i tilfælde hvor basisretsakten ikke udtrykkeligt giver mulighed for en sådan samfinansiering.

(12)	Opstillingen af formålsbestemte indtægter i budgetforslaget bør gøres mere gennemsigtig ved at sikre, at beløbene for formålsbestemte indtægter medtages i budgetforslaget for de beløbs vedkommende, som der er klarhed over på tidspunktet for opstillingen af budgetforslaget.

(13)	Hvad angår princippet om specificering bør reglerne vedrørende bevillingsoverførsler, idet der ikke længere sondres mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter, tilpasses i overensstemmelse hermed.

(14)

Reglerne vedrørende bevillingsoverførsler bør også tilpasses til de ændringer, Lissabontraktatens ikrafttræden har medført. Desuden har den seneste tids erfaringer påvist betydningen af øget fleksibilitet for overførsler af betalingsbevillinger ved årets udgang, navnlig for strukturfondenes vedkommende. Der bør sikres bedre budgetgennemførelse navnlig i forhold til betalingsbevillinger, formålsbestemte indtægter og administrationsbevillinger, der er fælles for flere afsnit. I denne henseende bør typerne af overførsler forenkles, og vedtagelsesproceduren for nogle overførsler bør være mere fleksibel. Navnlig har det vist sig relevant og effektivt, at Kommissionen har mulighed for at træffe afgørelse om overførsler af uudnyttede bevillinger i tilfælde af internationale humanitære katastrofer og kriser. Denne mulighed bør derfor udvides til også at omfatte lignende begivenheder, der indtræffer efter den 1. december i det pågældende regnskabsår. Af hensyn til gennemsigtigheden bør Kommissionen i sådanne tilfælde straks underrette Europa-Parlamentet og Rådet om sin afgørelse om overførsel af uudnyttede bevillinger.

(15)

For så vidt angår bestemmelser om forsvarlig økonomisk forvaltning bør den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede tage hensyn til den forventede fejlrisiko samt til omkostninger og fordele ved kontrol i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsforslag og ved oprettelsen af de relevante forvaltnings- og kontrolsystemer. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede bør redegøre for resultaterne af kontrollen og dennes omkostninger og fordele i forbindelse med den årsrapporten. Forvaltningserklæringer om nationale forvaltnings- og kontrolsystemer fremsendt af de af medlemsstaterne udpegede organer, der har ansvaret for forvaltning og kontrol af EU-midler, er en forudsætning for disse kontrolsystemers effektivitet.

(16)

Princippet om gennemsigtighed, der er fastlagt i artikel 15 i TEUF, ifølge hvilket institutionerne arbejder så åbent som muligt, indebærer i forbindelse med gennemførelsen af budgettet, at borgerne har krav på information om, hvor og til hvilke formål Unionens midler anvendes. Oplysninger til dette formål fremmer den demokratiske debat, bidrager til at inddrage borgerne i Unionens beslutningsproces og styrker den institutionelle kontrol med Unionens udgifter. Disse mål bør nås ved, at der, fortrinsvis ved hjælp af moderne kommunikationsmidler, offentliggøres relevante oplysninger om endelige kontrahenter og endelige tilskudsmodtagere af EU-midler under hensyntagen til disse kontrahenters og tilskudsmodtageres legitime interesser for så vidt angår fortrolighed og sikkerhed samt, for fysiske personers vedkommende, deres ret til respekt for privatlivets fred og til beskyttelse af deres personoplysninger. Institutionerne bør derfor anvende en selektiv fremgangsmåde ved offentliggørelse af oplysninger i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Afgørelser om offentliggørelse bør baseres på relevante kriterier for at sikre, at oplysningerne er relevante.

(17)	I overensstemmelse med artikel 316 i TEUF bør Det Europæiske Råd og Rådet indgå i den samme budgetsektion.

(18)	Den årlige budgetprocedure i henhold til TEUF bør afspejles i denne forordning.

(19)

Med hensyn til fastlæggelsen af budgettet er det vigtigt, at strukturen og udformningen af det budgetforslag, som Kommissionen udarbejder, fastlægges nærmere. Indholdet af den generelle indledning til budgetforslaget bør beskrives mere udførligt. Det er også nødvendigt at indføje en bestemmelse om finansiel programmering for de kommende år samt en bestemmelse om Kommissionens mulighed for at fremlægge arbejdsdokumenter til støtte for budgetanmodninger.

(20)

For så vidt angår de særlige forhold, der gør sig gældende for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bør de former, som basisretsakter kan tage i henhold til TEUF og til afsnit V og VI i TEU ajourføres. Hertil kommer, at proceduren for vedtagelse af forberedende foranstaltninger i forbindelse med eksterne foranstaltninger bør tilpasses til TEUF.

(21)

Reglerne om gennemførelsesmetoder for budgettet, navnlig vedrørende betingelserne for eksternalisering af gennemførelsesbeføjelser til tredjemand, er med tiden blevet for komplekse og bør forenkles. Samtidig bør den oprindelige målsætning med eksternalisering fastholdes, nemlig at udgifter uanset gennemførelsesmetode gennemføres med en grad af kontrol og gennemsigtighed svarende til den, der kan forventes af Kommissionens tjenestegrene.

(22)

Der bør klart sondres mellem tilfælde, hvor budgettet gennemføres direkte af Kommissionen eller dens forvaltningsorganer, tilfælde hvor budgettet gennemføres af medlemsstaterne ved delt forvaltning og tilfælde, hvor budgettet gennemføres indirekte gennem tredjemand. Dette bør gøre det muligt at indføre en harmoniseret ordning for delt og indirekte forvaltning, der kan tilpasses i overensstemmelse med sektorspecifikke regler, navnlig hvor budgettet gennemføres af medlemsstaterne som led i delt forvaltning. En sådan harmoniseret ordning bør især omfatte de grundlæggende principper, som Kommissionen skal overholde, når den beslutter, at budgettet skal gennemføres ved delt forvaltning eller indirekte, og de grundlæggende principper, som de parter, der har fået overdraget opgaver i forbindelse med budgetgennemførelsen, skal overholde. Kommissionen bør være i stand til at anvende Unionens regler og procedurer eller acceptere anvendelsen af den bemyndigede parts regler og procedurer, forudsat at sidstnævnte garanterer en tilsvarende beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Det er endvidere nødvendigt, at der som led i Kommissionens tilsynsopgaver fastlægges en række kontrol- og revisionsforpligtelser, herunder gennemgang og godkendelse af regnskaber, for alle gennemførelsesmetoder.

(23)

Regler om forudgående vurdering af enheder og personer, som har fået overdraget gennemførelsesopgaver som led i indirekte forvaltning, bør tilpasses, så det sikres, at alle bemyndigede enheder og personer kan garantere et niveau i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser svarende til det niveau, der fastlægges i denne forordning.

(24)

Erfaringerne med institutionalisering af OPP'er som EU-organer i medfør af artikel 185 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, viser, at der er behov for yderligere kategorier af OPP'er for at øge udvalget af instrumenter og inddrage organer, hvis regler er mere fleksible og tilgængelige for private partnere end de regler, der gælder for Unionens institutioner. Disse yderligere kategorier bør omfatte en medlemsstats privatretlige organer og organer, der oprettes ved en basisretsakt og har finansielle bestemmelser, der tager hensyn til de nødvendige principper for at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler.

(25)

Med henblik på artikel 317 i TEUF bør denne forordning styrke medlemsstaternes basale kontrol- og revisionsforpligtelser, når de gennemfører budgettet ved delt forvaltning, idet sådanne forpligtelser på nuværende tidspunkt kun findes i sektorspecifikke regelsæt. Det er derfor nødvendigt at indføje bestemmelser, der opstiller sammenhængende rammer for alle de pågældende politikområder, baseret på harmoniserede administrative strukturer på nationalt plan. Disse rammer bør ikke skabe yderligere kontrolstrukturer, men bør sætte medlemsstaterne i stand til at udpege organer, der skal varetage forvaltningen af og kontrollen med EU-midler. Desuden bør denne forordning indeholde bestemmelser om fælles forvaltnings- og kontrolforpligtelser for disse strukturer, den årlige forvaltningserklæring fra forvaltningsenhederne om, at de påtager sig ansvaret for forvaltningen af de EU-midler, de har fået overdraget, gennemgangen og godkendelsen af regnskaber og Kommissionens suspensions- og korrektionsmekanismer med henblik på at skabe en sammenhængende lovgivningsramme, som også vil forbedre retssikkerheden i almindelighed, effektiviteten af kontrol- og korrektionsforanstaltninger samt beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. De mere detaljerede bestemmelser bør forblive i de sektorspecifikke forordninger. På grundlag af princippet om én enkelt revision og med henblik på at mindske de ekstra administrative byrder, der er forbundet med gentagne kontroller, kan medlemsstaterne forelægge Kommissionen erklæringer, som er undertegnet på det relevante nationale eller regionale niveau i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.

(26)

Visse bestemmelser om den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes opgaver bør gøres klarere, navnlig bestemmelserne vedrørende forudgående og efterfølgende kontrol, som den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede etablerer, og vedrørende sidstnævntes rapporteringspligt. Desangående bør indholdet i den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes årsberetning bringes i overensstemmelse med praksis, hvor denne ledsages af oplysninger om de finansielle forhold og forvaltningen til støtte for den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes tro og love-erklæring om udførelsen af vedkommendes hverv.

(27)

Kommissionens regnskabsførers ansvar bør tydeliggøres. Det bør navnlig præciseres, at Kommissionens regnskabsfører er den eneste person, der kan fastsætte regnskabsregler og harmoniserede regnskabskontoplaner, hvorimod regnskabsførerne for de andre institutioner fastsætter de regnskabsprocedurer, der finder anvendelse i deres respektive institutioner.

(28)

For at lette gennemførelsen af visse programmer eller foranstaltninger, der navnlig er overdraget til finansielle institutioner, bør der i denne forordning fastsættes en mulighed for at åbne forvaltningskonti. Sådanne bankkonti bør i den finansielle institutions bøger åbnes i Kommissionens navn eller på vegne af Kommissionen. De bør forvaltes af den finansielle institution under den anvisningsberettigedes ansvar, og det bør være muligt at åbne sådanne konti i andre valutaer end euro.

(29)

Vedrørende forvaltningen af indtægter er det nødvendigt at strømline reglerne for fordringsoverslag for at tage højde for budgetmæssige behov. Der bør være krav om bogføring, når indtægtsforventningen har en vis grad af sandsynlighed og med en vis grad af sikkerhed kan fastsættes i tal. Af forenklingshensyn bør der indføres visse specifikke bestemmelser om tilpasning eller annullering af et fordringsoverslag.

(30)

Reglerne vedrørende inddrivelse bør både præciseres og strammes. Navnlig bør det præciseres, at annulleringen af et fordringsoverslag ikke indebærer, at der gives afkald på Unionens etablerede krav. For at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser bør EU-midler, der er krævet tilbagebetalt, behandles af medlemsstaterne på en lige så gunstig måde som krav fra offentlige organer på deres område.

(31)

I betragtning af behovet for at reducere risikoen forbundet med forvaltning af beløb modtaget på foreløbigt grundlag gennem bøder, tvangsbøder og sanktioner, samt enhver indtægt hidrørende herfra, bør sådanne beløb bogføres som budgetindtægt så tidligt som muligt og senest i regnskabsåret efter, at alle retsmidler over for afgørelserne med pålæg af dem er udtømt.

(32)

De forskellige former for betalinger bør præciseres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Udbetalinger i form af forfinansieringer bør endvidere regelmæssigt regnskabsafsluttes af den ansvarlige anvisningsberettigede i overensstemmelse med de regnskabsregler, der fastlægges af Kommissionens regnskabsfører. Der bør i kontrakter, tilskudsafgørelser og -aftaler samt i delegationsaftaler indføjes hensigtsmæssige bestemmelser herom.

(33)	Denne forordning bør fremme målsætningen om e-forvaltning og især brugen af elektroniske data i udvekslingen af oplysninger mellem institutionerne og tredjemand.

(34)	Der bør åbnes mulighed for på visse betingelser at tillade afholdelse af fælles udbudsprocedurer med stater, der er medlem af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), eller med EU-kandidatlande.

(35)	Reglerne om udelukkelse fra navnlig deltagelse i offentlige udbudsprocedurer bør forbedres med henblik på at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.

(36)	Eftersom anvendelsen af ECB's og EIB's egne indtægter er af finansiel interesse for Unionen, bør de have adgang til oplysningerne i den centrale udelukkelsesdatabase, der blev oprettet for at beskytte Unionens finansielle interesser

(37)	Der bør indføres et solidt retsgrundlag for offentliggørelsen af afgørelser om administrative og økonomiske sanktioner, navnlig vedrørende offentlige udbud, i overensstemmelse med kravene til databeskyttelse. En sådan offentliggørelse bør af hensyn til databeskyttelsen og sikkerheden være valgfri.

(38)	Kravet til kontrahenter om udstedelse af garantier bør ikke længere være automatisk, men bør være baseret på en risikoanalyse.

(39)

Af hensyn til retssikkerheden bør anvendelsesområdet for tilskud og finansielle instrumenter præciseres. En mere detaljeret fastlæggelse af de specifikke betingelser for på den ene side tilskud og på den anden side finansielle instrumenter bør også bidrage til at maksimere virkningen af disse to typer finansiel støtte.

(40)

Tilskudsreglerne for enheder, som er oprettet med en specifik foranstaltning for øje, bør tilpasses for at lette adgangen til EU-finansiering og forvaltning af tilskud af ansøgere og tilskudsmodtagere, der har besluttet at arbejde sammen inden for et partnerskab eller en gruppe, der er oprettet i henhold til den relevante nationale lovgivning, navnlig hvor den valgte retlige form giver en solid og pålidelig ramme for samarbejdet. Henset til den begrænsede finansielle risiko for Unionen og nødvendigheden af at undgå, at der til de eksisterende strukturelle ordninger tilføjes et sæt kontraktmæssige krav, bør enheder, som har en fast kapitalmæssig eller retlig tilknytning til en tilskudsmodtager, have ret til at opgive støtteberettigede omkostninger uden at skulle opfylde alle de krav, der gælder for en tilskudsmodtager.

(41)

De erfaringer, der er indhøstet i brugen af faste beløb eller finansiering efter takst, har vist at sådanne finansieringsformer medfører en væsentlig forenkling af de administrative procedurer og en betydelig nedsættelse af risikoen for fejl. Derudover har det vist sig, at resultatbaseret finansiering er hensigtsmæssig for visse typer foranstaltninger. Betingelserne for anvendelse af forenklede tilskudsformer baseret på engangsbeløb, enhedsomkostninger og faste takster bør i den forbindelse være mere fleksible. Navnlig bør det være muligt at fastsætte beløb for hver enkelt tilskudsmodtager for sig, herunder når sådanne beløb opgives af tilskudsmodtageren i henhold til dennes sædvanlige omkostningsberegningspraksis, for at lette de administrative byrder og de omkostninger, der afholdes af den pågældende tilskudsmodtager specifikt med henblik på regnskabsaflæggelse over for Unionen.

(42)

For at fjerne hindringerne for deltagelse i EU-tilskudsprogrammer af personer, der har den nødvendige ekspertise, men som ikke modtager betaling i form af løn, hvilket kan være tilfældet for personer, der arbejder inden for små strukturer, bør der i tilskudsreglerne tages hensyn til de specifikke aflønningsordninger, der anvendes af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder (5).

(43)

Principperne om non-profit og samfinansiering bør tilpasses i lyset af erfaringerne fra praksis og de afvigende fortolkninger og anvendelser af sådanne principper, som resulterer i fejl og undertiden får virkninger modsat hensigten. Navnlig bør definitionen af fortjeneste fokusere på støtteberettigede omkostninger og på de indtægter, der specifikt anvendes til at finansiere omkostningerne, med henblik på at forenkle tilskudsmodtagernes regnskabsaflæggelse og tilskynde dem til at diversificere deres finansieringskilder. Herudover bør Kommissionen ikke tage for givet, at andre donorer ikke vil inddrive overskud genereret af deres specifikke bidrag, og bør derfor kun inddrive fortjenester, der står i direkte forhold til dens eget tilskud. Endelig har princippet om gradvis nedtrapning ikke vist sig at være et effektivt redskab til at begrænse risikoen for, at tilskudsmodtagere af driftstilskud fra Unionen bliver afhængige heraf. Desuden er anvendeligheden af princippet om gradvis nedtrapning blevet betydeligt begrænset efter den nødvendige indførelse af undtagelser i en række basisretsakter og i forbindelse med forenklede tilskudsformer. I lyset af disse ulemper bør kravet om gradvis nedtrapning fjernes i forbindelse med driftstilskud.

(44)	Adgangen til EU-finansiering for enheder med begrænsede administrative ressourcer, som kan udgøre en prioriteret målgruppe for visse tilskudsordninger og være uundværlig for opnåelsen af Unionens politikmål, bør lettes gennem en yderligere forenkling af procedurerne for tilskud med lav værdi.

(45)

Af hensyn til retssikkerheden og til fastsættelsen af et enkelt sæt grundlæggende finansielle regler, som tilskudsmodtagerne kan referere til for alle EU-programmer, bør denne forordning fastlægge kriterierne for omkostningers støtteberettigelse og de specifikke betingelser, der gælder for visse omkostningskategorier, og bør fastsætte, at de skal anvendes konsekvent.

(46)	Betingelserne for at acceptere naturalydelser fra tredjemand som medfinansiering og for fastsættelse af værdien af disse ydelser bør harmoniseres, så risikoen for fejl og retssager reduceres.

(47)

Af hensyn til gennemsigtigheden og for at tage hensyn til de planlæsningsmæssige begrænsninger, der er specifikke for tilskudsansøgerne, bør de i indkaldelsen af forslag oplyses om det tidsrum, der forventes at gå indtil tilskudsaftalerne underskrives eller tilskudsafgørelserne meddeles dem. Af samme hensyn bør der i denne forordning fastsættes et referencetidsrum, der er baseret på erfaringerne og de forventede virkninger af de indførte forenklingsforanstaltninger.

(48)

I tilfælde, hvor der konstateres systemiske eller tilbagevendende fejl med væsentlige konsekvenser for en række tilskud, bør det under strenge betingelser tillades, at resultaterne af en sådan revision også gøres gældende for de ikke-reviderede tilskud, der er berørt heraf, med henblik på at lette de økonomiske og administrative byrder, der er forbundet med kontroller og revisioner på stedet. Kommissionen bør kun gribe til ekstrapolering af reduktions- eller inddrivelsessatsen for tilskud, for hvilke der er konstateret systemiske eller tilbagevendende fejl, når det ikke er muligt, eller vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats, at foretage en præcis kvantificering af de ikke-støtteberettigede omkostninger for hvert enkelt af de berørte tilskud.

(49)

Der bør i denne forordning fastsættes standardperioder, inden for hvilke tilskudsmodtagerne er forpligtet til at opbevare dokumenter vedrørende EU-tilskud, så afvigende eller uforholdsmæssige kontraktmæssige krav undgås samtidig med, at Kommissionen og Revisionsretten gives tilstrækkelig tid til at skaffe adgang til sådanne oplysninger og dokumenter og udføre efterfølgende tjek og revision, der er nødvendig for at beskytte Unionens finansielle interesser.

(50)

Tilskudsmodtagerens mulighed for at yde finansiel støtte til tredjemand bør udvides for at fremme en korrekt gennemførelse af programmer, der bl.a. henvender sig til talrige fysiske personer, som kun kan nås gennem kaskadetilskud. Dog bør princippet om, at tilskudsmodtageren ikke må udøve noget skøn i forbindelse med ydelsen af finansiel støtte til tredjemand, opretholdes, navnlig for at undgå enhver sammenblanding mellem muligheden for tilskudsmodtagere for på eget ansvar at udforme og gennemføre foranstaltninger, der indebærer finansiel støtte som en støtteberettiget aktivitet, og muligheden for inden for rammerne af delt eller indirekte forvaltning at overdrage opgaver vedrørende budgetgennemførelsen til visse organer, enheder eller personer.

(51)

Som en værdifuld form for finansiel støtte bør anvendelsen af priser lettes og de gældende regler præciseres ved at adskille sådanne priser fra tilskudsordningen og fjerne enhver henvisning til forudsigelige omkostninger. Priser er dog ikke velegnede til opfyldelse af alle Unionens politiske målsætninger og bør derfor ses som et supplement frem for som en erstatning for andre støtteinstrumenter såsom tilskud.

(52)

Finansielle instrumenter kan være et værdifuldt middel til at multiplicere effekten af Unionens midler, når disse midler samles i en pulje med andre midler og indebærer en løftestangseffekt. Da sådanne finansielle instrumenter ikke kan sidestilles med tjenesteydelser eller tilskud, bør der etableres en ny type finansiel støtte. Finansielle instrumenter bør kun anvendes under overholdelse af strenge betingelser med henblik på at undgå enhver risiko for budgettet og enhver risiko for markedsforvridning, hvilket er uforeneligt med statsstøttereglerne.

(53)

Inden for rammerne af de beløb, som Europa-Parlamentet og Rådet hvert år bevilger til et givet program, bør finansielle instrumenter anvendes som et supplement på grundlag af en forudgående vurdering, der har påvist, at de vil bidrage mere effektivt til opfyldelsen af Unionens politikmål end andre former for EU-finansiering, herunder tilskud.

(54)	Finansielle instrumenter bør godkendes gennem en basisretsakt indeholdende en definition af navnlig deres formål og varighed. Såfremt finansielle instrumenter i behørigt begrundede tilfælde etableres uden en basisretsakt, bør de godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet i budgettet.

(55)

De instrumenter, som kan falde ind under første del, afsnit VIII, herunder lån, garantier, egenkapitalinvesteringer, kvasiegenkapitalinvesteringer og risikodelingsinstrumenter, bør defineres. I definitionen af risikodelingsinstrumenter bør der gives mulighed for at omfatte kreditforbedringer for projektobligationer, der dækker gældsbetjeningsrisikoen ved et projekt og mindsker obligationsindehavernes kreditrisiko via kreditforbedringer i form af et lån eller en garanti.

(56)

De årlige tilbagebetalinger, herunder tilbagebetalinger af kapital, indfriede garantier og tilbagebetalinger af låns hovedstol bør udgøre interne formålsbestemte indtægter. Indtægter hidrørende fra udbytte, kapitalgevinster, garantigebyrer og renter på lån og på indestående på forvaltningskonti bør opføres i budgettet efter fratrækning af forvaltningsomkostninger og -gebyrer. Denne forordning bør fastlægge principperne og betingelserne for finansielle instrumenter samt regler for begrænsning af Unionens finansielle ansvar, bekæmpelse af svig og hvidvaskning af penge, afvikling af finansielle instrumenter og rapportering.

(57)

Regnskabsopstillingen bør forenkles, således at Unionens regnskaber kun omfatter det konsoliderede årsregnskab og det samlede bevillingsregnskab. Det bør ligeledes præciseres, at konsolideringsforløbet kun vedrører institutionerne, organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten, og som er juridiske personer og modtager bidrag over budgettet, og andre organer, hvis regnskaber skal konsolideres i overensstemmelse med regnskabsreglerne vedtaget af regnskabsføreren.

(58)

I overensstemmelse med de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, som Unionens regnskabsregler bygger på, bør pensionsforpligtelser sammen med andre forpligtelser vedrørende personaleydelser opføres i Unionens regnskaber, opstilles særskilt på forsiden af Unionens balance og forklares nærmere i noterne til regnskaberne.

(59)

For klart og tydeligt at skelne mellem opgaver og ansvar for henholdsvis Kommissionens regnskabsfører og regnskabsførerne for institutionerne, organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten, og som er juridiske personer og modtager bidrag over budgettet, og andre organer, hvis regnskaber skal konsolideres i overensstemmelse med regnskabsreglerne vedtaget af regnskabsføreren, bør det bestemmes, at beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret udarbejdes af den enkelte institution eller det enkelte organ og fremsendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten senest den 31. marts i det efterfølgende regnskabsår.

(60)	Det er nødvendigt at opdatere Unionens regler og principper for regnskabsføring for at sikre deres overensstemmelse med de regler, der er fastlagt af International Public Sector Accounting Standard Board (IPSASB).

(61)

Revisionsretten bør sikre, at dens konklusioner, som kan få indvirkning på den reviderede enheds endelige regnskaber eller de underliggende transaktioners lovlighed eller formelle rigtighed, fremsendes til den pågældende institution eller det pågældende organ i god tid for at give sådanne reviderede enheder tilstrækkelig tid til at reagere på disse konklusioner.

(62)	Bestemmelserne vedrørende de foreløbige og endelige regnskaber bør opdateres, navnlig for at specificere de rapporteringsoplysninger, der bør ledsage de regnskaber, der fremsendes til Kommissionens regnskabsfører med henblik på konsolidering.

(63)	For så vidt angår de oplysninger, Kommissionen skal fremsende i tilknytning til decharge, bør Kommissionen især forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om Unionens finanser, jf. artikel 318 i TEUF.

(64)

Med hensyn til de specifikke bestemmelser i denne forordning vedrørende strukturfondene, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fiskerifond og Fonden for Udvikling af Landdistrikterne og fonde på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er under delt forvaltning bør mulighederne for tilbagebetaling af forfinansieringer og genopførelse af bevillinger bibeholdes på betingelserne i den erklæring fra Kommissionen, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (6). Endvidere bør det som en undtagelse fra fremførselsreglen være tilladt for Kommissionen at fremføre disponible forpligtelsesbevillinger ved udgangen af regnskabsåret som følge af tilbagebetalinger af forfinansieringer indtil programmets afslutning og anvende disse forpligtelsesbevillinger, når andre forpligtelsesbevillinger ikke længere er til rådighed.

(65)	Det Fælles Forskningscenters (FFC) deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer bør præciseres. For at de hermed forbundne aktiviteter kan udføres effektivt, bør indtægter hidrørende fra deltagelse i sådanne procedurer endvidere undtagelsesvis anses for at være eksterne formålsbestemte indtægter.

(66)

De specifikke bestemmelser for gennemførelsen af eksterne foranstaltninger bør tilpasses ændringerne vedrørende forvaltningsmetoder, og der bør fastsættes en differentieret tilgang, når Unionen skal reagere på humanitære nødsituationer, internationale kriser eller behovene hos tredjelande, der befinder sig i en overgangsproces på vej mod demokrati.

(67)

Denne forordning bør fastlægge de generelle betingelser for anvendelse af budgetstøtte som instrument i eksterne foranstaltninger. Sådanne betingelser bør være knyttet til sikring af en tilstrækkeligt gennemsigtig, pålidelig og effektiv forvaltning af offentlige finanser. Desuden bør Kommissionen ved en finansieringsafgørelse fastlægge de mål og forventede resultater, som udbetalingen af budgetstøtte bør være knyttet til. Sådanne elementer bør sammen med de omstændigheder, hvorunder budgetstøtte skal tilbagebetales, indgå i den finansieringsaftale, der indgås med tilskudsmodtagerlandet.

(68)

For at styrke Unionens internationale rolle i foranstaltninger udadtil og inden for udvikling og øge Unionens synlighed og effektivitet bør Kommissionen bemyndiges til at oprette og forvalte EU-trustfonde til foranstaltninger under og efter katastrofer eller tematiske foranstaltninger. Selv om de ikke indgår i budgettet, bør sådanne trustfonde forvaltes i overensstemmelse med denne forordning, i den udstrækning det er nødvendigt for sikkerheden og gennemsigtigheden af anvendelsen af EU-midler. Kommissionen bør i denne henseende være formand for den bestyrelse, der oprettes for hver trustfond for at sikre, at donorerne er repræsenteret, og træffe afgørelse om anvendelsen af midlerne. Regnskabsføreren for hver trustfond bør endvidere være Kommissionens regnskabsfører.

(69)

Tidsrummet for indgåelse af kontrakter og tilskudsaftaler for enheder, der under indirekte forvaltning har fået overdraget gennemførelsen af foranstaltninger udadtil, bør begrænses til tre år efter undertegnelsen af delegationsaftalen, medmindre specifikke omstændigheder af exceptionel og ekstern karakter gør sig gældende. Denne tidsfrist bør dog ikke gælde flerårige programmer, der gennemføres under strukturfondenes procedurer. De nærmere regler for frigivelse af bevillinger ved disse flerårige programmer bør fastlægges i sektorspecifikke regler.

(70)

For så vidt angår specifikke regler for offentlige indkøb i forbindelse med foranstaltninger udadtil bør tredjelandsstatsborgere, der er etableret i tilskudsmodtagerlandene, have tilladelse til at deltage i udbudsprocedurer, herunder i tilfælde af gennemførelse af et program uden en basisretsakt, og når særlige behørigt begrundede omstændigheder berettiger det.

(71)

Den måde, hvorpå institutionerne på nuværende tidspunkt rapporterer til Europa-Parlamentet og Rådet, bør forbedres. Institutionerne bør forhåndsinformere Europa-Parlamentet og Rådet om deres fremtidige ejendomsprojekter og om de forskellige faser af disse projekter. I forbindelse med ejendomsprojekter med væsentlig indvirkning på budgettet bør der kræves en godkendelse og ikke blot en udtalelse fra Europa-Parlamentet og Rådet.

(72)

Institutionerne bør have mulighed for at udforme en langsigtet politik for fast ejendom og udnytte de lavere rentesatser, der følger af Unionens gode kreditværdighed på de finansielle markeder. De bør i denne henseende bemyndiges til at optage lån til erhvervelse af fast ejendom. Dette vil gøre det muligt at forenkle det nuværende system, samtidigt med at der spares omkostninger og skabes større gennemsigtighed.

(73)	I lyset af erfaringerne bør denne forordning præcisere anvendelsesområdet for aktiviteterne, udvælgelsesproceduren og betalingsbetingelserne for fysiske personer, der er udpeget som eksperter.

(74)

For at supplere og ændre visse dele af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Indhold og omfang af de delegerede retsakter fastsættes i de relevante artikler. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen foretager passende høringer under sine forberedelser til udarbejdelsen af delegerede retsakter, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(75)

Denne forordning bør kun revideres, når det er nødvendigt, og senest to år inden udløbet af den første flerårige finansielle ramme efter 2013. For hyppige revisioner medfører uforholdsmæssigt store omkostninger i forbindelse med tilpasningen af de administrative strukturer og procedurer til de nye regler. Derudover kan den tid, hvor de gældende bestemmelser er blevet anvendt, i visse tilfælde være for kort til, at der kan drages gyldige konklusioner.

(76)

Der bør fastsættes overgangsbestemmelser. Denne forordning bør først finde anvendelse, når de delegerede retsakter, der indeholder reglerne for anvendelsen, er vedtaget; de delegerede retsakter forventes at træde i kraft i december 2012. For at undgå, at denne forordning anvendes i årets sidste måned, bør den først anvendes fra 1. januar 2013. For at sikre sammenhængen med de sektorspecifikke regler er det endvidere hensigtsmæssigt at udsætte anvendelsen af bestemmelserne om gennemførelsesmetoder og finansielle instrumenter til den 1. januar 2014. Endelig bør bestemmelserne om overførsel af betalingsbevillinger under strukturfondene ved årets udgang finde anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, således at de kan anvendes allerede på 2012-budgettet.

(77)

Denne forordning bør træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende med henblik på at muliggøre en rettidig vedtagelse af de delegerede retsakter i henhold til denne forordning. Den rettidige ikrafttræden af denne forordning er nødvendig for, at reglerne i de delegerede retsakter kan anvendes fra den 1. januar 2013, således at de vanskeligheder, der er forbundet med at ændre finansielle bestemmelser i løbet af et regnskabsår, undgås.

(78)

Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7) og afgav en udtalelse den 15. april 2011 (8) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

FØRSTE DEL

FÆLLES BESTEMMELSER

AFSNIT I

EMNE, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Emne

1.   Denne forordning fastsætter regler for fastlæggelse og gennemførelse af Den Europæiske Unions almindelige budget og for regnskabsaflæggelse og kontrol af regnskaber.

2.   Denne forordning finder anvendelse på gennemførelsen af budgettet for Euratoms Forsyningsagentur.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   "Union": Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergifællesskab eller begge afhængigt af sammenhængen

b)   "institution": Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ("EU-Udenrigstjenesten"); Den Europæiske Centralbank anses ikke for at være en EU-institution

c)   "budget": det dokument, der for hvert regnskabsår forudgående angiver og godkender de samlede indtægter og udgifter, der skønnes nødvendige for Unionen

d)   "basisretsakt": en retsakt, der giver et retligt grundlag for en foranstaltning og for afholdelsen af den dertil svarende udgift, der er opført på budgettet.

En basisretsakt kan have en af følgende former:

Henstillinger og udtalelser udgør ikke basisretsakter

e)   "gennemførelsesmetode": metoden til gennemførelse af budgettet, der er omhandlet i artikel 58, 59 eller 60

f)   "delegationsaftale": en aftale indgået med enheder eller personer, der er overdraget opgaver vedrørende budgetgennemførelsen i medfør af artikel 58, stk. 1, litra c), nr. i)-viii)

g)   "tilskudsmodtager": en fysisk eller juridisk person, med hvem der er indgået en tilskudsaftale, eller som har modtaget meddelelse om en tilskudsafgørelse

h)   "kontrahent": en fysisk eller juridisk person, med hvem der er indgået en indkøbskontrakt

i)   "modtager": en tilskudsmodtager, kontrahent eller enhver fysisk eller juridisk person, der modtager priser eller midler via et finansielt instrument

j)   "priser": finansielle bidrag, der uddeles som belønning i forbindelse med en konkurrence

k)   "lån": en aftale, som forpligter långiver til at stille et aftalt pengebeløb til rådighed for låntager i en aftalt periode, og i henhold til hvilken låntager er forpligtet til at tilbagebetale beløbet inden for den aftalte periode

l)   "garanti": et skriftligt tilsagn om helt eller delvis at påtage sig ansvaret for tredjemands gæld eller forpligtelse eller for den pågældende tredjemands tilfredsstillende opfyldelse af sine forpligtelser i forbindelse med en begivenhed, der udløser en sådan garanti, f.eks. misligholdelse af et lån

m)   "egenkapitalinvestering": tilvejebringelse af kapital til en virksomhed, som investeres direkte eller indirekte til gengæld for helt eller delvist ejerskab af virksomheden, og hvor egenkapitalinvestoren kan påtage sig en vis ledelseskontrol med virksomheden og få andel i dens overskud

n)   "kvasiegenkapitalinvestering": en finansieringsform, der rangerer mellem egenkapital og gæld, idet den indebærer større risiko end foranstående gæld og mindre risiko end almindelig egenkapital. Kvasiegenkapitalinvesteringer kan struktureres som gæld, typisk simple fordringer eller efterstillet gæld, der i visse tilfælde kan konverteres til egenkapital, eller som "preferred equity"

o)   "risikodelingsinstrument": et finansielt instrument, som gør det muligt for to eller flere enheder at dele en bestemt risiko, eventuelt mod en aftalt godtgørelse

p)   "finansielle instrumenter": finansielle EU-støtteforanstaltninger afholdt som et supplement over budgettet med henblik på at støtte et eller flere af Unionens specifikke politikmål. Sådanne instrumenter kan have form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, lån eller garantier eller andre risikodelingsinstrumenter, og kan, hvor det er relevant, kombineres med tilskud

q)   "vedtægten": vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Den Europæiske Unions øvrige ansatte som fastlagt i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (9)

r)   "kontrol": enhver foranstaltning, der træffes for at give en rimelig sikkerhed med hensyn til foranstaltningers effektivitet, produktivitet og sparsommelighed, pålidelig rapportering, beskyttelse af aktiver og oplysninger, forebyggelse, afsløring og korrektion af svig og uregelmæssigheder og opfølgning herpå samt tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed under hensyntagen til programmernes flerårige karakter samt de pågældende betalingers art. Kontrol kan indebære forskellige tjek samt gennemførelse af politikker og procedurer med henblik på at nå de mål, der er beskrevet i første punktum

s)   "tjek": verificering af et specifikt aspekt af en indtægts- eller udgiftstransaktion.

Artikel 3

Overholdelsen af denne forordning i afledt ret

1.   Enhver bestemmelse vedrørende gennemførelsen af budgettets indtægter eller udgifter, der findes i en basisretsakt, skal overholde de budgetprincipper, der er anført i afsnit II i første del.

2.   Uden at det berører stk. 1, skal ethvert forslag og enhver ændring af et forslag, som forelægges for lovgivningsmyndigheden og som indeholder undtagelser fra andre bestemmelser end bestemmelserne i afsnit II i første del eller fra delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne, klart angive sådanne undtagelser og den specifikke begrundelse herfor i betragtningerne og i begrundelsen til sådanne forslag.

Artikel 4

Tidsrum, datoer og tidsfrister

Hvor intet andet er bestemt, finder Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (10) anvendelse på fristerne i denne forordning.

Artikel 5

Beskyttelse af personoplysninger

Denne forordning berører ikke bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (11) eller i forordning (EF) nr. 45/2001.

AFSNIT II

BUDGETPRINCIPPER

Artikel 6

Overholdelse af budgetprincipper

I overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning opstilles og gennemføres budgettet i overensstemmelse med principperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning, der kræver effektiv og produktiv intern kontrol, samt gennemsigtighed.

KAPITEL 1

Principperne om enhed og et realistisk budget

Artikel 7

Budgettets anvendelsesområde

1.   Budgettet omfatter:

a)	Unionens indtægter og udgifter, herunder de administrationsudgifter for institutionerne, der følger af bestemmelserne i TEU om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og de aktionsudgifter, der følger af gennemførelsen af disse bestemmelser, såfremt de afholdes over budgettet

b)	Det Europæiske Atomenergifællesskabs indtægter og udgifter.

2.   Budgettet indeholder oplysninger om garantier stillet af Unionen i forbindelse med lånoptagelses- og långivningstransaktioner, herunder via den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme og betalingsbalancefaciliteten, jf. artikel 49, stk. 1, litra d).

Artikel 8

Særlige regler om principperne om enhed og et realistisk budget

1.   Enhver indtægt og udgift skal konteres en budgetpost, jf. dog artikel 83.

2.   Der må ikke indgås forpligtelser eller anvises betalinger for udgifter, der overstiger de godkendte bevillinger.

3.   En bevilling må kun opføres på budgettet, hvis den er til en udgift, der skønnes nødvendig.

4.   Renter af forfinansieringer fra budgettet tilkommer ikke Unionen, medmindre andet er bestemt i delegationsaftalerne undtagen de aftaler, der er indgået med tredjelande eller organer, de har udpeget. I de tilfælde anvendes sådanne renter på ny til den pågældende foranstaltning, fratrækkes betalingsanmodningerne i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra c), eller inkasseres.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for bogføring af renter fra forfinansieringer.

KAPITEL 2

Princippet om etårighed

Artikel 9

Definition

Bevillingerne på budgettet gælder for ét regnskabsår, der begynder den 1. januar og slutter den 31. december.

Artikel 10

Typer af bevillinger

1.   Budgettet omfatter opdelte bevillinger, der giver anledning til forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, og ikke-opdelte bevillinger.

2.   Forpligtelsesbevillinger dækker de samlede omkostninger ved de retlige forpligtelser, der indgås i løbet af regnskabsåret, jf. dog artikel 86, stk. 4, og artikel 189, stk. 2.

3.   Betalingsbevillinger dækker de betalinger, der er nødvendige til opfyldelse af retlige forpligtelser indgået i regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.

4.   Nærværende artikels stk. 1 og 2 berører ikke de særlige bestemmelser i afsnit I, IV og VI i anden del og er ikke til hinder for, at der kan indgås samlede forpligtelser eller budgetmæssige forpligtelser opdelt i årlige trancher.

Artikel 11

Regnskab for indtægter og bevillinger

1.   Indtægterne opføres for et regnskabsår på grundlag af de beløb, der oppebæres i løbet af regnskabsåret. Egne indtægter for januar i det følgende regnskabsår kan dog overdrages før tiden i medfør af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (12).

2.   Opførelsen af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften, den supplerende indtægt på grundlag af bruttonationalindkomsten og eventuelle finansielle bidrag kan justeres i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000.

3.   Bevillingerne for et regnskabsår må kun anvendes til dækning af udgifter, som der indgås forpligtelser for, og som betales i det pågældende regnskabsår, samt til betaling af skyldige beløb hidrørende fra forpligtelser fra tidligere regnskabsår.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for bevillinger for regnskabsåret.

4.   Forpligtelserne opføres på grundlag af de retlige forpligtelser, der indgås indtil den 31. december. Som en undtagelse herfra opføres de samlede budgetmæssige forpligtelser, der er omhandlet i artikel 86, stk. 4, og de finansieringsaftaler, der er omhandlet i artikel 189, stk. 2, indgået med tredjelande, på grundlag af de budgetmæssige forpligtelser, der indgås indtil den 31. december.

5.   Betalingerne opføres for et regnskabsår på grundlag af de betalinger, som regnskabsføreren foretager senest den 31. december i det pågældende regnskabsår.

6.   Uanset stk. 3, 4 og 5 opføres udgifter til Den Europæiske Garantifond for Landbruget i budgettet for et regnskabsår efter reglerne i afsnit I i anden del.

Artikel 12

Indgåelse af forpligtelser for bevillinger

Så snart budgettet er endeligt vedtaget, kan der indgås forpligtelser for de herpå opførte bevillinger med virkning fra 1. januar, jf. dog de undtagelser, der er nævnt i afsnit I og VI i anden del.

Artikel 13

Annullering og fremførsel af bevillinger

1.   Bevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført, bortfalder.

De kan imidlertid fremføres, men dog kun til det følgende regnskabsår, hvis den pågældende institution træffer beslutning herom senest den 15. februar i overensstemmelse med stk. 2 og 3, eller de kan fremføres automatisk i overensstemmelse med stk. 4.

2.   Ved opdelte forpligtelsesbevillinger og ikke-opdelte bevillinger, for hvilke der ved regnskabsårets udløb endnu ikke er indgået forpligtelser, kan der fremføres:

a)

beløb, der svarer til forpligtelsesbevillinger eller ikke-opdelte bevillinger for så vidt angår byggeprojekter, for hvilke størstedelen af de forberedende etaper forud for indgåelsen af forpligtelsen er afsluttet pr. 31. december. Der kan indgås forpligtelser for disse beløb indtil den 31. marts det følgende år eller indtil den 31. december det følgende år, såfremt beløbene vedrører ejendomsprojekter

b)	beløb, der er nødvendige, når lovgivningsmyndigheden har vedtaget basisretsakten i løbet af regnskabsårets sidste kvartal, og Kommissionen ikke senest den 31. december har været i stand til at indgå forpligtelser for de bevillinger, der er opført hertil på budgettet.

3.   Ved betalingsbevillinger kan der fremføres beløb, der er nødvendige til opfyldelse af tidligere indgåede forpligtelser eller er knyttet til fremførte forpligtelsesbevillinger, når de betalingsbevillinger, der er opført under de pågældende budgetposter for det følgende regnskabsår, ikke er tilstrækkelige til at dække behovet.

Den berørte institution skal i første række anvende de for det indeværende regnskabsår godkendte bevillinger og må kun anvende fremførte bevillinger, når førstnævnte bevillinger er opbrugt.

4.   Ikke-opdelte bevillinger, der svarer til forpligtelser, som er behørigt indgået ved regnskabsårets udløb, fremføres automatisk, dog kun til det følgende regnskabsår.

5.   Den berørte institution underretter senest den 15. marts Europa-Parlamentet og Rådet om sin beslutning om fremførsel og angiver samtidig for hver budgetpost, hvordan kriterierne i stk. 2 og 3 er anvendt på de enkelte fremførsler.

6.   Bevillinger opført under reserven og bevillinger til personaleudgifter kan ikke fremføres, jf. dog artikel 10. I denne artikel forstås ved personaleudgifter vederlag og godtgørelser til medlemmer af og ansatte ved de institutioner, som er omfattet af vedtægten.

7.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for annullering og fremførsel af bevillinger.

Artikel 14

Fremførselsregler for formålsbestemte indtægter

Fremførsel af de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21, og af uudnyttede og disponible bevillinger pr. 31. december hidrørende fra disse indtægter, skal overholde følgende regler:

a)

eksterne formålsbestemte indtægter fremføres automatisk og skal anvendes fuldt ud, indtil alle aktioner i tilknytning til det program eller den foranstaltning, de er bestemt for, er udført. Eksterne formålsbestemte indtægter, der modtages i programmets eller foranstaltningens sidste år, kan anvendes i det første år for det efterfølgende program eller den efterfølgende foranstaltning

b)	interne formålsbestemte indtægter kan kun fremføres for et år med undtagelse af de interne formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, litra g), som fremføres automatisk.

Artikel 15

Frigørelse af bevillinger

Frigørelse af bevillinger i et senere regnskabsår end det regnskabsår, hvor de var opført på budgettet, som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af de foranstaltninger, hvortil de var bestemt, bevirker, at de pågældende bevillinger bortfalder, jf. dog 178 og 182.

Artikel 16

Gældende regler i tilfælde af sen vedtagelse af budgettet

1.   Såfremt budgettet ikke er endeligt vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, finder proceduren i artikel 315, stk.1, i TEUF(ordningen med foreløbige tolvtedele) anvendelse. Der kan indgås forpligtelser og foretages betalinger inden for de grænser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2.

2.   Der kan for hvert relevant kapitel indgås forpligtelser for indtil en fjerdedel af det foregående regnskabsårs samlede godkendte bevillinger for det pågældende kapitel, forhøjet med en tolvtedel for hver forløben måned.

Bevillingerne i budgetforslaget må ikke overskrides.

Der kan for hvert relevant kapitel foretages månedlige betalinger på indtil en tolvtedel af det foregående regnskabsårs godkendte bevillinger for det pågældende kapitel. Beløbet må dog ikke overskride en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i samme kapitel i budgetforslaget.

3.   Ved det foregående regnskabsårs godkendte bevillinger for det pågældende kapitel, jf. stk. 1 og 2, forstås de bevillinger, der er vedtaget i budgettet, herunder bevillinger fastsat gennem et ændringsbudget, efter justering for de overførsler, der er foretaget i løbet af det pågældende regnskabsår.

4.   Hvis kontinuiteten i Unionens virksomhed eller forvaltningshensyn nødvendiggør det, kan Rådet med kvalificeret flertal på forslag fra Kommissionen bevilge et udgiftsbeløb, der overstiger én foreløbig tolvtedel, men ikke den samlede sum af fire foreløbige tolvtedele, bortset fra i behørigt begrundede tilfælde, til såvel forpligtelser som betalinger ud over dem, der automatisk er til rådighed i overensstemmelse med stk. 1 og 2. Det forelægger straks Europa-Parlamentet sin bevillingsafgørelse.

Afgørelsen træder i kraft 30 dage efter vedtagelsen, medmindre Europa-Parlamentet:

a)	med et flertal af sine medlemmer inden for denne frist beslutter at reducere disse udgifter, i hvilket tilfælde Kommissionen forelægger et nyt forslag

b)	meddeler Rådet og Kommissionen, at det ikke ønsker at reducere disse udgifter, i hvilket tilfælde afgørelsen træder i kraft inden udløbet af de 30 dage.

De yderligere tolvtedele bevilges med en tolvtedels fulde beløb og kan ikke opdeles.

5.   Hvis fire foreløbige tolvtedele, som er bevilget for et givet kapitel i overensstemmelse med stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at dække de udgifter, der er nødvendige for at undgå at bryde kontinuiteten i Unionens virksomhed på det område, det pågældende kapitel vedrører, kan en overskridelse af det bevillingsbeløb, der er opført under det tilsvarende kapitel på det foregående regnskabsårs budget, undtagelsesvis tillades. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse efter proceduren i stk. 4. Det samlede beløb for bevillingerne på det foregående regnskabsårs budget eller i budgetforslaget må dog under ingen omstændigheder overskrides.

KAPITEL 3

Princippet om balance

Artikel 17

Definition og anvendelsesområde

1.   Der skal være balance mellem indtægter og betalingsbevillinger.

2.   Unionen og de organer, der er omhandlet i artikel 200, må ikke optage lån inden for rammerne af budgettet.

Artikel 18

Saldoen for regnskabsåret

1.   Saldoen for hvert regnskabsår opføres på budgettet for det følgende regnskabsår som indtægt, hvis der er tale om et overskud, eller som betalingsbevilling, hvis der er tale om et underskud.

2.   Overslag over sådanne indtægter eller betalingsbevillinger opføres på budgettet under budgetbehandlingen ved forelæggelse af en ændringsskrivelse efter fremgangsmåden i artikel 39. Overslagene opstilles i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000.

3.   Efter fremlæggelsen af det foreløbige årsregnskab for hvert regnskabsår opføres en eventuel difference mellem disse regnskaber og overslagene på budgettet for det følgende regnskabsår ved et ændringsbudget, der alene omhandler denne difference. I så fald forelægger Kommissionen forslaget til ændringsbudget for Europa-Parlamentet og Rådet inden for 15 dage efter forelæggelsen af det foreløbige årsregnskab.

KAPITEL 4

Princippet om én regningsenhed

Artikel 19

Brug af euroen

1.   Den flerårige finansielle ramme og budgettet opstilles og gennemføres i euro, og regnskaberne aflægges i euro. Af hensyn til likviditetsstyringen som omhandlet i artikel 68, stk. 1, kan regnskabsføreren og, hvis der er tale om forskudskonti, forskudsbestyreren, og, i forbindelse med den administrative forvaltning af Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, den ansvarlige anvisningsberettigede, dog gennemføre transaktioner i andre valutaer på nærmere vilkår, der fastsættes i de delegerede retsakter, der vedtages i medfør af denne forordning.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for omregningskursen mellem euro og andre valutaer.

KAPITEL 5

Princippet om bruttoopgørelse

Artikel 20

Definition og anvendelsesområde

Samtlige indtægter skal dække samtlige betalingsbevillinger, jf. dog artikel 21. Indtægter og udgifter opføres uden indbyrdes modregning, jf. dog artikel 23.

Artikel 21

Formålsbestemte indtægter

1.   Eksterne formålsbestemte indtægter og interne formålsbestemte indtægter skal anvendes til finansiering af bestemte former for udgifter.

2.   Følgende udgør eksterne formålsbestemte indtægter:

a)	medlemsstaternes finansielle bidrag til visse forskningsprogrammer i medfør af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000

b)	finansielle bidrag fra medlemsstaterne og tredjelande, herunder i begge tilfælde deres offentlige organer, enheder eller fysiske personer til visse projekter eller programmer for bistand til tredjelande, der finansieres af Unionen og forvaltes af Kommissionen på deres vegne

c)	renter af deponeringer og bodsbeløb som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (13)

d)	indtægter, der har et bestemt formål, såsom indtægter fra fonde, tilskud, gaver og testamentsarv, herunder hver enkelt institutions egne formålsbestemte indtægter

e)	finansielle bidrag, der ikke er omfattet af litra b), fra tredjelande og fra forskellige organer uden for Unionen, til EU-aktiviteter

f)	formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 181, stk. 2, og artikel 183, stk. 2.

g)	interne formålsbestemte indtægter som omhandlet i stk. 3, i det omfang, at de er supplerende til de andre indtægter i nærværende stykke.

3.   Følgende udgør interne formålsbestemte indtægter:

a)	indtægter fra tredjemand for levering af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder udført på dennes anmodning

b)	indtægter fra salg af køretøjer, materiel, installationer, materialer samt apparater til videnskabelige og tekniske formål, der skal udskiftes eller kasseres, når den bogførte værdi er helt afskrevet

c)	indtægter fra tilbagebetaling i overensstemmelse med artikel 80 af uretmæssigt udbetalte beløb

d)	indtægter fra renter på forfinansieringsbetalinger i henhold til artikel 8, stk. 4

e)	indtægter fra levering af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der udføres for andre tjenestegrene i en institution, institutioner eller organer, herunder sådanne institutioners og organers tilbagebetalinger af udlæg for tjenesterejser

f)	forsikringserstatninger

g)	indtægter fra udlejning

h)	indtægter fra salg af publikationer og film, også på elektroniske medier

i)	tilbagebetalinger til finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 140, stk. 6

j)	indtægter fra efterfølgende refundering af afgifter i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3.

4.   I en basisretsakt kan det også foreskrives, at indtægter, som følger af basisretsakten, er formålsbestemt til bestemte former for udgifter. Medmindre andet er fastlagt i basisretsakten, udgør sådanne indtægter interne formålsbestemte indtægter.

5.   Budgettet skal indeholde posteringsmuligheder for eksterne formålsbestemte indtægter og interne formålsbestemte indtægter, og beløbet skal så vidt muligt anføres.

Formålsbestemte indtægter kan kun medtages i budgetforslaget for de beløbs vedkommende, som der er klarhed over på tidspunktet for fastlæggelsen af budgetforslaget.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastlæggelsen af strukturen for opførelse af eksterne og interne formålsbestemte indtægter og de tilsvarende bevillinger og fastsætte reglerne for medlemsstaternes bidrag til forskningsprogrammer. Endvidere tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende indtægterne fra sanktioner, der pålægges i medfør af artikel 126, stk. 11, i TEUF, og vedrørende formålsbestemte indtægter som følge af EFTA-staters deltagelse i visse EU-programmer.

Artikel 22

Donationer

1.   Kommissionen kan modtage enhver form for donation til fordel for Unionen såsom fonde, tilskud samt gaver og testamentsarv.

2.   En donation af en værdi på 50 000 EUR eller derover, der medfører en forpligtelse, også dermed forbundne udgifter, som overstiger 10 % af donationens værdi, kan kun modtages efter godkendelse fra Europa-Parlamentet og Rådet, der begge udtaler sig senest to måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning. Er der ikke rejst indvending inden for denne frist, træffer Kommissionen en endelig afgørelse vedrørende modtagelse af donationen.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for modtagelse af donationer til fordel for Unionen.

Artikel 23

Regler om fradrag og kursjusteringer

1.   De følgende fradrag kan finde anvendelse på betalingsanmodninger, for hvilke der derefter udstedes betalingsanvisning på nettobeløbet:

a)	sanktioner, der pålægges parter i indkøbskontrakter eller tilskudsmodtagere

b)	prisnedslag, bonusser og rabatter fratrukket fakturaer og udgiftsopgørelser

c)	renter fra forfinansieringsbetalinger

d)	justeringer for uretmæssigt udbetalte beløb.

De i stk. 1, litra d), omhandlede justeringer kan foretages i form af direkte fradrag mod en ny mellemliggende betaling eller betaling af saldoen til den samme modtager i henhold til det kapitel, den artikel og det regnskabsår, hvorunder den overskydende udbetaling er konteret.

Unionens regnskabsregler finder anvendelse på de i første afsnit, litra c) og d), omhandlede elementer.

2.   Priser på varer og tjenesteydelser leveret til Unionen skal opføres på budgettet med beløbet eksklusive afgifter, hvis de omfatter afgifter, der refunderes af medlemsstaterne i henhold til protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

3.   Priser på varer og tjenesteydelser leveret til Unionen kan, hvis de omfatter afgifter, der refunderes af tredjelande i henhold til relevante aftaler, opføres på budgettet med beløbet:

a)	eksklusive afgifter, eller

b)	inklusive afgifter. I så fald betragtes efterfølgende refundering af afgifter som interne formålsbestemte indtægter.

4.   Der kan justeres for kursdifferencer, som registreres under budgetgennemførelsen. Det positive eller negative slutresultat indregnes i regnskabsårets saldo.

5.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for konti for afgifter, der skal refunderes.

KAPITEL 6

Princippet om specificering

Artikel 24

Almindelige bestemmelser

Bevillingerne fordeles på afsnit og kapitler. Kapitlerne underinddeles i artikler og konti.

Artikel 25

Overførsler foretaget af andre institutioner end Kommissionen

1.   Alle institutioner med undtagelse af Kommissionen kan inden for deres egen budgetsektion overføre bevillinger:

a)	fra et afsnit til et andet, dog højst 10 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen foretages

b)	fra et kapitel til et andet og fra en artikel til en anden uden begrænsninger.

2.   Institutionerne underretter Europa-Parlamentet og Rådet om deres hensigter, tre uger før de foretager de i stk. 1 omhandlede overførsler. Hvis der foreligger behørigt begrundede årsager, som enten Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort opmærksom på inden denne frist, finder proceduren i artikel 27 anvendelse.

3.   Alle institutioner med undtagelse af Kommissionen kan inden for deres egen budgetsektion foreslå Europa-Parlamentet og Rådet, at der foretages overførsler fra et afsnit til et andet af over 10 % af årets bevillinger under den post, hvorfra overførslen foretages. Disse overførsler foretages efter proceduren i artikel 27.

4.   Alle institutioner med undtagelse af Kommissionen kan inden for deres egen budgetsektion foretage overførsler mellem artikler uden først at underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom.

5.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for beregningen af procentsatser for overførsler foretaget af andre institutioner end Kommissionen.

Artikel 26

Overførsler foretaget af Kommissionen

1.   Kommissionen kan inden for sin budgetsektion selv:

a)	overføre bevillinger inden for hvert kapitel

b)

for så vidt angår personale- og driftsudgifter, der er fælles for flere afsnit, overføre bevillinger fra et afsnit til et andet, dog højst 10 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen foretages, og højst 30 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvortil overførslen foretages

c)	for så vidt angår aktionsudgifter foretage overførsler mellem kapitler inden for samme afsnit, dog inden for en grænse på højst 10 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen sker.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sine hensigter, tre uger før de foretager de i stk. 1, litra b), omhandlede overførsler. Hvis der foreligger behørigt begrundede årsager, som enten Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort opmærksom på inden denne frist, finder proceduren i artikel 27 anvendelse.

I regnskabsårets sidste to måneder kan Kommissionen dog som undtagelse fra stk. 2 selv overføre bevillinger vedrørende udgifter til personale, eksternt personale og øvrige ansatte fra et afsnit til et andet inden for den samlede grænse på 5 % af årets bevillinger. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet senest to uger efter beslutningen om disse overførsler.

2.   Kommissionen kan inden for sin egen budgetsektion træffe beslutning om følgende overførsel af bevillinger fra et afsnit til et andet, forudsat at den umiddelbart herefter underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sin beslutning:

a)	overførsel af bevillinger fra afsnittet "reserver" som omhandlet i artikel 46, hvor den eneste betingelse for at frigøre reserven er vedtagelse af en basisretsakt i overensstemmelse med artikel 294 i TEUF

b)

i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, f.eks. hvor der er tale om internationale humanitære katastrofer og kriser, der indtræffer efter den 1. december i regnskabsåret, overførsel af uudnyttede bevillinger for det pågældende regnskabsår, der stadig er disponible under budgetafsnittene under udgiftsområde 4 i den flerårige finansielle ramme, til budgetafsnittene vedrørende bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for beregningen af procentsatser for interne overførsler foretaget af Kommissionen og årsagerne til anmodninger om overførsel.

Artikel 27

Overførselsforslag, som institutionerne forelægger Europa-Parlamentet og Rådet

1.   Hver institution forelægger samtidigt sit overførselsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

2.   Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om bevillingsoverførsler efter nærværende artikels stk. 3-6, jf. dog de undtagelser, der er omhandlet i afsnit I i anden del.

3.   Medmindre sagen er af hastende karakter, træffer Europa-Parlamentet og Rådet, med kvalificeret flertal, afgørelse om hvert overførselsforslag inden for seks uger fra begge institutioners modtagelse af forslaget.

4.   Overførselsforslaget vedtages, hvis der inden for seksugersfristen sker følgende:

a)	Europa-Parlamentet og Rådet vedtager det

b)	enten Europa-Parlamentet eller Rådet vedtager det, og den anden institution undlader at træffe afgørelse

c)	Europa-Parlamentet og Rådet undlader at træffe afgørelse eller træffer ikke en afgørelse, som ændrer eller forkaster overførselsforslaget.

5.   Den seksugersfrist, der er omhandlet i stk. 3, nedsættes til tre uger, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder om noget andet, når:

a)	overførslen udgør mindre end 10 % af bevillingerne på den budgetpost, som den stammer fra, og ikke overstiger 5 000 000 EUR, eller

b)	overførslen kun vedrører betalingsbevillinger, og den samlede overførsel ikke overstiger 100 000 000 EUR.

6.   Hvis enten Europa-Parlamentet eller Rådet har ændret overførselsbeløbet, og den anden institution har godkendt det eller undladt at træffe afgørelse, eller hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har ændret overførselsbeløbet, betragtes det laveste af de to beløb som godkendt, medmindre den pågældende institution trækker sit overførselsforslag tilbage.

Artikel 28

Specifikke regler for overførsler

1.   Der kan kun overføres bevillinger til budgetposter, hvorunder der på budgettet er opført en bevilling eller er anført et pro memoria (p.m.).

2.   Bevillinger, der modsvares af formålsbestemte indtægter, kan kun overføres, hvis disse indtægter bevarer deres oprindelige formål.

Artikel 29

Overførsler underlagt særlige bestemmelser

1.   Overførsler inden for de afsnit i budgettet, der vedrører bevillinger til Den Europæiske Garantifond for Landbruget, strukturfondene, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fiskerifond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne samt forskning, er omfattet af de særlige bestemmelser i afsnit I, II og III i anden del.

2.   Afgørelser om overførsler, der skal muliggøre anvendelse af nødhjælpsreserven, træffes af Europa-Parlamentet og Rådet på forslag af Kommissionen. Der skal forelægges et særskilt overførselsforslag for hver nødforanstaltning.

Med henblik på dette stykke finder proceduren i artikel 27, stk. 3 og 4, anvendelse. Kan Europa-Parlamentet og Rådet ikke nå til enighed om Kommissionens forslag eller om at vedtage en fælles holdning med hensyn til anvendelsen af denne reserve, undlader de at træffe afgørelse om Kommissionens overførselsforslag.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for anmodninger om overførsler fra nødhjælpsreserven.

KAPITEL 7

Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

Artikel 30

Principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

1.   Bevillingerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

2.   I henhold til princippet om sparsommelighed skal de ressourcer, som institutionen bruger til udførelse af sine aktiviteter, stilles til rådighed på det rette tidspunkt, i den rigtige mængde og kvalitet samt til den mest fordelagtige pris.

Princippet om produktivitet vedrører et optimalt forhold mellem de anvendte ressourcer og de opnåede resultater.

Princippet om effektivitet vedrører indfrielse af de opstillede specifikke mål og opnåelse af de forventede resultater.

3.   Der skal opstilles specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger for alle de aktivitetsområder, som budgettet omfatter. Det kontrolleres ved hjælp af resultatindikatorer fastsat for hver enkelt aktivitet, om disse målsætninger er opfyldt, og de administrative tjenester, som afholder udgiften, fremsender de oplysninger, der er omhandlet i artikel 38, stk. 3, litra e), til Europa-Parlamentet og Rådet. Disse oplysninger fremsendes hvert år og skal senest foreligge i de dokumenter, der ledsager budgetforslaget.

4.   Med henblik på at forbedre beslutningstagningen foretager institutionerne forudgående vurderinger og efterfølgende evalueringer i overensstemmelse med de retningslinjer, som Kommissionen har fastlagt. Disse vurderinger og evalueringer skal omfatte alle de programmer og aktiviteter, der giver anledning til store udgifter, og resultaterne heraf meddeles Europa-Parlamentet, Rådet og de administrative tjenester, som afholder udgiften.

5.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for forudgående evalueringer, midtvejsevalueringer og efterfølgende evalueringer.

Artikel 31

Obligatorisk finansieringsoversigt

1.   Ethvert forslag eller initiativ, som Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ("den højtstående repræsentant") eller en medlemsstat forelægger lovgivningsmyndigheden, og som kan få budgetmæssige følger, herunder for antallet af stillinger, skal ledsages af en finansieringsoversigt og af en forudgående vurdering som omhandlet i artikel 30, stk. 4.

Enhver ændring af et forslag eller initiativ, som forelægges lovgivningsmyndigheden, og som kan få betydelige budgetmæssige følger, herunder for antallet af stillinger, skal ledsages af en finansieringsoversigt, der er udarbejdet af den institution, som foreslår ændringen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for kravene til finansieringsoversigten.

2.   Under budgetproceduren tilvejebringer Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for, at udviklingen i bevillingsbehovene kan sammenlignes med de oprindelige overslag i finansieringsoversigten i takt med fremskridtene i forhandlingerne om forslaget eller initiativet, som er forelagt lovgivningsmyndigheden.

3.   For at mindske risikoen for svig og uregelmæssigheder skal den i stk. 1 omhandlede finansieringsoversigt indeholde oplysninger om det interne kontrolsystem, der er indført, et overslag over omkostninger og fordele ved de kontroller, der er omfattet af sådanne systemer, og en vurdering af den forventede fejlrisiko samt eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Denne analyse skal tage hensyn til fejlenes sandsynlige omfang og art såvel som det pågældende politikområdes særlige betingelser og de gældende regler herfor.

Artikel 32

Intern kontrol med budgetgennemførelsen

1.   Budgettet gennemføres under overholdelse af en effektiv og produktiv intern kontrol, der er tilpasset den pågældende gennemførelsesmetode, og i overensstemmelse med de relevante sektorspecifikke regler.

2.   Med henblik på gennemførelsen af budgettet defineres intern kontrol som en proces, der finder anvendelse på alle niveauer i forvaltningen og har til formål at give en rimelig sikkerhed for, at følgende målsætninger opfyldes:

a)	effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i transaktionerne

b)	pålidelig rapportering

c)	beskyttelse af aktiver og oplysninger

d)	forebyggelse, afsløring, korrektion af og opfølgning på svig og uregelmæssigheder

e)	tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed under hensyntagen til programmernes flerårige karakter samt de pågældende betalingers art.

3.   En effektiv intern kontrol er baseret på bedste internationale praksis og omfatter bl.a.:

a)	adskillelse af opgaver

b)	en passende strategi for risikostyring og kontrol, herunder kontrol på modtagerniveau

c)	undgåelse af interessekonflikter

d)	tilstrækkelige revisionsspor og dataintegritet i datasystemer

e)	procedurer for overvågning af resultaterne og for opfølgning på konstaterede svagheder i den interne kontrol og undtagelser

f)	regelmæssig vurdering af, om det interne kontrolsystem fungerer, som det skal.

4.   En produktiv intern kontrol er baseret på følgende elementer:

a)	gennemførelse af en hensigtsmæssig strategi for risikostyring og kontrol, som koordineres blandt relevante aktører i kontrolkæden

b)	tilgængeligheden af kontrolresultaterne for alle relevante aktører i kontrolkæden

c)	tillid, hvor det er berettiget, til forvaltningserklæringer fra gennemførelsespartnere og uafhængige revisionsudtalelser, såfremt kvaliteten af det arbejde, der ligger til grund herfor, er tilstrækkelig og acceptabel, og arbejdet er udført i overensstemmelse med aftalte standarder

d)	rettidig anvendelse af korrigerende foranstaltninger, herunder i givet fald afskrækkende sanktioner

e)	klar og utvetydig lovgivning som grundlag for politikkerne

f)	afskaffelse af gentagne kontroller

g)	forbedring af cost-benefit-forholdet for kontrol.

5.   Hvis omfanget af fejl under gennemførelsen af programmet vedvarende er højt, skal Kommissionen udpege svaghederne i kontrolsystemerne, analysere omkostninger og fordele ved mulige korrigerende foranstaltninger og tage eller foreslå passende skridt i form af f.eks. forenkling af de gældende bestemmelser, forbedring af kontrolsystemer og ændring af programmets eller leveringssystemernes udformning.

Artikel 33

Omkostningseffektive kontrolsystemer

Kommissionen anslår ved fremlæggelsen af reviderede eller nye udgiftsmæssige forslag omkostningerne og fordelene ved kontrolsystemer samt fejlrisikoniveauet som omhandlet i artikel 31, stk. 3.

KAPITEL 8

Princippet om gennemsigtighed

Artikel 34

Offentliggørelse af regnskaber, budgetter og beretninger

1.   Budgettet opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed.

2.   Budgettet og ethvert ændringsbudget offentliggøres i deres endeligt vedtagne form i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Europa-Parlamentets formand.

Budgetterne offentliggøres senest tre måneder efter den dato, hvor det fastslås, at de er endeligt vedtaget.

Det konsoliderede årsregnskab og den beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning, som hver institution udarbejder, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for den foreløbige offentliggørelse af budgettet.

Artikel 35

Offentliggørelse af oplysninger om modtagere og andre oplysninger

1.   Oplysninger om Unionens lånoptagelses- og långivningstransaktioner til fordel for tredjemand anføres i et bilag til budgettet.

2.   Kommissionen giver på en hensigtsmæssig måde og rettidigt adgang til oplysninger om modtagere og om den præcise art af og formålet med de foranstaltninger, der finansieres over budgettet, når budgettet gennemføres direkte i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra a), samt til oplysninger om modtagere fra de enheder, personer og medlemsstater som budgetgennemførelsesopgaver er overdraget til i henhold til andre gennemførelsesmetoder.

Forpligtelsen i første afsnit gælder også for andre institutioner med hensyn til deres modtagere.

3.   Disse oplysninger stilles til rådighed under behørig iagttagelse af kravene om fortrolighed og sikkerhed, især beskyttelse af personoplysninger.

For fysiske personers vedkommende offentliggøres kun modtagerens navn og lokalitet, det tildelte beløb og formålet med tildelingen. Offentliggørelsen af disse oplysninger baseres på relevante kriterier som f.eks. den periodiske fordeling eller tildelingens art og omfang. Kriterierne for og detaljeringsgraden af de offentliggjorte oplysninger afhænger af de særlige forhold, der gør sig gældende for den pågældende sektor og for hver gennemførelsesmetode.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede bestemmelser om offentliggørelsen af information om modtagere. Detaljeringsgraden og kriterierne fastlægges, hvor det er relevant, i relevante sektorspecifikke regler.

AFSNIT III

BUDGETTETS FASTLÆGGELSE OG STRUKTUR

KAPITEL 1

Fastlæggelse af budgettet

Artikel 36

Overslag over indtægter og udgifter

1.   Hver institution bortset fra Kommissionen opstiller hver især et overslag over deres udgifter og indtægter, som de sender til Kommissionen og samtidigt til orientering til Europa-Parlamentet og Rådet hvert år inden den 1. juli.

2.   Den højtstående repræsentant afholder konsultationer med de medlemmer af Kommissionen, der er ansvarlige for henholdsvis udvikling, naboskabspolitik og internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, om deres respektive ansvarsområder.

3.   Kommissionen opstiller et overslag over sine egne udgifter og indtægter, som den også sender til Europa-Parlamentet og Rådet umiddelbart efter vedtagelsen.

Ved udarbejdelsen af sit overslag anvender Kommissionen de oplysninger, der er nævnt i artikel 37.

Artikel 37

Budgetoverslag for organer omhandlet i artikel 208

Hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 208, sender i overensstemmelse med retsakten om dets oprettelse hvert år senest den 31. marts Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet et overslag over sine udgifter og indtægter, herunder en stillingsfortegnelse, samt sit udkast til arbejdsprogram.

Artikel 38

Budgetforslag

1.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag, som indeholder budgetforslaget, inden den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører. Forslaget sendes også til de nationale parlamenter til orientering.

Budgetforslaget indeholder en samlet oversigt over Unionens indtægter og udgifter og sammenfatter de overslag, der er omhandlet i artikel 36. Det kan også indeholde andre overslag end dem, der er opstillet af institutionerne.

Budgetforslaget følger den struktur og udformning, der er opstillet i artikel 44-49.

Hver af budgetforslagets sektioner forsynes med en indledning udarbejdet af den pågældende institution.

Kommissionen udarbejder den generelle indledning til budgetforslaget. Den generelle indledning omfatter de finansielle opstillinger med de vigtigste oplysninger fordelt på afsnit og begrundelser for de bevillingsændringer, der foreslås i forhold til det foregående regnskabsår, fordelt på udgiftskategorierne i den flerårige finansielle ramme.

2.   For at sikre mere præcise og pålidelige overslag over de budgetmæssige følger af gældende ret og lovgivningsforslag under behandling knytter Kommissionen en finansiel programmering for de følgende år til budgetforslaget.

Den finansielle programmering opdateres efter budgettets vedtagelse for at medtage budgetprocedurens resultat og eventuelle andre relevante beslutninger.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for den finansielle programmering.

3.   Sammen med budgetforslaget forelægger Kommissionen:

a)	hvis det er hensigtsmæssigt, årsagerne til at budgetforslaget indeholder overslag, der afviger fra dem, som er udarbejdet af andre institutioner

b)

alle relevante arbejdsdokumenter vedrørende institutionernes stillingsfortegnelser og de bidrag, som Kommissionen yder de i artikel 208 omhandlede organer samt Europaskolerne. Ethvert sådant arbejdsdokument, hvoraf den senest godkendte stillingsfortegnelse fremgår, indeholder en redegørelse for: i) alt personale ansat af Unionen, herunder dens juridisk adskilte enheder, ordnet efter type af kontrakt ii) politikken vedrørende stillinger og eksternt personale og for kønsbalancen iii) antallet af reelt besatte stillinger ved begyndelsen af det år, hvor budgetforslaget fremlægges, med angivelse af fordelingen opgjort efter indplacering og administrativ enhed iv) stillingernes fordeling på politikområder v) det oprindeligt anslåede antal, for hver kategori af eksternt personale, af tilsvarende fuldtidsansatte på basis af de godkendte bevillinger såvel som antallet af personer, der reelt er til rådighed ved begyndelsen af det år, hvor budgetforslaget fremlægges, med angivelse af fordelingen af disse opgjort efter ansættelsesgruppe og, i hensigtsmæssigt omfang, lønklasse.

c)	et arbejdsdokument om den planlagte gennemførelse af bevillinger for regnskabsåret og om uindfriede forpligtelser, om de organer, der er omhandlet i artikel 208, og Europaskolerne samt om pilotprojekter og forberedende foranstaltninger.

d)

for så vidt angår finansiering til internationale organisationer, et arbejdsdokument, der indeholder: i) en oversigt over alle bidrag, med en fordeling pr. EU-program eller fond og pr. international organisation ii) en begrundelse med forklaring på, hvorfor det var mere effektivt for Unionen at finansiere de internationale organisationer end at handle direkte.

e)

en aktivitetserklæring eller et andet relevant dokument, der indeholder følgende: i) oplysninger om opfyldelsen af alle de specifikke, målbare, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger, der tidligere er opstillet for de forskellige aktiviteter, samt de nye målsætninger, målt ved hjælp af indikatorer ii) en fuldstændig begrundelse, herunder en cost-benefit-analyse for foreslåede ændringer i bevillingsniveauet iii) en klar redegørelse for baggrunden for intervention på EU-plan i overensstemmelse med bl.a. subsidiaritetsprincippet iv) oplysninger om gennemførelsessatser for det foregående års aktiviteter og gennemførelsessatser for indeværende år v) en oversigt over resultaterne af evalueringerne, når det er relevant for budgetændringer vi) oplysninger om priser med en enhedsværdi på 1 000 000 EUR eller derover

f)	en oversigt over forfaldsplanerne for de betalinger, der skal foretages i efterfølgende regnskabsår som følge af budgetmæssige forpligtelser indgået i tidligere regnskabsår.

4.   I tilfælde, hvor Kommissionen bemyndiger offentlig-private partnerskaber ("OPP'er") til at gennemføre budgettet, vedlægges budgetforslaget et arbejdsdokument indeholdende:

a)	en årsberetning om de resultater, som eksisterende OPP'er har opnået i det forløbne regnskabsår, herunder oplysninger om den retlige form og aktionærerne i de enheder, der er bemyndiget i medfør af artikel 58, stk. 1, litra c), nr. vii)

b)	de fastsatte mål for det regnskabsår, budgetforslaget omhandler, med angivelse af de specifikke budgetmæssige behov med henblik på opnåelse af disse mål

c)	administrationsudgifterne og det gennemførte budget opgjort samlet og efter organ omhandlet i artikel 209, og efter hvert OPP i det forløbne regnskabsår

d)	det beløb, der er udbetalt i finansielle bidrag fra budgettet, størrelsen af finansielle bidrag og værdien af naturalydelser udbetalt af andre partnere inden for hvert OPP.

I de tilfælde, hvor OPP'er gør brug af finansielle instrumenter, vedlægges oplysninger vedrørende disse instrumenter dog i det arbejdsdokument, der er omtalt i stk. 5.

5.   I de tilfælde, hvor Kommissionen gør brug af finansielle instrumenter, vedlægges budgetforslaget et arbejdsdokument, der redegør for følgende:

a)	de samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger fra budgettet for hvert finansielt instrument

b)	indtægter og tilbagebetalinger i henhold til artikel 140, stk. 6, og periodisering af supplerende indtægter i regnskabsåret

c)	det samlede beløb for hensættelser til tab og omkostninger såvel som oplysninger om Unionens eksponering for finansiel risiko

d)	værdiforringelser af egenkapital- eller risikodelingsinstrumenter og for indfriede garantier for garantiinstrumenter både for det foregående år og de respektive akkumulerede tal

e)

det gennemsnitlige tidsrum mellem den budgetmæssige forpligtelse for de finansielle instrumenter og retlige forpligtelser for de enkelte projekter i form af egenkapital eller gæld, når deres varighed er længere end tre år. Kommissionen skal i rapporten som omhandlet i artikel 140, stk. 8, redegøre for grundene til og, hvor det er relevant, forelægge en handlingsplan for afkortningen af varigheden inden for rammerne af den årlige dechargeperiode,

f)

de administrative omkostninger ved enhver form for forvaltningsgebyrer og andre finansielle udgifter og driftsudgifter, der afholdes til forvaltningen af finansielle instrumenter i de tilfælde, hvor denne forvaltning er overdraget til tredjemand, opstillet samlet og efter henholdsvis forvaltningspart og forvaltede finansielle instrument.

6.   Sammen med budgetforslaget forelægger Kommissionen også alle yderligere arbejdsdokumenter, som den mener, kan understøtte budgetanmodningerne.

7.   I overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, i afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan EU-Udenrigstjenesten skal tilrettelægges og fungere (14) og med henblik på at sikre budgetmæssig gennemsigtighed på området Unionens optræden udadtil, sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et arbejdsdokument sammen med budgetforslaget, hvori følgende er udførligt beskrevet:

a)	alle administrations- og aktionsudgifter i forbindelse med Unionens optræden udadtil, herunder opgaver vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, finansieret over budgettet

b)	EU-Udenrigstjenestens samlede administrative udgifter for det foregående år opdelt på hver enkelt EU-delegation og udgifter for EU-Udenrigstjenestens centrale administration samt aktionsudgifter opdelt efter geografisk område (regioner, lande), tematisk område, EU-delegation og mission.

8.   Desuden skal følgende fremgå af arbejdsdokumentet, der er omhandlet i stk. 7:

a)	antallet af stillinger for hver lønklasse i hver kategori og det antal faste og midlertidige stillinger, herunder kontraktansat og lokalt ansat personale, der er godkendt inden for rammerne af bevillingerne i hver af EU-delegationerne og i EU-Udenrigstjenestens centrale administration

b)	enhver forhøjelse eller nedskæring af antallet af stillinger, opdelt efter lønklasse og kategori, i EU-Udenrigstjenestens centrale administration og samtlige EU-delegationer i forhold til det foregående regnskabsår

c)	antallet af stillinger, der er godkendt for det pågældende regnskabsår, antallet af godkendte stillinger for det foregående regnskabsår såvel som antallet af stillinger, der er besat af diplomater udsendt fra medlemsstaterne, og Rådets og Kommissionens personale

d)

en detaljeret oversigt over samtlige ansatte i EU-delegationerne på tidspunktet for fremlæggelsen af budgetforslaget, herunder en oversigt opdelt efter geografisk område, køn, land og mission, hvori der sondres mellem stillinger i stillingsfortegnelsen, kontraktansatte, lokalt ansatte og udsendte nationale eksperter, og bevillinger, der er anmodet om i budgetforslaget, til andre personaletyper, med dertil svarende overslag omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede, som kan ansættes inden for rammerne af de bevillinger, der er anmodet om.

Artikel 39

Ændringsskrivelse til budgetforslaget

Kommissionen kan, på grundlag af enhver ny oplysning, der ikke var til rådighed, da budgetforslaget blev fastlagt, på eget initiativ eller efter anmodning fra en af de øvrige institutioner for så vidt angår deres respektive sektioner samtidigt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet ændringsskrivelser til budgetforslaget i god tid før indkaldelsen af det forligsudvalg, der er omhandlet i artikel 314 i TEUF. Skrivelserne kan omfatte en ændringsskrivelse, navnlig med ajourførte udgiftsoverslag for landbruget.

Artikel 40

Medlemsstaternes forpligtelser som følge af budgettets vedtagelse

1.   Europa-Parlamentets formand fastslår efter fremgangsmåden i artikel 314, stk. 9, i TEUF og artikel 106A i Euratomtraktaten, at budgettet er endeligt vedtaget.

2.   Når det er fastslået, at budgettet er endeligt vedtaget, er medlemsstaterne fra den 1. januar i det følgende regnskabsår eller fra det tidspunkt, hvor det fastslås, at budgettet er endeligt vedtaget, hvis dette sker efter den 1. januar, forpligtet til at foretage betalinger til Unionen for skyldige beløb som fastsat i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000.

Artikel 41

Forslag til ændringsbudget

1.   Kommissionen kan i følgende tilfælde forelægge forslag til ændringsbudget, som primært er baseret på indtægter:

—	for at opføre saldoen fra det foregående regnskabsår på budgettet i overensstemmelse med proceduren i artikel 18

—	for at revidere overslaget over egne indtægter på grundlag af ajourførte økonomiske prognoser og

—	for at ajourføre det reviderede overslag over egne indtægter og andre indtægter såvel som tilstedeværelsen af og behovet for betalingsbevillinger.

Hvis der er uundgåelige, særlige og uforudsete omstændigheder, navnlig med hensyn til anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, kan Kommissionen forelægge forslag til ændringsbudget, der primært er baseret på udgifter.

2.   Anmodninger om ændringsbudget fra de øvrige institutioner i de samme tilfælde som i første afsnit sendes til Kommissionen.

Før fremlæggelsen af et forslag til ændringsbudget undersøger Kommissionen og de øvrige institutioner, hvilket spillerum der er for reallokering af de relevante bevillinger under særlig hensyntagen til en eventuel forventet underudnyttelse af bevillinger.

Artikel 40 finder anvendelse på ændringsbudgetter. Ændringsbudgetter begrundes i forhold til de budgetter, hvis overslag de ændrer.

3.   Medmindre behørigt begrundede særlige omstændigheder gør sig gældende, eller Den Europæiske Solidaritetsfond finder anvendelse, i hvilket tilfælde der kan fremlægges et forslag til ændringsbudget når som helst i årets løb, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet sine forslag til ændringsbudgetter senest den 1. september i hvert regnskabsår. Den kan lade anmodninger om ændringsbudgetter fra de øvrige institutioner ledsage af en udtalelse.

4.   Europa-Parlamentet og Rådet drøfter forslagene til ændringsbudget med behørig hensyntagen til, hvor meget sagen haster.

5.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for forslag til ændringsbudgetter.

Artikel 42

Fremrykket fremsendelse af overslag og budgetforslag

Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet kan aftale at fremrykke visse datoer for fremsendelse af overslag samt vedtagelse og fremsendelse af budgetforslaget. En sådan ordning må dog ikke medføre, at fristerne i artikel 314 i TEUF og artikel 106A i Euratomtraktaten for behandlingen af disse tekster afkortes eller forlænges.

KAPITEL 2

Budgettets struktur og udformning

Artikel 43

Budgettets struktur

Budgettet består af følgende:

a)	en almindelig oversigt over indtægter og udgifter,

b)	en særskilt sektion for hver institution, bortset fra Det Europæiske Råd og Rådet der indgår i samme sektion, med en oversigt over dennes indtægter og udgifter.

Artikel 44

Kontoplan

1.   Kommissionens indtægter samt de øvrige institutioners indtægter og udgifter fordeles af Europa-Parlamentet og Rådet på afsnit, kapitler, artikler og konti i overensstemmelse med deres art eller formål.

2.   Oversigten over udgifter i Kommissionens budgetsektion opstilles efter en kontoplan vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet og opdelt efter formål.

Hvert afsnit svarer til et politikområde, mens hvert kapitel normalt svarer til en aktivitet.

Hvert afsnit kan omfatte aktionsbevillinger og administrationsbevillinger.

Inden for hvert afsnit samles administrationsbevillingerne i et enkelt kapitel.

3.   Ved opstillingen efter formål opdeles administrationsbevillingerne som følger:

a)	udgifter vedrørende personale, der er godkendt i stillingsfortegnelsen: der anføres et bevillingsbeløb og et antal stillinger i fortegnelsen svarende til disse udgifter

b)	udgifter til eksternt personale og øvrige udgifter omhandlet i artikel 26, stk. 1, første afsnit, litra b), som finansieres over udgiftsområdet "administration" under den flerårige finansielle ramme

c)	udgifter vedrørende ejendomme og hertil knyttede udgifter, herunder rengøring og vedligeholdelse, lejeudgifter, telekommunikation, vand, gas og elektricitet

d)	eksternt personale og teknisk bistand direkte tilknyttet gennemførelsen af programmer.

Alle typer af Kommissionens administrative udgifter, der er fælles for flere afsnit, opføres i en separat oversigt, opdelt efter type.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for opdelingen af budgettet.

Artikel 45

Forbud mod negative indtægter

1.   Budgettet må ikke omfatte negative indtægter.

2.   De egne indtægter, der oppebæres i henhold til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (15), er nettobeløb og opføres som sådanne i budgettets samlede oversigt over indtægter.

Artikel 46

Formålsbestemte reserver

1.   Hver sektion i budgettet kan omfatte et afsnit med "formålsbestemte reserver". Der opføres bevillinger under dette afsnit, hvis:

a)	der ikke foreligger nogen basisretsakt for den pågældende foranstaltning på det tidspunkt, hvor budgettet fastsættes, eller

b)	der er stærkt begrundet usikkerhed om, hvorvidt bevillingerne under de pågældende aktionsposter er tilstrækkelige, eller om det er muligt at gennemføre dem på betingelser, der er i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Bevillingerne i nævnte afsnit kan kun anvendes efter overførsel i overensstemmelse med proceduren i artikel 26, stk. 1, første afsnit, litra c), i denne forordning i de tilfælde, hvor vedtagelsen af basisretsakten er omfattet af proceduren i artikel 294 i TEUF, og i andre tilfælde af proceduren i artikel 27 i denne forordning.

2.   I tilfælde af alvorlige vanskeligheder med budgetgennemførelsen kan Kommissionen i løbet af regnskabsåret foreslå overførsel af bevillinger til afsnittet "formålsbestemte reserver". Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om sådanne overførsler efter bestemmelserne i artikel 27.

Artikel 47

Negativ reserve

Kommissionens budgetsektion kan omfatte en "negativ reserve" på højst 200 000 000 EUR. Denne reserve, der opføres under et særligt afsnit, omfatter kun betalingsbevillinger.

Denne negative reserve anvendes inden regnskabsårets udgang ved overførsel efter proceduren i artikel 26 og 27.

Artikel 48

Nødhjælpsreserve

1.   Budgettets sektion vedrørende Kommissionen omfatter en nødhjælpsreserve til tredjelande.

2.   Den i stk. 1 omhandlede reserve skal anvendes inden regnskabsårets udgang ved overførsel efter proceduren i artikel 27 og 29.

Artikel 49

Budgettets udformning

1.   Budgettet viser:

a)

i den almindelige oversigt over indtægter og udgifter: i) overslag over Unionens indtægter i det pågældende regnskabsår ("regnskabsår n") ii) de anslåede indtægter i det foregående regnskabsår og indtægterne i regnskabsåret n - 2 iii) forpligtelses- og betalingsbevillingerne for regnskabsår n iv) forpligtelses- og betalingsbevillingerne for det foregående regnskabsår v) de indgåede udgiftsforpligtelser og de betalte udgifter i regnskabsåret n - 2, sidstnævnte også opført som procentdel af budgettet for regnskabsår n vi) de relevante anmærkninger for hver underinddeling, jf. artikel 44, stk. 1

b)	i hver sektion: indtægter og udgifter struktureret på samme måde som under litra a)

c)

for så vidt angår personale: i) en stillingsfortegnelse, der for hver sektion angiver det antal faste og midlertidige stillinger i hver lønklasse inden for hver kategori og tjenestegruppe, der godkendes inden for rammerne af budgetbevillingerne ii) en stillingsfortegnelse over det personale, der aflønnes over bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling med henblik på direkte foranstaltninger, og en stillingsfortegnelse over det personale, der aflønnes over de samme bevillinger med henblik på indirekte foranstaltninger; fortegnelserne er opdelt efter kategori og lønklasse og med en sondring mellem faste og midlertidige stillinger, der godkendes inden for rammerne af budgetbevillingerne iii) hvad angår videnskabeligt og teknisk personale kan opdelingen baseres på lønklassegrupper på betingelser fastsat i hvert enkelt budget; stillingsfortegnelsen skal angive antallet af højtkvalificerede videnskabelige eller tekniske medarbejdere, der har ret til specielle fordele i henhold til de særlige bestemmelser i vedtægten iv) en stillingsfortegnelse, der for hvert af de i artikel 208 omhandlede organer, som modtager bidrag over budgettet, angiver antallet af stillinger for hver lønklasse og for hver kategori. Stillingsfortegnelserne skal ud for det antal stillinger, der godkendes for det pågældende regnskabsår, vise antallet af godkendte stillinger for det foregående regnskabsår

d)

for så vidt angår lånoptagelse og långivning: i) i den almindelige oversigt over indtægter: budgetposter, der svarer til de pågældende transaktioner og er bestemt til opførelse af eventuelle tilbagebetalinger fra modtagere, der i første omgang har misligholdt deres forpligtelser og derved gjort det nødvendigt at iværksætte opfyldelsesgarantien; disse poster forsynes med et pro memoria (p.m.) og de relevante anmærkninger ii) i sektionen vedrørende Kommissionen: — budgetposter, der svarer til Unionens opfyldelsesgaranti i forbindelse med de pågældende transaktioner. Disse poster forsynes med et pro memoria (p.m.), forudsat at der ikke herunder er opstået faktiske udgifter, der skal dækkes af endelige bevillinger — anmærkninger med henvisning til basisretsakt, omfang og varighed af de planlagte transaktioner samt den finansielle garanti, som Unionen stiller for gennemførelsen af disse transaktioner iii) i et dokument som bilag til sektionen vedrørende Kommissionen, til orientering: — løbende kapitaltransaktioner og gældsforvaltning — kapitaltransaktioner og gældsforvaltning i regnskabsår n

e)

for så vidt angår finansielle instrumenter i afsnit VIII i første del: i) en henvisning til basisretsakten ii) budgetposter, der svarer til de pågældende transaktioner iii) en generel beskrivelse af de finansielle instrumenter, herunder deres varighed og deres indvirkning på budgettet iv) de forventede transaktioner, herunder målvolumen baseret på løftestangsvirkningen af de eksisterende finansielle instrumenter

f)

for så vidt angår finansieringen til de enheder, der er bemyndiget i medfør af artikel 58, stk. 1, litra c), nr. vii): i) en henvisning til basisretsakten for det relevante program ii) tilsvarende budgetposter iii) en generel beskrivelse af de overdragne opgaver, herunder deres varighed og deres indvirkning på budgettet

g)	de samlede udgifter vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) opført under et kapitel med overskriften FUSP og fordelt på specifikke artikler. Disse artikler omfatter FUSP's udgifter og indeholder specifikke poster, der som minimum anfører de enkelte større missioner.

2.   Europa-Parlamentet og Rådet kan ud over de dokumenter, der er nævnt i stk. 1, lade budgettet ledsage af andre relevante dokumenter.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for udformningen af budgettet, herunder en definition af de reelle udgifter i det seneste regnskabsår, for hvilket regnskabet er afsluttet, budgetanmærkninger og stillingsfortegnelser.

Artikel 50

Regler for stillingsfortegnelser for personale

1.   De stillingsfortegnelser, der er beskrevet i artikel 49, stk. 1, litra c), udgør for hver institution eller hvert organ en ufravigelig grænse; ingen udnævnelser kan finde sted ud over denne grænse.

Hver institution eller hvert organ kan dog ændre sin stillingsfortegnelse med indtil 10 % af de godkendte stillinger, undtagen for så vidt angår lønklasse AD 16, AD 15 og AD 14, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	omfanget af personalebevillingerne for hele regnskabsåret må ikke berøres

b)	det samlede antal godkendte stillinger for hver stillingsfortegnelse må ikke overskrides, og

c)	institutionen eller organet har deltaget i en benchmarkingundersøgelse med andre EU-institutioner eller -organer iværksat gennem Kommissionens personalescreening.

Institutionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om dens hensigter, tre uger før den foretager de i stk. 2 omhandlede overførsler. Hvis der foreligger behørigt begrundede årsager, som enten Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort opmærksom på inden denne frist, undlader institutionen at foretage ændringerne, og proceduren i artikel 41 finder anvendelse.

2.   Uanset stk. 1, første afsnit, kan der kompenseres for virkningerne af deltidstjeneste, der er godkendt af ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med vedtægten.

KAPITEL 3

Budgetdisciplin

Artikel 51

Overholdelse af den flerårige finansielle ramme

Budgettet overholder den flerårige finansielle ramme.

Artikel 52

Unionens retsakters overholdelse af budgettet

Hvis gennemførelsen af en EU-retsakt medfører overskridelse af de disponible budgetbevillinger, må den finansielle gennemførelse af en sådan retsakt først finde sted, når budgettet er blevet ændret tilsvarende.

AFSNIT IV

GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 53

Budgetgennemførelse i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

1.   Kommissionen har ansvaret for gennemførelsen af budgettet med hensyn til indtægter og udgifter i overensstemmelse med denne forordning og inden for rammerne af de givne bevillinger.

2.   Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen, således at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for gennemførelse af budgettet i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og for information om overførsel af personoplysninger til revisionsformål.

Artikel 54

Basisretsakt og undtagelser

1.   Anvendelsen af bevillingerne på budgettet til foranstaltninger, som gennemføres af Unionen, kræver forudgående vedtagelse af en basisretsakt.

2.   Som en undtagelse fra stk. 1 kan følgende bevillingstyper anvendes uden en basisretsakt, forudsat at de foranstaltninger, der skal finansieres, falder ind under Unionens kompetence:

a)

bevillinger til pilotprojekter af eksperimentel art, der skal vise, om en foranstaltning er gennemførlig og nyttig. De dermed forbundne forpligtelsesbevillinger må højst opføres på budgettet for to på hinanden følgende regnskabsår. De samlede bevillinger til pilotprojekterne må ikke overstige 40 000 000 EUR pr. regnskabsår.

b)

bevillinger til forberedende foranstaltninger inden for anvendelsesområdet for TEUF og Euratomtraktaten, der skal forberede forslag med henblik på vedtagelse af fremtidige foranstaltninger. De forberedende foranstaltninger skal indgå i en sammenhængende strategi og kan antage forskellige former. De dermed forbundne forpligtelsesbevillinger må højst opføres på budgettet for tre på hinanden følgende regnskabsår. Proceduren for vedtagelsen af den relevante basisretsakt skal være tilendebragt inden udgangen af det tredje regnskabsår. Under denne procedure skal der ved indgåelsen af bevillingsforpligtelser tages hensyn til den forberedende foranstaltnings særlige karakteristika for så vidt angår planlagte aktiviteter, mål og modtagere. De anvendte midler må derfor ikke være af samme størrelsesorden som dem, der tænkes anvendt til finansiering af den endelige foranstaltning. De samlede bevillinger til de nye forberedende foranstaltninger, der er omhandlet i dette litra, må ikke overstige 50 000 000 EUR pr. regnskabsår, og de samlede bevillinger, som der faktisk er indgået forpligtelser for til forberedende foranstaltninger, må ikke overstige 100 000 000 EUR

c)

bevillinger til forberedende foranstaltninger inden for afsnit V i TEU. Disse foranstaltninger skal begrænses til en kort periode og skal have til formål at fastlægge betingelserne for Unionens indsats for at opfylde målene for FUSP og for vedtagelsen af de nødvendige juridiske instrumenter. I forbindelse med Unionens krisestyringsoperationer skal forberedende foranstaltninger bl.a. have til formål at vurdere de operative behov, sikre en hurtig første anvendelse af ressourcerne eller skabe betingelserne på stedet for iværksættelse af operationen. Forberedende foranstaltninger vedtages af Rådet på forslag fra den højtstående repræsentant. For at sikre en hurtig gennemførelse af de forberedende foranstaltninger underretter den højtstående repræsentant hurtigst muligt Europa-Parlamentet og Kommissionen om Rådets hensigt om at iværksætte en forberedende foranstaltning og især om de anslåede ressourcer, som er nødvendige til dette formål. Kommissionen træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at midlerne udbetales hurtigt. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for finansiering af forberedende foranstaltninger inden for FUSP

d)

bevillinger til punktuelle eller permanente foranstaltninger, som Kommissionen gennemfører i medfør af de opgaver, der i henhold til TEUF og Euratomtraktaten følger af dens prærogativer på det institutionelle plan ud over initiativretten på det lovgivningsmæssige område som omhandlet i litra b), samt i medfør af de særlige beføjelser, der tillægges den direkte ved disse traktater, og som er opstillet i delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning

e)	bevillinger til hver enkelt institutions drift i medfør af dens administrative autonomi.

Ved fremlæggelsen af budgetforslaget forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de under første afsnit, litra a) og b), omhandlede foranstaltninger, der også skal indeholde en evaluering af de opnåede resultater samt en vurdering af det påtænkte videre forløb.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for basisretsakten og de i nærværende artikels stk. 2 omhandlede undtagelser.

Artikel 55

Andre institutioners end Kommissionens gennemførelse af budgettet

Kommissionen giver de andre institutioner de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem.

Der kan aftales mere detaljerede ordninger mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen med henblik på at lette gennemførelsen af EU-delegationernes administrationsbevillinger. Disse ordninger kan ikke indeholde nogen undtagelser fra denne forordning eller de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning.

Artikel 56

Delegation af beføjelser vedrørende budgetgennemførelsen

1.   Kommissionen og hver af de øvrige institutioner kan på de vilkår, der er fastsat i denne forordning og i deres forretningsordener, og inden for de rammer, som de fastsætter i fuldmagtsdokumentet, delegere deres beføjelser vedrørende budgettets gennemførelse inden for deres respektive institutioner. De befuldmægtigede handler inden for rammerne af de beføjelser, som de udtrykkeligt har fået overdraget.

2.   Kommissionen kan imidlertid delegere sine budgetgennemførelsesbeføjelser vedrørende aktionsbevillingerne under sin egen budgetsektion til EU-delegationscheferne. Den underretter samtidig den højtstående repræsentant herom. Når EU-delegationscheferne fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede ved subdelegation, anvender de Kommissionens budgetgennemførelsesbestemmelser og er omfattet af de samme pligter, forpligtelser og ansvar som alle andre, der ved subdelegation fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede.

Kommissionen kan trække delegationen tilbage i overensstemmelse med sine egne regler.

Hvad angår stk. 2, træffer den højtstående repræsentant de nødvendige foranstaltninger til at lette samarbejdet mellem EU-delegationerne og Kommissionens tjenestegrene.

Artikel 57

Interessekonflikter

1.   Finansielle aktører og andre personer, der er beskæftiget med budgetgennemførelse og forvaltning, herunder forberedende foranstaltninger med henblik herpå, revision eller kontrol, foretager ikke handlinger, der vil kunne medføre, at den pågældendes egne interesser kommer i konflikt med Unionens interesser.

Opstår der risiko for en sådan interessekonflikt, har den pågældende pligt til at afholde sig fra at foretage handlingen og til at forelægge sagen for den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, som skriftligt fastslår, om der eksisterer en interessekonflikt. Den pågældende orienterer også sin nærmeste umiddelbart overordnede. Hvis der konstateres en interessekonflikt, skal den pågældende indstille alle sine aktiviteter vedrørende den pågældende sag. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede træffer personligt alle eventuelle yderligere, hensigtsmæssige foranstaltninger.

2.   Med henblik på stk. 1 er der tale om interessekonflikt, når en upartisk og objektiv udøvelse af de opgaver, der påhviler en finansiel aktør eller en anden person omhandlet i stk. 1, bringes i fare af familiemæssige, følelsesmæssige, politiske, nationale eller økonomiske grunde eller ethvert andet interessefællesskab med tilskudsmodtageren.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af hvad, der sandsynligvis udgør en interessekonflikt, og den procedure, der i givet fald skal følges.

KAPITEL 2

Gennemførelsesmetoder

Artikel 58

Metoder til gennemførelse af budgettet

1.   Kommissionen gennemfører budgettet på følgende måder:

a)	direkte ("direkte forvaltning") af dens tjenestegrene, herunder dens personale ved EU-delegationer under ledelse af de respektive delegationschefer i henhold til artikel 56, stk. 2, eller gennem forvaltningsorganer, som omhandlet i artikel 62

b)	ved delt forvaltning med medlemsstaterne ("delt forvaltning") eller

c)

indirekte ("indirekte forvaltning"), hvis dette foreskrives i basisretsakten eller i de tilfælde, der er omtalt i artikel 54, stk. 2, første afsnit, litra a)-d), ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til: i) tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget ii) internationale organisationer og deres organer iii) EIB og Den Europæiske Investeringsfond iv) de organer, der er omhandlet i artikel 208 og 209 v) offentligretlige organer vi) privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier vii) privatretlige organer, der er undergivet lovgivningen i en medlemsstat, og som har fået overdraget gennemførelsen af et offentligt-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier viii) personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger inden for FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er identificeret i den relevante basisretsakt.

2.   Kommissionen forbliver ansvarlig for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 317 i TEUF, og underretter Europa-Parlamentet og Rådet om de transaktioner, der udføres af enheder og personer bemyndiget i medfør af nærværende artikels stk. 1, litra c). Hvis den bemyndigede enhed eller person er identificeret i en basisretsakt, skal finansieringsoversigten, der er foreskrevet i artikel 31, indeholde en udtømmende begrundelse for valget af en given enhed eller person.

3.   De enheder og personer, der er bemyndiget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, litra c), samarbejder i fuldt omfang om at beskytte Unionens finansielle interesser. Delegationsaftaler giver Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) ret til i fuld udstrækning at udøve deres beføjelser i henhold til TEUF i forbindelse med revision af midler.

Kommissionen overdrager budgetgennemførelsesopgaver til enheder og personer under nærværende artikels stk. 1, litra c), på betingelse af, at der er opstillet gennemsigtige, ikke-forskelsbehandlende, effektive og virkningsfulde procedurer for domstolsprøvelse vedrørende den faktiske gennemførelse af disse opgaver.

4.   Alle delegationsaftaler stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet på deres anmodning.

5.   De enheder og personer, der er bemyndiget i henhold til stk. 1, litra c), skal i overensstemmelse med artikel 35, stk. 2, sikre en passende årlig efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om modtagere. Kommissionen underrettes om de foranstaltninger, der er truffet i den henseende.

6.   Medlemsstater, enheder og personer, der er bemyndiget i henhold til stk. 1, litra c), har ikke status som anvisningsberettigede bemyndiget ved delegation.

7.   Kommissionen må ikke overdrage gennemførelsesbeføjelser til tredjemand, når disse beføjelser indebærer en betydelig skønsmargen, der vil kunne afspejle overvejelser af politisk art.

8.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for metoder til gennemførelse af budgettet, herunder direkte forvaltning, udøvelse af beføjelser, der er delegeret til forvaltningsorganer, og specifikke bestemmelser om indirekte forvaltning med inddragelse af internationale organer, der er omtalt i artikel 208 og 209, offentligretlige organer eller privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, privatretlige organer undergivet lovgivningen i en medlemsstat og bemyndiget til at gennemføre et offentligt-privat partnerskab og med personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger inden for FUSP.

Artikel 59

Delt forvaltning med medlemsstaterne

1.   Når Kommissionen gennemfører budgettet ved delt forvaltning, overdrages der gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne. Kommissionen og medlemsstaterne overholder principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed samt ikke-forskelsbehandling og sikrer Unionens synlighed, når de forvalter EU-midler. Kommissionen og medlemsstaterne opfylder med dette for øje deres respektive kontrol- og revisionsforpligtelser og påtager sig det deraf følgende ansvar i medfør af denne forordning. Yderligere forskrifter fastlægges i sektorspecifikke regler.

2.   Medlemsstaterne træffer ved udførelsen af deres opgaver i tilknytning til gennemførelsen af budgettet alle nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at beskytte Unionens finansielle interesser, navnlig for at:

a)

sikre, at foranstaltninger, der finansieres over budgettet, gennemføres korrekt og effektivt og i overensstemmelse med sektorspecifikke regler, og med henblik herpå i overensstemmelse med stk. 3 udpege og overvåge de organer, der skal være ansvarlige for forvaltningen af og kontrollen med EU-midler.

b)	forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder og svig.

For at beskytte Unionens finansielle interesser udfører medlemsstaterne under overholdelse af proportionalitetsprincippet og i overensstemmelse med denne artikel og de sektorspecifikke regler forudgående og efterfølgende kontrol, om nødvendigt på stedet af repræsentative og/eller risikobaserede stikprøver af transaktioner. De inddriver også uretmæssigt udbetalte beløb og indleder retsforfølgning, hvis det i forbindelse hermed er nødvendigt.

Medlemsstaterne pålægger modtagerne tvangsbøder, der er effektive, står i et rimeligt forhold til situationen og har afskrækkende virkning, når det er påkrævet i henhold til sektorspecifikke regler og specifikke bestemmelser i national lovgivning.

Kommissionen overvåger som led i sin risikovurdering og i overensstemmelse med sektorspecifikke regler de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er oprettet i medlemsstaterne. Kommissionen overholder i sit revisionsarbejde proportionalitetsprincippet og tager hensyn til niveauet af den vurderede risiko i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler.

3.   Medlemsstaterne udpeger i overensstemmelse med de kriterier og procedurer, der er fastsat i sektorspecifikke regler på passende niveau organer, som skal have ansvaret for forvaltning og kontrol af EU-midler. Disse organer kan også udføre opgaver uden tilknytning til forvaltningen af EU-midler og kan overdrage visse af deres opgaver til andre organer.

Ved udpegelsen af organer kan medlemsstaterne basere deres afgørelse på, om forvaltnings- og kontrolsystemerne i det væsentlige er de samme, som allerede var indført for den foregående periode, og om de har fungeret effektivt.

Hvis revisions- og kontrolresultaterne viser, at de udpegede organer ikke længere opfylder kriterierne i de sektorspecifikke regler, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der rettes op på manglerne i gennemførelsen af disse organers opgaver, herunder ved at bringe udpegelsen til ophør i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler.

De sektorspecifikke regler definerer Kommissionens rolle i det forløb, der er fastsat i dette stykke.

4.   Organer udpeget i henhold til stk. 3 skal:

a)	indføre og sikre driften af et effektivt og produktivt system til intern kontrol

b)	anvende et regnskabssystem, der rettidigt frembringer nøjagtige, fuldstændige og pålidelige oplysninger

c)	fremskaffe de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med stk. 5

d)	sikre efterfølgende offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 35, stk. 2. Enhver behandling af personoplysninger skal overholde de nationale bestemmelser for anvendelse af direktiv 95/46/EF.

5.   Organer udpeget i henhold til stk. 3 sender senest den 15. februar i det følgende regnskabsår følgende til Kommissionen:

a)

deres regnskaber for de udgifter, der er afholdt i den relevante referenceperiode som fastlagt i de sektorspecifikke regler, til udførelse af deres opgaver, og som blev forelagt Kommissionen til godtgørelse. Disse regnskaber indeholder forfinansieringsbeløb og beløb, for hvilke inddrivelsesprocedurer er indledt eller afsluttet. De ledsages af en forvaltningserklæring, der bekræfter følgende ud fra de personers synspunkt, der er ansvarlige for forvaltningen af midlerne: i) at oplysningerne er korrekt udformet, fuldstændige og nøjagtige ii) at udgifterne er anvendt til de tilsigtede formål som fastlagt i de sektorspecifikke regler iii) at de eksisterende kontrolsystemer giver den nødvendige garanti for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

b)	en årlig oversigt over de endelige revisionsberetninger og de udførte kontroller, herunder en analyse af arten og omfanget af fejl og svagheder, der er konstateret i systemerne, samt de korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller planlagt.

De i første afsnit, litra a), nævnte regnskaber og den i første afsnit, litra b), nævnte oversigt ledsages af en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, der er udarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder. En sådan udtalelse skal fastslå, hvorvidt regnskaberne giver et retvisende billede, hvorvidt de udgifter, for hvilke der er søgt om godtgørelse fra Kommissionen, er lovlige og formelt korrekte, og hvorvidt de indførte kontrolsystemer fungerer ordentligt. Det skal også fremgå af udtalelsen, hvorvidt revisionsarbejdet rejser tvivl om de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen, som er omtalt i første afsnit, litra a).

Fristen indtil den 15. februar kan undtagelsesvis forlænges af Kommissionen til den 1. marts efter meddelelse fra den berørte medlemsstat.

Medlemsstaterne kan på det relevante niveau offentliggøre de oplysninger, som er omhandlet i dette stykke.

Medlemsstaterne kan herudover forelægge erklæringer, som er undertegnet på det relevante niveau, baseret på oplysninger som omhandlet i dette stykke.

6.   For at sikre, at midlerne anvendes i overensstemmelse med de gældende regler, skal Kommissionen:

a)	anvende procedurer for gennemgangen og godkendelsen af de udpegede organers regnskaber, og fastslå, om regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og retvisende

b)	udelukke udbetalinger, der er foretaget i strid med gældende lovgivning, fra Unionens udgiftsfinansiering

c)	afbryde betalingsfrister eller suspendere betalinger, når det er påkrævet i henhold til de sektorspecifikke regler.

Kommissionen ophæver fuldstændigt eller delvist afbrydelsen af betalingsfrister eller suspenderingen af betalinger, når en medlemsstat har fremsat sine bemærkninger, og så snart den har truffet de nødvendige foranstaltninger. Alle de i dette afsnit omhandlede forpligtelser skal behandles i årsberetningen omhandlet i artikel 66, stk. 9.

7.   Sektorspecifikke regler skal tage hensyn til EU-programmerne for europæisk territorialt samarbejde, navnlig hvad angår indholdet af forvaltningserklæringen, forløbet i stk. 3 og revisionsfunktionen.

8.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for delt forvaltning med medlemsstaterne, herunder oprettelsen af et register over organer med ansvar for forvaltning og kontrol af EU-finansiering, og om foranstaltninger til fremme af bedste praksis.

Artikel 60

Indirekte forvaltning

1.   Enheder og personer, til hvilke der er overdraget gennemførelsesopgaver i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), overholder principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling og sikrer Unionens synlighed, når de forvalter EU-midler. De sikrer et niveau for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser svarende til kravene i denne forordning, når de forvalter EU-midler, under behørig hensyntagen til:

a)	karakteren af de opgaver, der er overdraget til dem, og de pågældende beløb

b)	den dermed forbundne finansielle risiko

c)	overensstemmelse mellem deres systemer, regler og procedurer og de foranstaltninger, som Kommissionen træffer med henblik på at overvåge og understøtte gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget til dem.

2.   For at beskytte Unionens finansielle interesser sørger de enheder og personer, der er bemyndiget i artikel 58, stk. 1, litra c), i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet for at:

a)	indføre og sikre driften af et effektivt og produktivt system til intern kontrol

b)	anvende et regnskabssystem, der rettidigt kan frembringe nøjagtige, fuldstændige og pålidelige oplysninger

c)	underlægge sig en uafhængig ekstern revision, der udføres i overensstemmelse med de internationalt anerkendte revisionsstandarder af en revisionstjeneste, der funktionelt er uafhængig af den pågældende enhed eller person

d)	anvende hensigtsmæssige regler og procedurer for tilvejebringelse af finansiering ved hjælp af EU-midler gennem tilskud, udbud og finansielle instrumenter

e)	i overensstemmelse med artikel 35, stk. 2, sikre efterfølgende offentliggørelse af oplysninger om modtagerne

f)	sikre en rimelig beskyttelse af personoplysninger som fastsat i direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

Personer, der er bemyndiget i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. viii), vedtager deres finansielle bestemmelser med Kommissionens forudgående samtykke. De opfylder de krav, som er fastsat i litra a)-e) i dette stykke, senest seks måneder efter starten på deres mandat. Hvis de ved udgangen af denne periode kun opfylder disse krav delvist, træffer Kommissionen passende afhjælpende foranstaltninger for at føre tilsyn med og fremme gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget til dem.

3.   De enheder og personer, der er bemyndiget i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), forebygger, opdager og korrigerer uregelmæssigheder og svig i udførelsen af deres opgaver i tilknytning til gennemførelsen af budgettet. I denne henseende udfører de i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet forudgående og efterfølgende kontrol, om nødvendigt på stedet, af repræsentative og/eller risikobaserede stikprøver af transaktioner for at sikre, at de foranstaltninger, der finansieres over budgettet, udføres og gennemføres korrekt. De inddriver også uretmæssigt udbetalte beløb og indleder retsforfølgning, hvis det i forbindelse hermed er nødvendigt.

4.   Kommissionen kan suspendere betalinger til de enheder og personer, der er bemyndiget i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), navnlig hvis der opdages systemiske fejl, der sår tvivl om pålideligheden af den pågældende enheds eller persons interne kontrolsystemer eller om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Uanset artikel 92 kan den ansvarlige anvisningsberettigede afbryde betalinger til sådanne enheder eller personer helt eller delvis med henblik på at foretage yderligere tjek, når:

i)	den ansvarlige anvisningsberettigede bliver bekendt med oplysninger, der synes at påvise en væsentlig mangel i det interne kontrolsystems funktionsmåde, eller at udgifter attesteret af den pågældende enhed eller person er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er blevet korrigeret,

ii)	afbrydelsen er nødvendig for at hindre betydelig skade for Unionens finansielle interesser.

5.   Med forbehold af stk. 7 sender de i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c) bemyndigede enheder og personer Kommissionen:

a)	en rapport om gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget til dem

b)

deres regnskaber for de udgifter, der er afholdt til udførelsen af de opgaver, der er overdraget til dem. Disse regnskaber ledsages af en forvaltningserklæring, der bekræfter følgende ud fra de personers synspunkt, der er ansvarlige for forvaltningen af midlerne: i) at oplysningerne er korrekt udformet, fuldstændige og nøjagtige ii) at udgifterne er anvendt til de tilsigtede formål som fastlagt i delegationsaftalerne, eller i givet fald i de sektorspecifikke regler iii) at de eksisterende kontrolprocedurer giver den nødvendige garanti for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

c)	en oversigt over de endelige revisionsberetninger og de udførte kontroller, herunder en analyse af arten og omfanget af fejl og svagheder, der er konstateret i systemerne, samt de korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller planlagt.

Dokumenterne omhandlet i første afsnit ledsages af en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan udarbejdet i overensstemmelse med de internationalt anerkendte revisionsstandarder. En sådan udtalelse skal fastslå, hvorvidt regnskaberne giver et retvisende billede, hvorvidt de indførte kontrolsystemer fungerer ordentligt, og hvorvidt de underliggende transaktioner er lovlige og formelt korrekte. Det skal også fremgå af udtalelsen, hvorvidt revisionsarbejdet rejser tvivl om de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen, som er omtalt i litra b) i første afsnit.

Disse dokumenter, der er omhandlet i første afsnit, fremsendes til Kommissionen senest den 15. februar i det følgende regnskabsår. Udtalelsen, der er omhandlet i andet afsnit, fremsendes til Kommissionen senest den 15. marts.

De i dette stykke omhandlede forpligtelser berører ikke bestemmelser i aftaler indgået med internationale organisationer og tredjelande. Sådanne aftaler skal mindst indeholde sådanne internationale organisationers og tredjelandes forpligtelser til årligt at tilsende Kommissionen en erklæring om, at Unionens bidrag i løbet af det pågældende regnskabsår er blevet anvendt og dokumenteret i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i stk. 2, og de forpligtelser, der er fastlagt i den aftale, der er indgået med pågældende internationale organisation eller tredjeland.

6.   Uden at dette berører stk. 7, skal Kommissionen:

a)	overvåge, at disse personer og enheder opfylder deres forpligtelser, navnlig ved at foretage revisioner og evalueringer under gennemførelsen af programmet

b)	anvende procedurer for gennemgangen og godkendelsen af de bemyndigede enheders og personers regnskaber, og sikre, at regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og retvisende

c)	udelukke udbetalinger, der er foretaget i strid med gældende regler, fra Unionens udgiftsfinansiering.

7.   Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på Unionens bidrag til de enheder, der i henhold til artikel 208 er underlagt en særskilt dechargeprocedure.

8.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for indirekte forvaltning, herunder fastlæggelse af betingelserne for indirekte forvaltning, i henhold til hvilke enhedernes og personernes systemer, regler og procedurer skal svare til dem i Kommissionen, forvaltningserklæringer og overensstemmelseserklæringer og procedurerne for gennemgangen og godkendelsen af regnskaberne og udelukkelse af udgifter afholdt i strid med gældende regler, fra Unionens udgiftsfinansiering.

Artikel 61

Forudgående vurderinger og delegationsaftaler

1.   Inden Kommissionen overdrager budgetgennemførelsesopgaver til enheder eller personer i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), indhenter den bevis for, at kravene i artikel 60, stk. 2, første afsnit, litra a)-d), er opfyldt.

Hvis der foretages væsentlige ændringer i systemer eller regler hos en enhed eller person, der er bemyndiget i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), eller i procedurer, som vedrører den forvaltning af EU-midler, som den pågældende enhed eller person har fået overdraget, underretter enheden eller personen omgående Kommissionen. Kommissionen gennemgår de delegationsaftaler, der er indgået med den pågældende enhed eller person, for at sikre fortsat opfyldelse af de betingelser, der er fastsat i artikel 60, stk. 2, litra a)-d).

2.   Medmindre den bemyndigede enhed er angivet i basisretsakten, vælger Kommissionen en enhed fra en af de kategorier, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), v), vi) og vii), under behørig hensyntagen til karakteren af de opgaver, der skal overdrages til enheden, samt til de pågældende enheders erfaring og operationelle og finansielle kapacitet. Valget skal være gennemsigtigt og træffes på et objektivt grundlag og må ikke give anledning til interessekonflikter.

3.   Delegationsaftaler skal fastsætte de krav, der er bestemt i artikel 60, stk. 2, første afsnit, litra a)-d). Aftalerne skal klart afgrænse de overdragne opgaver til enheden og indeholde en forpligtelse for de pågældende enheder eller personer til at opfylde de forpligtelser, der er fastlagt i artikel 60, stk. 2, litra e)-f), og til at afholde sig fra enhver handling, der kan medføre en interessekonflikt.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for forudgående vurdering af regler og procedurer under indirekte forvaltning og indholdet af delegationsaftaler.

Artikel 62

Forvaltningsorganer

1.   Kommissionen kan delegere beføjelser til forvaltningsorganer for helt eller delvist at gennemføre et EU-program eller -projekt på dens vegne og ansvar i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (16). Forvaltningsorganer oprettes ved en kommissionsafgørelse og skal være EU-retlige juridiske personer.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for udøvelse af beføjelser, der er delegeret til forvaltningsorganer.

2.   Forvaltningsorganets direktør anvender de dermed forbundne aktionsbevillinger i direkte forvaltning.

Artikel 63

Begrænsninger for delegation af beføjelser

1.   Kommissionen overdrager ikke gennemførelsesopgaver i forbindelse med midler fra budgettet, herunder betaling og inkassering, til eksterne privatretlige enheder eller organer, undtagen i tilfælde som omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v), vi) og vii), og i særlige tilfælde, hvor de pågældende betalinger:

i)	skal ske til modtagere, der er fastsat af Kommissionen

ii)	er omfattet af betingelser og af beløb, der er fastsat af Kommissionen og

iii)	ikke indebærer, at den enhed eller det organ, som foretager betalingerne, skal anlægge et skøn.

2.   Kommissionen kan overdrage følgende opgaver til eksterne privatretlige enheder eller organer, der ikke har en offentlig tjenesteydelsesopgave: opgaver af teknisk, administrativ, forberedende eller underordnet art, der ikke indebærer offentligretlige opgaver eller udøvelse af skønsbeføjelser.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for overdragelse af opgaver til visse eksterne enheder og organer i den private sektor i overensstemmelse med reglerne om offentlige indkøb i afsnit V i første del.

KAPITEL 3

Finansielle aktører

Afdeling 1

Princippet om adskillelse af funktioner

Artikel 64

Adskillelse af funktioner

1.   Funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører er adskilte og indbyrdes uforenelige.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for alle finansielle aktørers rettigheder og forpligtelser.

Afdeling 2

Den anvisningsberettigede

Artikel 65

Den anvisningsberettigede

1.   Hver institution udøver funktionen som anvisningsberettiget.

2.   I dette afsnit forstås ved "ansatte" personer, der er omfattet af vedtægten.

3.   Hver institution delegerer i overensstemmelse med betingelserne i sin forretningsorden funktionen som anvisningsberettiget til ansatte på et passende niveau. Den angiver i sine interne administrative regler, hvilke ansatte den delegerer disse funktioner til, omfanget af de delegerede beføjelser og hvorvidt de befuldmægtigede kan subdelegere disse beføjelser.

4.   Funktionen som anvisningsberettiget kan kun delegeres eller subdelegeres til ansatte.

5.   De ansvarlige anvisningsberettigede handler kun inden for de grænser, der er fastsat i fuldmagtsdokumentet. Den ansvarlige anvisningsberettigede kan bistås i sit hverv af en eller flere ansatte, der har til opgave under den anvisningsberettigedes ansvar at udføre visse transaktioner, der er nødvendige for budgetgennemførelsen og regnskabsaflæggelsen.

6.   Hvis EU-delegationschefer fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i overensstemmelse med artikel 56, stk. 2, er de underlagt Kommissionen som den institution, der er ansvarlig for at definere, udøve, overvåge og vurdere deres forpligtelser og beføjelser som anvisningsberettigede ved subdelegation. Kommissionen underretter samtidig den højtstående repræsentant herom.

7.   Den ansvarlige anvisningsberettigede kan hverv bistås af ansatte, der har til opgave under den anvisningsberettigedes ansvar at udføre visse opgaver, der er nødvendige for budgetgennemførelsen og tilvejebringelsen af finansielle og forvaltningsmæssige oplysninger. Ansatte, som bistår de ansvarlige anvisningsberettigede, er omfattet af artikel 57.

8.   Hver institution underretter Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet om udpegelse af ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, interne revisorer og regnskabsførere samt frigørelse af disse fra deres hverv samt de interne bestemmelser, som den vedtager på det finansielle område.

9.   Hver institution underretter Revisionsretten om udpegelsen af forskudsbestyrere og delegation af beføjelser i henhold til artikel 69, stk. 1, og artikel 70.

10.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for bistand til de ansvarlige anvisningsberettigede og interne bestemmelser vedrørende delegation.

Artikel 66

Den anvisningsberettigedes beføjelser og opgaver

1.   Den anvisningsberettigede skal i hver institution sørge for, at indtægter modtages, og udgifter afholdes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og sikre deres lovlighed og formelle rigtighed.

2.   Med henblik på stk. 1 etablerer den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede i overensstemmelse med artikel 32 og minimumsstandarder fastsat af den enkelte institution og under behørigt hensyn til de risici, der er forbundet med forvaltningsmiljøet og arten af de finansierede foranstaltninger, en organisatorisk struktur samt interne kontrolsystemer, der er tilpasset opgaverne. Etableringen af en sådan struktur og sådanne systemer understøttes af en omfattende risikoanalyse, der tager hensyn til deres omkostningseffektivitet.

3.   Afholdelse af udgifter omfatter, at den ansvarlige anvisningsberettigede indgår budgetmæssige og retlige forpligtelser, fastsætter udgifter og anviser betalinger samt foretager de handlinger, der er nødvendige forud for anvendelsen af bevillingerne.

4.   Modtagelse af indtægter omfatter udfærdigelse af overslag over fordringer, fastlæggelse af udestående fordringer og udstedelse af indtægtsordrer. Den omfatter om nødvendigt også afkald på konstaterede fordringer.

5.   Hver transaktion er genstand for mindst en forudgående kontrol af såvel de operationelle som de finansielle aspekter af transaktionen på grundlag af skrivebordskontrol af bilag og de foreliggende resultater af allerede udført kontrol.

Efterfølgende kontrol omfatter indledning og efterprøvning af en transaktion.

For hver enkelt transaktion er udføres efterprøvningen af andre ansatte end dem, der indledte transaktionen. De ansatte, der udfører efterprøvningen af en transaktion, er ikke underordnet dem, der indledte transaktionen.

6.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan foranstalte efterfølgende kontrol for at efterprøve transaktioner, der allerede er godkendt som følge af en forudgående kontrol. Denne kontrol kan foretages stikprøvevis på grundlag af en risikoanalyse.

Den forudgående kontrol udføres af andre ansatte end dem, der er ansvarlige for den efterfølgende kontrol. De ansatte, der er ansvarlige for den efterfølgende kontrol, kan ikke være underordnet de ansatte, der er ansvarlige for den forudgående kontrol.

Hvis den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede gennemfører finansielle revisioner af tilskudsmodtagere ved efterfølgende kontrol, skal de pågældende revisionsregler være klare, konsekvente og gennemsigtige og skal respektere både Kommissionens og de reviderede enheders rettigheder.

7.   Ansatte med ansvar for kontrollen med den økonomiske forvaltning skal have den nødvendige faglige kompetence. De skal overholde en særlig kodeks af faglige standarder, der fastlægges af den enkelte institution.

8.   Hvis en ansat, der deltager i den økonomiske forvaltning og kontrollen med transaktionerne, mener, at en beslutning, som dennes overordnede pålægger vedkommende at føre ud i livet eller acceptere, er i modstrid med gældende regler, med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning eller med de faglige regler, som vedkommende skal overholde, underretter vedkommende sin nærmeste umiddelbart overordnede herom. Hvis den ansatte gør dette skriftligt, skal den nærmeste umiddelbare overordnede svare skriftligt. Hvis den umiddelbart overordnede ikke reagerer eller bekræfter den oprindelige afgørelse eller instruks, og hvis den ansatte mener, at denne bekræftelse ikke er utilstrækkelig i betragtning af de fremsatte forbehold, underretter den ansatte skriftligt den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede herom. Hvis denne ikke reagerer, underretter den ansatte skriftligt den relevante instans, der er omhandlet i artikel 73, stk. 6.

Er der tale om en ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade Unionens interesser, underretter den pågældende ansatte de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning. Aftaler med eksterne revisorer, der udfører revisioner af Unionens finansielle forvaltning, skal indeholde en forpligtelse for den eksterne revisor til at underrette den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede om enhver mistanke om ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade Unionens interesser.

9.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede redegør over for institutionen for sin virksomhed i en årsberetning, der indeholder oplysninger om de finansielle forhold og forvaltningen, herunder resultaterne af kontrollen, til bekræftelse af, at denne, medmindre andet er præciseret i eventuelle forbehold vedrørende afgrænsede indkomst- og udgiftsområder, har rimelig sikkerhed for, at:

a)	oplysningerne i hans beretning giver et retvisende billede

b)	de midler, der var afsat til de i beretningen beskrevne aktiviteter, er anvendt til de tilsigtede formål og i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning

c)	de eksisterende kontrolprocedurer giver den nødvendige garanti for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Denne beretning skal redegøre for resultaterne af de gennemførte transaktioner i forhold til de opstillede mål og for de dermed forbundne risici samt for, hvordan de disponible ressourcer er udnyttet, og for de interne kontrolsystemers effektivitet og produktivitet og skal bl.a. indeholde en samlet vurdering af kontrollernes omkostninger og fordele.

Kommissionen sender senest den 15. juni hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en sammenfatning af årsberetningerne for det foregående år. Årsberetningerne fra hver af de ansvarlige anvisningsberettigede stilles også til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet.

10.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for forudgående og efterfølgende kontroller, opbevaring af bilag, en kodeks af faglige standarder, manglende reaktion fra den anvisningsberettigede, overførsel af information til regnskabsføreren samt rapporter om udbud med forhandling.

Artikel 67

EU-delegationschefernes beføjelser og opgaver

1.   Hvor EU-delegationschefer fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation efter artikel 56, stk. 2, samarbejder de tæt med Kommissionen om korrekt anvendelse af midlerne, navnlig med henblik på at sikre de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i forvaltningen af midlerne og effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

De træffer til det formål de nødvendige foranstaltninger for at forhindre dels enhver situation, som kan få konsekvenser for Kommissionens ansvar for gennemførelsen af det budget, de er pålagt ved subdelegation, dels enhver konflikt mellem prioriteter, der med en vis sandsynlighed kan få indflydelse på de finansielle forvaltningsopgaver, de varetager ved subdelegation.

Opstår der en situation eller en konflikt som omhandlet i andet afsnit, underretter EU-delegationscheferne straks Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens ansvarlige generaldirektører herom. Disse generaldirektører træffer passende foranstaltninger til afhjælpning af situationen.

2.   EU-delegationschefer, der befinder sig i en situation som den, der er omhandlet i artikel 66, stk. 8, henviser spørgsmålet til den særlige instans for økonomiske uregelmæssigheder, der er oprettet efter artikel 73, stk. 6. Er der tale om en ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade Unionens interesser, underretter delegationschefen de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning.

3.   EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation efter artikel 56, stk. 2, aflægger rapport til deres ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, således at sidstnævnte kan indføje rapporterne i den årsberetning, der er omhandlet i artikel 66, stk. 9. Rapporterne udarbejdet af EU-delegationscheferne skal indeholde oplysninger om dels produktiviteten og effektiviteten af interne kontrolsystemer, der er etableret i deres delegation, dels forvaltningen af opgaver, de varetager ved subdelegation, samt den i tredje afsnit, artikel 73, stk. 5, nævnte erklæring. Disse rapporter vedføjes årsberetningen fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som bilag og stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald under behørig hensyntagen til, at de kan have fortrolig karakter.

EU-delegationscheferne samarbejder fuldt ud med de institutioner, der er inddraget i dechargeproceduren, og tilvejebringer i givet fald nødvendige supplerende oplysninger. I den forbindelse kan de blive anmodet om at deltage i møder i de relevante organer og bistå den ved delegation bemyndigede ansvarlige anvisningsberettigede.

4.   EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i henhold til artikel 56, stk. 2, besvarer enhver anmodning fra den anvisningsberettigede, Kommissionen har bemyndiget ved delegation, på Kommissionens egen foranledning eller, som led i dechargeproceduren, efter anmodning fra Europa-Parlamentet.

5.   Kommissionen sikrer, at subdelegation af beføjelser ikke er til skade for dechargeproceduren i henhold til artikel 319 i TEUF.

Afdeling 3

Regnskabsføreren

Artikel 68

Regnskabsførerens beføjelser og opgaver

1.   Hver institution udnævner en regnskabsfører, der i sin institution har ansvaret for følgende:

a)	korrekt gennemførelse af betalinger, inkassering af indtægter og inddrivelse af fastlagte fordringer

b)	udarbejdelse og forelæggelse af årsregnskabet i overensstemmelse med afsnit IX i første del

c)	regnskabsføring i overensstemmelse med afsnit IX i første del

d)	fastlæggelse af regnskabsprocedurerne samt regnskabskontoplanen i overensstemmelse med afsnit IX i første del

e)

udformning og godkendelse af regnskabssystemer og, når det er relevant, godkendelse af de systemer, som den anvisningsberettigede har fastlagt med henblik på at levere eller dokumentere regnskabsmæssige oplysninger; i den forbindelse er regnskabsføreren til hver en tid bemyndiget til at kontrollere, at godkendelseskriterierne er overholdt

f)	likviditetsstyring.

Ansvaret hos regnskabsføreren for EU-Udenrigstjenesten er begrænset til budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, som gennemføres af EU-Udenrigstjenesten. Kommissionens regnskabsfører bevarer ansvaret for hele budgetsektionen vedrørende Kommissionen, herunder regnskabsforanstaltninger vedrørende bevillinger, som ved subdelegation forvaltes af EU-delegationscheferne.

Kommissionens regnskabsfører fungerer også som regnskabsfører for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, jf. bestemmelserne i artikel 213.

2.   Kommissionens regnskabsfører er ansvarlig for at fastlægge regnskabsreglerne og de harmoniserede kontoplaner i overensstemmelse med afsnit IX i første del.

3.   Kommissionens regnskabsfører modtager fra de anvisningsberettigede alle oplysninger, der er nødvendige for opstillingen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede af institutionens økonomiske situation og budgetgennemførelsen. Regnskabsførerne garanterer pålideligheden af disse oplysninger.

4.   Før regnskaberne vedtages af institutionen eller det organ, der er omhandlet i artikel 208, underskrives de af regnskabsføreren, som derved bekræfter, at vedkommende har rimelig sikkerhed for, at regnskaberne giver et retvisende billede af institutionens eller det i artikel 208 omhandlede organs økonomiske situation.

Med henblik herpå efterprøver regnskabsføreren, om regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne, jf. artikel 143, og regnskabsprocedurerne, jf. nærværende artikels stk. 1, litra d), og at alle indtægter og udgifter er opført i regnskaberne.

De ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede fremsender alle de oplysninger, som regnskabsføreren har behov for til at udøve sine funktioner.

De anvisningsberettigede bevarer det fulde ansvar for den korrekte anvendelse af de midler, de forvalter, lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, de kontrollerer, og fuldstændigheden og nøjagtigheden af de oplysninger, der fremsendes til regnskabsføreren.

5.   Regnskabsføreren har beføjelse til at kontrollere de modtagne oplysninger og til at foretage yderligere tjek, som vedkommende anser for nødvendige for at kunne underskrive regnskaberne.

Regnskabsføreren tager om nødvendigt forbehold og redegør i så fald i detaljer for arten og omfanget af disse forbehold.

6.   Medmindre andet er fastsat i denne forordning, er regnskabsføreren den eneste, der har beføjelse til at forvalte kontanter og likvide midler. Regnskabsføreren er ansvarlig for deres opbevaring.

7.   Der kan i gennemførelsen af et program eller en foranstaltning åbnes forvaltningskonti i Kommissionens navn og på dennes vegne, så det bliver muligt at lade enheder, der er bemyndiget i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), iii), v) eller vi), forvalte disse.

Den anvisningsberettigede, som forestår gennemførelsen af programmet eller foranstaltningen, er ansvarlig for åbningen af sådanne konti efter aftale med Kommissionens regnskabsfører.

Sådanne konti forvaltes under den anvisningsberettigedes ansvar.

8.   Kommissionens regnskabsfører fastlægger regler for åbningen, forvaltningen, anvendelsen og lukningen af forvaltningskontiene.

9.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for regnskabsførerens beføjelser og opgaver, herunder vedkommendes udpegelse og frigørelse fra hvervet, udtalelsen om regnskabs- og opgørelsessystemer, likviditetsstyring og bankkontoforvaltning, regnskabspåtegning, forvaltning af saldi, overførsel og omregning, betalingsmetoder, register over juridiske enheder og opbevaring af bilag.

Artikel 69

Beføjelser, som regnskabsføreren kan delegere

1.   Regnskabsføreren kan under udførelsen af sit hverv delegere visse opgaver til underordnede ansatte.

Fuldmagtsdokumentet definerer disse opgaver.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for de personer, der har beføjelse til at administrere konti i en lokal enhed.

Afdeling 4

Forskudsbestyreren

Artikel 70

Forskudskonti

1.   Der kan oprettes forskudskonti til inkassering af andre indtægter end egne indtægter og til betaling af mindre beløb som nærmere fastsat i delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning.

I forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger som omhandlet i artikel 128 kan forskudskonti dog anvendes uden beløbsmæssige begrænsninger, under overholdelse af det bevillingsniveau, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet under den dertil svarende budgetpost for det løbende regnskabsår.

2.   Forskudskonti tilføres midler af institutionens regnskabsfører og er underlagt forskudsbestyrere udpeget af institutionens regnskabsfører.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for betingelserne for forskudskonti, herunder maksimumbeløb, der betales af forskudsbestyrere, samt bestemmelser for eksterne aktioner, herunder regler for valg af forskudsbestyrere, overførsel af midler til forskudskonti og tjek foretaget af anvisningsberettigede og regnskabsførere samt overholdelse af udbudsprocedurer. Endvidere tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for oprettelse af forskudskonti og forskudsbestyrere i EU-delegationer.

KAPITEL 4

De finansielle aktørers ansvar

Afdeling 1

Generelle bestemmelser

Artikel 71

Inddragelse af bemyndigelse og suspension af funktioner for finansielle aktører

1.   Den myndighed, der har udpeget ansvarlige anvisningsberettigede, kan når som helst midlertidigt eller definitivt inddrage den pågældende bemyndigelse.

2.   Den myndighed, der har udpeget en regnskabsfører eller en forskudsbestyrer eller begge, kan når som helst midlertidigt eller definitivt suspendere dem fra deres funktioner.

3.   Denne artikel berører ikke eventuelle disciplinære foranstaltninger over for de finansielle aktører, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Artikel 72

Den anvisningsberettigedes ansvar i tilfælde af ulovlig aktivitet, svig eller korruption

1.   Dette kapitel indskrænker ikke det strafferetlige ansvar, som de i artikel 71 nævnte finansielle aktører kan pådrage sig efter gældende national ret og efter gældende bestemmelser om beskyttelse af Unionens finansielle interesser og om bekæmpelse af korruption, som involverer Unionens tjenestemænd eller tjenestemænd i medlemsstaterne.

2.   De ansvarlige anvisningsberettigede, regnskabsførerne og forskudsbestyrerne er disciplinært og økonomisk ansvarlige efter bestemmelserne i vedtægten, jf. dog artikel 73, 74 og 75. Er der tale om en ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade Unionens interesser, indbringes sagen for de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning, navnlig for OLAF.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for de anvisningsberettigedes, regnskabsførernes og forskudsbestyrernes ansvar i tilfælde af ulovlig aktivitet, svig eller korruption.

Afdeling 2

Regler for ansvarlige anvisningsberettigede

Artikel 73

Regler vedrørende anvisningsberettigede

1.   Den ansvarlige anvisningsberettigede pådrager sig økonomisk ansvar i henhold til vedtægten.

2.   Erstatningspligt består især, hvis den ansvarlige anvisningsberettigede forsætligt eller groft uagtsomt:

a)	konstaterer tilstedeværelsen af udestående fordringer eller udsteder indtægtsordrer, indgår en udgiftsforpligtelse eller underskriver en betalingsordre og i den forbindelse undlader at følge denne forordning og de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning

b)	undlader at udstede et dokument, som indebærer skabelse af en fordring, undlader at udstede en indtægtsordre eller forhaler udstedelsen af en indtægtsordre eller forhaler udstedelsen af en betalingsordre, hvorved institutionen påføres et civilretligt ansvar over for tredjemand.

3.   Hvis en ved delegation eller subdelegation bemyndiget anvisningsberettiget finder, at en beslutning, som det påhviler vedkommende at træffe, er i strid med gældende regler eller med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, skal vedkommende give den fuldmagtsgivende myndighed skriftlig meddelelse herom. Hvis den fuldmagtsgivende myndighed skriftligt giver den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede en begrundet instruks om at træffe den pågældende beslutning, drages den pågældende anvisningsberettigede ikke til ansvar.

4.   I tilfælde af subdelegation inden for institutionens egne tjenestegrene forbliver den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ansvarlig for produktiviteten og effektiviteten af de oprettede systemer for intern forvaltning og kontrol og for valget af den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede.

5.   I tilfælde af bemyndigelse af EU-delegationscheferne ved subdelegation har den anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved delegation, ansvaret for fastlæggelse af de interne forvaltnings- og kontrolsystemer, der anvendes, såvel som for deres produktivitet og effektivitet. EU-delegationscheferne har ansvaret for hensigtsmæssig tilrettelæggelse og anvendelse af disse systemer i overensstemmelse med instrukserne fra den ansvarsberettigede, der er bemyndiget ved delegation, og for forvaltning af de af EU-delegationens midler og opgaver, der henhører under deres ansvar. Før deres tiltrædelse gennemfører de specifikke uddannelseskurser vedrørende de opgaver og beføjelser, som påhviler anvisningsberettigede, samt om gennemførelsen af budgettet.

EU-delegationscheferne aflægger rapport om varetagelsen af deres ansvar som omhandlet i dette stykkes første afsnit, jf. artikel 67, stk. 3.

Hvert år forelægger EU-delegationscheferne den anvisningsberettigede, som Kommissionen har bemyndiget ved delegation, erklæringen om de interne forvaltnings- og kontrolsystemer, der er etableret i deres delegationer, og om forvaltningen af de opgaver, de varetager ved subdelegation, samt resultaterne heraf, med henblik på at den anvisningsberettigedes kan udarbejde erklæringen, jf. artikel 66, stk. 9.

6.   Hver institution opretter en særlig instans til behandling af økonomiske uregelmæssigheder eller deltager i en fælles instans, som er oprettet af flere institutioner. Instanserne fungerer uafhængigt og afgør, om der foreligger en økonomisk uregelmæssighed, og hvilke følger en sådan uregelmæssighed eventuelt skal have.

På grundlag af udtalelsen fra denne instans afgør institutionen, om der skal træffes foranstaltninger med henblik på at fastslå, om disciplinært eller økonomisk ansvar kan gøres gældende. Hvis instansen har opdaget systemrelaterede problemer, sender den en rapport ledsaget af henstillinger til den anvisningsberettigede og til den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, medmindre sidstnævnte er involveret, samt til den interne revisor.

7.   Hvis EU-delegationscheferne fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i henhold til artikel 56, stk. 2, er den særlige instans til behandling af økonomiske uregelmæssigheder, der er oprettet af Kommissionen efter denne artikels stk. 6, kompetent i sager, der henvises til artikel 56, stk. 2.

Hvis instansen konstaterer systemrelaterede problemer, sender den en rapport ledsaget af henstillinger til den anvisningsberettigede, den højtstående repræsentant og den anvisningsberettigede, som Kommissionen har bemyndiget ved delegation, medmindre sidstnævnte er involveret, samt til den interne revisor.

Kommissionen kan på grundlag af instansens udtalelse anmode den højtstående repræsentant om i sin egenskab af ansættelsesmyndighed at træffe foranstaltninger med henblik på at fastslå, om disciplinært eller økonomisk ansvar kan gøres gældende over for anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved subdelegation, hvis uregelmæssighederne vedrører beføjelser, som Kommissionen har overdraget dem ved subdelegation. I et sådant tilfælde træffer den højtstående repræsentant passende foranstaltninger i henhold til vedtægten for at håndhæve afgørelser om disciplinære foranstaltninger eller økonomisk ansvar som anbefalet af Kommissionen.

Medlemsstaterne bistår i fuldt omfang Unionen ved håndhævelsen af ethvert ansvar, som måtte følge af artikel 22 i ansættelsesvilkårene for midlertidigt ansatte, for hvilke artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber finder anvendelse.

8.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, herunder bekræftelse af instrukser og den rolle, der tilkommer instansen for økonomiske uregelmæssigheder.

Afdeling 3

Regler for regnskabsførere og forskudsbestyrere

Artikel 74

Regler for regnskabsførere

1.   Regnskabsføreren er disciplinært og økonomisk ansvarlig på de betingelser og efter de procedurer, der er fastsat i vedtægten. Navnlig er nedenstående fejl ansvarspådragende:

a)	tab eller beskadigelse af midler, værdier eller dokumenter, som vedkommende har ansvaret for

b)	uretmæssig ændring af bank- eller postgirokonti

c)	inkasseringer eller betalinger, der ikke er i overensstemmelse med de dertil svarende indtægts- eller betalingsordrer

d)	manglende inkassering af skyldige indtægter.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for regnskabsføreres ansvar i tilfælde af andre former for fejl.

Artikel 75

Regler for forskudsbestyrere

1.   Forskudsbestyreren er disciplinært og økonomisk ansvarlig på de betingelser og efter de procedurer, der er fastsat i vedtægten. Navnlig er nedenstående fejl ansvarspådragende for en forskudsbestyrer:

a)	tab eller beskadigelse af midler, værdier eller dokumenter, som vedkommende har ansvaret for

b)	manglende dokumentation for de betalinger, vedkommende har foretaget

c)	udbetaling til andre end de berettigede

d)	manglende inkassering af skyldige indtægter.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for forskudsbestyreres ansvar i tilfælde af andre former for fejl.

KAPITEL 5

Forvaltning af indtægter

Afdeling 1

Overdragelse af egne indtægter

Artikel 76

Egne indtægter

1.   Egne indtægter som omhandlet i afgørelse 2007/436/EF, Euratom opføres på budgettet i form af et overslag udtrykt i euro. De overdrages i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for egne indtægter.

Afdeling 2

Overslag over fordringer

Artikel 77

Overslag over fordringer

1.   Når den ansvarlige anvisningsberettigede råder over tilstrækkelige og pålidelige oplysninger vedrørende enhver foranstaltning eller ethvert forhold, der kan give anledning til et til Unionen skyldigt beløb, udarbejder den ansvarlige anvisningsberettigede et overslag over fordringen.

2.   Overslaget over fordringen justeres af den ansvarlige anvisningsberettigede, så snart vedkommende bliver bekendt med en begivenhed, der ændrer foranstaltningen eller det forhold, som gav anledning til overslaget over fordringen.

Når den ansvarlige anvisningsberettigede udarbejder indtægtsordren vedrørende en foranstaltning eller et forhold, der tidligere havde givet anledning til et overslag over fordringen, justeres overslaget tilsvarende af den ansvarlige anvisningsberettigede.

Hvis indtægtsordren er udarbejdet for samme beløb som det oprindelige overslag over fordringen, nedsættes dette overslag til nul.

3.   Uanset stk. 1 udarbejdes der ikke forud for medlemsstaternes overdragelse af beløbene til Kommissionen et sådant overslag i forbindelse med de egne indtægter som omhandlet i afgørelse 2007/436/EF, Euratom, der indbetales af medlemsstaterne på faste forfaldstidspunkter. For sådanne beløb udsteder den ansvarlige anvisningsberettigede en indtægtsordre.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for overslag over fordringer.

Afdeling 3

Fastlæggelse af fordringer

Artikel 78

Fastlæggelse af fordringer

1.   Fastlæggelse af en fordring er den handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede:

a)	kontrollerer eksistensen af debitors gæld

b)	fastslår eller kontrollerer gældens tilstedeværelse og størrelse

c)	kontrollerer, at gælden er forfalden.

2.   Egne indtægter, der overdrages til Kommissionen, og enhver fordring, der er sikker, opgjort og forfalden til betaling, fastlægges ved en indtægtsordre, der sendes til regnskabsføreren, efterfulgt af en debetnota, der stiles til debitor, begge udarbejdet af den ansvarlige anvisningsberettigede.

3.   Uretmæssigt udbetalte beløb inddrives.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for fastlæggelse af fordringer, herunder procedurer og bilag, samt af morarenter.

Afdeling 4

Anvisning af indtægter

Artikel 79

Anvisning af indtægter

1.   Anvisning af indtægter er den handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede ved udstedelse af en indtægtsordre giver regnskabsføreren instruks om at inddrive en fordring, som den ansvarlige anvisningsberettigede har fastlagt.

2.   Institutionen kan formalisere fastlæggelsen af en fordring på andre end medlemsstater ved en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, jf. artikel 299 i TEUF.

Hvis det er nødvendigt af hensyn til en effektiv og rettidig beskyttelse af Unionens finansielle interesser, kan Kommissionen også under særlige omstændigheder vedtage en sådan afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, til fordel for andre institutioner på deres anmodning med hensyn til krav i forbindelse med ansatte, som vedtægten finder anvendelse på.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af indtægtsordren.

Afdeling 5

Inddrivelse

Artikel 80

Reglerne vedrørende inddrivelse

1.   Regnskabsføreren tager sig af de indtægtsordrer, der er behørigt udstedt af den ansvarlige anvisningsberettigede med henblik på inddrivelse af fordringer. Regnskabsføreren skal sikre, at Unionen modtager sine indtægter, og sørge for, at Unionens krav bevares.

Regnskabsføreren inddriver Unionens fordringer ved modregning i alle tilfælde, hvor debitor selv har en fordring i forhold til Unionen. Sådanne fordringer skal være sikre, opgjorte og forfaldne til betaling.

2.   Når den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede påtænker helt eller delvis at give afkald på at inddrive en fastlagt fordring, skal vedkommende sikre sig, at afkaldet er formelt korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og om proportionalitet. Beslutninger om afkald skal begrundes. Den anvisningsberettigede kan delegere beslutninger om afkald.

Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan annullere en fastlagt fordring helt eller delvist. En delvis annullering af en fastlagt fordring indebærer ikke, at Unionens fastlagte krav bortfalder.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for inddrivelsesmåden, herunder inddrivelse ved modregning, inddrivelsesprocedurer ved manglende frivillig betaling, henstand med betaling, inddrivelse af bøder og andre sanktioner, afkald på inddrivelse og annullering af en fastlagt fordring.

3.   Medlemsstaterne er i første omgang ansvarlige for at gennemføre kontrol og revisioner og at inddrive uretmæssigt anvendte beløb som fastsat i de sektorspecifikke regler. I det omfang medlemsstaterne opdager og korrigerer uregelmæssigheder for egen regning, fritages de for Kommissionens finansielle korrektioner af disse uregelmæssigheder.

4.   Kommissionen anvender finansielle korrektioner på medlemsstater for at udelukke udgifter, der er afholdt i strid med gældende lovgivning, fra EU-finansiering. Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på identifikation af uretmæssigt anvendte beløb og finansielle konsekvenser for budgettet. Hvis disse beløb ikke kan identificeres præcist, kan Kommissionen anvende ekstrapolerede eller faste korrektioner i henhold til de sektorspecifikke regler.

Kommissionen tager, når den fastsætter beløbet for den finansielle korrektion, hensyn til arten og omfanget af overtrædelsen af den gældende lovgivning og de finansielle konsekvenser for budgettet, herunder mangler i forvaltnings- og kontrolsystemer.

Kriterierne for fastsættelse af finansielle korrektioner og den procedure, der skal anvendes, kan fastsætte i de sektorspecifikke regler.

5.   Metoden for at anvende ekstrapolerede eller faste korrektioner fastsættes i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler med henblik på at gøre det muligt for Kommissionen at beskytte Unionens finansielle interesser.

Artikel 81

Forældelsesfrist

1.   Uden at dette berører bestemmelserne i specifikke forordninger eller anvendelsen af afgørelse 2007/436/EF, Euratom, er Unionens fordringer over for tredjemand og tredjemands fordringer over for Unionen underlagt en forældelsesfrist på fem år.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for forældelsesfristen.

Artikel 82

National behandling af EU-krav

I tilfælde af insolvensbehandling skal EU-krav have samme fortrinsbehandling som offentlige organers krav af samme art i de medlemsstater, hvor inddrivelsesprocedurerne finder sted,

Artikel 83

Bøder, tvangsbøder og påløbne renter pålagt af Kommissionen

1.   Beløb modtaget i form af bøder, tvangsbøder og sanktioner samt påløbne renter eller andre deraf hidrørende indtægter bogføres ikke som budgetindtægter, så længe afgørelserne herom kan underkendes af Den Europæiske Unions Domstol.

2.   De i stk. 1 nævnte beløb bogføres som budgetindtægt hurtigst muligt og senest i året efter, at alle retsmidler er udtømt. De beløb, der tilbagebetales til den enhed, der udbetalte dem, efter en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, bogføres ikke som budgetindtægt.

3.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på beslutninger om regnskabsafslutning og om finansielle korrektioner.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for beløb i form af bøder, tvangsbøder og påløbne renter.

KAPITEL 6

Forvaltning af udgifter

Artikel 84

Finansieringsafgørelse

1.   Enhver udgift omfatter indgåelse af en forpligtelse, fastsættelse af udgiften, anvisning til betaling og betaling.

2.   Bortset fra de tilfælde, hvor bevillinger kan anvendes uden en basisretsakt, jf. artikel 54, stk. 2, første afsnit, litra e), skal der forud for indgåelsen af en udgiftsforpligtelse foreligge en finansieringsafgørelse vedtaget af institutionen eller de myndigheder, som institutionen har delegeret beføjelser til.

3.   Den i stk. 2 omhandlede finansieringsafgørelse indeholder det tilsigtede mål, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og dens samlede beløb. Den indeholder endvidere en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, og en angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb og en vejledende tidsplan for gennemførelsen.

I tilfælde af indirekte forvaltning skal finansieringsoversigten ligeledes anføre den enhed eller person, som er bemyndiget i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), de kriterier, der blev anvendt til at vælge enheden eller personen, og de opgaver, som denne enhed eller person har fået overdraget.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for finansieringsafgørelser.

Afdeling 1

Indgåelse af udgiftsforpligtelser

Artikel 85

Forpligtelsestyper

1.   En budgetmæssig forpligtelse består i at afsætte de bevillinger, der er nødvendige for gennemførelsen af senere betalinger til indfrielse af retlige forpligtelser.

En retlig forpligtelse er den handling, hvorved den anvisningsberettigede indgår eller fastlægger en forpligtelse, der medfører udgifter.

Budgetmæssige og retlige forpligtelser indgås af samme anvisningsberettigede undtagen i behørigt begrundede tilfælde, der er anført i delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for forpligtelsestyper, vedtagelse af samlede forpligtelser, én enkelt underskrift og administrative udgifter, som er dækket af foreløbige forpligtelser.

3.   Budgetmæssige forpligtelser opdeles i følgende kategorier:

a)	specifik: en budgetmæssig forpligtelse er specifik, hvis tilskudsmodtageren og udgiftens størrelse er bestemt

b)	samlet: en budgetmæssig forpligtelse er samlet, hvis mindst ét af de elementer, der er nødvendige for at identificere en specifik forpligtelse, ikke er bestemt

c)	foreløbig: en budgetmæssig forpligtelse er foreløbig, hvis den har til formål at dække udgifter som omhandlet i artikel 170 eller løbende administrationsudgifter, for hvilke enten beløbet eller de endelige modtagere ikke er endeligt bestemt.

4.   Budgetmæssige forpligtelser i forbindelse med foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, kan kun opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, hvis basisretsakten åbner mulighed for det, eller hvor de vedrører administrationsudgifter.

Artikel 86

Regler vedrørende forpligtelser

1.   I forbindelse med enhver foranstaltning med udgiftsvirkning for budgettet indgår den ansvarlige anvisningsberettigede en budgetmæssig forpligtelse, før vedkommende indgår en retlig forpligtelse over for tredjemand eller overfører midler til en trustfond på grundlag af artikel 187.

2.   Pligten til at indgå en budgetmæssig forpligtelse, før der indgås en retlig forpligtelse som omhandlet i stk. 1, finder ikke anvendelse på retlige forpligtelser, der indgås som følge af en erklæring om en krisesituation inden for rammerne af en beredskabsplan i overensstemmelse med de procedurer, som Kommissionen eller en anden institution har vedtaget i medfør af dens administrative autonomi.

3.   Forpligtelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i forbindelse med humanitære bistandsaktioner, civilbeskyttelsesforanstaltninger og hjælp til krisestyring, hvis en effektiv levering af Unionens hjælp gør det nødvendigt øjeblikkeligt at indgå en retlig forpligtelse, og det ikke er muligt at reservere indgåelse af en specifik budgetmæssig forpligtelse. Reservationen af den budgetmæssige forpligtelse foretages, så snart der er indgået en retlig forpligtelse over for tredjemand.

4.   De samlede budgetmæssige forpligtelser dækker alle omkostninger, som følger af de dertil svarende specifikke retlige forpligtelser, der indgås frem til den 31. december i år n + 1, jf. dog de særlige bestemmelser i afsnit IV i anden del.

Specifikke retlige forpligtelser knyttet til specifikke budgetmæssige forpligtelser eller foreløbige budgetmæssige forpligtelser skal indgås senest den 31. december i år n, jf. dog bestemmelserne i artikel 85, stk. 4, og artikel 203, stk. 2.

Ved udløbet af de perioder, der er anført i første og andet afsnit, frigør den ansvarlige anvisningsberettigede den uudnyttede del af disse budgetmæssige forpligtelser.

Når der vedtages en specifik retlig forpligtelse, der er en opfølgning på en samlet budgetmæssig forpligtelse, skal den ansvarlige anvisningsberettigede, inden denne underskriver, registrere beløbet i bevillingsregnskabet og afskrive det på den samlede budgetmæssige forpligtelse.

5.   Ved budgetmæssige og retlige forpligtelser indgået i forbindelse med foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, fastsættes der, undtagen for personaleudgifter, en tidsfrist for indfrielse i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Den del af sådanne forpligtelser, der ikke er indfriet seks måneder efter denne frist, frigøres efter bestemmelserne i artikel 15.

Når en retlig forpligtelse ikke har givet anledning til nogen betaling som omhandlet i artikel 90 i en periode på to år efter indgåelsen af den, frigøres beløbet for den dertil svarende budgetmæssige forpligtelse, undtagen hvor beløbet vedrører en sag, der pågår for retten eller en voldgiftsinstans, eller hvis der er fastlagt særlige bestemmelser i sektorspecifikke regler.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for budgetmæssige og retlige forpligtelser, herunder registrering af specifikke forpligtelser.

Artikel 87

Tjek af forpligtelser

1.   Ved vedtagelsen af en budgetmæssig forpligtelse sikrer den ansvarlige anvisningsberettigede sig:

a)	at konteringen er korrekt

b)	at bevillingerne er til stede

c)	at udgiften er i overensstemmelse med traktaterne, budgettet, denne forordning og de delegerede retsakter, der vedtaget i medfør af denne forordning, samt alle retsakter, der er vedtaget i henhold til traktaterne og de relevante forordninger

d)	at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er overholdt. Muligheden for forfinansiering, dens størrelse og den samlede betalingsplan skal stå i rimeligt forhold til den planlagte varighed, gennemførelsesforløbet og de finansielle risici, der er forbundet med en forfinansiering.

2.   Ved registreringen af en retlig forpligtelse ved fysisk eller elektronisk underskrift sikrer den anvisningsberettigede sig:

a)	at forpligtelsen er dækket af en dertil svarende budgetmæssig forpligtelse

b)	at udgiften er formelt korrekt og i overensstemmelse med traktaterne, budgettet, denne forordning, de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning og med alle retsakter, der er vedtaget i henhold til traktaterne og andre forordninger

c)	at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er overholdt.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for tjek vedrørende forpligtelser.

Afdeling 2

Fastsættelse af udgifter

Artikel 88

Fastsættelse af udgifter

1.   Fastsættelse af en udgift er den handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede:

a)	kontrollerer kreditors adkomst

b)	fastslår eller kontrollerer fordringens tilstedeværelse og størrelse

c)	kontrollerer, at fordringen er forfalden.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for fastsættelse af udgifter, herunder godkendelse af betaling af personaleudgifter og mellemliggende betalinger og betaling af saldoen for indkøbskontrakter og tilskud, påtegning af forfinansieringsbetalinger og konkret udformning af påtegningerne "kan betales" og "i overensstemmelse med de faktiske forhold".

Afdeling 3

Anvisning af udgifter

Artikel 89

Anvisning af udgifter

1.   Anvisning af udgifter er den handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede efter at have sikret sig, at bevillingerne er til stede, ved udstedelse af en betalingsordre giver regnskabsføreren instruks om at betale en udgift, som den ansvarlige anvisningsberettigede har fastsat.

Hvis der foretages periodisk betaling for leverede tjenesteydelser, herunder udlejningsydelser, eller vareleverancer, som er omfattet af den anvisningsberettigedes risikoanalyse, kan den anvisningsberettigede give instruks om anvendelse af en direkte debiteringsordning.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for anvisning af udgifter, herunder fastlæggelse af betalingsordrers obligatoriske angivelser og den anvisningsberettigede tjek af betalingsordrer.

Afdeling 4

Betaling af udgifter

Artikel 90

Betalingstyper

1.   Det skal dokumenteres, at den til betalingen svarende foranstaltning er i overensstemmelse med basisretsakten eller aftalen, og betalingen skal dække én eller flere af følgende transaktioner:

a)	betaling af hele det skyldige beløb

b)

betaling af det skyldige beløb i form af: i) forfinansiering, eventuelt opdelt i flere delbetalinger efter undertegnelse af delegationsaftalen, kontrakten eller tilskudsaftalen eller efter meddelelse af tilskudsafgørelsen ii) en eller flere mellemliggende betalinger modsvarende en delvis udførelse af foranstaltningen iii) betaling af saldoen af det skyldige beløb, når foranstaltningen er fuldstændigt tilendebragt.

2.   De forskellige typer af betalinger, der er omhandlet i stk. 1, opføres særskilt i budgetregnskabet på betalingstidspunktet.

3.   De regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 152, omfatter reglerne for afslutning af forfinansiering i regnskaberne og for anerkendelse af udgifternes støtteberettigelse.

4.   Udbetalinger ved forfinansiering afsluttes regelmæssigt af den ansvarlige anvisningsberettigede i henhold til den økonomiske karakter og tidsplanen for det underliggende projekt.

Når den ansvarlige anvisningsberettigede anser det for ineffektivt at anmode om en finansieringsoversigt fra tilskudsmodtagere og kontrahenter skal vedkommende i forbindelse med tilskud og kontrakter på over 5 000 000 EUR indhente oplysninger fra dem om de akkumulerede udgifter mindst én gang årligt.

Med henblik på andet afsnit indføjes passende bestemmelser i kontrakter, tilskudsafgørelser og -aftaler samt i delegationsaftaler.

Dette stykke berører ikke de specifikke regler i afsnit IV i anden del.

5.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for betalingstyper og bilag.

Artikel 91

Betaling begrænset til de disponible midler

Regnskabsføreren foretager betalingerne inden for rammerne af de disponible midler.

Afdeling 5

Tidsfrister i forbindelse med forvaltning af udgifter

Artikel 92

Tidsfrister

1.   Fristen for gennemførelse af betalinger er:

a)	90 kalenderdage ved delegationsaftaler, kontrakter og tilskudsaftaler og -afgørelser, hvor det er særlig vanskeligt at vurdere de tekniske ydelser eller foranstaltninger, og hvor udbetalingen afhænger af godkendelsen af en rapport eller et certifikat

b)	60 kalenderdage ved alle andre delegationsaftaler, kontrakter og tilskudsaftaler og -afgørelser, hvor udbetalingen afhænger af godkendelsen af en rapport eller et certifikat

c)	30 kalenderdage ved alle andre delegationsaftaler, kontrakter og tilskudsaftaler og -afgørelser.

2.   Den ansvarlige anvisningsberettigede kan suspendere fristen for betalinger, når:

a)	beløbet ikke er forfaldent eller

b)	den nødvendige dokumentation ikke er blevet fremlagt.

Får den ansvarlige anvisningsberettigede kendskab til oplysninger, der rejser tvivl om støtteberettigelsen af udgifter i en betalingsanmodning, kan vedkommende suspendere betalingsfristen med henblik på efterprøvning af, herunder ved kontrol på stedet, at udgiften rent faktisk er støtteberettiget.

3.   De pågældende kreditorer skal underrettes skriftligt om årsagerne til den pågældende suspension.

4.   Hvis suspensionen overstiger to måneder, kan kreditoren anmode om en afgørelse fra den ansvarlige anvisningsberettigede om, hvorvidt suspensionen skal fortsættes.

5.   Efter udløbet af de i stk. 1 omhandlede tidsfrister bliver andre kreditorer end medlemsstater berettiget til renter.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for frister for betalinger og præcisering af betingelserne for, hvornår for sent betalte kreditorer kan modtage morarenter, der betales over budgetposten for selve udgiften.

KAPITEL 7

IT-systemer og e-forvaltning

Artikel 93

Elektronisk forvaltning af transaktioner

1.   Hvis indtægter og udgifter forvaltes ved hjælp af it-systemer, kan dokumenter underskrives elektronisk.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for elektronisk forvaltning af transaktioner.

Artikel 94

Fremsendelse af dokumenter

Med de pågældende institutioners og medlemsstaters forhåndsgodkendelse kan enhver fremsendelse af dokumenter mellem dem foretages ad elektronisk vej.

Artikel 95

e-forvaltning

1.   Alle officielle udvekslinger af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen skal ved delt forvaltning finde sted som omtalt i de sektorspecifikke regler. Disse regler foreskriver interoperabilitet af de data, der indsamles eller modtages på anden vis og overføres som led i budgetforvaltningen.

2.   Institutionerne og forvaltningsorganerne samt de i artikel 208 omhandlede organer indfører og anvender ensartede standarder for elektronisk udveksling af information med tredjemand, som deltager i udbuds- og tilskudsprocedurer. De udarbejder og anvender navnlig i videst mulig udstrækning ensartede standarder for gennemførelse af løsninger for indgivelse, lagring og behandling af data indgivet som led i tilskuds- og udbudsprocedurer, og etablerer med henblik herpå et "fælles område for udveksling af elektroniske data" for tilskudsmodtagere, ansøgere og tilbudsgivere.

3.   Kommissionen aflægger regelmæssigt beretning til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende fremskridtene for gennemførelsen af e-forvaltning.

KAPITEL 8

Administrative principper

Artikel 96

God forvaltning

1.   Den ansvarlige anvisningsberettigede skal hurtigst muligt oplyse om krav med hensyn til fremlæggelse af oplysninger og/eller dokumentation og materialets form og indhold såvel som i givet fald den vejledende tidsplan for afslutningen af tildelingsprocedurer.

2.   Hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke indgiver oplysninger eller afgiver erklæringer på grund af en indlysende materiel fejl begået af ansøgeren eller tilbudsgiveren, opfordrer evalueringsudvalget eller i givet fald den ansvarlige anvisningsberettigede bortset fra i behørigt begrundede tilfælde ansøgeren eller tilbudsgiveren til at fremskaffe de manglende oplysninger eller præcisere bilagene. Disse oplysninger eller præciseringer må ikke i væsentlig grad ændre forslaget eller udbudsbetingelserne.

Artikel 97

Oplysning om klagemuligheder

Hvis en proceduremæssig handling foretaget af den anvisningsberettigede indvirker negativt på en ansøgers eller tilbudsgivers, tilskudsmodtagers eller kontrahents rettigheder, skal den ledsages af oplysninger om de eksisterende administrative og/eller retlige klagemuligheder.

Det skal navnlig oplyses, hvordan der kan klages, samt til hvilket organ eller hvilke organer og inden for hvilke tidsfrister der kan indgives klager.

KAPITEL 9

Den interne revisor

Artikel 98

Udpegelse af den interne revisor

1.   Hver institution opretter en intern revisionsfunktion, der skal udøves under overholdelse af de relevante internationale standarder. Den interne revisor, der udpeges af institutionen, er over for denne ansvarlig for at kontrollere, at systemerne og procedurerne til gennemførelse af budgettet fungerer tilfredsstillende. Den interne revisor kan hverken være anvisningsberettiget eller regnskabsfører.

2.   Hvad angår intern revision af EU-Udenrigstjenesten, er EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i henhold til artikel 56, stk. 2, underlagt kontrolbeføjelserne for Kommissionens interne revisor med hensyn til den finansielle forvaltning, de varetager ved subdelegation.

Kommissionens interne revisor fungerer også som intern revisor for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, jf. bestemmelserne i artikel 213.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for udpegelse af den interne revisor.

Artikel 99

Den interne revisors beføjelser og opgaver

1.   Den interne revisor rådgiver sin institution med hensyn til risikostyring ved at afgive uafhængige udtalelser om forvaltnings- og kontrolsystemernes kvalitet og ved at fremsætte henstillinger til forbedring af betingelserne for transaktionernes gennemførelse og til fremme af en forsvarlig økonomisk forvaltning.

Den interne revisor har navnlig til opgave:

a)	at vurdere, om de interne forvaltningssystemer er hensigtsmæssige og effektive, og i hvilket omfang tjenestegrenene har formået at gennemføre politikker, programmer og foranstaltninger set i relation til de dermed forbundne risici

b)	at vurdere produktiviteten og effektiviteten af de interne kontrol- og revisionssystemer, der anvendes på hver budgetgennemførelsestransaktion.

2.   Den interne revisors hverv dækker alle institutionens aktiviteter og tjenestegrene. Vedkommende har fuldstændig og ubegrænset adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af vedkommendes hverv, om nødvendigt på stedet og herunder også i medlemsstaterne og i tredjelande.

Den interne revisor gør sig bekendt med årsberetningen fra de anvisningsberettigede og med de øvrige nævnte oplysninger.

3.   Den interne revisor aflægger rapport til institutionen om resultatet af sine undersøgelser og anfører heri eventuelle henstillinger. Institutionen sørger for, at henstillinger på baggrund af revisionsarbejdet følges op. Den interne revisor forelægger endvidere institutionen en årlig intern revisionsberetning, der angiver antallet og de typer af interne revisioner, der er foretaget, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted af disse henstillinger.

4.   Institutionen gør kontaktoplysningerne for den interne revisor tilgængelige for alle fysiske og juridiske personer, der er involveret i forvaltning af udgifter, med henblik på fortrolig kontakt til den interne revisor.

5.   Institutionen sender hvert år Europa-Parlamentet og Rådet et resumé af antallet og de typer af interne revisioner, der er foretaget, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted i forbindelse hermed.

6.   Den interne revisors beretninger og konklusioner såvel som institutionens beretning gøres først tilgængelige for offentligheden, når den interne revisor har godkendt de foranstaltninger, der er iværksat til gennemførelse af beretningerne og konklusionerne.

7.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for den interne revisors beføjelser og opgaver.

Artikel 100

Den interne revisors uafhængighed

1.   Institutionen fastsætter særlige regler for den interne revisor, der sikrer den interne revisor fuldstændig uafhængighed under udøvelsen af dennes hverv og bestemmer dennes ansvarsområde.

Hvis den interne revisor er en ansat, varetager vedkommende sine særlige revisionsfunktioner i fuldstændig uafhængighed og drages til ansvar efter bestemmelserne i vedtægten og som nærmere fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for den interne revisors uafhængighed og ansvar, herunder den interne revisors ret til at indbringe en sag for Den Europæiske Unions Domstol.

AFSNIT V

INDGÅELSE AF OFFENTLIGE KONTRAKTER

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Afdeling 1

Anvendelsesområde og tildelingsprincipper

Artikel 101

Definition af offentlige kontrakter

1.   Offentlige kontrakter er gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder som omhandlet i artikel 117 og 190 med henblik på mod betaling af en pris, der helt eller delvis afholdes over budgettet, at opnå levering af varer eller fast ejendom, udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering af tjenesteydelser.

Sådanne kontrakter kan vedrøre:

a)

ejendomme

b)	vareindkøb

c)	bygge- og anlægsarbejder

d)	tjenesteydelser.

2.   Rammekontrakter er kontrakter indgået mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder for at fastlægge de bestemmelser, som skal gælde for en række kontrakter, der kan indgås inden for en vis periode, bl.a. med hensyn til prisen og eventuelt den forventede mængde. De er underlagt bestemmelserne i dette afsnit vedrørende tildelingsproceduren, herunder offentliggørelse.

3.   Tilskud er ikke omfattet af dette afsnit, jf. dog artikel 106-109, og heller ikke kontrakter om teknisk bistand indgået med EIB eller Den Europæiske Investeringsfond.

3a.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for definition af og anvendelsesområdet for indkøbskontrakter, herunder rammekontrakter og specifikke kontrakter.

Artikel 102

Gældende principper for offentlige kontrakter

1.   Offentlige kontrakter, der helt eller delvis finansieres over budgettet, skal overholde principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling.

2.   Offentlige kontrakter skal indgås på grundlag af bud indkaldt fra så bred en kreds som muligt undtagen i de tilfælde, hvor udbud med forhandling, som omhandlet i artikel 104, stk. 1, litra d), finder anvendelse.

De ordregivende myndigheder må ikke anvende rammekontrakter uretmæssigt eller på en sådan måde, at deres formål eller virkning er at forhindre, begrænse eller forvride konkurrencen.

Afdeling 2

Offentliggørelse

Artikel 103

Offentliggørelse af offentlige kontrakter

1.   Kontrakter, hvis værdi ligger over de beløbsgrænser, der er fastsat i artikel 118 eller 190, skal offentliggøres af de ordregivende myndigheder i Den Europæiske Unions Tidende.

Forudgående offentliggørelse kan kun undlades i de tilfælde, der er nævnt i artikel 104, stk. 2, og i forbindelse med de offentlige tjenesteydelseskontrakter, der er omfattet af bilag II B til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (17).

Offentliggørelse af visse oplysninger efter tildeling af kontrakten kan undlades i tilfælde, hvor det ville være til hinder for anvendelse af lovgivningen, være i modstrid med offentlighedens interesse, være til skade for offentlige eller private virksomheders legitime forretningsmæssige interesser eller være til hinder en loyal konkurrence mellem disse.

2.   Kontrakter med en værdi under de beløbsgrænser, som er fastsat i artikel 118 eller 190, og offentlige tjenesteydelseskontrakter, som omhandlet i bilag II B til direktiv 2004/18/EF, skal offentliggøres på passende måde.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for kravene til offentliggørelse af kontrakter og meddelelser og bekendtgørelser.

Afdeling 3

Udbudsprocedurer

Artikel 104

Udbudsprocedurer

1.   Udbudsprocedurerne antager en af følgende former:

a)	offentligt udbud

b)	begrænset udbud

c)	projektkonkurrence

d)	udbud med forhandling

e)	konkurrencepræget dialog.

Når en offentlig kontrakt eller en rammekontrakt er af interesse for to eller flere institutioner, forvaltningsorganer eller organer som omhandlet i artikel 208 og 209, og når der er mulighed for at opnå øget effektivitet, bestræber de ordregivende myndigheder sig på at gennemføre udbudsproceduren på et interinstitutionelt grundlag.

Når en offentlig kontrakt eller en rammekontrakt er nødvendig for gennemførelsen af en fælles aktion mellem en institution og en eller flere ordregivende myndigheder fra medlemsstaterne, kan udbudsproceduren gennemføres i fællesskab af institutionen og de ordregivende myndigheder i visse situationer, der angives i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning.

Fælles udbudsprocedurer med EFTA-stater såvel som EU-kandidatlande, kan gennemføres, hvis det udtrykkeligt er fastsat i en bilateral eller multilateral aftale.

2.   Drejer det sig om kontrakter, hvis værdi ligger over de beløbsgrænser, der er fastsat i artikel 118 eller 190, er udbud med forhandling kun tilladt i de tilfælde, der er omhandlet i delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for forskellige former for udbudsprocedurer, fælles udbudsprocedurer, kontrakter med lav værdi og betaling i henhold til faktura.

Artikel 105

Indholdet af udbudsdokumenterne

Udbudsdokumenterne skal indeholde en fuldstændig, klar og præcis beskrivelse af, hvad kontrakten drejer sig om, og præcisere de udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier, som gælder for kontrakten.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for indholdet af udbudsdokumenter, herunder muligheden og betingelserne for ændring af prisen og de tekniske specifikationer.

Artikel 106

Kriterier for udelukkelse fra deltagelse i udbudsprocedurer

1.   Fra deltagelse i udbudsprocedurer udelukkes ansøgere eller tilbudsgivere:

a)

hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller er begæret taget under en af disse behandlinger, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed, eller som befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure fastsat i nationale love eller regler

b)	som ved en retskraftig dom afsagt af en kompetent myndighed i en medlemsstat er dømt for et strafbart forhold, der rejser tvivl om deres faglige hæderlighed, idet dette også gælder personer, der har beføjelse til at repræsentere, træffe beslutning om eller kontrollere dem

c)	som i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret, herunder ved afgørelser truffet af EIB og internationale organisationer

d)	som ikke har efterlevet deres forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger eller skat i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor de er etableret, i den ordregivende myndigheds land eller i det land, hvor kontrakten skal effektueres

e)

som ved en retskraftig dom er dømt for svig, korruption, deltagelse i en kriminel organisation, hvidvaskning af penge eller en hvilken som helst anden form for ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, idet dette også gælder personer, der har beføjelse til at repræsentere, træffe beslutninger om eller kontrollere dem

f)	som er genstand for en administrativ sanktion som omhandlet i artikel 109, stk. 1.

Første afsnit, litra a)-d), finder ikke anvendelse ved indkøb af varer på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, der endeligt indstiller sin erhvervsvirksomhed, hos kuratorer eller likvidatorer i en konkursbehandling, en tvangsakkord eller en tilsvarende behandling i henhold til national lov.

Første afsnit, litra b) og e), gælder ikke ansøgere og tilbudsgivere, der kan påvise, at de har truffet passende forholdsregler over for personer, der er bemyndiget til at repræsentere eller kontrollere dem, og over for hvilke en i første afsnit, litra b) og e), nævnt dom er afsagt.

2.   Ved udbud med forhandling, hvor gennemførelsen af kontrakten af tekniske eller kunstneriske grunde eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af enerettigheder, kun kan overdrages til en bestemt erhvervsdrivende, kan institutionen beslutte ikke at udelukke en erhvervsdrivende, der ellers er omfattet af udelukkelsesgrundene i stk. 1, første afsnit, litra a), c) og d), hvis dette er af afgørende betydning for at sikre kontinuiteten i institutionens hverv. Institutionen skal i så fald begrunde sin beslutning behørigt.

3.   Ansøgere eller tilbudsgivere skal dokumentere, at de ikke befinder sig i en af de i stk. 1 nævnte situationer. Den ordregivende myndighed kan undlade at kræve en sådan dokumentation for kontrakter med meget lav værdi.

Med henblik på en korrekt anvendelse af stk. 1 skal ansøgeren eller tilbudsgiveren på den ordregivende myndigheds forlangende:

a)	såfremt ansøgeren eller tilbudsgiveren er en juridisk person, give oplysning om ejerforholdene eller ledelses-, kontrol- og repræsentationsbeføjelserne i juridiske person og dokumentere, at de ikke befinder sig i en af de i stk. 1 nævnte situationer

b)	såfremt det overvejes at anvende underentreprise, dokumentere, at underkontrahenten ikke befinder sig i en af de i stk. 1 nævnte situationer.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for:

a)	kriterier for udelukkelse fra deltagelse i udbud, herunder regler for ulovlige aktiviteter, som medfører udelukkelse

b)	hvilken dokumentation der kræves for at fastslå, at der ikke er tale om en situation, der medfører udelukkelse

c)	varigheden af en udelukkelse. En sådan udelukkelse må ikke overstige 10 år.

Artikel 107

Kriterier for udelukkelse fra tildeling

1.   Fra tildeling af en kontrakt udelukkes enhver ansøger eller tilbudsgiver, der under udbudsproceduren for den pågældende kontrakt:

a)	befinder sig i en interessekonflikt

b)	har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med meddelelse af de oplysninger, som den ordregivende myndighed har krævet som betingelse for deltagelse i den pågældende udbudsprocedure, eller ikke har afgivet de krævede oplysninger

c)	befinder sig i en af de i artikel 106, stk. 1, nævnte situationer, der medfører udelukkelse fra udbudsproceduren.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for kriterier for udelukkelse under udbudsprocedurens forløb og fastlæggelse af, hvilken dokumentation der kræves for at fastslå, at der ikke er tale om en situation, der medfører udelukkelse. Kommissionen tillægges endvidere i tilfælde af en udelukkelse beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende varigheden af en udelukkelse.

Artikel 108

Den centrale udelukkelsesdatabase

1.   Den centrale udelukkelsesdatabase, der er oprettet og forvaltes af Kommissionen, indeholder detaljerede oplysninger om ansøgere og tilbudsgivere, som befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 106, artikel 109, stk. 1, første afsnit, litra b), og artikel 109, stk. 2, litra a). Databasen er fælles for institutionerne, forvaltningsorganerne og de organer, der er omhandlet i artikel 208. Europa-Parlamentet og Rådet underrettes årligt om antallet af nye tilfælde og det samlede antal tilfælde, der registreres i databasen.

2.   Medlemsstaters og tredjelandes myndigheder, såvel som andre end de i stk. 1 omhandlede organer, der deltager i gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 58 og 61, underretter den ansvarlige anvisningsberettigede om ansøgere og tilbudsgivere, der befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 106, stk. 1, første afsnit, litra e), og hvor den pågældende operatørs optræden var til skade for Unionens finansielle interesser. Den anvisningsberettigede godkender oplysningerne og beder regnskabsføreren registrere dem i databasen.

De i første afsnit omhandlede myndigheder og organer skal have adgang til oplysningerne i databasen og kan i givet fald på eget ansvar tage hensyn hertil i forbindelse med tildeling af kontrakter, der vedrører gennemførelsen af budgettet.

3.   ECB, EIB og Den Europæiske Investeringsfond har adgang til oplysningerne i databasen med henblik på at kunne beskytte deres egne midler og tager i givet fald på eget ansvar hensyn til dem ved tildeling af kontrakter i overensstemmelse med deres udbudsregler.

De underretter Kommissionen om ansøgere og tilbudsgivere, der befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 106, stk. 1, første afsnit, litra e), og hvor den pågældende erhvervsdrivendes optræden var til skade for Unionens finansielle interesser.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for den centrale udelukkelsesdatabase, herunder fastlæggelse af standardiserede procedurer og tekniske specifikationer for forvaltningen af databasen.

5.   Der kan kun gives adgang for myndigheder fra tredjelande, når de bestemmelser, der er fastsat i artikel 9 i forordning (EF) nr. 45/2001, er opfyldt, og efter en evaluering af hvert enkelt tilfælde.

Artikel 109

Administrative og økonomiske sanktioner

1.   Den ordregivende myndighed kan anvende administrative og/eller økonomiske sanktioner over for:

a)	kontrahenter, ansøgere eller tilbudsgivere i de i artikel 107, stk. 1, litra b), nævnte tilfælde

b)	kontrahenter, der er fundet skyldige i grov misligholdelse af deres forpligtelser i henhold til en kontrakt, der finansieres over budgettet.

I alle tilfælde skal den ordregivende myndighed dog først give den pågældende lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

2.   De i stk. 1 nævnte sanktioner skal stå i et rimeligt forhold til kontraktens værdi og grovheden af de begåede fejl og kan bestå i:

a)	udelukkelse af ansøgeren eller tilbudsgiveren eller kontrahenten fra kontrakter og tilskud, der finansieres over budgettet, i en periode på højst ti år, og/eller

b)	økonomiske sanktioner over for ansøgeren eller tilbudsgiveren eller kontrahenten, der højst kan svare til kontraktværdien.

3.   For bedre at beskytte Unionens finansielle interesser kan institutionerne under overholdelse af proportionalitetsprincippet beslutte at offentliggøre deres afgørelser om anvendelse af administrative eller økonomiske sanktioner som omhandlet i stk. 1, når den i stk. 1 fastlagte procedure nøje er overholdt.

Beslutningen om at offentliggøre en afgørelse om anvendelse af administrative eller økonomiske sanktioner som omhandlet i stk. 1 skal især tage hensyn til, hvor alvorlige de begåede fejl er, herunder deres indvirkning på Unionens finansielle interesser og image, hvor lang tid der er gået, siden fejlene blev begået, hvor længe de stod på, og om der er forekommet gentagelser, om den pågældende enhed har handlet forsætligt eller uagtsomt, og hvilke foranstaltninger den pågældende enhed har truffet for at rette op på situationen.

Beslutningen om offentliggørelsen skal vedføjes afgørelsen om anvendelse af administrative eller økonomiske sanktioner og skal udtrykkeligt sikre, at afgørelsen om anvendelse af sanktioner eller et resumé af denne afgørelse offentliggøres på institutionens hjemmeside.

For at sikre en afskrækkende virkning skal det offentliggjorte resumé indeholde navnet på den person, der er ansvarlig for fejlene, en kort beskrivelse af fejlene, det berørte program samt varigheden af udelukkelsen og/eller de økonomiske sanktioners størrelse.

Afgørelsen offentliggøres, efter at alle retsmidler er udtømt, eller efter at klagefristerne er udløbet, og den bliver liggende på hjemmesiden, indtil udelukkelsesperioden er udløbet, eller indtil seks måneder efter, at bøderne er betalt, hvis sanktionerne er begrænset til bøder.

For fysiske personers vedkommende træffes beslutningen om at offentliggøre afgørelsen under behørig hensyntagen til retten til privatlivets fred og med behørig respekt for de rettigheder, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 45/2001.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for forskellige administrative og økonomiske sanktioner for tilbudsgivere eller kandidater, som har afgivet urigtige erklæringer, begået væsentlige fejl eller gjort sig skyldige i uregelmæssigheder eller svig eller alvorlig misligholdelse af deres kontraktmæssige forpligtelser.

Artikel 110

Kriterier for tildeling af kontrakter

1.   Kontrakterne tildeles på grundlag af de tildelingskriterier, som finder anvendelse på udbuddets indhold, efter at kapaciteten hos de økonomiske aktører, der ikke er blevet udelukket i henhold til artikel 106 og 107 og artikel 109, stk. 2, litra a), er blevet kontrolleret i overensstemmelse med de udvælgelseskriterier, som er fastsat i udbudsdokumenterne.

2.   Kontrakterne tildeles på grundlag af et udbud, hvor udbyderen antager det billigste bud, eller på grundlag af et udbud, hvor udbyderen antager det økonomisk mest fordelagtige bud.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for specificering af udvælgelses- og tildelingskriterier. Kommissionen tillægges endvidere beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for dokumenter, der kræves til dokumentation af den økonomiske og finansielle kapacitet og den tekniske og faglige kapacitet og detaljerede regler for elektroniske auktioner og unormalt lave bud.

Artikel 111

Afgivelse af bud

1.   Reglerne for afgivelse af bud skal sikre, at der bliver tale om reel konkurrence, og at buddenes indhold hemmeligholdes, indtil de alle åbnes samtidig.

2.   Kommissionen sikrer ved hjælp af egnede foranstaltninger og i henhold til artikel 95, at tilbudsgivere får mulighed for at indgive indholdet af deres bud og eventuelle bilag i elektronisk format (e-indkøb).

Kommissionen forelægger senest af 28. oktober 2014 og regelmæssigt derefter Europa-Parlamentet og Rådet oplysninger vedrørende fremskridtene for gennemførelsen af denne bestemmelse.

3.   Når det anses for hensigtsmæssigt og proportionalt, kræver den ordregivende myndighed en forhåndsgaranti af tilbudsgiverne for at sikre sig, at de står ved deres bud.

4.   Bortset fra kontrakter med lav værdi som omhandlet i artikel 104, stk. 3, skal ansøgninger og bud åbnes af et udvalg udpeget til dette formål. Alle bud eller ansøgninger, som udvalget erklærer ikke-forskriftsmæssige, afvises.

5.   Alle ansøgninger om deltagelse eller bud, som udvalget erklærer forskriftsmæssige, vurderes efter de kriterier, der er fastsat i udbudsdokumenterne, med henblik på at foreslå den ordregivende myndighed at tildele kontrakten eller igangsætte en elektronisk auktion.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for afgivelse af bud og fastsættelse af tidsfrister for modtagelse af bud og ansøgninger om deltagelse, varigheden af adgangen til udbudsmaterialet og fristerne i hastetilfælde. Kommissionen tillægges endvidere beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for forskellige kommunikationsmetoder og detaljerede regler for muligheden for en udbudsgaranti, åbningen af bud, ansøgninger om deltagelse samt udvalget for evaluering af bud og ansøgninger om deltagelse.

Artikel 112

Principper om ligebehandling og gennemsigtighed

1.   Under hele udbudsproceduren skal eventuelle kontakter mellem den ordregivende myndighed og ansøgerne eller tilbudsgiverne foregå på en måde, der sikrer gennemsigtighed og ligebehandling. Sådanne kontakter kan ikke medføre ændring af kontraktbetingelserne eller indholdet af det oprindelige bud.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for principper om ligebehandling og gennemsigtighed. Kommissionen tillægges endvidere beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af, hvilken kontakt der er tilladt mellem de ordregivende myndigheder og tilbudsgiverne under tildelingsproceduren, minimumskravene til skriftlig registrering af en evaluering og minimumsindholdet af den afgørelse, der træffes af den ordregivende myndighed.

Artikel 113

Tildelingsafgørelsen

1.   Den ansvarlige anvisningsberettigede udpeger den, der skal tildeles kontrakten, under overholdelse af de udvælgelses- og tildelingskriterier, der på forhånd er fastsat i udbudsdokumenterne, samt af udbudsreglerne.

2.   Den ordregivende myndighed skal oplyse alle ansøgere og tilbudsgivere, hvis ansøgning eller bud er blevet afvist, om årsagen hertil samt om, hvornår den i artikel 118, stk. 2, omhandlede standstill-periode udløber. Den ordregivende myndighed skal oplyse alle tilbudsgivere, der opfylder kriterierne for udelukkelse og udvælgelse, og som skriftligt anmoder herom, om de kvaliteter og relative fordele, der kendetegner det valgte bud, samt opgive navnet på den, der tildeles kontrakten.

Meddelelse af visse oplysninger kan imidlertid undlades i tilfælde, hvor det ville være til hinder for anvendelse af lovgivningen, være i modstrid med offentlighedens interesse, være til skade for offentlige eller private virksomheders legitime forretningsmæssige interesser eller kunne hindre loyal konkurrence mellem disse.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for tildelingsafgørelsen og underskrift og gennemførelse af kontrakten.

Artikel 114

Annullering af udbudsproceduren

Den ordregivende myndighed kan, så længe en kontrakt ikke er underskrevet, enten undlade at indgå kontrakten eller annullere den pågældende udbudsprocedure, uden at ansøgerne eller tilbudsgiverne kan gøre krav på nogen form for godtgørelse.

En eventuel beslutning herom skal begrundes og meddeles ansøgerne eller tilbudsgiverne.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for annullering af udbudsproceduren.

Afsnit 4

Garantier og korrigerende foranstaltninger

Artikel 115

Garantier

Når der ikke er tale om kontrakter med meget lav værdi, kan den ordregivende myndighed, når den anser det for hensigtsmæssigt og proportionalt, i hvert enkelt tilfælde efter at have foretaget en risikoanalyse, kræve en garanti af kontrahenterne med henblik på:

a)	at sikre, at kontrakten gennemføres på tilfredsstillende måde eller

b)	at begrænse de økonomiske risici, der er forbundet med udbetaling af forfinansiering.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler, herunder kriterier for risikoanalyse, om de garantier, der kræves af kontrahenterne.

Artikel 116

Fejl, uregelmæssigheder og svig i proceduren

1.   Hvis proceduren for indgåelse af en kontrakt viser sig at have været behæftet med væsentlige fejl, uregelmæssigheder eller svig, suspenderer den ordregivende myndighed proceduren og kan træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige, herunder annullering af proceduren.

Hvis det, efter at kontrakten er tildelt, viser sig, at proceduren for indgåelse af kontrakten eller opfyldelsen af kontrakten har været behæftet med væsentlige fejl, uregelmæssigheder eller svig, kan den ordregivende myndighed afhængigt af, hvor fremskreden proceduren er, enten undlade at indgå kontrakten eller suspendere kontraktens opfyldelse eller i givet fald bringe kontrakten til ophør.

Hvis disse fejl, uregelmæssigheder eller svigagtige forhold kan tilregnes kontrahenten, kan den ordregivende myndighed endvidere nægte udbetaling, inddrive allerede udbetalte beløb eller opsige alle kontrakter, der er indgået med den pågældende kontrahent, i et omfang, der er proportionalt med alvoren af de pågældende fejl, uregelmæssigheder eller svigagtige forhold.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for suspension af en kontrakt i tilfælde af fejl, uregelmæssigheder og svig.

KAPITEL 2

Bestemmelser vedrørende kontrakter indgået af institutionerne for egen regning

Artikel 117

Den ordregivende myndighed

1.   Institutionerne betragtes som ordregivende myndigheder i forbindelse med de kontrakter, de indgår for egen regning. De delegerer i overensstemmelse med artikel 65 de nødvendige beføjelser til udøvelse af funktionen som ordregivende myndighed.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for delegation af funktionen som ordregivende myndighed, herunder fastsættelse af passende niveauer for beregningen af tærskelværdier.

Artikel 118

Beløbsgrænser

1.   Med forbehold af bestemmelserne i afsnit IV i anden del fastsætter direktiv 2004/18/EF de beløbsgrænser, der er afgørende for

a)	offentliggørelsesreglerne som omhandlet i artikel 103

b)	valget af procedure som omhandlet i artikel 104, stk. 1

c)	de dertil hørende tidsfrister.

2.   I forbindelse med kontrakter, der er omfattet af direktiv 2004/18/EF, indgår den ordregivende myndighed først kontrakten eller rammekontrakten med den valgte tilbudsgiver efter udløbet af en standstill-periode, med de undtagelser og på de betingelser, som er fastsat i delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for beløbsgrænser, særskilte kontrakter og kontrakter opdelt i partier og vurdering af værdien af visse kontrakter og standstill-perioden inden kontraktens undertegnelse.

Artikel 119

Regler om deltagelse i udbudsprocedurer

1.   Deltagelsen i udbuddet er åben på lige vilkår for alle fysiske og juridiske personer, der er omfattet af traktaterne, og for alle fysiske og juridiske personer i tredjelande, der har indgået en særlig aftale med Unionen om offentlige indkøb, idet deres deltagelse sker på de i den særlige aftale fastsatte betingelser.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler om dokumentation i forbindelse med adgangen til at deltage i udbud.

2.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig udøver den beføjelse, der er tillagt Kommissionen ved Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (18), til at foretage kontrol og inspektion på stedet i medlemsstaterne og, i overensstemmelse med de gældende samarbejdsaftaler, i tredjelande og internationale organisationers lokaler.

Artikel 120

Verdenshandelsorganisationens regler om offentlige indkøb

Hvis den multilaterale aftale om offentlige indkøb, der er indgået i Verdenshandelsorganisationens regi, finder anvendelse, kan også statsborgere i de lande, der har ratificeret denne aftale, deltage på de i aftalen fastsatte betingelser.

AFSNIT VI

TILSKUD

KAPITEL 1

Anvendelsesområde og former for tilskud

Artikel 121

Anvendelsesområde for tilskud

1.   Tilskud er direkte finansielle bidrag uden krav om tilbagebetaling, der ydes over budgettet til finansiering af en af følgende:

a)	en foranstaltning, der skal fremme virkeliggørelsen af et mål, der indgår i en af Unionens politikker

b)	driften af et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel interesse for Unionen eller et mål, der indgår i og støtter en af Unionens politikker (driftstilskud).

Tilskud omfattes enten af en skriftlig aftale eller af en afgørelse truffet af Kommissionen, som meddeles den valgte tilskudsansøger.

Kommissionen kan etablere sikre elektroniske systemer til udveksling af oplysninger med tilskudsmodtagerne.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende de nærmere specifikationer af tilskuddenes anvendelsesområde og indhold samt regler for, hvorvidt der skal anvendes tilskudsaftaler eller tilskudsafgørelser. Endvidere tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende detaljerne i de elektroniske udvekslingssystemer, herunder hvornår dokumenter, bl.a. tilskudsaftaler, der fremsendes via sådanne systemer, skal betragtes som originaler og værende underskrevet, samt anvendelsen af rammepartnerskabsaftaler.

2.   Følgende betragtes ikke som tilskud som omhandlet i dette afsnit:

a)	udgifter til institutionernes medlemmer og personale og bidrag til Europaskolerne

b)	offentlige kontrakter som omhandlet i artikel 101, støtte udbetalt som makrofinansiel bistand samt budgetstøtte

c)	finansielle instrumenter og aktiebeholdninger eller kapitalandele i internationale penge- og finansieringsinstitutter som Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) eller specialiserede EU-organer som Den Europæiske Investeringsfond (EIF)

d)	Unionens bidrag i form af kontingenter til organisationer, som den er medlem af

e)

udgifter afholdt under delt forvaltning og indirekte forvaltning som omhandlet i artikel 58, 59 og 60, medmindre andet er specificeret i de finansielle bestemmelser, der finder anvendelse på budgettet for de enheder eller personer, der er bemyndiget i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), eller i delegationsaftaler

f)	bidrag til forvaltningsorganer omhandlet i artikel 62, i medfør af retsakten om oprettelse af det pågældende organ

g)	udgifter vedrørende fiskerimarkederne som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (19)

h)	godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter afholdt af personer, der er inviteret eller bemyndiget af institutionerne, eller eventuelle andre godtgørelser betalt til disse personer

i)	priser, der udgør belønningen i en konkurrence, hvorpå afsnit VII i første del finder anvendelse.

3.   Rentegodtgørelse og garantigebyrstøtte behandles som tilskud, forudsat at de ikke i én og samme foranstaltning kombineres med finansielle instrumenter, som omhandlet i afsnit VIII i første del.

Sådanne rentegodtgørelser og garantigebyrstøtte er underlagt bestemmelserne i dette afsnit med undtagelse af følgende:

a)	samfinansieringsprincippet som omhandlet i artikel 125, stk. 3

b)	princippet om forbud mod fortjeneste som omhandlet i artikel 125, stk. 4

c)	hvad angår aktioner, hvis formål er at øge tilskudsmodtagerens økonomiske formåen eller at skabe en indkomst, vurderingen af ansøgerens finansielle levedygtighed, jf. artikel 132, stk. 1.

4.   Institutionerne kan hver især yde tilskud til kommunikationsaktiviteter, hvor det af behørigt begrundede årsager er uhensigtsmæssigt at anvende offentlige udbudsprocedurer.

Artikel 122

Tilskudsmodtagere

1.   Når flere enheder opfylder kriterierne for tildeling af et tilskud, og de tilsammen udgør én enhed, kan denne enhed behandles som den eneste tilskudsmodtager, også når enheden er oprettet specielt med det formål at gennemføre den foranstaltning, der skal finansieres ved hjælp af tilskuddet.

2.   I dette afsnit betragtes følgende enheder som enheder med tilknytning til en tilskudsmodtager:

a)	enheder, der tilsammen udgør tilskudsmodtageren, jf. stk. 1

b)

enheder, der opfylder kriterierne for tildeling af et tilskud, og som ikke befinder sig i en af de i artikel 131, stk. 4, omhandlede situationer og har en tilknytning til tilskudsmodtageren, særlig en kapitalmæssig eller retlig tilknytning, der hverken er begrænset til foranstaltningen eller oprettet udelukkende med henblik på gennemførelsen heraf.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende minimumsindholdet af tilskudsaftaler eller -afgørelser, navnlig når et tilskud tildeles flere enheder, koordinatorens og de øvrige tilskudsmodtageres eventuelle særlige forpligtelser, hvilken ansvarsordning der skal gælde, og betingelserne for at tilføje eller fjerne en tilskudsmodtager.

Artikel 123

Tilskudsformer

1.   Der kan ydes tilskud i form af følgende:

a)	godtgørelse af en nærmere bestemt andel af de støtteberettigede omkostninger som omhandlet i artikel 126, der faktisk er afholdt

b)	godtgørelse på grundlag af enhedsomkostninger

c)	faste beløb

d)	finansiering efter takst

e)	en kombination af de i litra a)-d) omhandlede former.

2.   Ved fastlæggelsen af den passende tilskudsform tages der så vidt muligt hensyn til de potentielle tilskudsmodtageres interesser og regnskabsmetoder.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for de forskellige former for tilskud, herunder tilskud med lav værdi.

Artikel 124

Faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter takst

1.   Med forbehold af bestemmelserne i basisretsakten gives tilladelsen til anvendelse af faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter takst ved en kommissionsafgørelse, der sikrer respekt for princippet om ligebehandling af tilskudsmodtagere inden for samme kategori af foranstaltninger eller arbejdsprogrammer.

Hvis maksimumbeløbet per tilskud ikke overstiger beløbet for et tilskud med lav værdi, kan tilladelsen gives af den ansvarlige anvisningsberettigede.

2.   Tilladelsen underbygges som minimum af følgende:

a)	en begrundelse for disse finansieringsformers egnethed i betragtning af de støttede foranstaltningers eller arbejdsprogrammers art samt i betragtning af risikoen for uregelmæssigheder, svig og kontrolomkostninger

b)	angivelse af de omkostninger eller omkostningskategorier, der er omfattet af faste beløb, enhedsomkostninger eller finansiering efter takst, bortset fra omkostninger, der ikke er støtteberettigede ifølge gældende EU-regler

c)

en beskrivelse af metoderne til fastsættelse af faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter takst samt af mulighederne for at opnå rimelig sikkerhed for, at principperne om samfinansiering og forbud mod fortjeneste overholdes, og dobbeltfinansiering undgås. Disse metoder baseres på: i) statistiske data eller lignende ii) en tilgang afpasset efter hver enkelt tilskudsmodtager under hensyntagen til tilskudsmodtagerens godkendte eller kontrollerbare historiske data eller sædvanlige praksis for omkostningsberegning.

3.   Hvis der gives tilladelse til at anvende tilskudsmodtagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning, kan den ansvarlige anvisningsberettigede fastslå, om denne praksis opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser, enten ved en forudgående vurdering eller ved en passende metode for efterfølgende kontrol.

Hvis det på forhånd er fastslået, at tilskudsmodtagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser, underkastes de beløb, der er udbetalt i form af faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter takst, ikke nogen efterfølgende kontrol.

Den ansvarlige anvisningsberettigede kan konkludere, at tilskudsmodtagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser, hvis de accepteres af de nationale myndigheder i forbindelse med tilsvarende finansieringsordninger.

4.   I tilskudsafgørelsen eller -aftalen kan der gives tilladelse til eller kræves, at tilskudsmodtagerens indirekte omkostninger finansieres efter takst, dog højst med 7 % af de samlede støtteberettigede direkte omkostninger i forbindelse med foranstaltningen, medmindre tilskudsmodtageren har fået tildelt et driftstilskud finansieret over budgettet. Loftet på 7 % kan overskrides, hvis Kommissionen træffer en begrundet afgørelse herom.

5.   SMV-ejere og andre fysiske personer, der ikke modtager løn, kan opgive støtteberettigede personaleomkostninger for arbejde udført i forbindelse med en foranstaltning eller et arbejdsprogram på grundlag af enhedsomkostninger fastsat i en kommissionsafgørelse.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter takst.

KAPITEL 2

Principper

Artikel 125

Generelle principper for tilskud

1.   Tilskud ydes under overholdelse af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling.

2.   Med forbehold af artikel 130 kan de ikke kumuleres eller ydes med tilbagevirkende kraft.

3.   Tilskud skal involvere samfinansiering, jf. dog de specifikke regler i afsnit IV i anden del.

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, er bestemmelserne om politiske partier på europæisk plan og reglerne for deres finansiering fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan (20).

4.   Tilskud må ikke have til formål eller bevirke, at tilskudsmodtageren inden for rammerne af foranstaltningen eller arbejdsprogrammet opnår en fortjeneste (princippet om forbud mod fortjeneste).

Første afsnit finder ikke anvendelse på:

a)	foranstaltninger, hvis formål er at øge en tilskudsmodtagers økonomiske kapacitet eller foranstaltninger, der skaber en indkomst for at sikre deres videreførelse efter den EU-finansieringsperiode, der er fastsat i tilskudsafgørelsen eller -aftalen

b)	stipendier til studier, forskning eller erhvervsuddannelse udbetalt til fysiske personer

c)	anden direkte støtte til fysiske personer med særligt stort behov, f.eks. arbejdsløse og flygtninge

d)	tilskud baseret på enhedssatser og/eller faste beløb og/eller enhedsomkostninger, hvis disse er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 124, stk. 2

e)	tilskud med lav værdi.

Når der opnås en fortjeneste, er Kommissionen berettiget til at inkassere en procentdel af denne fortjeneste svarende til Unionens bidrag til de støtteberettigede omkostninger, som faktisk er afholdt af tilskudsmodtageren, til gennemførelse af foranstaltningen eller arbejdsprogrammet.

5.   I dette afsnit defineres "fortjeneste" som det beløb, hvormed indtægterne overstiger de støtteberettigede omkostninger, som tilskudsmodtageren har afholdt på det tidspunkt, hvor der anmodes om betaling af saldoen.

De indtægter, der er omhandlet i første afsnit er begrænset til indtægter, der genereres af foranstaltningen eller arbejdsprogrammet, samt finansielle bidrag, som donorer har øremærket specielt til finansiering af de støtteberettigede omkostninger.

Når det drejer sig om driftstilskud, skal beløb, der er øremærket til opbygning af reserver, ikke tages i betragtning i forbindelse med kontrol af overholdelsen af princippet om forbud mod fortjeneste.

6.   Hvis indtægterne for et politisk parti i Unionen overstiger partiets udgifter ved udgangen af det regnskabsår, hvortil det modtog et driftstilskud, kan en del af overskuddet svarende til indtil 25 % af de samlede indtægter for det pågældende år, som en undtagelse fra forbuddet mod fortjeneste i stk. 4 fremføres til det følgende år, forudsat at midlerne anvendes inden udgangen af første kvartal i det følgende år.

I forbindelse med kontrollen af, hvorvidt princippet om forbud mod fortjeneste er overholdt, tages der ikke hensyn til egne midler, herunder navnlig gaver og medlemsgebyrer, fremkommet i forbindelse med de årlige transaktioner for et politisk parti i Unionen, der overstiger de 15 % af de støtteberettigede omkostninger, som påhviler tilskudsmodtageren.

Andet afsnit finder ikke anvendelse, hvis de finansielle reserver for et politisk parti på EU-plan overstiger 100 % af partiets gennemsnitlige årlige indtægter.

7.   Tilskud kan uden indkaldelse af forslag tildeles EIB eller Den Europæiske Investeringsfond til tekniske bistandsforanstaltninger. I så fald finder artikel 131, stk. 2-5, og 132, stk. 1, ikke anvendelse.

8.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 for at supplere de generelle principper for tilskud, herunder princippet om forbud mod fortjeneste og samfinansieringsprincippet. Kommissionen tillægges endvidere beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende definitionen af teknisk bistand.

Artikel 126

Støtteberettigede omkostninger

1.   Tilskuddene må ikke overstige et samlet loft, der udtrykkes som en absolut værdi beregnet på grundlag af de anslåede støtteberettigede omkostninger.

Tilskuddene må ikke overstige de støtteberettigede omkostninger.

2.   Støtteberettigede omkostninger er omkostninger, som faktisk er afholdt af tilskudsmodtageren, og som opfylder alle de følgende kriterier:

a)	de afholdes i foranstaltningens eller arbejdsprogrammets løbetid med undtagelse af de omkostninger, der er forbundet med afsluttende rapporter og revisionspåtegninger

b)	de er angivet i det anslåede samlede budget for foranstaltningen eller arbejdsprogrammet

c)	de er nødvendige for gennemførelsen af den foranstaltning eller det arbejdsprogram, som er genstand for tilskuddet

d)

de kan identificeres og verificeres, de skal navnlig være opført i tilskudsmodtagerens regnskaber og fastlagt i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, som gælder i det land, hvor tilskudsmodtageren er etableret, og i overensstemmelse med tilskudsmodtagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning

e)	de opfylder kravene i den gældende skatte- og sociallovgivning

f)	de er rimelige og berettigede og opfylder princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig med hensyn til sparsommelighed og produktivitet.

3.   Indkaldelser af forslag skal præcisere, hvilke omkostningskategorier, der anses for berettiget til EU-finansiering.

Med forbehold af basisretsakten og ud over stk. 2 er følgende omkostningskategorier støtteberettigede, når disse af den ansvarlige anvisningsberettigede betragtes som støtteberettigede i forbindelse med indkaldelsen af forslag:

a)	omkostninger vedrørende en forfinansieringsgaranti, som tilskudsmodtageren skal stille, når garantien kræves af den ansvarlige anvisningsberettigede i medfør af artikel 134, stk. 1

b)	omkostninger vedrørende eksterne revisioner, når den ansvarlige anvisningsberettigede har krævet sådanne revisioner til understøttelse af betalingsanmodninger

c)

moms, der ikke kan kræves godtgjort i henhold til den gældende nationale momslovgivning og betales af andre tilskudsmodtagere end ikke-afgiftspligtige personer som defineret i artikel 13, stk. 1, første afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (21)

d)	afskrivningsomkostninger, forudsat at de rent faktisk er afholdt af tilskudsmodtageren

e)	lønomkostninger til nationale myndigheders personale i det omfang, de vedrører omkostningerne til aktiviteter, som den pågældende offentlige myndighed ikke ville udføre, hvis ikke det pågældende projekt blev gennemført.

4.   Omkostninger afholdt af enheder, der er tilknyttet en tilskudsmodtager som omhandlet i artikel 122, kan af den ansvarlige anvisningsberettigede godkendes som støtteberettigede i forbindelse med indkaldelsen af forslag. I så fald gælder følgende betingelser kumulativt:

a)	de pågældende enheder identificeres i tilskudsaftalen eller -afgørelsen

b)

de pågældende enheder skal overholde de bestemmelser, der finder anvendelse på tilskudsmodtageren i henhold til tilskudsaftalen eller -afgørelsen vedrørende omkostningernes støtteberettigelse og Kommissionens, OLAF's og Revisionsrettens ret til at foretage tjek og kontrollere afholdelsen af udgifter.

5.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende yderligere præcisering af støtteberettigede omkostninger.

Artikel 127

Samfinansiering i form af naturalydelser

1.   Ved beregning af den fortjeneste, der hidrører fra tilskuddet, tages samfinansieringsbidrag i form af naturalydelser ikke i betragtning.

2.   Den ansvarlige anvisningsberettigede kan godkende bidrag i form af naturalydelser som samfinansiering, hvis det anses for nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Hvis den ansvarlige anvisningsberettigede har besluttet ikke at godkende samfinansiering i form af naturalydelser, der tilbydes for at supplere tilskud med lav værdi, skal vedkommende begrunde, hvorfor dette er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt.

Sådanne bidrag må ikke overstige:

a)	de faktiske omkostninger, som tredjemand har afholdt og behørigt dokumenteret ved hjælp af regnskabsbilag

b)	eller, hvis sådanne bilag ikke foreligger, de generelt accepterede omkostninger på det pågældende marked.

Bidrag i form af naturalydelser skal opføres særskilt i budgetoverslaget, så dette afspejler de samlede ressourcer, der er tildelt foranstaltningen. Enhedsværdien heraf anslås i det foreløbige budget og underkastes ikke efterfølgende ændringer.

Bidrag i form af naturalydelser skal være i overensstemmelse med de nationale regler for beskatning og socialsikring.

Artikel 128

Gennemsigtighed

1.   Tilskud skal indgå i et arbejdsprogram, der offentliggøres før dets gennemførelse.

Dette arbejdsprogram gennemføres ved indkaldelse af forslag, undtagen i særlige behørigt begrundede hastetilfælde, eller hvis tilskudsmodtageren eller foranstaltningen er af en sådan beskaffenhed, at der ikke er anden mulighed i forbindelse med en bestemt foranstaltning, eller hvis tilskudsmodtageren er udpeget i en basisretsakt.

Første afsnit finder ikke anvendelse på bistand i krisesituationer civilbeskyttelsesforanstaltninger eller humanitære bistandsforanstaltninger.

2.   Indkaldelser af forslag skal angive den planlagte dato, hvor alle ansøgere skal være informeret om resultatet af vurderingen af deres ansøgninger, og den vejledende dato for underskrivelse af tilskudsaftaler eller meddelelse af tilskudsafgørelser.

Disse datoer fastlægges med udgangspunkt i følgende frister:

a)	maksimalt seks måneder efter fristen for indsendelse af fuldstændige forslag skal alle ansøgere have fået besked resultatet af vurderingen af deres ansøgninger

b)	maksimalt tre måneder efter den dato, hvor de valgte ansøgere har fået besked, skal der underskrives tilskudsaftaler med dem, eller de skal have meddelelse om tilskudsafgørelsen.

Disse frister kan justeres for at tage højde for den tid, der er påkrævet for at overholde særlige procedurer, der måtte være krævet i basisretsakten i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (22), og kan overskrides i særlige, behørigt begrundede tilfælde, navnlig i forbindelse med komplekse foranstaltninger, når der er et stort antal ansøgninger eller forsinkelser, der skyldes ansøgerne.

Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede angiver i sin årsberetning den gennemsnitlige tid, der er gået, inden ansøgerne er blevet underrettet og tilskudsaftalerne underskrevet eller meddelelsen om tilskudsafgørelser er givet. I tilfælde af, at de frister, der er omhandlet i andet afsnit, overskrides, skal den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede oplyse årsagerne dertil og skal, hvis de ikke er behørigt begrundet i overensstemmelse med tredje afsnit, foreslå korrigerende foranstaltninger.

3.   Alle tilskud, der ydes i løbet af et regnskabsår, offentliggøres årligt i overensstemmelse med artikel 35, stk. 2 og 3.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for kravene til arbejdsprogrammet, indholdet af indkaldelser af projektforslag, undtagelser i forbindelse med indkaldelser af projektforslag, informationen til ansøgerne og den efterfølgende offentliggørelse.

Artikel 129

Princippet om ikke-kumuleret tildeling

1.   Hver tilskudsmodtager kan i forbindelse med én og samme foranstaltning kun opnå ét tilskud finansieret over budgettet, medmindre de pågældende basisretsakter giver mulighed for andet.

En tilskudsmodtager kan kun opnå ét driftstilskud pr. regnskabsår finansieret over budgettet.

Ansøgeren underretter straks den anvisningsberettigede, hvis der er indgivet flere ansøgninger eller modtaget flere tilskud i forbindelse med den samme foranstaltning eller det samme arbejdsprogram.

Under ingen omstændigheder kan de samme omkostninger finansieres to gange over budgettet.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for princippet om ikke-kumuleret tildeling af tilskud.

Artikel 130

Princippet om ikke-tilbagevirkende kraft

1.   Der kan kun ydes tilskud til en allerede påbegyndt foranstaltning i tilfælde, hvor ansøgeren kan dokumentere, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen, inden undertegnelsen af tilskudsaftalen eller meddelelsen af tilskudsafgørelsen.

I disse tilfælde må støtteberettigede omkostninger dog ikke ligge forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde som fastsat i basisretsakten, eller hvis der er tale om udgifter, der er usædvanligt presserende i forbindelse med krisestyringsbistand, civilbeskyttelsesforanstaltninger og humanitære bistandsforanstaltninger eller i situationer, der truer med at udvikle sig til væbnede konflikter eller med at destabilisere et land, således at en tidlig indgriben fra Unionens side vil være af væsentlig betydning for fremme af konfliktforebyggelse.

Der kan ikke ydes tilskud med tilbagevirkende kraft til allerede afsluttede foranstaltninger.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler om princippet om ikke-tilbagevirkende kraft.

2.   Hvad angår driftstilskud, skal tilskudsaftalen være undertegnet eller meddelelsen om tilskudsafgørelsen være givet senest seks måneder efter begyndelsen af tilskudsmodtagerens regnskabsår. Støtteberettigede omkostninger må hverken ligge forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud eller forud for begyndelsen af tilskudsmodtagerens regnskabsår.

KAPITEL 3

Tildelingsprocedure

Artikel 131

Ansøgning om tilskud

1.   Ansøgninger om tilskud skal indgives skriftligt og, hvor det er relevant, i et sikret elektronisk format.

Kommissionen skaber, hvor det anses for muligt, mulighed for at lave onlineansøgninger om tilskud.

2.   For at komme i betragtning skal ansøgninger om tilskud indgives af følgende:

a)	juridiske personer, eller

b)	fysiske personer, hvis dette er nødvendigt på grund af foranstaltningens art eller beskaffenhed eller på grund af den målsætning, der forfølges af ansøgeren.

For så vidt angår første afsnit, litra a), kan ansøgninger om tilskud tages i betragtning, når de er indgivet af enheder, der ikke er juridiske personer i henhold til gældende national ret, hvis deres repræsentanter har handleevne til at indgå retlige forpligtelser på enhedens vegne og frembyder garantier for beskyttelse af Unionens finansielle interesser svarende til de garantier, som juridiske personer frembyder.

3.   Ansøgerens juridiske status og finansielle og operationelle kapacitet til at gennemføre den foreslåede foranstaltning eller det foreslåede arbejdsprogram skal fremgå af ansøgningen.

Til dette formål fremlægger ansøgeren en erklæring på tro og love og, medmindre der er tale om et tilskud med lav værdi, enhver form for dokumentation, som den ansvarlige anvisningsberettigede anmoder om på grundlag af en risikovurdering. Det skal fremgå af indkaldelsen af forslag, hvilke dokumenter der kan kræves forelagt.

Kravet om efterprøvelse af den finansielle kapacitet gælder ikke for stipendiemodtagere, der er fysiske personer, fysiske personer med særligt stort behov, der modtager direkte støtte, offentlige organer eller internationale organisationer. Den ansvarlige anvisningsberettigede kan - afhængig af en risikoanalyse - undlade at kræve forpligtelsen til at efterprøve offentlige organers og internationale organisationers operationelle kapacitet opfyldt.

4.   Artikel 106, stk. 1, og artikel 107, 108 og 109, finder også anvendelse på tilskudsansøgere. Ansøgerne skal dokumentere, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i disse artikler. Den ansvarlige anvisningsberettigede må dog ikke kræve en sådan dokumentation i følgende situationer:

a)	tilskud med lav værdi

b)	når sådan dokumentation for nylig er fremlagt i en anden tildelingsprocedure.

5.   Den ansvarlige anvisningsberettigede kan i henhold til artikel 109 pålægge ansøgere administrative og økonomiske sanktioner, som er effektive, står i et rimeligt forhold til situationen og har en afskrækkende virkning.

Disse sanktioner kan også pålægges tilskudsmodtagere, som på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen eller under gennemførelsen af tilskuddet har afgivet urigtige erklæringer ved meddelelsen af de oplysninger, som den ansvarlige anvisningsberettigede har krævet, eller ikke har meddelt disse oplysninger.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede bestemmelser om ordningerne for tilskudsansøgninger, bevis for ikke at falde inden for en udelukkelsessituation, ansøgere, der ikke er juridiske personer, juridiske personer, der tilsammen udgør én ansøger, økonomiske og administrative sanktioner, kriterier for støtteberettigelse samt tilskud med lav værdi.

Artikel 132

Udvælgelses- og tildelingskriterier

1.   Der anvendes udvælgelseskriterier, bekendtgjort på forhånd i indkaldelsen af forslag, der skal gøre det muligt at vurdere ansøgerens evne til at fuldføre den foreslåede foranstaltning eller det foreslåede arbejdsprogram.

2.   Der anvendes tildelingskriterier, bekendtgjort på forhånd i indkaldelsen af forslag, der skal gøre det muligt at bedømme kvaliteten af de indgivne forslag set i forhold til de opstillede mål og prioriteter.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede bestemmelser om udvælgelses- og tildelingskriterier.

Artikel 133

Vurderingsprocedure

1.   Forslagene vurderes på grundlag af de på forhånd meddelte udvælgelses- og tildelingskriterier med henblik på at afgøre, hvilke forslag der vil kunne finansieres.

2.   Den ansvarlige anvisningsberettigede udarbejder på grundlag af vurderingen i stk. 1 listen over tilskudsmodtagere og de tildelte beløb.

3.   Den ansvarlige anvisningsberettigede underretter skriftligt ansøgerne om, hvilken beslutning der er truffet angående deres ansøgninger. Hvis det ønskede tilskud ikke ydes, meddeler den pågældende institution årsagerne til afslaget, navnlig med henvisning til udvælgelses- og tildelingskriterierne.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede bestemmelser om vurderingen og tildelingen af tilskud og information til ansøgerne.

KAPITEL 4

Betaling og kontrol

Artikel 134

Forfinansieringsgaranti

1.   Den ansvarlige anvisningsberettigede kan, når vedkommende anser det for hensigtsmæssigt og rimeligt, vurderet sag for sag og i henhold til en risikoanalyse, kræve en forhåndsgaranti af tilskudsmodtageren for at begrænse de økonomiske risici, der er forbundet med udbetalingen af forfinansiering.

2.   Uanset stk. 1 kræves der ikke garantier i forbindelse med tilskud med lav værdi.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede bestemmelser om forfinansieringsgarantien.

Artikel 135

Betaling af tilskud og kontrol

1.   Tilskudsbeløbet bliver først endeligt, når den ved delegation bemyndigede ansvarlige anvisningsberettigede har godkendt de endelige rapporter og regnskaber, uden at dette begrænser den pågældende institutions mulighed for efterfølgende at foretage tjek, hvilket dog skal gøres inden for en rimelig frist.

2.   Viser det sig, at der i forbindelse med tildelingsproceduren har været væsentlige fejl, uregelmæssigheder eller svig, suspenderer den ansvarlige anvisningsberettigede proceduren og kan træffe de forholdsregler, der måtte være nødvendige, herunder annullering af proceduren. Den ansvarlige anvisningsberettigede underretter straks OLAF om formodede tilfælde af svig.

3.   Hvis det efter tildelingen af tilskuddet, viser sig, at tildelingsproceduren eller gennemførelsen af tilskuddet har været behæftet med væsentlige fejl, uregelmæssigheder, svig eller misligholdte forpligtelser, kan den ansvarlige anvisningsberettigede afhængigt af, hvor fremskreden proceduren er, og forudsat at ansøgeren eller tilskudsmodtageren har fået lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger:

a)	nægte at underskrive tilskudsaftalen eller at give meddelelse om tilskudsafgørelsen,

b)	suspendere gennemførelsen af tilskuddet eller

c)	hvor det er relevant, bringe tilskudsaftalen eller -afgørelsen til ophør.

4.   Hvis sådanne fejl, uregelmæssigheder eller svigagtige forhold kan tilskrives tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsmodtageren skulle undlade at opfylde sine forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen eller -afgørelsen, kan den ansvarlige anvisningsberettigede endvidere reducere tilskuddet eller inddrive beløb, som er uretmæssigt udbetalt i henhold til denne aftale eller afgørelse, under hensyntagen til hvor alvorlige de begåede fejl, uregelmæssigheder eller svigagtige forhold eller misligholdte forpligtelser er, forudsat at tilskudsmodtageren har fået lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.

5.   Når kontroller og revisioner viser, at der er systemiske eller tilbagevendende fejl, uregelmæssigheder, svig eller misligholdte forpligtelser, der kan tilskrives tilskudsmodtageren og har betydelig indvirkning på flere tilskud, som en sådan tilskudsmodtager har fået tildelt på tilsvarende vilkår, kan den ansvarlige anvisningsberettigede suspendere gennemførelsen af alle de berørte tilskud, eller, hvor det er relevant, bringe de pågældende tilskudsaftaler eller -afgørelser vedrørende denne tilskudsmodtager til ophør under hensyntagen til alvoren af de begåede fejl, uregelmæssigheder eller svigagtige forhold, forudsat at tilskudsmodtageren har fået lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.

Den ansvarlige anvisningsberettigede kan endvidere efter en kontradiktorisk procedure reducere tilskud eller inddrive beløb, som uretmæssigt er udbetalt, i forbindelse med alle de tilskud, der er berørt af systemiske eller tilbagevendende fejl, uregelmæssigheder, svig eller misligholdte forpligtelser, som er omhandlet i første afsnit og kan revideres i overensstemmelse med tilskudsaftalerne eller -afgørelserne.

6.   Den ansvarlige anvisningsberettigede fastsætter for hvert enkelt tilskud, om muligt på grundlag af de omkostninger, som uretmæssigt er blevet erklæret for støtteberettigede, de beløb, der skal reduceres eller inddrives, efter at have godkendt de reviderede regnskaber, som tilskudsmodtageren har fremsendt.

7.   Når det ikke er muligt eller ville kræve en uforholdsmæssigt stor indsats præcist at kvantificere omkostningerne, som for hvert enkelt tilskud uretmæssigt er blevet erklæret for støtteberettigede, kan de beløb, der skal reduceres eller inddrives, fastsættes ved ekstrapolering af den reduktions- eller inddrivelsessats, der finder anvendelse på de tilskud, i forbindelse med hvilke der er påvist systembetingede eller tilbagevendende fejl eller uregelmæssigheder, eller ved at anvende en fast sats under hensyntagen til proportionalitetsprincippet, når ikke-støtteberettigede omkostninger ikke kan anvendes som grundlag for fastsættelsen af de beløb, der skal reduceres eller inddrives. Tilskudsmodtageren skal have mulighed for at fremsætte sine bemærkninger vedrørende den ekstrapoleringsmetode eller faste sats, der skal anvendes, og for at foreslå en behørigt underbygget alternativ metode eller sats, inden der skrides til reduktion eller inddrivelse.

8.   Kommissionen sikrer ligebehandling af tilskudsmodtagere inden for samme program, navnlig når det gennemføres af flere ansvarlige anvisningsberettigede.

Tilskudsmodtagerne skal oplyses om mulighederne for at klage over afgørelser, der træffes under nærværende artikels stk. 3, 4, 5, 6 og 7, i henhold til artikel 97.

9.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for udbetaling af tilskud og kontrol, herunder bestemmelser angående bilag samt suspension og reduktion af tilskud.

Artikel 136

Frister for opbevaring af dokumentation

1.   Tilskudsmodtagerne skal opbevare dokumentation, bilag, statistiske dokumenter og andre dokumenter, der vedrører et tilskud, i fem år efter betaling af saldoen og i tre år i tilfælde af tilskud med lav værdi.

2.   Dokumentation, der vedrører revisioner, ankesager, retssager eller forfølgelse af erstatningskrav hidrørende fra et projekts gennemførelse, opbevares, indtil sådanne revisioner, ankesager, retssager eller forfølgelse af erstatningskrav er færdigbehandlet.

KAPITEL 5

Gennemførelse

Artikel 137

Aftaler som led i gennemførelsen og økonomisk støtte til tredjemand

1.   Hvis en foranstaltnings gennemførelse eller et arbejdsprogram gør det nødvendigt, at der ydes økonomisk støtte til tredjemand, kan tilskudsmodtageren give en sådan støtte, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	den ansvarlige anvisningsberettigede har inden tildelingen af tilskuddet efterprøvet, at tilskudsmodtageren frembyder passende garantier, for så vidt angår inddrivelse af beløb, som Kommissionen har krav på

b)	betingelserne for at yde støtten skal være nøje fastsat i tilskudsafgørelsen eller -aftalen mellem tilskudsmodtageren og Kommissionen, så tilskudsmodtageren ikke kan udøve noget skøn

c)	støtten vedrører mindre beløb, undtagen hvis den økonomiske støtte er hovedformålet med foranstaltningen.

2.   Enhver afgørelse eller aftale om ydelse af tilskud skal udtrykkeligt give Kommissionen og Revisionsretten beføjelse til at udøve deres kontrolbeføjelser vedrørende bilag, lokaler og oplysninger, herunder dem, der er lagret på elektroniske medier, over for enhver tredjemand, der har modtaget EU-midler.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for aftaler som led i gennemførelsen og finansiel støtte til tredjemand.

AFSNIT VII

PRISER

Artikel 138

Generelle bestemmelser

1.   Priser uddeles under overholdelse af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling og skal fremme opfyldelsen af Unionens politiske mål.

2.   Med dette formål indgår priser i et arbejdsprogram, der offentliggøres før dets gennemførelse. Dette arbejdsprogram gennemføres gennem udskrivelse af konkurrencer.

Konkurrencer om priser med en enhedsværdi på 1 000 000 EUR eller derover må kun udskrives, hvis de fremgår af regnskabet eller et andet relevant dokument omhandlet i artikel 38, stk. 3, litra e).

I reglerne for konkurrencen fastsættes betingelserne for deltagelse, herunder de udelukkelseskriterier, der er omhandlet i artikel 106, stk. 1, samt artikel 107, 108 og 109, tildelingskriterierne, prisens størrelse og betalingsvilkårene.

Priser kan ikke tildeles direkte uden en konkurrence og skal offentliggøres hvert år i henhold til artikel 35, stk. 2 og 3.

3.   Bidrag til en konkurrence vurderes af et ekspertpanel på grundlag af de offentliggjorte regler for konkurrencen.

Priser uddeles derefter af den ansvarlige anvisningsberettigede på grundlag af vurderingen fra ekspertpanelet, der frit kan beslutte, om det vil anbefale tildelingen af priser, afhængig af dets vurdering af bidragenes kvalitet.

4.   Prisens størrelse er ikke forbundet med de omkostninger, som vinderen har afholdt.

5.   Når gennemførelsen af en foranstaltning eller et arbejdsprogram forudsætter, at en tilskudsmodtager af EU-tilskud tildeler priser til tredjemand, kan tilskudsmodtageren kun tildele sådanne priser, forudsat at minimumsbetingelserne i konkurrencereglerne som fastsat i stk. 2 er nøje defineret i tilskudsafgørelsen eller -aftalen mellem tilskudsmodtageren og Kommissionen, uden nogen skønsmargen.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for priser, herunder programmering, konkurrenceregler, efterfølgende offentliggørelse, vurdering, information og underretning af vinderne.

AFSNIT VIII

FINANSIELLE INSTRUMENTER

Artikel 139

Anvendelsesområde

1.   Finansielle instrumenter godkendes gennem en basisretsakt.

Uanset første afsnit kan der i behørigt begrundede tilfælde oprettes finansielle instrumenter, uden at disse godkendes gennem en basisretsakt, forudsat at disse instrumenter medtages i budgettet i overensstemmelse med artikel 49, stk. 1, litra e).

2.   Når EU-støtte ydes gennem finansielle instrumenter og i én og samme foranstaltning kombineres med elementer, der direkte er knyttet til finansielle instrumenter rettet mod de samme slutmodtagere, herunder teknisk bistand, rentegodtgørelse og garantigebyrstøtte, finder hele dette afsnit anvendelse på alle elementer af denne foranstaltning.

3.   Når finansielle instrumenter kombineres med tilskud, der finansieres over budgettet under afsnit VI i første del, til elementer, som ikke er direkte relateret til finansielle instrumenter, føres der særskilte regnskaber for hver enkelt finansieringskilde.

4.   Kommissionen kan gennemføre finansielle instrumenter ved direkte forvaltning eller ved indirekte forvaltning, som fastsat i basisretsakten, ved at overdrage opgaver til enheder i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), iii), v) og vi).

De enheder, der er bemyndiget i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), iii), v) og vi), kan for deres del ved gennemførelsen af finansielle instrumenter overdrage en del af gennemførelsen til finansielle formidlere, forudsat at disse enheder sikrer, at de finansielle formidlere opfylder de kriterier, der er fastsat i artikel 140, stk. 1, 3 og 5. Finansielle formidlere udvælges på grundlag af åbne, gennemsigtige, proportionale og ikke-forskelsbehandlende procedurer, idet interessekonflikter undgås.

Kommissionen har fortsat ansvaret for at sikre, at gennemførelsesrammen for de finansielle instrumenter er i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og bidrager til opfyldelsen af fastlagte og tidsbestemte politikmål, der kan måles i form af ydelser og resultater. Kommissionen har ansvaret for gennemførelsen af de finansielle instrumenter, dog uden at det berører de bemyndigede enheders retlige og kontraktlige ansvar i henhold til gældende lovgivning.

5.   Når finansielle instrumenter gennemføres ved delt forvaltning med medlemsstater, fastsættes de bestemmelser, der finder anvendelse på disse instrumenter, herunder bestemmelserne om bidrag til finansielle instrumenter, som forvaltes direkte eller indirekte i overensstemmelse med dette afsnit, i de forordninger, der er omhandlet i artikel 175.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for finansielle instrumenter, herunder udvælgelsen af enheder, der får overdraget gennemførelsen af finansielle instrumenter, indholdet af delegationsaftaler, forvaltningsomkostninger og -gebyrer, de særlige regler for forvaltningskonti, den direkte gennemførelse af de finansielle instrumenter og udvælgelsen af forvaltningsenheder, finansielle formidlere og slutmodtagere.

Artikel 140

Principper og betingelser for finansielle instrumenter

1.   Finansielle instrumenter anvendes i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, åbenhed, proportionalitet, ikke-forskelsbehandling, ligebehandling og subsidiaritet og i overensstemmelse med deres målsætninger og, hvor det er relevant, med den varighed, der er fastsat i basisretsakten for de pågældende finansielle instrumenter.

2.   Følgende betingelser skal være opfyldt i forbindelse med finansielle instrumenter:

a)	imødegåelse af markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, som har vist sig at være finansielt levedygtige, men ikke udløser tilstrækkelig finansiering fra markedets finansieringskilder

b)	additionalitet: finansielle instrumenter må ikke tage sigte på at erstatte medlemsstaternes instrumenter, privat finansiering eller andre former for finansielle tiltag fra Unionens side

c)	de må ikke forvride konkurrencen på det indre marked og skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne

d)	løftestangseffekt (leverage effect): Unionens bidrag til et finansielt instrument skal tage sigte på at generere en samlet investering, som overstiger størrelsen af Unionens bidrag i henhold til de indikatorer, der er fastsat på forhånd

e)

afpasning af interesser: Når Kommissionen gennemfører finansielle instrumenter, sørger den for, at der består en fælles interesse i at nå de politikmål, der er fastsat for et finansielt instrument, hvilket om muligt kan sikres gennem bestemmelser om f.eks. samfinansiering og risikodeling eller ved hjælp af finansielle incitamenter samtidig med, at det tilstræbes at undgå interessekonflikter i forhold til den pågældende enheds andre aktiviteter

f)	finansielle instrumenter oprettes på grundlag af en forudgående vurdering, herunder en vurdering af muligheden for at genanvende de supplerende indtægter, der er omhandlet i stk. 8, litra f).

3.   Budgetudgifter i tilknytning til et finansielt instrument og Unionens finansielle forpligtelse må aldrig overstige det beløb, den pågældende budgetforpligtelse andrager, og dette udelukker således eventualforpligtelser for budgettet.

4.   De enheder, der er bemyndiget i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), iii), v) og vi), og alle finansielle formidlere, der er udvalgt til at deltage i udøvelsen af finansielle transaktioner i tilknytning til et finansielt instrument, skal efterleve de relevante standarder for og gældende lovgivning om forebyggelse af hvidvaskning af penge, bekæmpelse af terrorisme og skattesvig. I forbindelse med gennemførelsen af finansielle instrumenter i overensstemmelse med dette afsnit kan de enheder, der er bemyndiget i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), iii), v) og vi), ikke være etableret og/eller samarbejde med enheder, der er registreret i områder, hvis retsinstanser ikke samarbejder med Unionen, for så vidt angår anvendelsen af den internationalt anerkendte skattestandard, og de skal gennemføre sådanne krav i deres aftaler med de udvalgte finansielle formidlere.

5.   Enheder, der er bemyndiget i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), iii), v) og vi), og finansielle formidlere som omhandlet i nærværende artikels stk. 4, der deltager i forvaltningen af Unionens finansielle instrumenter, samt slutmodtagere af EU-støtte under dette afsnit skal stille alle de faciliteter til rådighed for Revisionsretten og give den alle de oplysninger, som Revisionsretten finder nødvendige for udførelsen af sit hverv i overensstemmelse med artikel 161.

Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (23) finder anvendelse på EU-støtte under dette afsnit.

6.   Beløb, der mindst svarer til Unionens bidrag eller, hvor det er relevant, til multipla heraf, anvendes til opfyldelse af de særlige politikmål, der forfølges ved hjælp af det finansielle instrument, og må ikke skabe uberettigede fordele for tredjemand, især i form af uberettigede udbytter eller fortjenester.

Med forbehold af sektorspecifikke regler om delt forvaltning, opføres indtægter, herunder udbytte, kapitalgevinster, garantigebyrer og renter på lån og på indestående på forvaltningskonti, der betales tilbage til Kommissionen, eller forvaltningskonti, der åbnes til finansielle instrumenter og kan tilskrives støtten fra budgettet under et finansielt instrument, i det almindelige budget efter fratrækning af forvaltningsomkostninger og -gebyrer.

De årlige tilbagebetalinger, herunder tilbagebetalinger af kapital, indfriede garantier og tilbagebetalinger af låns hovedstol, som betales tilbage til Kommissionen eller til forvaltningskonti, der er åbnet til finansielle instrumenter og kan tilskrives støtten fra budgettet under et finansielt instrument, skal udgøre interne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21 og skal, med forbehold af denne artikels stk. 9, anvendes til det samme finansielle instrument i en periode, der maksimalt svarer til den periode, som forpligtelsesbevillingerne dækker, plus to år, medmindre andet er fastsat i en basisretsakt.

7.   Kommissionen gennemfører betalinger til forvaltningskonti på grundlag af betalingsanmodninger, der er behørigt understøttet af overslag over udbetalinger, som tager højde for de saldi, der er til rådighed på forvaltningskontiene og nødvendigheden af at undgå for store saldi på sådanne konti. I tilfælde af at beløbene på forvaltningskontiene er tilstrækkelige til at dække den minimumsreserve på forvaltningskonti, som er fastsat i aftalen, lagt sammen med overslagene over udbetalinger i indeværende regnskabsår, og til at dække beløb, der er nødvendige for at udelukke eventualforpligtelser i forbindelse med betalingsforpligtelser i andre valutaer end euro, gennemføres der ikke yderligere betalinger til forvaltningskontiene. Der skal fremsendes overslag over udbetalinger på årsbasis eller, hvor det er hensigtsmæssigt, på halvårlig basis.

8.   Kommissionen aflægger årligt beretning om aktiviteterne i forbindelse med finansielle instrumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Beretningen skal for hvert støttet finansielt instrument omfatte:

a)	en angivelse af det finansielle instrument og basisretsakten

b)	en beskrivelse af det finansielle instrument, gennemførelsesordningerne og merværdien af Unionens bidrag

c)	de finansielle institutioner, der er involveret i gennemførelsen, herunder eventuelle problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 5

d)	de samlede budgetmæssige forpligtelser og betalinger fra budgettet for hvert finansielt instrument

e)	det finansielle instruments resultater, herunder de investeringer, der er foretaget

f)	en vurdering af anvendelsen af eventuelle beløb, der er tilbagebetalt til instrumentet, som interne formålsbestemte indtægter i henhold til stk. 6

g)	saldoen på forvaltningskontoen

h)	indtægter og tilbagebetalinger i henhold til stk. 6

i)	værdien af egenkapitalinvesteringer i forhold til de foregående år

j)	de akkumulerede tal for værdiforringelser af aktiver for egenkapital- eller risikodelingsinstrumenter og for indfriede garantier for garantiinstrumenter

k)	den løftestangseffekt, der var sat som mål, og den opnåede løftestangseffekt

l)	dets bidrag til opfyldelsen af det pågældende programs mål, målt ud fra de fastsatte indikatorer, herunder evt. den geografiske spredning.

9.   Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet mener, at et finansielt instrument ikke på effektiv vis har opfyldt sine mål, kan de anmode Kommissionen om at forelægge et forslag til revideret basisretsakt med henblik på at afvikle instrumentet. I tilfælde af afvikling af det finansielle instrument betragtes eventuelle nye tilbagebetalinger fra dette instrument i henhold til stk. 6, tredje afsnit, som ordinære indtægter.

10.   De finansielle instrumenters formål og, hvor det er relevant, deres specifikke retlige form og registrerede forretningssted offentliggøres på Kommissionens websted.

11.   For så vidt angår finansielle instrumenter, sikrer den ansvarlige anvisningsberettigede, at enheder, der er bemyndiget i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), iii), v) og vi), fremsender årsregnskaber, som dækker perioden 1. januar til 31. december og er i overensstemmelse med regnskabsreglerne, jf. artikel 143, og reglerne i International Public Sector Accounting Standard (IPSAS), samt alle oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde årsregnskaber i overensstemmelse med artikel 68, stk. 3, senest den 15. februar det følgende år. Den ansvarlige anvisningsberettigede sikrer endvidere, at disse enheder fremsender reviderede årsregnskaber for de finansielle instrumenter senest den 15. maj det følgende år.

12.   Kommissionen sikrer en ensartet forvaltning af finansielle instrumenter, navnlig med hensyn til regnskabsføring, rapportering, overvågning og styring af finansielle risici.

13.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for gennemførelsen af finansielle instrumenter, herunder betingelserne for deres anvendelse, løftestangseffekten, den forudgående vurdering, overvågningen og behandlingen af bidrag fra de fonde, der er omhandlet i artikel 175.

AFSNIT IX

REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REGNSKABSFØRING

KAPITEL 1

Regnskabsaflæggelse

Artikel 141

Regnskabernes struktur

Regnskaberne omfatter:

a)

det konsoliderede årsregnskab, der er en konsolidering af de finansielle oplysninger i årsregnskaberne for de institutioner, der finansieres over budgettet, årsregnskaberne for de organer, der er omhandlet i artikel 208, og årsregnskaberne for andre organer, hvis regnskaber skal konsolideres i overensstemmelse med regnskabsreglerne i artikel 143

b)	det samlede bevillingsregnskab, der opstiller de oplysninger, der findes i bevillingsregnskaberne for institutionerne.

Artikel 142

Beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

1.   Hver institution og hvert organ, der er omhandlet i artikel 141, udarbejder en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret.

De sender senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår beretningen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

2.   Den i stk. 1 omhandlede beretning skal mindst redegøre for udnyttelsesgraden for bevillingerne, både i absolutte tal og angivet som procentdele, og indeholde kortfattede oplysninger om bevillingsoverførsler mellem de forskellige budgetposter.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning.

Artikel 143

Regnskabsregler

1.   Kommissionens regnskabsfører vedtager regler med udgangspunkt i de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor. Regnskabsføreren kan fravige disse standarder, hvis vedkommende mener, det er nødvendigt for at give et retvisende og pålideligt billede af aktiver og passiver samt udgifter, indtægter og pengestrømme. Når en regnskabsregel afviger væsentligt fra disse standarder, anføres dette samt årsagerne hertil i noterne til årsregnskabet.

2.   De i artikel 141 omhandlede bevillingsregnskaber skal efterleve de budgetprincipper, der er fastlagt i denne forordning. De skal give et retvisende og pålideligt billede af indtægts- og udgiftstransaktioner over budgettet.

Artikel 144

Regnskabsprincipper

1.   Årsregnskaberne som omhandlet i artikel 141 skal give oplysninger, herunder oplysninger om regnskabspolitik, på en måde, der sikrer, at oplysningerne er relevante, pålidelige, sammenlignelige og forståelige. Årsregnskaberne opstilles i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper som angivet i de regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 143.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrørende fastlæggelse rammerne for regnskabsførerens udførelse af dennes hverv i henhold til denne artikel samt artikel 145, 146, 148, 151, 154, 156 og 157.

Artikel 145

Årsregnskaber

1.   Årsregnskabet opstilles i millioner euro og omfatter:

a)	balancen og resultatopgørelsen, der viser alle aktiver og passiver, den finansielle stilling og det økonomiske resultat pr. 31. december i det forløbne regnskabsår; årsregnskabet opstilles efter de regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 143

b)	pengestrømsopgørelsen, der viser regnskabsårets indbetalinger og udbetalinger og den endelige likviditetssaldo

c)	opgørelsen over bevægelser på nettoaktiver med en oversigt over bevægelser på reserver i løbet af året og de kumulerede resultater.

2.   Noterne til årsregnskabet supplerer og indeholder bemærkninger til oplysningerne i de i stk. 1 nævnte regnskaber og giver alle de yderligere oplysninger, der foreskrives i internationalt anerkendt regnskabspraksis, når disse oplysninger er relevante i forbindelse med Unionens virksomhed.

Artikel 146

Beretninger om budgetgennemførelsen

1.   Beretningerne om budgetgennemførelsen opstilles i millioner euro. De omfatter:

a)	beretninger, der sammenfatter alle budgettransaktioner i regnskabsåret med hensyn til indtægter og udgifter

b)	forklarende noter, der indeholder supplerende oplysninger om og noter til de heri indeholdte oplysninger.

2.   Beretningerne om budgetgennemførelsen opstilles efter samme struktur, som er anvendt i budgettet.

Artikel 147

Foreløbige regnskaber

1.   Regnskabsførerne for de øvrige institutioner og for de organer, der er omhandlet i artikel 141, sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår deres foreløbige årsregnskab til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten.

2.   Regnskabsførerne for de øvrige institutioner og for de organer, der er omhandlet i artikel 141, sender ligeledes senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår en regnskabspakke til Kommissionens regnskabsfører i et standardiseret format, der fastlægges af Kommissionens regnskabsfører med henblik på konsolideringen.

3.   Kommissionens regnskabsfører konsoliderer disse foreløbige årsregnskaber med Kommissionens foreløbige årsregnskab og sender senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår Revisionsretten Kommissionens foreløbige årsregnskab og Unionens konsoliderede foreløbige regnskab.

Artikel 148

Godkendelse af det endelige konsoliderede årsregnskab

1.   Revisionsretten fremsætter senest den 1. juni sine bemærkninger til de foreløbige årsregnskaber for alle institutioner med undtagelse af Kommissionen og for hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 141 og fremsætter senest den 15. juni sine bemærkninger til Kommissionens foreløbige årsregnskaber og Unionens konsoliderede foreløbige årsregnskaber.

2.   Alle institutioner, med undtagelse af Kommissionen, samt hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 141, opstiller deres endelige årsregnskab og sender det senest den 1. juli til Kommissionens regnskabsfører, Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på opstilling af det endelige konsoliderede årsregnskab.

Regnskabsførerne for de øvrige institutioner og for de organer, der er omhandlet i artikel 141, sender senest den 1. juli en regnskabspakke til Kommissionens regnskabsfører i et standardiseret format, der fastlægges af Kommissionens regnskabsfører med henblik på konsolideringen.

3.   Regnskabsførerne for hver af institutionerne og de organer, der er omhandlet i artikel 141, sender ligeledes en forvaltningserklæring, der dækker disse endelige årsregnskaber, til Revisionsretten, med kopi til Kommissionens regnskabsfører, på samme dato som fremsendelsen af disse endelige årsregnskaber.

Det endelige årsregnskab ledsages af en note fra regnskabsføreren, hvori sidstnævnte erklærer, at det endelige årsregnskab er udfærdiget i overensstemmelse med dette afsnit og med de gældende regnskabsmæssige principper, regler og metoder.

4.   Kommissionens regnskabsfører udarbejder det endelige konsoliderede årsregnskab på grundlag af de oplysninger, de øvrige institutioner end Kommissionen og organerne som omhandlet i artikel 141 har meddelt i henhold til nærværende artikels stk. 2. Det endelige konsoliderede årsregnskab ledsages af en note fra Kommissionens regnskabsfører, hvori sidstnævnte erklærer, at det endelige konsoliderede årsregnskab er udfærdiget i overensstemmelse med dette afsnit og med de regnskabsmæssige principper, regler og metoder, der er beskrevet i noterne til årsregnskabet.

5.   Kommissionen godkender det endelige konsoliderede årsregnskab og sit eget endelige årsregnskab og sender senest den 31. juli dem begge til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

Senest samme dato fremsender Kommissionens regnskabsfører en forvaltningserklæring, der dækker det endelige konsoliderede årsregnskab til Revisionsretten.

6.   Det endelige konsoliderede årsregnskab offentliggøres senest den 15. november i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den revisionserklæring, som Revisionsretten afgiver i overensstemmelse med artikel 287 i TEUF og artikel 106A i Euratomtraktaten.

KAPITEL 2

Oplysninger om budgetgennemførelsen

Artikel 149

Beretning om budgetgarantier og risici

Kommissionen skal ud over de regnskaber og beretninger, der er omhandlet i artikel 145 og 146, en gang om året forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om situationen med hensyn til budgetgarantier som omhandlet i artikel 49, stk. 1, litra d), og risiciene i den forbindelse.

Disse oplysninger sendes samtidig til Revisionsretten.

Artikel 150

Oplysninger om budgetgennemførelsen

1.   Ud over de regnskaber og beretninger, der er omhandlet i artikel 145 og 146, sender Kommissionens regnskabsfører en gang om måneden Europa-Parlamentet og Rådet taloplysninger, der mindst er aggregeret på kapitelniveau, om gennemførelsen af budgettet; tallene skal for samtlige bevillingers vedkommende dække både indtægter og udgifter.

Disse oplysninger skal også vise, hvorledes de fremførte bevillinger er blevet udnyttet.

Taloplysningerne fremsendes senest ti arbejdsdage efter udgangen af hver måned.

2.   Tre gange om året, senest 30 arbejdsdage efter den 31. maj, 31. august og 31. december, forelægger Kommissionens regnskabsfører Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om gennemførelsen af budgettet, der både omfatter indtægter og udgifter fordelt på kapitler, artikler og konti.

Disse beretninger indeholder også oplysninger om anvendelsen af de bevillinger, der er fremført fra tidligere regnskabsår.

3.   Taloplysningerne og beretningen om budgetgennemførelsen sendes samtidig til Revisionsretten og offentliggøres på Kommissionens websted.

4.   Regnskabsføreren forelægger senest den 15. september hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en beretning, som indeholder oplysninger om aktuelle risici, der er konstateret, generelle tendenser, man har bemærket, nye regnskabsmæssige problemer, man er stødt på, fremskridt med hensyn til regnskabsmæssige spørgsmål, herunder dem, der er rejst af Revisionsretten, samt oplysninger om inddrivelser.

KAPITEL 3

Regnskabsføring

Afdeling 1

Fælles bestemmelser

Artikel 151

Regnskabssystemet

1.   En institutions regnskabssystem er et budgetstyrings- og regnskabssystem, hvori data indlæses, klassificeres og registreres.

2.   Regnskabssystemet består af et almindeligt regnskab og et bevillingsregnskab. Regnskaberne føres i euro og på basis af kalenderåret.

3.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan endvidere føre et omkostningsregnskab.

Artikel 152

Fælles krav til institutionernes regnskabssystem

Kommissionens regnskabsfører fastsætter i overensstemmelse med artikel 143 efter høring af regnskabsførerne for de andre institutioner og for de i artikel 141 omhandlede organer de regnskabsregler og den harmoniserede regnskabskontoplan, der skal anvendes af alle institutioner, af de i afsnit V i anden del omhandlede kontorer og af alle de i artikel 141 omhandlede organer.

Afdeling 2

Det almindelige regnskab

Artikel 153

Det almindelige regnskab

I det almindelige regnskab registreres i kronologisk rækkefølge og efter det dobbelte bogholderis metode alle begivenheder og transaktioner, der påvirker den økonomiske og finansielle situation og formuestillingen for institutionerne og for de organer, der er omhandlet i artikel 141.

Artikel 154

Bogføring i det almindelige regnskab

1.   Kontienes saldi og de enkelte kontobevægelser i det almindelige regnskab bogføres.

2.   Alle regnskabsposteringer, herunder regnskabsmæssige korrektioner, skal være baseret på bilag, hvortil posteringerne henviser.

3.   Regnskabssystemet skal etablere et klart revisionsspor for hver enkelt regnskabspostering.

Artikel 155

Korrektioner

Regnskabsføreren foretager efter regnskabsårets udløb og frem til aflæggelsen af det almindelige regnskab de korrektioner, der er nødvendige for at sikre, at der opstilles et formelt korrekt og pålideligt årsregnskab, som giver et retvisende billede. Sådanne korrektioner skal være i overensstemmelse med de regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 143.

Afsnit 3

Bevillingsregnskabet

Artikel 156

Opstilling af bevillingsregnskab

1.   Bevillingsregnskabet giver et detaljeret billede af budgetgennemførelsen.

2.   Med henblik på stk. 1 registreres i bevillingsregnskabet alle de i afsnit IV i første del omhandlede transaktioner vedrørende gennemførelse af budgettet med hensyn til indtægter og udgifter.

KAPITEL 4

Formuefortegnelse

Artikel 157

Fortegnelsen

1.   Hver institution og hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 141, skal føre fortegnelser, der viser mængden og værdien af alle de materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver, der udgør Unionens formue, efter en model vedtaget af Kommissionens regnskabsfører.

Hver institution og hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 141, tjekker, at oplysningerne i disse fortegnelser stemmer overens med de virkelige forhold.

2.   Salg af Unionens materielle aktiver skal annonceres på passende måde.

AFSNIT X

EKSTERN REVISION OG DECHARGE

KAPITEL 1

Ekstern revision

Artikel 158

Ekstern revision udført af Revisionsretten

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen underretter så snart som muligt Revisionsretten om alle de beslutninger og foranstaltninger, de træffer i henhold til artikel 13, 16, 21, 25, 26, 29 og 40.

Artikel 159

Regler og procedurer for revisionen

1.   Revisionsrettens undersøgelse af lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og udgifterne bygger på traktaterne, budgettet, denne forordning, de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning, samt alle andre retsakter, der er vedtaget i henhold til traktaterne.

2.   Under udførelsen af sit hverv har Revisionsretten på de betingelser, der er fastsat i artikel 161, adgang til alle dokumenter og oplysninger, der angår den økonomiske forvaltning i tjenestegrene og organer i forbindelse med transaktioner, der helt eller delvis finansieres af Unionen. Den har beføjelse til at høre enhver ansat, der har ansvaret for en indtægts- eller udgiftstransaktion, og til at benytte de samme kontrolmuligheder, som tjenestegrenene eller organerne råder over. Revision i medlemsstaterne foretages i samarbejde med de nationale revisionsinstitutioner eller, såfremt disse ikke har de fornødne beføjelser, de kompetente nationale myndigheder. Samarbejdet mellem Revisionsretten og medlemsstaternes nationale revisionsinstitutioner er baseret på tillid og bevarelse af deres uafhængighed.

Revisionsretten kan for at indhente alle nødvendige oplysninger med henblik på udførelsen af det hverv, den er blevet pålagt ved traktaterne eller retsakter udstedt i henhold til disse, efter egen anmodning være til stede ved den revision, der foretages af hver institution eller på dennes vegne som led i budgetgennemførelsen.

På Revisionsrettens anmodning skal hver institution bemyndige pengeinstitutter, i hvilke Unionen har tilgodehavender, til at give Revisionsretten mulighed for at undersøge, om de eksterne oplysninger stemmer overens med regnskabet.

3.   Med henblik på udførelsen af sit hverv meddeler Revisionsretten de institutioner og myndigheder, der er omfattet af denne forordning, navnene på de ansatte, der er bemyndiget til at revidere de pågældende institutioner og myndigheder.

Artikel 160

Kontrol af værdipapir- og kassebeholdning

Revisionsretten sørger for, at alle værdipapirer og midler, der er deponeret eller findes som kassebeholdning, kontrolleres på grundlag af attester underskrevet af depositarerne eller officielle erklæringer vedrørende kasse- eller værdipapirbeholdninger. Den kan selv foretage denne kontrol.

Artikel 161

Revisionsrettens adgangsret

1.   Kommissionen, de øvrige institutioner, de organer, der forvalter indtægter eller udgifter på Unionens vegne, og modtagerne yder Revisionsretten al den bistand og giver den alle de oplysninger, som den mener at have brug for under udførelsen af sit hverv. De giver Revisionsretten adgang til alle bilag vedrørende indgåelse og gennemførelse af kontrakter finansieret over budgettet, alle regnskaber over penge og materialer, alle bilag, herunder regnskabsbilag, såvel som dertil hørende administrative dokumenter, enhver form for dokumentation vedrørende indtægter og udgifter, alle fortegnelser, alle organisationsplaner, som Revisionsretten måtte finde nødvendige i forbindelse med revisionen på grundlag af bilag eller revision på stedet af beretningen om resultatet af den budgetmæssige og finansielle gennemførelse, og i samme øjemed alle dokumenter og oplysninger, der produceres eller opbevares elektronisk.

De berørte nationale myndigheders interne revisionstjenester og andre tjenester yder Revisionsretten al den bistand, som den mener at have brug for under udøvelsen af sit hverv.

2.   Ansatte, hvis arbejde skal kontrolleres af Revisionsretten, har pligt til:

a)	at åbne deres kasse og fremvise kontantbeholdning, værdipapirer og materiale af enhver art og de bilag vedrørende forvaltningen, som de ligger inde med, såvel som alle bøger, registre og andre dokumenter, der har tilknytning dertil

b)	at fremvise korrespondance og alle andre dokumenter, der er nødvendige for, at den revision, der er omhandlet i artikel 159, stk. 1, kan gennemføres fuldt ud.

Kun Revisionsretten kan anmode om at få meddelt de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra b).

3.   Revisionsretten har beføjelse til at kontrollere dokumenter vedrørende Unionens indtægter og udgifter, der opbevares af institutionernes tjenestegrene, navnlig de tjenestegrene, der har ansvar for beslutninger vedrørende disse indtægter og udgifter, af organer, der forvalter indtægter eller udgifter på Unionens vegne, og af fysiske eller juridiske personer, der får udbetalt midler over budgettet.

4.   Kontrollen af indtægters og udgifters lovlighed og formelle rigtighed og kontrollen af, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, omfatter også anvendelsen af EU-midler, som organer uden for institutionerne har modtaget som bidrag.

5.   Enhver form for EU-finansiering, der tildeles modtagere uden for institutionerne er betinget af, at der foreligger en skriftlig accept fra disse modtagere eller, hvis det ikke er muligt, kontrahenterne eller underkontrahenterne af at lade Revisionsretten føre kontrol med anvendelsen af den tildelte finansiering.

6.   Kommissionen skal, hvis Revisionsretten anmoder om det, give den alle oplysninger om lånoptagelses- og långivningsvirksomheden.

7.   Anvendelsen af integrerede edb-systemer må ikke begrænse Revisionsrettens adgang til bilag.

Artikel 162

Revisionsrettens årsberetning

1.   Revisionsretten meddeler senest den 30. juni Kommissionen og de berørte institutioner de bemærkninger, som den mener bør medtages i årsberetningen. Disse bemærkninger behandles fortroligt og er genstand for en kontradiktorisk procedure. Alle institutioner sender senest den 15. oktober Revisionsretten deres svar. Alle andre institutioner end Kommissionen sender samtidig deres svar til Kommissionen.

2.   Årsberetningen indeholder en vurdering af, om den økonomiske forvaltning har været forsvarlig.

3.   Årsberetningen indeholder et afsnit for hver institution. Revisionsretten kan tilføje enhver form for sammendrag eller generelle bemærkninger, som den finder relevante.

I den offentliggjorte udgave af årsberetningen sørger Revisionsretten for, at institutionernes svar på dens bemærkninger placeres ved siden af eller efter hver bemærkning, som svarene vedrører.

4.   Revisionsretten sender senest den 15. november de myndigheder, der er ansvarlige for meddelelse af decharge, og de øvrige institutioner sin årsberetning med institutionernes svar og sørger for offentliggørelse heraf i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Når Revisionsretten har fremsendt årsberetningen, underretter Kommissionen straks de berørte medlemsstater om de detaljer i beretningen, der vedrører forvaltningen af midler, som de har ansvaret for i henhold til gældende bestemmelser.

Når medlemsstaterne har modtaget disse bemærkninger, svarer de Kommissionen inden 60 dage. Kommissionen sender Revisionsretten, Rådet og Europa-Parlamentet et sammendrag af disse oplysninger senest den 28. februar.

Artikel 163

Revisionsrettens særberetninger

1.   Revisionsretten sender den/det berørte institution eller organ alle bemærkninger, som den mener bør medtages i en særberetning. Disse bemærkninger behandles fortroligt og er genstand for en kontradiktorisk procedure.

Institutionen eller organet meddeler inden for to en halv måned efter fremsendelsen af disse bemærkninger Revisionsretten sine eventuelle svar vedrørende disse bemærkninger.

Senest en måned efter modtagelsen af den pågældende institutions eller organs svar vedtager Revisionsretten den endelige udgave af særberetningen.

Særberetningerne med de berørte institutioners eller organers svar sendes straks til Europa-Parlamentet og Rådet, der hver især, eventuelt sammen med Kommissionen, afgør, hvordan de skal følges op.

Revisionsretten tager alle nødvendige skridt til at sikre, at institutionernes eller organernes svar på dens bemærkninger offentliggøres sammen med særberetningen.

2.   Hvis de udtalelser, der er omhandlet i artikel 287, stk. 4, andet afsnit, i TEUF ikke vedrører udkast eller forslag til retsakter, som den har fået forelagt til høring som led i lovgivningsproceduren, kan Revisionsretten offentliggøre dem i Den Europæiske Unions Tidende. Revisionsretten træffer beslutning om offentliggørelsen efter høring af den institution, der har anmodet om udtalelsen, eller som berøres af den. Offentliggjorte udtalelser skal ledsages af de pågældende institutioners eventuelle bemærkninger.

KAPITEL 2

Decharge

Artikel 164

Tidsplan for dechargeproceduren

1.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 15. maj i år n + 2 Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n.

2.   Hvis den frist, der er nævnt i stk. 1, ikke kan overholdes, oplyser Europa-Parlamentet eller Rådet Kommissionen om årsagerne til, at afgørelsen har måttet udsættes.

3.   Hvis Europa-Parlamentet udsætter afgørelsen om decharge, bestræber Kommissionen sig på snarest muligt at træffe foranstaltninger, der kan fjerne eller gøre det lettere at fjerne hindringerne for denne afgørelse.

Artikel 165

Dechargeproceduren

1.   Dechargeafgørelsen omfatter regnskaberne over alle Unionens indtægter og udgifter, den heraf følgende saldo og Unionens aktiver og passiver som opført på balancen.

2.   Med henblik på at meddele decharge gennemgår Europa-Parlamentet næst efter Rådet regnskaberne, årsregnskabet og balancen samt den evalueringsrapport, der er omhandlet i artikel 318 i TEUF. Parlamentet gennemgår også Revisionsrettens årsberetning med tilhørende svar fra de reviderede institutioner, de af Revisionsrettens særberetninger, der indgår i dechargeproceduren for det pågældende regnskabsår, og Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

3.   Hvis Europa-Parlamentet anmoder derom, forelægger Kommissionen det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende i overensstemmelse med artikel 319 i TEUF.

Artikel 166

Opfølgende foranstaltninger

1.   I overensstemmelse med artikel 319 i TEUF og artikel 106A i Euratomtraktaten træffer Kommissionen og de øvrige institutioner alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge samt de kommentarer, der ledsager Rådets henstilling om decharge.

2.   Institutionerne aflægger efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet beretning om, hvilke foranstaltninger de har truffet på baggrund af disse bemærkninger og kommentarer, navnlig om de instrukser, de har givet de tjenestegrene, der medvirker ved budgettets gennemførelse. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen ved at meddele den, hvilke foranstaltninger de har truffet for at efterkomme disse bemærkninger, så Kommissionen kan tage hensyn hertil i sin egen beretning. Institutionernes beretninger tilsendes ligeledes Revisionsretten.

Artikel 167

Særlige bestemmelser vedrørende EU-Udenrigstjenesten

EU-Udenrigstjenesten er underlagt de procedurer, der er omhandlet i artikel 319 i TEUF og i denne forordnings artikel 164, 165 og 166. EU-Udenrigstjenesten samarbejder fuldt ud med de institutioner, der er inddraget i dechargeproceduren, og tilvejebringer de nødvendige supplerende oplysninger, hvor det er relevant, herunder ved at deltage i møder med de relevante organer.

ANDEN DEL

SÆRLIGE BESTEMMELSER

AFSNIT I

DEN EUROPÆISKE GARANTIFOND FOR LANDBRUGET

Artikel 168

Særlige bestemmelser om Den Europæiske Garantifond for Landbruget

1.   Første og tredje del finder, medmindre andet fremgår af dette afsnit, anvendelse på udgifter afholdt af de administrative myndigheder og organer, der er omhandlet i retsforskrifterne vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), samt på indtægterne.

2.   De foranstaltninger, som forvaltes direkte af Kommissionen, gennemføres efter bestemmelserne i første og tredje del.

Artikel 169

Forpligtelser for EGFL-bevillinger

1.   For hvert regnskabsår omfatter EGFL-bevillingerne ikke-opdelte bevillinger, med undtagelse af udgifterne til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005, som dækkes af opdelte bevillinger.

2.   Fremførte bevillinger, der ikke er udnyttet ved regnskabsårets slutning, annulleres.

3.   Bevillinger til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1290/2005, som der ikke er indgået forpligtelser for, kan fremføres, dog kun til det følgende regnskabsår.

En sådan fremførsel må højst svare til 2 % af de oprindelige bevillinger og må ikke overstige beløbet for tilpasningen af de direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbruget (24), og som blev anvendt i det foregående regnskabsår.

Fremførte bevillinger tilføres udelukkende budgetposter, som dækker de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1290/2005.

En sådan fremførsel må kun føre til supplerende betaling til slutmodtagere, hvis direkte betalinger i løbet af det foregående regnskabsår er blevet tilpasset som omhandlet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 73/2009.

Kommissionen træffer beslutning om fremførsel senest den 15. februar i det regnskabsår, hvortil fremførslen sker, og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom.

Artikel 170

Samlede foreløbige forpligtelser for EGFL-bevillinger

1.   Kommissionen refunderer medlemsstaternes EGFL-udgifter.

2.   Kommissionens beslutninger om fastsættelse af størrelsen af refusionen af disse udgifter udgør samlede foreløbige forpligtelser, der skal ligge inden for det samlede bevillingsbeløb, der er opført under EGFL.

3.   For udgifter til løbende forvaltning af EGFL kan der fra den 15. november i det pågældende regnskabsår indgås forudgående forpligtelser, der konteres under det følgende regnskabsårs bevillinger. Disse forpligtelser kan dog ikke overstige tre fjerdedele af regnskabsårets tilsvarende samlede bevillinger. De vedrører kun udgifter, som er baseret på en eksisterende basisretsakt.

Artikel 171

Frister og tidsplaner for budgetmæssige forpligtelser for EGFL

1.   For udgifter afholdt af de administrative myndigheder og organer, der er omhandlet i retsforskrifterne vedrørende EGFL, indgås der inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af de af medlemsstaterne fremsendte regnskaber en forpligtelse opdelt på kapitel, artikel og konto. Sådanne forpligtelser kan indgås efter udløbet af fristen på to måneder, hvis en bevillingsoverførselsprocedure vedrørende de pågældende budgetposter er nødvendig. Inden for samme frist på to måneder konteres beløbene som betalinger, undtagen hvis medlemsstaterne endnu ikke har betalt, eller hvis det er usikkert, om udgifterne er støtteberettigede.

De forpligtelser, der er omhandlet i første afsnit, fratrækkes de samlede foreløbige forpligtelser, der er omhandlet i artikel 170.

2.   De samlede foreløbige forpligtelser, der er indgået for et regnskabsår, men for hvilke der ikke inden den 1. februar i det følgende regnskabsår er indgået forpligtelser specificeret efter kontoplanen, frigøres med virkning for det pågældende regnskabsår.

3.   Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af gennemgangen og accepten af regnskaberne.

Artikel 172

Bogføring af EGFL-udgifter

I bevillingsregnskabet konteres udgifterne et regnskabsår på grundlag af de beløb, som Kommissionen har refunderet medlemsstaterne til og med den 31. december i det pågældende regnskabsår, forudsat at betalingsordren er regnskabsføreren i hænde den 31. januar i det følgende regnskabsår.

Artikel 173

Overførsel af EGFL-bevillinger

1.   Når Kommissionen foretager bevillingsoverførsler i henhold til artikel 26, stk. 1, træffer den beslutning herom senest den 31. januar i det følgende regnskabsår og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1.

2.   I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i stk. 1, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet forslag om overførsler senest den 10. januar i det følgende regnskabsår.

Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om overførslerne efter proceduren i artikel 27, men med henblik på denne artikel er tidsfristen på tre uger.

Artikel 174

Formålsbestemte indtægter vedrørende EGFL

1.   Formålsbestemte indtægter under dette afsnit opføres efter indtægternes oprindelse i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3.

2   Resultatet af afgørelserne, jf. artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005, opføres under en enkelt artikel.

AFSNIT II

STRUKTURFONDENE, SAMHØRIGHEDSFONDEN, DEN EUROPÆISKE FISKERIFOND OG DEN EUROPÆISKE LANDBRUGSFOND FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG FONDE PÅ OMRÅDET FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED, SOM ER UNDER DELT FORVALTNING

Artikel 175

Særlige bestemmelser

1.   Bestemmelserne i første og tredje del finder anvendelse på udgifter afholdt af de administrative myndigheder og organer, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (25), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (26), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Socialfond (27), Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (28), Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 af 11. juli 2006 om oprettelse af Samhørighedsfonden (29), Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (30) og fonde på området Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, herunder fondene under programmet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, som er under delt forvaltning i medfør af artikel 59 ("fondene") samt på deres indtægter, bortset fra undtagelserne i dette afsnit.

2.   De foranstaltninger, der forvaltes direkte af Kommissionen, gennemføres ligeledes i overensstemmelse med reglerne i første og tredje del.

Artikel 176

Overholdelse af tildelinger af forpligtelsesbevillinger

Europa-Parlamentet og Rådet skal overholde de tildelinger af forpligtelsesbevillinger, der er fastsat i de relevante basisretsakter om strukturforanstaltninger, udvikling af landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond.

Artikel 177

Betaling af bidrag, mellemliggende betalinger og tilbagebetalinger

1.   Kommissionens udbetaling af finansielle bidrag fra fondene foretages i overensstemmelse med de forordninger, der er omhandlet i artikel 175.

2.   Fristen for, hvornår Kommissionen skal foretage de mellemliggende betalinger, fastsættes i overensstemmelse med de forordninger, der er omhandlet i artikel 175.

3.   I overensstemmelse med de forordninger, der er omhandlet i artikel 175 medfører hel eller delvis tilbagebetaling af forfinansiering udbetalt i forbindelse med en foranstaltning ikke en reduktion af fondenes bidrag til den pågældende foranstaltning.

Tilbagebetalte beløb udgør interne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 21, stk. 3, litra c).

Behandlingen af medlemsstaternes tilbagebetalinger og denne behandlings virkninger for størrelsen af fondenes finansielle bidrag bestemmes ved de forordninger, der er omhandlet i artikel 175.

4.   Uanset artikel 14 kan disponible forpligtelsesbevillinger pr. 31. december hidrørende fra tilbagebetalinger af forfinansiering fremføres indtil programmets afslutning og om nødvendigt anvendes, såfremt der ikke er andre disponible forpligtelsesbevillinger.

5.   I bevillingsregnskabet konteres udgifterne for et regnskabsår på grundlag af de tilbagebetalinger, som Kommissionen har foretaget til medlemsstaterne til og med den 31. december i det pågældende regnskabsår, herunder også de udgifter, der er konteret til og med den 31. januar i det følgende regnskabsår mod de betalingsbevillinger, der er blevet tilgængelige i den måned som følge af de i artikel 179 omhandlede overførsler.

Artikel 178

Frigørelse af bevillinger

1.   Kommissionen frigør automatisk forpligtede bevillinger under de betingelser, der er fastsat i de forordninger, der er omhandlet i artikel 175.

2.   De således frigjorte bevillinger kan genopføres i tilfælde af en åbenlys fejl, der udelukkende kan tilskrives Kommissionen.

Med henblik herpå undersøger Kommissionen de frigørelser, der er foretaget i løbet af det foregående regnskabsår, og træffer senest den 15. februar i det løbende regnskabsår på grundlag af behovet beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at genopføre de dertil svarende bevillinger.

Artikel 179

Overførsel af bevillinger

1.   Kommissionen kan, for så vidt angår de aktionsudgifter, der er omhandlet i dette afsnit, dog ikke med hensyn til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, foretage overførsler fra et afsnit til et andet, forudsat at der er tale om bevillinger til samme formål i henhold til de forordninger, der er omhandlet i artikel 175, eller at der er tale om udgifter til teknisk bistand. Kommissionen træffer beslutning herom senest den 31. januar i det følgende regnskabsår.

2.   I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i stk. 1, kan Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet forslag om overførsler af betalingsbevillinger til fondene senest den 10. januar i det følgende regnskabsår. Overførsel af betalingsbevillinger kan foretages fra alle budgetposter. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om overførslerne efter proceduren i artikel 27, men med henblik på denne artikel er den gældende tidsfrist tre uger.

3.   Såfremt overførslen ikke - eller kun delvis - godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, konteres den tilsvarende andel af de udgifter, der er omhandlet i artikel 177, stk. 5, til betalingsbevillingerne for det følgende regnskabsår.

Artikel 180

Forvaltning, udvælgelse og revision

Forvaltning, udvælgelse og revision af projekter er undergivet bestemmelserne i de forordninger, der er omhandlet i artikel 175.

AFSNIT III

FORSKNING

Artikel 181

Forskningsmidler

1.   Bestemmelserne i første og tredje del finder anvendelse på bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

Sådanne bevillinger opføres enten under et af de budgetafsnit, der vedrører politikområderne forbundet med "indirekte forskning" og "direkte forskning", eller i et kapitel om forskningsaktiviteter under et andet afsnit.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede bestemmelser om forskellige former for transaktioner på forskningsområdet.

2.   Bevillingerne vedrørende de indtægter, der hidrører fra Kul- og Stålforskningsfonden, som er oprettet ved protokol nr. 37 om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, betragtes som formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21. De forpligtelsesbevillinger, som sådanne indtægter medfører, stilles til rådighed, så snart der foreligger et overslag over fordringen, og betalingsbevillingerne stilles til rådighed, så snart indtægterne er modtaget.

3.   For så vidt angår de aktionsudgifter, der er omhandlet i dette afsnit, kan Kommissionen foretage overførsler fra et afsnit til et andet, forudsat at bevillingerne anvendes til samme formål.

4.   Eksperter, der aflønnes over bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling, ansættes efter procedurer, der fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med vedtagelsen af hvert enkelt forskningsrammeprogram eller i overensstemmelse med de tilsvarende regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse.

Artikel 182

Forpligtelser af forskningsfondsmidler

1.   De forpligtelsesbevillinger, der svarer til det beløb af en forpligtelse, der er blevet frigjort, fordi det forskningsprojekt, som de var bestemt til, ikke eller kun delvis er blevet gennemført, kan undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde genopføres, hvis det er absolut nødvendigt at gennemføre det oprindeligt planlagte program, medmindre der på budgettet for det pågældende regnskabsår (regnskabsår n)er opført midler til dette formål.

2.   Med henblik på stk. 1 undersøger Kommissionen i begyndelsen af hvert regnskabsår, hvilke frigørelser der er sket i det foregående regnskabsår (regnskabsår n -1), og vurderer på baggrund af behovene, hvorvidt det er nødvendigt at genopføre bevillingerne.

På grundlag af denne vurdering kan Kommissionen forelægge de relevante forslag for Europa-Parlamentet og Rådet inden den 15. februar i hvert regnskabsår, idet den for hver budgetpost anfører årsagerne til, at bevillingerne bør genopføres.

3.   Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om Kommissionens forslag inden for seks uger. Er der ikke truffet afgørelse inden fristens udløb, anses forslagene for godkendt.

De forpligtelsesbevillinger, der genopføres i år n, må i intet tilfælde overstige 25 % af det samlede frigjorte beløb under samme budgetpost i år n-1.

4.   Genopførte forpligtelsesbevillinger kan ikke fremføres.

Retlige forpligtelser vedrørende de forpligtelsesbevillinger, der er genopført, skal være indgået senest den 31. december i år n.

Ved udløbet af år n frigør den ansvarlige anvisningsberettigede endeligt den uudnyttede del af de genopførte forpligtelsesbevillinger.

Artikel 183

Det Fælles Forskningscenter

1.   Bevillinger til Det Fælles Forskningscenter (FFC) kan opføres på budgettet under andre afsnit og kapitler end dem, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1, hvis det drejer sig om bevillinger, der skal dække FFC's deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer under afsnit V og VI i første del, og som helt eller delvis finansieres over budgettet.

Når FFC deltager i udbuds- og tilskudsprocedurer, betragtes FFC som en juridisk person etableret i en medlemsstat.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede bestemmelser om FFC.

2.   Følgende Bevillinger behandles som formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 2:

a)	tilskuds- og udbudsprocedurer, hvori FFC deltager

b)	FFC's aktiviteter for tredjemands regning, eller

c)	aktiviteter under en administrativ aftale med andre institutioner eller andre af Kommissionens tjenestegrene om tilvejebringelse af videnskabelige og tekniske hjælpefunktioner.

De forpligtelsesbevillinger, som indtægter omhandlet i første afsnit, litra a) og c), medfører, stilles til rådighed, så snart der foreligger et overslag over fordringen.

For de aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, litra c), annulleres de bevillinger, der ikke er anvendt inden fem år.

3.   Anvendelsen af bevillinger registreres i et detaljeret regnskab i regnskabet over resultatet af budgetgennemførelsen for hver enkelt relevant kategori af foranstaltninger; i dette detaljerede regnskab registreres ikke indtægter hidrørende fra finansielle midler fra offentlig eller privat tredjemand eller indtægter hidrørende fra andre ydelser, som Kommissionen udfører for tredjemand.

4.   Når FFC deltager i tilskuds- eller udbudsprocedurer i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, er FFC ikke underlagt de betingelser, der er fastlagt i artikel 106, artikel 107, stk. 1, litra b) og c), artikel 108, artikel 109, og artikel 131, stk. 4 og 5, vedrørende bestemmelser om udelukkelse og sanktioner i forhold til offentlige indkøb og tilskud.

FFC formodes ligeledes at opfylde kravene til økonomisk og finansiel kapacitet.

FFC er fritaget for at stille de garantier, der er omhandlet i artikel 115 og 134.

5.   Reglerne for offentlige indkøb i afsnit V i første del finder ikke anvendelse på FFC's aktiviteter for tredjemands regning.

6.   Inden for budgetafsnittet om "direkte forskning" kan Kommissionen uanset artikel 26 foretage overførsler fra et kapitel til et andet, dog højst 15 % af bevillingerne på den budgetpost, hvorfra overførslen sker.

AFSNIT IV

FORANSTALTNINGER UDADTIL

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 184

Foranstaltninger udadtil

1.   Bestemmelserne i første og tredje del finder anvendelse på foranstaltninger udadtil, som finansieres over budgettet, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for, hvilke foranstaltninger der kan finansieres under foranstaltninger udadtil.

2.   Bevillingerne til de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger anvendes af Kommissionen:

a)	enten inden for rammerne af autonome bistandsaktioner eller

b)	i partnerskab med et tredjeland som omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), gennem undertegnelse af en finansieringsaftale.

3.   Når foranstaltninger udadtil samfinansieres både fra bevillinger opført på budgettet og fra de eksterne formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra b), tilbagebetales de midler fra den pågældende foranstaltning, for hvilke der ikke er indgået forpligtelser efter udløbet af den aftaleperiode, der er omhandlet i artikel 189, stk. 2, på et pro rata-grundlag efter fradrag af et samlet beløb til revision, evaluering og uforudsete udgifter, som der kan indgås forpligtelser for på et senere tidspunkt.

4.   Artikel 90, stk. 4, andet afsnit, finder ikke anvendelse på de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende afsnit.

For så vidt angår tilskud under direkte forvaltning på over 5 000 000 EUR til finansiering af foranstaltninger udadtil, må højst to forfinansieringsbetalinger være uafsluttet i hele foranstaltningens løbetid.

KAPITEL 2

Gennemførelse af foranstaltninger

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 185

Gennemførelse af foranstaltninger udadtil

De i dette afsnit omhandlede foranstaltninger kan gennemføres direkte af Kommissionen i medfør af artikel 55, stk. 1, litra a), ved delt forvaltning i medfør af artikel 58, stk. 1, litra b), eller indirekte af en af de enheder eller personer, der er bemyndiget i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i artikel 58-63. Bevillinger til foranstaltninger udadtil kan lægges til midler fra andre kilder for at nå et fælles mål.

Afdeling 2

Budgetstøtte og multidonortrustfonde

Artikel 186

Anvendelse af budgetstøtte

1.   Såfremt det er muligt i henhold til de relevante basisretsakter, kan Kommissionen anvende budgetstøtte til et tilskudsmodtagertredjeland, hvis landets forvaltning af de offentlige finanser er tilstrækkeligt gennemsigtig, pålidelig og effektiv.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for anvendelse af budgetstøtte og for modtagernes forpligtelser.

2.   I finansieringsafgørelsen som omhandlet i artikel 84 specificeres målene for og de forventede resultater af ydelsen af budgetstøtte til et tilskudsmodtagertredjeland. Udbetalingen af Unionens bidrag sker på grundlag af opfyldelse af de i stk. 1 omhandlede betingelser, herunder forbedret forvaltning af de offentlige finanser, samt klare og objektive resultatindikatorer, der udgør grundlaget for at måle fremskridt over tid i den pågældende sektor.

3.   Kommissionen indføjer i den tilhørende finansieringsaftale, der er indgået i overensstemmelse med artikel 184, stk. 2, litra b), de nødvendige bestemmelser, i henhold til hvilke tilskudsmodtagertredjelandet forpligter sig til øjeblikkeligt at tilbagebetale hele eller en del af den relevante driftsstøtte, såfremt det konstateres, at udbetalingen af de relevante EU-midler er gjort ugyldig på grund af alvorlige uregelmæssigheder, som kan tilskrives det pågældende land.

Med henblik på at behandle en tilbagebetaling som omhandlet i første afsnit omhandlede tilbagebetaling kan artikel 80, stk. 1, andet afsnit, finde anvendelse.

4.   Kommissionen støtter udviklingen i tilskudsmodtagertredjelande af parlamentarisk kontrol og af revisionskapacitet med henblik på at højne gennemsigtigheden og offentlighedens adgang til information.

Artikel 187

EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil

1.   Kommissionen kan med henblik på akutte nødhjælpsforanstaltninger, foranstaltninger, der gennemføres efter katastrofefasen, eller tematiske foranstaltninger oprette trustfonde i forbindelse med en aftale med andre donorer. Retsakten om oprettelse af den enkelte trustfond fastsætter trustfondens mål.

2.   EU-trustfonde gennemføres i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed, proportionalitet, ikke-forskelsbehandling og ligebehandling og med de specifikke mål i de enkelte retsakter om oprettelse.

EU-trustfonde gennemføres direkte af Kommissionen i medfør af artikel 58, stk. 1, litra a), med undtagelse af EU-trustfonde til akutte nødhjælpsforanstaltninger eller foranstaltninger, der gennemføres efter katastrofefasen, som også kan gennemføres indirekte ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til enheder i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), nr. i), ii), v) og vi).

3.   EU-trustfonde skal opfylde følgende betingelser:

a)	tilføre Unionens indsats en merværdi: trustfonde oprettes og gennemføres kun på EU-plan, hvis deres mål bedre kan nås på EU-plan end på nationalt plan, især på grund af deres omfang eller virkninger

b)

skal EU-trustfonde tilvejebringe klar EU-politisk synlighed og forvaltningsmæssige fordele samt bedre EU-kontrol med risici og udbetalinger af Unionens og andre donorers bidrag. De bør ikke oprettes, hvis de blot duplikerer andre eksisterende finansieringskanaler og lignende instrumenter uden at tilføje noget nyt.

4.   For hver EU-trustfond oprettes en bestyrelse med Kommissionen som formand for at sikre, at donorerne er repræsenteret, og at de medlemsstater, der ikke bidrager, er repræsenteret som observatører, samt for at træffe afgørelse om anvendelsen af midlerne.

5.   EU-trustfonde oprettes med en begrænset varighed, som fastlægges i retsakten om oprettelse. Denne varighed kan forlænges ved en afgørelse truffet af Kommissionen efter anmodning fra bestyrelsen i den pågældende EU-trustfond.

Europa-Parlamentet og/eller Rådet kan anmode Kommissionen om at standse bevillingerne til en EU-trustfond eller om nødvendigt ændre retsakten om oprettelse med henblik på afvikling af EU-trustfonden. I sådanne tilfælde tilbagebetales eventuelt resterende midler på et pro rata-grundlag til budgettet som en ordinær indtægt såvel som til de bidragende medlemsstater og øvrige donorer.

6.   Unionens og donorernes bidrag indbetales på en specifik bankkonto. Unionens bidrag overføres til denne konto på grundlag af betalingsanmodninger, der er behørigt understøttet af overslag over udbetalinger, idet der tages højde for den saldo, der er til rådighed på forvaltningskontoen og det heraf følgende behov for yderligere betalinger. Der skal fremsendes overslag over udbetalinger på årsbasis eller, hvor det er hensigtsmæssigt, på halvårlig basis.

Bidrag integreres ikke i budgettet og forvaltes af Kommissionen under den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes ansvar.

Hvervet som EU-trustfondens regnskabsfører varetages af Kommissionens regnskabsfører. Denne er ansvarlig for fastlæggelsen af regnskabsprocedurer og en kontoplan, der er fælles for alle EU-trustfonde.

Kommissionens interne revisor og Revisionsretten har samme beføjelser i forbindelse med trustfonde som i forbindelse med andre foranstaltninger, der forestås af Kommissionen.

Den specifikke bankkonto for EU-trustfonden åbnes og lukkes af regnskabsføreren.

Kommissionen sikrer, at funktionerne som regnskabsfører og anvisningsberettiget er helt adskilte.

Forpligtelserne indgås og midlerne udbetales af Kommissionens finansielle aktører som defineret i første del, afsnit IV, kapitel 3.

7.   Kommissionen er bemyndiget til at forbeholde sig et beløb på højst 5 % af de midler, der samles i trustfonden, til dækning af sine udgifter til forvaltningen for de år, hvor de bidrag, der er omhandlet i stk. 6 første gang blev anvendt. Disse forvaltningsgebyrer sidestilles under EU-trustfondens løbetid med formålsbestemte indtægter som omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra b).

Regnskabsføreren følger op på de indtægtsordrer, der vedrører foranstaltninger finansieret af trustfonden. Indtægter hidrørende fra tilbagebetaling af disse indtægtsordrer tilbageføres til trustfondens specifikke bankkonto. Annullering af eller afkald på indtægtsordrer sker i henhold til de regler, der er omhandlet i artikel 80.

8.   Kommissionen forelægger sine udkast til afgørelse om oprettelse, forlængelse eller afvikling af en EU-trustfond for det kompetente udvalg, der er omhandlet i den basisretsakt, i medfør af hvilken Unionen yder sit bidrag til EU-trustfonden.

9.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for forvaltning, rapportering og styring af EU-trustfonde for foranstaltninger udadtil.

10.   Kommissionen aflægger hvert år en omfattende og detaljeret beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om de aktiviteter, der støttes af EU-trustfonde, om deres gennemførelse og resultater og om deres regnskaber. Kommissionen vedlægger sin beretning til den sammenfatning af årsrapporterne, der er omhandlet i artikel 66, stk. 9, tredje afsnit.

Afdeling 3

Andre forvaltningsmetoder

Artikel 188

Gennemførelse af foranstaltninger udadtil ved indirekte forvaltning

1.   Gennemførelsen af foranstaltninger ved indirekte forvaltning, jf. artikel 58, stk. 1, litra c), kontrolleres af Kommissionen og EU-delegationerne i overensstemmelse med artikel 56, stk. 2. Denne kontrol har enten form af forudgående godkendelse eller efterfølgende tjek eller en blanding af begge dele.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for gennemførelsen af foranstaltninger udadtil ved indirekte forvaltning.

Artikel 189

Finansieringsaftaler om gennemførelse af foranstaltninger udadtil

1.   De foranstaltninger udadtil, der gennemføres, giver anledning til et eller flere af følgende instrumenter:

a)	en finansieringsaftale mellem Kommissionen og en enhed eller person som omhandlet i artikel 185

b)	en kontrakt eller en tilskudsaftale mellem Kommissionen og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for foranstaltningernes gennemførelse.

Betingelserne for ekstern bistand fastsættes i det instrument, hvormed finansieringsaftaler, kontrakter eller tilskudsaftaler som omhandlet i første afsnit, litra a) og b), forvaltes.

2.   Finansieringsaftaler med de enheder, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), indgås senest den 31. december i år n + 1, idet år n er det år, hvor den budgetmæssige forpligtelse er vedtaget.

Finansieringsaftalerne fastlægger det tidsrum, inden for hvilket de enheder, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a), indgår alle individuelle kontrakter og tilskudsaftaler til gennemførelse af foranstaltningen. Tidsrummet må ikke overstige tre år fra datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen, undtagen

a)	ved multidonorforanstaltninger

b)	ved individuelle kontrakter vedrørende revision og evaluering

c)	i følgende særlige tilfælde: i) tillæg til allerede indgåede kontrakter ii) individuelle kontrakter til indgåelse efter hurtig afslutning af en eksisterende kontrakt iii) ændringer af den enhed, der har fået overdraget opgaver.

3.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på de flerårige programmer, der gennemføres gennem opsplittede forpligtelser, i følgende tilfælde:

a)	instrumentet til førtiltrædelsesbistand

b)	instrumentet til den europæiske naboskabs- og partnerskabspolitik.

I disse tilfælde frigøres bevillingerne automatisk af Kommissionen i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for finansieringsaftaler om gennemførelse af foranstaltninger udadtil.

KAPITEL 3

Offentlige indkøb

Artikel 190

Offentlige indkøb i forbindelse med foranstaltninger udadtil

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler om offentlige indkøb i forbindelse med foranstaltninger udadtil.

2.   Bestemmelserne i kapitel 1 i afsnit V i første del om de generelle bestemmelser for offentlige indkøb finder anvendelse på de kontrakter, der er omfattet af nærværende afsnit, jf. dog de særlige bestemmelser om beløbsgrænser og betingelser for indgåelse af kontrakter med tredjelande, der fastsættes i delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning. I dette afsnit betragtes følgende som ordregivende myndigheder:

a)	Kommissionen på vegne af et eller flere tredjelande og for deres regning

b)	enheder og personer som omhandlet i artikel 185, der har fået overdraget de dertil hørende opgaver i forbindelse med budgetgennemførelsen.

3.   Udbudsprocedurerne skal fastlægges i finansieringsaftalerne, jf. artikel 189.

4.   Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på foranstaltninger under sektorspecifikke basisretsakter i tilknytning til krisestyringsbistand, civilbeskyttelsesforanstaltninger og humanitære bistandsforanstaltninger.

Artikel 191

Regler om deltagelse i udbudsprocedurer

1.   Alle personer, der er omfattet af traktaternes anvendelsesområde, kan på lige vilkår deltage i udbud, og det samme gælder i overensstemmelse med de særlige bestemmelser herom i basisretsakterne vedrørende det pågældende samarbejdsområde alle andre fysiske og juridiske personer.

2.   I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 54, stk. 2, kan statsborgere fra andre tredjelande end dem, der er omhandlet i stk. 1, i særlige tilfælde, som er behørigt begrundet af den ansvarlige anvisningsberettigede, få adgang til at deltage i udbud.

3.   I forbindelse med en aftale om udvidelse af adgangen til deltagelse i udbud vedrørende varer og tjenesteydelser, som Unionen er part i, har også statsborgere fra andre tredjelande end dem, der er omhandlet i stk. 1 og 2, adgang til at deltage i indkøbskontrakter finansieret over budgettet på de betingelser, der er fastsat i den pågældende aftale.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for deltagelse i udbudsprocedurer.

KAPITEL 4

Tilskud

Artikel 192

Fuldstændig finansiering af en foranstaltning udadtil

En foranstaltning kan kun finansieres over budgettet i sin helhed, hvis dette viser sig at være nødvendigt for dens gennemførelse.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for fuldstændig finansiering af en foranstaltning udadtil.

Artikel 193

Regler for tilskud til foranstaltninger udadtil

De tilskudsprocedurer, der ved indirekte forvaltning skal følges af de enheder, der er omhandlet i artikel 185, skal fastsættes i de aftaler, der indgås mellem Kommissionen og disse enheder.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for de tilskudsprocedurer, der finder anvendelse ved indirekte forvaltning.

KAPITEL 5

Revision af regnskaberne

Artikel 194

EU-revision af foranstaltninger udadtil

Hver aftale mellem Kommissionen og en enhed som omhandlet i artikel 185, eller tilskudsaftale eller -afgørelse skal udtrykkeligt give Kommissionen og Revisionsretten beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU- midler.

AFSNIT V

EUROPÆISKE KONTORER

Artikel 195

De europæiske kontorer

1.   Med henblik på dette afsnit forstås ved "europæiske kontorer" administrative strukturer oprettet af en eller flere institutioner til udførelse af specifikke tværgående opgaver.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede bestemmelser om anvendelsesområdet for de europæiske kontorer og delegationer fra institutionerne til de europæiske kontorer.

2.   Bestemmelserne i dette afsnit, undtagen artikel 198, 199 og 200, finder anvendelse på OLAF.

3.   Bestemmelserne i første og tredje del finder anvendelse på de europæiske kontorers drift, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

Artikel 196

Bevillinger til de europæiske kontorer

1.   Bevillingerne til hvert europæisk kontor, som opføres samlet under en specifik budgetpost i budgetsektionen vedrørende Kommissionen, udspecificeres i et bilag til denne sektion.

Bilaget udformes som en oversigt over indtægter og udgifter, der opdeles på samme måde som budgettets sektioner.

De bevillinger, der opføres i bilaget, dækker hvert europæisk kontors samlede finansielle behov i forbindelse med de opgaver, som kontoret udfører for institutionerne.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for bevillingerne til de europæiske kontorer, herunder regnskabsførerens delegation af visse opgaver, likviditet og bankkonti.

2.   Stillingsfortegnelsen for hvert europæisk kontor knyttes som bilag til Kommissionens stillingsfortegnelse.

3.   Direktøren for hvert europæisk kontor træffer beslutning om overførsler inden for det i stk. 1 omhandlede bilag. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sådanne overførsler.

4.   Hvert europæisk kontors årsregnskab udgør en integrerende del af Unionens årsregnskab som omhandlet i artikel 141.

Artikel 197

Den anvisningsberettigede for de europæiske kontorer

For så vidt angår de bevillinger, der er opført i bilaget for hvert europæisk kontor, uddelegerer Kommissionen beføjelserne som anvisningsberettiget til det pågældende europæiske kontors direktør i overensstemmelse med artikel 65.

Artikel 198

Regnskaberne for de interinstitutionelle europæiske kontorer

1.   Hvert interinstitutionelt europæisk kontor opstiller et omkostningsregnskab over sine udgifter, som gør det muligt at fastslå hver institutions andel af de leverede ydelser. Kontorets direktør fastsætter, efter styrelsesudvalgets godkendelse, regler for, hvorledes dette regnskab skal føres.

2.   Anmærkningerne vedrørende den særlige budgetpost, hvorunder de samlede bevillinger til hvert interinstitutionelt europæisk kontor er opført, skal vise et overslag over omkostningerne i forbindelse med de ydelser, som det pågældende kontor leverer til hver af institutionerne, udarbejdet på grundlag af det omkostningsregnskab, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Hvert interinstitutionelt europæisk kontor meddeler de berørte institutioner det resultat, der fremgår af dette omkostningsregnskab.

Artikel 199

Delegation af beføjelser som anvisningsberettiget for de interinstitutionelle europæiske kontorer

1.   Hver institution kan delegere beføjelser som anvisningsberettiget til direktøren for et interinstitutionelt europæisk kontor med henblik på forvaltningen af bevillinger under dens sektion og fastsætter begrænsningerne og vilkårene for denne delegation af beføjelser.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for delegation af beføjelser som anvisningsberettiget til direktøren for et interinstitutionelt europæisk kontor.

2.   Kommissionens interne revisor er ansvarlig for udførelsen af alle opgaver omhandlet i kapitel 9 i afsnit IV i første del.

Artikel 200

Ydelser til tredjemand

I de tilfælde, hvor et europæisk kontors arbejdsopgaver omfatter ydelser mod betaling til tredjemand, fastlægger kontorets direktør, efter styrelsesudvalgets godkendelse, særlige bestemmelser om de betingelser, som ydelserne leveres på, samt om regnskabsføringen af ydelserne.

AFSNIT VI

ADMINISTRATIONSBEVILLINGER

Artikel 201

Almindelige bestemmelser

1.   Bestemmelserne i første og tredje del finder anvendelse på administrationsbevillingerne, jf. dog undtagelserne i dette afsnit.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede bestemmelser om anvendelsesområdet for administrationsbevillinger og lejegarantier.

Artikel 202

Forpligtelser

1.   For løbende administrationsudgifter kan der fra den 15. oktober hvert år indgås forudgående forpligtelser, der konteres bevillingerne for det følgende regnskabsår. Sådanne forpligtelser kan dog ikke overstige en fjerdedel af de bevillinger, som Europa-Parlamentet og Rådet har opført under den dertil svarende budgetpost for det løbende regnskabsår. De kan ikke vedrøre nye udgifter, der ikke er principielt godkendt i det sidste behørigt vedtagne budget.

2.   Udgifter, der ifølge retlige eller kontraktlige bestemmelser skal betales forud, som f.eks. lejeudgifter, kan fra den 1. december give anledning til betaling, der konteres bevillingerne for det følgende regnskabsår. I så fald finder det i stk. 1 omhandlede loft ikke anvendelse.

Artikel 203

Specifikke bestemmelser vedrørende administrationsbevillinger

1.   Administrationsbevillinger er ikke-opdelte bevillinger.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede bestemmelser om specifikke administrationsbevillinger, herunder ejendomme og forskud til institutionernes ansatte.

2.   Administrationsudgifter i medfør af kontrakter, der dækker perioder på mere end et regnskabsår, enten i overensstemmelse med lokal sædvane, eller fordi der er tale om levering af udstyr, konteres budgettet for det regnskabsår, hvori de afholdes.

3.   Hver institution forelægger senest den 1. juni hvert år Europa-Parlamentet og Rådet et arbejdsdokument om sin ejendomspolitik, der skal indeholde følgende oplysninger:

a)	for hver enkelt bygning, de udgifter og etagearealer, der dækkes af bevillingerne under de tilsvarende budgetposter

b)	den forventede udvikling i den samlede programmering af etagearealer og beliggenhed for de kommende år med en beskrivelse af allerede kendte ejendomsprojekter, der er i planlægningsfasen

c)	endelige betingelser og omkostninger samt relevante oplysninger vedrørende projektgennemførelsen for nye ejendomsprojekter, der tidligere er blevet forelagt Europa-Parlamentet og Rådet efter proceduren i stk. 4 og 5, og som ikke er medtaget i det foregående års arbejdsdokumenter.

4.   I forbindelse med ethvert ejendomsprojekt, der sandsynligvis vil få betydelige finansielle konsekvenser for budgettet, skal institutionen så tidligt som muligt underrette Europa-Parlamentet og Rådet om det etageareal, der er behov for, og den foreløbige planlægning, inden der foretages undersøgelser af det lokale marked i tilfælde af ejendomskontrakter, eller inden der iværksættes indkaldelse af bud i tilfælde af bygge- og anlægsarbejder.

5.   I forbindelse med ethvert ejendomsprojekt, der sandsynligvis vil få betydelige finansielle konsekvenser for budgettet, forelægger institutionen ejendomsprojektet, inklusive de specificerede anslåede omkostninger og finansieringen heraf, samt en liste over udkast til de kontrakter, man agter at anvende, og anmoder om Europa-Parlamentets og Rådets godkendelse, inden kontrakterne indgås. På institutionens anmodning behandles dokumenter, der fremsendes i forbindelse med ejendomsprojektet, fortroligt.

Bortset fra i force majeure-situationer behandler Europa-Parlamentet og Rådet ejendomsprojektet inden for fire uger fra den dato, hvor begge institutioner modtog det.

Ejendomsprojektet anses for godkendt ved udløbet af fristen på fire uger, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet inden for denne frist træffer en afgørelse, som går imod forslaget.

Såfremt Europa-Parlamentet og/eller Rådet inden for fristen på fire uger giver udtryk for behørigt begrundede betænkeligheder, forlænges denne frist én gang med to uger.

Såfremt Europa-Parlamentet eller Rådet træffer en afgørelse, som går imod ejendomsprojektet, trækker den pågældende institution sit forslag tilbage og kan fremsætte et nyt.

6.   I force majeure-situationer kan de oplysninger, der er fastsat i stk. 4, fremsendes samtidig med ejendomsprojektet. Europa-Parlamentet og Rådet behandler ejendomsprojektet inden for to uger fra begge institutioners modtagelse af projektet. Ejendomsprojektet anses for at være godkendt ved udløbet af denne frist på to uger, medmindre Europa-Parlamentet og/eller Rådet inden for denne frist træffer en afgørelse, som går imod forslaget.

7.   Følgende anses som projekter vedrørende fast ejendom, som sandsynligvis vil have betydelige konsekvenser for budgettet:

i)	erhvervelse af jord

ii)	erhvervelse, salg, strukturel renovering, opførelse af bygninger eller projekter, der kombinerer disse elementer, som skal gennemføres inden for samme tidsramme, til en værdi af mere end 3 000 000 EUR

iii)	nye ejendomskontrakter (herunder brugsretter, langfristede lejemål og fornyelse af eksisterende ejendomskontrakter på mindre favorable vilkår), som ikke er omfattet af nr. ii), med en årlig leje på mindst 750 000 EUR

iv)	forlængelse eller fornyelse af eksisterende ejendomskontrakter (herunder brugsret og langfristede lejemål) på samme eller mere favorable vilkår med en årlig leje på mindst 3 000 000 EUR.

Dette stykke finder også anvendelse på ejendomsprojekter, der har interinstitutionel karakter, samt på EU-delegationer.

8.   Med forbehold af artikel 17 kan et ejendomserhvervelsesprojekt finansieres ved hjælp af et lån under forudsætning af Europa-Parlamentets og Rådets forhåndsgodkendelse.

Indgåelse af låneaftaler og tilbagebetaling af lån skal ske i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og under behørig hensyntagen til varetagelse af Unionens økonomiske interesser.

Når institutionen foreslår at finansiere erhvervelsen ved hjælp af et lån, skal den finansieringsplan, som den pågældende institution skal fremsende sammen med anmodningen om forhåndsgodkendelse, navnlig specificere det maksimale finansieringsniveau, finansieringsperioden, typen af finansiering, finansieringsvilkårene og besparelser i sammenligning med andre former for kontraktforhold.

Europa-Parlamentet og Rådet behandler anmodningen om forhåndsgodkendelse inden for fire uger fra de to institutioner modtagelse af anmodningen, hvilket kan forlænges én gang med to uger. Erhvervelsen ved hjælp af et lån anses for at være afvist, hvis ikke Europa-Parlamentet og Rådet udtrykkeligt godkender det inden for fristen.

AFSNIT VII

EKSPERTER

Artikel 204

Aflønnede eksterne eksperter

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede bestemmelser om aflønnede eksterne eksperter, herunder en særlig procedure for udvælgelse af fysiske personer som aflønnede eksterne eksperter, der skal bistå institutionerne i forbindelse med evaluering af ansøgninger om tilskud, projekter og bud, samt tilvejebringe udtalelser og yde rådgivning i særlige sager.

Sådanne eksperter aflønnes på grundlag af et fast beløb, der meddeles på forhånd, og udvælges på grundlag af deres faglige kunnen. Udvælgelsen sker på grundlag af udvælgelseskriterier i overensstemmelse med principperne om ikke-forskelsbehandling, ligebehandling og forbud mod interessekonflikter.

TREDJE DEL

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 205

Overgangsbestemmelser

1.   For så vidt angår de fonde, der er omhandlet i artikel 175, stk. 1, og for hvilke basisretsakterne er ophævet inden den 1. januar 2013, kan de bevillinger, der blev frigjort i medfør af artikel 178, genopføres i tilfælde af en åbenlys fejl, der udelukkende kan tilskrives Kommissionen, eller i tilfælde af force majeure, som har alvorlige følger for gennemførelsen af de transaktioner, der støttes af disse fonde.

2.   For så vidt angår bevillingsoverførsler til aktionsudgifter, som omhandlet i forordning (EF) nr. 1260/1999, forordning (EF) nr. 1290/2005, forordning (EF) nr. 1080/2006, forordning (EF) nr. 1081/2006, forordning (EF) nr. 1083/2006, forordning (EF) nr. 1084/2006 og forordning (EF) nr. 1198/2006, for hvilke der fortsat skal foretages EU-betalinger til indfrielse af udestående EU-forpligtelser, indtil støtten er afsluttet, kan Kommissionen foretage overførsler fra et afsnit til et andet, forudsat at der er tale om bevillinger til samme formål, eller som vedrører EU-initiativer eller teknisk bistand og nyskabende foranstaltninger og overføres til foranstaltninger af samme art.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende fastsættelse af detaljerede regler for overgangsbestemmelser.

Artikel 206

Europa-Parlamentets og Rådets anmodninger om oplysninger

Europa-Parlamentet og Rådet har ret til at indhente alle relevante oplysninger og forklaringer vedrørende budgetspørgsmål, der henhører under deres respektive kompetenceområder.

Artikel 207

Tærskler og beløb

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 210 vedrørende alle de tærskler og beløb, der er fastsat i denne forordning, uden at dette berører artikel 118.

Artikel 208

Rammefinansforordning for organer nedsat under TEUF og Euratomtraktaten

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en rammefinansforordning ved en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 210 for organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten, og som er juridiske personer og modtager bidrag over budgettet.

Denne rammefinansforordning tager udgangspunkt i de principper og regler, der er fastlagt i denne forordning.

De finansielle bestemmelser for disse organer kan kun afvige fra rammefinansforordningen, hvis det er nødvendigt på grund af deres særlige behov, og Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

2.   Det er Europa-Parlamentet, der efter henstilling fra Rådet meddeler decharge for gennemførelsen af budgettet for de i stk. 1 omhandlede organer. De organer, der er omhandlet i stk. 1, samarbejder fuldt ud med de institutioner, der er involveret i dechargeproceduren, og tilvejebringer, hvor det er relevant, nødvendige supplerende oplysninger, herunder ved at deltage i møder med de relevante organer.

3.   Kommissionens interne revisor har samme beføjelser over for de i stk. 1 omhandlede organer som over for Kommissionen.

4.   En uafhængig ekstern revisor skal bekræfte, at årsregnskaberne for hvert af de i stk. 1 omhandlede organer giver et korrekt billede af indtægter, udgifter og finansielle stilling for det relevante organ, inden konsolideringen i Kommissionens endelige årsregnskab. Medmindre andet er bestemt i den basisretsakt, der er omhandlet i stk. 1, udarbejder Revisionsretten en særlig årsberetning om hvert organ i overensstemmelse med kravene i artikel 287, stk. 1, i TEUF. Revisionsretten tager i forbindelse med udarbejdelsen af denne beretning det revisionsarbejde, der er udført af uafhængige eksterne revisorer, og de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på revisorernes konklusioner, med i betragtning.

Artikel 209

Model for finansforordning for offentlig-private partnerskabsorganer

Organer, der er juridiske personer og er nedsat ved en basisretsakt og har fået overdraget gennemførelsen af offentlig-private partnerskaber, vedtager deres egne finansielle bestemmelser.

Disse bestemmelser omfatter et sæt af de principper, der er nødvendige for at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage finansforordningsmodel ved en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 210, der fastlægger de nødvendige principper til at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler, og som skal baseres på artikel 60.

De finansielle bestemmelser for disse organer kan kun afvige fra finansforordningsmodellen, hvis det er nødvendigt på grund af deres særlige behov, og Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

Artikel 210

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, 11, 13, 19, 21, 22, 23, 25, 26, 29, 30, 31, 34, 35, 38, 41, 44, 49, 53, 54, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 68, 69, 70, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 90, 92, 93, 98, 99, 100, 101, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117, 118, 119, 121, 122, 123, 124, 125, 126, 128, 129, 130, 131, 132, 133, 134, 135, 137, 138, 139, 140, 142, 144, 181, 183, 184, 186, 187, 188, 189, 190, 191, 192, 193, 195, 196, 199, 201, 203, 204, 205, 207, 208, og 209 tillægges Kommissionen indtil udløbet af den første flerårige finansielle ramme for perioden efter 2013 som omhandlet i artikel 312 i TEUF. Kommissionen udarbejder en beretning vedrørende delegationen af beføjelser senest to år inden udløbet af den første flerårige finansielle ramme for perioden efter 2013. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder svarende til efterfølgende flerårige finansielle rammer, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode for den tilsvarende flerårige finansielle ramme.

3.   Den i artikel 8, 11, 13, 19, 21, 22, 23, 25, 26, 29, 30, 31, 34, 35, 38, 41, 44, 49, 53, 54, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 68, 69, 70, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 90, 92, 93, 98, 99, 100, 101, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117, 118, 119, 121, 122, 123, 124, 125, 126, 128, 129, 130, 131, 132, 133, 134, 135, 137, 138, 139, 140, 142, 144, 181, 183, 184, 186, 187, 188, 189, 190, 191, 192, 193, 195, 196, 199, 201, 203, 204, 205, 207, 208 og 209 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, 11, 13, 19, 21, 22, 23, 25, 26, 29, 30, 31, 34, 35, 38, 41, 44, 49, 53, 54, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 68, 69, 70, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 90, 92, 93, 98, 99, 100, 101, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117, 118, 119, 121, 122, 123, 124, 125, 126, 128, 129, 130, 131, 132, 133, 134, 135, 137, 138, 139, 140, 142, 144, 181, 183, 184, 186, 187, 188, 189, 190, 191, 192, 193, 195, 196, 199, 201, 203, 204, 205, 207, 208 og 209 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 211

Revision

Denne forordning tages op til fornyet gennemgang, hver gang det viser sig nødvendigt, og under alle omstændigheder senest to år inden udløbet af den første flerårige finansielle ramme for perioden efter 2013.

En sådan gennemgang omfatter blandt andet gennemførelsen af bestemmelserne i første dels afsnit VIII.

Artikel 212

Ophævelse

Forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 ophæves med virkning fra den 1. januar 2013, med undtagelse af:

a)	artikel 53-57, der fortsat finder anvendelse på alle forpligtelser indgået frem til den 31. december 2013

b)	artikel 166, stk. 3, litra a), der fortsat finder anvendelse på alle forpligtelser indgået frem til den 31. december 2012 og

c)	artikel 166, stk. 3, litra b), der fortsat finder anvendelse på alle forpligtelser indgået mellem den 1. januar 2013 og den 31. december 2013.

Første del, afsnit VI, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 kan fortsat finde anvendelse på underskrevne tilskudsaftaler og -afgørelser, der meddeles frem til den 31. december 2013 inden for rammerne af samlede forpligtelser under 2012-budgettet eller tidligere år, hvis den ansvarlige anvisningsberettigede træffer afgørelse herom, under behørig hensyntagen til principperne om ligebehandling og gennemsigtighed.

Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med den i bilaget anførte sammenligningstabel.

Artikel 213

Revision vedrørende EU-Udenrigstjenesten

Artikel 68, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 98, stk. 2, andet afsnit, vil blive taget op til revision i 2013 under behørig hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for EU-Udenrigstjenesten og især for EU-delegationerne, og i givet fald til behovet for en passende finansiel forvaltningskapacitet for EU-Udenrigstjenesten.

Artikel 214

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2013, med undtagelse af:

a)	artikel 58-63, der kun finder anvendelse på forpligtelser indgået fra og med den 1. januar 2014

b)	artikel 50, stk. 1, andet afsnit, litra c), samt artikel 82, 139 og 140, der finder anvendelse fra den 1. januar 2014

c)	artikel 177, 179 og 210, der finder anvendelse fra den 27. oktober 2012.

---

(1)  EUT C 45 af 3.6.2010, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 23. oktober 2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25. oktober 2012.

(3)  EUT L 248 af 16.9 2002, s. 1.

(4)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

(5)  EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

(6)  EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.

(7)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(8)  EUT C 215 af 21.7.2011, s. 13.

(9)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(10)  EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1.

(11)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(12)  EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1.

(13)  EFT L 209 af 2.8 1997, s. 6.

(14)  EUT L 201 af 3.8 2010, s. 30.

(15)  EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.

(16)  EFT L 11 af 16.1 2003, s. 1.

(17)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.

(18)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(19)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(20)  EUT L 297 af 15.11.2003, s. 1.

(21)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(22)  EUT L 55 af 28.2 2011, s. 13.

(23)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(24)  EUT L 30 af 31.1 2009, s. 16.

(25)  EUT L 277 af 21.10 2005, s. 1.

(26)  EUT L 210 af 31.7 2006, s. 1.

(27)  EUT L 210 af 31.7 2006, s. 12.

(28)  EUT L 210 af 31.7 2006, s. 25.

(29)  EUT L 210 af 31.7 2006, s. 79.

(30)  EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.

---

---

---

---

---