Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0290

Kommissionens forordning (EU) nr. 290/2012 af 30. marts 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 1178/2011 om tekniske krav og administrative procedurer i forbindelse med personale inden for civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

OJ L 100, 5.4.2012, p. 1–56 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 07 Volume 017 P. 255 - 310

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/290/oj

5.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 100/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 290/2012

af 30. marts 2012

om ændring af forordning (EU) nr. 1178/2011 om tekniske krav og administrative procedurer i forbindelse med personale inden for civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 7, stk. 6, artikel 8, stk. 5, og artikel 10, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 (2) fastsætter de nærmere regler for visse pilotcertifikater og for konvertering af nationale pilotcertifikater og nationale flymekanikercertifikater til pilotcertifikater samt betingelserne for accept af certifikater fra tredjelande. Regler for piloters helbredsbeviser, betingelserne for konvertering af nationale helbredsbeviser og certificering af flyvelæger er ligeledes fastsat i forordningen. Desuden indeholder forordning (EU) nr. 1178/2011 bestemmelser om kabinepersonalets helbredsmæssige egnethed.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 skal organisationer, der træner og uddanner piloter, og flyvemedicinske centre have et bevis. Beviset udstedes, når visse tekniske og administrative krav er opfyldt. Der bør derfor fastsættes regler om administrations- og styringssystemet for disse organisationer.

(3)

Flyvesimulatortræningsanordninger, som anvendes til træning, prøvning og kontrol af piloter, godkendes efter en række tekniske kriterier. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om disse tekniske krav og administrative procedurer.

(4)

Ifølge forordning (EF) nr. 216/2008 skal kabinepersonale til stadighed være kompetent og egnet til at varetage de sikkerhedsmæssige opgaver, der er dem pålagt. De, der medvirker i erhvervsmæssige operationer, skal være i besiddelse af et bevis som beskrevet første gang i bilag III, subpart O, litra d), i OPS 1.1005 til Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (3). Der bør derfor fastsættes regler om kabinepersonalets kvalifikationer og tilhørende beviser.

(5)

Kompetente myndigheders tilsynskapacitet er ikke fastlagt i forordning (EU) nr. 1178/2011. Derfor indeholder nærværende forordning en ændring til forordning (EU) nr. 1178/2011 om kompetente myndigheders og organisationers administrations- og styringssystem. I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 skal forordning (EU) nr. 1178/2011 også indeholde regler om et informationsnetværk mellem medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet.

(6)

Det er nødvendigt at give luftfartsindustrien og de administrative myndigheder i medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye forskriftsmæssige rammer og under visse forhold anerkende gyldigheden af beviser, herunder beviser for sikkerhedstræning, der er udstedt, før denne forordning finder anvendelse.

(7)

For at sikre en glidende overgang og opretholde et højt og ensartet niveau for civil luftfartssikkerhed i Unionen bør gennemførelsesforanstaltningerne afspejle det aktuelle tekniske niveau, herunder bedste praksis, og den videnskabelige og tekniske udvikling inden for træning af flybesætninger. Derfor bør der tages hensyn til forordning (EØF) nr. 3922/91 samt de tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart, der er godkendt af Organisationen for International Civil Luftfart (»ICAO«) og de europæiske fælles luftfartsmyndigheder indtil den 30. juni 2009, og til eksisterende lovgivning vedrørende særlige nationale forhold.

(8)

Forordning (EU) nr. 1178/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i bilag III til forordning (EØF) nr. 3922/91 om beviser for sikkerhedstræning af kabinepersonale slettes i overensstemmelse med artikel 69, stk. 3, i forordning (EF) nr. 216/2008. De foranstaltninger, som vedtages ved denne forordning, bør betragtes som dertil svarende foranstaltninger.

(10)

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) udarbejdede et udkast til gennemførelsesbestemmelser og forelagde disse for Kommissionen i form af udtalelser i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det i henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 nedsatte udvalg —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 1178/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 indsættes følgende numre:

»6)

betingelserne for udstedelse, vedligeholdelse, ændring, begrænsning, suspension eller tilbagekaldelse af kabinepersonalecertifikater samt kabinepersonalecertifikatindehavernes rettigheder og ansvar

7)

betingelserne for udstedelse, vedligeholdelse, ændring, begrænsning, suspension eller tilbagekaldelse af certifikater til organisationer, der træner piloter, og til flyvemedicinske centre, der medvirker til kvalificering og flyvemedicinsk vurdering af flybesætningsmedlemmer inden for civil luftfart

8)

kravene om certificering af flyvesimulatortræningsanordninger og kravene til organisationer, der betjener og anvender disse anordninger

9)

kravene til administrations- og forvaltningssystemet skal opfyldes af medlemsstaterne, agenturet og organisationerne i henhold til de i nr. 1) til 8) nævnte bestemmelser.«

2)

I artikel 2 indsættes som nr. 11), 12) og 13):

»11)   »kabinebesætningsmedlem«: et behørigt kvalificeret besætningsmedlem, som ikke er et cockpitbesætningsmedlem eller en tekniker, og som er udpeget af et luftfartsforetagende til at udføre opgaver i forbindelse med passagerers sikkerhed og flyvning under operationer

12)   »flybesætning«: cockpitbesætning og kabinebesætning

13)   »certifikat, godkendelse eller organisation, som er omfattet af JAR«: et bevis eller en godkendelse, der er udstedt eller anerkendt, eller en organisation, der er certificeret, godkendt, registreret eller anerkendt, i overensstemmelse med den nationale lovgivning, som afspejler de fælles luftfartskrav, og procedurer, af en medlemsstat, som har gennemført de relevante fælles luftfartskrav, og som er blevet anbefalet til gensidig anerkendelse inden for det fælles luftfartsmyndighedssystem i relation til sådanne fælles luftfartskrav.«

3)

I artikel 4, stk. 1:

ændres datoen »den 8. april 2012« til ordene »denne forordning finder anvendelse«

ændres datoen »8. april 2017« til »8. april 2018«.

4)

Som artikel 10a, 10b og 10c indsættes:

»Artikel 10a

Organisationer, der træner piloter

1.   Organisationer, der træner piloter, skal opfylde de tekniske krav og administrative procedurer, der er fastsat i bilag VI og VII, og skal certificeres.

2.   Organisationer, der træner piloter, og som er i besiddelse af certifikater, som er omfattet af JAR, eller som er anerkendt af en medlemsstat, inden denne forordning finder anvendelse, skal anses for at være i besiddelse af et bevis, der er udstedt i overensstemmelse med denne forordning.

I sådanne tilfælde skal disse organisationers rettigheder være begrænset til de rettigheder, der er indeholdt i godkendelsen, som er udstedt af medlemsstaten.

Uanset artikel 2 skal organisationer, der træner piloter, tilpasse deres styringssystem, træningsprogrammer, procedurer og manualer, så disse senest den 8. april 2014 er i overensstemmelse med bilag VII.

3.   Træningsorganisationer, der er omfattet af JAR, og som er registreret i en medlemsstat, inden denne forordning finder anvendelse, skal have lov til at levere træning i forbindelse med et privatpilotcertifikat (PPL), der er omfattet af JAR.

4.   Medlemsstaterne skal senest den 8. april 2017 ombytte de certifikater, der er nævnt i stk. 2, første afsnit, med certifikater i det format, der er fastsat i bilag VI.

Artikel 10b

Flyvesimulatortræningsanordninger

1.   Flyvesimulatortræningsanordninger (FSTD'er), som anvendes til træning, prøvning og kontrol af piloter, skal, med undtagelse af træningsanordninger til prøveflyvning, overholde de tekniske krav og administrative procedurer, der er fastsat i bilag VI og VII, og skal være godkendte.

2.   FSTD-kvalifikationsbeviser, som er omfattet af JAR, og som er udstedt eller anerkendt af en medlemsstat, før denne forordning finder anvendelse, skal anses for at være udstedt i overensstemmelse med denne forordning.

3.   Medlemsstaterne ombytter senest den 8. april 2017 de certifikater, der er nævnt i stk. 2, med godkendelsescertifikater i det format, der er fastsat i bilag VI.

Artikel 10c

Flyvemedicinske centre

1.   Flyvemedicinske centre skal overholde de tekniske krav og administrative procedurer, der er fastsat i bilag VI og VII, og skal certificeres.

2.   Godkendelser af flyvemedicinske centre, som er omfattet af JAR, og som er udstedt eller anerkendt af en medlemsstat, før denne forordning finder anvendelse, skal anses for at være udstedt i overensstemmelse med denne forordning.

Flyvemedicinske centre skal tilpasse deres forvaltningssystem, træningsprogrammer, procedurer og manualer, så de senest den 8. april 2014 er i overensstemmelse med bilag VII.

3.   Medlemsstaterne ombytter senest den 8. april 2017 de godkendelser af flyvemedicinske centre, der er nævnt i stk. 2, første afsnit, med beviser i det format, der er fastsat i bilag VI.«

5)

Som artikel 11a, 11b og 11c indsættes:

»Artikel 11a

Kabinepersonalets kvalifikationer og tilhørende beviser

1.   Kabinebesætningsmedlemmer, som er involveret i erhvervsmæssig operation af de i artikel 4, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 216/2008 omhandlede luftfartøjer, skal være kvalificerede og skal være i besiddelse af de tilhørende beviser i overensstemmelse med de tekniske krav og administrative procedurer, der er fastsat i bilag V og VI.

2.   Kabinebesætningsmedlemmer, der, før denne forordning finder anvendelse, er i besiddelse af et bevis for sikkerhedstræning, som er udstedt i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 3922/91 (»EU-OPS«):

a)

anses for at overholde denne forordning, hvis de opfylder EU-OPS-kravene om træning, kontrol og nylig erfaring, eller

b)

hvis de ikke opfylder EU-OPS-kravene om træning, kontrol og nylig erfaring, skal de gennemføre al påkrævet træning og kontrol, før de kan anses for at overholde denne forordning, eller

c)

hvis de ikke har medvirket ved erhvervsmæssige operationer med fly i mere end fem år, skal de gennemføre det grundlæggende træningskursus og bestå den tilhørende prøve som krævet i bilag V, før de kan anses for at overholde denne forordning.

3.   Sikkerhedstræningsbeviserne, der er udstedt i henhold til EU-OPS, ombyttes senest den 8. april 2017 med kabinepersonalecertifikater i det format, der er fastsat i bilag VI.

4.   Kabinebesætningsmedlemmer, der medvirker ved erhvervsmæssige operationer af helikoptere på datoen for denne forordnings anvendelse:

a)

anses for at overholde kravene i bilag V om grundlæggende træning, hvis de opfylder bestemmelserne om træning, kontrol og nylig erfaring i de fælles luftfartskrav (JAR) for erhvervsmæssig lufttransport med helikopter, eller

b)

hvis de ikke overholder bestemmelserne om træning, kontrol og nylig erfaring i de fælles luftfartskrav (JAR) for erhvervsmæssig lufttransport med helikopter, skal de gennemføre al relevant træning og kontrol, som er påkrævet for at arbejde ombord på helikoptere), undtagen det grundlæggende træningskursus, før de kan anses for at overholde denne forordning, eller

c)

hvis de ikke har medvirket ved erhvervsmæssige operationer med helikoptere i mere end fem år, skal de gennemføre det grundlæggende træningskursus og bestå den tilhørende prøve som krævet i bilag V, før de kan anses for at overholde denne forordning.

5.   Med forbehold af artikel 2 skal kabinepersonalecertifikater i det format, der er fastsat i bilag VI, udstedes til alle kabinebesætningsmedlemmer ved erhvervsmæssige operationer med helikopter senest den 8. april 2013.

Artikel 11b

Tilsynskapacitet

1.   Den enkelte medlemsstat skal udpege en eller flere enheder som kompetent myndighed inden for den pågældende medlemsstat med de nødvendige beføjelser og tildelte ansvarsområder til certificering af og tilsyn med personer og organisationer omfattet af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.

2.   Hvis en medlemsstat udpeger mere end én enhed som kompetent myndighed,

a)

skal kompetenceområderne for hver kompetent myndighed være klart defineret med hensyn til ansvar og geografisk begrænsning

b)

skal der etableres koordinering mellem disse enheder for at sikre effektivt tilsyn med alle organisationer og personer omfattet af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser inden for deres respektive kompetenceområder.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de(n) kompetente myndighed(er) har den nødvendige kapacitet til at sikre tilsyn med alle personer og organisationer, der er dækket af deres tilsynsprogram, herunder tilstrækkelige ressourcer til at opfylde kravene i denne forordning.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndigheds personale ikke udøver tilsynsaktiviteter, når der er beviser for, at dette direkte eller indirekte kan resultere i en interessekonflikt, især når det drejer sig om en familiemæssig eller økonomisk interesse.

5.   Personale, der er bemyndiget af den kompetente myndighed til at udføre certificering og/eller tilsynsopgaver, bemyndiges som minimum til at udføre følgende opgaver:

a)

undersøge optegnelser, data, procedurer og alt andet materiale, som har betydning for udførelsen af certificeringen og/eller tilsynsopgaven

b)

tage kopier af sådanne optegnelser, data, procedurer og andet materiale i deres helhed eller dele deraf

c)

anmode om en mundtlig forklaring på stedet

d)

bese relevante lokaler, operationslokaliteter og transportmidler

e)

udføre revisioner, undersøgelser, vurderinger, inspektioner, herunder rampeinspektioner og uanmeldte inspektioner, samt

f)

eventuelt træffe eller indlede håndhævelsesforanstaltninger.

6.   Opgaverne i stk. 5 udføres i overensstemmelse med lovbestemmelserne i den relevante medlemsstat.

Artikel 11c

Overgangsforanstaltninger

Med hensyn til organisationer, for hvilke agenturet er den kompetente myndighed i henhold til artikel 21, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 216/2008:

a)

overfører medlemsstaterne senest den 8. april 2013 alle fortegnelser til agenturet i forbindelse med tilsynet med sådanne organisationer

b)

færdiggøres certificeringsprocesser, der er indledt inden den 8. april 2012 af en medlemsstat, af den pågældende medlemsstat under koordinering med agenturet. Agenturet påtager sig hele ansvaret som kompetent myndighed med hensyn til sådanne organisationer efter den pågældende medlemsstats udstedelse af beviset.«

6)

I artikel 12 indsættes følgende stykke:

»1b.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende bestemmelserne i bilag I til IV før den 8. april 2013.«

7)

I artikel 12, stk. 7, erstattes »stk. 2 til 6« af »stk. 1b til 6«.

8)

Der indsættes nye bilag V, VI og VII, der affattes som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 8. april 2012.

2.   Uanset stk. 1, andet afsnit, kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende følgende bestemmelser:

a)

bilag V til VII før den 8. april 2013

b)

punkt ORA.GEN.200, litra a), nr. 3), i bilag VII til indehavere af FSTD-kvalifikationsbevis, som ikke er en godkendt træningsorganisation, og som ikke er i besiddelse af et luftfartscertifikat før den 8. april 2014

c)

bilag VI og VII til godkendte træningsorganisationer og flyvemedicinske centre, der ikke er omfattet af JAR, før den 8. april 2014

d)

punkt CC.GEN.030 i bilag V før den 8. april 2015

e)

bilag V for kabinebesætningsmedlemmer, der medvirker ved erhvervsmæssige operationer med helikoptere før den 8. april 2015

f)

bilag VI og VII for træningsorganisationer, der kun leverer træning i forbindelse med pilotcertifikat til lette luftfartøjer, privat pilotcertifikat, ballonskippercertifikat eller pilotcertifikat til svæveplan, før den 8. april 2015

g)

bilag VI og VII for træningsorganisationer, der leverer træning i forbindelse med flyvetestbedømmelser i henhold til punkt FCL.820 i bilag I til forordning (EU) nr. 1178/2011, før den 8. april 2015.

3.   Når en medlemsstat anvender bestemmelserne i stk. 2, skal den underrette Kommissionen og agenturet herom. Denne underretning skal beskrive varigheden af og årsagerne til denne undtagelse og et gennemførelsesprogram med en tids- og handlingsplan.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 79 af 13.3.2008, s. 1.

(2)  EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1.

(3)  EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4.


BILAG

»

BILAG V

KVALIFICERING AF KABINEPERSONALE, DER MEDVIRKER I ERHVERVSMÆSSIGE LUFTTRANSPORTOPERATIONER

[DEL-CC]

SUBPART GEN

GENERELLE KRAV

CC.GEN.001 Kompetent myndighed

I denne del forstås ved kompetent myndighed den kompetente myndighed, der er udpeget af den medlems stat, hvor en person ansøger om udstedelse af et kabinepersonalecertifikat.

CC.GEN.005 Anvendelsesområde

Denne del fastlægger kravene i forbindelse med udstedelse af kabinepersonalecertifikater samt betingelserne for deres gyldighed og indehavernes anvendelse af dem.

CC.GEN.015 Ansøgning om kabinepersonalecertifikat

Ansøgning om kabinepersonalecertifikat skal indgives i den form og på den måde, som er fastlagt af den kompetente myndighed.

CC.GEN.020 Aldersgrænse

Ansøgeren til et kabinepersonalecertifikat skal være mindst 18 år.

CC.GEN.025 Rettigheder og betingelser

a)

Indehaveren af et kabinepersonalecertifikat har ret til at fungere som kabinebesætningsmedlem ved erhvervsmæssig lufttransportoperation af de i artikel 4, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 216/2008 omhandlede luftfartøjer.

b)

Kabinebesætningsmedlemmer kan kun udøve de i litra a) nævnte rettigheder, hvis de

1)

er i besiddelse af et gyldigt kabinepersonalecertifikat som angivet i CC.CCA.105 og

2)

opfylder CC.GEN.030, CC.TRA.225 og de gældende krav i del-MED.

CC.GEN.030 Dokumenter og registrering

For at påvise overholdelse af de gældende krav i CC.GEN.025, litra b), skal indehaveren føre og på anmodning forevise kabinepersonalecertifikatet, listen og trænings- og kontroloptegnelserne for dennes luftfartøjstype- eller variantkvalifikation(er), medmindre det luftfartsforetagende, der har ansat den pågældende, fører sådanne optegnelser og uden videre kan forevise dem på anmodning fra en kompetent myndighed eller fra indehaveren.

SUBPART CCA

SÆRLIGE KRAV TIL KABINEPERSONALECERTIFIKATER

CC.CCA.100 Udstedelse af kabinepersonalecertifikater

a)

Kabinepersonalecertifikater udstedes kun til ansøgere, der har bestået prøven efter at have fuldført det grundlæggende træningskursus i henhold til denne del.

b)

Kabinepersonalecertifikater udstedes af

1)

den kompetente myndighed og/eller

2)

en organisation, der har fået godkendelse dertil af den kompetente myndighed.

CC.CCA.105 Kabinepersonalecertifikaters gyldighed

Kabinepersonalecertifikatet udstedes med ubegrænset varighed og forbliver gyldigt, medmindre

a)

det suspenderes eller tilbagekaldes af den kompetente myndighed, eller

b)

indehaveren ikke har udøvet de tilknyttede rettigheder i de seneste 60 måneder på mindst én luftfartøjstype.

CC.CCA.110 Suspension og tilbagekaldelse af kabinepersonalecertifikater

a)

Hvis indehavere ikke overholder denne del, kan deres kabinepersonalecertifikat blive suspenderet eller tilbagekaldt af den kompetente myndighed.

b)

Hvis et kabinepersonalecertifikat suspenderes eller tilbagekaldes af den kompetente myndighed, skal indehaveren

1)

underrettes skriftligt om denne beslutning og om retten til at klage i henhold til national ret

2)

ikke udøve de rettigheder, som kabinepersonalecertifikatet giver adgang til

3)

uden ugrundet ophold underrette det/de luftfartsforetagender, hvor denne er ansat, herom, og

4)

aflevere certifikatet i henhold til den gældende procedure, som er fastlagt af den kompetente myndighed.

SUBPART TRA

TRÆNINGSKRAV FOR ANSØGERE TIL OG INDEHAVERE AF KABINEPERSONALECERTIFIKATER

CC.TRA.215 Udførelse af træning

Den træning, der kræves i denne del, skal

a)

udføres af træningsorganisationer eller erhvervsmæssige luftfartsforetagender, der er godkendt dertil af den kompetente myndighed

b)

udføres af personale, der har den nødvendige erfaring og de nødvendige kvalifikationer til de træningselementer, som skal gennemgås, og

c)

gennemføres i overensstemmelse med et træningsprogram og et pensum, som er dokumenteret i organisationens godkendelse.

CC.TRA.220 Grundlæggende træningskursus og prøve

a)

Ansøgere til et kabinepersonalecertifikat skal gennemføre et grundlæggende træningskursus for at blive bekendt med luftfartsområdet og for at opnå tilstrækkelig generel viden og grundlæggende kompetencer, som er nødvendige for at udføre opgaver og varetage ansvarsområder i forbindelse med passagerers sikkerhed og flyvning under normale og unormale forhold samt i nødsituationer.

b)

Programmet for det grundlæggende træningskursus skal som minimum omfatte de elementer, der er beskrevet i tillæg 1 til denne del. Det skal omfatte teoretisk og praktisk træning.

c)

Ansøgere til et kabinepersonalecertifikat tager en prøve, som omfatter alle de elementer i træningsprogrammet, der er beskrevet i litra b), med undtagelse af træning i forvaltning af besætningsressourcer (CRM), for at dokumentere, at de har det vidensniveau og de kompetencer, der kræves i litra a).

CC.TRA.225 Luftfartøjstype eller -variantkvalifikation(er)

a)

Indehavere af et gyldigt kabinepersonalecertifikat må kun arbejde på et luftfartøj, hvis de er kvalificerede i henhold til de gældende krav i del-ORO.

b)

For at blive kvalificeret til en luftfartøjstype eller -variant skal indehaveren

1)

overholde de gældende krav om træning, kontrol og gyldighed for det luftfartøj, den pågældende skal arbejde på:

i)

luftfartøjstypespecifik træning, omskoling til et andet luftfartsforetagende og rutineopbygning

ii)

forskelstræning

iii)

periodisk træning og

2)

have arbejdet på luftfartøjstypen inden for de seneste seks måneder eller have gennemført relevant genopfriskningstræning og -kontrol inden genoptagelse af arbejdet på den pågældende luftfartøjstype.

Tillæg 1 til del-CC

Grundlæggende træningskursus og prøve

TRÆNINGSPROGRAM

Træningsprogrammet for det grundlæggende træningskursus skal som minimum omfatte følgende:

1.   Generel teoretisk viden om luftfart og luftfartsregler for alle relevante elementer for de opgaver og det ansvar, som kabinepersonale skal varetage

1.1.

luftfartsterminologi, flyveteori, passagerfordeling, operationsområder, meteorologi og virkningerne af flyoverfladekontaminering

1.2.

luftfartsregler, som er relevante for kabinepersonale og den kompetente myndigheds rolle

1.3.

kabinepersonalets opgaver og ansvar under operationer og behovet for at reagere hurtigt og effektivt i nødsituationer

1.4.

vedvarende faglig og fysisk kompetence til at fungere som kabinebesætningsmedlem, herunder med hensyn til flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser

1.5.

betydningen af, at relevante dokumenter og håndbøger ajourføres med de ændringer, som udleveres af luftfartsforetagendet, hvor det er relevant

1.6.

betydningen af, at kabinebesætningsmedlemmerne udfører deres opgaver i overensstemmelse med luftfartsforetagendets driftshåndbog

1.7.

betydningen af kabinepersonalets briefing før flyvning og meddelelse af de sikkerhedsoplysninger, der er nødvendige for kabinebesætningsmedlemmernes specifikke opgaver, samt

1.8.

betydningen af at kunne afgøre, hvornår kabinebesætningsmedlemmer har beføjelse til og ansvar for at påbegynde en evakuering og andre nødprocedurer.

2.   Kommunikation

Under træningen skal det understreges, at effektiv kommunikation mellem kabinebesætningen og flyvebesætningen er vigtig, herunder kommunikationsteknik, fælles sprog og terminologi.

3.   Introduktionskursus om menneskelige faktorer (HF) og forvaltning af besætningsressourcer (CRM)

Dette kursus skal gennemføres ved hjælp af mindst ét kabinebesætningsmedlem, der er CRM-instruktør. Træningselementerne skal behandles grundigt og skal som minimum omfatte følgende:

3.1.

Generelt: menneskelige faktorer i luftfarten, generelle instruktioner om CRM-principper og -formål, menneskelige præstationer og begrænsninger

3.2.

Relevant for det enkelte kabinebesætningsmedlem: personforståelse, menneskelige fejl og pålidelighed, holdning og adfærd, selvvurdering, stress og håndtering af stress, træthed og årvågenhed, assertivitet, situationsforståelse, informationsindhentning og -behandling.

4.   Håndtering af passagerer og kabineovervågning

4.1.

Betydningen af korrekt pladsfordeling i forhold til flyvemaskinens masse og balance, specielle passagerkategorier og nødvendigheden af at placere raske og rørige passagerer ved ukontrollerede nødudgange.

4.2.

Bestemmelser om sikker anbringelse af kabinebagage og kabinens serveringsmateriel og risikoen for, at den kan udgøre en fare for mennesker i kabinen eller hindre adgang til eller beskadige nødudstyr eller nødudgange.

4.3.

Vejledning mht. identifikation og håndtering af passagerer, som er eller bliver påvirket af alkohol eller er påvirket af medicin eller narkotika eller er aggressive.

4.4.

Forholdsregler, der skal træffes, når levende dyr transporteres i passagerkabinen.

4.5.

Opgaver i forbindelse med turbulens, herunder sikring af passagerkabinen.

4.6.

Metoder, der kan anvendes til at motivere passagererne, samt den nødvendige crowd control med henblik på hurtig nødevakuering.

5.   Flyvemedicinske aspekter og førstehjælp

5.1.

Generelle instruktioner om flyvemedicinske aspekter og overlevelse.

5.2.

De fysiologiske virkninger af flyvning, navnlig hypoxi, iltbehov, det eustakiske rørs funktion og barotraumer.

5.3.

Grundlæggende førstehjælp, herunder behandling af:

a)

luftsyge

b)

mave-tarmforstyrrelser

c)

hyperventilation

d)

forbrændinger

e)

sår

f)

bevidstløshed

g)

knoglebrud og blødvævsskader

5.4.

Nødstilfælde under flyvningen og førstehjælp forbundet dermed, herunder mindst:

a)

astma

b)

stress og allergiske reaktioner

c)

chok

d)

diabetes

e)

kvælning

f)

epilepsi

g)

fødsel

h)

slagtilfælde

i)

hjerteanfald.

5.5.

Anvendelse af passende udstyr, herunder nødilt, førstehjælpskasser, medicinsk nødudstyr og indholdet heraf.

5.6.

Praktisk træning i cardio-pulmonal genoplivning, hvor hvert enkelt kabinebesætningsmedlem skal bruge en særlig dukke og tage højde for det specifikke luftfartøjsmiljø.

5.7.

Sundhed og hygiejne under flyvning, herunder:

a)

hygiejne ombord

b)

risiko for kontakt med infektionssygdomme og midler til reduktion af sådanne risici

c)

håndtering af klinisk affald

d)

desinfektion af luftfartøjet

e)

håndtering af dødsfald ombord

f)

fastholdelse af opmærksomhed, fysiologiske virkninger af træthed, søvnfysiologi, døgnrytme og skift af tidszoner.

6.   Farligt gods i henhold til gældende tekniske instruktioner fra ICAO

7.   Generelle sikkerhedsaspekter i luftfarten, herunder kendskab til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 300/2008

8.   Træning i brand- og røgbekæmpelse

8.1.

Understregning af, at det er kabinepersonalets ansvar hurtigt at reagere på krisesituationer forbundet med brand og røg og navnlig, at det er vigtigt at fastslå den faktiske årsag til branden.

8.2.

Øjeblikkelig underretning af flyvebesætningen, samt de specifikke handlinger, der er nødvendige med henblik på samordning og assistance, når brand eller røg opdages.

8.3.

Nødvendigheden af at foretage hyppig kontrol af potentielle brandrisikosteder, inklusive toiletter, og de tilhørende røgdetektorer.

8.4.

De forskellige typer brand og det korrekte slukningsmiddel og procedurer for særlige brandsituationer.

8.5.

Teknikker for anvendelse af slukningsmidler og konsekvenserne af ukorrekt anvendelse samt af anvendelse i et snævert rum, herunder praktisk træning i brandbekæmpelse og i iførelse og anvendelse af røgbeskyttelsesudstyr, som bruges i luftfarten.

8.6.

De generelle procedurer for udryknings- og beredskabstjenester på jorden i lufthavne.

9.   Overlevelsestræning

9.1.

Principper for overlevelse i fjendtlige miljøer (f.eks. polarområder, ørkenområder, jungleområder eller havområder).

9.2.

Overlevelse i vand, herunder iførelse og anvendelse af personligt flydeudstyr i vand og anvendelse af redningsbåde og lignende udstyr samt praktiske øvelser i vandet.

BILAG VI

MYNDIGHEDSKRAV TIL BESÆTNINGSMEDLEMMER PÅ FLY

[DEL-ARA]

SUBPART GEN

GENERELLE KRAV

AFSNIT I

Generelle bestemmelser

ARA.GEN.105   Definitioner

I denne del og i del-ORA forstås ved:

1)   »acceptable midler til påvisning af overholdelse«: ikke-bindende standarder, der er fastsat af agenturet for at illustrere midler til at påvise overholdelse af grundforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser

2)   »alternative midler til påvisning af overholdelse«: forslag til et alternativ til et eksisterende acceptabelt middel til påvisning af overholdelse, eller forslag til nye midler til påvisning af overholdelse af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, for hvilke agenturet ikke har fastsat tilknyttede acceptable midler til påvisning af overholdelse

3)   »godkendt træningsorganisation«: en organisation, der er kvalificeret til udstedelse eller forlængelse af en godkendelse til at gennemføre træning i forbindelse med pilotcertifikater og tilknyttede ratings og beviser

4)   »grundlæggende instrumenttræningsanordningsmodel«: en fastlagt kombination af hardware og software, som har opnået kvalifikation som grundlæggende instrumenttræningsanordning

5)   »certificeringsspecifikationer«: tekniske standarder, der er fastsat af agenturet, som angiver midler til at påvise overholdelse af grundforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser, og som kan anvendes af organisationen med henblik på certificering

6)   »flyveinstruktør«: en instruktør med ret til at gennemføre træning i et luftfartøj i henhold til del-FCL

7)   »flyvesimulatortræningsanordning (FSTD)«: en træningsanordning, som er

a)med hensyn til fly, en fuld flyvesimulator, en flyvetræningsanordning, en flyve- og navigationsproceduretræner eller en grundlæggende instrumenttræningsanordningb)med hensyn til helikoptere, en fuld flyvesimulator, en flyvetræningsanordning eller en flyve- og navigationsproceduretræner

8)   »FSTD-kvalifikation«: en FSTD's tekniske egnethedsniveau, som det er defineret i overensstemmelsesdokumentet

9)   »FSTD-bruger«: en organisation eller person, der anmoder om træning, kontrol eller afprøvning under anvendelse af en flyvesimulatortræningsanordning til en godkendt træningsorganisation

10)   »udstedelse af startforbud«: udstedelse af et formelt forbud mod, at et luftfartøj letter fra en lufthavn, og de nødvendige foranstaltninger til at tilbageholde det

11)   »vejledende materiale«: ikke-bindende materiale udarbejdet af agenturet, som belyser betydningen af et krav eller en specifikation, og som anvendes til at understøtte fortolkningen af grundforordningen, dens gennemførelsesbestemmelser og acceptable midler til påvisning af overholdelse

12)   »ARO.RAMP«: subpart RAMP i bilag II til forordningen om flyveoperationer

13)   »andre træningsanordninger«: andre hjælpemidler end flyvesimulatortræningsanordninger, som giver mulighed for træning af piloter, hvor et komplet cockpitmiljø ikke er nødvendigt

14)   »del-ARA«: bilag VI til forordningen om flybesætninger i civil luftfart

15)   »del-ORO«: bilag III til forordningen om flyveoperationer

16)   »del-CC«: bilag V til forordningen om flybesætninger i civil luftfart

17)   »del-FCL«: bilag I til forordningen om flybesætninger i civil luftfart

18)   »del-MED«: bilag IV til forordningen om flybesætninger i civil luftfart

19)   »del-ORA«: bilag VII til forordningen om flybesætninger i civil luftfart

20)   »hovedforretningssted«: en organisations hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, inden for hvilken de vigtigste økonomiske funktioner og den i denne forordning omhandlede operationelle kontrol udøves

21)   »kvalifikationsprøvevejledning«: et dokument, der har til formål at påvise, at en flyvesimulatortræningsanordnings ydeevne og betjeningsegenskaber svarer til det luftfartøj, den flyklasse eller helikoptertype, der simuleres, inden for forud fastsatte grænser, samt at alle relevante krav er opfyldt. Kvalifikationsprøvevejledningen omfatter både data for luftfartøjet, flyklassen eller helikoptertypen og data for flyvesimulatortræningsanordningen, som anvendes som støtte ved valideringen.

ARA.GEN.115   Tilsynsdokumentation

Den kompetente myndighed sørger for alle love, standarder, regler, tekniske publikationer og relaterede dokumenter til relevant personale, således at de kan udføre deres opgaver og varetage deres ansvar.

ARA.GEN.120   Midler til påvisning af overholdelse

a)

Agenturet udvikler acceptable midler til påvisning af overholdelse, som kan anvendes til at påvise overholdelse af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Når disse acceptable midler overholdes, er de tilhørende krav i gennemførelsesbestemmelserne opfyldt.

b)

Alternative midler til påvisning af overholdelse kan anvendes til at påvise overholdelse af gennemførelsesbestemmelserne.

c)

Den kompetente myndighed opretter et system til konsekvent at vurdere, om alle alternative midler til påvisning af overholdelse, som anvendes af myndigheden selv eller af organisationer og personer, der er omfattet af myndighedens tilsyn, giver mulighed for at påvise overholdelse af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.

d)

Den kompetente myndighed vurderer alle alternative midler til påvisning af overholdelse, som foreslås af en organisation i overensstemmelse med ORA.GEN.120 ved at analysere den fremlagte dokumentation og, hvis det findes nødvendigt, gennemføre en inspektion af organisationen.

Når den kompetente myndighed finder, at de alternative midler til påvisning af overholdelse er i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne, skal den uden ugrundet ophold

1)

underrette ansøgeren om, at de alternative midler til påvisning af overholdelse kan implementeres, og, hvis det er relevant, ændre godkendelsen af eller beviset til ansøgeren i overensstemmelse dermed

2)

underrette agenturet om deres indhold, herunder en kopi af al relevant dokumentation

3)

underrette andre medlemsstater om alternative midler til påvisning af overholdelse, som er blevet accepteret.

e)

Hvis den kompetente myndighed selv anvender alternative midler til påvisning af overholdelse for at opnå overholdelse af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, skal den

1)

stille dem til rådighed for alle organisationer og personer, der er omfattet af myndighedens tilsyn

2)

uden ugrundet ophold underrette agenturet.

Den kompetente myndighed giver agenturet en komplet beskrivelse af de alternative midler til påvisning af overholdelse, herunder evt. ændringer til procedurer, der kan være relevante, samt en vurdering, som viser, at gennemførelsesbestemmelserne er opfyldt.

ARA.GEN.125   Oplysninger til agenturet

a)

Den kompetente myndighed underretter agenturet uden ugrundet ophold om eventuelle tilfælde af betydelige problemer i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.

b)

Den kompetente myndighed giver agenturet oplysninger af sikkerhedsmæssig betydning, som stammer fra de hændelsesindberetninger, myndigheden har modtaget.

ARA.GEN.135   Omgående reaktion på et sikkerhedsproblem

a)

Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF (1) etablerer den kompetente myndighed et system til behørig indsamling, analyse og formidling af sikkerhedsoplysninger.

b)

Agenturet etablerer et system til behørig analyse af relevante sikkerhedsoplysninger, det måtte modtage, og giver uden ugrundet ophold medlemsstaterne og Kommissionen alle oplysninger, herunder anbefalinger eller afhjælpende foranstaltninger, der bør træffes, som er nødvendige for, at de kan reagere i tide på et sikkerhedsproblem, som involverer produkter, dele, apparatur, personer eller organisationer i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.

c)

Når den kompetente myndighed har modtaget oplysningerne i litra a) og b), træffer myndigheden passende foranstaltninger til at håndtere problemet.

d)

Underretning om foranstaltninger, der træffes i henhold til litra c), gives straks til alle personer eller organisationer, som skal overholde dem i følge forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Den kompetente myndighed underretter også agenturet om disse foranstaltninger og, når der kræves en kombineret indsats, de andre berørte medlemsstater.

AFSNIT II

Styring

ARA.GEN.200   Styringssystem

a)

Den kompetente myndighed etablerer og vedligeholder et styringssystem, herunder som minimum:

1)

dokumenterede politikker og procedurer til beskrivelse af dens organisation, midler og metoder til at sikre overholdelse af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Procedurerne ajourføres og fungerer som den kompetente myndigheds grundlæggende arbejdsdokumenter for alle tilknyttede opgaver

2)

et tilstrækkeligt antal medarbejdere til at udføre dens opgaver og varetage dens ansvar. Disse medarbejdere skal være kvalificerede til at udføre de tildelte opgaver og have den nødvendige viden, erfaring samt grundlæggende træning og periodisk træning til at sikre vedvarende kompetence. Der skal forefindes et system til personaleplanlægning for at sikre, at alle opgaver udføres tilfredsstillende

3)

tilstrækkelige faciliteter og kontorlokaler til at udføre de tildelte opgaver

4)

en funktion til at overvåge, at styringssystemet opfylder de relevante krav, og at procedurerne er tilstrækkelige, herunder etablering af en intern revisionsproces og en proces til sikkerhedsmæssig risikostyring. Overholdelsesovervågningen skal omfatte et system til tilbagemeldinger om revisionsresultater til den kompetente myndigheds øverste ledelse med henblik på at sikre gennemførelse af eventuelle afhjælpende foranstaltninger

5)

en person eller en gruppe af personer, der er endeligt ansvarlige over for den kompetente myndigheds øverste ledelse for overholdelsesovervågningsfunktionen

b)

Den kompetente myndighed udpeger for hvert aktivitetsområde inklusive styringssystemet en eller flere personer, som skal have det overordnede ansvar for styringen af den eller de relevante opgaver.

c)

Den kompetente myndighed etablerer procedurer for deltagelse i en gensidig udveksling af alle nødvendige oplysninger og bistand med andre berørte kompetente myndigheder, herunder om alle resultater, der er påpeget, og opfølgende foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med tilsynet med personer og organisationer, som udøver aktiviteter på en medlemsstats område, men som har bevis fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat eller fra agenturet.

d)

En kopi af procedurerne i forbindelse med styringssystemet og af ændringer til dem stilles til rådighed for agenturet med henblik på standardisering.

ARA.GEN.205   Tildeling af opgaver til kvalificerede enheder

a)

Medlemsstaterne tildeler udelukkende opgaver i forbindelse med den grundlæggende certificering eller fortsat tilsyn med personer eller organisationer i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser til kvalificerede enheder. Ved tildelingen af opgaver sikrer den kompetente myndighed, at

1)

der forefindes et system til grundlæggende og fortsat at vurdere, om den kvalificerede enhed overholder bilag V til forordning (EF) nr. 216/2008.

Systemet og resultaterne af vurderingerne dokumenteres

2)

den har indgået en dokumenteret aftale med den kvalificerede enhed, som er godkendt af begge parter på et behørigt ledelsesniveau, og som klart definerer:

i)

de opgaver, der skal udføres

ii)

de erklæringer, rapporter og optegnelser, der skal fremlægges

iii)

de tekniske betingelser, der skal opfyldes ved udførelsen af sådanne opgaver

iv)

den tilhørende ansvarsdækning

v)

den beskyttelse, der gives i forbindelse med oplysninger, som indhentes som led i udførelsen af opgaverne.

b)

Den kompetente myndighed sikrer, at den interne revisionsproces og en proces til sikkerhedsmæssig risikostyring, som kræves i henhold til ARA.GEN.200, litra a), punkt 4), omfatter alle certificeringsopgaver og opgaver i forbindelse med løbende tilsyn, som udføres på myndighedens vegne.

ARA.GEN.210   Ændringer i styringssystemet

a)

Den kompetente myndighed sikrer, at der forefindes et system til identificering af ændringer, som har indflydelse på myndighedens mulighed for at udføre sine opgaver og varetage sit ansvar som fastlagt i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Systemet skal sætte myndigheden i stand til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at dens forvaltningssystem forbliver tilstrækkeligt og effektivt.

b)

Den kompetente myndighed ajourfører sit styringssystem, så det afspejler eventuelle ændringer til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser rettidigt med henblik på at sikre effektiv gennemførelse.

c)

Den kompetente myndighed underretter agenturet om ændringer, som har indflydelse på myndighedens mulighed for at udføre sine opgaver og varetage sit ansvar som fastlagt i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.

ARA.GEN.220   Registrering

a)

Den kompetente myndighed etablerer et registreringssystem, som giver mulighed for passende opbevaring, adgang til og pålidelig sporbarhed for:

1)

styringssystemets dokumenterede politikker og procedurer

2)

træning, kvalifikation og bemyndigelse af personalet

3)

tildeling af opgaver, som dækker de elementer, der kræves i ARA.GEN.205, samt nærmere oplysninger om de tildelte opgaver

4)

certificeringsprocesser og løbende tilsyn med godkendte organisationer

5)

processer til udstedelse af personalecertifikater, ratings, beviser og godkendelser samt til løbende tilsyn med indehaverne af disse certifikater, ratings, beviser og godkendelser

6)

processer til udstedelse af FSTD-kvalifikationsbeviser samt til løbende tilsyn med flyvesimulatortræningsanordningen og den organisation, der anvender den

7)

tilsyn med personer og organisationer, som udfører aktiviteter på medlemsstatens område, men som den kompetente myndighed i en anden medlemsstat eller agenturet fører tilsyn med og udsteder bevis til, som aftalt mellem disse myndigheder

8)

evalueringen og underretningen til agenturet om alternative midler til påvisning af overholdelse foreslået af organisationer og vurdering af alternative midler til påvisning af overholdelse anvendt af den kompetente myndighed selv

9)

resultater, afhjælpende foranstaltninger og dato for afslutningen af foranstaltningen

10)

iværksatte håndhævelsesforanstaltninger

11)

sikkerhedsoplysninger og opfølgende foranstaltninger

12)

anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 216/2008

b)

Den kompetente myndighed fører en liste over alle udstedte organisationsbeviser, FSTD-kvalifikationsbeviser samt personalecertifikater og -beviser.

c)

Alle fortegnelser opbevares i den minimumsperiode, der er fastlagt i denne forordning. Hvis der ikke er fastlagt nogen minimumsperiode, opbevares fortegnelserne i mindst fem år i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning.

AFSNIT III

Tilsyn, certificering og håndhævelse

ARA.GEN.300   Tilsyn

a)

Den kompetente myndighed kontrollerer:

1)

opfyldelsen af kravene for organisationer eller personer før udstedelsen af enten et organisationsbevis, en godkendelse, et FSTD-kvalifikationsbevis eller et personalecertifikat, -bevis eller en personrating

2)

vedvarende opfyldelse af de gældende krav for de organisationer, den har certificeret, for personer og indehavere af FSTD-kvalifikationsbeviser

3)

gennemførelse af passende sikkerhedsforanstaltninger, som den kompetente myndighed har fastlagt, jf. ARA.GEN.135, litra c) og d).

b)

Denne kontrol

1)

understøttes af dokumentation, der særligt har til formål at vejlede personale med ansvar for tilsynet med sikkerheden i udførelsen af deres funktioner

2)

oplyser de relevante personer og organisationer om resultaterne af sikkerhedstilsynet

3)

er baseret på revisioner og inspektioner, herunder rampeinspektioner og uanmeldte inspektioner

4)

forsyner den kompetente myndighed med de nødvendige beviser, hvis der kræves yderligere foranstaltninger, herunder de foranstaltninger, der er fastlagt i ARA.GEN.350 og ARA.GEN.355.

c)

Omfanget af det tilsyn, der er defineret i litra a) og b) ovenfor, fastlægges på grundlag af resultaterne af tidligere tilsynsaktiviteter og sikkerhedsprioriteringer.

d)

Uanset medlemsstaternes kompetencer og deres forpligtelser i henhold til ARO.RAMP fastlægges omfanget af tilsynet med aktiviteter, der udføres på en medlemsstats område af personer eller organisationer, som er etableret eller bosiddende i en anden medlemsstat, på grundlag af sikkerhedsprioriteringerne samt tidligere tilsynsaktiviteter.

e)

Hvis en persons eller organisations aktiviteter involverer flere end én medlemsstat eller agenturet, kan den kompetente myndighed med ansvar for tilsynet under litra a) aftale, at tilsynsopgaver udføres af den eller de kompetente myndigheder i den eller de medlemsstater, hvor aktiviteten finder sted, eller af agenturet. Enhver person eller organisation, som berøres af en sådan aftale, underrettes om aftalen og dens anvendelsesområde.

f)

Den kompetente myndighed indsamler og behandler alle oplysninger, som den finder relevante for tilsynet, herunder for rampeinspektioner og uanmeldte inspektioner.

ARA.GEN.305   Tilsynsprogram

a)

Den kompetente myndighed etablerer og vedligeholder et tilsynsprogram, som dækker de tilsynsaktiviteter, der kræves i ARA.GEN.300 og ARO.RAMP.

b)

For organisationer, der er certificeret af den kompetente myndighed, samt indehavere af FSTD-kvalifikationsbeviser udarbejdes tilsynsprogrammet under hensyntagen til organisationens særlige karakter, aktiviteternes kompleksitet og resultaterne af tidligere certificerings- og/eller tilsynsaktiviteter og baseres på vurderingen af de tilknyttede risici. Inden for hver tilsynsplanlægningscyklus omfatter programmet:

1)

revisioner og inspektioner, herunder evt. rampeinspektioner og uanmeldte inspektioner

2)

møder mellem den ansvarlige leder og den kompetente myndighed for at sikre, at begge er informerede om vigtige spørgsmål.

c)

For organisationer, der er certificeret af den kompetente myndighed, og indehavere af FSTD-kvalifikationsbeviser gælder en tilsynsplanlægningscyklus på højst 24 måneder.

Tilsynsplanlægningscyklussen kan forkortes, hvis der er tegn på, at organisationens eller indehaveren af FSTD-kvalifikationsbevisets sikkerhedsmæssige præstation er forringet.

Tilsynsplanlægningscyklussen kan forlænges til højst 36 måneder, hvis den kompetente myndighed i løbet af de foregående 24 måneder har konstateret:

1)

at organisationen har udvist effektiv identifikation af luftfartssikkerhedsfarer og styring af de tilknyttede risici

2)

at organisationen vedvarende i henhold til ORA.GEN.130 har vist, at den har fuld kontrol over alle ændringer

3)

at der ikke er udstedt nogen niveau 1-resultater

4)

at alle afhjælpende foranstaltninger er gennemført inden for den frist, som den kompetente myndighed har godkendt eller forlænget som defineret i ARA.GEN.350, litra d), punkt 2).

Tilsynsplanlægningscyklussen kan igen forlænges til højst 48 måneder, hvis organisationen, ud over ovenstående, også har oprettet, og den kompetente myndighed har godkendt, et effektivt system til løbende rapportering til den kompetente myndighed om organisationens egne sikkerhedsresultater og egen regeloverholdelse.

d)

For indehavere af et certifikat, et bevis eller en rating udstedt af den kompetente myndighed omfatter tilsynsprogrammet inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner, hvor det er relevant.

e)

Tilsynsprogrammet omfatter fortegnelser over de datoer, hvor revisioner, inspektioner og møder skal finde sted, og hvor sådanne revisioner, inspektioner og møder er gennemført.

ARA.GEN.310   Indledende certificeringsprocedure — organisationer

a)

Når den kompetente myndighed modtager en ansøgning om indledende udstedelse af et certifikat til en organisation, kontrollerer myndigheden organisationens opfyldelse af de gældende krav.

b)

Når den kompetente myndighed har konstateret, at organisationen opfylder de gældende krav, udsteder myndigheden beviset/beviserne, som angivet i tillæg III og tillæg V til denne del. Beviset/beviserne udstedes med ubegrænset varighed. Rettighederne i forbindelse med og omfanget af de aktiviteter, som organisationen er godkendt til at udføre, angives nærmere i godkendelsesbetingelserne, som er vedføjet beviset/beviserne.

c)

For at give en organisation mulighed for at gennemføre ændringer uden forudgående samtykke fra den kompetente myndighed, jf. ORA.GEN.130, godkender den kompetente myndighed den procedure, som organisationen har indsendt, og som definerer omfanget af sådanne ændringer og beskriver, hvordan de vil blive håndteret og formidlet.

ARA.GEN.315   Procedure for udstedelse, forlængelse, fornyelse eller ændring af certifikater, ratings eller beviser — personer

a)

Når den kompetente myndighed modtager en ansøgning om udstedelse, forlængelse, fornyelse eller ændring af personcertifikater, -ratings eller -beviser samt eventuel støttedokumentation, kontrollerer myndigheden, om ansøgeren opfylder de gældende krav.

b)

Når den kompetente myndighed har konstateret, at ansøgeren opfylder de gældende krav, udsteder, fornyr eller forlænger myndigheden certifikatet, ratingen eller beviset.

ARA.GEN.330   Ændringer — organisationer

a)

Når den kompetente myndighed modtager en ansøgning om en ændring, som kræver forudgående godkendelse, kontrollerer myndigheden, om organisationen opfylder de gældende krav, før den afgiver sin godkendelse.

Den kompetente myndighed fastlægger betingelser for organisationens drift i forbindelse med ændringen, medmindre den kompetente myndighed vurderer, at organisationens bevis skal suspenderes.

Når den kompetente myndighed har konstateret, at organisationen opfylder de gældende krav, godkender myndigheden ændringen.

b)

Uanset eventuelle andre håndhævelsesforanstaltninger suspenderer, begrænser eller tilbagekalder den kompetente myndighed organisationens bevis, hvis organisationen gennemfører ændringer, som kræver forudgående godkendelse, uden at have fået den kompetente myndigheds godkendelse i overensstemmelse med litra a).

c)

For ændringer, som ikke kræver forudgående godkendelse, vurderer den kompetente myndighed oplysningerne i meddelelsen, som organisationen har indsendt i henhold til ORA.GEN.130 for at kontrollere, at de gældende krav er opfyldt. I tilfælde af manglende opfyldelse

1)

underretter den kompetente myndighed organisationen om den manglende opfyldelse og anmoder om yderligere ændringer

2)

handler den kompetente myndighed i overensstemmelse med ARA.GEN.350 i tilfælde af niveau 1- eller niveau 2-resultater.

ARA.GEN.350   Resultater og afhjælpende foranstaltninger — organisationer

a)

Den kompetente myndighed for tilsyn, jf. ARA.GEN.300, litra a), etablerer et system til analyse af resultaterne med henblik på at vurdere deres betydning for sikkerheden.

b)

Et niveau 1-resultat udstedes af den kompetente myndighed, hvis den konstaterer en betydelig manglende opfyldelse af de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, af organisationens procedurer og håndbøger eller af betingelserne for en godkendelse eller et bevis, som sænker sikkerheden eller bringer flyvesikkerheden i alvorlig fare.

Ved et niveau 1-resultat forstås følgende:

1)

undladelse af at give den kompetente myndighed adgang til organisationens faciliteter, jf. ORA.GEN.140, i de almindelige arbejdstider og efter to skriftlige anmodninger

2)

opnåelse eller bevarelse af gyldigheden af organisationens certifikat ved hjælp af forfalskning af indsendt dokumentation

3)

bevis for uregelmæssigheder eller svigagtig brug af organisationscertifikatet

4)

fravær af en ansvarlig leder.

c)

Et niveau 2-resultat udstedes af den kompetente myndighed, hvis den konstaterer en betydelig manglende opfyldelse af de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, af organisationens procedurer og håndbøger eller af betingelserne for en godkendelse eller et bevis, som kunne sænke sikkerheden eller bringe flyvesikkerheden i alvorlig fare.

d)

Når der ved tilsyn eller på anden måde konstateres et resultat, underretter den kompetente myndighed, ud over de andre foranstaltninger, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, skriftligt organisationen om resultatet og anmoder om foranstaltninger til at afhjælpe den manglende opfyldelse. Hvor det er relevant, underretter den kompetente myndighed den stat, hvor luftfartøjet er indregistreret.

1)

Ved et niveau 1-resultat træffer den kompetente myndighed umiddelbart passende foranstaltninger til at forbyde eller begrænse aktiviteter og, hvis det er relevant, til at tilbagekalde beviset eller den specifikke godkendelse eller til at begrænse eller suspendere det helt eller delvist, afhængigt af omfanget af niveau 1-resultatet, indtil organisationen har afhjulpet manglen med et vellykket resultat.

2)

Ved niveau 2-resultater skal den kompetente myndighed:

i)

give organisationen en frist til gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger, som er rimelig i forhold til arten af resultaterne, men som under alle omstændigheder som udgangspunkt ikke må overstige tre måneder. Ved udløbet af denne periode og afhængigt af arten af resultaterne kan den kompetente myndighed forlænge perioden på tre måneder under forudsætning af, at der foreligger en tilfredsstillende plan for afhjælpende foranstaltninger, som er godkendt af den kompetente myndighed

ii)

vurdere de afhjælpende foranstaltninger og den gennemførelsesplan, som organisationen har foreslået, og acceptere disse, hvis myndigheden vurderer, at de er tilstrækkelige til at afhjælpe den manglende opfyldelse.

3)

Hvis en organisation ikke fremsender en acceptabel plan for afhjælpende foranstaltninger eller gennemfører de afhjælpende foranstaltninger inden for den frist, som den kompetente myndighed har accepteret eller forlænget, hæves resultatet til et niveau 1-resultat, og der træffes de i litra d), punkt 1), beskrevne foranstaltninger.

4)

Den kompetente myndighed registrerer alle de resultater, den har påpeget eller modtaget meddelelse om, og, hvor det er relevant, de håndhævelsesforanstaltninger, den har truffet, samt alle afhjælpende foranstaltninger og datoer for afslutning af foranstaltninger for resultater.

e)

Uanset andre håndhævelsesforanstaltninger gælder det, at hvis myndigheden i en medlemsstat, der handler i overensstemmelse med bestemmelserne i ARA.GEN.300, litra d), konstaterer manglende opfyldelse af de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser hos en organisation, som er certificeret af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat eller af agenturet, underretter den den pågældende kompetente myndighed og angiver resultatniveauet.

ARA.GEN.355   Resultater og håndhævelsesforanstaltninger — personer

a)

Hvis den kompetente myndighed med ansvar for tilsyn i henhold til ARA.GEN.300, litra a), ved tilsyn eller på anden måde konstaterer, at en person med et certifikat, en rating eller et bevis udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser ikke har opfyldt de gældende krav, udsteder den kompetente myndighed et resultat, registrerer det og meddeler det skriftligt til indehaveren af certifikatet, ratingen eller beviset.

b)

Når et sådant resultat udstedes, gennemfører den kompetente myndighed en undersøgelse. Hvis resultatet bliver bekræftet,

1)

begrænser, suspenderer eller tilbagekalder den kompetente myndighed certifikatet, ratingen eller beviset, når der er konstateret et sikkerhedsproblem

2)

træffer den kompetente myndighed eventuelle yderligere håndhævelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at hindre, at den manglende opfyldelse fortsætter.

c)

Hvor det er relevant, underretter den kompetente myndighed den person eller organisation, der har udstedt helbredsbeviset eller certifikatet.

d)

Uanset andre håndhævelsesforanstaltninger gælder det, at hvis myndigheden i en medlemsstat, der handler i overensstemmelse med bestemmelserne i ARA.GEN.300, litra d), finder bevis for manglende opfyldelse af de gældende krav af en person, som besidder et certifikat, rating eller bevis, der er udstedt af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, underretter den den pågældende kompetente myndighed.

e)

Hvis det ved tilsyn eller på anden måde konstateres, at en person, som er underlagt kravene i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, og som ikke har et certifikat, en rating eller et bevis udstedt i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesbestemmelser, ikke har opfyldt de gældende krav, træffer den kompetente myndighed, som konstaterede den manglende opfyldelse, de nødvendige håndhævelsesforanstaltninger for at hindre, at den manglende opfyldelse fortsætter.

SUBPART FCL

SPECIFIKKE KRAV VEDRØRENDE CERTIFICERING AF FLYVEBESÆTNINGER

AFSNIT I

Generelle bestemmelser

ARA.FCL.120   Registrering

Ud over de fortegnelser, der kræves i ARA.GEN.220, litra a), skal den kompetente myndighed i sit registreringssystem medtage oplysninger om teoriprøver og vurderinger af piloters færdigheder.

AFSNIT II

Certifikater, ratings og beviser

ARA.FCL.200   Procedure for udstedelse, forlængelse eller fornyelse af certifikater, ratings og beviser

a)

Udstedelse af licenser og ratings. Den kompetente myndighed udsteder et pilotcertifikat og tilhørende ratings på den blanket, der er angivet i tillæg I til denne del.

b)

Udstedelse af instruktør- og eksaminatorbeviser. Den kompetente myndighed udsteder et instruktør- eller eksaminatorbevis som:

1)

en påtegning af de relevante rettigheder på pilotcertifikatet som angivet i tillæg I til denne del eller

2)

et separat dokument i den form og på den måde, som den kompetente myndighed foreskriver.

c)

Eksaminators påtegning af certifikater. Før visse eksaminatorer specifikt bemyndiges til at forlænge eller forny ratings eller beviser, udarbejder den kompetente myndighed passende procedurer.

ARA.FCL.205   Overvågning af eksaminatorer

a)

Den kompetente myndighed udarbejder et tilsynsprogram til overvågning af eksaminatorers handlemåde og resultater, idet der tages højde for:

1)

antallet af eksaminatorer, den har certificeret, og

2)

antallet af eksaminatorer, der er certificeret af andre kompetente myndigheder, som udøver deres rettigheder inden for det område, hvor den kompetente myndighed fører tilsyn.

b)

Den kompetente myndighed fører en liste over eksaminatorer, den har certificeret, og eksaminatorer, der er certificeret af andre kompetente myndigheder, som udøver deres rettigheder på dens område, og som den kompetente myndighed har orienteret i overensstemmelse med FCL.1015, litra c), punkt 2). Listen skal også indeholde eksaminatorernes rettigheder og skal offentliggøres og ajourføres af den kompetente myndighed.

c)

Den kompetente myndighed udarbejder procedurer for udpegning af eksaminatorer til gennemførelse af praktiske prøver.

ARA.FCL.210   Oplysninger til eksaminatorer

Den kompetente myndighed kan give de eksaminatorer, den har certificeret, og eksaminatorer certificeret af andre kompetente myndigheder, som udøver deres rettigheder på deres område, de sikkerhedskriterier, der skal overholdes, når praktiske prøver og duelighedsprøver udføres på et luftfartøj.

ARA.FCL.215   Gyldighedsperiode

a)

Ved udstedelse eller fornyelse af en rating eller et bevis skal den kompetente myndighed eller, i tilfælde af fornyelse, en eksaminator, som specifikt er bemyndiget af den kompetente myndighed, forlænge gyldighedsperioden frem til udgangen af den relevante måned.

b)

Når den kompetente myndighed eller en eksaminator, som specifikt er bemyndiget af den kompetente myndighed, forlænger en rating, et instruktør- eller et eksaminatorbevis, skal denne forlænge gyldighedsperioden for ratingen eller beviset frem til udgangen af den relevante måned.

c)

Den kompetente myndighed eller en eksaminator, som er specifikt bemyndiget til formålet af den kompetente myndighed, skal angive udløbsdatoen på certifikatet eller beviset.

d)

Den kompetente myndighed kan udarbejde procedurer til at sikre, at indehaveren af certifikatet eller beviset kan udøve rettigheder i en periode på højst otte uger efter, at den eller de relevante prøver er bestået, og indtil certifikatet eller beviset påtegnes.

ARA.FCL.220   Procedure for fornyelse af pilotcertifikater

a)

Den kompetente myndighed fornyer et certifikat, hvis det er nødvendigt af administrative årsager, og:

1)

efter den første udstedelse af en rating eller

2)

når punkt XII i certifikatet, som er fastlagt i tillæg I til denne del, er udfyldt, og der ikke er flere tomme felter.

b)

Kun gyldige ratings og beviser overføres til det nye certifikatdokument.

ARA.FCL.250   Begrænsning, suspension og tilbagekaldelse af certifikater, ratings og beviser

a)

Den kompetente myndighed begrænser, suspenderer eller tilbagekalder et pilotcertifikat og tilhørende ratings eller beviser i overensstemmelse med ARA.GEN.355 bl.a. under følgende omstændigheder:

1)

hvis pilotcertifikatet, ratingen eller beviset er opnået ved hjælp af forfalskning af indsendt dokumentation

2)

hvis logbogen og certifikat- og bevisfortegnelserne er blevet forfalsket

3)

hvis certifikatindehaveren ikke længere opfylder de gældende krav i del-FCL

4)

hvis indehaveren udøver rettighederne for sit certifikat, rating eller bevis under påvirkning af alkohol eller narkotika

5)

hvis indehaveren ikke opfylder de gældende operationelle krav

6)

hvis der er bevis for uregelmæssigheder eller svigagtig brug af beviset

7)

hvis flyveeksaminatoren varetager sine opgaver eller sit ansvar på en uacceptabel måde i en hvilken som helst fase.

b)

Den kompetente myndighed kan også begrænse, suspendere eller tilbagekalde certifikatet, ratingen eller beviset efter skriftlig anmodning fra indehaveren af certifikatet eller beviset.

c)

Alle praktiske prøver, duelighedsprøver og kompetencebedømmelser, som udføres under suspensionen eller efter tilbagekaldelsen af et eksaminatorbevis, er ugyldige.

AFSNIT III

Teoriprøver

ARA.FCL.300   Prøveprocedurer

a)

Den kompetente myndighed etablerer de nødvendige ordninger og procedurer til, at ansøgerne kan tage teoriprøver i overensstemmelse med de gældende krav i del-FCL.

b)

For ATPL-, MPL-, erhvervsmæssige pilotcertifikater (CPL) og instrumentratings skal disse procedurer overholde alle følgende betingelser:

1)

Prøverne skal aflægges skriftligt eller på computer.

2)

Spørgsmålene til prøven udvælges af den kompetente myndighed efter en metode, som dækker hele pensummet i hvert emne, fra European Central Question Bank (ECQB). ECQB er en database med multiple choice-spørgsmål, som agenturet fører.

3)

Prøven i kommunikation kan aflægges separat fra prøverne i andre emner. En ansøger, som tidligere har bestået en af prøverne eller begge prøver i VFR-kommunikation (visuelflyveregler) og IFR-kommunikation (instrumentflyveregler), skal ikke prøves i de relevante afsnit igen.

c)

Den kompetente myndighed underretter ansøgerne om de sprog, prøven kan tages i.

d)

Den kompetente myndighed etablerer passende procedurer til at sikre prøvernes integritet.

e)

Hvis den kompetente myndighed finder, at ansøgeren ikke opfylder prøveprocedurerne under prøven, skal det vurderes, om ansøgeren skal underkendes i enten ét emne eller i hele prøven.

f)

Den kompetente myndighed udelukker ansøgere, der tages i at snyde, fra at tage enhver yderligere prøve inden for mindst 12 måneder at regne fra den dato, de blev taget i at snyde.

SUBPART CC

SPECIFIKKE KRAV VEDRØRENDE KABINEBESÆTNINGER

AFSNIT I

Kabinepersonalecertifikater

ARA.CC.100   Procedurer for kabinepersonalecertificering

a)

Den kompetente myndighed etablerer procedurer for udstedelse og registrering af samt tilsyn med kabinepersonalecertifikater i overensstemmelse med henholdsvis ARA.GEN.315, ARA.GEN.220 og ARA.GEN.300.

b)

Kabinepersonalecertifikater udstedes i det format og med de specifikationer, der er fastlagt i tillæg II til denne del.

enten

1)

af den kompetente myndighed

og/eller, såfremt det besluttes af en medlems stat,

2)

en organisation, der har fået godkendelse dertil af den kompetente myndighed.

c)

Den kompetente myndighed gør følgende offentligt tilgængeligt:

1)

hvilket eller hvilke organer der udsteder kabinepersonalecertifikater i dens område

2)

hvis organisationer har godkendelse dertil, listen over disse organisationer.

ARA.CC.105   Suspension og tilbagekaldelse af kabinepersonalecertifikater

Den kompetente myndighed træffer foranstaltninger i overensstemmelse med ARA.GEN.355, herunder suspension eller tilbagekaldelse af kabinepersonalecertifikater, som minimum i følgende tilfælde:

a)

manglende opfyldelse af del-CC eller af de gældende krav i del-ORO og del-CAT, når der er konstateret et sikkerhedsproblem

b)

opnåelse eller bevarelse af gyldigheden af kabinepersonalecertifikatet ved hjælp af forfalskning af indsendt dokumentation

c)

udøvelse af rettighederne for kabinepersonalecertifikatet under påvirkning af alkohol eller narkotika

d)

bevis for uregelmæssigheder eller svigagtig brug af kabinepersonalecertifikatet.

AFSNIT II

Organisationer, der udbyder kabinepersonaletræning eller udsteder kabinepersonalecertifikater

ARA.CC.200   Godkendelse af organisationer til at udbyde kabinepersonaletræning eller udstede kabinepersonalecertifikater

a)

Før den kompetente myndighed udsteder en godkendelse til en træningsorganisation eller et luftfartsforetagende til at udbyde kabinepersonaletræning, skal myndigheden kontrollere:

1)

at afholdelsen af, pensa og de tilknyttede programmer for de træningskurser, organisationen udbyder, opfylder de relevante krav i del-CC

2)

at de træningsanordninger, der anvendes af organisationen, er en realistisk kopi af passagerkabinen på luftfartøjstypen eller -typerne og afspejler de tekniske egenskaber ved det udstyr, kabinebesætningen skal betjene, og

3)

at de undervisere og instruktører, der afholder træningssessioner, er tilstrækkeligt erfarne og kvalificerede i det relevante træningsemne.

b)

Hvis en medlemsstat vælger, at organisationer kan godkendes til at udstede kabinepersonalecertifikater, giver den kompetente myndighed kun sådanne godkendelser til organisationer, der opfylder kravene i litra a). Før en sådan godkendelse gives, skal den kompetente myndighed:

1)

vurdere organisationens kapacitet og ansvarlighed med hensyn til at udføre de relaterede opgaver

2)

sikre, at organisationen har etableret dokumenterede procedurer for udførelsen af de relaterede opgaver, herunder afholdelse af prøve(r) ved personale, som er kvalificeret dertil og ikke har nogen interessekonflikt, og for udstedelse af kabinepersonalecertifikater i overensstemmelse med ARA.GEN.315 og ARA.CC. 100, litra b)

3)

kræve, at organisationen fremsender oplysninger og dokumentation vedrørende de kabinepersonalecertifikater, den udsteder, og deres indehavere, i det omfang det er relevant for den kompetente myndigheds udførelse af sine registrerings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver.

SUBPART ATO

SPECIFIKKE KRAV VEDRØRENDE GODKENDTE TRÆNINGSORGANISATIONER (ATO)

AFSNIT I

Generelle bestemmelser

ARA.ATO.105   Tilsynsprogram

ATO'ers tilsynsprogram skal omfatte overvågning af kursusstandarder, herunder stikprøvekontrol af træningsflyvninger med elever, hvis det er relevant for det anvendte luftfartøj.

ARA.ATO.120   Registrering

Ud over de fortegnelser, der kræves i AR.GEN.220, skal den kompetente myndighed i sit registreringssystem have oplysninger om de kurser, ATO'en udbyder, og, hvis det er relevant, fortegnelser vedrørende de FSTD'er, der anvendes til træning.

SUBPART FSTD

SPECIFIKKE KRAV VEDRØRENDE KVALIFIKATION AF FLYVESIMULATORTRÆNINGSANORDNINGER (FSTD)

AFSNIT I

Generelle bestemmelser

ARA.FSTD.100   Grundlæggende evalueringsprocedure

a)

Når den kompetente myndighed modtager en ansøgning om FSTD-kvalifikation, skal den

1)

evaluere den FSTD, der er indgivet til indledende evaluering eller opgradering, i forhold til det relevante kvalifikationsgrundlag

2)

vurdere FSTD'en på de områder, der er vigtige for at gennemføre flyvebesætningstræning, -test og -kontrol, alt efter hvad der er relevant

3)

udføre objektive, subjektive og funktionelle test i overensstemmelse med kvalifikationsgrundlaget og gennemgå resultaterne af sådanne test med henblik på at udarbejde kvalifikationstestvejledningen (QTG)

4)

kontrollere, om den organisation, der arbejder med FSTD'en, opfylder de gældende krav. Dette gælder ikke for den indledende evaluering af grundlæggende instrumenttræningsanordninger (BITD).

b)

Den kompetente myndighed godkender først QTG'en efter gennemførelsen af den indledende evaluering af FSTD'en, og når alle uoverensstemmelser i QTG'en er blevet afhjulpet til den kompetente myndigheds tilfredshed. Den QTG, der udarbejdes i den indledende evalueringsprocedure, vil fungere som den hovedvejledning (MQTG), som danner grundlag for FSTD-kvalifikationer og de efterfølgende periodiske FSTD-evalueringer.

c)

Kvalifikationsgrundlag og særlige betingelser.

1)

Den kompetente myndighed kan fastlægge særlige betingelser for FSTD-kvalifikationsgrundlaget, hvis kravene i ORA.FSTD.210, litra a), er opfyldt, og det påvises, at de særlige betingelser vil sikre et sikkerhedsniveau svarende til det, der er fastlagt i den relevante certificeringsspecifikation.

2)

Når den kompetente myndighed, hvis denne ikke er agenturet, har fastlagt særlige betingelser for kvalifikationsgrundlaget for en FSTD, meddeler den straks dette til agenturet. Denne meddelelse ledsages af en fuld beskrivelse af de fastlagte særlige betingelser samt en sikkerhedsvurdering, der påviser, at der er opnået et sikkerhedsniveau svarende til det, der er fastlagt i den gældende certificeringsspecifikation.

ARA.FSTD.110   Udstedelse af et FSTD-kvalifikationsbevis

a)

Den kompetente myndighed udsteder FSTD-kvalifikationsbeviset med ubegrænset varighed på den blanket, der er angivet i tillæg IV til denne del, når den har gennemført en evaluering af FSTD'en og har konstateret, at FSTD'en opfylder det gældende kvalifikationsgrundlag i henhold til ORA.FSTD.210, og at den organisation, der anvender den, opfylder de gældende krav til opretholdelse af FSTD'ens kvalifikation i henhold til ORA.FSTD.100.

ARA.FSTD.115   Foreløbig FSTD-kvalifikation

a)

Ved indførelse af nye luftfartsprogrammer, hvor det ikke er muligt at overholde denne subparts krav til FSTD-kvalifikation, kan den kompetente myndighed udstede et foreløbigt FSTD-kvalifikationsniveau.

b)

For fulde flyvesimulatorer (FFS) kan der kun gives et foreløbigt kvalifikationsniveau på niveau A, B eller C.

c)

Dette foreløbige niveau er gyldigt, indtil der kan udstedes et endeligt kvalifikationsniveau, og kan under alle omstændigheder ikke overstige tre år.

ARA.FSTD.120   Forlængelse af en FSTD-kvalifikation

a)

Den kompetente myndighed overvåger løbende den organisation, der anvender FSTD'en, for at kontrollere:

1)

at et komplet sæt test i MQTG gentages progressivt over en 12-måneders periode

2)

at resultaterne af evalueringerne fortsat overholder kvalifikationsstandarderne, dateres og opbevares

3)

at der er etableret et konfigurationskontrolsystem for at sikre den fortsatte integritet af den hardware og software, der anvendes i den kvalificerede FSTD.

b)

Den kompetente myndighed udfører periodiske evalueringer af FSTD'en i overensstemmelse med de procedurer, der er beskrevet i ARA.FSTD.100. Disse evalueringer foretages:

1)

hvert år for en flyvesimulator (FFS), en flyvetræningsanordning (FTD) eller en flyve- og navigationsproceduretræner (FNPT). Starten på hver 12-måneders gentagen periode er på datoen for den første kvalifikation. Den gentagne FSTD-evaluering foretages inden for 60 dage inden udgangen af den aktuelle gentagne 12-måneders evalueringsperiode

2)

hvert tredje år for en BITD.

ARA.FSTD.130   Ændringer

a)

Ved modtagelse af en ansøgning om ændringer til FSTD-kvalifikationsbeviset opfylder den kompetente myndighed de relevante krav til den indledende evalueringsprocedure som beskrevet i ARA.FSTD.100, litra a) og b).

b)

Den kompetente myndighed kan udføre en særlig evaluering efter større ændringer, eller når en FSTD viser sig ikke at opfylde det oprindelige kvalifikationsniveau.

c)

Den kompetente myndighed udfører altid en særlig evaluering, før den udsteder en kvalifikation på et højere niveau for FSTD'en.

ARA.FSTD.135   Resultater og afhjælpende foranstaltninger — FSTD-kvalifikationsbevis

Den kompetente myndighed begrænser, suspenderer eller tilbagekalder et FSTD-kvalifikationsbevis i overensstemmelse med ARA.GEN.350 bl.a. under følgende omstændigheder:

a)

hvis FSTD-kvalifikationsbeviset er opnået ved hjælp af forfalskning af indsendt dokumentation

b)

hvis den organisation, der anvender FSTD'en, ikke længere kan dokumentere, at FSTD'en opfylder kvalifikationsgrundlaget

c)

hvis den organisation, der anvender FSTD'en, ikke længere opfylder de gældende krav i del-ORA.

ARA.FSTD.140   Registrering

Ud over de fortegnelser, der kræves i ARA.GEN.220, fører og ajourfører den kompetente myndighed en liste over de kvalificerede FSTD'er, den fører tilsyn med, samt datoer for, hvornår evaluering skal foretages, og for, hvornår disse evalueringer er gennemført.

SUBPART AeMC

SPECIFIKKE KRAV VEDRØRENDE FLYVEMEDICINSKE CENTRE (AeMC)

AFSNIT I

Generelle bestemmelser

ARA.AeMC.110   Indledende certificeringsprocedure

Certificeringsproceduren for et AeMC er underlagt bestemmelserne i ARA.GEN.310.

ARA.AeMC.150   Resultater og afhjælpende foranstaltninger — AeMC

Uanset ARA.GEN.350 omfatter niveau 1-resultater bl.a. følgende:

a)

undladelse af at udpege en chef for AeMC

b)

undladelse af at sikre den lægelige tavshedspligt for flyvemedicinske fortegnelser

c)

undladelse af at give den kompetente myndighed lægelige og statistiske data til tilsynsformål.

SUBPART MED

SPECIFIKKE KRAV VEDRØRENDE FLYVEMEDICINSKE BEVISER

AFSNIT I

Generelle bestemmelser

ARA.MED.120   Lægefaglige eksperter

Den kompetente myndighed udpeger en eller flere lægefaglige eksperter til at udføre de opgaver, der er beskrevet i dette afsnit. Den lægefaglige ekspert skal være uddannet læge og have

a)

mindst fem års erhvervserfaring som uddannet læge

b)

specialiseret viden og erfaring inden for flyvemedicin

c)

specifik træning inden for helbredsbeviser.

ARA.MED.125   Henvisning til den licensudstedende myndighed

Når et AeMC eller en flyvelæge (AME) har henvist beslutningen om en ansøgers egnethed til den licensudstedende myndighed,

a)

evaluerer den lægefaglige ekspert eller den kompetente myndigheds sundhedspersonale den relevante helbredsdokumentation og anmoder om yderligere helbredsdokumentation, prøver og test, hvor det er nødvendigt

b)

bedømmer den lægefaglige ekspert ansøgerens egnethed til udstedelse af et helbredsbevis med én eller flere begrænsninger, hvis det er nødvendigt.

ARA.MED.130   Helbredsbevisets format

Helbredsbevisets format skal være i overensstemmelse med tillæg VI til denne del.

ARA.MED.135   Flyvemedicinske blanketter

Den kompetente myndighed anvender blanketter til:

a)

ansøgningsblanketten til et helbredsbevis

b)

undersøgelsesrapportblanketten til klasse 1- og klasse 2-ansøgere

c)

undersøgelsesrapportblanketten til ansøgere til pilotcertifikatet for lette luftfartøjer (LAPL).

ARA.MED.145   Meddelelse fra alment praktiserende læger til den kompetente myndighed

Den kompetente myndighed etablerer, hvor det er relevant, en meddelelsesproces for alment praktiserende læger (GMP) for at sikre, at den alment praktiserende læge er bekendt med helbredskravene i MED.B.095.

ARA.MED.150   Registrering

a)

Ud over de fortegnelser, der kræves i ARA.GEN.220, skal den kompetente myndighed i sit registreringssystem medtage oplysninger om flyvemedicinske undersøgelser og vurderinger indsendt af AME, AeMC eller GMP.

b)

Alle certifikatindehaveres flyvemedicinske fortegnelser opbevares i mindst 10 år efter udløbet af deres sidste helbredsbevis.

c)

Med henblik på flyvemedicinske vurderinger og standardisering stilles flyvemedicinske fortegnelser til rådighed med ansøgerens/certifikatindehaverens skriftlige samtykke for:

1)

et AeMC, en AME eller en GMP med henblik på gennemførelse af en flyvemedicinsk vurdering

2)

en lægefaglig undersøgelseskomité, som kan nedsættes af den kompetente myndighed med henblik på en sekundær vurdering af grænsetilfælde

3)

relevante lægefaglige specialister med henblik på gennemførelse af en flyvemedicinsk vurdering

4)

den kompetente myndighed i en anden medlemsstats lægefaglige ekspert med henblik på fælles tilsyn

5)

den pågældende ansøger/certifikatindehaver på skriftlig anmodning

6)

agenturet med henblik på standardisering efter anonymisering af ansøgeren/certifikatindehaveren.

d)

Den kompetente myndighed kan stille flyvemedicinske fortegnelser til rådighed for andre formål end dem, der er nævnt i litra c), i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, som det er gennemført i national ret.

e)

Den kompetente myndighed fører lister:

1)

over alle flyvelæger (AME), der er indehavere af et gyldigt bevis udstedt af den pågældende myndighed

2)

hvor det er relevant over alle praktiserende læger (GMP), der fungerer som AME'er på myndighedens område.

Disse lister videregives efter anmodning til andre medlemsstater og til agenturet.

AFSNIT II

Flyvelæger (AME)

ARA.MED.200   Procedure for udstedelse, forlængelse, fornyelse og ændring af et AME-bevis

a)

Certificeringsproceduren for en AME er underlagt bestemmelserne i ARA.GEN.315. Før den kompetente myndighed udsteder beviset, skal den have dokumentation for, at AME-praksissen er fuldt udrustet til at udføre flyvemedicinske undersøgelser inden for det AME-bevis, der ansøges om.

b)

Når den kompetente myndighed har konstateret, at AME'en opfylder de gældende krav, udsteder, forlænger, fornyer eller ændrer myndigheden AME-beviset for en periode på tre år ved hjælp af den blanket, der er fastlagt i tillæg VII til denne del.

ARA.MED.240   Alment praktiserende læger (GMP), der fungerer som AME

Den kompetente myndighed i en medlemsstat underretter agenturet og de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, hvis flyvemedicinske undersøgelser til LAPL kan udføres på dens område af GMP'er.

ARA.MED.245   Løbende tilsyn med AME og GMP

Når den kompetente myndighed udarbejder det program for løbende tilsyn, der omtales i ARA.GEN.305, tager den højde for det antal AME'er og GMP'er, der udøver deres rettigheder inden for det område, hvor den kompetente myndighed udøver tilsyn.

ARA.MED.250   Begrænsning, suspension og tilbagekaldelse af et AME-bevis

a)

Den kompetente myndighed begrænser, suspenderer eller tilbagekalder et AME-bevis, når

1)

AME ikke længere opfylder de gældende krav

2)

kriterierne for certificering eller forlængelse af beviset ikke er opfyldt

3)

der er mangler i de flyvemedicinske fortegnelser, eller der indsendes ukorrekte data eller oplysninger

4)

helbredsdokumentation, beviser eller dokumentation forfalskes

5)

der hemmeligholdes oplysninger vedrørende en ansøgning til eller en indehaver af et helbredsbevis, eller der afgives falske eller svigagtige erklæringer eller udtalelser til den kompetente myndighed

6)

mangler konstateret ved kontrollen af AME-praksissen ikke afhjælpes

7)

en certificeret AME anmoder derom.

b)

AME-beviset tilbagekaldes automatisk i følgende tilfælde:

1)

ved tilbagekaldelse af lægeautorisation

2)

ved fjernelse fra lægeregistret.

ARA.MED.255   Håndhævelsesforanstaltninger

Hvis der ved tilsyn eller på anden måde findes beviser for manglende opfyldelse hos et AeMC, en AME eller en GMP, vurderer den licensudstedende myndighed de helbredsbeviser, som AeMC, AME eller GMP har udstedt, og kan gøre dem ugyldige, hvis dette er nødvendigt for at garantere flyvesikkerheden.

AFSNIT III

Helbredsbeviser

ARA.MED.315   Gennemgang af undersøgelsesrapporter

Den licensudstedende myndighed skal:

a)

gennemgå undersøgelses- og vurderingsrapporter modtaget fra AeMC, AME og GMP og underrette dem om eventuelle uoverensstemmelser eller fejl i vurderingsprocessen

b)

på anmodning bistå AME og AeMC i deres beslutningstagning vedrørende helbredsmæssig egnethed i stridsspørgsmål.

ARA.MED.325   Sekundær vurderingsprocedure

Den kompetente myndighed etablerer en procedure til vurdering af grænsetilfælde og stridsspørgsmål med uafhængige lægefaglige rådgivere med erfaring inden for flyvemedicin med henblik på at vurdere og rådgive om en ansøgers helbredsmæssige egnethed til certificering.

Tillæg I til BILAG VI DEL-ARA

Flyvebesætningscertifikat

Flyvebesætningscertifikater udstedt af en medlemsstat i overensstemmelse med del-FCL skal opfylde følgende specifikationer:

a)

Indhold. Det viste feltnummer skal altid angives i forbindelse med feltoverskriften. Felt I til XI er de »permanente« felter, og felt XII til XIV er de »variable« felter, som kan angives på en separat eller løs del af hovedblanketten. Eventuelle separate eller løse dele skal klart kunne identificeres som en del af certifikatet.

1)

Permanente felter:

I)

certifikatudstedende land

II)

certifikatets titel

III)

certifikatets serienummer startende med FN-landekoden for det certifikatudstedende land efterfulgt af »FCL« og en kode med tal og/eller bogstaver bestående af arabertal og latinske bogstaver

IV)

indehaverens navn (med latinsk skrift, selv om skriften for det eller de nationale sprog ikke er latinsk)

IVa)

fødselsdato

V)

indehaverens adresse

VI)

indehaverens nationalitet

VII)

indehaverens underskrift

VIII)

den kompetente myndighed og, hvor det er nødvendigt, betingelser for udstedelse af certifikatet

IX)

certificering af gyldighed og godkendelse for de rettigheder, der gives

X)

den certifikatudstedende embedsmands underskrift og udstedelsesdato

XI)

den kompetente myndigheds segl eller stempel.

2)

Variable felter:

XII)

ratings og certifikater: klasse, type, instruktørbeviser osv. med udløbsdatoer. Radiotelefonirettigheder (R/T) kan vises på certifikatblanketten eller på et separat certifikat

XIII)

bemærkninger: dvs. særlige påtegninger vedrørende begrænsninger og påtegninger om rettigheder, herunder sprogfærdigheder og ratings for bilag II-luftfartøjer, når de anvendes til erhvervsmæssig lufttransport

XIV)

eventuelle andre oplysninger, som den kompetente myndighed kræver (f.eks. fødselssted/oprindelsessted).

b)

Materiale. Det papir eller andet materiale, der anvendes, skal hindre eller klart vise eventuelle rettelser eller sletninger. Eventuelle tilføjelser eller sletninger på blanketten skal klart godkendes af den kompetente myndighed.

c)

Sprog. Certifikater skal udfærdiges på det eller de nationale sprog og på engelsk og sådanne andre sprog, som den kompetente myndighed måtte finde passende.

Image

Image

Image

Tillæg II til BILAG VI DEL-ARA

EASA's standardformat for kabinepersonalecertifikater

Kabinepersonalecertifikater udstedt i overensstemmelse med del-CC i en medlemsstat skal opfylde følgende specifikationer:

Image

Vejledning:

a)

Kabinepersonalecertifikatet skal indeholde alle de felter, der er angivet i EASA-blanket 142 i overensstemmelse med felt 1-12 nedenfor.

b)

Størrelsen skal være 1/8 A4-ark, og materialet skal forhindre eller klart vise eventuelle rettelser eller sletninger.

c)

Dokumentet skal udfærdiges på engelsk og sådanne andre sprog, som den kompetente myndighed finder passende.

d)

Dokumentet udstedes af den kompetente myndighed eller af en organisation, som er godkendt til at udstede kabinepersonalecertifikater. I sidstnævnte tilfælde skal der henvises til medlemsstatens kompetente myndigheds godkendelse.

e)

Kabinepersonalecertifikatet er anerkendt i alle medlemsstater, og det er ikke nødvendigt at udskifte dokumentet i tilfælde af arbejde i en anden medlemsstat.

Felt 1

:

Titlen »KABINEPERSONALECERTIFIKAT« og henvisning til del-CC

Felt 2

:

Certifikatets referencenummer skal begynde med medlemsstatens FN-landekode efterfulgt af mindst de to sidste tal i udstedelsesåret og en individuel reference/et individuelt nummer efter en kode, der fastlægges af den kompetente myndighed (f.eks. BE-08-xxxx).

Felt 3

:

Den medlemsstat, hvor certifikatet er udstedt.

Felt 4

:

Det fulde navn (efternavn og fornavn) som angivet i indehaverens officielle identitetsdokument.

Felt 5 og 6

:

Fødselsdato og -sted samt nationalitet som angivet i indehaverens officielle identitetsdokument.

Felt 7

:

Indehaverens underskrift.

Felt 8

:

Identifikationsoplysninger for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor certifikatet udstedes, skal angives og skal omfatte den kompetente myndigheds fulde navn, postadresse, officielle segl og logo, hvis det er relevant.

Felt 9

:

Hvis den kompetente myndighed er det udstedende organ, angives »kompetent myndighed« og det officielle segl eller stempel.

For en godkendt organisation angives identifikationsoplysninger omfattende mindst organisationens fulde navn, postadresse samt, hvis det er relevant, logo og:

a)

for et luftfartsforetagende også nummeret på driftstilladelsen (AOC) og en detaljeret henvisning til den kompetente myndigheds godkendelser til at udbyde kabinepersonaletræning og udstede certifikater eller

b)

for en godkendt træningsorganisation også referencenummeret på den relevante godkendelse fra den kompetente myndighed.

Felt 10

:

Underskrift af den embedsmand, der handler på vegne af det udstedende organ.

Felt 11

:

Standarddatoformatet skal anvendes: dvs. fuld dag/måned/år (f.eks. 22/02/2008).

Felt 12

:

Den samme sætning på engelsk og en fuld og nøjagtig oversættelse til sådanne andre sprog, som den kompetente myndighed finder passende.

Tillæg III til BILAG VI DEL-ARA

Image

Image

Tillæg IV til BILAG VI DEL-ARA

KVALIFIKATIONSBEVIS TIL FLYVESIMULATORTRÆNINGSANORDNING

Indledning

EASA-blanket 145 anvendes til FSTD-kvalifikationsbeviset. Dette dokument skal indeholde FSTD-specifikationen, herunder eventuelle begrænsninger og særlige tilladelser eller godkendelser, alt efter hvad der er relevant for den pågældende FSTD. Kvalifikationsbeviset udfærdiges på engelsk og eventuelle andre sprog foreskrevet af den kompetente myndighed.

Konvertible FSTD'er skal have et særskilt kvalifikationsbevis for hver luftfartøjstype. Andre motorer og andet udstyr på én FSTD kræver ikke særskilte kvalifikationsbeviser. Alle kvalifikationsbeviser skal indeholde et serienummer indledt af en bogstavkode, som skal være specifik for den pågældende FSTD. Bogstavkoden skal være specifik for den udstedende kompetente myndighed.

Image

Image

Tillæg V til BILAG VI DEL-ARA

Image

Tillæg VI til BILAG VI DEL-ARA

EASA'S STANDARDFORMAT FOR HELBREDSBEVISER

Helbredsbeviset skal opfylde følgende specifikationer:

a)

Indhold

1)

land, hvor helbredsbeviset er udstedt (I)

2)

helbredsbevisklasse (II)

3)

certifikatets serienummer startende med FN-landekoden for det certifikatudstedende land efterfulgt af en kode med tal og/eller bogstaver bestående af arabertal og latinske bogstaver (III)

4)

indehaverens navn (IV)

5)

indehaverens nationalitet (VI)

6)

indehaverens fødselsdato: (dd/mm/åååå) (XIV)

7)

indehaverens underskrift (VII)

8)

begrænsning(er) (XIII)

9)

helbredsbevisets udløbsdato (IX) for:

 

erhvervsmæssige operationer med én pilot og passagerbefordring i klasse 1

 

andre erhvervsmæssige operationer i klasse 1

 

klasse 2

 

LAPL

10)

dato for helbredsundersøgelse

11)

dato for seneste elektrokardiogram

12)

dato for seneste audiogram

13)

dato for udstedelse og underskrift af den AME eller lægefaglige ekspert, der udstedte beviset (X). GMP kan tilføjes i dette felt, hvis de har kompetence til at udstede helbredsbeviser i henhold til national ret i den medlemsstat, hvor beviset er udstedt

14)

segl eller stempel (XI).

b)

Materiale: Det papir eller andet materiale, der anvendes, skal hindre eller klart vise eventuelle rettelser eller sletninger, undtagen i tilfælde hvor et LAPL er udstedt af en GMP. Eventuelle tilføjelser eller sletninger på blanketten skal klart godkendes af den certifikatudstedende myndighed.

c)

Sprog: Certifikater skal udfærdiges på det eller de nationale sprog og på engelsk og sådanne andre sprog, som den certifikatudstedende myndighed måtte finde passende.

d)

Alle datoer på helbredsbeviset skal angives i formatet dd/mm/åååå.

e)

Et standardformat for helbredsbeviser er vist i dette tillæg.

Image

Image

Image

Tillæg VII til BILAG VI DEL-ARA

Image

Image

BILAG VII

ORGANISATIONSKRAV FOR FLYVEBESÆTNINGER

[DEL-ORA]

SUBPART GEN

GENERELLE KRAV

AFSNIT I

Generelle bestemmelser

ORA.GEN.105   Kompetent myndighed

a)

I denne del er den kompetente myndighed, som udøver tilsyn med:

1)

organisationer, som er underlagt en certificeringsforpligtelse:

i)

for organisationer, hvis hovedforretningssted er beliggende i en medlemsstat: den myndighed, der er udpeget af den pågældende medlemsstat

ii)

for organisationer, hvis hovedforretningssted er beliggende i et tredjeland: agenturet

2)

FSTD'er:

i)

agenturet for:

FSTD'er, der er beliggende uden for medlemsstaternes område, og

FSTD'er, der befinder sig på medlemsstaternes område og anvendes af organisationer, hvis hovedforretningssted er beliggende i et tredjeland

ii)

for FSTD'er, der befinder sig på medlemsstaternes område og anvendes af organisationer, hvis hovedforretningssted er beliggende i en medlemsstat, den myndighed, som er udpeget af medlemsstaten, hvor den organisation, der anvender den, har sit hovedforretningssted, eller agenturet, hvis den pågældende medlemsstat anmoder derom.

b)

Når en FSTD, der befinder sig uden for medlemsstaternes område, anvendes af en organisation, som er certificeret af en medlemsstat, kvalificerer agenturet en sådan FSTD under koordinering med den medlemsstat, som har certificeret den organisation, der anvender FSTD'en.

ORA.GEN.115   Ansøgning om et organisationsbevis

a)

Ansøgningen om et organisationsbevis eller en ændring af et eksisterende bevis indgives i den form og på den måde, som den kompetente myndighed foreskriver, idet der tages højde for de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.

b)

Når ansøgere ansøger om beviset for første gang, skal de give den kompetente myndighed dokumentation for, hvordan de agter at opfylde kravene i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Sådan dokumentation skal omfatte en procedure, der beskriver, hvordan ændringer, som ikke kræver forudgående godkendelse, vil blive håndteret og meddelt den kompetente myndighed.

ORA.GEN.120   Midler til påvisning af overholdelse

a)

En organisation kan anvende alternative midler til påvisning af overholdelse i forhold til dem, som agenturet vedtager, til at påvise overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.

b)

Når en organisation ønsker at anvende et alternativt middel til påvisning af overholdelse, skal den, før den gennemfører det, give den kompetente myndighed en fuld beskrivelse af det alternative middel til overholdelse. Beskrivelsen skal omfatte revisioner af håndbøger eller procedurer, der kan være relevante, samt en vurdering, som påviser, at forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser er overholdt.

Organisationen kan gennemføre disse alternative midler til påvisning af overholdelse med den kompetente myndigheds forudgående godkendelse og efter modtagelse af den meddelelse, der er foreskrevet i ARA.GEN.120, litra d).

ORA.GEN.125   Betingelser for godkendelse og rettigheder for en organisation

En certificeret organisation skal overholde anvendelsesområdet og rettighederne i betingelserne for godkendelse, som er vedføjet organisationens bevis.

ORA.GEN.130   Ændringer i organisationer

a)

Enhver ændring, som berører:

1)

anvendelsesområdet for beviset eller betingelserne for godkendelse for en organisation eller

2)

ethvert af de elementer i organisationens styringssystem, som kræves i ORA.GEN.200, litra a), punkt 1) og 2)

kræver den kompetente myndigheds forudgående godkendelse.

b)

For ændringer, som kræver forudgående godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, skal organisationen ansøge om og erhverve en godkendelse udstedt af den kompetente myndighed. Ansøgningen skal indgives, før ændringerne foretages, for at give den kompetente myndighed mulighed for at vurdere, om forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser fortsat overholdes, og om nødvendigt at ændre organisationsbeviset og de dertil hørende betingelser for godkendelse.

Organisationen skal give den kompetente myndighed al relevant dokumentation.

Ændringen gennemføres først efter modtagelse af en formel godkendelse fra den kompetente myndighed i overensstemmelse med ARA.GEN.330.

Organisationen skal drives i overensstemmelse med de betingelser, som den kompetente myndighed foreskriver, under gennemførelsen af sådanne ændringer, hvor det er relevant.

c)

Alle ændringer, som ikke kræver forudgående godkendelse, skal håndteres og meddeles den kompetente myndighed som defineret i den procedure, den kompetente myndighed har godkendt i overensstemmelse med ARA.GEN.310, litra c).

ORA.GEN.135   Fortsat gyldighed

a)

Organisationens bevis skal fortsat være gyldigt på følgende betingelser:

1)

at organisationen fortsat opfylder de relevante krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, idet der tages højde for bestemmelserne om håndtering af resultater som anført i ORA.GEN.150

2)

at den kompetente myndighed får adgang til organisationen som defineret i ORA.GEN.140 for at konstatere, om de relevante krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser fortsat opfyldes

3)

at beviset ikke er blevet overdraget eller tilbagekaldt.

b)

I tilfælde af tilbagekaldelse eller overdragelse returneres beviset til den kompetente myndighed uden ugrundet ophold.

ORA.GEN.140   Adgang

For at fastslå, at de relevante krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser er overholdt, giver organisationen adgang til faciliteter, luftfartøjer, dokumenter, fortegnelser, data, procedurer eller andet materiale af relevans for de aktiviteter, der skal certificeres, uanset om det er kontraheret, til enhver person, som er bemyndiget af:

a)

den kompetente myndighed, der er defineret i ORA.GEN.105, eller

b)

den myndighed, der handler i henhold til bestemmelserne i ARA.GEN.300, litra d), ARA.GEN.300, litra e), eller ARO.RAMP.

ORA.GEN.150   Resultater

Efter modtagelse af meddelelse om resultaterne skal organisationen:

a)

identificere den egentlige årsag til den manglende overholdelse

b)

fastlægge en plan for afhjælpende foranstaltninger

c)

påvise gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger til den kompetente myndigheds tilfredshed inden for en tidsperiode, der aftales med denne myndighed som defineret i ARA.GEN.350, litra d).

ORA.GEN.155   Omgående reaktion på et sikkerhedsproblem

Organisationen gennemfører:

a)

sikkerhedsforanstaltninger, som den kompetente har fastlagt i overensstemmelse med ARA.GEN.135, litra c)

b)

eventuelle relevante obligatoriske sikkerhedsoplysninger udstedt af agenturet, herunder luftdygtighedsdirektiver.

ORA.GEN.160   Hændelsesrapportering

a)

Organisationen skal til den kompetente myndighed eller til enhver anden organisation, som luftfartsforetagendets hjemstat kræver informeret, indberette ethvert havari, enhver alvorlig hændelse eller begivenhed, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 (2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF (3).

b)

Uanset litra a) skal organisationen til den kompetente myndighed og til den organisation, der er ansvarlig for konstruktionen af luftfartøjet, indberette en hvilken som helst form for svigt, funktionsfejl, teknisk defekt, overskridelse af de tekniske begrænsninger eller hændelse, som afslører unøjagtige, ufuldstændige eller tvetydige oplysninger i dataene om operationel egnethed i overensstemmelse med del-21 eller andre uregelmæssige forhold, som har bragt eller kan bringe sikkerheden ved flyvningen af luftfartøjet i fare, og som ikke har resulteret i et havari eller en alvorlig hændelse.

c)

Uanset forordning (EU) nr. 996/2010, direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 (4) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (5) foretages de indberetninger, der er beskrevet i litra a) og b), i den form og på den måde, der er foreskrevet af den kompetente myndighed, og skal indeholde alle væsentlige oplysninger om omstændigheden, som organisationen har kendskab til.

d)

Indberetningen skal foretages så hurtigt som muligt, men under alle omstændigheder inden for 72 timer efter organisationens konstatering af den omstændighed, som indberetningen vedrører, medmindre særlige omstændigheder forhindrer dette.

e)

Hvis det er relevant, udarbejder organisationen en opfølgningsrapport med nærmere oplysninger om de foranstaltninger, den agter at træffe for at forhindre lignende hændelser i fremtiden, så snart disse foranstaltninger er identificeret. Rapporten skal udarbejdes i den form og på den måde, som den kompetente myndighed foreskriver.

AFSNIT II

Styring

ORA.GEN.200   Styringssystem

a)

Organisationen etablerer, gennemfører og vedligeholder et styringssystem, som omfatter:

1)

klare linjer med hensyn til ansvar og forpligtelser i hele organisationen, herunder den sikkerhedsansvarlige leders direkte ansvar

2)

en beskrivelse af organisationens filosofi og principper med hensyn til sikkerhed, dvs. sikkerhedspolitikken

3)

identifikation af luftfartssikkerhedsfarer ved organisationens aktiviteter, evaluering deraf og styring af de dermed forbundne risici, herunder foranstaltninger til at reducere risikoen og kontrollere deres effektivitet

4)

sikring af, at personalet til stadighed er uddannet og kompetent til at udføre deres opgaver

5)

dokumentation for alle vigtige processer for styringssystemet, herunder en proces til oplysning af personalet om deres ansvar og proceduren for ændring af denne dokumentation

6)

en funktion til overvågning af organisationens opfyldelse af de relevante krav. Denne overvågning skal omfatte et system til tilbagemeldinger om resultater til den ansvarlige leder for at sikre effektiv gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt

7)

eventuelle andre krav, der er fastlagt i de relevante subparter i denne del eller andre gældende dele.

b)

Styringssystemet skal svare til organisationens størrelse samt aktiviteternes art og kompleksitet, idet der tages højde for farer og dermed forbundne risici ved disse aktiviteter.

ORA.GEN.205   Kontraherede aktiviteter

a)

Kontraherede aktiviteter omfatter alle aktiviteter inden for organisationens godkendelse, der udføres af en anden organisation, som enten selv er certificeret til at udføre en sådan aktivitet, eller som, hvis den ikke er certificeret, arbejder under den kontraherende organisations godkendelse. Organisationen sikrer i forbindelse med kontrahering eller køb af en hvilken som helst del af dens aktivitet, at de kontraherede eller købte tjenester eller produkter opfylder de gældende krav.

b)

Når den certificerede organisation kontraherer en hvilken som helst del af sin aktivitet til en organisation, som ikke selv er certificeret i overensstemmelse med denne del til at udføre en sådan aktivitet, arbejder den kontraherede organisation under den kontraherende organisations godkendelse. Den kontraherende organisation sikrer, at den kompetente myndighed får adgang til den kontraherede organisation for at fastslå fortsat opfyldelse af de gældende krav.

ORA.GEN.210   Krav til personale

a)

Organisationen skal udpege en ansvarlig leder, der har organisationens bemyndigelse til at sikre, at alle aktiviteter kan finansieres og udføres i overensstemmelse med de gældende krav. Den ansvarlige leder har ansvaret for at etablere og vedligeholde et effektivt styringssystem.

b)

Organisationen udpeger en person eller en gruppe af personer, som skal være ansvarlige for at sikre, at organisationen fortsat opfylder de gældende krav. Denne eller disse personer skal i sidste instans være ansvarlig(e) over for den ansvarlige leder.

c)

Organisationen skal have tilstrækkeligt kvalificeret personale til de planlagte opgaver og aktiviteter, der skal udføres i overensstemmelse med de gældende krav.

d)

Organisationen fører passende fortegnelser over erfaring, kvalifikationer og træning for at påvise overensstemmelse med litra c) ovenfor.

e)

Organisationen sikrer, at alt personale er bekendt med reglerne og procedurerne af relevans for udøvelsen af deres opgaver.

ORA.GEN.215   Krav til faciliteter

Organisationen skal have faciliteter, der giver mulighed for udførelse og styring af alle planlagte opgaver og aktiviteter i overensstemmelse med de gældende krav.

ORA.GEN.220   Registrering

a)

Organisationen etablerer et registreringssystem, som gør det muligt at opbevare og spore alle de udviklede aktiviteter pålideligt, herunder især alle de elementer, der er angivet i ORA.GEN.200.

b)

Formatet for fortegnelserne specificeres i organisationens procedurer.

c)

Fortegnelserne skal lagres på en måde, der sikrer, at de er beskyttet mod skader, ændringer og tyveri.

SUBPART ATO

GODKENDTE TRÆNINGSORGANISATIONER

AFSNIT I

Generelle bestemmelser

ORA.ATO.100   Anvendelsesområde

Denne subpart indeholder de krav, organisationer, som udbyder træning til pilotcertifikater og tilhørende ratings og beviser, skal opfylde.

ORA.ATO.105   Ansøgning

a)

Ansøgere til et bevis som godkendt træningsorganisation (ATO) skal give den kompetente myndighed

1)

følgende oplysninger:

i)

træningsorganisationens navn og adresse

ii)

dato for planlagt iværksættelse af aktiviteten

iii)

skolelederens (HT), flyveinstruktørens/flyveinstruktørernes, flyvesimulatortræningsinstruktørernes og teoriinstruktørens/teoriinstruktørernes personlige oplysninger og kvalifikationer

iv)

navn(e) og adresse(r) på den eller de flyvepladser og/eller driftssted(er), hvor træningen skal udføres

v)

liste over luftfartøjer, der skal anvendes til træning, herunder gruppe, klasse eller type, registrering, ejere og kategori for luftdygtighedsbeviser, hvis det er relevant

vi)

liste over flyvesimulatortræningsanordninger (FSTD), som træningsorganisationen agter at anvende, hvis det er relevant

vii)

den type træning, som træningsorganisationen ønsker at udbyde, og det tilsvarende træningsprogram

2)

driftshåndbog og træningshåndbog.

b)

Prøveflyvningstræningsorganisationer. Uanset litra a), punkt 1), nr. iv) og v) skal træningsorganisationer, som udbyder prøveflyvningstræning, kun angive:

1)

navn(e) og adresse(r) på den eller de vigtigste flyvepladser og/eller driftssted(er), hvor træningen skal udføres

2)

en liste over de typer eller kategorier af luftfartøjer, der skal anvendes til prøveflyvningstræning.

c)

I forbindelse med ændringer af beviset skal ansøgere give den kompetente myndighed de relevante dele af de oplysninger og den dokumentation, der omtales i litra a).

ORA.ATO.110   Krav til personale

a)

Der skal udpeges en HT. HT skal have omfattende erfaring som instruktør inden for de områder, der er relevante for den træning, der udbydes af ATO, og skal have gode lederevner.

b)

HT's ansvarsområder omfatter:

1)

sikring af, at den udbudte træning er i overensstemmelse med del-FCL og, i forbindelse med prøveflyvningstræning, at de relevante krav i del-21 og træningsprogrammet er blevet fastlagt

2)

sikring af, at flyvetræningen i et luftfartøj eller en flyvesimulatortræningsanordning (FSTD) og teoriundervisningen er integreret på en tilfredsstillende måde

3)

overvågning af de enkelte elevers fremskridt.

c)

Teoriundervisere skal:

1)

have en praktisk baggrund inden for luftfart inden for områder af relevans for den udbudte træning og have taget et kursus i undervisningsteknikker eller

2)

have tidligere erfaring med at give teoriundervisning og en passende teoretisk baggrund i det emne, som de skal undervise i.

d)

Flyveinstruktører og flyvesimulatortræningsinstruktører skal have de kvalifikationer, der kræves i del-FCL for den type træning, de udbyder.

ORA.ATO.120   Registrering

Følgende fortegnelser opbevares i en periode på mindst tre år efter, at træningen er gennemført:

a)

oplysninger om jord-, flyve- og simulatorflyvetræning til de enkelte elever

b)

detaljerede og regelmæssige midtvejsrapporter fra instruktører, herunder bedømmelser, samt regelmæssige midtvejsflyveprøver og prøver på jorden

c)

information om elevernes certifikater og tilhørende ratings og beviser, herunder udløbsdatoer for helbredsbeviser og ratings.

ORA.ATO.125   Træningsprogram

a)

Der udarbejdes et træningsprogram for hver enkelt kursustype.

b)

Træningsprogrammet skal opfylde kravene i del-FCL og i forbindelse med prøveflyvningstræning også de relevante krav i del-21.

ORA.ATO.130   Driftshåndbog og træningshåndbog

a)

ATO'en udarbejder og vedligeholder en træningshåndbog og en driftshåndbog med oplysninger og instrukser, som gør det muligt for personalet at udføre deres opgaver og vejlede eleverne i, hvordan de opfylder kursuskravene.

b)

ATO'en stiller oplysningerne i træningshåndbogen, driftshåndbogen og ATO'ens godkendelsesdokumentation til rådighed for personalet og, hvor det er relevant, for eleverne.

c)

For ATO'er, der udbyder prøveflyvningstræning, skal driftshåndbogen opfylde kravene til prøveflyvningsdriftshåndbogen, der er fastlagt i del-21.

d)

Driftshåndbogen skal indeholde regler om flyvetidsbegrænsning for flyveinstruktører, herunder et maksimalt antal flyvetimer, et maksimalt antal tjenestetimer og minimumshviletid mellem instruktionsopgaverne i overensstemmelse med del-ORO.

ORA.ATO.135   Træningsluftfartøj og FSTD

a)

ATO'en skal have adgang til en passende flåde af træningsluftfartøjer eller FSTD'er, som er egnet til de træningskurser, denne udbyder.

b)

ATO'en udfører kun træning i FSTD'er, når den over for den kompetente myndighed kan påvise:

1)

foreneligheden mellem FSTD-specifikationerne og det relaterede træningsprogram

2)

at de anvendte FSTD'er opfylder de relevante krav i del-FCL

3)

for flyvesimulatorer (FFS), at FFS i tilstrækkelig grad repræsenterer den relevante luftfartøjstype

4)

at den har etableret et system til passende overvågning af ændringer i FSTD og sikring af, at sådanne ændringer ikke berører træningsprogrammets tilstrækkelighed.

c)

Hvis det luftfartøj, der anvendes til den praktiske prøve, er en anden type end den FFS, der anvendes til visuel flyvetræning, godskrives der højst det antal timer, der er tildelt flyve- og navigationsproceduretræner II (FNPT II) for flyvemaskiner og FNPT II/III for helikoptere i det relevante flyvetræningsprogram.

d)

Prøveflyvningstræningsorganisationer. Luftfartøjer, som anvendes til prøveflyvningstræning, skal være udstyret med prøveflyvningsinstrumenter i overensstemmelse med formålet med træningen.

ORA.ATO.140   Flyvepladser og driftssteder

Når ATO'en udfører flyvetræning på et luftfartøj, skal der anvendes flyvepladser eller driftssteder med egnede faciliteter og egenskaber til at træne relevante manøvrer under hensyntagen til den udbudte træning og den anvendte luftfartøjskategori og -type.

ORA.ATO.145   Forudsætninger for træning

a)

ATO'en sikrer, at eleverne opfylder alle forudsætninger for træning, der er fastlagt i del-MED, del-FCL og, hvor det er relevant, som defineret i dataene, der er fastlagt i henhold til del-21.

b)

For ATO'er, der udbyder prøveflyvningstræning, skal eleverne opfylde alle forudsætningerne for træning, der er fastlagt i del-21.

ORA.ATO.150   Træning i tredjelande

Hvis ATO'er er godkendt til at udføre træning til instrumentratingen (IR) i tredjelande:

a)

skal træningsprogrammet omfatte akklimatiseringsflyvning i en af medlemsstaterne, før den praktiske IR-prøve tages

b)

skal den praktiske IR-prøve tages i en af medlemsstaterne.

AFSNIT II

Supplerende krav til ATO'er, som udbyder træning til CPL, MPL og ATPL og de tilhørende ratings og beviser

ORA.ATO.210   Krav til personale

a)

Skoleleder (HT). Bortset fra ATO'er, der udbyder prøveflyvningstræning, skal den udpegede HT have omfattende erfaring i træning som flyveinstruktør for erhvervspilotcertifikater og tilhørende ratings eller beviser.

b)

Chefinstruktør/flyvning (CFI). En ATO, som udbyder flyveinstruktion, udpeger en CFI, som er ansvarlig for tilsynet med flyveinstruktører og flyvesimulatorinstruktører samt for standardiseringen af al flyveinstruktion og flyvesimulatorinstruktion. CFI skal have det højeste erhvervspilotcertifikat og tilhørende ratings, der vedrører de afholdte flyvetræningskurser, og have et instruktørbevis med ret til at instruere for mindst ét af de afholdte træningskurser.

c)

Chefinstruktør/teori (CTKI). En ATO, som udbyder teoriundervisning, skal udpege en CTKI, som er ansvarlig for tilsynet med alle teoriinstruktører samt for standardiseringen af teoriundervisningen. CTKI skal have omfattende erfaring som teoriinstruktør på de områder, der er relevante for den træning, ATO'en udbyder.

ORA.ATO.225   Træningsprogram

a)

Træningsprogrammet skal inddeles i flyve- og teoriundervisning enten pr. uge eller fase og skal omfatte en liste over standardøvelser og en oversigt over pensum.

b)

Indholdet af og rækkefølgen i træningsprogrammet skal være angivet i træningshåndbogen.

ORA.ATO.230   Driftshåndbog og træningshåndbog

a)

Træningshåndbogen skal angive standarder, målsætninger og træningsmål for hver træningsfase, som eleverne skal opfylde, og omfatte følgende emner:

træningsplan

briefing og øvelser i luften

flyvetræning i en FSTD, hvor det er relevant

teoriundervisning.

b)

Driftshåndbogen skal indeholde relevante oplysninger til de enkelte personalegrupper, f.eks. flyveinstruktører, flyvesimulatorinstruktører, teoriinstruktører, drifts- og vedligeholdelsespersonale, samt generelle, tekniske, rute- og personaletræningsoplysninger.

AFSNIT III

Supplerende krav til ATO'er, der udbyder specifikke træningstyper

Kapitel 1

Fjernundervisning

ORA.ATO.300   Generelt

ATO kan godkendes til at afholde modulopbyggede kurser med fjernundervisning i følgende tilfælde:

a)

modulopbyggede kurser med teoriundervisning

b)

supplerende teorikurser for en klasse- eller typerating

c)

kurser med godkendt teoriundervisning før ansættelse for første typerating til en flermotorers helikopter.

ORA.ATO.305   Klasseundervisning

a)

Der skal indgå klasseundervisning i alle emner på modulopbyggede fjernundervisningskurser.

b)

Klasseundervisningen skal mindst udgøre 10 % af kursets samlede varighed.

c)

Der skal til dette formål være klasseværelser enten på ATO'ens hovedforretningssted eller i egnede lokaler.

ORA.ATO.310   Instruktører

Alle instruktører skal være bekendt med kravene til kursusprogrammet for fjernundervisningen.

Kapitel 2

Nul-flyvetidstræning

ORA.ATO.330   Generelt

a)

Godkendelse til nul-flyvetidstræning (ZFTT), som angivet i del-FCL, gives kun til ATO'er, som også har rettigheder til at udføre erhvervsmæssige lufttransportoperationer, eller ATO'er, som har særlige ordninger med erhvervsmæssige luftfartsforetagender.

b)

Godkendelse til ZFTT gives kun, hvis luftfartsforetagendet har mindst 90 dages operationelle erfaringer på flyvemaskinetypen.

c)

For ZFTT afholdt af en ATO, som har en særlig ordning med et luftfartsforetagende, gælder kravet om 90 dages operationelle erfaringer ikke, hvis typeratinginstruktøren (TRI(A)), som deltager i de supplerende starter og landinger i henhold til del-ORO, har operationelle erfaringer på flyvemaskinetypen.

ORA.ATO.335   Flyvesimulator (full flight simulator)

a)

Den FFS, der godkendes til ZFTT, skal være anvendelig i overensstemmelse med ATO'ens styringssystemkriterier.

b)

FFS'ens bevægelses- og visuelle system skal være fuldt ud anvendeligt i overensstemmelse med de gældende certificeringsspecifikationer for FSTD, jf. ORA.FSTD.205.

Kapitel 3

Kurser for pilotcertifikater til luftfartøjer med flere besætningsmedlemmer (MPL)

ORA.ATO.350   Generelt

Rettighederne til at afholde integrerede MPL-træningskurser og MPL-instruktørkurser gives kun til ATO'en, hvis den også har rettigheder til at udføre erhvervsmæssige lufttransportoperationer eller en særlig ordning med et erhvervsmæssigt luftfartsforetagende.

Kapitel 4

Prøveflyvningstræning

ORA.ATO.355   Prøveflyvningstræningsorganisationer

a)

En ATO, som er blevet godkendt til at udføre prøveflyvningstræning til udstedelse af en prøveflyvningsrating i kategori 1 eller 2 i overensstemmelse med del-FCL, kan få rettighederne udvidet til at omfatte træning til andre kategorier af prøveflyvninger og andre kategorier af prøveflyvningspersonale, forudsat at:

1)

de relevante krav i del-21 er opfyldt, og

2)

der findes en særlig ordning mellem ATO'en og del-21-organisationen, som beskæftiger eller agter at beskæftige sådant personale.

b)

Træningsfortegnelserne skal omfatte elevens skriftlige rapporter, som krævet i træningsprogrammet, herunder, hvor det er relevant, databehandling og analyse af rekorderede parametre af relevans for prøveflyvningstypen.

SUBPART FSTD

SPECIFIKKE KRAV TIL ORGANISATIONER, DER ANVENDER FLYVESIMULATORTRÆNINGSANORDNINGER (FSTD) OG FSTD-KVALIFIKATION

AFSNIT I

Krav til organisationer, der anvender FSTD'er

ORA.FSTD.100   Generelt

a)

Ansøgeren til et FSTD-kvalifikationsbevis skal over for den kompetente myndighed påvise, at denne har etableret et styringssystem i overensstemmelse med ORA.GEN afsnit II. Dette skal sikre, at ansøgeren direkte eller via kontrakt er i stand til at opretholde ydelse, funktioner og andre egenskaber, som er specificeret for det pågældende FSTD-kvalifikationsniveau, og til at kontrollere installationen af FSTD'en.

b)

Hvis ansøgeren har et bevis udstedt i overensstemmelse med denne del, angives FSTD-specifikationerne:

1)

i betingelserne for ATO-beviset eller

2)

for en AOC-indehaver i træningshåndbogen.

ORA.FSTD.105   Vedligeholdelse af FSTD-kvalifikationen

a)

For at vedligeholde FSTD-kvalifikationen skal alle test i hovedkvalifikationstestvejledningen (MQTG) samt funktionelle og subjektive test køres progressivt over en periode på 12 måneder.

b)

Resultaterne dateres, markeres som analyseret og evalueret og opbevares i overensstemmelse med ORA.FSTD.240 for at påvise, at FSTD-standarderne fortsat opfyldes.

c)

Der etableres et konfigurationskontrolsystem for at sikre den fortsatte integritet af den hardware og software, der anvendes i den kvalificerede FSTD.

ORA.FSTD.110   Ændringer

a)

Indehaveren af en FSTD-kvalifikation etablerer og vedligeholder et system til identifikation, vurdering og indarbejdning af vigtige ændringer i de FSTD'er, denne anvender, navnlig:

1)

ændringer i luftfartøjet, som er vigtige for træning, test og kontrol, uanset om dette er foreskrevet i et luftdygtighedsdirektiv

2)

enhver ændring af en FSTD, herunder bevægelsessystemer og visuelle systemer, når dette er vigtigt for træning, test og kontrol, f.eks. i forbindelse med datarevisioner.

b)

Ændringer i hardwaren eller softwaren til FSTD'en, der berører manøvreringen, ydelsen og systemdriften, eller større ændringer i bevægelsessystemet eller det visuelle system skal evalueres for at vurdere indvirkningen på de oprindelige kvalifikationskriterier. Organisationen udarbejder ændringer for eventuelt berørte valideringstest. Organisationen tester FSTD'en i forhold til de nye kriterier.

c)

Organisationen underretter på forhånd den kompetente myndighed om eventuelle større ændringer for at få konstateret, om de udførte test er tilfredsstillende. Den kompetente myndighed vurderer, om det er nødvendigt at foretage en særlig evaluering af FSTD'en, før den igen anvendes til træning efter ændringen.

ORA.FSTD.115   Installation

a)

Indehaveren af et FSTD-kvalifikationsbevis sikrer, at:

1)

FSTD'en installeres i et passende miljø, som giver mulighed for sikker og pålidelig betjening

2)

alle FSTD-brugere og alt vedligeholdelsespersonale informeres om sikkerheden ved FSTD'en for at sikre, at de er bekendt med alt sikkerhedsudstyr og alle sikkerhedsprocedurer i FSTD'en i nødstilfælde

3)

FSTD'en og udstyret dertil opfylder de lokale regler om sikkerhed og sundhed.

b)

FSTD'ens sikkerhedsfunktioner såsom nødstop og nødbelysning kontrolleres mindst hvert år og registreres.

ORA.FSTD.120   Ekstraudstyr

Hvis der er installeret ekstraudstyr i FSTD'en, selv om dette ikke er påkrævet for kvalifikation, skal det vurderes af den kompetente myndighed for at sikre, at det ikke forringer træningens kvalitet.

AFSNIT II

Krav til FSTD-kvalifikation

ORA.FSTD.200   Ansøgning om FSTD-kvalifikation

a)

Ansøgningen om FSTD-kvalifikation skal indgives i den form og på den måde, der fastlægges af den kompetente myndighed:

1)

af producenten for grundlæggende instrumenttræningsanordninger (BITD)

2)

af den organisation, der ønsker at anvende FSTD'en, i alle andre tilfælde.

b)

Personer, som ansøger om kvalifikationen første gang, skal give den kompetente myndighed dokumentation for, hvordan de agter at opfylde kravene i denne forordning. Denne dokumentation skal omfatte den procedure, der er etableret for at sikre overholdelse af ORA.GEN.130 og ORA.FSTD.230.

ORA.FSTD.205   Certificeringsspecifikationer for FSTD

a)

Agenturet udsteder i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EF) nr. 216/2008 certificeringsspecifikationer som standardmetode til at påvise FSTD'ers opfyldelse af de væsentlige krav i bilag III til forordning (EF) nr. 216/2008.

b)

Sådanne certificeringsspecifikationer skal være tilstrækkeligt detaljerede og specifikke til at beskrive over for ansøgerne, hvilke betingelser der gælder for udstedelse af kvalifikationer.

ORA.FSTD.210   Kvalifikationsgrundlag

a)

Kvalifikationsgrundlaget for udstedelse af en FSTD-kvalifikation skal omfatte:

1)

de gældende certificeringsspecifikationer, som agenturet har udarbejdet, og som er gældende på datoen for ansøgning om den første kvalifikation

2)

valideringsdata for luftfartøjet, som er defineret i dataene, der er godkendt i henhold til del-21, hvis dette er relevant

3)

eventuelle særlige betingelser foreskrevet af den kompetente myndighed, hvis de tilhørende certificeringsspecifikationer ikke omfatter tilstrækkelige eller passende standarder for FSTD, fordi FSTD'en har nye eller anderledes egenskaber i forhold til dem, som de gældende certificeringsspecifikationer er baseret på.

b)

Kvalifikationsgrundlaget gælder for fremtidige periodiske kvalifikationer for FSTD'en, medmindre den omkategoriseres.

ORA.FSTD.225   Varighed og fortsat gyldighed

a)

Kvalifikationen til flyvesimulatoren (FFS), flyvetræningsanordningen (FTD) eller flyve- og navigationsproceduretræneren (FNPT) forbliver gyldig under forudsætning af:

1)

at FSTD'en og den organisation, der anvender den, vedbliver med at opfylde de gældende krav

2)

at den kompetente myndighed får adgang til organisationen som defineret i ORA.GEN.140 for at konstatere, om de relevante krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser fortsat opfyldes

3)

at kvalifikationen ikke er blevet overdraget eller tilbagekaldt.

b)

Den periode på 12 måneder, der er fastlagt i ARA.FSTD.120 litra b), punkt 1), kan forlænges op til højst 36 måneder i følgende tilfælde:

1)

FSTD'en har været underkastet den første og mindst én periodisk evaluering, som har påvist, at den opfylder kvalifikationsgrundlaget

2)

indehaveren af FSTD-kvalifikationsbeviset har haft positive FSTD-evalueringer i de seneste 36 måneder

3)

den kompetente myndighed udfører en formel kontrol af det system for overvågning af overensstemmelsen, der er defineret i ORA.GEN.200, litra a), punkt 6), i organisationen hver 12. måned

4)

en udpeget person i organisationen med tilstrækkelig erfaring gennemgår de periodiske gentagelser af kvalifikationstestguiden (QTG) og udfører de relevante funktionelle og subjektive test hver 12. måned og sender en rapport med resultaterne til den kompetente myndighed.

c)

En BITD-kvalifikation forbliver gyldig under forudsætning af, at den kompetente myndighed udfører regelmæssige evalueringer for at påvise opfyldelse af det gældende kvalifikationsgrundlag i henhold til ARA.FSTD.120.

d)

Ved overdragelse eller tilbagekaldelse skal FSTD-kvalifikationsbeviset returneres til den kompetente myndighed.

ORA.FSTD.230   Ændringer i den kvalificerede FSTD

a)

Indehaveren af FSTD-kvalifikationsbeviset underretter den kompetente myndighed om foreslåede ændringer i FSTD'en, som f.eks.:

1)

større ændringer

2)

flytning af FSTD'en

3)

deaktivering af FSTD'en.

b)

I tilfælde af opgradering af FSTD-kvalifikationsniveauet indgiver organisationen en ansøgning til den kompetente myndighed om en opgraderingsevaluering. Organisationen udfører alle valideringstest for det ønskede kvalifikationsniveau. Resultaterne af tidligere evalueringer må ikke anvendes til at validere FSTD'ens ydelse for den aktuelle opgradering.

c)

Når en FSTD flyttes til en ny placering, underretter organisationen den kompetente myndighed før den planlagte aktivitet og indsender en plan over tiltag i den forbindelse.

Før FSTD'en anvendes igen på den nye placering, udfører organisationen mindst en tredjedel af valideringstestene samt funktionelle og subjektive test for at sikre, at FSTD'ens ydelse opfylder den oprindelige kvalifikationsstandard. En kopi af testdokumentationen opbevares sammen med FSTD-fortegnelserne med henblik på den kompetente myndigheds kontrol.

Den kompetente myndighed kan udføre en evaluering af FSTD'en efter flytningen. Evalueringen skal være i overensstemmelse med FSTD'ens oprindelige kvalifikationsgrundlag.

d)

Hvis en organisation planlægger at deaktivere en FSTD i længere perioder, skal den kompetente myndighed underrettes, og der skal etableres passende kontrol i den periode, hvor FSTD'en er inaktiv.

Organisationen aftaler en plan for deaktiveringen, opbevaring og genaktivering med den kompetente myndighed for at sikre, at FSTD'en kan genaktiveres på det oprindelige kvalifikationsniveau.

ORA.FSTD.235   Overdragelse af en FSTD-kvalifikation

a)

Når der sker en udskiftning af den organisation, der anvender en FSTD, skal den nye organisation underrette den kompetente myndighed på forhånd for at aftale en plan for overdragelse af FSTD'en.

b)

Den kompetente myndighed kan udføre en evaluering i overensstemmelse med FSTD'ens oprindelige kvalifikationsgrundlag.

c)

Hvis FSTD'en ikke længere opfylder det oprindelige kvalifikationsgrundlag, skal organisationen ansøge om et nyt FSTD-kvalifikationsbevis.

ORA.FSTD.240   Registrering

Indehaveren af en FSTD-kvalifikation opbevarer fortegnelser over:

a)

alle dokumenter, som beskriver og dokumenterer det oprindelige kvalifikationsgrundlag og -niveau for FSTD'en, i hele FSTD'ens levetid

b)

eventuelle andre dokumenter og rapporter vedrørende de enkelte FSTD'er og overvågningen af regeloverholdelsen, i en periode på mindst fem år.

SUBPART AeMC

FLYVEMEDICINSKE CENTRE

AFSNIT I

Generelle bestemmelser

ORA.AeMC.105   Anvendelsesområde

Denne subpart indeholder supplerende krav, organisationen skal opfylde for at få udstedt eller forlænget en godkendelse som flyvemedicinsk center (AeMC) til at udstede helbredsbeviser, herunder det første klasse 1-helbredsbevis.

ORA.AeMC.115   Ansøgning

Ansøgere til et AeMC-bevis skal:

a)

overholde MED.D.005

b)

oplyse om kliniske forbindelser til hospitaler eller medicinske institutioner med henblik på speciallægeundersøgelser, ud over den dokumentation til godkendelse af en organisation, som kræves i ORA.GEN.115.

ORA.AeMC.135   Fortsat gyldighed

AeMC-beviset udstedes med ubegrænset gyldighed. Det forbliver gyldigt, så længe indehaveren og organisationens flyvelæger:

a)

overholder MED.D.030

b)

sikrer, at de holder deres færdigheder ved lige ved at udføre et tilstrækkeligt antal klasse 1-helbredsundersøgelser hvert år.

AFSNIT II

Styring

ORA.AeMC.200   Styringssystem

AeMC'et etablerer og vedligeholder et styringssystem, som omfatter de punkter, der er omtalt i ORA.GEN.200, og endvidere processer:

a)

til udstedelse af helbredsbeviser i overensstemmelse med del-MED

b)

til sikring af, at den lægelige tavshedspligt til enhver tid overholdes.

ORA.AeMC.210   Krav til personale

a)

AeMC'et skal:

1)

udpege en flyvelæge (AME) som chef for AeMC med rettigheder til at udstede klasse 1-helbredsbeviser og tilstrækkelig erfaring inden for flyvemedicin til at varetage sine opgaver

2)

have ansat et tilstrækkeligt antal fuldt kvalificerede AME'er samt andre tekniske medarbejdere og eksperter.

b)

Chefen for AeMC'et er ansvarlig for at koordinere vurderingen af undersøgelsesresultater og underskrive rapporter, beviser og de første klasse 1-helbredsbeviser.

ORA.AeMC.215   Krav til faciliteter

AeMC'et skal udstyres med mediko-tekniske faciliteter, som er egnede til at udføre de flyvemedicinske undersøgelser, der er nødvendige for at udøve de rettigheder, der er knyttet til godkendelsen.

ORA.AeMC.220   Registrering

Ud over de fortegnelser, der kræves i ORA.GEN.220, skal AeMC'et:

a)

opbevare fortegnelser over helbredsundersøgelser og -vurderinger udført i forbindelse med udstedelse, forlængelse eller fornyelse af helbredsbeviser og resultaterne deraf i mindst 10 år efter den seneste undersøgelsesdato

b)

opbevare al helbredsdokumentation på en måde, som sikrer, at den lægelige tavshedspligt til enhver tid overholdes.«

«

(1)  EUT L 167 af 4.7.2003, s. 23.

(2)  EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35.

(3)  EUT L 167, 4.7.2003, s. 23.

(4)  EUT L 294 af 13.11.2007, s. 3.

(5)  EUT L 295 af 14.11.2007, s. 7.


Top