Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012L0019

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) EØS-relevant tekst

OJ L 197, 24.7.2012, p. 38–71 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 15 Volume 034 P. 194 - 227

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2012/19/oj

24.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 197/38


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/19/EU

af 4. juli 2012

om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der skal foretages en række væsentlige ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (4). Direktivet bør af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Formålene med Unionens miljøpolitik er navnlig bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed og en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne. Denne politik bygger på forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

(3)

I Fællesskabets program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling (femte miljøhandlingsprogram) (5) fastslås det, at opnåelse af en bæredygtig udvikling kræver gennemgribende ændringer i de nuværende udviklings-, produktions-, forbrugs- og adfærdsmønstre, og der slås bl.a. til lyd for mindskelse af unødvendigt forbrug af naturressourcer og forebyggelse af forurening. Det anfører affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) som et af målområderne for anvendelse af principperne om forebyggelse, nyttiggørelse og sikker bortskaffelse af affald.

(4)

Nærværende direktiv supplerer den overordnede EU-lovgivning om affaldshåndtering, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald (6). I nærværende direktiv henvises til nævnte direktivs definitioner, herunder definitioner af affald og de generelle affaldshåndteringsoperationer. Definitionen af indsamling i direktiv 2008/98/EF omfatter indledende sortering og indledende oplagring af affald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (7) fastsættes en ramme for fastlæggelsen af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, og der åbnes mulighed for at vedtage en række specifikke krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, der også kunne være omfattet af nærværende direktiv. Direktiv 2009/125/EF og dettes gennemførelsesbestemmelser finder anvendelse med forbehold af Unionens øvrige lovgivning om affaldshåndtering. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (8) indeholder krav om, at forbudte stoffer skal substitueres i elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), som falder inden for direktivets anvendelsesområde.

(5)

Da markedet fortsat vokser, og innovationscyklusser bliver stadig kortere, øges tempoet i udskiftningen af udstyr, og dette gør WEEE til en hurtigt voksende kilde til affald. Selv om direktiv 2002/95/EF har bidraget effektivt til at mindske indholdet af farlige stoffer i nyt EEE, vil farlige stoffer såsom kviksølv, cadmium, bly, hexavalent chrom, polychlorerede biphenyler (PCB) og ozonlagsnedbrydende stoffer stadig kunne findes i WEEE i mange år fremover. Indholdet af farlige komponenter i EEE skaber problemer i forbindelse med affaldshåndtering, og WEEE genanvendes ikke i tilstrækkeligt omfang. En utilstrækkelig genanvendelse medfører, at værdifulde ressourcer går til spilde.

(6)

Formålet med dette direktiv er at bidrage til en bæredygtig produktion og et bæredygtigt forbrug ved i første række at forebygge frembringelse af WEEE og desuden genbruge, genanvende og på anden måde nyttiggøre dette affald for at nedbringe den affaldsmængde, der skal bortskaffes, og bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse og genvinding af værdifulde sekundære råstoffer. Det sigter også mod bedre miljøpræstationer hos alle aktører, der er involveret i EEEs livscyklus, f.eks. producenter, distributører og forbrugere, og især de aktører, som er direkte involveret i indsamlingen og behandlingen af WEEE. Navnlig kan forskellige holdninger i medlemsstaterne til princippet om producentansvar medføre betydelige skævheder i den økonomiske byrde for erhvervslivets aktører. Forskellige nationale politikker til håndtering af WEEE i de forskellige medlemsstater er en hæmsko for en effektiv genanvendelsespolitik. Væsentlige kriterier bør derfor fastlægges på EU-plan, og der bør udvikles minimumsstandarder for behandlingen af WEEE.

(7)

Bestemmelserne i dette direktiv bør gælde for produkter og producenter, uanset hvilken salgsmetode der anvendes, også når der er tale om fjernsalg og e-handel. I den forbindelse bør producenternes og distributørernes forpligtelser ved fjernsalg og e-handel så vidt muligt udformes og håndhæves på samme måde som for andre distributionskanaler for at undgå, at andre distributionskanaler skal dække omkostninger, som følger af dette direktiv, og som opstår som følge af WEEE, hvor udstyret blev solgt via fjernsalg eller e-handel.

(8)

Med henblik på at opfylde forpligtelserne efter dette direktiv i en given medlemsstat, bør en producent være etableret i den pågældende medlemsstat. For at mindske eksisterende hindringer for det indre markeds funktion og administrative byrder bør medlemsstaterne undtagelsesvis tillade, at producenter, som ikke er etableret på deres område, men i en anden medlemsstat, kan udnævne en bemyndiget repræsentant som ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler den pågældende producent efter dette direktiv. Desuden bør de administrative byrder reduceres ved hjælp af forenklede registrerings- og rapporteringsprocedurer og ved sikring af, at der ikke opkræves dobbelte gebyrer for registrering i de enkelte medlemsstater.

(9)

Dette direktiv bør omfatte alt EEE, der anvendes af forbrugerne, og EEE til erhvervsmæssig brug. Dette direktiv bør ikke berøre sikkerheds- og sundhedskrav i EU-lovgivningen til beskyttelse af aktører, der kommer i kontakt med WEEE, eller EU-særlovgivning om affaldshåndtering, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (9), og EU-lovgivningen om produktdesign, bl.a. direktiv 2009/125/EF. Forberedelsen med henblik på genbrug, nyttiggørelse og genanvendelse af affald af udstyr til køling samt stoffer, blandinger eller komponenter heraf, bør være i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning, særlig Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (10), og Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser (11). Formålet med dette direktiv kan nås uden at medtage faste installationer i stor skala såsom olieplatforme, lufthavnsbagagetransportsystemer eller elevatorer inden for dets anvendelsesområde. Udstyr, som ikke specifikt er udformet og installeret som en del af sådanne installationer, og som kan fungere korrekt, selv om det ikke er en del af disse installationer, bør dog omfattes af dette direktivs anvendelsesområde. Dette gælder for eksempel udstyr såsom belysningsudstyr eller fotovoltaiske paneler.

(10)

Der bør medtages en række definitioner i dette direktiv for at præcisere anvendelsesområdet. Definitionen af EEE bør dog afklares yderligere inden for rammerne af en revision af anvendelsesområdet for at tilnærme medlemsstaternes relevante nationale foranstaltninger og nuværende, anvendte og gældende praksis.

(11)

Der bør fastlægges krav til miljøvenligt design, som letter genbrug, adskillelse og nyttiggørelse af WEEE inden for rammerne af foranstaltningerne til gennemførelsen af direktiv 2009/125/EF. For at optimere genbrug og nyttiggørelse gennem produktdesign bør der tages hensyn til hele produktets livscyklus.

(12)

Indførelsen af producentansvar i dette direktiv er et af midlerne til at tilskynde til udformning og produktion af EEE, som tager fuldstændig hensyn til og letter reparation, mulig opgradering, genbrug, adskillelse og genanvendelse heraf.

(13)

Med henblik på at garantere distributørpersonalets sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilbagetagning og håndtering af WEEE bør medlemsstaterne på grundlag af deres egen lovgivning og EU-lovgivning om sundheds- og sikkerhedskrav fastlægge de omstændigheder, hvorunder en distributør kan nægte tilbagetagning.

(14)

Særskilt indsamling er en forudsætning for at sikre, at WEEE underkastes særlig behandling og genanvendes, og at det fastsatte beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og for miljøet i Unionen kan nås. Forbrugerne må bidrage aktivt til denne indsamling og bør tilskyndes til at returnere WEEE. I dette øjemed bør der oprettes hensigtsmæssige anlæg til returnering af WEEE, herunder offentlige indsamlingssteder, hvor private husholdninger i det mindste kan returnere deres affald gratis. Distributørerne spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at gøre indsamlingen af WEEE til en succes. Derfor bør indsamlingssteder for meget småt WEEE i detailforretninger ikke være omfattet af kravene til registrering og tilladelse i direktiv 2008/98/EF.

(15)

Med henblik på at nå det fastsatte beskyttelsesniveau og de harmoniserede miljømålsætninger i Unionen bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at minimere bortskaffelse af WEEE sammen med usorteret husholdningsaffald og til at nå et højt niveau for særskilt indsamling af WEEE. For at sikre, at medlemsstaterne bestræber sig på at indføre effektive indsamlingsordninger, bør de pålægges at nå et højt niveau for indsamling af WEEE, navnlig for udstyr til køling og frysning indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer og fluorholdige drivhusgasser som følge af disses betydelige miljøpåvirkning og i lyset af de forpligtelser, som er indeholdt i forordning (EF) nr. 842/2006 og forordning (EF) nr. 1005/2009. Data fra konsekvensanalysen, som blev udført af Kommissionen i 2008, viser, at 65 % af EEE, der bringes i omsætning, allerede dengang var indsamlet særskilt, men mere end halvdelen var potentielt genstand for en ukorrekt behandling og illegal eksport, og selv når det blev behandlet korrekt, blev dette ikke rapporteret. Dette medfører et tab af værdifulde sekundære råstoffer, miljøforringelser og levering af uoverensstemmende data. For at undgå dette, er det nødvendigt at fastsætte et ambitiøst indsamlingsmål og at sikre, at indsamlet WEEE behandles miljømæssigt fornuftigt og rapporteres korrekt. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte minimumskrav for overførsler af brugt EEE, der mistænkes for at være WEEE, og medlemsstaterne kan ved anvendelsen heraf tage hensyn til eventuelle relevante kontaktorganers retningslinjer, der er udarbejdet som led i gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (12). Sådanne minimumskrav bør under alle omstændigheder have til formål at undgå uønskede overførsler af ikke-funktionsdygtigt EEE til udviklingslande.

(16)

Fastsættelse af ambitiøse indsamlingsmål bør baseres på den WEEE-mængde, der genereres, og der bør tages behørigt hensyn til produkternes forskellige livscyklusser i medlemsstaterne, til umættede markeder og til EEE med lang levetid. Derfor bør der i nær fremtid udvikles en metode til beregning af indsamlingsandele på basis af den genererede WEEE. Ifølge de nuværende skøn svarer en indsamlingsandel på 85 % af genereret WEEE rundt regnet til en indsamlingsandel på 65 % af den gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning i de tre foregående år.

(17)

Det er nødvendigt, at WEEE underkastes særlig behandling, så det undgås, at forurenende stoffer spredes til genanvendt materiale eller til affaldsstrømmen. En sådan behandling er det mest effektive middel til at sikre, at det fastsatte beskyttelsesniveau for Unionens miljø kan nås. Enhver virksomhed eller ethvert foretagende, der foretager indsamling og genanvendelse og udfører behandlingsprocesser, bør opfylde minimumsstandarder, så behandlingen af WEEE ikke belaster miljøet. De bedste tilgængelige behandlings-, nyttiggørelses- og genanvendelsesteknikker bør anvendes under forudsætning af, at de sikrer menneskers sundhed og et højt miljøbeskyttelsesniveau. De bedste tilgængelige behandlings-, nyttiggørelses- og genanvendelsesteknikker kan defineres nærmere efter procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (13).

(18)

Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici konstaterede i sin udtalelse af 19. januar 2009 om risikovurdering af nanoteknologiprodukter, at udsættelse for nanomatrialer, der er integreret i større strukturer som f.eks. elektroniske kredsløb, kan forekomme i affaldsfasen og i forbindelse med genanvendelse. For at kontrollere eventuelle risici for menneskers sundhed og miljøet som følge af behandlingen af WEEE, der indeholder nanomaterialer, bør Kommissionen vurdere, om det er nødvendigt med en særlig behandling.

(19)

Indsamling, opbevaring, transport, behandling og genanvendelse samt forberedelse heraf med henblik på genbrug af WEEE skal gennemføres efter en fremgangsmåde, der beskytter miljøet og menneskers sundhed og bevarer råstoffer, og skal tilsigte genanvendelse af værdifulde ressourcer indeholdt i EEE med henblik på at sikre en bedre råstofforsyning i Unionen.

(20)

Forberedelse med henblik på genbrug af WEEE og dets komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer bør i givet fald prioriteres. Hvor dette ikke er at foretrække, bør alt WEEE, der er indsamlet særskilt, sendes til nyttiggørelse med det formål at nå et højt niveau for genanvendelse og nyttiggørelse. Producenterne bør desuden tilskyndes til at integrere genanvendte materialer i nyt udstyr.

(21)

Nyttiggørelse, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af WEEE bør alene anses for at bidrage til de mål, der er fastsat i dette direktiv, hvis denne nyttiggørelse, forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse ikke er i strid med anden EU-lovgivning eller national lovgivning, der gælder for udstyret. Sikring af en forsvarlig forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af WEEE er vigtig for en fornuftig ressourceforvaltning og medfører en optimeret ressourceforsyning.

(22)

Der skal opstilles grundlæggende principper for finansiering af håndteringen af WEEE på EU-plan, og finansieringsordninger skal bidrage til, at der opnås høje indsamlingsprocenter, og til, at princippet om producentansvar efterleves.

(23)

Brugere af EEE fra private husholdninger bør have mulighed for i det mindste at returnere WEEE gratis. Producenterne bør som minimum finansiere indsamlingen fra indsamlingsanlæg samt behandlingen, nyttiggørelsen og bortskaffelsen af WEEE. Medlemsstaterne bør tilskynde producenterne til at tage det fulde ansvar for indsamlingen af WEEE bl.a. ved at finansiere indsamlingen af WEEE gennem hele affaldskæden, herunder fra private husholdninger, for at undgå, at særskilt indsamlet WEEE bliver genstand for ukorrekt behandling og illegal eksport, og for at skabe lige konkurrencevilkår ved at harmonisere producentfinansieringen i hele Unionen og omlægge betalingen for indsamlingen af dette affald fra skatteyderne til forbrugerne af EEE i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler. For at fordelene ved producentansvarskonceptet kan udnyttes bedst muligt, bør hver enkelt producent være ansvarlig for at finansiere behandlingen af affald fra producentens egne produkter. Den enkelte producent bør kunne vælge at opfylde denne forpligtelse enten individuelt eller ved at deltage i en kollektiv ordning. Hver enkelt producent bør, når et produkt bringes i omsætning, stille en finansiel garanti for at forhindre, at omkostningerne ved håndtering af WEEE fra forældreløse produkter påhviler samfundet eller de øvrige producenter. Ansvaret for at finansiere håndteringen af historisk affald bør deles af alle producenter i form af kollektive finansieringsordninger, hvortil alle producenter, der findes på markedet på det tidspunkt, omkostningerne opstår, bidrager forholdsmæssigt. Kollektive finansieringsordninger bør ikke medføre, at niche- og småproducenter og -importører og nytilkomne på markedet udelukkes. Kollektive ordninger kunne foreskrive differentierede takster baseret på, hvor let produkter og værdifulde sekundære råstoffer, som de indeholder, kan genanvendes. De eksisterende ordninger for indsamling og nyttiggørelse bør anvendes bedst muligt i forbindelse med produkter med lang livscyklus, der nu falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, som f.eks. fotovoltaiske paneler, under forudsætning af, at kravene i dette direktiv overholdes.

(24)

Producenterne kunne gives tilladelse til, på frivillig basis ved salg af nye produkter, at gøre køberne opmærksomme på omkostningerne ved en miljømæssig korrekt indsamling, behandling og bortskaffelse af WEEE. Dette er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik, især med hensyn til et mere intelligent forbrug og grønne offentlige indkøb.

(25)

For at sikre en effektiv indsamling af WEEE skal brugerne oplyses om kravet om, at WEEE ikke må bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, og at alt WEEE skal indsamles særskilt, samt om indsamlingsordningerne og om den rolle, de selv spiller for håndteringen af WEEE. Dette nødvendiggør hensigtsmæssig mærkning af EEE, som vil kunne ende i skraldeposer eller lignende materiel til kommunal affaldsindsamling.

(26)

For at lette håndteringen og især behandlingen samt nyttiggørelsen eller genanvendelsen af WEEE er det vigtigt, at producenterne giver oplysninger om identifikation af komponenter og materialer.

(27)

Medlemsstaterne bør sikre, at infrastruktur til inspektioner og overvågning gør det muligt at kontrollere, at dette direktiv gennemføres korrekt, under hensyntagen bl.a. til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2001/331/EF af 4. april 2001 om mindstekrav for miljøinspektioner i medlemsstaterne (14).

(28)

Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som skal pålægges fysiske og juridiske personer, hvis de overtræder bestemmelserne i dette direktiv. Medlemsstaterne bør også kunne træffe foranstaltninger til at inddrive omkostningerne ved manglende overholdelse og genopretningsforanstaltninger med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (15).

(29)

For at kunne overvåge virkeliggørelsen af dette direktivs målsætninger er det nødvendigt at have oplysninger om vægten af EEE, der bringes i omsætning i Unionen, og om den opnåede indsamlingsprocent, forberedelse med henblik på genbrug, herunder så vidt muligt forberedelse med henblik på genbrug af komplette apparater, nyttiggørelse eller genanvendelse og eksport af WEEE indsamlet i overensstemmelse med dette direktiv. Der bør med henblik på beregning af indsamlingsprocenterne udvikles en fælles metode til at beregne vægten af EEE, så det bl.a. fastlægges, om dette begreb omfatter den faktiske vægt af hele udstyret, sådan som det markedsføres, herunder alle komponenter, delkomponenter, tilbehør og forbrugsvarer, men ikke emballage, batterier, brugsvejledninger og manualer.

(30)

Det er hensigtsmæssigt at lade medlemsstaterne vælge at gennemføre visse af dette direktivs bestemmelser ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte økonomiske sektorer, forudsat at særlige krav opfyldes.

(31)

For at afhjælpe medlemsstaternes vanskeligheder med at nå indsamlingsandelene, for at tage hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling og for at supplere bestemmelserne om opfyldelse af nyttiggørelsesmålene bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår overgangstilpasninger for visse medlemsstater, tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling og vedtagelse af detaljerede regler for medregning af WEEE, der eksporteres ud af Unionen, i opfyldelsen af nyttiggørelsesmålene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(32)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (16).

(33)

Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(34)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (17) forpligter medlemsstaterne sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(35)

Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag XI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne deri.

(36)

Målet for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af problemets omfang bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at opfylde dette mål —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

I dette direktiv fastsættes foranstaltninger for at beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske de negative følgevirkninger af at frembringe og håndtere affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) ved at mindske de negative følgevirkninger af ressourceudnyttelse og ved at forbedre effektiviteten af denne udnyttelse i overensstemmelse med artikel 1 og 4 i direktiv 2008/98/EF og derved bidrage til en bæredygtig udvikling.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Dette direktiv finder anvendelse på elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) som følger:

a)

fra 13. august 2012 til 14. august 2018 (overgangsperiode), dog jf. stk. 3, for EEE, som henhører under kategorierne i bilag I. Bilag II indeholder en vejledende liste over EEE, som henhører under kategorierne i bilag I

b)

fra 15. august 2018, dog jf. stk. 3 og 4, for alt EEE. Alt EEE klassificeres under kategorierne i bilag III. Bilag IV indeholder en ikke-udtømmende liste over EEE, som henhører under kategorierne i bilag III. (åbent anvendelsesområde)

2.   Dette direktiv berører ikke sikkerheds- og sundhedskrav i EU-lovgivningen i relation til kemikalier, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur (18), samt kravene i EU-særlovgivning om affaldshåndtering eller produktdesign.

3.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende EEE:

a)

udstyr, som er nødvendigt for at beskytte medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, herunder våben, ammunition og krigsmateriel fremstillet til specifikt militære formål

b)

udstyr, som er specifikt udformet og installeret som en del af en anden type udstyr, der er undtaget fra eller ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, og som kun kan fungere korrekt, hvis det indgår i dette udstyr

c)

glødepærer.

4.   Ud over det i stk. 3 specificerede udstyr finder dette direktiv fra 15. august 2018 ikke anvendelse på følgende EEE:

a)

udstyr, der er udformet til opsendelse i rummet

b)

stationære industrielle værktøjer i stor skala

c)

faste installationer i stor skala med undtagelse af udstyr, der ikke specifikt er udformet og installeret som en del af disse installationer

d)

transportmidler for personer eller varer, undtagen elektriske tohjulede køretøjer, som ikke er typegodkendt

e)

mobile ikke-vejgående maskiner, der udelukkende gøres tilgængelige til erhvervsmæssig brug

f)

udstyr specielt udformet udelukkende med henblik på forskning og udvikling, som kun gøres tilgængeligt mellem virksomheder

g)

medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, hvis udstyret forventes at være inficeret, før det kasseres, og aktivt, implantabelt medicinsk udstyr.

5.   Senest 14. august 2015 revurderer Kommissionen direktivets anvendelsesområde som fastsat i stk. 1, litra b), herunder parametrene til at skelne mellem stort og småt udstyr i bilag III og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom. Rapporten ledsages eventuelt af et lovgivningsforslag.

Artikel 3

Definitioner

1.   I dette direktiv forstås ved:

a)   »elektrisk og elektronisk udstyr« eller »EEE«: udstyr, som er afhængigt af elektrisk strøm eller et elektromagnetisk felt for at kunne fungere korrekt, og udstyr til produktion, transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, som er bestemt til brug ved en spænding på højst 1 000 volt for vekselstrøms vedkommende og 1 500 volt for jævnstrøms vedkommende

b)   »stationære industrielle værktøjer i stor skala«: en stor samling af maskiner, udstyr og/eller komponenter, der fungerer sammen til et bestemt anvendelsesformål, som installeres permanent og demonteres af fagfolk på et bestemt sted, og som anvendes og vedligeholdes af fagfolk i et industrielt produktionsanlæg eller et forsknings- og udviklingsanlæg

c)   »faste installationer i stor skala«: en stor kombination af forskellige apparater og eventuelt andre anordninger, der:

i)

er samlet, installeret og demonteret af fagfolk

ii)

er beregnet til permanent anvendelse som del af en bygning eller en konstruktion på et på forhånd fastlagt og forudbestemt sted, og

iii)

som kun kan erstattes med det samme specifikt udformede udstyr

d)   »mobile ikke-vejgående maskiner«: maskiner med en indbygget strømkilde, hvis drift enten kræver mobilitet eller en kontinuerlig eller semikontinuerlig flytning mellem en række faste arbejdspunkter under arbejdet

e)   »affald af elektrisk og elektronisk udstyr« eller »WEEE«: elektrisk eller elektronisk udstyr, der i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF er affald, herunder alle komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer, som indgår i produktet på bortskaffelsestidspunktet

f)   »producent«: enhver fysisk eller juridisk person, som uanset hvilken salgsmetode der anvendes, herunder fjernkommunikation som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (19):

i)

er etableret i en medlemsstat og fremstiller EEE under eget navn eller varemærke, eller får EEE udformet eller fremstillet og markedsfører dette under eget navn eller varemærke på den pågældende medlemsstats område

ii)

er etableret i en medlemsstat og på den pågældende medlemsstats område under eget navn eller varemærke videreforhandler udstyr fremstillet af andre leverandører, idet en videreforhandler dog ikke betragtes som producent, hvis producentens varemærke er angivet på udstyret, jf. nr. i)

iii)

er etableret i en medlemsstat og i den pågældende medlemsstat i erhvervsøjemed bringer EEE fra et tredjeland eller fra en anden medlemsstat i omsætning, eller

iv)

sælger EEE ved hjælp af fjernkommunikation direkte til private husholdninger eller andre brugere end private husholdninger i en medlemsstat og er etableret i en anden medlemsstat eller i et tredjeland.

Den, der udelukkende bidrager med finansiering eller handler i henhold til en finansieringsaftale, anses ikke for at være »producent«, medmindre han optræder som producent i den i nr. i)-iv) anførte betydning

g)   »distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, der gør EEE tilgængeligt på markedet. Denne definition forhindrer ikke, at en distributør samtidig er producent i den i litra f) forudsatte betydning

h)   »WEEE fra private husholdninger«: WEEE, der hidrører fra private husholdninger, og WEEE, der hidrører fra handel, industri, institutioner og andre kilder, som på grund af dets art og mængde kan sidestilles med WEEE fra private husholdninger. Affald fra EEE, der sandsynligvis kan anvendes af både private husholdninger og andre brugere end private husholdninger, betragtes i alle tilfælde som WEEE fra private husholdninger

i)   »finansieringsaftale«: enhver aftale eller ordning om lån, leasing, leje eller salg på afbetaling vedrørende udstyr, uanset om det i den pågældende aftale eller ordning eller enhver tillægsaftale eller tillægsordning hertil bestemmes, at ejendomsretten til det pågældende udstyr vil eller kan blive overdraget

j)   »gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på en medlemsstats marked som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

k)   »bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af et produkt i erhvervsøjemed på markedet på en medlemsstats område

l)   »udtagning«: manuel, mekanisk, kemisk eller metallurgisk håndtering, der resulterer i, at farlige stoffer, blandinger og komponenter isoleres i en identificerbar strøm eller er en identificerbar del af en strøm i behandlingsprocessen. Et stof, en blanding eller en komponent er identificerbar, hvis det med overvågning kan kontrolleres, at behandlingen er miljømæssigt forsvarlig

m)   »medicinsk udstyr«: medicinsk udstyr eller tilbehør som omhandlet i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr (20), artikel 1, stk. 2, henholdsvis litra a) og b), og som er EEE

n)   »medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik«: medicinsk udstyr eller tilbehør til in vitro-diagnostik som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (21), artikel 1, stk. 2, henholdsvis litra b) og c), og som er EEE

o)   »aktivt, implantabelt medicinsk udstyr«: aktivt, implantabelt medicinsk udstyr som omhandlet i Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr (22), artikel 1, stk. 2, litra c), og som er EEE.

2.   Derudover finder definitionerne af »farligt affald«, »indsamling«, »særskilt indsamling«, »forebyggelse«, »genbrug«, »behandling«, »nyttiggørelse«, »forberedelse med henblik på genbrug«, »genanvendelse« og »bortskaffelse« i artikel 3 i direktiv 2008/98/EF anvendelse.

Artikel 4

Produktudformning

Medlemsstaterne tilskynder, uden at det berører kravene i EU-lovgivningen om det indre markeds funktion og om produktdesign, herunder direktiv 2009/125/EF, til samarbejde mellem producenter og genanvendelsesvirksomheder og foranstaltninger, der skal promovere udformning og produktion af EEE, navnlig med henblik på at lette genbrug, adskillelse og nyttiggørelse af WEEE, samt dele og materialer herfra. I denne sammenhæng træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger, således at kravene til miljøvenligt design, der fremmer genbrug og behandling af WEEE, og som er fastsat inden for rammerne af direktiv 2009/125/EF, finder anvendelse, og producenterne ikke ved hjælp af specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser hindrer genbrug af WEEE, medmindre sådanne specifikke konstruktioner eller fremstillingsprocesser frembyder altovervejende fordele f.eks. med hensyn til miljøbeskyttelse og/eller sikkerhedskrav.

Artikel 5

Særskilt indsamling

1.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at minimere bortskaffelse af WEEE i form af usorteret husholdningsaffald, til at sikre korrekt behandling af alt indsamlet WEEE og til at opnå et højt niveau for særskilt indsamling af WEEE, især, som en prioritet, for udstyr til temperaturudveksling indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer og fluorholdige drivhusgasser, for kviksølvholdige lysstofrør, for fotovoltaiske paneler og for småt udstyr som omhandlet i kategori 5 og 6 i bilag III.

2.   For så vidt angår WEEE fra private husholdninger sikrer medlemsstaterne, at:

a)

der er etableret ordninger, hvorved de sidste indehavere og distributørerne som minimum kan returnere sådant affald gratis. Medlemsstaterne sikrer, at der i nødvendigt omfang findes let tilgængelige indsamlingsanlæg, navnlig under hensyn til befolkningstætheden

b)

distributørerne er pålagt ansvar for ved levering af nyt udstyr at sikre, at sådant affald som minimum gratis kan returneres til distributøren på et et-til-et-grundlag, for så vidt som udstyret er af tilsvarende art og har udfyldt samme funktioner som det leverede udstyr. Medlemsstaterne kan fravige denne bestemmelse, forudsat at det sikres, at det ikke derved bliver vanskeligere for den sidste indehaver at returnere WEEE, og at det forbliver gratis for den sidste indehaver. Medlemsstater, der gør brug af denne fravigelse, underretter Kommissionen herom

c)

distributørerne sørger for indsamling af meget småt WEEE (ingen ydre dimension på mere end 25 cm) i detailforretninger med et salgsareal for EEE på mindst 400 m2 eller i sådanne forretningers umiddelbare nærhed uden vederlag for slutbrugerne og uden krav om køb af EEE af tilsvarende type, medmindre en vurdering viser, at alternative eksisterende indsamlingsordninger sandsynligvis er mindst lige så effektive. Sådanne vurderinger gøres offentligt tilgængelige. Indsamlet WEEE behandles korrekt i overensstemmelse med artikel 8

d)

det, uden at det berører litra a), b) og c), er producenterne tilladt at oprette og administrere individuelle og/eller kollektive tilbagetagelsesordninger for WEEE fra private husholdninger, forudsat at disse ordninger er i tråd med målsætningerne i dette direktiv

e)

WEEE, der indebærer en sundheds- eller sikkerhedsrisiko for personalet på grund af kontaminering, under henvisning til nationale og EU-sundheds- og sikkerhedsstandarder, kan afvises på returneringsstederne, jf. litra a), b) og c). Medlemsstaterne indfører særlige ordninger for sådant WEEE.

Medlemsstaterne kan indføre bestemmelser om særlige ordninger for returnering af WEEE, jf. litra a), b) og c), med henblik på tilfælde, hvor udstyret ikke indeholder dets væsentlige komponenter, eller hvis udstyret indeholder andet affald end WEEE.

3.   Medlemsstaterne kan udpege de aktører, der har tilladelse til at indsamle WEEE fra private husholdninger, som omhandlet i stk. 2.

4.   Medlemsstaterne kan kræve, at WEEE, der er afleveret til indsamlingsanlæg, jf. stk. 2 og 3, afleveres til producenterne eller tredjemand, der handler på deres vegne, eller afleveres, med henblik på forberedelse med henblik på genbrug, til udpegede virksomheder eller foretagender.

5.   For så vidt angår WEEE, der ikke er WEEE fra private husholdninger, sikrer medlemsstaterne, uden at det berører artikel 13, at producenterne eller tredjemand, der handler på deres vegne, sørger for indsamling af sådant affald.

Artikel 6

Bortskaffelse og transport af indsamlet WEEE

1.   Medlemsstaterne forbyder bortskaffelse af særskilt indsamlet WEEE, som ikke har gennemgået den behandling, der er beskrevet i artikel 8.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at indsamling og transport af særskilt indsamlet WEEE udføres på en måde, der giver optimale betingelser for at forberede med henblik på genbrug, genanvendelse og isolering af farlige stoffer.

For at optimere forberedelse med henblik på genbrug tilskynder medlemsstaterne til, at indsamlingsordningerne eller indsamlingsanlæggene, når det er relevant, forud for eventuel yderligere overførsel holder WEEE, der skal forberedes med henblik på genbrug, adskilt fra andet særskilt indsamlet WEEE på indsamlingsstederne, navnlig ved at der gives adgang for personale fra genbrugscentre.

Artikel 7

Indsamlingsprocent

1.   Uden at det berører artikel 5, stk. 1, sikrer hver enkelt medlemsstat, at princippet om producentansvar gennemføres, og på dette grundlag, at der årligt opnås en minimumsindsamlingsprocent. Fra 2016 skal minimumsindsamlingsprocenten være 45 % beregnet på grundlag af den samlede vægt af WEEE, der er indsamlet i henhold til artikel 5 og 6 i et givet år i den berørte medlemsstat, udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning i de foregående tre år i denne medlemsstat. Medlemsstaterne sikrer, at den indsamlede mængde WEEE gradvist øges i perioden fra 2016 til 2019, medmindre indsamlingsprocenten som fastsat i andet afsnit allerede er nået.

Fra 2019 skal den årlige minimumsindsamlingsprocent være 65 % af den gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning i de foregående tre år i den pågældende medlemsstat, eller alternativt 85 % af vægten af WEEE, der er genereret på den medlemsstats område.

Indtil den 31. december 2015 gælder forsat et mål på mindst 4 kg pr. indbygger i gennemsnit pr. år for særskilt indsamlet WEEE fra private husholdninger eller den samme mængde WEEE udtrykt i vægt, der er indsamlet i gennemsnit i den pågældende medlemsstat i de tre foregående år, alt efter hvilken af disse mængder der er størst.

Medlemsstaterne kan fastsætte mere ambitiøse mål for særskilt indsamling af WEEE og indberetter i givet fald disse til Kommissionen.

2.   For at fastslå, hvorvidt minimumsindsamlingsprocenten er nået, sikrer medlemsstaterne, at oplysninger om særskilt indsamlet WEEE, jf. artikel 5, fremsendes til medlemsstaterne vederlagsfrit, og at disse oplysninger som minimum indeholder oplysninger om WEEE, der er:

a)

modtaget af indsamlings- og behandlingsanlæg

b)

modtaget af distributører

c)

indsamlet særskilt af producenter eller af tredjemand, som handler på deres vegne.

3.   Uanset stk. 1 kan Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet på grund af deres mangel på nødvendig infrastruktur og lave forbrug af EEE beslutte:

a)

fra 14. august 2016 at nå op på en indsamlingsprocent, der er lavere end 45 %, men højere end 40 % af den gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning i de tre forudgående år, og

b)

at udskyde opnåelsen af de i stk. 1, andet afsnit, nævnte indsamlingsprocenter indtil en dato, de selv har valgt, som ikke skal være senere end 14. august 2021.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 vedrørende de nødvendige overgangstilpasninger med henblik på at afhjælpe medlemsstaternes eventuelle vanskeligheder ved at opfylde kravene i stk. 1.

5.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen senest 14. august 2015 gennemførelsesretsakter, der fastsætter en fælles metode til at beregne vægten af EEE, der bringes i omsætning på det nationale marked, og en fælles metode til at beregne vægten af den mængde WEEE, der genereres i hver enkelt medlemsstat. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.

6.   Senest 14. august 2015 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den fornyede undersøgelse af fristerne vedrørende de i stk. 1 omhandlede indsamlingsprocenter og om eventuelle mål for særskilt indsamling for en eller flere af kategorierne i bilag III, navnlig temperaturudvekslingsudstyr, fotovoltaiske paneler, småt udstyr, småt it- og telekommunikationsudstyr, og kviksølvholdige lyskilder. Rapporten ledsages, hvis det er relevant, af et forslag til retsakt.

7.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til retsakt, hvis den på grundlag af en konsekvensanalyse finder, at der er behov for en revision af indsamlingsprocenten baseret på det genererede WEEE.

Artikel 8

Korrekt behandling

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alt særskilt indsamlet WEEE behandles korrekt.

2.   Korrekt behandling, undtagen forberedelse med henblik på genbrug, og nyttiggørelse eller genanvendelse skal mindst omfatte udtagning af alle væsker og selektiv behandling i overensstemmelse med bilag VII.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at producenterne eller tredjemand, der handler på deres vegne, etablerer ordninger til nyttiggørelse af WEEE under anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker. Ordningerne kan etableres individuelt eller kollektivt af producenterne. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder og foretagender, der udfører indsamlings- eller behandlingsprocesser, oplagrer og behandler WEEE i overensstemmelse med de tekniske krav i bilag VIII.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 vedrørende ændring af bilag VII for at indføre andre behandlingsteknologier, der sikrer mindst samme beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet.

Kommissionen evaluerer som et prioriteret spørgsmål, om henvisningerne til printkort til mobiltelefoner og LCD-skærme skal ændres. Kommissionen opfordres til at vurdere, om det er nødvendigt at foretage ændringer i bilag VII med hensyn til nanomaterialer, der er indeholdt i EEE.

5.   Med henblik på miljøbeskyttelse kan medlemsstaterne fastsætte minimumskvalitetsstandarder for behandlingen af indsamlet WEEE.

Medlemsstater, der vælger sådanne kvalitetsstandarder, underretter Kommissionen herom, og Kommissionen offentliggør disse standarder.

Senest 14. februar 2013 anmoder Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle europæiske standarder for behandlingen, herunder nyttiggørelse, genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrug, af WEEE. Disse standarder skal afspejle det givne teknologiske stade.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter minimumskvalitetsstandarder baseret især på de standarder, der er udviklet af de europæiske standardiseringsorganisationer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.

Der offentliggøres en henvisning til standarder, der er blevet fastsat af Kommissionen.

6.   Medlemsstaterne tilskynder virksomheder og foretagender, der udfører behandlingsprocesser, til at indføre certificerede miljøledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (23).

Artikel 9

Tilladelser

1.   Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder og foretagender, der udfører behandlingsprocesser, indhenter tilladelse fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 23 i direktiv 2008/98/EF.

2.   Undtagelser fra krav om tilladelse, betingelser for undtagelser og registrering skal være i overensstemmelse med henholdsvis artikel 24, 25 og 26 i direktiv 2008/98/EF.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 og 2 omhandlede tilladelse eller registrering omfatter alle de betingelser, der er nødvendige for at opfylde kravene i artikel 8, stk. 2, 3 og 5, samt for at nå de nyttiggørelsesmål, der er fastsat i artikel 11.

Artikel 10

Overførsler af WEEE

1.   Behandling af WEEE kan også finde sted uden for den pågældende medlemsstat eller Unionen, forudsat at transporten heraf finder sted i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1418/2007 af 29. november 2007 om eksport til nyttiggørelse af visse typer affald, der er opført i bilag III eller IIIA til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006, til visse lande, der ikke er omfattet af OECD-beslutningen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald (24).

2.   WEEE, der eksporteres ud af Unionen, regnes kun med ved konstateringen af, at de i dette direktivs artikel 11 fastsatte krav og mål er opfyldt, hvis eksportøren i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 og forordning (EF) nr. 1418/2007 kan forelægge bevis for, at behandlingen fandt sted under omstændigheder, der svarer til kravene i dette direktiv.

3.   Kommissionen vedtager senest 14. februar 2014 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 vedrørende fastsættelse af udførlige regler som supplement til denne artikels stk. 2, bl.a. kriterier for vurderingen af tilsvarende omstændigheder.

Artikel 11

Nyttiggørelsesmål

1.   Med hensyn til alt WEEE, der er indsamlet særskilt i henhold til artikel 5, og sendt til behandling i henhold til artikel 8, 9 og 10, sikrer medlemsstaterne, at producenterne opfylder minimumsmålene, jf. bilag V.

2.   Gennemførelsen af disse mål beregnes for hver kategori, ved at dividere vægten af WEEE, der ankommer til nyttiggørelse eller genanvendelse/forberedelse med henblik på genbrug efter korrekt behandling i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, vedrørende nyttiggørelse eller genanvendelse, med vægten af alt særskilt indsamlet WEEE for hver kategori, udtrykt som en procentdel.

Indledende aktiviteter, herunder sortering og oplagring forud for nyttiggørelse indgår ikke i beregningen af disse mål.

3.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter yderligere regler for beregningsmetoderne med henblik på anvendelsen af minimumsmålene. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.

4.   Medlemsstaterne sikrer med henblik på beregningen af disse mål, at producenter eller tredjemand, der handler på deres vegne, holder regnskab med vægten af WEEE og komponenter, materialer eller stoffer, når de forlader (output) indsamlingsanlægget, ankommer til (input) og forlader (output) behandlingsanlægget, og når de ankommer til (input) anlægget til nyttiggørelse eller genanvendelse/forberedelse med henblik på genbrug.

Medlemsstaterne sikrer endvidere med henblik på stk. 6, at der holdes regnskab med vægten af produkter og materialer, når de forlader (output) anlægget til nyttiggørelse eller genanvendelse/forberedelse med henblik på genbrug.

5.   Medlemsstaterne fremmer udviklingen af nye nyttiggørelses-, genanvendelses- og behandlingsteknologier.

6.   På grundlag af en rapport fra Kommissionen, om nødvendigt ledsaget af et forslag til retsakt, tager Europa-Parlamentet og Rådet senest 14. august 2016 nyttiggørelsesmålene i bilag V, del 3, op til fornyet overvejelse, undersøger muligheden af at opstille separate mål for WEEE, der forberedes med henblik på genbrug, og tager den i stk. 2 omhandlede udregningsmetode op til fornyet overvejelse med henblik på at analysere, om det kan lade sig gøre at fastsætte målene på basis af produkter og materialer (output) fra processerne til nyttiggørelse, genanvendelse og forberedelse til genbrug.

Artikel 12

Finansiering af WEEE fra private husholdninger

1.   Medlemsstaterne sikrer, at producenterne mindst sørger for finansiering af indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra private husholdninger, afleveret til indsamlingsanlæg, jf. artikel 5, stk. 2.

2.   Medlemsstaterne kan i relevante tilfælde tilskynde producenterne til også at finansiere omkostninger i relation til indsamling af WEEE fra private husholdninger til indsamlingsanlæg.

3.   For så vidt angår produkter, der bringes i omsætning efter den 13. august 2005, er hver enkelt producent ansvarlig for at finansiere de processer, der er anført i stk. 1 vedrørende affald fra producentens egne produkter. Producenten kan vælge at opfylde denne forpligtelse enten individuelt eller ved at deltage i en kollektiv ordning.

Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt producent, når et produkt bringes i omsætning, stiller en garanti for, at håndteringen af al WEEE vil blive finansieret, og at producenterne tydeligt mærker deres produkter i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2. Denne garanti skal sikre, at de i stk. 1 anførte processer i relation til dette produkt vil blive finansieret. Garantien kan stilles i form af producentens deltagelse i passende ordninger til finansiering af håndteringen af WEEE, en genanvendelsesforsikring eller en spærret bankkonto.

4.   Ansvaret for at finansiere omkostningerne ved håndteringen af WEEE fra produkter, der er bragt i omsætning senest den 13. august 2005 (»historisk affald«), varetages gennem en eller flere ordninger, som alle de producenter, der er på markedet, når de respektive omkostninger påløber, bidrager forholdsmæssigt til, f.eks. i forhold til deres markedsandel per type apparat.

5.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der udvikles passende mekanismer eller refusionsprocedurer til tilbagebetaling af bidrag til producenterne, når EEE overføres for at blive bragt i omsætning uden for den berørte medlemsstats område. Sådanne mekanismer eller procedurer kan udvikles af producenter eller af tredjemænd, som handler på deres vegne.

6.   Kommissionen opfordres til senest 14. august 2015 at udarbejde en rapport om muligheden for at udvikle kriterier for indarbejdelse af de faktiske omkostninger til udrangerede produkter i producenternes finansiering af WEEE og til eventuelt at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til retsakt.

Artikel 13

Finansiering af WEEE fra andre brugere end private husholdninger

1.   Medlemsstaterne sikrer, at producenterne sørger for finansiering af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra andre brugere end private husholdninger af produkter, der bringes i omsætning efter den 13. august 2005.

Erstattes historisk affald af tilsvarende nye produkter eller nye produkter, som tjener samme formål, sørger producenterne af disse produkter for finansiering af omkostningerne på det tidspunkt, hvor produkterne leveres. Alternativt kan medlemsstaterne fastsætte, at andre brugere end private husholdninger gøres helt eller delvis ansvarlige for denne finansiering.

Finansiering af omkostningerne i forbindelse med andet historisk affald påhviler de andre brugere end private husholdninger.

2.   Producenter og andre brugere end private husholdninger kan med forbehold af bestemmelserne i dette direktiv indgå aftaler om andre finansieringsordninger.

Artikel 14

Oplysninger til brugerne

1.   Medlemsstaterne kan kræve, at producenterne ved salg af nye produkter gør køberne bekendt med omkostningerne til indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse. De angivne omkostninger må ikke overstige det bedste skøn over de faktiske omkostninger.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at brugere af EEE i private husholdninger får de nødvendige oplysninger om:

a)

kravet om, at WEEE ikke må bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, og at alt WEEE skal indsamles særskilt

b)

de returnerings- og indsamlingsordninger, der står til rådighed for dem, for derved at fremme koordinering af oplysninger om de tilgængelige indsamlingssteder, uanset hvilke producenter eller andre aktører der har opstillet dem

c)

deres rolle i forbindelse med at bidrage til genbrug, genanvendelse og andre former for nyttiggørelse af WEEE

d)

de potentielle virkninger for miljøet og menneskers sundhed af tilstedeværelsen af farlige stoffer i EEE

e)

betydningen af piktogrammet i bilag IX.

3.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, således at forbrugerne medvirker til indsamling af WEEE, og til at tilskynde dem til at lette genbrugs-, behandlings- og nyttiggørelsesprocessen.

4.   Med henblik på at minimere bortskaffelse af WEEE som usorteret husholdningsaffald og at lette særskilt indsamling heraf sikrer medlemsstaterne, at producenterne på passende måde — fortrinsvis i overensstemmelse med den europæiske standard EN 50419 (25) — mærker EEE, som bringes i omsætning, med piktogrammet som vist i bilag IX. Piktogrammet kan anbringes på emballage for EEE samt på brugsvejledningen og garantibeviset, hvis dette undtagelsesvis er nødvendigt som følge af produktets størrelse eller funktion.

5.   Medlemsstaterne kan kræve, at nogle eller alle de i stk. 2, 3 og 4 nævnte oplysninger skal gives af producenter og/eller distributører, f.eks. i brugsvejledningen, på salgsstedet eller gennem oplysningskampagner.

Artikel 15

Oplysninger til behandlingsanlæg

1.   For at lette forberedelse med henblik på genbrug og korrekt og miljørigtig behandling af WEEE, herunder vedligeholdelse, opgradering, renovering og genanvendelse, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at producenterne stiller oplysninger om forberedelse med henblik på genbrug og om behandling gratis til rådighed for hver enkelt type nyt EEE, der for første gang bringes i omsætning i Unionen, senest et år efter, at udstyret er bragt i omsætning. I det omfang centre, der forbereder med henblik på genbrug, og behandlings- og genanvendelsesanlæg har behov herfor, for at kunne efterkomme bestemmelserne i dette direktiv, skal oplysningerne identificere de forskellige komponenter og materialer i EEE samt placeringen af farlige stoffer og blandinger i EEE. Producenterne af EEE stiller oplysningerne til rådighed for centre, der forbereder med henblik på genbrug, og behandlings- og genanvendelsesanlæg i form af manualer eller i form af elektroniske medier (f.eks. cd-rom eller onlinetjenester).

2.   Med henblik på entydigt at kunne fastslå tidspunktet for, hvornår EEE er bragt i omsætning, skal medlemsstaterne sikre, at en særlig mærkning på EEE specificerer, at det pågældende EEE er bragt i omsætning efter den 13. august 2005. Den europæiske Standard EN 50419 anvendes fortrinsvis til dette formål.

Artikel 16

Registrering, oplysninger og rapportering

1.   Medlemsstaterne udarbejder i overensstemmelse med stk. 2 et producentregister, som også skal omfatte producenter, der leverer EEE ved hjælp af fjernkommunikation. Dette register benyttes til at overvåge opfyldelsen af kravene i dette direktiv.

Producenter, der leverer EEE ved hjælp af fjernkommunikation som defineret i artikel 3, stk. 1, litra f), nr. iv), registreres i den medlemsstat, som de sælger til. Er sådanne producenter ikke registreret i den medlemsstat, som de sælger til, registreres de via deres bemyndigede repræsentant som omhandlet i artikel 17, stk. 2.

2.   Medlemsstaterne sørger for, at:

a)

enhver producent, eller enhver bemyndiget repræsentant, som er udnævnt i henhold til artikel 17, registreres som krævet og kan indføre alle relevante oplysninger i deres nationale register online og dermed redegøre for den pågældende producents aktiviteter i den pågældende medlemsstat

b)

enhver producent eller enhver bemyndiget repræsentant, som er udnævnt i henhold til artikel 17, giver de oplysninger, der er nævnt i bilag X, del A, og forpligter sig til at ajourføre dem, når det er relevant

c)

enhver producent eller enhver bemyndiget repræsentant, som er udnævnt i henhold til artikel 17, giver de oplysninger, der er nævnt i bilag X, del B

d)

nationale registre på deres websted indeholder link til andre nationale registre for i alle medlemsstater at lette registreringen af producenter eller af bemyndigede repræsentanter, som er udnævnt i henhold til artikel 17.

3.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastlægger et format for registrering og rapportering og hyppigheden af rapporteringen til registret. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.

4.   Medlemsstaterne indsamler på årsbasis oplysninger, herunder dokumenterede skøn, om mængden og kategorierne af EEE, der er bragt i omsætning, indsamlet via alle kanaler, forberedt med henblik på genbrug, genanvendt og nyttiggjort i medlemsstaterne, og om den eksporterede mængde særskilt indsamlet WEEE, angivet i vægt.

5.   Hvert tredje år sender medlemsstaterne en rapport til Kommissionen om gennemførelsen af direktivet og om de oplysninger, der er fastsat i stk. 4. Rapporten om gennemførelsen udarbejdes på grundlag af et spørgeskema som fastsat i Kommissionens beslutning 2004/249/EF (26) og Kommissionens beslutning 2005/369/EF (27). Rapporten skal være Kommissionen i hænde senest ni måneder efter udløbet af den treårsperiode, den dækker.

Den første rapport skal omhandle perioden fra den 14. februar 2014 indtil den 31. december 2015.

Kommissionen offentliggør en rapport om gennemførelsen af dette direktiv senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter.

Artikel 17

Bemyndiget repræsentant

1.   Hver medlemsstat sikrer, at en producent som defineret i artikel 3, stk. 1, litra f), nr. i)-iii), der ikke er etableret på dens område, men er etableret i en anden medlemsstat, uanset artikel 3, stk. 1, litra f), nr. i)-iii), har mulighed for at udnævne en juridisk eller fysisk person, der er etableret på dens område, som bemyndiget repræsentant med ansvar for overholdelsen på dens område af denne producents forpligtelser i henhold til dette direktiv.

2.   Hver medlemsstat sikrer, at en producent som defineret i artikel 3, stk. 1, litra f), nr. iv), der er etableret på dens område, og som sælger EEE til en anden medlemsstat, hvor producenten ikke er etableret, udnævner en bemyndiget repræsentant i den pågældende medlemsstat med ansvar for overholdelsen af producentens forpligtelser i henhold til dette direktiv på denne medlemsstats område.

3.   Udnævnelsen af en bemyndiget repræsentant sker ved skriftlig fuldmagt.

Artikel 18

Administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger

Medlemsstaterne sikrer, at de myndigheder, der har ansvar for dette direktivs gennemførelse, samarbejder med hinanden, navnlig om at etablere en passende informationsstrøm for at sikre, at producenter overholder bestemmelserne i dette direktiv, og, hvor det er relevant, giver hinanden og Kommissionen oplysninger for at lette en korrekt gennemførelse af direktivet. Ved det administrative samarbejde og udvekslingen af oplysninger, navnlig mellem nationale registre, anvendes elektroniske kommunikationsmidler.

Samarbejdet skal bl.a. omfatte tilladelse til adgang til relevante dokumenter og oplysninger, herunder resultaterne af eventuelle inspektioner, med forbehold af bestemmelserne i den databeskyttelseslovgivning, der gælder i den pågældende medlemsstat, hvor den myndighed, der anmodes om at samarbejde, findes.

Artikel 19

Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 vedrørende de ændringer, der er nødvendige for at tilpasse artikel 16, stk. 5, og bilag IV, VII, VIII og IX til den videnskabelige og tekniske udvikling. Der tages ved ændring af bilag VII hensyn til undtagelserne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (28).

Inden bilagene ændres, hører Kommissionen bl.a. producenter af EEE, genanvendelsesvirksomheder, behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer og arbejdstager- og forbrugersammenslutninger.

Artikel 20

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 4, artikel 10, stk. 3, og artikel 19, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 13. august 2012. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 4, artikel 10, stk. 3, og artikel 19 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 4, artikel 10, stk. 3, og artikel 19, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 21

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 39 i direktiv 2008/98/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

Artikel 22

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 14. februar 2014 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og underretter den hurtigst muligt om alle senere ændringer.

Artikel 23

Inspektion og overvågning

1.   Medlemsstaterne udfører en passende inspektion og overvågning for at verificere, at direktivet gennemføres korrekt.

Denne inspektion skal som minimum omfatte:

a)

oplysninger, der indberettes inden for rammerne af producentregistret

b)

overførsler, navnlig eksport af WEEE ud af Unionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1013/2006 og forordning (EF) nr. 1418/2007, og

c)

behandlingsanlægs processer i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF og bilag VII til nærværende direktiv.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at overførsler af brugt EEE, der mistænkes for at være WEEE, udføres i overensstemmelse med minimumskravene i bilag VI, og overvåger sådanne overførsler med henblik herpå.

3.   Omkostningerne ved relevant analyse og inspektion, herunder oplagringsomkostninger, af brugt EEE, der mistænkes for at være WEEE, kan pålægges producenterne, tredjemænd, der handler på deres vegne, eller andre personer, der forestår overførslen af brugt EEE, der mistænkes for at være WEEE.

4.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel og af bilag VI kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, som fastsætter yderligere regler for inspektion og overvågning, navnlig ensartede betingelser for gennemførelsen af bilag VI, punkt 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.

Artikel 24

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 14. februar 2014. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3.   Forudsat at de med dette direktiv tilsigtede mål nås, kan medlemsstaterne gennemføre artikel 8, stk. 6, artikel 14, stk. 2, og artikel 15 ved aftaler mellem de kompetente myndigheder og de berørte økonomiske sektorer. Sådanne aftaler skal opfylde følgende krav:

a)

Aftalerne skal kunne håndhæves.

b)

Aftalerne skal indeholde mål og de tilsvarende frister.

c)

Aftalerne skal offentliggøres i medlemsstaternes nationale officielle tidende eller et offentligt dokument, der er lige så tilgængeligt for offentligheden, og fremsendes til Kommissionen.

d)

Der skal regelmæssigt føres tilsyn med, hvilke resultater der opnås, og de skal rapporteres til de kompetente myndigheder og Kommissionen og gøres offentligt tilgængelige på betingelser, der fastsættes i aftalen.

e)

De kompetente myndigheder skal sikre, at det undersøges, hvilke fremskridt der gøres i henhold til aftalen.

f)

Ved manglende overholdelse af aftalen gennemfører medlemsstaterne de relevante bestemmelser i dette direktiv ved lovgivningsmæssige eller administrative bestemmelser.

Artikel 25

Ophævelse

Direktiv 2002/96/EF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag XI, del A, ophæves med virkning fra 15. februar 2014, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag XI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne heri.

Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag XII.

Artikel 26

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 4. juli 2012.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

A. D. MAVROYIANNIS

Formand


(1)  EUT C 306 af 16.12.2009, s. 39.

(2)  EUT C 141 af 29.5.2010, s. 55.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 3.2.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 19.7.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 19.1.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.6.2012.

(4)  EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.

(5)  EFT C 138 af 17.5.1993, s. 5.

(6)  EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

(7)  EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(8)  EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19.

(9)  EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1.

(10)  EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1.

(11)  EFT L 161 af 14.6.2006, s. 1.

(12)  EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1.

(13)  EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.

(14)  EFT L 118 af 27.4.2001, s. 41.

(15)  EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.

(16)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(17)  EUT C 369 af 17.12.2011, p. 14.

(18)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(19)  EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

(20)  EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1.

(21)  EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1.

(22)  EFT L 189 af 20.7.1990, s. 17.

(23)  EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1.

(24)  EUT L 316 af 4.12.2007, s. 6.

(25)  Vedtaget af Cenelec i marts 2006.

(26)  EUT L 78 af 16.3.2004, s. 56.

(27)  EUT L 119 af 11.5.2005, s. 13.

(28)  EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88.


BILAG I

Kategorier af EEE, der er omfattet af dette direktiv i overgangsperioden, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a)

1.

Store husholdningsapparater

2.

Små husholdningsapparater

3.

It- og teleudstyr

4.

Forbrugerudstyr og fotovoltaiske paneler

5.

Belysningsudstyr

6.

Elektrisk og elektronisk værktøj (undtagen stationære industrielle værktøjer i stor skala)

7.

Legetøj og fritids- og sportsudstyr

8.

Medicinsk udstyr (undtagen alle implanterede og inficerede produkter)

9.

Overvågnings- og reguleringsinstrumenter

10.

Salgsautomater

BILAG II

Vejledende liste over EEE, som henhører under kategorierne i bilag I

1.   STORE HUSHOLDNINGSAPPARATER

 

Store kølemøbler

 

Køleskabe

 

Fryseudstyr

 

Andre store apparater til køling, opbevaring og lagring af fødevarer

 

Vaskemaskiner

 

Tørretumblere

 

Opvaskemaskiner

 

Kogeapparater

 

Elkomfurer

 

Elkogeplader

 

Mikrobølgeovne

 

Andre store apparater til madlavning og anden behandling af fødevarer

 

Elektrisk varmeapparatur

 

Elradiatorer

 

Andre store apparater til opvarmning af lokaler, senge og siddemøbler

 

Elventilatorer

 

Klimaanlæg

 

Andet blæser-, udsugnings- og klimaudstyr

2.   SMÅ HUSHOLDNINGSAPPARATER

 

Støvsugere

 

Tæppefejemaskiner

 

Andre rengøringsapparater

 

Apparater til syning, strikning, vævning og anden forarbejdning til tekstiler

 

Strygejern og andre apparater til strygning, rulning og anden behandling af beklædning

 

Brødristere

 

Frituregryder

 

Kværne, kaffemaskiner og udstyr til åbning eller forsegling af beholdere eller pakker

 

Elektriske knive

 

Hårklipningsapparater, hårtørrere, tandbørstningsapparater, barbermaskiner, massageapparater og andre apparater til kropspleje

 

Ure, armbåndsure og udstyr til måling, angivelse eller registrering af tid

 

Vægte

3.   IT- OG TELEUDSTYR

 

Centraliseret databehandling

 

Mainframes

 

Minicomputere

 

Printerenheder

 

Pc'er

 

Pc'er (herunder CPU, mus, skærm og tastatur)

 

Bærbare (laptop) computere (herunder CPU, mus, skærm og tastatur)

 

Note-book-computere

 

Note-pad-computere

 

Printere

 

Kopieringsudstyr

 

Elektriske og elektroniske skrivemaskiner

 

Lommeregnere og bordregnemaskiner

og andre produkter og andet udstyr til elektronisk indsamling, lagring, behandling, præsentation eller kommunikation af information

 

Brugerterminaler og -systemer

 

Telefaxapparater

 

Telexapparater

 

Telefoner

 

Mønttelefoner

 

Trådløse telefoner

 

Mobiltelefoner

 

Telefonsvarere

og andre produkter eller andet udstyr til transmission af lyd, billeder eller anden information ved hjælp af telekommunikation

4.   FORBRUGERUDSTYR OG FOTOVOLTAISKE PANELER

 

Radioapparater

 

Tv-apparater

 

Videokameraer

 

Videobåndoptagere

 

Hi-fi-båndoptagere

 

Forstærkere

 

Musikinstrumenter

og andre produkter eller andet udstyr til optagelse eller gengivelse af lyd eller billeder, herunder signaler eller anden teknologi til formidling af lyd og billeder på anden måde end ved telekommunikation

 

Fotovoltaiske paneler

5.   BELYSNINGSUDSTYR

 

Lysarmaturer, til lysstofrør/lavenergipærer (med undtagelse af lysarmaturer i husholdninger)

 

Lysstofrør

 

Kompakt-lysstofpærer (lavenergipærer)

 

Udladningspærer, herunder tryknatriumpærer og halogenpærer

 

Lavtryksnatriumpærer

 

Anden belysning eller andet udstyr til spredning eller regulering af lys (med undtagelse af glødepærer)

6.   ELEKTRISK OG ELEKTRONISK VÆRKTØJ (UNDTAGEN STATIONÆRE INDUSTRIELLE VÆRKTØJER I STOR SKALA)

 

Boremaskiner

 

Save

 

Symaskiner

 

Udstyr til drejning, fræsning, slibning, formaling, savning, skæring, klipning, boring, hulning, stansning, foldning, bøjning eller lignende forarbejdning af træ, metal og andre materialer

 

Værktøj til nitning, sømning eller skruning eller fjernelse af nitter, søm, skruer eller lignende brug

 

Værktøj til svejsning, lodning eller anden brug

 

Udstyr til sprøjtning, fordeling, spredning eller anden behandling af flydende eller luftformige stoffer med andre midler

 

Værktøj til græsslåning eller andre haveaktiviteter

7.   LEGETØJ OG FRITIDS- OG SPORTSUDSTYR

 

Elektriske tog og racerbaner

 

Håndholdte spillekonsoller

 

Videospil

 

Computere til cykling, dykning, løb, roning osv.

 

Sportsudstyr med elektriske eller elektroniske komponenter

 

Enarmede tyveknægte

8.   MEDICINSK UDSTYR (UNDTAGEN ALLE IMPLANTEREDE OG INFICEREDE PRODUKTER)

 

Strålebehandlingsudstyr

 

Kardiologisk udstyr

 

Dialyseudstyr

 

Lungeventilatorer

 

Nuklearmedicinsk udstyr

 

Laboratorieudstyr til in vitro-diagnostik

 

Analyseudstyr

 

Fryseudstyr

 

Fertiliseringsprøver

 

Andre apparater til påvisning, forebyggelse, kontrol, behandling og lindring af sygdomme, skader eller handicap

9.   OVERVÅGNINGS- OG REGULERINGSINSTRUMENTER

 

Røgdetektorer

 

Varmeregulatorer

 

Termostater

 

Måle-, veje- eller justeringsapparater til husholdninger eller som laboratorieudstyr

 

Andre overvågnings- og reguleringsinstrumenter, der anvendes i industrianlæg (f.eks. i kontroltavler)

10.   AUTOMATISKE DISPENSERE

 

Automater til varme drikke

 

Automater til varme eller kolde flasker eller dåser

 

Automater til faste produkter

 

Pengeautomater

 

Alle apparater, som automatisk leverer alle slags produkter


BILAG III

KATEGORIER AF EEE, DER ER OMFATTET AF DETTE DIREKTIV

1.

Udstyr til temperaturudveksling

2.

Skærme, monitorer og udstyr indeholdende skærme med en overflade, der er større end 100 cm2

3.

Lyskilder

4.

Stort udstyr (en ydre dimension på mere end 50 cm) herunder, men ikke begrænset til:

husholdningsapparater, it- og teleudstyr, forbrugerudstyr, lysarmaturer, udstyr til gengivelse af lyd eller billeder, musikudstyr, elektrisk og elektronisk værktøj, legetøj, fritids- og sportsudstyr, medicinsk udstyr, overvågnings- og reguleringsinstrumenter, automatiske dispensere, udstyr til produktion af elektrisk strøm. Denne kategori omfatter ikke det udstyr, der er omfattet af kategori 1-3.

5.

Småt udstyr (ingen ydre dimension på mere end 50 cm) herunder, men ikke begrænset til:

husholdningsapparater, forbrugerudstyr, lysarmaturer, udstyr til gengivelse af lyd eller billeder, musikudstyr, elektrisk og elektronisk værktøj, legetøj, fritids- og sportsudstyr, medicinsk udstyr, overvågnings- og reguleringsinstrumenter, automatiske dispensere, udstyr til produktion af elektrisk strøm. Denne kategori omfatter ikke det udstyr, der er omfattet af kategori 1 til 3 og 6.

6.

Småt it- og telekommunikationsudstyr (ingen ydre dimension på mere end 50 cm)

BILAG IV

Ikke-udtømmende liste over EEE, som henhører under kategorierne i bilag III

1.   Udstyr til temperaturudveksling

Køleskabe, frysere, udstyr til automatiseret levering af kolde produkter, klimaanlæg, udstyr til affugtning, varmepumper, radiatorer indeholdende olie og andet udstyr til temperaturudveksling, der anvender andre væsker end vand til temperaturudveksling.

2.   Skærme, monitorer og udstyr indeholdende skærme med en overflade, der er større end 100 cm2

Skærme, tv-apparater, LCD-fotorammer, monitorer, bærbare computere, notebooks.

3.   Lyskilder

Almindelige lysstofrør, kompaktlysstofrør, lysstofrør, udladningspærer - herunder tryknatriumpærer og halogenpærer, lavtryksnatriumpærer, LED.

4.   Stort udstyr

Vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner, kogeapparater, elkomfurer, elkogeplader, lysarmaturer, udstyr til gengivelse af lyd eller billeder, musikudstyr (undtagen pibeorgler opsat i kirker), apparater til syning og vævning, større computer mainframes, større printere, kopieringsudstyr, større møntautomater, større medicinsk udstyr, større overvågnings- og reguleringsinstrumenter, større apparater til automatiseret levering af produkter og penge, fotovoltaiske paneler.

5.   Småt udstyr

Støvsugere, tæppefejemaskiner, apparater til syning, lysarmaturer, mikrobølgeovne, ventilationsudstyr, strygejern, brødristere, elektriske knive, elkedler, ure, elektriske barbermaskiner, vægte, apparater til hårpleje og kropspleje, regnemaskiner, radioapparater, videokameraer, videobåndoptagere, hi-fi-udstyr, musikinstrumenter, udstyr til gengivelse af lyd eller billeder, elektrisk og elektronisk legetøj, sportsudstyr, computere til cykling, dykning, løb, roning osv., røgdetektorer, varmeregulatorer, termostater, mindre elektrisk og elektronisk værktøj, mindre medicinsk udstyr, mindre overvågnings- og reguleringsinstrumenter, mindre apparater til automatiseret levering af produkter, mindre udstyr med indbyggede fotovoltaiske paneler.

6.   Småt it- og telekommunikationsudstyr (ingen ydre dimension på mere end 50 cm)

Mobiltelefoner, GPS, lommeregnere, routere, pc'er, printere, telefoner.


BILAG V

MINIMUMSNYTTIGGØRELSESMÅL I ARTIKEL 11

Del 1:   Minimumsmål, der gælder per kategori fra 13. august 2012 til 14. august 2015 for kategorierne i bilag I:

a)

For WEEE, der henhører under kategori 1 eller 10 i bilag I, skal

80 % nyttiggøres, og

75 % genanvendes.

b)

For WEEE, der henhører under kategori 3 eller 4 i bilag I, skal

75 % nyttiggøres, og

65 % genanvendes.

c)

For WEEE, der henhører under kategori 2, 5, 6, 7, 8 eller 9 i bilag I, skal

70 % nyttiggøres, og

50 % genanvendes.

d)

For gasudladningspærer skal 80 % genanvendes.

Del 2:   Minimumsmål, der gælder per kategori fra 15. august 2015 til 14. august 2018 for kategorierne i bilag I:

a)

For WEEE, der henhører under kategori 1 eller 10 i bilag I, skal

85 % nyttiggøres, og

80 % forberedes med henblik på genbrug og genanvendes.

b)

For WEEE, der henhører under kategori 3 eller 4 i bilag I, skal

80 % nyttiggøres, og

70 % forberedes med henblik på genbrug og genanvendes.

c)

For WEEE, der henhører under kategori 2, 5, 6, 7, 8 eller 9 i bilag I, skal

75 % nyttiggøres, og

55 % forberedes med henblik på genbrug og genanvendes.

d)

For gasudladningspærer skal 80 % genanvendes.

Del 3:   Minimumsmål, der gælder per kategori fra 15. august 2018 for kategorierne i bilag III:

a)

For WEEE, der henhører under kategori 1 eller 4 i bilag III, skal

85 % nyttiggøres, og

80 % forberedes med henblik på genbrug og genanvendes.

b)

For WEEE, der henhører under kategori 2 i bilag III, skal

80 % nyttiggøres, og

70 % forberedes med henblik på genbrug og genanvendes.

c)

For WEEE, der henhører under kategori 5 eller 6 i bilag III, skal

75 % nyttiggøres, og

55 % forberedes med henblik på genbrug og genanvendes.

d)

For WEEE, der henhører under kategori 3 i bilag III, skal 80 % genanvendes.


BILAG VI

MINDSTEKRAV TIL OVERFØRSLER

1.

Med henblik på at skelne mellem EEE og WEEE, når indehaveren af den pågældende genstand påstår at have til hensigt at overføre, eller være i færd med at overføre, brugt EEE og ikke WEEE, skal medlemsstaterne kræve, at indehaveren er i besiddelse af følgende som dokumentation for denne påstand:

a)

en kopi af fakturaen og kontrakten om salg og/eller overdragelse af ejerskabet for EEE, hvoraf det fremgår, at udstyret er beregnet til direkte genbrug og er i fuld funktionsduelig stand

b)

dokumentation for evaluering eller afprøvning i form af en kopi af optegnelserne (prøvningscertifikat eller bevis for funktionsduelighed) for hver genstand i forsendelsen samt en protokol indeholdende alle optegnelser i henhold til punkt 3

c)

en erklæring fra indehaveren, der forestår transporten af EEE, om, at ingen af materialerne eller udstyret i forsendelsen er affald, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, og

d)

passende beskyttelse mod skader i forbindelse med transport, læsning og aflæsning, især ved tilstrækkelig emballage og passende stabling af forsendelsen.

2.

Som en undtagelse finder punkt 1, litra a) og b), og punkt 3 ikke anvendelse, hvis det med afgørende beviser kan dokumenteres, at overførslen finder sted inden for rammerne af en overførselsaftale mellem virksomheder, og at:

a)

EEE returneres til producenten eller en tredjemand, der handler på dennes vegne, som fejlbehæftet til reparation under garantien med henblik på genbrug, eller

b)

brugt EEE til erhvervsmæssig brug returneres til producenten eller en tredjemand, der handler på dennes vegne, eller en tredjemands anlæg i lande, som OECD-Rådets beslutning C(2001)107/final om revision af beslutning C(92)39/final om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse finder anvendelse på, til renovering eller reparation i henhold til en gyldig aftale med henblik på genbrug, eller

c)

fejlbehæftet brugt EEE til erhvervsmæssig brug, såsom medicinsk udstyr eller dele heraf, returneres til producenten eller en tredjemand, som handler på dennes vegne, til årsagsanalyse i henhold til en gyldig aftale, hvis en sådan analyse kun kan foretages af producenten eller tredjemand, der handler på dennes vegne.

3.

Til dokumentation af, at de overførte genstande er brugt EEE og ikke WEEE, stiller medlemsstaterne krav om, at følgende trin skal udføres med henblik på at afprøve og føre en optegnelse over brugt EEE:

 

Trin 1: Afprøvning

a)

Funktionsdueligheden skal afprøves, og tilstedeværelsen af farlige stoffer evalueres. Hvilke afprøvninger, som skal foretages, afhænger af arten af EEE. For størsteparten af det brugte EEE er en afprøvning af de vigtigste funktioner tilstrækkelig.

b)

Der skal føres en optegnelse over resultaterne af evalueringen og afprøvningen.

 

Trin 2: Optegnelse

a)

Optegnelsen skal fastgøres forsvarligt, men ikke permanent, enten på selve EEE (hvis det ikke er emballeret) eller på emballagen således, at den kan læses uden at åbne udstyrets emballage.

b)

Optegnelsen skal indeholde følgende oplysninger:

genstandens navn (udstyrets navn, hvis det er opført på listen i bilag II eller IV, alt efter omstændighederne og kategori, jf. bilag I eller III, alt efter omstændighederne)

genstandens identifikationsnummer (type nr.), hvis det er relevant

produktionsår (hvis dette er kendt)

navn og adresse på den virksomhed, der er ansvarlig for at dokumentere funktionsdueligheden

resultatet af afprøvninger, jf. trin 1 (herunder dato for afprøvning af funktionsduelighed)

arten af de udførte afprøvninger.

4.

Foruden den dokumentation, der er anmodet om i punkt 1, 2 og 3, skal hver forsendelse (f.eks. transportcontainer eller lastvognslæs) af brugt EEE ledsages af:

a)

et relevant transportdokument, f.eks. CMR eller fragtbrev

b)

en erklæring fra den ansvarshavende person vedrørende dennes ansvar.

5.

I mangel af bevis for, at en genstand er brugt EEE og ikke WEEE på grundlag af passende dokumentation som påkrævet i punkt 1, 2, 3 og 4, og i mangel af passende beskyttelse mod skader i forbindelse med transport, læsning og aflæsning, navnlig ved tilstrækkelig emballage og passende stabling af forsendelsen, hvilket er krav, der påhviler indehaveren, der forestår transporten, antager medlemsstatens myndigheder, at en genstand er WEEE, og at en forsendelse udgør en ulovlig overførsel. Under disse omstændigheder håndteres forsendelsen i overensstemmelse med artikel 24 og 25 i forordning (EF) nr. 1013/2006.

BILAG VII

Selektiv behandling af materialer og komponenter i affald af elektrisk og elektronisk udstyr som nævnt i artikel 8, stk. 2

1.

Mindst følgende stoffer, blandinger og komponenter skal udtages fra alt særskilt indsamlet WEEE:

Kondensatorer, der indeholder polychlorerede biphenyler (PCB), i overensstemmelse med Rådets direktiv 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT) (1).

Kviksølvholdige komponenter, såsom kontakter og lamper til baggrundsbelysning

Batterier

Printkort fra mobiltelefoner generelt og fra andre anordninger, hvis printkortets overflade er på over 10 cm2

Tonerpatroner, flydende og pastaagtige, såvel som farvetoner

Plast indeholdende bromerede flammehæmmere

Asbestaffald og komponenter, der indeholder asbest

Billedrør

Chlorfluorcarboner (CFC), hydrochlorfluorcarboner (HCFC), hydrofluorcarboner (HFC) og carbonhydrider (HC)

Gasudladningspærer

LCD-skærme (med indfatning, hvis det er hensigtsmæssigt) med et areal på over 100 cm2 og alle LCD-skærme, der baggrundsbelyses med gasudladningspærer

Udvendige elektriske kabler

Komponenter indeholdende ildfaste keramiske fibre som beskrevet i Kommissionens direktiv 97/69/EF af 5. december 1997 om 23. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (2)

Komponenter indeholdende radioaktive stoffer bortset fra komponenter, der ligger under undtagelsestærsklerne i artikel 3 og bilag I i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (3)

Elektrolytkondensatorer, som indeholder stoffer, der giver anledning til bekymring (højde > 25 mm, diameter > 25 mm eller et dertil svarende volumen).

Ovennævnte stoffer, blandinger og komponenter bortskaffes eller nyttiggøres i overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF.

2.

Følgende komponenter af WEEE, som er indsamlet særskilt, skal behandles som anført:

Billedrør: Den fluorescerende belægning udtages

Udstyr, der indeholder gasser, som er ozonlagsnedbrydende eller har et GWP (global warming potential) på over 15, f.eks. i skum og kølekredsløb: Gasserne udtages og behandles forsvarligt. Ozonlagsnedbrydende gasser behandles i henhold til forordning (EF) nr. 1005/2009

Gasudladningspærer: Kviksølvet udtages.

3.

Af miljøhensyn og i betragtning af det ønskelige i forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse skal punkt 1 og 2 anvendes på en sådan måde, at miljørigtig forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af komponenter eller hele apparater ikke hindres.

(1)  EFT L 243 af 24.9.1996, s. 31.

(2)  EFT L 343 af 13.12.1997, s. 19.

(3)  EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.


BILAG VIII

TEKNISKE KRAV SOM NÆVNT I ARTIKEL 8, STK. 3

1.

Pladser til oplagring (herunder midlertidig oplagring) af WEEE forud for behandlingen med forbehold af kravene i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (1):

Impermeable belægninger for relevante arealer med udslipsindsamlingsfaciliteter og, hvor det er relevant, sandfang og olieudskiller

Vejrfast overdækning for relevante arealer.

2.

Anlæg til behandling af WEEE:

Vægte til vejning af det behandlede affald

Impermeable belægninger og vandtæt overdækning for relevante arealer med udslipsindsamlingsfaciliteter og, hvor det er relevant, sandfang og olieudskiller

Egnet oplagringsplads til afmonterede reservedele

Egnede beholdere til oplagring af batterier, PCB/PCT-holdige kondensatorer og andet farligt affald som f.eks. radioaktivt affald

Udstyr til behandling af afløbsvand i henhold til sundheds- og miljøforskrifterne.


(1)  EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.


BILAG IX

PIKTOGRAM TIL MÆRKNING AF EEE

Piktogrammet til angivelse af særskilt indsamling af EEE består af en overstreget affaldsspand på hjul, som vist nedenfor. Piktogrammet skal anbringes på en sådan måde, at det er synligt, læseligt og usletteligt.

Image 1

BILAG X

OPLYSNINGER VED REGISTRERING OG RAPPORTERING SOM NÆVNT I ARTIKEL 16

A.   Oplysninger, der skal forelægges ved registrering:

1.

Navn og adresse på producenten eller den bemyndigede repræsentant som udnævnt i henhold til artikel 17 (postnummer og sted, gadenavn og -nummer, land, telefon- og faxnummer, e-mail-adresse samt kontaktperson). I tilfælde af en bemyndiget repræsentant som defineret i artikel 17 også kontaktoplysninger på den producent, der repræsenteres

2.

Producentens nationale identifikationskode, herunder producentens europæiske momsregistreringsnummer eller nationale momsregistreringsnummer

3.

Kategori af EEE fastsat i bilag I eller III, alt efter omstændighederne

4.

Typen af EEE (husholdningsudstyr eller andet end husholdningsudstyr)

5.

Varemærke for EEE

6.

Oplysninger om, hvordan producenten opfylder sine forpligtelser: individuel eller kollektiv ordning, herunder oplysninger om finansiel garanti

7.

Anvendt salgsmetode (f.eks. fjernsalg)

8.

Erklæring om, at de afgivne oplysninger er sandfærdige.

B.   Oplysninger, der skal forelægges ved rapportering:

1.

Producentens nationale identifikationskode

2.

Rapporteringsperiode

3.

Kategori af EEE fastsat i bilag I eller III, alt efter omstændighederne

4.

Mængde af EEE, som er bragt i omsætning på det nationale marked, angivet i vægt

5.

Mængde, angivet i vægt, af affald af EEE, der er særskilt indsamlet, genanvendt (herunder /forberedt til genbrug), nyttiggjort og bortskaffet i medlemsstaten eller overført i eller uden for Unionen.

Bemærk: De i punkt 4 og 5 omhandlede oplysninger skal angives efter kategori.


BILAG XI

DEL A

Ophævet direktiv med ændringer

(jf. artikel 25)

Direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

(EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/108/EF

(EUT L 345 af 31.12.2003, s. 106)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/34/EF

(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 65)

DEL B

Frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 25)

Direktiv

Frist for gennemførelse

2002/96/EF

13. august 2004

2003/108/EF

13. august 2004

2008/34/EF


BILAG XII

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 2002/96/EF

Dette direktiv

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 3

Artikel 2, stk. 3, litra a)

Artikel 2, stk. 1, (delvist)

Artikel 2, stk. 3, litra b)

Bilag IB, punkt 5, sidste produkt

Artikel 2, stk. 3, litra c)

Bilag IB, punkt 8

Artikel 2, stk. 4, litra g)

Artikel 2, stk. 4, litra a)-f) og artikel 2, stk. 5

Artikel 3, litra a)

Artikel 3, stk. 1, litra a)

Artikel 3, stk. 1, litra b)-d)

Artikel 3, litra b)

Artikel 3, stk. 1, litra e)

Artikel 3, litra c)-h)

Artikel 3, stk. 2

Artikel 3, litra i)

Artikel 3, stk. 1, litra f)

Artikel 3, litra j)

Artikel 3, stk. 1, litra g)

Artikel 3, litra k)

Artikel 3, stk. 1, litra h)

Artikel 3, litra l)

Artikel 3, litra m)

Artikel 3, stk. 1, litra i)

Artikel 3, stk. 1, litra j)-o)

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 5, stk. 1 og 2

Artikel 5, stk. 1 og 2

Artikel 5, stk. 3 og 4

Artikel 5, stk. 3

Artikel 5, stk. 5

Artikel 6, stk. 1

Artikel 5, stk. 4

Artikel 6, stk. 2

Artikel 5, stk. 5

Artikel 7, stk. 1 og 2

Artikel 8, stk. 1

Artikel 6, stk. 1, første og andet afsnit, og stk. 3

Artikel 8, stk. 2, 3 og 4

Bilag II, Del 4

Artikel 8, stk. 4, andet afsnit, første punktum

Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 8, stk. 5

Artikel 6, stk. 6

Artikel 8, stk. 6

Artikel 6, stk. 2

Artikel 9, stk. 1 og 2

Artikel 6, stk. 4

Artikel 9, stk. 3

Artikel 6, stk. 5

Artikel 10, stk. 1 og 2

Artikel 10, stk. 3

Artikel 7, stk. 1

Artikel 7, stk. 2

Artikel 11, stk. 1 og bilag V

Artikel 11, stk. 2

Artikel 11, stk. 3

Artikel 7, stk. 3, første afsnit

Artikel 11, stk. 4

Artikel 7, stk. 3, andet afsnit

Artikel 7, stk. 4

Artikel 7, stk. 5

Artikel 11, stk. 5

Artikel 11, stk. 6

Artikel 8, stk. 1

Artikel 12, stk. 1

Artikel 12, stk. 2

Artikel 8, stk. 2, første og andet afsnit

Artikel 12, stk. 3

Artikel 8, stk. 2, tredje afsnit

Artikel 14, stk. 1, delvis

Artikel 8, stk. 3, første afsnit

Artikel 12, stk. 4

Artikel 12, stk. 5

Artikel 8, stk. 3, andet afsnit

Artikel 14, stk. 1, delvis

Artikel 8, stk. 4

Artikel 9, stk. 1, første afsnit

Artikel 13, stk. 1, første afsnit

Artikel 9, stk. 1, andet afsnit

Artikel 9, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit

Artikel 9, stk. 1, fjerde afsnit

Artikel 13, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 9, stk. 2

Artikel 13, stk. 2

Artikel 10, stk. 1

Artikel 14, stk. 2

Artikel 10, stk. 2

Artikel 14, stk. 3

Artikel 10, stk. 3

Artikel 14, stk. 4

Artikel 10, stk. 4

Artikel 14, stk. 5

Artikel 11

Artikel 15

Artikel 12, stk. 1, delvis

Artikel 16, stk. 1 til 3

Artikel 12, stk. 1, første afsnit (delvis)

Artikel 16, stk. 4

Artikel 12, stk. 1, andet afsnit

Artikel 16, stk. 1 og 2, og artikel 17, stk. 2 og 3

Artikel 12, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 16, stk. 3 og 5

Artikel 17, stk. 1

Artikel 12, stk. 1, fjerde afsnit

Artikel 18

Artikel 12, stk. 2

Artikel 16, stk. 5

Artikel 13

Artikel 19

Artikel 20

Artikel 14 stk.

Artikel 21

Artikel 15

Artikel 22

Artikel 16

Artikel 23, stk. 1

Artikel 23, stk. 2 til 4

Artikel 17, stk. 1 til 3

Artikel 24, stk. 1 til 3

Artikel 17, stk. 4

Artikel 7, stk. 3

Artikel 17, stk. 5

Artikel 7, stk. 4-7, artikel 11, stk. 6, artikel 12, stk. 6

Artikel 25

Artikel 18

Artikel 26

Artikel 19

Artikel 27

Bilag IA

Bilag I

Bilag IB

Bilag II

Bilag III, IV og VI

Bilag II til IV

Bilag VII til IX

Bilag X og XI

Bilag XII


Top