Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011L0094

Kommissionens direktiv 2011/94/EU af 28. november 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort

OJ L 314, 29.11.2011, p. 31–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 07 Volume 020 P. 256 - 259

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/94/oj

29.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/31


KOMMISSIONENS DIREKTIV 2011/94/EU

af 28. november 2011

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekørt (1), særlig artikel 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til direktiv 2006/126/EF indeholder den model, som medlemsstaterne skal basere indførelse af nationale kørekort på. Efter at Lissabontraktaten er trådt i kraft den 1. december 2009, bør henvisninger til Fællesskabet på kørekortet erstattes af henvisninger til Den Europæiske Union. Modellen bør ligeledes ajourføres, så Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU afspejles.

(2)

I overensstemmelse med bilag I til direktiv 2006/126/EF bør det på EU-modellen til kørekort angives, hvilke køretøjskategorier indehaveren har ret til at føre.

(3)

EU-modellen til kørekort bør ajourføres på baggrund af de nye køretøjskategorier, der er indført ved direktiv 2006/126/EF. Der er navnlig indført kørekort til kategori AM (knallert) og kategori A2 (motorcykel), som bliver gældende fra den 19. januar 2013. EU-modellen til kørekort bør derfor tilpasses.

(4)

Direktiv 2006/126/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Medlemsstaterne opfordres til til eget brug og i EU's interesse at udarbejde en tabel, der i videst muligt omfang viser sammenhængen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne og til at offentliggøre sådanne foranstaltninger.

(6)

De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om Kørekort —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 2006/126/EF ændres som angivet i bilaget.

Artikel 2

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2012 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den 19. januar 2013.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18.


BILAG

I bilag I til direktiv 2006/126/EF foretages følgende ændringer:

1.

Titlen affattes således:

»BESTEMMELSER VEDRØRENDE EU-MODELLEN TIL KØREKORT«

2.

I punkt 1 ændres udtrykket »EF-modellen« til »EU-modellen«.

3.

Punkt 3, litra c), affattes således:

»c)

den udstedende medlemsstats nationalitetsmærke, trykt i negativ i et blåt rektangel og omgivet af tolv gule stjerner; nationalitetsmærkerne er følgende:

B: Belgien

BG: Bulgarien

CZ: Tjekkiet

DK: Danmark

D: Tyskland

EST: Estland

GR: Grækenland

E: Spanien

F: Frankrig

IRL: Irland

I: Italien

CY: Cypern

LV: Letland

LT: Litauen

L: Luxembourg

H: Ungarn

M: Malta

NL: Nederlandene

A: Østrig

PL: Polen

P: Portugal

RO: Rumænien

SLO: Slovenien

SK: Slovakiet

FIN: Finland

S: Sverige

UK: Det Forenede Kongerige«.

4.

I punkt 3 vedrørende kørekortets side 1 affattes litra e) således:

»e)

betegnelsen »EU-model« på den udstedende medlemsstats sprog og betegnelsen »kørekort« på de øvrige EU-sprog trykt med rosa på en sådan måde, at det udgør kørekortets baggrund:

 

Свидетелство за управление на МПС

 

Permiso de Conducción

 

Řidičský průkaz

 

Kørekort

 

Führerschein

 

Juhiluba

 

Άδεια Οδήγησης

 

Driving Licence

 

Permis de conduire

 

Ceadúas Tiomána

 

Patente di guida

 

Vadītāja apliecība

 

Vairuotojo pažymėjimas

 

Vezetői engedély

 

Liċenzja tas-Sewqan

 

Rijbewijs

 

Prawo Jazdy

 

Carta de Condução

 

Permis de conducere

 

Vodičský preukaz

 

Vozniško dovoljenje

 

Ajokortti

 

Körkort«.

5.

Punkt 3) vedrørende kørekortets side 2:

Litra a), nr. 10 og 11, affattes således:

»10.

første udstedelsesdato for hver enkelt kategori (denne dato skal anføres igen på det nye kørekort ved senere erstatning eller ombytning); hvert felt i datoen skrives med to cifre i følgende rækkefølge: dag.måned.år (DD.MM.ÅÅ)

11.

udløbsdato for hver enkelt kategori; hvert felt i datoen skrives med to cifre i følgende rækkefølge: dag.måned.år (DD.MM.ÅÅ)«

Litra a), nr. 12, første led, ændres udtrykket »harmoniserede EF-koder« til »harmoniserede EU-koder«

Litra a), nr. 12, kode 95, affattes således:

»95

Chauffør, der er indehaver af et kvalifikationsbevis, som opfylder kravet om erhvervskvalifikationer i direktiv 2003/59/EF indtil … [f.eks.: 95(01.01.12)]«

Litra b) affattes således:

»b)

En forklaring til følgende nummererede punkter på kørekortets side 1 og 2: 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c, 5, 10, 11 og 12.

Hvis en medlemsstat ønsker at affatte disse angivelser på et andet nationalt sprog end et af følgende sprog: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, udarbejder den en tosproget udgave af kørekortet med et af de nævnte sprog, med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette bilag.«

Litra c) ændres udtrykket »EF-modellen« til »EU-modellen«.

6.

I punkt 4 tilføjes følgende som litra c):

»c)

Alle oplysninger på kortets for- og bagside skal kunne læses med det blotte øje; skriftstørrelsen i punkt 9-12 skal være mindst 5 pkt.«

7.

EF-modellen til kørekort udformes således:

»EU-MODEL TIL KØREKORT

Side 1

Image

Side 2

Image«

8.

Eksemplet på kørekort efter EF-modellen udgår.


Top