EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0767

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EØS-relevant tekst)

OJ L 229, 1.9.2009, p. 1–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 035 P. 181 - 208

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 26/12/2018

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/767/oj

1.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 229/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 767/2009

af 13. juli 2009

om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37 og artikel 152, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Et af de grundlæggende mål med fødevarelovgivningen er et højt niveau for beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (3). Ved samme forordning indførtes samtidig jord til bord-princippet, hvor foder fremhæves som et følsomt trin i starten af fødevarekæden. Et af de grundlæggende mål i denne forordning er at sikre et højt niveau for beskyttelsen af folkesundheden.

(2)

Produktionen af foder er et vigtigt anvendelsesområde for landbrugsprodukter i Europa, da hovedparten af de midler, der anvendes til produktionen af foder, består af landbrugsprodukter, der er opført i bilag I til traktaten. Endvidere er foder af afgørende betydning for de fem millioner husdyravlere i Fællesskabet, da det er den største udgiftspost.

(3)

Foder kan bestå af fodermidler, foderblandinger, fodertilsætningsstoffer, forblandinger eller foderlægemidler. Reglerne for markedsføring af fodertilsætningsstoffer er indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (4) og for foderlægemidler i Rådets direktiv 90/167/EØF af 26. marts 1990 om fastsættelse af betingelserne for tilberedning, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler i Fællesskabet (5).

(4)

Der er behov for at opdatere den gældende lovgivning om omsætning og anvendelse af fodermidler og foderblandinger, som omfatter foder til selskabsdyr, dvs. Rådets direktiv 79/373/EØF af 2. april 1979 om handel med foderblandinger (6), Rådets direktiv 93/74/EØF af 13. september 1993 om foder med særlige ernæringsformål (7) (diætetisk foder), Rådets direktiv 96/25/EF af 29. april 1996 om omsætning og anvendelse af fodermidler (8) og Rådets direktiv 82/471/EØF af 30. juni 1982 om visse produkter, der anvendes i foderstoffer (9) (»bio-proteiner«), og erstatte den med en enkelt forordning. Af klarhedshensyn bør Rådets direktiv 83/228/EØF af 18. april 1983 om fastsættelse af retningslinjer for vurdering af visse produkter, der anvendes i foderstoffer (10) og Kommissionens direktiv 80/511/EØF af 2. maj 1980 om tilladelse til i visse tilfælde at forhandle foderblandinger i ulukkede pakninger eller beholdere (11) ophæves.

(5)

Som følge af ophævelsen af direktiv 79/373/EØF ved denne forordning, bør Rådets direktiv 93/113/EF af 14. december 1993 om anvendelse og afsætning af enzymer, mikroorganismer og præparater heraf i foderstoffer (12) også ophæves. På grundlag af ophævelsen af direktiv 79/373/EØF og i betragtning af, at denne forordning indeholder regler vedrørende mærkning af fodertilsætningsstoffer, der anvendes i foderblandinger, bør artikel 16 i Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (13), som fortsatte med at være gyldig efter ophævelsen af direktiv 70/524/EØF ved forordning (EF) nr. 1831/2003, ligeledes ophæves.

(6)

Til forskel fra fødevarer som defineret i forordning (EF) nr. 178/2002 omfatter definitionen af foder ikke vand. Da vand endvidere ikke markedsføres som fodermiddel, bør denne forordning ikke indeholde betingelser for vand, der anvendes i foder. Den bør imidlertid gælde for foder, der indtages sammen med vand. Foderstofvirksomhedernes anvendelse af vand er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (14), der foreskriver anvendelse af rent vand overalt, hvor det er nødvendigt, for at forebygge farlig forurening, og at vand, der anvendes ved fremstilling af foder, skal være af egnet kvalitet.

(7)

På grund af risikoen for forurening af foder og fødekæde bør denne forordning gælde for foder til både dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, herunder vilde dyr.

(8)

Foderstofvirksomhedsledernes ansvarsområder, som er fastlagt i forordning (EF) nr. 178/2002 og (EF) nr. 183/2005, bør finde tilsvarende anvendelse på foder til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

(9)

For at håndhæve overholdelsen af denne forordning bør medlemsstaterne foretage offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (15). Denne kontrol bør omfatte ikke blot de obligatoriske, men også de frivillige mærkningsoplysninger. For at muliggøre kontrol af dataene om sammensætningen bør der fastsættes acceptable tolerancer for de værdier, der angives i mærkningen.

(10)

Med henblik på håndtering af fodersikkerhedsrisici bør listen over stoffer, hvis markedsføring som foder er forbudt, jf. Kommissionens beslutning 2004/217/EF (16), indsættes i et bilag til denne forordning sammen med en liste over stoffer, hvis markedsføring som foder er underlagt begrænsninger. Anvendelsen af dette bilag bør dog ikke fortolkes sådan, at alle produkter, der ikke figurerer på listen, i sig selv kan betragtes som sikre.

(11)

Sondringen mellem fodermidler, fodertilsætningsstoffer og andre produkter såsom veterinærlægemidler har betydning for markedsføringsvilkårene. Fodermidler anvendes først og fremmest for at opfylde dyrs behov for blandt andet energi, næringsstoffer, mineraler og kostfibre. De er normalt ikke kemisk veldefinerede, med undtagelse af de basale næringsstoffer. Virkninger, der er berettigede på grundlag af videnskabelige vurderinger, og som er forbeholdt fodertilsætningsstoffer eller veterinærlægemidler, bør holdes adskilt fra objektive anvendelser af fodermidler. Der bør derfor udarbejdes ikke-bindende retningslinjer for, hvordan man sondrer mellem disse produkttyper. I behørigt begrundede tilfælde bør Kommissionen have beføjelse til at præcisere, om et produkt kan anses for at være foder i henhold til denne forordning.

(12)

Definitionen af tilskudsfoder i direktiv 79/373/EØF har i flere medlemsstater givet anledning til problemer med anvendelsen af bestemmelserne. Med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 183/2005 bør forskellen mellem tilskudsfoder og forblandinger præciseres.

(13)

For at sikre en ensartet anvendelse af lovgivningen bør fodermidler og tilskudsfoder ikke indeholde tilsætningsstoffer over et vist niveau. Imidlertid kan højkoncentreret foder såsom slikspande, der indeholder mineralstoffer, anvendes til direkte fodring, hvis sammensætningen opfylder det særlige ernærningsformål i forbindelse med det relevante anvendelsesformål. Betingelserne for anvendelse af denne form for foder bør fremgå af mærkningen for at sikre, at indholdet af fodertilsætningsstoffer i den daglige ration overholdes.

(14)

Formålet med direktiv 82/471/EØF er at forbedre forsyningen med foder, der anvendes som direkte og indirekte proteinkilde i Fællesskabet. Direktivet indeholder krav om en procedure for før-markedsføringstilladelser for alle bioproteiner. Hidtil er der dog kun udstedt et meget begrænset antal nye tilladelser, og manglen på proteinrigt foder er stadig mærkbar. Det generelle krav om før-markedsføringstilladelser har derfor vist sig at være en hindring, og sikkerhedsrisici kunne i stedet håndteres ved at forbyde risikobehæftede produkter på grundlag af markedsovervågning. I tilfælde hvor resultatet af risikovurderingen af et bioprotein var eller er negativt, bør omsætning eller anvendelse af det pågældende produkt forbydes. Derfor bør det særlige krav om en generel procedure for før-markedsføringstilladelser for bioproteiner ophæves, sådan at sikkerhedssystemet for disse produkter bliver det samme som for alle andre fodermidler. Dette bør ikke berøre de eksisterende begrænsninger for eller forbud mod visse bioproteiner.

(15)

Bestemmelserne i direktiv 93/74/EØF, der er gennemført ved Kommissionens direktiv 2008/38/EF af 5. marts 2008 om udarbejdelse af en liste over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål (17), har vist sig at virke efter hensigten. Derfor bør den udarbejdede liste over anvendelsesområder opretholdes, og der bør i denne forordning fastsættes bestemmelser om ajourføring af listen. Navnlig bør Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet høres om effekten af og sikkerheden ved sådant foder, når det på basis af tilgængelige videnskabelige og tekniske oplysninger må formodes, at anvendelsen af det pågældende foder ikke opfylder det særlige ernæringsformål eller kan have negative virkninger på dyrs eller menneskers sundhed, miljøet eller dyrevelfærden.

(16)

Videnskabelig dokumentation bør være det vigtigste aspekt at tage i betragtning ved anvendelsen af anprisninger af foder, og de ledere af foderstofvirksomheder, der anvender anprisninger, bør begrunde dem. Anprisninger kan dokumenteres videnskabeligt ved at tage hensyn til alle tilgængelige videnskabelige oplysninger og med afvejning af den samlede dokumentation.

(17)

Mærkning tjener håndhævelses-, sporbarheds- og kontrolformål. Derudover bør mærkningen give køberne de oplysninger, der er nødvendige, for at de kan træffe det valg, der bedst muligt opfylder deres behov, og mærkningen bør være ensartet, sammenhængende, gennemskuelig og forståelig. Da køberne og især husdyravlerne ikke kun træffer deres valg på salgsstedet, hvor de kan undersøge foderemballagen, skal kravene vedrørende mærkningsoplysninger ikke kun gælde for etiketterne på produktet, men også for andre former for kommunikation mellem sælger og køber. Disse krav bør desuden også finde anvendelse på præsentation af og reklame for foder.

(18)

Mærkning omfatter obligatoriske og frivillige oplysninger. De obligatoriske oplysninger bør omfatte såvel generelle mærkningskrav som særlige krav vedrørende henholdsvis fodermidler og foderblandinger samt supplerende krav for diætetisk foder, forurenede stoffer og foder til selskabsdyr.

(19)

Den nuværende situation med hensyn til kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer er ikke tilfredsstillende. For at sikre et højt fodersikkerhedsniveau og dermed et højt niveau for beskyttelsen af folkesundheden samt for at forbedre gennemsigtigheden bør der vedtages bestemmelser om toleranceniveauet for sådanne kemiske urenheder i overensstemmelse med god praksis, jf. forordning (EF) nr. 183/2005.

(20)

Det gældende princip om, at det kun er visse fodertilsætningsstoffer, der skal mærkes, når de anvendes i fodermidler og foderblandinger, har vist sin værdi i praksis. Såvel inddelingen i kategorier i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 som det forhold, at visse former for mærkning af tilsætningsstoffer kan give anledning til forvirring, især blandt ejere af selskabsdyr, kræver imidlertid opdatering og fornyelse.

(21)

I 2002 indførte man som reaktion på BSE- (bovin spongiform encephalopati) og dioxinkriserne og på Europa-Parlamentets initiativ ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/2/EF af 28. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger (18) et krav om, at vægtprocenten skal angives for alle fodermidler i foderblandinger. Fødevare- og fodersikkerheden er endvidere blevet forbedret væsentligt som følge af forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 183/2005 samt gennemførelsesbestemmelserne hertil, navnlig fordi der blev fokuseret på ansvaret hos lederne af foderstof- og fødevarevirksomheder, det forbedrede sporbarhedssystem, indførelsen af princippet om risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP) i foderstofvirksomhederne og indførelsen af retningslinjer for god hygiejnepraksis i foderstofvirksomheder. I lyset af disse positive resultater, som afspejles i meddelelserne til det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF), er forpligtelsen til at angive vægtprocenten for alle fodermidler i foderblandinger i mærkningen ikke længere nødvendig for at sikre et højt fodersikkerhedsniveau og dermed et højt niveau for beskyttelsen af folkesundheden. De nøjagtige procentandele kan imidlertid angives på frivillig basis med henblik på at give køberne tilfredsstillende information. I betragtning af at de kompetente myndigheder har adgang til oplysninger om den nøjagtige vægtprocent for alle fodermidler, der indgår i foderblandinger, bør de desuden af særligt presserende hensyn til menneskers eller dyrs sundhed eller til miljøet og under iagttagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (19) have mulighed for at give køberne yderligere oplysninger.

(22)

For at sikre, at køberen informeres på behørig vis og ikke vildledes, bør det imidlertid være et krav, at den nøjagtige vægtprocent angives i de tilfælde, hvor det pågældende fodermiddel fremhæves i mærkningen på en foderblanding.

(23)

Angivelsen af fodermidlerne i en foderblanding i rækkefølge efter faldende vægt giver allerede vigtige oplysninger om produktets sammensætning. På visse områder, hvor producenten ikke er forpligtet til at angive nærmere oplysninger i mærkningen, bør køberen have mulighed for at anmode om yderligere oplysninger. I sådanne tilfælde bør der opretholdes en tolerance på ± 15 % af den angivne værdi.

(24)

Producenternes intellektuelle ejendomsrettigheder bør beskyttes. Til håndhævelse af sådanne intellektuelle ejendomsrettigheder bør bestemmelserne i direktiv 2004/48/EF finde anvendelse. Det bør også anerkendes, at den mængdemæssige sammensætning af foderblandinger, i modsætning til navnene på de fodermidler, der indgår i dem, under visse omstændigheder kan betragtes som fortrolige oplysninger, der skal beskyttes.

(25)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (20) finder ikke anvendelse på mærkning af foder, der indeholder for store mængder uønskede stoffer. Derfor bør der fastsættes bestemmelser med henblik på at sikre passende mærkning og korrekt gennemførelse af det forbud mod fortynding, der er anført i artikel 5 i direktiv 2002/32/EF, indtil sådanne forurenede stoffer er afgiftet af en afgiftningsvirksomhed, der er godkendt i henhold til artikel 10, stk. 2 eller 3, i forordning (EF) nr. 183/2005, eller er blevet renset.

(26)

Der bør fastsættes undtagelser fra de almindelige mærkningskrav, i det omfang disse krav ikke er nødvendige for at beskytte menneskers eller dyrs sundhed eller forbrugernes interesser og ville indebære urimelige byrder for producenten eller foderstofvirksomhedslederne, der er ansvarlige for mærkningen. På grundlag af erfaringerne bør undtagelserne især omfatte foder, der leveres af én landbruger til en anden med henblik på anvendelse på dennes bedrift, små mængder foder, foderblandinger, der består af højst tre fodermidler, samt blandinger af helt korn og hele frø og frugter.

(27)

Foderblandinger bør som hovedregel skulle markedsføres i lukkede beholdere, men der bør fastsættes passende undtagelsesbestemmelser i det omfang, dette krav ikke er nødvendigt for at beskytte menneskers eller dyrs sundhed eller forbrugernes interesser og ville indebære urimelige byrder for lederne af foderstofvirksomheder.

(28)

Del B i bilaget til direktiv 96/25/EF og kolonne 2-4 i bilaget til direktiv 82/471/EØF indeholder lister med navne, beskrivelser og mærkningsbestemmelser for visse fodermidler. Disse lister letter udvekslingen af oplysninger om produkternes egenskaber mellem producenter og købere. Der har helt igennem været positive erfaringer med at tilskynde interessenterne til at fastlægge frivillige standarder på foderhygiejneområdet ved hjælp af fællesskabsretningslinjer. Der kunne sikres større fleksibilitet og en højere grad af overensstemmelse med brugernes informationsbehov, hvis interessenterne og ikke lovgiveren fastlagde udvidede lister. Interessenterne kan afpasse den indsats, de afsætter, efter værdien af en sådan fodermiddelliste. Det er derfor ønskværdigt at oprette en ikke-udtømmende fortegnelse over fodermidler, som lederne af foderstofvirksomheder kan anvende frivilligt, undtagen for så vidt angår anvendelsen af fodermidlets navn.

(29)

De nuværende lister over fodermidler i del B i bilaget til direktiv 96/25/EF og kolonne 2-4 i bilaget til direktiv 82/471/EØF bør udgøre den første udgave af EF-fortegnelsen over fodermidler. Denne første udgave bør efterfølgende suppleres på interessenternes initiativ i overensstemmelse med deres interesser, herunder ved supplering med nye fodermidler.

(30)

Af hensyn til gennemskueligheden er det hensigtsmæssigt at give meddelelse til repræsentanterne for interessenterne om et fodermiddel, der ikke er opført i fortegnelsen, så snart et sådant fodermiddel markedsføres for første gang.

(31)

Moderne mærkning fremmer et konkurrencepræget marked, hvor dynamiske, effektive og innovative operatører kan udnytte mærkningen fuldt ud til at sælge deres produkter. Både for business-to-business-relationerne i forbindelse med markedsføring af foder til husdyr og for forholdet mellem producenter og købere af foder til selskabsdyr kunne kodekser for god mærkning på disse to områder være nyttige midler til at opfylde målene for moderne mærkning. Kodekserne bør indeholde bestemmelser, som sætter køberen i stand til at træffe informerede valg. De bør også give den mærkningsansvarlige den nødvendige vejledning om forskellige dele af mærkningen. De kunne indeholde en fortolkning af rammerne for frivillig mærkning eller udformningen af obligatorisk mærkning. Kodekserne bør anvendes på frivillig basis undtagen i tilfælde, hvor det er angivet i mærkningen, at kodekserne anvendes.

(32)

Kvaliteten og relevansen af fortegnelsen og kodekserne for god mærkning afhænger helt af, at alle berørte parter bidrager. For at styrke brugernes ret til ordentlig information må der tages hensyn til deres interesser. Dette kan sikres ved, at Kommissionen godkender fortegnelsen og kodekserne, forudsat at deres indhold er gennemførligt, og at de er hensigtsmæssige som middel til at nå målene i denne forordning.

(33)

Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelserne og have afskrækkende virkning.

(34)

Der er behov for en overgangsperiode, navnlig med hensyn til foder til særlige ernæringsformål og med hensyn til niveauet af kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer. Der bør også tages hensyn til markedsføringen af de eksisterende lagre, indtil de er opbrugt. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt at præcisere, på hvilke betingelser foder kan mærkes i overensstemmelse med denne forordning, før den tages i anvendelse.

(35)

Målet for denne forordning, nemlig harmonisering af betingelserne for markedsføring og anvendelse af foder med henblik på at sikre et højt fodersikkerhedsniveau og således et højt niveau for beskyttelsen af folkesundheden samt at give tilfredsstillende information til brugere og forbrugere og at styrke et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(36)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (21).

(37)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at ændre listen over stoffer, der er underlagt begrænsninger, eller som det er forbudt at anvende som foder, at godkende foder med særlige ernæringsformål, at fastlægge en liste over mærkningskategorier af fodermidler til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, undtagen pelsdyr, at vedtage ændringer til fortegnelsen, der fastsætter maksimumsgrænser for indholdet af kemiske urenheder eller niveauet for botanisk renhed eller vandindhold eller oplysninger i stedet for den obligatoriske angivelse, at tilpasse bilagene på grundlag af den videnskabelige og teknologiske udvikling og til at træffe overgangsforanstaltninger. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(38)

Af effektivitetshensyn bør de frister, der normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, afkortes, for så vidt angår opdatering af listen over anvendelsesområder. Når de frister, der normalt gælder i forbindelse med forskriftsproceduren med kontrol, af særligt presserende hensyn ikke kan overholdes, bør Kommissionen have mulighed for at anvende hasteproceduren i artikel 5a, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF til at ændre listen over stoffer, hvis markedsføring eller anvendelse som fodermidler er underlagt begrænsninger eller er forbudt.

(39)

Artikel 16 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om mærkning og emballering af fodertilsætningsstoffer og forblandinger. Navnlig reglerne vedrørende forblandinger har givet anledning til praktiske problemer med gennemførelsen for industrien og de kompetente myndigheder. Artiklen bør ændres for at sikre en mere ensartet mærkning af forblandinger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Denne forordning har til formål i overensstemmelse med de generelle principper i forordning (EF) nr. 178/2002 at harmonisere betingelserne for markedsføring og anvendelse af foder med henblik på at sikre et højt niveau for fodersikkerhed og således et højt niveau for beskyttelsen af folkesundheden samt en tilfredsstillende information af brugere og forbrugere og styrke et velfungerende indre marked.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes regler for markedsføring og anvendelse af foder både til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, i Fællesskabet, herunder krav til mærkning, emballering og præsentation.

2.   Denne forordning finder anvendelse med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser på foderområdet, navnlig:

a)

direktiv 90/167/EØF

b)

direktiv 2002/32/EF

c)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (22)

d)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (23)

e)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (24)

f)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer (25)

g)

forordning (EF) nr. 1831/2003, og

h)

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (26).

3.   Denne forordning finder ikke anvendelse på vand, hvad enten det indtages direkte af dyrene eller bevidst tilsættes foder. Den finder dog anvendelse på foder, som er beregnet til indtagelse sammen med vand.

Artikel 3

Definitioner

1.   Ved anvendelsen af denne forordning gælder følgende definitioner:

a)

definitionerne af »foder«, »foderstofvirksomhed« og »markedsføring« i forordning (EF) nr. 178/2002

b)

definitionerne af »fodertilsætningsstof«, »forblanding«, »tekniske hjælpestoffer« og »daglig ration« i forordning (EF) nr. 1831/2003 og

c)

definitionerne af »virksomhed« og »kompetent myndighed« i forordning (EF) nr. 183/2005.

2.   Endvidere forstås ved:

a)

»leder af foderstofvirksomhed«: den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for, at kravene i denne forordning overholdes i den foderstofvirksomhed, som er under vedkommendes ledelse

b)

»fodring af dyr«: indførelse af foder i dyrets fordøjelseskanal gennem munden med det formål at opfylde dyrets ernæringsbehov og/eller opretholde sunde dyrs produktivitet

c)

»dyr, der anvendes i fødevareproduktionen«: alle dyr, der fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af fødevarer til konsum, herunder dyr, der ikke anvendes til konsum, men som tilhører arter, der normalt anvendes til konsum i Fællesskabet

d)

»dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen«: alle dyr, der fodres, opdrættes eller holdes, men ikke anvendes til konsum, såsom pelsdyr, selskabsdyr og dyr, der holdes i laboratorier, zoologiske haver eller cirkusser

e)

»pelsdyr«: alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af pels, og som ikke anvendes til konsum

f)

»selskabsdyr«: alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som tilhører arter, der fodres, opdrættes eller holdes, men normalt ikke anvendes til konsum i Fællesskabet

g)

»fodermidler«: vegetabilske eller animalske produkter, hvis væsentligste formål er at opfylde dyrs ernæringsbehov, i naturlig tilstand, friske eller konserverede, og derivater af disse efter industriel forarbejdning samt organiske eller uorganiske stoffer, som kan indeholde fodertilsætningsstoffer, og som er bestemt til fodring af dyr, enten i uforandret eller forarbejdet stand eller til fremstilling af foderblandinger eller som bærestof i forblandinger

h)

»foderblanding«: blanding af mindst to fodermidler, med eller uden fodertilsætningsstoffer, beregnet til fodring af dyr, i form af fuldfoder eller tilskudsfoder

i)

»fuldfoder«: foderblanding, som på grund af sin sammensætning fuldt ud dækker den daglige ration

j)

»tilskudsfoder«: foderblanding, der har et stort indhold af visse stoffer, men som på grund af sin sammensætning kun sammen med andet foder dækker den daglige ration

k)

»mineralsk foder«: tilskudsfoder, der indeholder mindst 40 % råaske

l)

»mælkeerstatning«: foderblanding, der som tørfoder eller opløst i en given mængde væske gives til unge dyr som supplement til eller erstatning for modermælken efter kolostrum eller som foder til unge dyr såsom slagtekalve, -lam eller -kid

m)

»bærestof«: stof, der anvendes til at opløse, fortynde, dispergere eller på anden måde ændre et fodertilsætningsstofs fysiske form med henblik på at lette håndtering, tilsætning eller anvendelse af tilsætningsstoffet uden at ændre dets teknologiske funktion og uden selv at have en teknologisk virkning

n)

»særligt ernæringsformål«: opfyldelse af særlige ernæringsbehov hos dyr, hvis fordøjelse, foderoptagelse eller stofskifte er eller kunne blive forstyrret midlertidigt eller kronisk, og som derfor kan have gavn af foder, der er særlig velegnet i deres situation

o)

»foder med særlige ernæringsformål«: foder, der på grund af sin særlige sammensætning eller særlige fremstillingsproces, som klart adskiller det fra almindeligt foder, kan opfylde et særligt ernæringsformål. Foder med særlige ernæringsformål omfatter ikke foderlægemidler efter betydningen i direktiv 90/167/EØF

p)

»forurenede fodermidler«: foder, der indeholder en større mængde uønskede stoffer, end hvad der tolereres i henhold til direktiv 2002/32/EF

q)

»datoen for mindste holdbarhed«: den periode, for hvilken den mærkningsansvarlige garanterer, at foderet bevarer de angivne egenskaber under egnede opbevaringsforhold; der må kun angives én dato for mindste holdbarhed for foderet som helhed, og den bestemmes på grundlag af datoen for mindsteholdbarhed for hver enkelt af foderets bestanddele

r)

»parti«: en identificerbar mængde foder, hvorom det er fastslået, at det har fælles karakteristika såsom oprindelse, sort, emballagetype, emballeringsvirksomhed, afsender eller mærkning og i tilfælde af en produktionsproces en produktionsenhed fra ét anlæg, hvor der anvendes ensartede produktionsparametre, eller et antal af sådanne enheder, når de er fremstillet fortløbende og oplagres sammen

s)

»mærkning«: betegnelse af foder med angivelser, oplysninger, varemærker, handelsbetegnelser, billeder eller symboler på ethvert medium, der henviser til eller ledsager foderet, såsom emballage, beholdere, skilte, etiketter, dokumenter, halsetiketter eller internetsider, herunder til reklameformål

t)

»etiket«: enhver form for vedhæng, tegn, mærke, billede eller andet beskrivende materiale, som er skrevet, trykt, stencilleret, angivet, stemplet eller præget på eller fæstnet til en pakning eller beholder med foder

u)

»præsentation«: foderets form, fremtræden eller emballage, de anvendte emballeringsmaterialer samt den måde, hvorpå foderet er arrangeret, og de omgivelser, hvori det udstilles.

KAPITEL 2

GENERELLE KRAV

Artikel 4

Krav vedrørende sikkerhed og markedsføring

1.   Foder må kun markedsføres og anvendes, hvis det:

a)

er sikkert

b)

ikke har en direkte negativ indvirkning på miljøet eller på dyrevelfærden.

Bestemmelserne i artikel 15 i forordning (EF) nr. 178/2002 finder tilsvarende anvendelse på foder til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

2.   Ud over bestemmelserne i denne artikels stk. 1 skal ledere af foderstofvirksomheder, der markedsfører foder, sikre, at foderet:

a)

er sundt, ægte, uforfalsket, egnet til formålet og af sædvanlig handelskvalitet

b)

er mærket, emballeret og præsenteret i henhold til bestemmelserne i denne forordning og anden gældende fællesskabslovgivning.

Bestemmelserne i artikel 16 i forordning (EF) nr. 178/2002 finder tilsvarende anvendelse på foder til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

3.   Foder skal opfylde de tekniske bestemmelser om urenheder og andre kemiske bestanddele i denne forordnings bilag I.

Artikel 5

Foderstofvirksomhedernes ansvarsområder og forpligtelser

1.   Ledere af foderstofvirksomheder skal tilsvarende opfylde forpligtelserne i artikel 18 og 20 i forordning (EF) nr. 178/2002 og artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 183/2005 med hensyn til foder til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

2.   Den mærkningsansvarlige giver de kompetente myndigheder adgang til alle oplysninger vedrørende sammensætningen af og de påståede egenskaber ved det foder, den pågældende person markedsfører, der gør det muligt at efterprøve rigtigheden af de oplysninger, der gives i mærkningen, herunder de nøjagtige vægtprocenter for de fodermidler, der indgår i foderblandinger.

3.   I tilfælde af særligt presserende hensyn til menneskers og dyrs sundhed eller til miljøet og med forbehold af bestemmelserne i direktiv 2004/48/EF kan den kompetente myndighed give køberen de oplysninger, som myndigheden har adgang til i henhold til denne artikels stk. 2, forudsat at den efter afvejning af producenternes og købernes respektive legitime interesser konkluderer, at en sådan udlevering af oplysninger er berettiget. I givet fald kræver den kompetente myndighed, at køberen underskriver en fortrolighedsklausul som forudsætning for videregivelse af oplysningerne.

Artikel 6

Begrænsninger og forbud

1.   Foder må ikke indeholde eller bestå af materialer, hvis markedsføring eller anvendelse som fodermidler er underlagt begrænsninger eller er forbudt. Listen over sådanne materialer er anført i bilag III.

2.   Kommissionen ændrer listen over materialer, hvis markedsføring eller anvendelse som foder er underlagt begrænsninger eller er forbudt, under hensyn til især videnskabelig dokumentation, teknologiske fremskridt, meddelelser i det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) og resultater af offentlig kontrol i henhold til forordning (EF) nr. 882/2004.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 4.

I særligt hastende tilfælde kan Kommissionen bringe hasteproceduren i artikel 28, stk. 5, i anvendelse til vedtagelse af sådanne ændringer.

KAPITEL 3

MARKEDSFØRING AF SÆRLIGE TYPER FODER

Artikel 7

Fodertypers egenskaber

1.   Kommissionen kan efter proceduren i artikel 28, stk. 3, vedtage retningslinjer, hvori det præciseres, hvordan man skelner mellem fodermidler, fodertilsætningsstoffer og andre produkter såsom veterinærlægemidler.

2.   Kommissionen kan, hvis det er relevant, træffe foranstaltninger til at afklare, hvorvidt et produkt kan anses for at være foder i henhold til denne forordning.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 4.

Artikel 8

Indhold af fodertilsætningsstoffer

1.   Uden at det berører anvendelsesbetingelserne i den relevante retsakt, hvorved det pågældende fodertilsætningsstof godkendes, må fodermidler og tilskudsfoder ikke indeholde fodertilsætningsstoffer i mængder, der er over 100 gange større end den maksimumsgrænse, der er fastsat for indholdet af det pågældende stof i fuldfoder, eller fem gange større, når der er tale om coccidiostatika og histomonostatika.

2.   Den i stk. 1 omhandlede mængde på 100 gange den maksimumgrænse, der er fastsat for indholdet af det pågældende stof i fuldfoder, må kun overskrides, hvis sammensætningen af de pågældende produkter opfylder det særlige ernærningsformål i forbindelse med det relevante anvendelsesformål i henhold til denne forordnings artikel 10. Betingelserne for anvendelse af denne form for foder præciseres nærmere i listen over anvendelsesområder. Hvis producenten af denne form for foder anvender de fodertilsætningsstoffer, der er nævnt i bilag IV, kapitel 2, til forordning (EF) nr. 183/2005, skal han godkendes i overensstemmelse med artikel 10, nr. 1), litra b), i den nævnte forordning.

Artikel 9

Markedsføring af foder med særlige ernæringsformål

Foder med særlige ernæringsformål må kun markedsføres som sådant, hvis dets anvendelsesformål er indeholdt i den liste over anvendelsesområder, der er opstillet i henhold til artikel 10, og det har de ernæringsmæssige egenskaber, der er væsentlige for det pågældende ernæringsformål, der er fastlagt i listen.

Artikel 10

Liste over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål

1.   Kommissionen kan ajourføre listen over anvendelsesområder, sådan som den i øjeblikket fremgår af direktiv 2008/38/EF, ved at tilføje et anvendelsesformål, trække et anvendelsesformål tilbage, eller tilføje, slette eller ændre de betingelser, der er knyttet til sådanne anvendelsesformål.

2.   Proceduren for ajourføring af listen over anvendelsesområder kan påbegyndes på grundlag af en ansøgning til Kommissionen fra en fysisk eller juridisk person med hjemsted i Fællesskabet eller efter anmodning fra en medlemsstat. En gyldig ansøgning omfatter et dossier, som dokumenterer, at den specifikke sammensætning af foderet opfylder det relevante påtænkte ernæringsformål, og at det ikke har negative virkninger for dyrs eller menneskers sundhed, miljøet eller dyrevelfærden.

3.   Kommissionen stiller straks ansøgningen, herunder dossieret, til rådighed for medlemsstaterne.

4.   Giver foreliggende videnskabelige og tekniske oplysninger Kommissionen grund til at formode, at anvendelse af det pågældende foder muligvis ikke vil opfylde det påtænkte ernæringsformål eller vil kunne have negative virkninger for dyrs eller menneskers sundhed, miljøet eller dyrevelfærden, anmoder Kommissionen inden tre måneder efter modtagelsen af en gyldig ansøgning Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) om en udtalelse. Autoriteten afgiver udtalelse senest seks måneder efter modtagelsen af anmodningen. Tidsfristen forlænges, hvis autoriteten ønsker supplerende oplysninger fra ansøgeren.

5.   Senest seks måneder efter modtagelse af en gyldig ansøgning eller, hvis det er relevant, efter at have modtaget autoritetens udtalelse vedtager Kommissionen en forordning, hvorved den ajourfører listen over anvendelsesområder, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 6.

6.   Uanset stk. 5 skal Kommissionen senest seks måneder efter modtagelse af en gyldig ansøgning eller, hvis det er relevant, efter at have modtaget autoritetens udtalelse, afslutte proceduren og beslutte at undlade at gennemføre ajourføringen på et hvilket som helst stadium i proceduren, hvis den finder den pågældende ajourføring ubegrundet. Kommissionen anvender forskriftsproceduren i artikel 28, stk. 3.

I sådanne tilfælde underretter Kommissionen i givet fald ansøgeren og medlemsstaterne direkte og oplyser i sin skrivelse om årsagerne til, at den ikke finder, at en ajourføring er begrundet.

7.   Kommissionen kan efter forskriftsproceduren i artikel 28, stk. 3, vedtage gennemførelsesbestemmelser om udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger.

KAPITEL 4

MÆRKNING, PRÆSENTATION OG EMBALLERING

Artikel 11

Principper for mærkning og præsentation

1.   Foders mærkning og præsentation må ikke vildlede brugeren, navnlig ikke

a)

med hensyn til foderets anvendelsesformål eller karakteristika, især dets art, fremstillings- eller produktionsmåde, egenskaber, sammensætning, mængde og holdbarhed samt de dyrearter eller dyrekategorier, foderet er beregnet til

b)

ved at tillægge foderet virkninger eller egenskaber, som det ikke har, eller ved at antyde, at det har særlige egenskaber, når alt lignende foder har de samme egenskaber, eller

c)

med hensyn til mærkningens overensstemmelse med EF-fortegnelsen og EF-kodekserne, jf. artikel 24 og 25.

2.   Fodermidler og foderblandinger, der markedsføres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere i henhold til artikel 23, stk. 2, skal være ledsaget af et dokument, der indeholder alle obligatoriske mærkningsoplysninger som fastsat i denne forordning.

3.   Hvis foder udbydes til salg ved hjælp af fjernkommunikationsteknik som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (27), skal de mærkningsoplysninger, der er obligatoriske i henhold til denne forordning, undtagen oplysningerne i artikel 15, litra b), d) og e), samt i artikel 16, stk. 2, litra c), eller artikel 17, stk. 1, litra d), fremgå af det materiale, der bruges til fjernsalget eller gives på en anden passende måde, inden der indgås en aftale om fjernsalg. De oplysninger, der er nævnt i artikel 15, litra b), d og e), samt i artikel 16, stk. 2, litra c), eller artikel 17, stk. 1, litra d), gives senest på det tidspunkt, hvor foderet leveres.

4.   Mærkningsbestemmelser ud over dem, der er anført i dette kapitel, er fastsat i bilag II.

5.   I bilag IV til denne forordning er der fastsat tilladte tolerancer for afvigelser mellem de i mærkningen angivne værdier for sammensætningen af et fodermiddel eller en foderblanding og de værdier, der måles ved analyser som led i den offentlige kontrol i henhold til forordning (EF) nr. 882/2004.

Artikel 12

Ansvar

1.   Den mærkningsansvarlige skal sikre, at mærkningsoplysningerne gives og er indholdsmæssigt korrekte.

2.   Den leder af en foderstofvirksomhed, der først markedsfører foderet, eller, hvor det er relevant, den leder af en foderstofvirksomhed, under hvis navn eller firmanavn foderet markedsføres, er den mærkningsansvarlige.

3.   I det omfang deres aktiviteter har betydning for mærkningen i den virksomhed, der er under deres ledelse, sikrer lederne af foderstofvirksomheder, at de oplysninger, der gives, opfylder kravene i denne forordning, uanset hvordan oplysningerne formidles.

4.   Ledere af foderstofvirksomheder med ansvar for detail- eller distributionsaktiviteter, der ikke påvirker mærkningen, bidrager med fornøden omhu til at sikre, at mærkningskravene er opfyldt, især ved ikke at levere foder, som de på grundlag af de foreliggende oplysninger og i deres egenskab af fagfolk ved eller burde have formodet ikke opfylder disse krav.

5.   Lederne af foderstofvirksomheder sikrer i de virksomheder, der er under deres ledelse, at de obligatoriske mærkningsoplysninger formidles i hele fødevarekæden, så den endelige bruger af foderet kan få stillet oplysningerne til rådighed i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 13

Anprisninger

1.   Det kan i mærkningen og ved præsentationen af fodermidler og foderblandinger fremhæves, at foderet indeholder eller ikke indeholder et bestemt stof, ligesom særlige ernæringsegenskaber eller -processer eller særlige funktioner i tilknytning til et af disse elementer kan fremhæves, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

anprisningen er objektiv, kan kontrolleres af de kompetente myndigheder og er let forståelig for brugeren af foderet, og

b)

den mærkningsansvarlige fremlægger efter anmodning fra den kompetente myndighed videnskabelig dokumentation for anprisningen, enten med henvisning til offentligt tilgængelige videnskabelige beviser eller med dokumenteret virksomhedsforskning. Den videnskabelige dokumentation skal foreligge, når foderet markedsføres. Købere har ret til at gøre den kompetente myndighed opmærksom på deres tvivl vedrørende anprisningens sandfærdighed. Såfremt det konkluderes, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for anprisningen, betragtes mærkningen i forbindelse med anprisningen som vildledende i henhold til artikel 11. I tilfælde af, at den kompetente myndighed betvivler, at anprisningens sandfærdighed er dokumenteret videnskabeligt, kan den forelægge spørgsmålet for Kommissionen. Kommissionen kan i givet fald træffe en afgørelse efter at have modtaget en udtalelse fra autoriteten efter rådgivningsproceduren i artikel 28, stk. 2.

2.   Med forbehold af stk. 1 er anprisninger vedrørende optimering af ernæringen og fremme eller beskyttelse af de fysiologiske forhold tilladt, medmindre de indeholder en anprisning som nævnt i stk. 3, litra a).

3.   Fodermidlers eller foderblandingers mærkning eller præsentation må ikke indeholde anprisninger om, at

a)

det kan forebygge, behandle eller helbrede en sygdom, undtagen coccidiostatika og histomonostatika, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003; dette litra finder imidlertid ikke anvendelse på anprisninger i forbindelse med ernæringsmæssige ubalancer, forudsat at der ikke er påvist nogen forbindelse til patologiske symptomer

b)

det har et særligt ernæringsformål, der er angivet på den i artikel 9 omhandlede liste over anvendelsesområder, medmindre det opfylder de deri fastsatte krav.

4.   De i artikel 25 omhandlede EF-kodekser kan omfatte specifikationer vedrørende kravene i stk. 1 og 2.

Artikel 14

Præsentation af mærkningsoplysninger

1.   De obligatoriske mærkningsoplysninger skal gives i deres helhed på et fremtrædende sted på emballagen, beholderen, en dertil fæstnet etiket eller i ledsagedokumentet, jf. artikel 11, stk. 2, idet de skal være iøjnefaldende og let læselige og ikke må kunne slettes, og idet de gives på det officielle sprog eller mindst et af de officielle sprog i den medlemsstat eller region, hvor foderet markedsføres.

2.   De obligatoriske mærkningsoplysninger skal være lette at identificere og må ikke skjules af andre oplysninger. Den farve, skrifttype og -størrelse, der anvendes, må ikke skjule eller fremhæve bestemte oplysninger, medmindre formålet er at henlede opmærksomheden på sikkerhedssætninger.

3.   De i artikel 25 omhandlede EF-kodekser kan omfatte specifikationer vedrørende kravene i stk. 1 og 2 samt præsentationen af den frivillige mærkning, jf. artikel 22.

Artikel 15

Generelle obligatoriske mærkningskrav

Et fodermiddel eller en foderblanding må ikke markedsføres, medmindre mærkningen indeholder følgende oplysninger:

a)

fodertype: »fodermiddel«, »fuldfoder« eller »tilskudsfoder«, alt efter hvad der er relevant

for »fuldfoder« kan betegnelsen »mælkeerstatning som fuldfoder« anvendes, hvis det er relevant

for tilskudsfoder kan følgende betegnelser anvendes, hvis det er relevant: »mineralsk foder« eller »mælkeerstatning som tilskudsfoder«

til selskabsdyr bortset fra katte og hunde kan »fuldfoder« eller »tilskudsfoder« erstattes af »foderblanding«

b)

navn eller firmanavn og adresse på den foderstofvirksomhedsleder, der er mærkningsansvarlig

c)

virksomhedens godkendelsesnummer, hvis den har et sådant nummer, for den mærkningsansvarlige, tildelt i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1774/2002 for virksomheder godkendt i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, litra a), b) og c), i forordning (EF) nr. 1774/2002 eller artikel 17 i forordning (EF) nr. 1774/2002 eller artikel 10 i forordning (EF) nr. 183/2005. Har en mærkningsansvarlig flere godkendelsesnumre, angives det nummer, der er tildelt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 183/2005

d)

partiets referencenummer

e)

nettomængden udtrykt i masseenheder for faste produkter og i masse- eller rumfangsenheder for flydende produkter

f)

listen over fodertilsætningsstoffer, med overskriften »tilsætningsstoffer«, jf. kapitel I i bilag VI eller VII, alt efter hvad der er relevant, dog med forbehold af mærkningsbestemmelser i den retsakt, hvorved det enkelte fodertilsætningsstof er godkendt

g)

vandindhold, jf. punkt 6 i bilag I.

Artikel 16

Særlige obligatoriske mærkningskrav for fodermidler

1.   Ud over at skulle opfylde kravene i artikel 15 skal mærkningen af fodermidler omfatte følgende:

a)

navnet på fodermidlet; navnet anvendes i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5

b)

den obligatoriske angivelse for den pågældende kategori, jf. listen i bilag V; den obligatoriske angivelse kan erstattes af de oplysninger, der er fastlagt i den i artikel 24 omhandlede EF-fortegnelse for hvert enkelt fodermiddel i den pågældende kategori.

2.   Ud over at skulle opfylde kravene i stk. 1 skal mærkningen af fodermidler omfatte følgende, når fodermidlerne indeholder tilsætningsstoffer:

a)

de dyrearter eller dyrekategorier, som fodermidlet er beregnet til, når de pågældende tilsætningsstoffer ikke er blevet godkendt til alle dyrearter eller er blevet godkendt med maksimumsgrænser for nogle arter

b)

brugsanvisning i overensstemmelse med bilag II, punkt 4, hvor der fastsættes et maksimumsindhold af de pågældende tilsætningsstoffer

c)

datoen for mindsteholdbarhed for tilsætningsstoffer bortset fra teknologiske tilsætningsstoffer.

Artikel 17

Særlige obligatoriske mærkningskrav for foderblandinger

1.   Ud over at skulle opfylde kravene i artikel 15 skal mærkningen af foderblandinger omfatte følgende:

a)

dyrearter eller dyrekategorier, som foderblandingen er beregnet til

b)

brugsanvisning med angivelse af det formål, som foderet er beregnet til; sådanne anvisninger skal i givet fald være i overensstemmelse med bilag II, punkt 4

c)

i tilfælde hvor producenten ikke er den mærkningsansvarlige:

producentens navn eller firmanavn og adresse, eller

producentens godkendelsesnummer jf. artikel 15, litra c), eller et identifikationsnummer i henhold til artikel 9, 23 eller 24 i forordning (EF) nr. 183/2005; hvis dette nummer ikke findes, så et identifikationsnummer tildelt efter anmodning fra producenten eller lederen af den importerende foderstofvirksomhed med det format, der er angivet i kapitel II i bilag V til forordning (EF) nr. 183/2005

d)

datoen for mindste holdbarhed, angivet som følger:

»Skal anvendes inden …« efterfulgt af datoen — med angivelse af en bestemt dag — for foder, der er meget letfordærveligt på grund af nedbrydningsprocesser

»Skal helst anvendes inden …« efterfulgt af datoen — med angivelse af en bestemt måned — for øvrigt foder

Hvis fremstillingsdatoen er angivet i mærkningen, kan datoen for mindste holdbarhed angives sammen med teksten »… (antal dage eller måneder) efter fremstillingsdatoen«

e)

listen over de fodermidler, som foderet er sammensat af, med overskriften »Sammensætning« og med angivelse af navnet på hvert enkelt fodermiddel i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, litra a), idet de pågældende fodermidler angives i rækkefølge efter faldende vægt beregnet ud fra foderblandingens vandindhold; listen kan omfatte angivelse af vægtprocenten

f)

de obligatoriske angivelser, jf. kapitel II i bilag VI eller VII, alt efter hvad der er relevant.

2.   Følgende krav gælder for den i stk. 1, litra e), omhandlede liste:

a)

Navnet på og vægtprocenten for et fodermiddel skal angives, hvis indholdet af det pågældende fodermiddel er fremhævet i mærkningen med tekst, billeder eller grafik.

b)

Hvis vægtprocenten for de fodermidler, der indgår i en foderblanding til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, ikke er angivet i mærkningen, skal den mærkningsansvarlige, jf. dog direktiv 2004/48/EF, efter anmodning fremlægge oplysninger om den mængdemæssige sammensætning for køberen, idet angivelserne skal ligge inden for +/– 15 % af værdierne for foderets sammensætning.

c)

For foderblandinger til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, undtagen pelsdyr, kan den specifikke angivelse af fodermidlets navn erstattes af navnet på den kategori, som fodermidlerne tilhører.

3.   I tilfælde af særligt presserende hensyn til menneskers og dyrs sundhed eller til miljøet og med forbehold af bestemmelserne i direktiv 2004/48/EF kan den kompetente myndighed give køberen de oplysninger, som myndigheden har adgang til i henhold til artikel 5, stk. 2, forudsat at myndigheden efter afvejning af producenternes og købernes respektive legitime interesser konkluderer, at en sådan udlevering af oplysninger er berettiget. I givet fald kræver den kompetente myndighed, at køberen underskriver en fortrolighedsklausul som forudsætning for videregivelse af oplysningerne.

4.   Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), opstiller Kommissionen en liste over kategorier af fodermidler, som det er tilladt at angive i stedet for de enkelte fodermidler i mærkningen af foder til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, undtagen pelsdyr.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 4.

Artikel 18

Supplerende obligatoriske mærkningskrav for foder med særlige ernæringsformål

Ud over at skulle opfylde de generelle obligatoriske krav i artikel 15, 16 og 17, alt efter hvad der er relevant, skal mærkningen af foder med særlige ernæringsformål omfatte følgende:

a)

betegnelsen »diætetisk«, som er forbeholdt foder med særlige ernæringsformål, ved siden af foderets betegnelse, jf. artikel 15, litra a)

b)

de påkrævede oplysninger vedrørende anvendelsesformålet, jf. kolonne 1-6 i den i artikel 9 omhandlede liste over anvendelsesområder

c)

en anbefaling om at konsultere en ernæringsekspert eller dyrlæge inden anvendelse af foderet eller inden forlængelse af anvendelsesperioden.

Artikel 19

Supplerende obligatoriske mærkningskrav for foder til selskabsdyr

På etiketten til foder til selskabsdyr skal der være angivet et frikaldsnummer eller anden passende kommunikationsform, hvor køberen kan indhente oplysninger ud over de obligatoriske oplysninger vedrørende:

a)

de fodertilsætningsstoffer, som foderet til selskabsdyr indeholder

b)

de fodermidler, der indgår heri, og som er nævnt efter kategori, jf. artikel 17, stk. 2, litra c).

Artikel 20

Særlige obligatoriske mærkningskrav for foder, der ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen

1.   Ud over at skulle opfylde kravene i artikel 15, 16, 17 og 18 skal foder, der ikke er i overensstemmelse med kravene i fællesskabslovgivningen som nævnt i bilag VIII, såsom forurenede stoffer, være forsynet med de mærkningsoplysninger, der er fastsat i det pågældende bilag.

2.   Kommissionen kan ændre bilag VIII for at bringe det i overensstemmelse med fremskridt på lovgivningsområdet i retning af en udvikling af standarder.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 4.

Artikel 21

Undtagelser

1.   De i artikel 15, litra c), d), e) og g), og i artikel 16, stk. 1, litra b), omhandlede oplysninger er ikke nødvendige, hvis køberen inden hver handel skriftligt har givet afkald på disse oplysninger. En handel kan omfatte flere leverancer.

2.   På pakket foder kan de i artikel 15, litra c), d) og e), og i artikel 16, stk. 2, litra c), eller i artikel 17, stk. 1, litra c), d) og e), omhandlede oplysninger gives på pakningen uden for det område, hvor etiketten er anbragt, jf. artikel 14, stk. 1. I så fald skal det angives, hvor disse oplysninger findes.

3.   Uden at det berører bestemmelserne i bilag I til forordning (EF) nr. 183/2005, er de i artikel 15, litra c), d), e) og g), og i artikel 16, stk. 1, litra b), i nærværende forordning omhandlede oplysninger ikke obligatoriske for fodermidler, der ikke indeholder fodertilsætningsstoffer ud over konserveringsmidler eller ensileringstilsætningsstoffer, og som fremstilles og leveres af en foderstofvirksomhedsleder, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 183/2005, til en bruger af foder i primærproduktionsleddet med henblik på anvendelse på dennes egen bedrift.

4.   De i artikel 17, stk. 1, litra f), omhandlede obligatoriske angivelser er ikke nødvendige for blandinger af helt korn og hele frø og frugter.

5.   For foderblandinger, der består af højst tre fodermidler, er de i artikel 17, stk. 1, litra a) og b), omhandlede oplysninger ikke nødvendige, hvis de anvendte fodermidler klart fremgår af beskrivelsen.

6.   For mængder på højst 20 kg fodermidler eller foderblandinger, der er bestemt til den endelige bruger og sælges i løs vægt, kan de i artikel 15, 16 og 17 omhandlede oplysninger bringes til køberens kendskab ved relevante opslag på salgsstedet. I så fald gives oplysningerne i artikel 15, litra a), og artikel 16, stk. 1, eller artikel 17, stk. 1, litra a) og b), alt efter hvad der er relevant, skriftligt til køberen, senest med eller på fakturaen.

7.   For mængder af foder til selskabsdyr, som sælges i pakninger med flere beholdere, kan de i artikel 15, litra b), c), f) og g), og i artikel 17, stk. 1, litra b), c), e) og f), omhandlede oplysninger gives på den ydre emballage i stedet for på hver enkelt beholder, forudsat at hele den samlede mængde i pakningen ikke overstiger 10 kg.

8.   Uanset denne forordning kan medlemsstaterne anvende nationale bestemmelser for foder til dyr, der anvendes til videnskabelige formål eller forsøg, forudsat at dette formål klart fremgår af etiketten. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om sådanne bestemmelser.

Artikel 22

Frivillig mærkning

1.   Ud over de obligatoriske mærkningsoplysninger kan mærkningen af fodermidler og foderblandinger også indeholde frivillige mærkningsoplysninger, forudsat at de generelle principper i denne forordning overholdes.

2.   De i artikel 25 omhandlede EF-kodekser kan omfatte yderligere betingelser for den frivillige mærkning.

Artikel 23

Emballage

1.   Fodermidler og foderblandinger må kun markedsføres i lukkede pakninger eller beholdere. Pakningerne eller beholderne skal være lukket på en sådan måde, at lukkemekanismen beskadiges ved åbning og ikke kan genanvendes.

2.   Uanset stk. 1 kan foder markedsføres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere, når der er tale om:

a)

fodermidler

b)

foderblandinger, der er fremstillet udelukkende ved at blande helt korn, hele frø eller hele frugter

c)

leverancer mellem producenter af foderblandinger indbyrdes

d)

leverancer af foderblandinger direkte fra producenten til brugeren af foder

e)

leverancer fra producenter af foderblandinger til emballeringsvirksomheder

f)

foderblandinger i mængder på højst 50 kg, der er bestemt til den endelige bruger, og som udtages direkte af en pakning eller beholder, der var lukket

g)

sliksten.

KAPITEL 5

EF-FORTEGNELSE OVER FODERMIDLER OG EF-KODEKSER FOR GOD MÆRKNINGSPRAKSIS

Artikel 24

EF-fortegnelse over fodermidler

1.   Der udarbejdes en EF-fortegnelse over fodermidler (»fortegnelsen«) som et redskab til at forbedre mærkningen af fodermidler og foderblandinger. Fortegnelsen skal lette udvekslingen af oplysninger om produkternes egenskaber og opstiller en ikke udtømmende liste over fodermidler. Fortegnelsen skal for hvert af de fodermidler, den omfatter, indeholde mindst følgende oplysninger:

a)

navn

b)

identifikationsnummer

c)

en beskrivelse af fodermidlet, herunder oplysninger om fremstillingsprocessen, hvis det er relevant

d)

oplysninger, der erstatter den obligatoriske angivelse, jf. artikel 16, stk. 1, litra b)

e)

en ordliste, hvori de forskellige processer og tekniske udtryk, der er nævnt, er forklaret.

2.   Den først udgave af EF-fortegnelsen vedtages i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 28, stk. 2, senest den 21. marts 2010, og de fodermidler, den indeholder, skal være dem, der er opført i del B i bilaget til direktiv 96/25EF og i kolonne 2-4 i bilaget til direktiv 82/471/EØF. Ordlisten består af del A, afsnit IV, i bilaget til direktiv 96/25/EF.

3.   Proceduren i artikel 26 finder anvendelse ved ændringer af fortegnelsen.

4.   Denne artikel berører ikke sikkerhedskravene i artikel 4.

5.   Foderstofvirksomhedslederes brug af fortegnelsen er frivillig. Det navn på et fodermiddel, der er opført i fortegnelsen, må imidlertid kun anvendes, forudsat at alle relevante bestemmelser i fortegnelsen er opfyldt.

6.   Den person, der for første gang markedsfører et fodermiddel, som ikke er opført i fortegnelsen, skal straks give meddelelse om anvendelsen heraf til de i artikel 26, stk. 1, omtalte repræsentanter for de europæiske foderstofbrancher. Repræsentanterne for de europæiske foderstofbrancher offentliggør et register over disse meddelelser på internettet og ajourfører registeret regelmæssigt.

Artikel 25

EF-kodekser for god mærkningspraksis

1.   Kommissionen tilskynder til udarbejdelse af to EF-kodekser for god mærkningspraksis (i det følgende benævnt »kodekserne«) — én for foder til selskabsdyr og én for foderblandinger til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og som kan indeholde et afsnit om foderblandinger til pelsdyr.

2.   Kodekserne har til formål at bidrage til at sikre bedre mærkning. De indeholder navnlig bestemmelser om præsentationen af mærkningsoplysninger, jf. artikel 14, om frivillig mærkning, jf. artikel 22, og om anvendelse af anprisninger, jf. artikel 13.

3.   Proceduren i artikel 26 anvendes ved udarbejdelsen og enhver ændring af kodekserne.

4.   Foderstofvirksomhedslederes brug af kodekserne er frivillig. Brugen af enhver af kodekserne kan angives i mærkningen, forudsat at alle relevante bestemmelser i en sådan kodeks er opfyldt.

Artikel 26

Udarbejdelse af kodekserne samt ændringer af EF-fortegnelsen og EF-kodekserne

1.   Udkast til ændringer af EF-fortegnelsen, udkast til kodekserne samt udkast til ændringer heraf udvikles og ændres af alle relevante repræsentanter for de europæiske foderstofbrancher:

a)

i samråd med andre interesserede parter som f.eks. brugerne af foder

b)

i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, autoriteten

c)

under hensyntagen til erfaringerne fra udtalelser afgivet af autoriteten samt den videnskabelige og den teknologiske udvikling.

2.   Med forbehold af stk. 3 vedtager Kommissionen foranstaltninger i overensstemmelse med denne artikel efter rådgivningsproceduren i artikel 28, stk. 2.

3.   Der skal vedtages ændringer til EF-fortegnelsen med henblik på fastsættelse af de maksimumsgrænser for indholdet af kemiske urenheder, jf. bilag I, punkt 1, eller niveauet for botanisk renhed, jf. bilag I, punkt 2, eller vandindholdet, jf. bilag I, punkt 6, eller oplysninger i stedet for den obligatoriske angivelse, jf. artikel 16, stk. 1, litra b). Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 28, stk. 4.

4.   Enhver foranstaltning i henhold til denne artikel vedtages, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

de er udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1

b)

deres indhold er praktisk anvendeligt i hele Fællesskabet for de brancher, som de gælder for, og

c)

de er hensigtsmæssige som middel til at nå målene i denne forordning.

5.   Fortegnelsen offentliggøres i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Titlerne og referencerne til kodekserne offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

KAPITEL 6

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 27

Gennemførelsesforanstaltninger

1.   Kommissionen kan ændre bilagene for at tilpasse dem til den videnskabelige og teknologiske udvikling.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 4.

2.   Andre gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 28, stk. 3, medmindre andet udtrykkeligt er anført.

Artikel 28

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er nedsat ved artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002 (i det følgende benævnt »komitéen«).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

5.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1, 2, 4 og 6, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

6.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk.1-4, og stk. 5, litra b), og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Fristerne i artikel 5a, stk. 3, litra c), og stk. 4, litra b) og e), i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til henholdsvis to måneder, en måned og to måneder.

Artikel 29

Ændring af forordning (EF) nr. 1831/2003

I artikel 16 i forordning (EF) nr. 1831/2003 foretages følgende ændringer:

1)

I stk. 1 foretages følgende ændringer:

a)

Litra d) affattes således:

»d)

i givet fald det godkendelsesnummer, der er tildelt den virksomhed, der fremstiller eller markedsfører fodertilsætningsstoffet eller forblandingen i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (28) eller, alt efter hvad der er relevant, med artikel 5 i direktiv 95/69/EF

b)

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit i slutningen:

»For så vidt angår forblandinger finder litra b), d), e) og g) ikke anvendelse på de deri anvendte fodertilsætningsstoffer.«

2)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Ud over oplysningerne i stk. 1 forsynes emballagen eller beholderen for et fodertilsætningsstof, der tilhører en funktionel gruppe angivet i bilag III, eller for en forblanding indeholdende et tilsætningsstof, der tilhører en funktionel gruppe angivet i bilag III, med de i samme bilag omhandlede oplysninger, der skal være tydelige, let læselige og ikke må kunne slettes.«

3)

Stk. 4 affattes således:

»4.   I tilfælde af forblandinger skal ordet »forblanding« fremgå af mærkningen. Bærestoffer skal, når der er tale om fodermidler, angives i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder (29), og når vand anvendes som bærestof, angives forblandingens vandindhold. Der må kun angives én dato for mindste holdbarhed for hver forblanding som helhed; en sådan dato for mindsteholdbarhed fastsættes på grundlag af datoen for mindsteholdbarhed for hver enkelt af forblandingens bestanddele.

Artikel 30

Ophævelse

Artikel 16 i direktiv 70/524/EØF og direktiv 79/373/EØF, 80/511/EØF, 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og beslutning 2004/217/EF ophæves med virkning fra den 1. september 2010.

Henvisninger til de ophævede direktiver og den ophævede beslutning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag IX.

Artikel 31

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne giver senest den 1. september 2010 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Artikel 32

Overgangsbestemmelser

1.   Uanset artikel 33, stk. 2, kan foder, der er blevet markedsført eller mærket i overensstemmelse med direktiv 79/373/EØF, 82/471/EØF, 93/74/EØF og 96/25/EF før den 1. september 2010, fortsat markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.

2.   Uanset artikel 8, stk. 2, kan de i den artikel omtalte fodertyper, som allerede er blevet markedsført lovligt før den 1. september 2010, fortsat markedsføres, indtil der er truffet en afgørelse om en ansøgning om ajourføring af listen over anvendelsesområder, jf. artikel 10, forudsat at en sådan ansøgning er blevet fremsat før den 1. september 2010.

3.   Uanset denne forordnings bilag I, punkt 1, kan fodermidler markedsføres og anvendes, indtil der fastsættes en specifik maksimumsgrænse for kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer, forudsat at de mindst opfylder betingelserne i del A, afsnit II, punkt 1, i bilaget til direktiv 96/25/EF. Denne undtagelse ophører den 1. september 2012.

4.   Der kan træffes foranstaltninger med henblik på at lette overgangen til anvendelse af denne forordning. Det kan navnlig præciseres, på hvilke betingelser foder kan mærkes i overensstemmelse med denne forordning, før den tages i anvendelse. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 28, stk. 4.

Artikel 33

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. september 2010.

Artikel 31 og 32 anvendes dog fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

E. ERLANDSSON

Formand


(1)  EUT C 77 af 31.3.2009, s. 84.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 5.2.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 22.6.2009.

(3)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(4)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(5)  EFT L 92 af 7.4.1990, s. 42.

(6)  EFT L 86 af 6.4.1979, s. 30.

(7)  EFT L 237 af 22.9.1993, s. 23.

(8)  EFT L 125 af 23.5.1996, s. 35.

(9)  EFT L 213 af 21.7.1982, s. 8.

(10)  EFT L 126 af 13.5.1983, s. 23.

(11)  EFT L 126 af 21.5.1980, s. 14.

(12)  EFT L 334 af 31.12.1993, s. 17.

(13)  EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1.

(14)  EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1.

(15)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(16)  EUT L 67 af 5.3.2004, s. 31.

(17)  EUT L 62 af 6.3.2008, s. 9.

(18)  EFT L 63 af 6.3.2002, s. 23.

(19)  EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45.

(20)  EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10.

(21)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(22)  EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.

(23)  EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.

(24)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(25)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24.

(26)  EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

(27)  EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.

(28)  EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1

(29)  EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1


BILAG I

Tekniske bestemmelser om urenheder, mælkeerstatning, fodermidler til binding eller denaturering, askeindhold og vandindhold, jf. artikel 4

1.

I overensstemmelse med god praksis som omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 183/2005 skal fodermidler være fri for kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer, hvis der ikke er fastsat nogen maksimumsgrænse for indholdet heraf i den i artikel 24 omhandlede fortegnelse.

2.

Fodermidlers botaniske renhed må ikke være mindre end 95 %, medmindre en anden grænse er fastsat i den i artikel 24 omhandlede fortegnelse. Til botaniske urenheder regnes urenheder i form af plantematerialer, der er uskadelige for dyrene, f.eks. strå, korn og frø af andre dyrkede arter eller frø af ukrudt. Indholdet af botaniske urenheder såsom rester af andre olieholdige frø eller frugter fra en tidligere fremstillingsproces må ikke overstige 0,5 % for hver type olieholdige frø eller frugter.

3.

Jernindholdet i mælkeerstatninger til kalve med en levende vægt på 70 kg eller derunder skal være mindst 30 mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %.

4.

Hvis fodermidler anvendes til denaturering eller binding af andre fodermidler, kan produktet stadig betragtes som et fodermiddel. Navnet på samt arten og mængden af det fodermiddel, der anvendes til binding eller denaturering, skal angives i mærkningen. Hvis et fodermiddel er anvendt til binding af et andet fodermiddel, må det procentvise indhold af førstnævnte fodermiddel ikke overstige 3 % af den samlede vægt.

5.

Indholdet af aske, der er uopløselig i saltsyre, må ikke overstige 2,2 % af tørstoffet. Grænsen på 2,2 % kan dog overskrides for:

fodermidler

foderblandinger, der indeholder tilladte mineralske bindemidler

mineralsk foder

foderblandinger med et indhold på over 50 % biprodukter af ris eller sukkerroer

foderblandinger til opdrættede fisk med et indhold af fiskemel på over 15 %

forudsat at indholdet er angivet på etiketten.

6.

Såfremt der ikke er fastsat en anden værdi i bilag IV eller i den i artikel 24 omhandlede fortegnelse, skal vandindholdet i foder angives, hvis det overstiger:

5 % i mineralsk foder uden organiske bestanddele

7 % i mælkeerstatninger og andre foderblandinger, der indeholder over 40 % mælkeprodukter

10 % i mineralsk foder med organiske bestanddele

14 % i andet foder.


BILAG II

Generelle mærkningsbestemmelser, jf. artikel 11, stk. 4

1.

Det indhold, som er angivet, eller som skal angives, refererer til foderets vægt, medmindre andet er anført.

2.

Datoer angives numerisk efter rækkefølgen dag, måned og år, og formatet angives i mærkningen på følgende måde: »DD/MM/ÅÅ«.

3.

Synonyme betegnelser på visse sprog:

a)

På tjekkisk kan betegnelsen »krmiva« erstattes af »produkty ke krmení«, alt efter hvad der er relevant, på tysk kan betegnelsen »Einzelfuttermittel« erstattes af »Futtermittel-Ausgangserzeugnis«, på græsk kan »πρώτη ύλη ζωοτροφών« erstattes af »απλή ζωοτροφή«, og på italiensk kan »materia prima per mangimi« erstattes af »mangime semplice«

b)

Følgende udtryk er tilladt som betegnelse for foder til selskabsdyr: på bulgarsk »храна«, på spansk »alimento«, på tjekkisk kan betegnelsen »kompletní krmná směs« erstattes af »kompletní krmivo«, og »doplňková krmná směs« kan erstattes af »doplňkové krmivo«; på engelsk »pet food«, på italiensk »alimento«, på ungarsk »állateledel«, på nederlandsk »samengesteld voeder«, på polsk »karma«, på slovensk »hrana za hišne živali«, på finsk »lemmikkieläinten ruoka«.

4.

I brugsanvisningen for tilskudsfoder og fodermidler, der indeholder tilsætningsstoffer i mængder, der overstiger de fastsatte maksimumsgrænser for fuldfoder, angives den maksimale mængde

i gram eller kilogram eller volumenenheder tilskudsfoder og fodermidler pr. dyr pr. dag eller

i procentdel af den daglige ration eller

pr. kg fuldfoder eller procentdel i fuldfoder

for at sikre, at den pågældende maksimumsgrænse for fodertilsætningsstoffer i den daglige ration overholdes.

5.

Uden at det berører analysemetoderne, kan udtrykket »råprotein« erstattes af »protein«, »råfedt« kan erstattes af »fedtindhold«, og »råaske« kan erstattes af »forbrændt rest« eller »uorganisk stof« i forbindelse med foder til selskabsdyr.


BILAG III

Liste over materialer, som er underlagt begrænsninger, eller som det er forbudt at markedsføre eller at anvende som foder, jf. artikel 6

 

Kapitel 1: Forbudte materialer

1)

Fæces, urin og separeret indhold af fordøjelseskanalen efter tømning eller fjernelse af denne, uanset eventuel behandling eller blanding.

2)

Huder behandlet med garvestoffer, herunder affald herfra.

3)

Frø samt andet planteformeringsmateriale, der efter høst er behandlet med plantebeskyttelsesmidler og under hensyntagen til deres anvendelsesformål (formering), og eventuelle biprodukter heraf.

4)

Træ, herunder savsmuld og andet materiale hidrørende fra træ, der er behandlet med træbeskyttelsesmidler som defineret i bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (1).

5)

Alt affald fra de forskellige faser af rensningen af by-, hus- og industrispildevand som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (2), uanset om dette affald videreforarbejdes, og uanset hvor spildevandet stammer fra.

6)

Fast byaffald, som f.eks. husholdningsaffald.

7)

Emballage og dele af emballage fra produkter fra fødevareindustrien.

 

Kapitel 2: Materialer, der er underlagt begrænsninger


(1)  EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.

(2)  EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40.


BILAG IV

Tilladte tolerancer i forbindelse med mærkning af sammensætningen af fodermidler eller foderblandinger, jf. artikel 11, stk. 5

1.

Tolerancerne i dette bilag omfatter tekniske og analytiske afvigelser. Når der er fastsat analytiske tolerancer på fællesskabsplan, som dækker måleusikkerhed og variationer i de anvendte procedurer, tilpasses værdierne i punkt 2 i overensstemmelse hermed, så de kun omfatter tekniske tolerancer.

2.

Hvis det konstateres, at sammensætningen af et fodermiddel eller en foderblanding afviger fra den angivne sammensætning på en sådan måde, at produktets værdi reduceres, tillades følgende tolerancer:

a)

for råprotein, sukker, stivelse og inulin:

3 enheder ved angivet indhold på 30 % eller derover

10 % af det angivne indhold ved angivet indhold på under 30 %, men ikke under 10 %

1 enhed ved angivet indhold på under 10 %

b)

for træstof og råfedt:

2,2 enheder ved angivet indhold på 15 % eller derover

15 % af det angivne indhold ved angivet indhold på under 15 %, men ikke under 5 %

0,8 enheder ved angivet indhold på under 5 %

c)

for vand, råaske, aske, der er uopløselig i saltsyre, og chlorider udtrykt som NaCl, samlet indhold af fosfor, natrium, calciumcarbonat, calcium, magnesium, syretal og stof, der er uopløseligt i let petroleum:

1,5 enheder ved angivet indhold (værdier) på 15 % (15) eller derover

10 % af det angivne indhold (værdi) ved angivet indhold (værdier) på under 15 % (15), men ikke under 2 % (2)

0,2 enheder ved angivet indhold (værdier) på under 2 % (2)

d)

for energiværdien 5 % og for proteinværdien 10 %

e)

for fodertilsætningsstoffer (1):

10 %, hvis det angivne indhold er 1 000 enheder eller derover

100 enheder ved angivet indhold på under 1 000 enheder, men ikke under 500 enheder

20 % af det angivne indhold på under 500 enheder, men ikke under 1 enhed

0,2 enheder ved angivet indhold på under 1 enhed, men ikke under 0,5 enheder

40 % af det angivne indhold på under 0,5 enheder.

Disse tolerancer gælder også for maksimumsgrænserne for fodertilsætningsstoffer i foderblandinger.

3.

Forudsat at den fastsatte maksimumsgrænse for de enkelte fodertilsætningsstoffer ikke overskrides, accepteres en afvigelse fra det angivne indhold på op til tre gange den pågældende tolerance, der er fastsat i punkt 2.

4.

For fodertilsætningsstoffer tilhørende gruppen af mikroorganismer svarer den acceptable øvre grænse til den fastsatte maksimumsgrænse.


(1)  I dette litra forstås ved 1 enhed 1 mg, 1 000 IU, 1 × 109 CFU eller 100 enzymaktivitetsenheder for det pågældende fodertilsætningsstof.


BILAG V

Obligatorisk angivelse for fodermidler, jf. artikel 16, stk. 1, litra b)

 

Fodermidler, der består af

Obligatorisk angivelse af

1.

Tørrede planteprodukter og grovfoder

Råprotein, hvis > 10 %

Træstof

2.

Korn

 

3.

Produkter og biprodukter af korn

Stivelse, hvis > 20 %

Råprotein, hvis > 10 %

Råfedt, hvis > 5 %

Træstof

4.

Olieholdige frø og frugter

 

5.

Produkter og biprodukter af olieholdige frø og frugter

Råprotein, hvis > 10 %

Råfedt, hvis > 5 %

Træstof

6.

Bælgplantefrø

 

7.

Produkter og biprodukter af bælgplantefrø

Råprotein, hvis > 10 %

Træstof

8.

Knolde og rodfrugter

 

9.

Produkter og biprodukter af knolde og rodfrugter

Stivelse

Træstof

Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % tørstof

10.

Produkter og biprodukter fra sukkerroeforarbejdningsindustrien

Træstof, hvis > 15 %

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose

Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % tørstof

11.

Produkter og biprodukter fra sukkerrørsforarbejdningsindustrien

Træstof, hvis > 15 %

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose

12.

Andre frø og frugter samt produkter og biprodukter heraf, undtagen de under 2-7 nævnte

Råprotein

Træstof

Råfedt, hvis > 10 %

13.

Andre planter samt produkter og biprodukter heraf, undtagen de under 8-11 nævnte

Råprotein, hvis > 10 %

Træstof

14.

Mejeriprodukter og biprodukter heraf

Råprotein

Vand, hvis > 5 %

Lactose, hvis > 10 %

15.

Produkter og biprodukter af landdyr

Råprotein, hvis > 10 %

Råfedt, hvis > 5 %

Vand, hvis > 8 %

16.

Fisk og andre havdyr samt produkter og biprodukter heraf

Råprotein, hvis > 10 %

Råfedt, hvis > 5 %

Vand, hvis > 8 %

17.

Mineralstoffer

Calcium

Natrium

Fosfor

Andre relevante mineraler

18.

Diverse produkter

Råprotein, hvis > 10 %

Træstof

Råfedt, hvis > 10 %

Stivelse, hvis > 30 %

Samlet sukkerindhold, beregnet som saccharose, hvis > 10 %

Indhold af aske, der er uopløseligt i HCl, hvis > 3,5 % tørstof


BILAG VI

Mærkningsoplysninger for fodermidler og foderblandinger til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen

Kapitel I:   Mærkning af fodertilsætningsstoffer, jf. artikel 15, litra f), og artikel 22, stk. 1

1.

Følgende tilsætningsstoffer skal angives med deres specifikke navn som defineret i den relevante retsakt, hvorved det pågældende fodertilsætningsstof godkendes, tilsat mængde, identifikationsnummer og navnet på den funktionelle gruppe, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 1831/2003, eller den kategori, der er omtalt i artikel 6, stk. 1, i den forordning:

a)

tilsætningsstoffer, for hvilke der er fastsat et maksimumsindhold for nogen som helst art inden for målgruppen

b)

tilsætningsstoffer, der tilhører kategorierne »zootekniske tilsætningsstoffer« og »coccidiostatika og histomonostatika«

c)

tilsætningsstoffer, der tilhører den funktionelle gruppe »urinstof og derivater heraf« i kategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber«, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 1831/2003.

2.

Fodertilsætningsstoffets navn som fastsat i den relevante retsakt, hvorved det pågældende tilsætningsstof godkendes, og den tilsatte mængde af fodertilsætningsstoffet skal angives, hvis indholdet af det pågældende fodertilsætningsstof fremhæves i mærkningen med tekst, billeder eller grafik.

3.

Den mærkningsansvarlige oplyser efter anmodning fra køberen navn, identifikationsnummer og funktionel gruppe for de fodertilsætningsstoffer, der ikke er nævnt i punkt 1, til køberen.

4.

Fodertilsætningsstoffer, der ikke er nævnt i punkt 1, kan frivilligt anføres i den form, der er fastsat i punkt 1, eller med en delvis angivelse.

5.

Hvis et sensorisk tilsætningsstof eller et fodertilsætningsstof med ernæringsmæssige egenskaber, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 1831/2003, angives frivilligt i mærkningen, skal den tilsatte mængde heraf oplyses.

6.

Tilhører et tilsætningsstof flere funktionelle grupper, angives den funktionelle gruppe eller kategori, der svarer til tilsætningsstoffets hovedfunktion i foderet.

Kapitel II:   Mærkning af analytiske bestanddele, jf. artikel 17, stk. 1, litra f), og artikel 22, stk. 1

1.

De analytiske bestanddele af foderblandinger til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, mærkes som følger:

Foder

Analytiske bestanddele og indhold

Arter inden for målgruppen

Fuldfoder

Råprotein

Alle arter

Træstof

Alle arter

Råfedt

Alle arter

Råaske

Alle arter

Lysin

Svin og fjerkræ

Methionin

Svin og fjerkræ

Calcium

Alle arter

Natrium

Alle arter

Fosfor

Alle arter

Tilskudsfoder — mineralsk foder

Lysin

Svin og fjerkræ

Methionin

Svin og fjerkræ

Calcium

Alle arter

Natrium

Alle arter

Fosfor

Alle arter

Magnesium

Drøvtyggere

Andet tilskudsfoder

Råprotein

Alle arter

Træstof

Alle arter

Råfedt

Alle arter

Råaske

Alle arter

Lysin

Svin og fjerkræ

Methionin

Svin og fjerkræ

Calcium ≥ 5 %

Alle arter

Natrium

Alle arter

Fosfor ≥ 2 %

Alle arter

Magnesium ≥ 0,5 %

Drøvtyggere

2.

Hvis aminosyrer, vitaminer og/eller sporstoffer angives under overskriften analytiske bestanddele, skal de angives med den totale mængde.

3.

Hvis energiværdien og/eller proteinværdien angives, skal det ske efter EF-metoden, hvis en sådan er fastlagt, eller efter den relevante officielle nationale metode i den medlemsstat, hvor foderet markedsføres, hvis en sådan metode er fastlagt.


BILAG VII

Mærkningsoplysninger for fodermidler og foderblandinger til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen

Kapitel I:   Mærkning af fodertilsætningsstoffer, jf. artikel 15, litra f), og artikel 22, stk. 1

1.

Følgende tilsætningsstoffer skal angives med deres specifikke navn som defineret i den relevante retsakt, hvorved det pågældende fodertilsætningsstof godkendes, og/eller identifikationsnummer samt tilsat mængde og navnet på den funktionelle gruppe, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 1831/2003, eller den kategori, der er omtalt i artikel 6, stk. 1, i samme forordning:

a)

tilsætningsstoffer, for hvilke der er fastsat et maksimumsindhold for nogen som helst art inden for målgruppen

b)

tilsætningsstoffer, der tilhører kategorierne »zootekniske tilsætningsstoffer« og »coccidiostatika og histomonostatika«

c)

tilsætningsstoffer, der tilhører den funktionelle gruppe »urinstof og derivater heraf« i kategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber«, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 1831/2003.

2.

For tilsætningsstoffer i de funktionelle grupper »konserveringsmidler«, »antioxidanter« og »farvestoffer«, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 1831/2003, er det uanset punkt 1 kun nødvendigt at anføre den pågældende funktionelle gruppe.

I så tilfælde giver den mærkningsansvarlige efter anmodning fra køberen denne de i punkt 1 nævnte oplysninger.

3.

Fodertilsætningsstoffets navn som fastsat i den relevante retsakt, hvorved det pågældende tilsætningsstof godkendes, og den tilsatte mængde af fodertilsætningsstoffet skal angives, hvis det pågældende tilsætningsstof fremhæves i mærkningen med tekst, billeder eller grafik.

4.

Den mærkningsansvarlige oplyser efter anmodning fra køberen navn, identifikationsnummer og funktionel gruppe for de fodertilsætningsstoffer, der ikke er nævnt i punkt 1, til køberen.

5.

Fodertilsætningsstoffer, der ikke er nævnt i punkt 1, kan (frivilligt) anføres i den form, der er fastsat i punkt 1, eller med en delvis angivelse.

6.

Hvis et sensorisk tilsætningsstof eller et fodertilsætningsstof med ernæringsmæssige egenskaber, jf. bilag I til forordning (EF) nr. 1831/2003, angives frivilligt i mærkningen, skal den tilsatte mængde heraf oplyses.

7.

Tilhører et tilsætningsstof flere funktionelle grupper, angives den funktionelle gruppe eller kategori, der svarer til tilsætningsstoffets hovedfunktion i foderet.

8.

Den mærkningsansvarlige giver de kompetente myndigheder alle oplysninger vedrørende sammensætningen af og de påståede egenskaber ved det foder, som den pågældende markedsfører, og som gør det muligt at efterprøve rigtigheden af de oplysninger, der gives i mærkningen, herunder fuldstændige oplysninger om alle anvendte tilsætningsstoffer.

Kapitel II:   Mærkning af analytiske bestanddele, jf. artikel 17, stk. 1, litra f), og artikel 22, stk. 1

1.

De analytiske bestanddele af foderblandinger til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, mærkes som følger:

Foder

Analytiske bestanddele

Arter inden for målgruppen

Fuldfoder

Råprotein

Hunde, katte og pelsdyr

Træstof

Hunde, katte og pelsdyr

Råfedt

Hunde, katte og pelsdyr

Råaske

Hunde, katte og pelsdyr

Tilskudsfoder — mineralsk foder

Calcium

Alle arter

Natrium

Alle arter

Fosfor

Alle arter

Andet tilskudsfoder

Råprotein

Hunde, katte og pelsdyr

Træstof

Hunde, katte og pelsdyr

Råfedt

Hunde, katte og pelsdyr

Råaske

Hunde, katte og pelsdyr

2.

Hvis aminosyrer, vitaminer og/eller sporstoffer angives under overskriften analytiske bestanddele, skal de angives med den totale mængde.

3.

Hvis energiværdien og/eller proteinværdien angives, skal det ske efter EF-metoden, hvis en sådan er fastlagt, eller efter den relevante officielle nationale metode i den medlemsstat, hvor foderet markedsføres, hvis en sådan metode er fastlagt.


BILAG VIII

Særlige bestemmelser om mærkning af foder, som ikke opfylder kravene i fællesskabslovgivningen, jf. artikel 20, stk. 1

1.

Forurenede stoffer mærkes »Foder med for stort indhold af … (angivelse af de(t) uønskede stof(fer) i overensstemmelse med bilag I til direktiv 2002/32/EF) — må kun anvendes som foder efter rensning i godkendte virksomheder«. Godkendelse af disse virksomheder sker i henhold til artikel 10, nr. 2) eller 3), i forordning (EF) nr. 183/2005.

2.

Er det hensigten at mindske eller fjerne forureningen ved rensning, skal den supplerende mærkning af forurenede stoffer have følgende ordlyd: »Foder med et for stort indhold af … (angivelse af de(t) uønskede stof(fer) i overensstemmelse med bilag I til direktiv 2002/32/EF) — må kun anvendes som foder efter passende rensning«.


BILAG IX

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 79/373/EØF

Direktiv 96/25/EF

Andre retsakter: direktiv 80/511/EØF (1), 82/471/EØF (2), 93/74/EØF (3), 93/113/EF (4), eller beslutning 2004/217/EF (5)

Denne forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 1

(2), (4): Artikel 1

(3): Artikel 4

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 2

(2), (3): Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4, stk. 1

Artikel 3

Artikel 3

(3): Artikel 1, stk. 2

Artikel 4, stk. 2

 

Artikel 4

 

Artikel 4, stk. 3

Artikel 5, stk. 1

Artikel 12

 

(3): Artikel 10, stk. 2

Artikel 5, stk. 2

Artikel 10a, stk. 3

Artikel 11, litra b)

(2): Artikel 8

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

 

 

(3): Artikel 3

Artikel 9

 

 

(3): Artikel 6

Artikel 10

Artikel 5e

 

 

Artikel 11, stk. 1

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 1

(2): Artikel 5, stk. 2

Artikel 11, stk. 2

Artikel 11, stk. 3

Artikel 5, stk. 6

Artikel 4 og artikel 6, stk. 4

 

Artikel 11, stk. 4

Artikel 6

Artikel 4

 

Artikel 11, stk. 5

Artikel 5, stk. 1

Artikel 5, stk. 1

 

Artikel 12

Artikel 5e

Artikel 5, stk. 2

(3): Artikel 5, stk. 6

Artikel 13

Artikel 5, stk. 1, og artikel 11

Artikel 5, stk. 1, og artikel 9

 

Artikel 14

Artikel 5, stk. 1, og artikel 5, stk. 5, litra c)

Artikel 5, stk. 1

(4): Artikel 7, stk. 1, afsnit E, og direktiv 70/524/EØF: Artikel 16

Artikel 15

 

Artikel 5, stk. 1, litra c) og d), og artikel 7

 

Artikel 16

Artikel 5, stk. 1, artikel 5c og artikel 5d

 

 

Artikel 17, stk. 1

Artikel 17, stk. 2

Artikel 5c, stk. 3

 

 

Artikel 17, stk. 3

 

 

(3): Artikel 5, stk. 1, 4, 7, og artikel 6, litra a)

Artikel 18

Artikel 19

 

Artikel 8

 

Artikel 20

 

Artikel 6, stk. 1, litra a)

 

Artikel 21, stk. 1

Artikel 5, stk. 5, litra d)

 

 

Artikel 21, stk. 2

 

Artikel 6, stk. 3, litra a)

 

Artikel 21, stk. 3

Artikel 5, stk. 5, litra b)

 

 

Artikel 21, stk. 4

Artikel 5, stk. 5, litra a)

 

 

Artikel 21, stk. 5

Artikel 5, stk. 2

Artikel 5, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, litra b)

 

Artikel 21, stk. 6

Artikel 21, stk. 7

Artikel 14, litra c)

 

 

Artikel 21, stk. 8

Artikel 5, stk. 3, artikel 5c, stk. 4, og artikel 5e

Artikel 5, stk. 2

 

Artikel 22

Artikel 4, stk. 1

 

(1): Artikel 1

Artikel 23

Artikel 24

Artikel 25

Artikel 26

Artikel 10

Artikel 11

 

Artikel 27

Artikel 13

Artikel 13

(2): Artikel 13 og 14

(3): Artikel 9

Artikel 28

Artikel 29

Artikel 30

Artikel 31

Artikel 32

Artikel 33

Bilaget, del A, punkt 2, 3 og 4

Bilaget, del A, afsnit II og VI

 

Bilag I

Bilaget, del A, punkt 1

Artikel 5, stk. 6

Artikel 6, stk. 4

 

Bilag II

 

 

(5): Bilaget

Bilag III

Bilaget, del A, punkt 5 og 6

Bilaget, del A, afsnit VII

 

Bilag IV

 

Bilaget, del C

 

Bilag V

Bilaget, del B

 

 

Bilag VI

Bilaget, del B

 

 

Bilag VII


Top