Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R0690

Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 af 4. juli 2008 om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet (omarbejdning)

OJ L 193, 22.7.2008, p. 1–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 058 P. 278 - 283

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/690/oj

22.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 193/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 690/2008

af 4. juli 2008

om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet

(omarbejdning)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 2, stk. 1, litra h), første afsnit,

under henvisning til anmodning fra Irland, Spanien, Italien, Cypern, Litauen, Malta, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens direktiv 2001/32/EF af 8. maj 2001 om anerkendelse af beskyttede zoner, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici i Fællesskabet, og om ophævelse af direktiv 92/76/EØF (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør det af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

I henhold til direktiv 2000/29/EF kan der fastlægges »beskyttede zoner«, som er udsat for særlige plantesundhedsrisici, og som derfor kan indrømmes særlig beskyttelse på betingelser, der er forenelige med det indre marked. Sådanne zoner blev fastlagt ved direktiv 2001/32/EF.

(3)

Visse medlemsstater og visse områder i medlemsstater er anerkendt som beskyttede zoner med hensyn til visse skadegørere. I visse tilfælde var anerkendelsen foreløbig, fordi der ikke var fremlagt den fornødne komplette dokumentation for, at den pågældende skadegører ikke forekom i den pågældende medlemsstat eller det pågældende område, eller fordi bestræbelserne på at udrydde en sådan skadegører ikke var fuldført. I de tilfælde, hvor de pågældende medlemsstater har fremlagt de fornødne oplysninger, bør de pågældende beskyttede zoner anerkendes som permanente beskyttede zoner. Den foreløbige anerkendelse bør undtagelsesvis forlænges i endnu en begrænset periode for at give de pågældende medlemsstater den fornødne ekstra tid til at fremlægge dokumentation for, at den pågældende skadegører ikke forekommer, eller om fornødent fuldføre deres bestræbelser på at udrydde den. I andre tilfælde bør beskyttede zoner ikke længere anerkendes som sådanne, da der nu forekommer skadegørere.

(4)

Cypern blev foreløbigt anerkendt som beskyttet zone med hensyn til Daktulosphaira vitifoliae (Fitch), Ips sexdentatus Börner og Leptinotarsa decemlineata Say indtil den 31. marts 2008. Af oplysninger, som Cypern har fremlagt, efter at den foreløbige anerkendelse blev indrømmet, fremgår det, at de pågældende skadegørere ikke forekommer i Cypern. Cypern bør derfor anerkendes som permanent beskyttet zone med hensyn til disse skadegørere.

(5)

Visse regioner i Spanien blev anerkendt som beskyttede zoner med hensyn til Thaumetopoea pityocampa (Den. and Schiff.). Af oplysninger fra Spanien fremgår det, at den pågældende skadegører nu forekommer i disse regioner. De bør derfor ikke længere anerkendes som beskyttet zone med hensyn til den pågældende skadegører.

(6)

Visse regioner i Italien, Østrig, Slovenien og Slovakiet samt hele Irland og Litauen blev foreløbigt anerkendt som beskyttede zoner med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. indtil den 31. marts 2008.

(7)

Af oplysninger fra Irland, Litauen og Slovakiet fremgår det, at den foreløbige anerkendelse af de beskyttede zoner for disse landes vedkommende med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. undtagelsesvis bør forlænges i endnu to år, så de pågældende medlemsstater kan få den fornødne tid til at fremlægge dokumentation for, at den pågældende skadegører ikke forekommer, eller om fornødent fuldføre deres bestræbelser på at udrydde den.

(8)

Af oplysninger fra Italien og Slovenien fremgår det, at Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. nu forekommer i visse regioner, som tidligere har været foreløbigt anerkendt indtil den 31. marts 2008 som beskyttede zoner med hensyn til den pågældende skadegører. De pågældende regioner bør derfor ikke længere anerkendes som beskyttede zoner med hensyn til den pågældende skadegører.

(9)

Af oplysninger fra Østrig fremgår det, at der som følge af ugunstige forhold i 2007 har været adskillige udbrud af Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. i visse dele af landet, som tidligere har været foreløbigt anerkendt som beskyttede zoner med hensyn til den pågældende skadegører. Derfor bør den foreløbige anerkendelse af bestemte regioner som beskyttede zoner med hensyn til Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. forlænges i et år, så Østrig kan få den fornødne tid til at efterprøve, om landets udryddelsesbestræbelser i 2007 er effektive, og fremlægge dokumentation for, at Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al. ikke forekommer, og om fornødent fuldføre landets bestræbelser på at udrydde denne skadegører i 2008.

(10)

Malta blev foreløbigt anerkendt som beskyttet zone med hensyn til Citrus tristeza-virus (europæiske stammer) indtil den 31. marts 2008. Af oplysninger fra Malta fremgår det, at bestræbelserne på at udrydde den pågældende skadegører er lykkedes. Malta bør derfor anerkendes som permanent beskyttet zone med hensyn til den pågældende skadegører.

(11)

Hele Portugals område blev anerkendt som beskyttet zone med hensyn til Citrus tristeza-virus (europæiske stammer). Af oplysninger fra Portugal fremgår det, at den pågældende skadegører nu forekommer i en del af landets område. Den pågældende del af Portugals område bør derfor ikke længere anerkendes som beskyttet zone med hensyn til den pågældende skadegører.

(12)

Den nuværende afgrænsning af beskyttede zoner bør derfor ændres.

(13)

Beskyttede zoner blev tidligere anerkendt og ændret ved et direktiv. Med henblik på en samtidig anvendelse i medlemsstaterne i rette tid bør beskyttede zoner anerkendes ved en forordning.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed.

(15)

Denne forordning bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De zoner i EF, der er opført i bilag I, anerkendes som »beskyttede zoner«, jf. artikel 2, stk. 1, litra h), første afsnit, i direktiv 2000/29/EF med hensyn til de skadegørere, der er anført ud for disse zoner i bilag I.

Artikel 2

Direktiv 2001/32/EF som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag II, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til denne forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2008.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2008/64/EF (EUT L 168 af 28.6.2008, s. 31).

(2)  EFT L 127 af 9.5.2001, s. 38. Senest ændret ved direktiv 2007/40/EF (EUT L 169 af 29.6.2007, s. 49).


BILAG I

Zoner i EF, der anerkendes som »beskyttede zoner« for så vidt angår de skadegørere, som er anført ud for disse

Skadegørere

Beskyttede zoner

a)   

Insekter, mider og nematoder på alle udviklingsstadier

1.

Anthonomus grandis (Boh.)

Grækenland, Spanien (Andalusien, Catalonien, Extremadura, Murcia, Valencia)

2.

Bemisia tabaci Genn. (europæiske populationer)

Irland, Portugal (Azorerne, Beira Interior, Beira Litoral, Entre Douro e Minho, Madeira, Ribatejo e Oeste (kommunerne Alcobaça, Alenquer, Bombarral, Cadaval, Caldas da Rainha, Lourinhã, Nazaré, Obidos, Peniche og Torres Vedras) og Trás-os-Montes), Finland, Sverige, Det Forenede Kongerige

3.

Cephalcia lariciphila (Klug.)

Irland, Det Forenede Kongerige (Nordirland, Isle of Man og Jersey)

3.1.

Daktulosphaira vitifoliae (Fitch)

Cypern

4.

Dendroctonus micans Kugelan

Irland, Grækenland, Det Forenede Kongerige (Nordirland, Isle of Man og Jersey)

5.

Gilpinia hercyniae (Hartig)

Irland, Grækenland, Det Forenede Kongerige (Nordirland, Isle of Man og Jersey)

6.

Globodera pallida (Stone) Behrens

Letland, Slovenien, Slovakiet og Finland

7.

Gonipterus scutellatus Gyll

Grækenland, Portugal (Azorerne)

8.

Ips amitinus Eichhof

Irland, Grækenland, Frankrig (Korsika), Det Forenede Kongerige

9.

Ips cembrae Heer

Irland, Grækenland, Det Forenede Kongerige (Nordirland og Isle of Man)

10.

Ips duplicatus Sahlberg

Irland, Grækenland, Det Forenede Kongerige

11.

Ips sexdentatus Boerner

Irland, Cypern, Det Forenede Kongerige (Nordirland og Isle of Man)

12.

Ips typographus Heer

Irland, Det Forenede Kongerige

13.

Leptinotarsa decemlineata Say

Irland, Spanien (Ibiza og Menorca), Cypern, Malta, Portugal (Azorerne og Madeira), Finland (distrikterne Åland, Håme, Kymi, Pirkanmaa, Satakunta, Turku, Uusimaa), Sverige (Blekinge len, Gotlands len, Hallands len, Kalmar len og Skåne), Det Forenede Kongerige

14.

Liriomyza bryoniae (Kaltenbach)

Irland, Det Forenede Kongerige (Nordirland)

15.

Sternochetus mangiferae Fabricius

Spanien (Granada og Malaga), Portugal (Alentejo, Algarve og Madeira)

b)   

Bakterier

1.

Curtobacterium flaccumfaciens pv. flaccumfaciens (Hedges) Col.

Grækenland, Spanien, Portugal

2.

Erwinia amylovora (Burr.) Winsl. et al.

Estland, Spanien, Frankrig (Korsika), Italien (Abruzzo, Basilicata, Calabria, Campania, Friuli-Venezia Giulia, Lazio, Liguria, Marche, Molise, Piemonte, Sardinien, Sicilien, Toscana, Umbria, Valle d’Aosta), Letland, Portugal, Finland, Det Forenede Kongerige (Nordirland, Isle of Man og Kanaløerne)

og indtil den 31. marts 2010 Irland, Italien (Puglia, Emilia-Romagna (provinserne Parma og Piacenza), Lombardia (undtagen provinsen Mantua), Veneto (undtagen provinsen Rovigo, kommunerne Castelbaldo, Barbona, Piacenza d’Adige, Vescovana, S. Urbano, Boara Pisani og Masi i provinsen Padova og området syd for hovedvej A4 i provinsen Verona)), Litauen, Slovenien (undtagen regionerne Gorenjska, Koroška, Maribor og Notranjska), Slovakiet (undtagen kommunerne Blahová, Horné Mýto og Okoč (regionen Dunajská Streda), Hronovce og Hronské Kľačany (regionen Levice), Málinec (regionen Poltár), Hrhov (regionen Rožňava), Veľké Ripňany (regionen Topoľčany), Kazimír, Luhyňa, Malý Horeš, Svätuše og Zatín (regionen Trebišov))

indtil den 31. marts 2009 Østrig (Burgenland, Kärnten, Niederösterreich, Tirol (det administrative distrikt Lienz), Steiermark, Wien)

c)   

Svampe

01.

Cryphonectria parasitica (Murrill) Barr

Tjekkiet, Irland, Grækenland (Kreta og Lesvos), Sverige og Det Forenede Kongerige (undtagen Isle of Man)

1.

Glomerella gossypii Edgerton

Grækenland

2.

Gremmeniella abietina (Lag.) Morelet

Irland, Det Forenede Kongerige (Nordirland)

3.

Hypoxylon mammatum (Wahl.) J Miller

Irland, Det Forenede Kongerige (Nordirland)

d)   

Virus og viruslignende organismer

1.

Beet necrotic yellow vein virus

Irland, Frankrig (Bretagne), Portugal (Azorerne), Finland og Det Forenede Kongerige (Nordirland)

2.

Tomatmosaikvisnesygevirus

Finland, Sverige

3.

Citrus tristeza virus (europæiske stammer)

Grækenland, Frankrig (Korsika), Malta, Portugal (undtagen Madeira)

4.

Grapevine flavescence dorée MLO

Tjekkiet (indtil den 31. marts 2009), Frankrig (Alsace, Champagne-Ardenne og Lorraine) (indtil den 31. marts 2009), Italien (Basilicata) (indtil den 31. marts 2009)


BILAG II

DEL A

Ophævet direktiv med ændringer

(jf. artikel 2)

Kommissionens direktiv 2001/32/EF

(EFT L 127 af 9.5.2001, s. 38)

 

Kommissionens direktiv 2002/29/EF

(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 26)

 

Kommissionens direktiv 2003/21/EF

(EUT L 78 af 25.3.2003, s. 8)

 

Kommissionens direktiv 2003/46/EF

(EUT L 138 af 5.6.2003, s. 45)

 

Tiltrædelsesakten af 2003

(EUT L 236 af 23.9.2003)

Artikel 20 og bilag II, s. 443

Kommissionens direktiv 2004/32/EF

(EUT L 85 af 23.3.2004, s. 24)

 

Kommissionens beslutning 2004/522/EF

(EUT L 228 af 29.6.2004, s. 18)

 

Kommissionens direktiv 2005/18/EF

(EUT L 57 af 3.3.2005, s. 25)

 

Kommissionens direktiv 2006/36/EF

(EUT L 88 af 25.3.2006, s. 13)

 

Kommissionens direktiv 2007/40/EF

(EUT L 169 af 29.6.2007, s. 49)

 

DEL B

Liste over frister for gennemførelse i national ret og anvendelse

(jf. artikel 2)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

Anvendelsesdato

2001/32/EF

21. maj 2001

22. maj 2001

2002/29/EF

31. marts 2002

1. april 2002

2003/21/EF

31. marts 2003

1. april 2003

2003/46/EF

15. juni 2003

16. juni 2003

2004/32/EF

20. april 2004

21. april 2004

2005/18/EF

14. maj 2005

15. maj 2005

2006/36/EF

30. april 2006

1. maj 2006

2007/40/EF

31. oktober 2007

1. november 2007


BILAG III

Sammenligningstabel

Direktiv 2001/32/EF

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 3

Artikel 2

Artikel 4

Artikel 5, stk. 1

Artikel 3, stk. 1

Artikel 5, stk. 2

Artikel 3, stk. 2

Artikel 6

Bilaget, litra a), punkt 1, 2 og 3

Bilag I, litra a), punkt 1, 2 og 3

Bilaget, litra a), punkt 3.1

Bilag I, litra a), punkt 3.1

Bilaget, litra a), punkt 4-15

Bilag I, litra a), punkt 4-15

Bilaget, litra a), punkt 16

Bilaget, litra b), punkt 1

Bilag I, litra b), punkt 1

Bilaget, litra b), punkt 2, første led

Bilag I, litra b), punkt 2, første led

Bilag I, litra b), punkt 2, andet led

Bilaget, litra b), punkt 2, andet led

Bilag I, litra b), punkt 2, tredje led

Bilaget, litra c), punkt 01

Bilag I, litra c), punkt 01

Bilaget, litra c), punkt 1-3

Bilag I, litra c), punkt 1-3

Bilaget, litra d), punkt 1-4

Bilag I, litra d), punkt 1-4

Bilag II

Bilag III


Top