Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R0110

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89

OJ L 39, 13.2.2008, p. 16–54 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 062 P. 171 - 209

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/110(1)/oj

13.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/16


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 110/2008

af 15. januar 2008

om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) Nr. 1576/89

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 af 29. maj 1989 om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus (3) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 1014/90 af 24. april 1990 om gennemførelsesbestemmelser for definition af, betegnelse for og præsentation af spiritus (4) har vist sig effektive til at regulere spiritussektoren. I lyset af den seneste erfaring bør reglerne for definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for visse former for spiritus dog tydeliggøres under hensyntagen til traditionelle produktionsmetoder. Forordning (EØF) nr. 1576/89 bør derfor ophæves og erstattes.

(2)

Spiritussektoren er vigtig for forbrugerne, producenterne og landbrugssektoren i Fællesskabet. De foranstaltninger, der gælder for spiritussektoren, bør bidrage til at nå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, forebygge vildledende praksis og sikre markedsgennemsigtighed og fair konkurrence. Foranstaltningerne bør dermed værne om det ry, som EF-spiritus har opnået i Fællesskabet og på verdensmarkedet, ved fortsat at tage hensyn til de traditionelle metoder, der anvendes til fremstilling af spiritus, og til de øgede krav om forbrugerbeskyttelse og -oplysning. Teknologisk innovation bør også tages i betragtning inden for de kategorier, hvor en sådan innovation er med til at forbedre kvaliteten, uden at det berører den pågældende spiritus' traditionelle karakter.

(3)

Spiritusproduktion er en vigtig afsætningsmulighed for Fællesskabets landbrugsprodukter. Denne tætte forbindelse til landbrugssektoren bør betones i regelsættet.

(4)

For at sikre en mere systematisk tilgang i lovgivningen om spiritus bør bestemmelserne i denne forordning indeholde klart definerede kriterier for produktion, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus samt for beskyttelse af geografiske betegnelser.

(5)

Af hensyn til forbrugerne bør denne forordning gælde for al spiritus, der bringes i omsætning i Fællesskabet, uanset om den er fremstillet i Fællesskabet eller i tredjelande. Med henblik på eksport af højkvalitetsspiritus og for at bevare og forbedre det ry, som EF-spiritus har på verdensmarkedet, bør denne forordning også gælde for spiritus, der er fremstillet i Fællesskabet til eksport. Denne forordning bør også gælde for anvendelsen af landbrugsethanol og/eller landbrugsdestillater i fremstillingen af alkoholholdige drikkevarer og for brugen af navne på spiritus i præsentationen og mærkningen af fødevarer. I særlige tilfælde bør denne forordning, hvis lovgivningen i et importtredjeland kræver det, give mulighed for at indrømme en undtagelse fra bestemmelserne i bilag I og II til denne forordning efter forskriftsproceduren med kontrol.

(6)

Generelt bør denne forordning fortsat især dreje sig om definitioner af spiritus, som bør klassificeres i kategorier. Definitionerne bør fortsat tage hensyn til traditionelle metoder til at sikre kvaliteten, men de bør færdiggøres eller ajourføres i de tilfælde, hvor tidligere definitioner var mangelfulde eller utilstrækkelige, eller hvis de kan forbedres i lyset af den teknologiske udvikling.

(7)

For at tage hensyn til forbrugernes forventninger med hensyn til de råvarer, der anvendes til fremstilling af vodka navnlig i de traditionelle vodkaproducerende medlemsstater, bør der stilles krav om passende oplysning om de anvendte råvarer, hvis vodka fremstilles af andre landbrugsråvarer end korn og/eller kartofler.

(8)

Endvidere bør den ethanol, der anvendes til fremstilling af spiritus og andre alkoholholdige drikkevarer, udelukkende være landbrugsethanol med henblik på både at opfylde forbrugernes forventninger og sikre i overensstemmelse med de traditionelle metoder. Dette vil også give afsætningsmuligheder for basislandbrugsprodukter.

(9)

Spiritussektoren er af stor betydning og meget kompleks, og der bør derfor fastsættes særlige foranstaltninger for betegnelse og præsentation af spiritus, der er mere vidtrækkende end de horisontale bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (5). De særlige foranstaltninger bør også forhindre misbrug af betegnelsen »spiritus« og spiritusnavne i forbindelse med produkter, der ikke er i overensstemmelse med definitionerne i denne forordning.

(10)

Det er vigtigt at sikre, at lagringstid eller alder generelt kun angives for den yngste alkoholbestanddel, men denne forordning bør dog give mulighed for en undtagelse af hensyn til traditionelle lagringsprocesser, der er reguleret af medlemsstaterne.

(11)

I overensstemmelse med traktaten, på baggrund af en kvalitetspolitik og for at sikre et højt kvalitetsniveau for spiritus og mangfoldighed i sektoren bør medlemsstaterne kunne vedtage regler, der er strengere end dem, der er fastsat i denne forordning, for så vidt angår fremstilling, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus, som fremstilles på deres eget område.

(12)

Rådets direktiv 88/388/EØF af 22. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer, som må anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmaterialer til fremstilling af disse (6) gælder for spiritus. I denne forordning er det derfor kun nødvendigt at fastsætte regler, der ikke allerede findes i nævnte direktiv.

(13)

Der bør tages behørigt hensyn til bestemmelserne i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (i det følgende benævnt »TRIPS-aftalen«), særlig artikel 22 og 23, og i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, der udgør en integrerende del af overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF (7).

(14)

Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (8) gælder ikke for spiritus, og der bør derfor i denne forordning fastsættes regler om beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus. Geografiske betegnelser bør registreres med angivelse af, at en spiritus har oprindelse i et land eller i en region eller et lokalt sted, hvis spiritussens kvalitet, ry eller andre egenskaber i alt væsentligt kan tilskrives dens geografiske oprindelse.

(15)

Der bør i denne forordning fastsættes en ikke-diskriminerende procedure for registrering, overholdelse, ændring og eventuel annullering af tredjelandes og EU's geografiske betegnelser i overensstemmelse med TRIPS-aftalen, samtidig med at eksisterende geografiske betegnelsers særlige status anerkendes.

(16)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(17)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at dispensere fra visse dele af denne forordning, hvis lovgivningen i et importland kræver det, til at fastlægge et maksimalt niveau for sødning i forbindelse med afrunding, til at dispensere fra reglerne for angivelse af lagringstid eller alder, til at træffe afgørelser vedrørende ansøgninger om registrering, om annullering og om fjernelse af geografiske betegnelser samt om ændring af den tekniske dokumentation, til at ændre listen over tekniske definitioner og krav, definitionerne af spiritus klassificeret i kategorier og listen over registrerede geografiske betegnelser, og til at dispensere fra proceduren for registrering af geografiske betegnelser og ændring af den tekniske dokumentation. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at lade visse sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere denne forordning med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(18)

Overgangen fra de regler, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 1576/89, til dem, der er fastsat i nærværende forordning, vil kunne volde problemer, som der ikke er taget højde for i nærværende forordning. De foranstaltninger, der er nødvendige for denne overgang, og de foranstaltninger, der kræves for at løse specifikke praktiske problemer i spiritussektoren, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF.

(19)

For at lette overgangen fra de regler, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 1576/89, bør fremstilling af spiritus i henhold til nævnte forordning være tilladt i nærværende forordnings første anvendelsesår; markedsføring af bestående lagre bør ligeledes kunne finde sted, indtil disse er afviklet —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITION OG KLASSIFICERING AF SPIRITUS

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning fastsætter regler for definition, betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus samt for beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus.

2.   Denne forordning finder anvendelse på al spiritus, der bringes i omsætning i Fællesskabet, uanset om den er fremstillet i Fællesskabet eller i tredjelande, og spiritus, der fremstilles i Fællesskabet med henblik på eksport. Den finder desuden anvendelse på brugen af landbrugsethanol og/eller landbrugsdestillater i fremstillingen af alkoholholdige drikkevarer og på brugen af navne på spiritus i præsentationen og mærkningen af fødevarer.

3.   I særlige tilfælde, hvis lovgivningen i importtredjelandet kræver det, kan der indrømmes en undtagelse fra bestemmelserne i bilag I og II efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Artikel 2

Definition af spiritus

1.   I denne forordning forstås ved »spiritus« en alkoholholdig drikkevare:

a)

som er bestemt til konsum

b)

som har særlige organoleptiske egenskaber

c)

som har et minimumsalkoholindhold på 15 % vol.

d)

som er fremstillet:

i)

enten direkte:

ved destillation, med eller uden tilsatte aromaer, af naturligt gærede produkter og/eller

ved udblødning eller lignende forarbejdning af plantematerialer i landbrugsethanol og/eller landbrugsdestillater og/eller spiritus som omhandlet i denne forordning og/eller

ved tilsætning af aromaer, sukker eller andre sødemidler anført i bilag I, punkt 3, og/eller andre landbrugsprodukter og/eller fødevarer til landbrugsethanol og/eller landbrugsdestillater og/eller spiritus som omhandlet i denne forordning

ii)

eller ved blanding af en spiritus med én eller flere af følgende væsker:

anden spiritus og/eller

landbrugsethanol eller landbrugsdestillater og/eller

andre alkoholholdige drikkevarer og/eller

drikkevarer.

2.   Drikkevarer henhørende under KN-kode 2203, 2204, 2205, 2206 og 2207 betragtes dog ikke som spiritus.

3.   Det minimumsalkoholindhold, der er omhandlet i stk. 1, litra c), berører ikke definitionen af produktet i kategori 41 i bilag II.

4.   De tekniske definitioner og krav, der anvendes i denne forordning, er fastsat i bilag I.

Artikel 3

Ethanolens oprindelse

1.   Der må til fremstilling af spiritus og alle bestanddele heraf kun anvendes landbrugsethanol som omhandlet i traktatens bilag I.

2.   Der må til fremstilling af spiritus kun anvendes landbrugsethanol, der er i overensstemmelse med definitionen i bilag I, punkt 1, til denne forordning.

3.   Der må kun anvendes landbrugsethanol til at fortynde og opløse farvestoffer, aromaer og andre godkendte tilsætningsstoffer, der anvendes til fremstilling af spiritus.

4.   Alkoholholdige drikkevarer må hverken indeholde syntetisk alkohol eller anden alkohol, der ikke er landbrugsalkohol som omhandlet i traktatens bilag I.

Artikel 4

Spirituskategorier

Spiritus klassificeres i kategorier i henhold til definitionerne i bilag II.

Artikel 5

Almindelige bestemmelser om spirituskategorierne

1.   Med forbehold af de særlige regler, der er fastsat for kategorierne 1-14 i bilag II, gælder følgende for den heri definerede spiritus:

a)

Den skal være fremstillet ved alkoholgæring og destillation udelukkende af de råvarer, der er nævnt i den relevante definition af den pågældende spiritus.

b)

Den må ikke være tilsat alkohol som defineret i bilag I, punkt 5, hverken fortyndet eller ufortyndet.

c)

Den må ikke være tilsat aromastoffer.

d)

Den må kun indeholde tilsat karamel til farvning.

e)

Den må kun være sødet for at afrunde produktets endelige smag i overensstemmelse med bilag I, punkt 3. Det maksimale niveau for de produkter, der anvendes til afrunding, og som er anført i bilag I, punkt 3, litra a)-f), fastlægges efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3. Der tages hensyn til medlemsstaternes specifikke lovgivning på området.

2.   Med forbehold af de særlige regler, der er fastsat for kategorierne 15-46 i bilag II, kan den heri definerede spiritus:

a)

være fremstillet af landbrugsråvarer som nævnt i traktatens bilag I

b)

være tilsat alkohol som defineret i bilag I, punkt 5, til denne forordning

c)

indeholde naturlige eller naturidentiske aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), og artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 88/388/EØF

d)

indeholde farvestoffer som defineret i bilag I, punkt 10, til denne forordning

e)

være sødet for at svare til særlige produktegenskaber i overensstemmelse med bilag I, punkt 3, til denne forordning og medlemsstaternes specifikke lovgivning.

3.   Med forbehold af de særlige regler, der er fastsat i bilag II, kan anden spiritus, der ikke opfylder kravene til kategori 1-46:

a)

være fremstillet af landbrugsråvarer som nævnt i traktatens bilag I og/eller fødevarer, der er egnet til konsum

b)

være tilsat alkohol som defineret i bilag I, punkt 5, til denne forordning

c)

indeholde et eller flere aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 88/388/EØF

d)

indeholde farvestoffer som defineret i bilag I, punkt 10, til denne forordning

e)

være sødet for at svare til særlige produktegenskaber i overensstemmelse med bilag I, punkt 3 til denne forordning.

Artikel 6

Medlemsstaternes lovgivning

1.   Medlemsstaterne kan i forbindelse med en kvalitetspolitik for spiritus, der er fremstillet på deres eget område, og navnlig for geografiske betegnelser registreret i bilag III eller for fastlæggelsen af nye geografiske betegnelser fastsætte regler, der er strengere end dem, der er fastsat i bilag II, for så vidt angår fremstilling, betegnelse, præsentation og mærkning, hvis de er forenelige med fællesskabsretten.

2.   Medlemsstaterne må ikke forbyde eller begrænse import, salg eller forbrug af spiritus, der opfylder kravene i denne forordning.

KAPITEL II

BETEGNELSE, PRÆSENTATION OG MÆRKNING AF SPIRITUS

Artikel 7

Definitioner

I denne forordning er udtrykkene »betegnelse«, »præsentation« og »mærkning« defineret i bilag I, punkt 14, 15 og16.

Artikel 8

Varebetegnelse

I overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2000/13/EF er varebetegnelser på spiritus omfattet af dette kapitels bestemmelser.

Artikel 9

Særlige regler for varebetegnelser

1.   Spiritus, der svarer til produktspecifikationerne for kategori 1-46 i bilag II, skal i betegnelsen, præsentationen og mærkningen være forsynet med den varebetegnelse, der er fastsat heri.

2.   Spiritus, der svarer til definitionen i artikel 2, men som ikke svarer til kravene til kategori 1-46 i bilag II, skal i betegnelsen, præsentationen og mærkningen være forsynet med varebetegnelsen »spiritus«. Denne varebetegnelse må ikke erstattes eller ændres, jf. dog stk. 5 i denne artikel.

3.   Hvis en spiritus svarer til definitionen på mere end én spirituskategori i bilag II, kan den sælges under én eller flere af de betegnelser, der er nævnt for disse kategorier i bilag II.

4.   De varebetegnelser, der er nævnt i stk. 1, må ikke anvendes til på nogen måde at betegne eller præsentere andre drikkevarer end den spiritus, for hvilken disse betegnelser er nævnt i bilag II og registreret i bilag III, jf. dog denne artikels stk. 9 og artikel 10, stk. 1.

5.   Varebetegnelser kan i overensstemmelse med kapitel III suppleres eller erstattes med en geografisk betegnelse som registreret i bilag III eller i overensstemmelse med nationale bestemmelser suppleres med en anden geografisk betegnelse, såfremt dette ikke vildleder forbrugerne.

6.   De geografiske betegnelser i bilag III må kun suppleres:

a)

enten med udtryk, der allerede anvendes den 20. februar 2008 for eksisterende geografiske betegnelser, jf. artikel 20, eller

b)

i overensstemmelse med den relevante tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1.

7.   En alkoholholdig drikkevare, der ikke svarer til en af definitionerne i kategori 1-46 i bilag II, må ikke betegnes, præsenteres eller mærkes ved, at ord eller udtryk som »art«, »type«, »stil«, »fremstillet« eller »smag« eller andre tilsvarende udtryk anvendes sammen med en af de varebetegnelser, der er fastsat i denne forordning, og/eller en af de geografiske betegnelser, der er registreret i bilag III.

8.   Varebetegnelsen på spiritus må ikke erstattes af et varemærke, en handelsbetegnelse eller et fantasinavn.

9.   De betegnelser, der er nævnt i kategori 1-46 i bilag II, kan anføres på en liste med fødevareingredienser, hvis listen er i overensstemmelse med direktiv 2000/13/EF.

Artikel 10

Særlige regler for anvendelse af varebetegnelser og geografiske betegnelser

1.   Med forbehold af direktiv 2000/13/EF er det forbudt at anvende en betegnelse, der er anført i kategori 1-46 i bilag II, eller en geografisk betegnelse, der er registreret i bilag III, i et sammensat udtryk eller at hentyde til sådanne betegnelser i præsentationen af en fødevare, medmindre alkoholen udelukkende stammer fra den nævnte spiritus.

2.   Det er ligeledes forbudt at anvende et sammensat udtryk som nævnt i stk. 1, når en spiritus er fortyndet, så alkoholindholdet er nedsat til under minimumsindholdet i henhold til definitionen for den pågældende spiritus.

3.   Uanset stk. 1 berører denne forordnings bestemmelser ikke en eventuel anvendelse af udtrykkene »amer« eller »bitter« om produkter, der ikke er omfattet af denne forordning.

4.   Uanset stk. 1 og for at tage hensyn til etablerede produktionsmetoder kan de sammensatte udtryk i kategori 32, litra d), i bilag II anvendes i præsentationen af likør, der er fremstillet i Fællesskabet, på de deri beskrevne betingelser.

Artikel 11

Betegnelse, præsentation og mærkning af blandinger

1.   Når en spiritus, der er nævnt i kategori 1-14 i bilag II, er tilsat fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5, skal denne spiritus være forsynet med varebetegnelsen »spiritus«. Den må ikke på nogen måde være forsynet med en betegnelse, der er forbeholdt kategori 1-14.

2.   Hvis en spiritus, der er nævnt i kategori 1-46 i bilag II, blandes med:

a)

en eller flere andre former for spiritus og/eller

b)

et eller flere landbrugsdestillater

skal den forsynes med varebetegnelsen »spiritus«. Denne varebetegnelse skal stå klart og tydeligt på et iøjnefaldende sted på etiketten og må ikke erstattes eller ændres.

3.   Stk. 2 gælder ikke for betegnelse, præsentation eller mærkning af de blandinger, der er nævnt i dette stykke, hvis de svarer til en af definitionerne i kategori 1-46 i bilag II.

4.   Med forbehold af direktiv 2000/13/EF må betegnelsen, præsentationen eller mærkningen af den spiritus, der fremkommer ved blandinger som nævnt i stk. 2, kun vise et eller flere af de udtryk, der er nævnt i bilag II, hvis dette udtryk ikke indgår i varebetegnelsen, men alene anføres i samme synsfelt på listen over alle alkoholingredienser i blandingen efter udtrykket »blandet spiritus«.

Udtrykket »blandet spiritus« skal anføres med ensartede bogstaver af samme skrifttype og farve som varebetegnelsen. Bogstaverne må højst være halvt så store som de bogstaver, varebetegnelsen er skrevet med.

5.   Ved mærkning og præsentation af de blandinger, der er nævnt i stk. 2, og som er omfattet af kravet om anførsel af alkoholingredienser i henhold til stk. 4, udtrykkes andelen af hver alkoholingrediens som en procentdel i faldende orden efter de anvendte mængder. Andelen er lig med den procentdel, som dens mængde af ren alkohol udgør af den samlede mængde ren alkohol i blandingen.

Artikel 12

Særlige bestemmelser for betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus

1.   Hvis betegnelsen, præsentationen eller mærkningen af spiritus angiver, hvilke råvarer der er anvendt til fremstilling af landbrugsethanolen, skal de forskellige former for landbrugsalkohol angives i faldende orden efter de anvendte mængder.

2.   Betegnelsen, præsentationen eller mærkningen af spiritus må kun suppleres med udtrykket »sammenstikning« eller »sammenstukket«, hvis spiritussen er sammenstukket, jf. bilag I, punkt 7.

3.   Lagringstid eller alder må kun angives i betegnelsen, præsentationen eller mærkningen af spiritus, hvis den vedrører den yngste alkoholbestanddel, og forudsat at spiritussen er lagret under afgiftsmyndighedernes kontrol eller under en kontrol, der frembyder tilsvarende garantier, med forbehold af eventuelle undtagelser vedtaget efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Artikel 13

Forbud mod blykapsler og blyfolie

Spiritus må ikke opbevares med henblik på salg eller udbydes til salg i beholdere forsynet med lukkeanordninger, der er dækket med blyholdige kapsler eller blyfolie.

Artikel 14

Anvendelse af sprog til betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus

1.   De oplysninger, der er foreskrevet i denne forordning, anføres på et eller flere af EU's officielle sprog, således at den endelige forbruger let kan forstå de enkelte oplysninger, medmindre forbrugeren får dem på anden måde.

2.   De udtryk, der står med kursiv i bilag II, og de geografiske betegnelser, der er registreret i bilag III, skal ikke oversættes på etiketten eller i præsentationen af spiritussen.

3.   Når det drejer sig om spiritus med oprindelse i tredjelande, er det tilladt at anvende et sprog, der er officielt i det tredjeland, hvor spiritussen er fremstillet, såfremt de oplysninger, der er foreskrevet i denne forordning, også anføres på et af EU's officielle sprog på en måde, som den endelige forbruger let kan forstå.

4.   Når det drejer sig om spiritus, der er fremstillet i Fællesskabet, og som er bestemt til eksport, kan de oplysninger, der er foreskrevet i denne forordning, gentages på et andet sprog end et af EU's officielle sprog, jf. dog stk. 2.

KAPITEL III

GEOGRAFISKE BETEGNELSER

Artikel 15

Geografiske betegnelser

1.   I denne forordning forstås ved geografisk betegnelse en betegnelse, der angiver, at en spiritus har oprindelse i et land, en region eller et lokalt sted, hvis spiritussens bestemte kvalitet, ry eller andre egenskaber i alt væsentligt kan tilskrives dens geografiske oprindelse.

2.   De geografiske betegnelser, der er nævnt i stk. 1, er registreret i bilag III.

3.   De geografiske betegnelser, der er registreret i bilag III, kan ikke blive artsbetegnelser.

Betegnelser, der er blevet artsbetegnelser, kan ikke registreres i bilag III.

At en betegnelse er blevet til en artsbetegnelse vil sige, at en spiritusbetegnelse, selv om den er knyttet til det sted eller det område, hvor produktet oprindeligt blev fremstillet eller bragt i omsætning, er blevet den almindelige betegnelse for en spiritus i Fællesskabet.

4.   Spiritus, der er forsynet med en geografisk betegnelse, der er registreret i bilag III, skal overholde alle de specifikationer i den tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1.

Artikel 16

Beskyttelse af geografiske betegnelser

Med forbehold af artikel 10 beskyttes de geografiske betegnelser, der er registreret i bilag III, mod:

a)

enhver direkte eller indirekte kommerciel brug i forbindelse med produkter, der ikke er omfattet af registreringen, for så vidt produkterne kan sammenlignes med den spiritus, der er registreret under den geografiske betegnelse, eller for så vidt anvendelsen af betegnelsen udnytter betegnelsens omdømme

b)

ethvert misbrug eller enhver efterligning eller antydning, selv hvis produktets virkelige oprindelse er angivet, eller den geografiske betegnelse er anvendt i oversættelse eller ledsaget af et udtryk som »art«, »type«, »stil«, »fremstillet« eller »smag« eller andre tilsvarende angivelser

c)

enhver anden falsk eller vildledende angivelse af herkomst, oprindelse, art og hovedegenskaber i forbindelse med produktets betegnelse, præsentation eller mærkning, der kan give et fejlagtigt indtryk af produktets oprindelse

d)

enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

Artikel 17

Registrering af geografiske betegnelser

1.   Ansøgninger om at få registreret en geografisk betegnelse i bilag III forelægges for Kommissionen på et af EU's officielle sprog eller vedlægges en oversættelse til et af disse sprog. Sådanne ansøgninger skal være behørigt begrundede og indeholde en teknisk dokumentation med de specifikationer, som den pågældende spiritus skal overholde.

2.   Hvad angår geografiske betegnelser i Fællesskabet indgives den i stk. 1 nævnte ansøgning af den medlemsstat, hvor den pågældende spiritus har sin oprindelse.

3.   Hvad angår geografiske betegnelser i tredjelande indgives den i stk. 1 nævnte ansøgning til Kommissionen, enten direkte eller via myndighederne i det pågældende tredjeland, og den skal indeholde dokumentation for, at den pågældende betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet.

4.   Den tekniske dokumentation, der er nævnt i stk. 1, skal mindst indeholde følgende hovedspecifikationer:

a)

spiritussens navn og kategori samt den geografiske betegnelse

b)

en beskrivelse af spiritussen, herunder produktets vigtigste fysiske, kemiske og/eller organoleptiske egenskaber, samt spiritussens specifikke egenskaber sammenlignet med den relevante kategori

c)

en afgrænsning af det geografiske område

d)

en beskrivelse af den metode, som spiritussen er fremstillet efter, og eventuelt af de originale og faste lokale metoder

e)

angivelse af de forhold, der begrunder tilknytningen til det geografiske miljø eller den geografiske oprindelse

f)

eventuelle krav i fællesskabsbestemmelser og/eller nationale og/eller regionale bestemmelser

g)

ansøgerens navn og kontaktadresse

h)

et eventuelt supplement til den geografiske betegnelse og/eller en eventuel specifik mærkningsregel i overensstemmelse med den relevante tekniske dokumentation.

5.   Kommissionen kontrollerer inden 12 måneder efter datoen for indgivelsen af den i stk. 1 nævnte ansøgning, om ansøgningen opfylder denne forordnings bestemmelser.

6.   Hvis Kommissionen finder, at den i stk. 1 nævnte ansøgning opfylder denne forordnings bestemmelser, offentliggøres hovedspecifikationerne i den tekniske dokumentation, der er omhandlet i stk. 4, i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

7.   Fysiske eller juridiske personer, der har en berettiget interesse, kan inden seks måneder efter datoen for offentliggørelsen af den tekniske dokumentation gøre indsigelse mod registreringen af den geografiske betegnelse i bilag III med den begrundelse, at betingelserne i denne forordning ikke er opfyldt. Indsigelsen, der skal være velbegrundet, forelægges for Kommissionen på et af EU's officielle sprog eller vedlagt en oversættelse til et af disse sprog.

8.   Kommissionen træffer afgørelse om registrering af en geografisk betegnelse i bilag III efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3, idet der tages hensyn til, om der er gjort indsigelse i henhold til stk. 7. Afgørelsen offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18

Annullering af den geografiske betegnelse

Hvis specifikationerne i den tekniske dokumentation ikke længere overholdes, træffer Kommissionen afgørelse om at annullere registreringen efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3. Afgørelsen offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 19

Enslydende geografiske betegnelser

En enslydende geografisk betegnelse, der er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, registreres under behørigt hensyn til lokal skik og brug og den faktiske risiko for forveksling, navnlig således at:

en enslydende betegnelse, der urigtigt får forbrugerne til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, ikke registreres, selv om betegnelsen er helt korrekt med hensyn til det område, den region eller det lokale sted, hvor den pågældende spiritus har sin oprindelse

anvendelse af en registreret enslydende geografisk betegnelse kun er tilladt, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den senere registrerede enslydende betegnelse og den allerede registrerede betegnelse, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og forbrugerne ikke må vildledes.

Artikel 20

Eksisterende geografiske betegnelser

1.   For hver af de geografiske betegnelser, der er registreret i bilag III den 20. februar 2008, forelægger medlemsstaterne en teknisk dokumentation, jf. artikel 17, stk. 1, for Kommissionen senest den 20. februar 2015.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden har adgang til denne tekniske dokumentation.

3.   Hvis der ikke er forelagt nogen teknisk dokumentation for Kommissionen senest 20. februar 2015 sletter Kommissionen den geografiske betegnelse i bilag III efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Artikel 21

Ændring af den tekniske dokumentation

Proceduren i artikel 17 finder tilsvarende anvendelse, hvis den tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, og 20, stk. 1, skal ændres.

Artikel 22

Verifikation af overholdelsen af specifikationerne i den tekniske dokumentation

1.   For geografiske betegnelser i Fællesskabet sikres verifikationen af overholdelsen af specifikationerne i den tekniske dokumentation, inden produktet markedsføres, af:

en eller flere af de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, og/eller

et eller flere kontrolorganer som omhandlet i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (10), der virker som produktcertificeringsorgan.

Uanset national lovgivning afholdes udgifterne til en sådan verifikation af overholdelsen af specifikationerne i den tekniske dokumentation af de erhvervsdrivende, der kontrolleres.

2.   For geografiske betegnelser i et tredjeland sikres verifikationen af overholdelsen af specifikationerne i den tekniske dokumentation, inden produktet markedsføres, af:

en eller flere offentlige myndigheder udpeget af det pågældende tredjeland og/eller

et eller flere produktcertificeringsorganer.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede produktcertificeringsorganer skal overholde europæisk standard EN 45011 eller ISO/IEC-vejledning 65 (generelle kriterier for organer, der udfører produktcertificering) og fra 1. maj 2010 være akkrediteret i overensstemmelse hermed.

4.   Hvis de i stk. 1 og 2 omhandlede myndigheder eller organer har valgt at verificere overholdelsen af specifikationerne i den tekniske dokumentation, skal de give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og råde over et kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.

Artikel 23

Forholdet mellem varemærker og geografiske betegnelser

1.   Registreringen af et varemærke, der indeholder eller består af en geografisk betegnelse, der er registreret i bilag III, nægtes eller erklæres ugyldig, hvis anvendelsen af varemærket vil føre til en af de situationer, der er nævnt i artikel 16.

2.   Hvis anvendelsen af et varemærke svarer til en af situationerne i artikel 16, og dette varemærke har været genstand for en ansøgning, er registreret eller har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, i god tro på Fællesskabets område enten før datoen for beskyttelsen af den geografiske betegnelse i oprindelseslandet eller før den 1. januar 1996, kan dette varemærke fortsat under behørig hensyntagen til fællesskabsretten anvendes uanset registreringen af en geografisk betegnelse, forudsat at der ikke foreligger nogen ugyldigheds- eller fortabelsesgrund mod dette varemærke som omhandlet i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (11) eller Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (12).

3.   En geografisk betegnelse registreres ikke, hvis registreringen som følge af et varemærkes anseelse og omdømme og varigheden af dets anvendelse i Fællesskabet vil kunne vildlede forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

KAPITEL IV

ALMINDELIGE BESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 24

Kontrol med og beskyttelse af spiritus

1.   Medlemsstaterne er ansvarlige for kontrollen med spiritus. De træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at denne forordning overholdes, og de udpeger navnlig den eller de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere overholdelsen af de forpligtelser, der er indført ved denne forordning i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 882/2004.

2.   Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler de oplysninger, der er nødvendige for at anvende denne forordning.

3.   Kommissionen sikrer i samråd med medlemsstaterne en ensartet gennemførelse af denne forordning og vedtager om nødvendigt foranstaltninger efter forskriftsproceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 25

Komité

1.   Kommissionen bistås af Komitéen for Spiritus.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 26

Ændring af bilagene

Bilagene ændres efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3.

Artikel 27

Gennemførelsesforanstaltninger

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 28

Overgangsforanstaltninger og andre særlige foranstaltninger

1.   Der træffes efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 25, stk. 3, foranstaltninger til ændring af denne forordning, hvor det er relevant for:

a)

senest 20. februar 2011, at lette overgangen fra de regler, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 1576/89, til dem, der er fastsat i nærværende forordning

b)

at fravige artikel 17 og 22 i velbegrundede tilfælde

c)

at indføre et EF-symbol for geografiske betegnelser i spiritussektoren.

2.   Der træffes efter forskriftsproceduren i artikel 25, stk. 2, foranstaltninger for at løse specifikke praktiske problemer, f.eks. ved i bestemte tilfælde at gøre det obligatorisk at anføre fremstillingsstedet på mærkningen for at undgå at vildlede forbrugeren og for at bevare og udvikle EF-referenceanalysemetoder for spiritus.

3.   Spiritus, der ikke opfylder kravene i denne forordning, kan fortsat fremstilles i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 1576/89 indtil 20. maj 2009. Spiritus, der ikke opfylder kravene i denne forordning, men som er fremstillet i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 1576/89 før 20. februar 2008, eller indtil 20. maj 2009, kan fortsat bringes i omsætning, indtil lagrene er afviklet.

Artikel 29

Ophævelse

1.   Forordning (EØF) nr. 1576/89 ophæves. Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

2.   Kommissionens forordning (EØF) nr. 2009/92 (13), (EF) nr. 1267/94 (14) og (EF) nr. 2870/2000 (15) finder fortsat anvendelse.

Artikel 30

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 20. maj 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 15. januar 2008

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

J. LENARČIČ

Formand


(1)  EUT C 324 af 30.12.2006, s. 12.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 19.6.2007 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.12.2007.

(3)  EFT L 160 af 12.6.1989, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2005.

(4)  EFT L 105 af 25.4.1990, s. 9. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2140/98 (EFT L 270 af 7.10.1998, s. 9).

(5)  EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/68/EF (EUT L 310 af 28.11.2007, s. 11).

(6)  EFT L 184 af 15.7.1988, s. 61. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(7)  EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1.

(8)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(9)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

(10)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

(11)  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1. Ændret ved Rådets beslutning 92/10/EØF (EFT L 6 af 11.1.1992, s. 35).

(12)  EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1891/2006 (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 14).

(13)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2009/92 af 20.7.92 om fastsættelse af fælles analysemetoder for landbrugsethanol, der anvendes ved fremstilling af spiritus, aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (EFT L 203 af 21.7.1992, s. 10).

(14)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1267/94 af 1.6.1994 om anvendelse af aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande om gensidig anerkendelse af visse former for spiritus (EFT L 138 af 2.6.1994, s. 7). Ændret ved forordning (EF) nr. 1434/97 (EFT L 196 af 24.7.1997, s. 56).

(15)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2870/2000 af 19. 12.2000 om EF-referenceanalysemetoder for spiritus (EFT L 333 af 29.12.2000, s. 20). Ændret ved forordning (EF) nr. 2091/2002 (EUT L 322 af 27.11.2002, s. 11).


BILAG I

TEKNISKE DEFINITIONER OG KRAV

De tekniske definitioner og krav, jf. artikel 2, stk. 4, og artikel 7, er følgende:

1)

Landbrugsethanol

Landbrugsethanol har følgende egenskaber:

a)

organoleptiske egenskaber: ingen anden påviselig smag end smagen af råvarerne

b)

minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen: 96,0 %.

c)

maksimumsindhold af reststoffer:

i)

samlet syreindhold udtrykt i gram eddikesyre pr. hl alkohol (100 % vol.): 1,5

ii)

estere udtrykt i gram ethylacetat pr. hl alkohol (100 % vol.): 1,3

iii)

aldehyder udtrykt i gram acetaldehyd pr. hl alkohol (100 % vol.): 0,5

iv)

højere alkoholer udtrykt i gram 2-methyl-1-propanol pr. hl alkohol (100 % vol.): 0,5

v)

methanol i gram pr. hl alkohol (100 % vol.): 30

vi)

tørstofindhold i gram pr. hl alkohol (100 % vol.): 1,5

vii)

flygtige kvælstofbaser udtrykt i gram kvælstof pr. hl alkohol (100 % vol.): 0,1

viii)

furfural: må ikke kunne påvises.

2)

Landbrugsdestillat

Landbrugsdestillat er en alkoholholdig væske, der er fremstillet ved destillation efter alkoholgæring af et eller flere landbrugsprodukter som er anført i traktatens bilag I, og som ikke har egenskaberne ved ethanol eller egenskaberne ved en spiritus, men som har bevaret aroma og smag fra de anvendte råvarer.

Såfremt den anvendte råvare er nævnt, må destillatet udelukkende være fremstillet af denne råvare.

3)

Sødning

Sødning er en behandling, der består i under tilberedningen af spiritus at tilsætte et eller flere af følgende produkter:

a)

halvhvidt sukker, hvidt sukker, raffineret hvidt sukker, dextrose, fructose, glucosesirup, flydende sukker, flydende invertsukker og sirup af invertsukker som defineret i Rådets direktiv 2001/111/EF af 20. december 2001 om visse former for sukker bestemt til konsum (1)

b)

koncentreret rektificeret druemost, koncentreret druemost og most af friske druer

c)

karamelliseret sukker, som er det produkt, der fremstilles udelukkende ved kontrolleret opvarmning af saccharose uden tilsætning af baser, uorganiske syrer eller andre kemiske tilsætningsstoffer

d)

honning som defineret i Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om honning (2)

e)

sirup af johannesbrød

f)

andre naturlige kulhydratstoffer med tilsvarende virkning som ovennævnte produkter.

4)

Blanding

Blanding består i at fremstille en ny drikkevare ved at sammenblande to eller flere forskellige drikkevarer.

5)

Tilsætning af alkohol

Tilsætning af alkohol består i tilsætning af landbrugsethanol og/eller landbrugsdestillater til en spiritus.

6)

Tilsætning af vand

Ved fremstilling af spiritus er det tilladt at tilsætte vand, for så vidt vandkvaliteten er i overensstemmelse med Rådets direktiv 80/777/EØF af 15. juli 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (3) og Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (4), og tilsætningen af vand ikke ændrer produktets karakter.

Vandet kan være destilleret, demineraliseret, ionbyttet eller blødgjort.

7)

Sammenstikning

Sammenstikning er en behandling, der består i at sammenblande to eller flere former for spiritus af samme kategori, som kun adskiller sig fra hinanden ved nuanceforskelle i sammensætningen som følge af en eller flere af følgende faktorer:

a)

tilberedningsmetoden

b)

de anvendte destillationsapparater

c)

modnings- eller lagringsperioden

d)

det geografiske produktionsområde.

Den således fremkomne spiritus tilhører samme spirituskategori som de oprindelige former for spiritus før sammenstikningen.

8)

Modning eller lagring

Modning eller lagring er en behandling, der består i at lade visse reaktioner udvikle sig naturligt i passende beholdere, hvorved den pågældende spiritus får organoleptiske egenskaber, den ikke havde før.

9)

Aromatisering

Aromatisering er en behandling, der består i under tilberedningen af spiritus at tilsætte en eller flere aromaer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 88/388/EØF.

10)

Farvning

Farvning er en behandling, der består i under tilberedningen af spiritus at tilsætte et eller flere farvestoffer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/36/EF af 30. juni 1994 om farvestoffer til brug i levnedsmidler (5).

11)

Alkoholindhold udtrykt i volumen

Alkoholindhold udtrykt i volumen er forholdet mellem mængden af ren alkohol i produktet ved 20 oC og produktets samlede mængde ved samme temperatur.

12)

Indhold af flygtige stoffer

Indholdet af flygtige stoffer er den mængde af andre flygtige stoffer end ethanol og methanol, der findes i en spiritus fremstillet udelukkende ved destillation alene som resultat af en destillation eller gendestillation af de anvendte råvarer.

13)

Fremstillingssted

Fremstillingsstedet er det sted eller det område, hvor den fase i fremstillingen af færdigvaren, der giver spiritussen dens karakter og vigtigste endelige egenskaber, finder sted.

14)

Betegnelse

Betegnelsen er de udtryk, der anvendes i mærkning og præsentation, på emballage, på transportdokumenter, der ledsager en spiritus, på handelsdokumenter, navnlig fakturaer og følgesedler, og i reklamer.

15)

Præsentation

Præsentation er de udtryk, der anvendes i mærkningen og på emballagen, herunder i reklamer og ved salgsfremstød, på billeder eller lignende samt på beholderen, herunder på flasken og lukkeanordningen.

16)

Mærkning

Mærkning er alle betegnelser og andre angivelser, symboler, motiver eller varemærker, der kendetegner en spiritus, og som optræder på samme beholder, herunder dens lukkeanordning eller etiket og flaskehalsens beklædning.

17)

Emballage

Emballage er den beskyttende indpakning, såsom papir, flaskehylstre af enhver slags, kartoner og kasser, der benyttes ved transport og/eller salg af en eller flere beholdere.


(1)  EFT L 10 af 12.1.2002, s. 53.

(2)  EFT L 10 af 12.1.2002, s. 47.

(3)  EFT L 229 af 30.8.1980, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(4)  EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(5)  EFT L 237 af 10.9.1994, s. 13. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.


BILAG II

SPIRITUS

Spirituskategorier

1.   Rom

a)

Rom er:

i)

spiritus, der er fremstillet udelukkende ved alkoholgæring og destillation af enten melasse eller sirup, der stammer fra fremstilling af rørsukker, eller af saft af sukkerrør, og som er destilleret til under 96 % vol., således at destillatet i mærkbar grad har de organoleptiske egenskaber, der er karakteristiske for rom, eller

ii)

spiritus, der er fremstillet udelukkende ved alkoholgæring og destillation af saft af sukkerrør, og som har roms karakteristiske aromatiske egenskaber og et indhold af flygtige stoffer på 225 g/hl alkohol (100 % vol.) eller derover. Denne spiritus kan bringes i omsætning med ordene »af landbrugsoprindelse« som nærmere beskrivelse af varebetegnelsen »rom«, ledsaget af en hvilken som helst af de geografiske betegnelser fra de franske oversøiske departementer og den selvstyrende region Madeira, jf. bilag III.

b)

Rom har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

d)

Rom må ikke tilsættes aromastoffer.

e)

Rom må kun indeholde tilsat karamel til farvning.

f)

De geografiske betegnelser, der er nævnt i kategori 1 i bilag III, kan suppleres med udtrykket »traditionnel«, når rommen er fremstillet ved destillation til under 90 % vol. efter alkoholgæring af råvarer, der kan omdannes til alkohol og udelukkende har oprindelse på det pågældende produktionssted. Denne rom skal have et indhold af flygtige stoffer på 225 g/hl alkohol (100 % vol.) eller derover og må ikke være sødet. Anvendelsen af udtrykket »traditionnel« udelukker ikke muligheden for at anvende udtryk som »produkt af sukkerfremstilling« eller »af landbrugsoprindelse«, som kan føjes til varebetegnelsen »rom« og til geografiske betegnelser.

Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at udtrykket »traditionnel« anvendes om produkter, der ikke er omfattet af denne bestemmelse, i henhold til de særlige kriterier, der gælder for dem.

2.   Whisky eller whiskey

a)

Whisky eller whiskey er spiritus, der er fremstillet udelukkende ved:

i)

destillation af mæsk af maltet korn med eller uden hele korn af andre kornarter

hvori sukkerdannelse har fundet sted ved hjælp af diastase af den indeholdte malt, med eller uden andre naturlige enzymer

der er gæret under indvirkning af gærsvampe

ii)

destillation en eller flere gange til under 94,8 % vol., således at destillatet får aroma og smag af de anvendte råvarer

iii)

lagring af det endelige destillat i mindst tre år på træfade, der højst rummer 700 liter.

Det endelige destillat, der kun må tilsættes vand og almindelig karamel (til farvning), får sin farve, aroma og smag fra den produktionsproces, der er beskrevet i nr. i), ii) og iii).

b)

Whisky eller whiskey har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 40 %.

c)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

d)

Whisky eller whiskey må ikke være sødet eller aromatiseret eller indeholde andre tilsætningsstoffer end almindelig karamel anvendt til farvning.

3.   Kornbrændevin

a)

Kornbrændevin er spiritus, der er fremstillet udelukkende ved destillation af gæret mæsk af hele korn, og som har organoleptiske egenskaber, der stammer fra de anvendte råvarer.

b)

Bortset fra »Korn« har kornbrændevin et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 35 %.

c)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

d)

Kornbrændevin må ikke tilsættes aromastoffer.

e)

Kornbrændevin må kun indeholde tilsat karamel til farvning.

f)

For at spiritus kan betegnes »kornbrandy«, skal den være fremstillet ved destillation til under 95 % vol. af gæret mæsk af hele korn og have organoleptiske egenskaber, der stammer fra de anvendte råvarer.

4.   Vinbrændevin

a)

Vinbrændevin er spiritus:

i)

der er fremstillet udelukkende ved destillation til under 86 % vol. af vin eller vin tilsat alkohol med henblik på destillation eller ved gendestillation til under 86 % vol. af et vindestillat

ii)

der har et indhold af flygtige stoffer på 125 g/hl alkohol (100 % vol.) eller derover

iii)

der har et maksimumsindhold af methanol på 200 g/hl alkohol (100 % vol.).

b)

Vinbrændevin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

d)

Vinbrændevin må ikke tilsættes aromastoffer. Dette udelukker ikke traditionelle produktionsmetoder.

e)

Vinbrændevin må kun indeholde tilsat karamel til farvning.

f)

Efter lagring må vinbrændevin stadig bringes i omsætning som »vinbrændevin«, hvis den er lagret i mindst den periode, der er foreskrevet for den spiritus, der er defineret i kategori 5 i dette bilag.

5.   Brandy eller Weinbrand

a)

Brandy eller Weinbrand er spiritus:

i)

der er fremstillet af vinbrændevin, eventuelt tilsat vindestillat, der er destilleret til under 94,8 % vol., såfremt dette destillat ikke udgør mere end 50 % af alkoholindholdet i færdigvaren

ii)

der er lagret i mindst et år i egetræsbeholdere eller i mindst seks måneder i egetræsfade, der rummer under 1 000 liter hver

iii)

der har et indhold af flygtige stoffer på 125 g/hl alkohol (100 % vol.) eller derover, der udelukkende hidrører fra destillation eller gendestillation af de anvendte råvarer

iv)

der har et maksimumsindhold af methanol på 200 g/hl alkohol (100 % vol.).

b)

Brandy eller Weinbrand har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 36 %.

c)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

d)

Brandy eller Weinbrand må ikke tilsættes aromastoffer. Dette udelukker ikke traditionelle produktionsmetoder.

e)

Brandy eller Weinbrand må kun indeholde tilsat karamel til farvning.

6.   Brændevin af presserester af druer eller druemarc

a)

Brændevin af presserester af druer eller druemarc er spiritus, der opfylder følgende betingelser:

i)

den er fremstillet udelukkende af presserester af druer, der er gæret og destilleret enten direkte med vanddamp eller efter tilsætning af vand

ii)

til presseresterne kan der tilsættes en mængde bærme, som ikke overstiger 25 kg bærme pr. 100 kg presserester

iii)

den mængde alkohol, der stammer fra bærmen, må ikke overstige 35 % af den samlede alkoholmængde i færdigvaren

iv)

destillationen foretages med presseresterne til under 86 % vol.

v)

gendestillation til samme alkoholindhold er tilladt

vi)

den har et indhold af flygtige stoffer på 140 g/hl alkohol (100 % vol.) eller derover og et maksimumsindhold af methanol på 1 000 g/hl alkohol (100 % vol.).

b)

Brændevin af presserester af druer eller druemarc har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

d)

Brændevin af presserester af druer eller druemarc må ikke tilsættes aromastoffer. Dette udelukker ikke traditionelle produktionsmetoder.

e)

Brændevin af presserester af druer eller druemarc må kun indeholde tilsat karamel til farvning.

7.   Brændevin af presserester af frugter eller frugtmarc

a)

Brændevin af presserester af frugter eller frugtmarc er spiritus, der opfylder følgende betingelser:

i)

den er fremstillet udelukkende ved gæring og destillation til under 86 % vol. af presserester af frugter undtagen presserester af druer

ii)

den har et minimumsindhold af flygtige stoffer på 200 g/hl alkohol (100 % vol.)

iii)

den har et maksimumsindhold af methanol på 1 500 g/hl alkohol (100 % vol.)

iv)

i brændevin af presserester af stenfrugter må indholdet af cyanbrinte ikke overstige 7 g/hl alkohol (100 % vol.)

v)

gendestillation til samme alkoholindhold, jf. punkt i), er tilladt.

b)

Brændevin af presserester af frugter eller frugtmarc har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

d)

Brændevin af presserester af frugter eller frugtmarc må ikke tilsættes aromastoffer.

e)

Brændevin af presserester af frugter eller frugtmarc må kun indeholde tilsat karamel til farvning.

f)

Varebetegnelsen består af frugtnavnet efterfulgt af »brændevin af presserester« eller efterfulgt af »marc«. Anvendes der presserester af flere forskellige frugter, er varebetegnelsen »brændevin af presserester af frugter« eller »frugtmarc«.

8.   Brændevin af tørrede druer eller raisin brandy

a)

Brændevin af tørrede druer eller raisin brandy er spiritus, der udelukkende fremstilles ved destillation af det produkt, som fremkommer ved alkoholgæring af ekstraktet af tørrede druer af sorterne »noir de Corinthe« eller »muscat de Malaga«, destilleret til under 94,5 % vol., således at destillatet får aroma og smag af de anvendte råvarer.

b)

Brændevin af tørrede druer eller raisin brandy har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

d)

Brændevin af tørrede druer eller raisin brandy må ikke tilsættes aromastoffer.

e)

Brændevin af tørrede druer eller raisin brandy må kun indeholde tilsat karamel til farvning.

9.   Frugtbrændevin

a)

Frugtbrændevin er spiritus:

i)

der er fremstillet udelukkende ved alkoholgæring og destillation af en kødet frugt eller most af denne frugt, bær eller grøntsager med eller uden sten

ii)

der er destilleret til under 86 % vol., således at destillatet får aroma og smag af de destillerede råmaterialer

iii)

der har et indhold af flygtige stoffer på 200 g/hl alkohol (100 % vol.) eller derover

iv)

hvis indhold af cyanbrinte, for så vidt angår brændevin af stenfrugter, ikke må overstige 7 g/hl alkohol (100 % vol.).

b)

Frugtbrændevin har et maksimumsindhold af methanol på 1 000 g/hl alkohol (100 % vol.).

Maksimumsindholdet af methanol for følgende frugtbrændevine er dog:

i)

1 200 g/hl alkohol (100 % vol.), når brændevinen er fremstillet af følgende frugter eller bær:

blomme (Prunus domestica L.)

mirabel (Prunus domestica L. subsp. syriaca (Borkh.) Janch. ex Mansf.)

sveskeblomme (Prunus domestica L.)

æble (Malus domestica Borkh.)

pære (Pyrus communis L.) undtagen pære af sorten Williams (Pyrus communis L. cv»Williams«)

hindbær (Rubus idaeus L.)

brombær (Rubus fruticosus auct. aggr.)

abrikos (Prunus armeniaca L.)

fersken (Prunus persica (L.) Batsch)

ii)

1 350 g/hl alkohol (100 % vol.), når brændevinen er fremstillet af følgende frugter eller bær:

Williamspære (Pyrus communis L. cv »Williams«)

ribs (Ribes rubrum L.)

solbær (Ribes nigrum L.)

rønnebær (Sorbus aucuparia L.)

hyldebær (Sambucus nigra L.)

kvæde (Cydonia oblonga Mill.)

enebær (Juniperus communis L. og/eller Juniperus oxicedrus L.).

c)

Frugtbrændevin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

d)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

e)

Frugtbrændevin må ikke tilsættes aromastoffer.

f)

Varebetegnelsen på frugtbrændevin er navnet på frugten, bærret eller grøntsagen efterfulgt af »-brændevin«, f.eks. kirsebærbrændevin eller kirsch, blommebrændevin eller slivovits, mirabel-, fersken-, æble-, pære-, abrikos-, figen-, citrusfrugt-, drue- eller anden frugtbrændevin.

Den kan ligeledes betegnes med frugtnavnet efterfulgt af »-wasser«.

Frugtnavnet alene må kun anvendes i stedet for frugtnavnet efterfulgt af »-brændevin«, når det drejer sig om følgende frugter eller bær:

mirabel (Prunus domestica L. subsp. syriaca (Borkh.) Janch. ex Mansf.)

blomme (Prunus domestica L.)

sveskeblomme (Prunus domestica L.)

jordbærtræ (Arbutus unedo L.)

æblesorten Golden Delicious.

Hvis der er en risiko for, at de endelige forbrugere har svært ved at forstå en af disse varebetegnelser, skal mærkningen desuden forsynes med ordet »spiritus«, eventuelt ledsaget af en forklaring.

g)

Varebetegnelsen Williams er forbeholdt pærebrændevin, der udelukkende er fremstillet af pærer af sorten Williams.

h)

Hvis to eller flere slags frugter, bær eller grøntsager destilleres sammen, betegnes produktet »frugtbrændevin« eller »grøntsagsbrændevin« alt efter hvad der er relevant. Denne betegnelse kan suppleres med navnet på hver slags frugt, bær eller grøntsag i faldende orden efter anvendt mængde.

10.   Brændevin af æblecider og pærecider

a)

Brændevin af æblecider og pærecider er spiritus:

i)

der er fremstillet udelukkende ved destillation af æble- eller pærecider til under 86 % vol., således at destillatet får aroma og smag af frugten

ii)

der har et indhold af flygtige stoffer på 200 g/hl alkohol (100 % vol.) eller derover

iii)

som har et maksimumsindhold af methanol på 1 000 g/hl alkohol (100 % vol.).

b)

Brændevin af æblecider og pærecider har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

d)

Hverken brændevin af æblecider eller pærecider må tilsættes aromastoffer.

e)

Brændevin af æblecider og pærecider må kun indeholde tilsat karamel til farvning.

11.   Honningbrændevin

a)

Honningbrændevin er spiritus:

i)

der er fremstillet udelukkende ved gæring og destillation af honningmæsk

ii)

der er destilleret til under 86 % vol., således at destillatet har organoleptiske egenskaber, der stammer fra de anvendte råvarer.

b)

Honningbrændevin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 35 %.

c)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

d)

Honningbrændevin må ikke tilsættes aromastoffer.

e)

Honningbrændevin må kun indeholde tilsat karamel til farvning.

f)

Honningbrændevin må kun sødes med honning.

12.   Hefebrand eller spiritus af bærme

a)

Hefebrand eller spiritus af bærme er spiritus, der er fremstillet udelukkende ved destillation af vinbærme eller gæret frugt til under 86 % vol.

b)

Hefebrand eller spiritus af bærme har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 38 %.

c)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

d)

Hefebrand eller spiritus af bærme må ikke tilsættes aromastoffer.

e)

Hefebrand eller spiritus af bærme må kun indeholde tilsat karamel til farvning.

f)

Varebetegnelsen Hefebrand eller spiritus af bærme skal suppleres med den anvendte råvares navn.

13.   Bierbrand eller eau de vie de bière

a)

Bierbrand eller eau de vie de bière er spiritus, der er fremstillet udelukkende ved direkte destillation under normalt tryk af frisk øl på en sådan måde, at destillatet får et alkoholindhold på under 86 % vol. samt øllets organoleptiske egenskaber.

b)

Bierbrand eller eau de vie de bière har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 38 %.

c)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

d)

Bierbrand eller eau de vie de bière må ikke tilsættes aromastoffer.

e)

Bierbrand eller eau de vie de bière må kun indeholde tilsat karamel til farvning.

14.   Topinambur eller jordskokbrændevin

a)

Topinambur eller jordskokbrændevin er spiritus, der er fremstillet udelukkende ved gæring og destillation af jordskokker (Helianthus tuberosus L.) til under 86 % vol.

b)

Topinambur eller jordskokbrændevin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 38 %.

c)

Der må ikke tilsættes hverken fortyndet eller ufortyndet alkohol som defineret i bilag I, punkt 5.

d)

Topinambur eller jordskokbrændevin må ikke tilsættes aromastoffer.

e)

Topinambur eller jordskokbrændevin må kun indeholde tilsat karamel til farvning.

15.   Vodka

a)

Vodka er spiritus, der er fremstillet af landbrugsethanol fremstillet ved forgæring med gær af enten:

i)

kartofler og/eller korn, eller

ii)

andre landbrugsråvarer,

der er destilleret og/eller rektificeret med det formål selektivt at svække råvarernes og gæringsbiprodukternes organoleptiske egenskaber.

Denne proces kan efterfølges af gendestillation og/eller behandling med passende hjælpestoffer, herunder behandling med aktivt kul, for at bibringe produktet dets særlige organoleptiske egenskaber.

Maksimumsindholdet af reststoffer for landbrugsethanol skal være i overensstemmelse med det maksimumsindhold, der fastsat i bilag I, dog må methanolindholdet ikke overstige 10 g/hl alkohol (100 % vol.).

b)

Vodka har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

De eneste aromastoffer, der må tilsættes, er naturlige aromaforbindelser, der findes i destillatet af de forgærede råvarer. Derudover kan produktet bibringes særlige organoleptiske egenskaber, dog ikke en fremherskende aroma.

d)

Betegnelsen, præsentationen eller mærkningen af vodka, der ikke udelukkende er fremstillet af råvarerne i litra a), nr. i), skal være påført betegnelsen »fremstillet af …« suppleret med navnet på den eller de råvarer, der er anvendt til fremstilling af landbrugsethanolen. Etiketten skal være i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i direktiv 2000/13/EF.

16.   Brændevin (med frugtnavnet foranstillet) fremstillet ved udblødning og destillation

a)

Brændevin (med frugtnavnet foranstillet) fremstillet ved udblødning og destillation er spiritus:

i)

der er fremstillet ved udblødning af de frugter eller bær, der er nævnt i punkt ii), delvis gærede eller ugærede, og eventuelt tilsat højst 20 liter landbrugsethanol, brændevin og/eller destillat, der stammer fra den samme frugt, pr. 100 kg gærede frugter eller bær, efterfulgt af destillation til under 86 % vol.

ii)

der er fremstillet af følgende frugter eller bær:

brombær (Rubus fruticosus auct. aggr.)

jordbær (Fragaria spp.)

blåbær (Vaccinium myrtillus L.)

hindbær (Rubus idaeus L.)

ribs (Ribes rubrum L.)

slåen (Prunus spinosa L.)

almindelig røn (Sorbus aucuparia L.)

storfrugtet røn (Sorbus domestica L.)

kristtjørn (Ilex cassine L.)

tarmvridrøn (Sorbus torminalis (L.) Crantz)

hyldebær (Sambucus nigra L.)

hyben af hunderose (Rosa canina L.)

solbær (Ribes nigrum L.)

banan (Musa spp.)

passionsfrugt (Passiflora edulis Sims)

stor mombin (Spondias dulcis Sol. ex Parkinson)

gul mombin (Spondias mombin L).

b)

Brændevin (med frugtnavnet foranstillet) fremstillet ved udblødning og destillation har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Brændevin (med frugtnavnet foranstillet) fremstillet ved udblødning og destillation må ikke tilsættes aromastoffer.

d)

Ved mærkningen og præsentationen af brændevin (med frugtnavnet foranstillet) fremstillet ved udblødning og destillation skal betegnelsen »fremstillet ved udblødning og destillation« anføres i betegnelsen, præsentationen eller mærkningen med bogstaver af samme skrifttype, størrelse og farve og i samme synsfelt som angivelsen »brændevin (med frugt- eller bærnavnet foranstillet)« og for flaskers vedkommende på forsideetiketten.

17.   Geist (sammen med frugtnavnet eller den anvendte råvare)

a)

Geist (sammen med frugtnavnet eller den anvendte råvare) er spiritus, der er fremstillet ved udblødning af ugærede frugter og bær, der er nævnt i kategori 16, punkt a), nr. ii), i dette bilag, eller grøntsager, nødder eller andre plantematerialer, f.eks. urter eller rosenkronblade, i landbrugsethanol efterfulgt af destillation til under 86 % vol.

b)

Geist (sammen med frugtnavnet eller den anvendte råvare) har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Geist (sammen med frugtnavnet eller den anvendte råvare) må ikke tilsættes aromastoffer.

18.   Ensian

a)

Ensian er spiritus, der er fremstillet på basis af et destillat af ensian, der selv er fremstillet ved gæring af ensianrødder med eller uden tilsætning af landbrugsethanol.

b)

Ensian har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Ensian må ikke tilsættes aromastoffer.

19.   Spiritus med enebærsmag

a)

Spiritus med enebærsmag er spiritus, der er fremstillet ved aromatisering af landbrugsethanol og/eller kornbrændevin og/eller korndestillat med enebær (Juniperus communis L. og/eller juniperus oxicedrus L.).

b)

Spiritus med enebærsmag har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 30 %.

c)

Der kan tillige anvendes andre naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EØF og/eller aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv og/eller aromatiske planter eller plantedele, men enebærrets organoleptiske egenskaber skal være mærkbare, selv om de undertiden svækkes.

d)

Spiritus med enebærsmag kan forsynes med varebetegnelserne »Wacholder« eller »genebra«.

20.   Gin

a)

Gin er spiritus med enebærsmag, der er fremstillet ved aromatisering af organoleptisk egnet landbrugsethanol med enebær (Juniperus communis L.).

b)

Gin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der må kun anvendes naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EØF og/eller aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv til fremstilling af gin, således at enebærsmagen er fremherskende.

21.   Destilleret gin

a)

Destilleret gin er:

i)

spiritus med enebærsmag, der er fremstillet udelukkende ved gendestillation af organoleptisk egnet landbrugsethanol af passende kvalitet med et oprindeligt alkoholindhold på mindst 96 % vol. i traditionelle gin-klarepander, idet der tilsættes enebær (Juniperus communis L.) og andre naturlige planteprodukter, forudsat at enebærsmagen er den fremherskende, eller

ii)

en blanding af et produkt, der er fremstillet ved ovennævnte destillation, og landbrugsethanol med samme sammensætning, renhed og alkoholindhold; til aromatisering af destilleret gin kan tillige anvendes naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer og/eller aromapræparater som præciseret i kategori 20, litra c).

b)

Destilleret gin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Gin, der fremstilles ved blot at tilsætte essenser eller aromastoffer til landbrugsethanol, er ikke destilleret gin.

22.   London gin

a)

London gin er en type destilleret gin:

i)

der er fremstillet udelukkende af landbrugsethanol med et maksimumsindhold af methanol på højst 5 g/hl alkohol (100 % vol.), og hvis aroma opstår ved gendestillation af ethanol i traditionelle klarepander sammen med alle de naturlige plantematerialer, der anvendes

ii)

hvis destillat har et alkoholindhold på mindst 70 % vol.

iii)

hvor eventuelt ekstra tilsat landbrugsethanol skal være i overensstemmelse med egenskaberne i punkt 1 i bilag I, men med et maksimumsindhold af methanol på højst 5 g/hl alkohol (100 % vol.)

iv)

der ikke har et indhold af tilsat sødestof på mere end 0,1 gram sukker pr. liter færdigvare og ikke indeholder farvestoffer

v)

der ikke har et indhold af andre tilsatte ingredienser end vand.

b)

London gins minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen er 37,5 %.

c)

Betegnelsen »London gin« kan suppleres med betegnelsen »dry«.

23.   Spiritus med kommensmag

a)

Spiritus med kommensmag er spiritus, der er fremstillet ved aromatisering af landbrugsethanol med kommen (Carum carvi L.).

b)

Spiritus med kommensmag har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 30 %.

c)

Der kan tillige anvendes andre naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EØF og/eller aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv, men kommensmagen skal være fremherskende.

24.   Akvavit eller aquavit

a)

Akvavit eller aquavit er spiritus med kommen- og/eller dildsmag, der er aromatiseret ved anvendelse af et urte- eller krydderidestillat.

b)

Akvavit eller aquavit har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Der kan tillige anvendes andre naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EØF og/eller aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv, men de pågældende drikkevarers aroma skal for en stor dels vedkommende hidrøre fra destillater af kommen (Carum carvi L.) og/eller dildfrø (Anethum graveolens L.), og tilsætning af essensolier er forbudt.

d)

Bitterstoffer må ikke påvirke smagen afgørende; tørstofindholdet må ikke overstige 1,5 g/100 ml.

25.   Spiritus med anissmag

a)

Spiritus med anissmag er spiritus, der er fremstillet ved aromatisering af landbrugsethanol med naturlige ekstrakter af stjerneanis (Illicium verum Hook f.), grøn anis (Pimpinella anisum L.), fennikel (Foeniculum vulgare Mill.) eller enhver anden plante, der indeholder den samme aromatiske hovedbestanddel, efter en af følgende metoder eller en kombination deraf:

i)

udblødning og/eller destillation

ii)

gendestillation af alkohol under samtidig anvendelse af frø eller andre dele af ovennævnte planter

iii)

tilsætning af naturlige destillerede ekstrakter af anisholdige planter.

b)

Spiritus med anissmag har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Ved fremstillingen af spiritus med anissmag må der kun anvendes naturlige aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 88/388/EØF.

d)

Der kan derudover anvendes andre naturlige vegetabilske ekstrakter eller aromatiske frø, men anissmagen skal være fremherskende.

26.   Pastis

a)

Pastis er spiritus med anissmag, der også indeholder naturlige ekstrakter af lakridsrod (Glycyrrhiza spp.), hvilket medfører tilstedeværelse af de såkaldte »chalkone« farvestoffer samt et indhold af glycyrrhizinsyre på mindst 0,05 og højst 0,5 g pr. liter.

b)

Pastis har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 40 %.

c)

Ved fremstillingen af pastis må der kun anvendes naturlige aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 88/388/EØF.

d)

Pastis har et indhold af sukker, udtrykt i invertsukker, på under 100 g pr. liter og et indhold af anethol på mindst 1,5 og højst 2 g pr. liter.

27.   Pastis de Marseille

a)

Pastis de Marseille er pastis med et anetholindhold på 2 g pr. liter.

b)

Pastis de Marseille har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 45 %.

c)

Ved fremstillingen af pastis de Marseille må der kun anvendes naturlige aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 88/388/EØF.

28.   Anis

a)

Anis er spiritus med anissmag, hvis karakteristiske aroma udelukkende stammer fra grøn anis (Pimpinella anisum L.) og/eller stjerneanis (Illicium verum Hook f.) og/eller fennikel (Foeniculum vulgare Mill.).

b)

Anis har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 35 %.

c)

Ved fremstillingen af anis må der kun anvendes naturlige aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 88/388/EØF.

29.   Destilleret anis

a)

Destilleret anis er anis, der indeholder alkohol, som er destilleret med de frø, der er nævnt i kategori 28, litra a), samt, i tilfælde af geografiske betegnelser, mastiks og andre aromatiske frø, planter eller frugter, forudsat at denne alkohol udgør mindst 20 % af den destillerede anis’ alkoholindhold.

b)

Destilleret anis har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 35 %.

c)

Ved fremstillingen af destilleret anis må der kun anvendes naturlige aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 88/388/EØF.

30.   Spiritus med bitter smag eller bitter

a)

Spiritus med bitter smag eller bitter er spiritus med en fremherskende bitter smag, der er fremstillet ved aromatisering af landbrugsethanol med naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EØF og/eller aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv.

b)

Spiritus med bitter smag eller bitter har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Spiritus med bitter smag eller bitter kan også betegnes »amer« eller »bitter«, eventuelt kombineret med et andet udtryk.

31.   Aromatiseret vodka

a)

Aromatiseret vodka er vodka, der har fået tilført en fremherskende smag, der ikke stammer fra råvarerne.

b)

Aromatiseret vodka har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 37,5 %.

c)

Aromatiseret vodka kan være sødet, sammenstukket, aromatiseret, modnet eller tilsat farve.

d)

Varebetegnelsen for aromatiseret vodka kan indeholde betegnelsen på en fremherskende aroma i forbindelse med ordet »vodka«.

32.   Likør

a)

Likør er spiritus:

i)

der har et minimumsindhold af sukker, udtrykt i invertsukker, på:

70 g/liter, når det gælder kirsebærlikør, hvori ethanolen udelukkende består af kirsebærbrændevin

80 g/liter, når det gælder ensianlikør eller lignende likører, der er fremstillet med ensian eller lignende planter som eneste aromastof

100 g/liter i alle andre tilfælde

ii)

der er fremstillet ved aromatisering af landbrugsethanol eller et landbrugsdestillat eller en eller flere former for spiritus eller en blanding deraf, som er sødet og tilsat landbrugsprodukter eller fødevarer såsom fløde, mælk eller andre mejeriprodukter, frugt, vin eller aromatiseret vin som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 af 10. juni 1991 om almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter (1).

b)

Likør har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Ved fremstillingen af likør må der kun anvendes naturlige aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 88/388/EØF og naturidentiske aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. ii), i samme direktiv.

Der må dog ikke anvendes naturidentiske aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. ii), i nævnte direktiv ved fremstilling af følgende likører:

i)

frugtlikører af følgende frugter:

solbær

kirsebær

hindbær

brombær

blåbær

citrusfrugter

multebær

agerbær

tranebær

tyttebær

havtorn

ananas

ii)

plantelikører af følgende planter:

pebermynte

ensian

anis

génépi

rundbælg.

d)

Følgende sammensatte udtryk kan anvendes ved præsentation af likører, der er fremstillet i Fællesskabet, for at henvise til etablerede produktionsmetoder med brug af landbrugsethanol:

prune brandy

orange brandy

apricot brandy

cherry brandy

solbærrom, også benævnt »blackcurrant rum«.

Ved mærkning og præsentation af disse likører skal det sammensatte udtryk i mærkningen stå på én linje med ensartede bogstaver af samme skrifttype og farve, og ordet »likør« skal stå i umiddelbar nærhed heraf med mindst lige så store bogstavtyper. Hvis alkoholen ikke stammer fra den angivne spiritus, skal dens oprindelse angives i mærkningen i samme synsfelt som det sammensatte udtryk og betegnelsen »likør«, enten ved angivelse af, hvilken type landbrugsalkohol der er anvendt, eller med ordene »fremstillet af« eller »på basis af« efterfulgt af udtrykket »landbrugsalkohol«.

33.   Crème de (efterfulgt af navnet på frugten eller den anvendte råvare)

a)

Spiritus betegnet som Crème de (efterfulgt af navnet på frugten eller den anvendte råvare), bortset fra mejeriprodukter, er likør med et minimumsindhold af sukker på 250 g pr. liter udtrykt i invertsukker.

b)

Crème de (efterfulgt af navnet på frugten eller den anvendte råvare) har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Reglerne om aromastoffer og aromapræparater til fremstilling af likør i kategori 32 gælder for denne spiritus.

d)

Varebetegnelsen kan suppleres med udtrykket »likør«.

34.   Crème de cassis

a)

Crème de cassis er en solbærlikør, der indeholder mindst 400 g sukker pr. liter udtrykt i invertsukker.

b)

Crème de cassis har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Reglerne om aromastoffer og aromapræparater til fremstilling af likør i kategori 32 gælder for crème de cassis.

d)

Varebetegnelsen kan suppleres med udtrykket »likør«.

35.   Guignolet

a)

Guignolet er en likør, der er fremstillet ved udblødning af kirsebær i landbrugsethanol.

b)

Guignolet har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Reglerne om aromastoffer og aromapræparater til fremstilling af likør i kategori 32 gælder for Guignolet.

d)

Varebetegnelsen kan suppleres med udtrykket »likør«.

36.   Punch au rhum

a)

Punch au rhum er en likør, hvis alkoholindhold udelukkende stammer fra rom.

b)

Punch au rhum har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Reglerne om aromastoffer og aromapræparater til fremstilling af likør i kategori 32 gælder for punch au rhum.

d)

Varebetegnelsen kan suppleres med udtrykket »likør«.

37.   Sloe gin

a)

Sloe gin er en likør, der er fremstillet ved udblødning af slåen i gin med eventuel tilsætning af slåensaft.

b)

Sloe gin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 25 %.

c)

Ved fremstillingen af sloe gin må der kun anvendes naturlige aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 88/388/EØF.

d)

Varebetegnelsen kan suppleres med udtrykket »likør«.

38.   Sambuca

a)

Sambuca er en farveløs likør med anissmag:

i)

der indeholder destillater af grøn anis (Pimpinella anisum L.), stjerneanis (Illicium verum L.) eller andre krydderurter

ii)

der har et minimumssukkerindhold på 350 g pr. liter udtrykt i invertsukker

iii)

der har et naturligt anetholindhold på mindst 1 g og højst 2 g pr. liter.

b)

Sambuca har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 38 %.

c)

Reglerne om aromastoffer og aromapræparater til fremstilling af likør i kategori 32 gælder for sambuca.

d)

Varebetegnelsen kan suppleres med udtrykket »likør«.

39.   Maraschino, marrasquino eller maraskino

a)

Maraschino, marrasquino eller maraskino er en farveløs likør, der er aromatiseret hovedsagelig ved anvendelse af et destillat af maraska eller det produkt, der fremkommer ved udblødning af kirsebær eller dele af kirsebær i landbrugsethanol, og som har et minimumssukkerindhold på 250 g pr. liter udtrykt i invertsukker.

b)

Maraschino, marrasquino eller maraskino har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 24 %.

c)

Reglerne om aromastoffer og aromapræparater til fremstilling af likør i kategori 32 gælder for maraschino, marrasquino eller maraskino.

d)

Varebetegnelsen kan suppleres med udtrykket »likør«.

40.   Nocino

a)

Nocino er en likør, der er aromatiseret hovedsagelig ved udblødning og/eller destillation af hele grønne valnødder (Juglans regia L.), og som har et minimumssukkerindhold på 100 g pr. liter udtrykt i invertsukker.

b)

Nocino har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 30 %.

c)

Reglerne om aromastoffer og aromapræparater til fremstilling af likør i kategori 32 gælder for nocino.

d)

Varebetegnelsen kan suppleres med udtrykket »likør«.

41.   Æggelikør eller advocaat eller avocat eller advokat

a)

Æggelikør eller advocaat eller avocat eller advokat er spiritus, eventuelt aromatiseret, der er fremstillet af landbrugsethanol, destillat og/eller brændevin, og hvis ingredienser er kvalitetsæggeblommer, æggehvider og sukker eller honning. Minimumsindholdet af sukker eller honning er på 150 g pr. liter udtrykt i invertsukker. Minimumsindholdet af rene æggeblommer er på 140 g pr. liter af færdigvaren.

b)

Uanset artikel 2, stk. 1, litra c), har æggelikør eller advocaat eller avocat eller advokat et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 14 %.

c)

Ved fremstillingen af æggelikør eller advocaat eller avocat eller advokat må der kun anvendes naturlige eller naturidentiske aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), og artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 88/388/EØF.

42.   Likør med æg

a)

Likør med æg er spiritus, eventuelt aromatiseret, der er fremstillet af landbrugsethanol, destillat og/eller brændevin, og hvis karakteristiske ingredienser er kvalitetsæggeblommer, æggehvider og sukker eller honning. Minimumsindholdet af sukker eller honning er på 150 g pr. liter udtrykt i invertsukker. Minimumsindholdet af æggeblommer er på 70 g pr. liter af færdigvaren.

b)

Likør med æg har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Ved fremstillingen af likør med æg må der kun anvendes naturlige aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 88/388/EØF.

43.   Mistrà

a)

Mistrà er en farveløs spiritus, der er aromatiseret med anis eller naturlig anethol:

i)

der har et naturligt anetholindhold på mindst 1 g og højst 2 g pr. liter.

ii)

der også kan indeholde et destillat af krydderurter

iii)

der ikke indeholder tilsat sukker.

b)

Mistrà har et alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 40 % og højst 47 %.

c)

Ved fremstillingen af mistrà må der kun anvendes naturlige aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 88/388/EØF.

44.   Väkevä glögi eller spritglögg

a)

Väkevä glögi eller spritglögg er spiritus, der er fremstillet ved aromatisering af landbrugsethanol med naturlige eller naturidentiske aromastoffer af nelliker og/eller kanel ved hjælp af en af følgende processer: udblødning og/eller destillation, gendestillation af alkohol under samtidig anvendelse af dele af ovennævnte planter, tilsætning af naturlige eller naturidentiske aromaer af nelliker eller kanel eller en kombination af disse metoder.

b)

Väkevä glögi eller spritglögg har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 15 %.

c)

Andre naturlige eller naturidentiske planteekstrakter af aromaer i overensstemmelse med direktiv 88/388/EØF kan også anvendes, men aromaen af de anførte krydderier skal være fremherskende.

d)

Indholdet af vin eller vinprodukter i færdigvaren må ikke overstige 50 %.

45.   Berenburg eller Beerenburg

a)

Berenburg eller Beerenburg er spiritus:

i)

der er fremstillet af landbrugsethanol

ii)

ved udblødning af frugt eller planter eller dele deraf

iii)

der som specifik aroma indeholder destillat af ensianrødder (Gentiana lutea L.), enebær (Juniperus communis L.) og laurbærblade (Laurus nobilis L.)

iv)

der har lysebrun til mørkebrun farve

v)

der eventuelt er sødet og har et maksimumsindhold af sukker på 20 g pr. liter udtrykt i invertsukker

b)

Berenburg eller Beerenburg har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 30 %.

c)

Ved fremstillingen af Berenburg eller Beerenburg må der kun anvendes naturlige aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 88/388/EØF.

46.   Honning- eller mjødnektar

a)

Honning- eller mjødnektar er spiritus, der er fremstillet ved aromatisering af en blanding af gæret honningmæsk og honningdestillat og/eller landbrugsethanol, og som indeholder mindst 30 % gæret honningmæsk udtrykt i volumen.

b)

Honning- eller mjødnektar har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 22 %.

c)

Ved fremstillingen af honning- eller mjødnektar må der kun anvendes naturlige aromastoffer og aromapræparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), og artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 88/388/EØF, og honningsmagen skal være fremherskende.

d)

Honning- eller mjødnektar må kun sødes med honning.

Anden spiritus

1.

Rum-Verschnitt fremstilles i Tyskland ved sammenstikning af rom og alkohol, hvor mindst 5 % af alkoholen i færdigvaren skal hidrøre fra rom. Rum-Verschnitt har et minimumsalkoholindhold på 37,5 %. Ved betegnelsen, præsentationen og mærkningen af Rum-Verschnitt skal udtrykket Verschnitt angives med bogstaver af samme skrifttype, størrelse og farve som »Rum« på samme linje som dette ord og for flaskers vedkommende være anbragt på forsideetiketten. I tilfælde af salg uden for det tyske marked skal produktets alkoholsammensætning anføres på etiketten.

2.

Slivovice fremstilles i Den Tjekkiske Republik ved tilsætning af højst 30 % vol. landbrugsethanol til blommedestillat før den endelige destillation. Dette produkt betegnes som »spiritus«, og betegnelsen slivovice kan også anføres i samme synsfelt på forsideetiketten. Hvis denne tjekkiske slivovice bringes i omsætning i Fællesskabet, skal dens alkoholsammensætning angives på etiketten. Denne bestemmelse berører ikke anvendelsen af betegnelsen slivovice om frugtbrændevin i henhold til kategori 9.


(1)  EFT L 149 af 14.6.1991, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsestraktaten af 2005.


BILAG III

GEOGRAFISKE BETEGNELSER

Produktkategori

Geografisk betegnelse

Oprindelsesland (den nøjagtige geografiske oprindelse er beskrevet i den tekniske dokumentation)

1.

Rom

 

 

 

Rhum de la Martinique

Frankrig

 

Rhum de la Guadeloupe

Frankrig

 

Rhum de la Réunion

Frankrig

 

Rhum de la Guyane

Frankrig

 

Rhum de sucrerie de la Baie du Galion

Frankrig

 

Rhum des Antilles françaises

Frankrig

 

Rhum des départements français d'outre-mer

Frankrig

 

Ron de Málaga

Spanien

 

Ron de Granada

Spanien

 

Rum da Madeira

Portugal

2.

Whisky/Whiskey

 

 

 

Scotch Whisky

Det Forenede Kongerige (Skotland)

 

Irish Whiskey/Uisce Beatha Eireannach/Irish Whisky  (1)

Irland

 

Whisky español

Spanien

 

Whisky breton/Whisky de Bretagne

Frankrig

 

Whisky alsacien/Whisky d'Alsace

Frankrig

3.

Kornbrændevin

 

 

 

Eau-de-vie de seigle de marque nationale luxembourgeoise

Luxembourg

 

Korn/Kornbrand

Tyskland, Østrig, Belgien (det tysksprogede fællesskab)

 

Münsterländer Korn/Kornbrand

Tyskland

 

Sendenhorster Korn/Kornbrand

Tyskland

 

Bergischer Korn/Kornbrand

Tyskland

 

Emsländer Korn/Kornbrand

Tyskland

 

Haselünner Korn/Kornbrand

Tyskland

 

Hasetaler Korn/Kornbrand

Tyskland

 

Samanė

Litauen

4.

Vinbrændevin

 

 

 

Eau-de-vie de Cognac

Frankrig

 

Eau-de-vie des Charentes

Frankrig

 

Eau-de-vie de Jura

Frankrig

 

Cognac

Frankrig

 

(Betegnelsen »Cognac« kan suppleres med følgende udtryk:

 

 

Fine

Frankrig

 

Grande Fine Champagne

Frankrig

 

Grande Champagne

Frankrig

 

Petite Fine Champagne

Frankrig

 

Petite Champagne

Frankrig

 

Fine Champagne

Frankrig

 

Borderies

Frankrig

 

Fins Bois

Frankrig

 

Bons Bois)

Frankrig

 

Fine Bordeaux

Frankrig

 

Fine de Bourgogne

Frankrig

 

Armagnac

Frankrig

 

Bas-Armagnac

Frankrig

 

Haut-Armagnac

Frankrig

 

Armagnac-Ténarèze

Frankrig

 

Blanche Armagnac

Frankrig

 

Eau-de-vie de vin de la Marne

Frankrig

 

Eau-de-vie de vin originaire d'Aquitaine

Frankrig

 

Eau-de-vie de vin de Bourgogne

Frankrig

 

Eau-de-vie de vin originaire du Centre-Est

Frankrig

 

Eau-de-vie de vin originaire de Franche-Comté

Frankrig

 

Eau-de-vie de vin originaire du Bugey

Frankrig

 

Eau-de-vie de vin de Savoie

Frankrig

 

Eau-de-vie de vin originaire des Coteaux de la Loire

Frankrig

 

Eau-de-vie de vin des Côtes-du-Rhône

Frankrig

 

Eau-de-vie de vin originaire de Provence

Frankrig

 

Eau-de-vie de Faugères/Faugères

Frankrig

 

Eau-de-vie de vin originaire du Languedoc

Frankrig

 

Aguardente de Vinho Douro

Portugal

 

Aguardente de Vinho Ribatejo

Portugal

 

Aguardente de Vinho Alentejo

Portugal

 

Aguardente de Vinho da Região dos Vinhos Verdes

Portugal

 

Aguardente de Vinho da Região dos Vinhos Verdes de Alvarinho

Portugal

 

Aguardente de Vinho Lourinhã

Portugal

 

Сунгурларска гроздова ракия/Гроздова ракия от Сунгурларе/Sungurlarska grozdova rakya/Grozdova rakya fra Sungurlare

Bulgarien

 

Сливенска перла (Сливенска гроздова ракия/Гроздова ракия от Сливен)/Slivenska perla (Slivenska grozdova rakya/Grozdova rakya fra Sliven)

Bulgarien

 

Стралджанска Мускатова ракия/Мускатова ракия от Стралджа/Straldjanska Muscatova rakya/Muscatova rakya fra Straldja

Bulgarien

 

Поморийска гроздова ракия/Гроздова ракия от Поморие/Pomoriyska grozdova rakya/Grozdova rakya fra Pomorie

Bulgarien

 

Русенска бисерна гроздова ракия/Бисерна гроздова ракия от Русе/Russenska biserna grozdova rakya/Biserna grozdova rakya fra Russe

Bulgarien

 

Бургаска Мускатова ракия/Мускатова ракия от Бургас/Bourgaska Muscatova rakya/Muscatova rakya fra Bourgas

Bulgarien

 

Добруджанска мускатова ракия/Мускатова ракия от Добруджа/Dobrudjanska muscatova rakya/muscatova rakya fra Dobrudja

Bulgarien

 

Сухиндолска гроздова ракия/Гроздова ракия от Сухиндол/Suhindolska grozdova rakya/Grozdova rakya fra Suhindol

Bulgarien

 

Карловска гроздова ракия/Гроздова Ракия от Карлово/Karlovska grozdova rakya/Grozdova Rakya fra Karlovo

Bulgarien

 

Vinars Târnave

Rumænien

 

Vinars Vaslui

Rumænien

 

Vinars Murfatlar

Rumænien

 

Vinars Vrancea

Rumænien

 

Vinars Segarcea

Rumænien

5.

Brandy/Weinbrand

 

 

 

Brandy de Jerez

Spanien

 

Brandy del Penedés

Spanien

 

Brandy italiano

Italien

 

Brandy Αττικής/Brandy fra Attica

Grækenland

 

Brandy Πελοποννήσου/Brandy fra Peloponnese

Grækenland

 

Brandy Κεντρικής Ελλάδας/Brandy fra Centralgrækenland

Grækenland

 

Deutscher Weinbrand

Tyskland

 

Wachauer Weinbrand

Østrig

 

Weinbrand Dürnstein

Østrig

 

Pfälzer Weinbrand

Tyskland

 

Karpatské brandy špeciál

Slovakiet

 

Brandy français/Brandy de France

Frankrig

6.

Brændevin af presserester af druer eller druemarc

 

 

 

Marc de Champagne/Eau-de-vie de marc de Champagne

Frankrig

 

Marc d'Aquitaine/Eau-de-vie de marc originaire d'Aquitaine

Frankrig

 

Marc de Bourgogne/Eau-de-vie de marc de Bourgogne

Frankrig

 

Marc du Centre-Est/Eau-de-vie de marc originaire du Centre-Est

Frankrig

 

Marc de Franche-Comté/Eau-de-vie de marc originaire de Franche-Comté

Frankrig

 

Marc du Bugey/Eau-de-vie de marc originaire de Bugey

Frankrig

 

Marc de Savoie/Eau-de-vie de marc originaire de Savoie

Frankrig

 

Marc des Côteaux de la Loire/Eau-de-vie de marc originaire des Coteaux de la Loire

Frankrig

 

Marc des Côtes-du-Rhône/Eau-de-vie de marc des Côtes du Rhône

Frankrig

 

Marc de Provence/Eau-de-vie de marc originaire de Provence

Frankrig

 

Marc du Languedoc/Eau-de-vie de marc originaire du Languedoc

Frankrig

 

Marc d'Alsace Gewürztraminer

Frankrig

 

Marc de Lorraine

Frankrig

 

Marc d'Auvergne

Frankrig

 

Marc du Jura

Frankrig

 

Aguardente Bagaceira Bairrada

Portugal

 

Aguardente Bagaceira Alentejo

Portugal

 

Aguardente Bagaceira da Região dos Vinhos Verdes

Portugal

 

Aguardente Bagaceira da Região dos Vinhos Verdes de Alvarinho

Portugal

 

Orujo de Galicia

Spanien

 

Grappa

Italien

 

Grappa di Barolo

Italien

 

Grappa piemontese/Grappa del Piemonte

Italien

 

Grappa lombarda/Grappa di Lombardia

Italien

 

Grappa trentina/Grappa del Trentino

Italien

 

Grappa friulana/Grappa del Friuli

Italien

 

Grappa veneta/Grappa del Veneto

Italien

 

Südtiroler Grappa/Grappa dell'Alto Adige

Italien

 

Grappa Siciliana/Grappa di Sicilia

Italien

 

Grappa di Marsala

Italien

 

Τσικουδιά/Tsikoudia

Grækenland

 

Τσικουδιά Κρήτης/Tsikoudia fra Kreta

Grækenland

 

Τσίπουρο/Tsipouro

Grækenland

 

Τσίπουρο Μακεδονίας/Tsipouro fra Makedonien

Grækenland

 

Τσίπουρο Θεσσαλίας/Tsipouro fra Thessalien

Grækenland

 

Τσίπουρο Τυρνάβου/Tsipouro fra Tyrnavos

Grækenland

 

Eau-de-vie de marc de marque nationale luxembourgeoise

Luxembourg

 

Ζιβανία/Τζιβανία/Ζιβάνα/Zivania

Cypern

 

Törkölypálinka

Ungarn

9.

Frugtbrændevin

 

 

 

Schwarzwälder Kirschwasser

Tyskland

 

Schwarzwälder Mirabellenwasser

Tyskland

 

Schwarzwälder Williamsbirne

Tyskland

 

Schwarzwälder Zwetschgenwasser

Tyskland

 

Fränkisches Zwetschgenwasser

Tyskland

 

Fränkisches Kirschwasser

Tyskland

 

Fränkischer Obstler

Tyskland

 

Mirabelle de Lorraine

Frankrig

 

Kirsch d'Alsace

Frankrig

 

Quetsch d'Alsace

Frankrig

 

Framboise d'Alsace

Frankrig

 

Mirabelle d'Alsace

Frankrig

 

Kirsch de Fougerolles

Frankrig

 

Williams d'Orléans

Frankrig

 

Südtiroler Williams/Williams dell'Alto Adige

Italien

 

Südtiroler Aprikot/Aprikot dell'Alto Adige

Italien

 

Südtiroler Marille/Marille dell'Alto Adige

Italien

 

Südtiroler Kirsch/Kirsch dell'Alto Adige

Italien

 

Südtiroler Zwetschgeler/Zwetschgeler dell'Alto Adige

Italien

 

Südtiroler Obstler/Obstler dell'Alto Adige

Italien

 

Südtiroler Gravensteiner/Gravensteiner dell'Alto Adige

Italien

 

Südtiroler Golden Delicious/Golden Delicious dell'Alto Adige

Italien

 

Williams friulano/Williams del Friuli

Italien

 

Sliwovitz del Veneto

Italien

 

Sliwovitz del Friuli-Venezia Giulia

Italien

 

Sliwovitz del Trentino-Alto Adige

Italien

 

Distillato di mele trentino/Distillato di mele del Trentino

Italien

 

Williams trentino/Williams del Trentino

Italien

 

Sliwovitz trentino/Sliwovitz del Trentino

Italien

 

Aprikot trentino/Aprikot del Trentino

Italien

 

Medronho do Algarve

Portugal

 

Medronho do Buçaco

Portugal

 

Kirsch Friulano/Kirschwasser Friulano

Italien

 

Kirsch Trentino/Kirschwasser Trentino

Italien

 

Kirsch Veneto/Kirschwasser Veneto

Italien

 

Aguardente de pêra da Lousã

Portugal

 

Eau-de-vie de pommes de marque nationale luxembourgeoise

Luxembourg

 

Eau-de-vie de poires de marque nationale luxembourgeoise

Luxembourg

 

Eau-de-vie de kirsch de marque nationale luxembourgeoise

Luxembourg

 

Eau-de-vie de quetsch de marque nationale luxembourgeoise

Luxembourg

 

Eau-de-vie de mirabelle de marque nationale luxembourgeoise

Luxembourg

 

Eau-de-vie de prunelles de marque nationale luxembourgeoise

Luxembourg

 

Wachauer Marillenbrand

Østrig

 

Szatmári Szilvapálinka

Ungarn

 

Kecskeméti Barackpálinka

Ungarn

 

Békési Szilvapálinka

Ungarn

 

Szabolcsi Almapálinka

Ungarn

 

Gönci Barackpálinka

Ungarn

 

Pálinka

Ungarn,

Østrig (kun abrikosspiritus, er fremstillet i delstaterne Niederösterreich, Burgenland, Steiermark, Wien)

 

Bošácka slivovica

Slovakiet

 

Brinjevec

Slovenien

 

Dolenjski sadjevec

Slovenien

 

Троянска сливова ракия/Сливова ракия от Троян/Troyanska slivova rakya/Slivova rakya fra Troyan

Bulgarien

 

Силистренска кайсиева ракия/Кайсиева ракия от Силистра/Silistrenska kaysieva rakya/Kaysieva rakya fra Silistra

Bulgarien

 

Тервелска кайсиева ракия/Кайсиева ракия от Тервел/Tervelska kaysieva rakya/Kaysieva rakya fra Tervel

Bulgarien

 

Ловешка сливова ракия/Сливова ракия от Ловеч/Loveshka slivova rakya/Slivova rakya fra Lovech

Bulgarien

 

Pălincă

Rumænien

 

Ţuică Zetea de Medieşu Aurit

Rumænien

 

Ţuică de Valea Milcovului

Rumænien

 

Ţuică de Buzău

Rumænien

 

Ţuică de Argeş

Rumænien

 

Ţuică de Zalău

Rumænien

 

Ţuică Ardelenească de Bistriţa

Rumænien

 

Horincă de Maramureş

Rumænien

 

Horincă de Cămârzana

Rumænien

 

Horincă de Seini

Rumænien

 

Horincă de Chioar

Rumænien

 

Horincă de Lăpuş

Rumænien

 

Turţ de Oaş

Rumænien

 

Turţ de Maramureş

Rumænien

10.

Brændevin af æblecider eller pærecider

 

 

 

Calvados

Frankrig

 

Calvados Pays d'Auge

Frankrig

 

Calvados Domfrontais

Frankrig

 

Eau-de-vie de cidre de Bretagne

Frankrig

 

Eau-de-vie de poiré de Bretagne

Frankrig

 

Eau-de-vie de cidre de Normandie

Frankrig

 

Eau-de-vie de poiré de Normandie

Frankrig

 

Eau-de-vie de cidre du Maine

Frankrig

 

Aguardiente de sidra de Asturias

Spanien

 

Eau-de-vie de poiré du Maine

Frankrig

15.

Vodka

 

 

 

Svensk Vodka/Swedish Vodka

Sverige

 

Suomalainen Vodka/Finsk Vodka/Vodka of Finland

Finland

 

Polska Wódka/Polish Vodka

Polen

 

Laugarício vodka

Slovakiet

 

Originali lietuviška degtinė/Original Lithuanian vodka

Litauen

 

Kryddervodka fra den nordlige del af Podlasie-sletten aromatiseret med ekstrakt af festgræs/Wódka ziołowa z Niziny Północnopodlaskiej aromatyzowana ekstraktem z trawy żubrowej

Polen

 

Latvijas Dzidrais

Letland

 

Rīgas Degvīns

Letland

 

Estonian vodka

Estland

17.

Geist

 

 

 

Schwarzwälder Himbeergeist

Tyskland

18.

Ensian

 

 

 

Bayerischer Gebirgsenzian

Tyskland

 

Südtiroler Enzian/Genziana dell'Alto Adige

Italien

 

Genziana trentina/Genziana del Trentino

Italien

19.

Spiritus med enebærsmag

 

 

 

Genièvre/Jenever/Genever

Belgien, Nederlandene, Frankrig (departementerne Nord (59) og Pas-de-Calais (62)), Tyskland (delstaterne Nordrhein-Westfalen og Niedersachsen)

 

Genièvre de grains, Graanjenever, Graangenever

Belgien, Nederlandene, Frankrig (departementerne Nord (59) og Pas-de-Calais (62))

 

Jonge jenever, jonge genever

Belgien, Nederlandene

 

Oude jenever, oude genever

Belgien, Nederlandene

 

Hasseltse jenever/Hasselt

Belgien (Hasselt, Zonhoven, Diepenbeek)

 

Balegemse jenever

Belgien (Balegem)

 

O' de Flander-Oost-Vlaamse Graanjenever

Belgien (Oost-Vlaanderen)

 

Peket-Pekêt/Pèket-Pèkèt de Wallonie

Belgien (Région wallonne)

 

Genièvre Flandres Artois

Frankrig (departementerne Nord (59) og Pas-de-Calais (62))

 

Ostfriesischer Korngenever

Tyskland

 

Steinhäger

Tyskland

 

Plymouth Gin

Det Forenede Kongerige

 

Gin de Mahón

Spanien

 

Vilniaus Džinas/Vilnius Gin

Litauen

 

Spišská borovička

Slovakiet

 

Slovenská borovička Juniperus

Slovakiet

 

Slovenská borovička

Slovakiet

 

Inovecká borovička

Slovakiet

 

Liptovská Borovička

Slovakiet

24.

Akvavit/aquavit

 

 

 

Dansk Akvavit/Dansk Aquavit

Danmark

 

Svensk Aquavit/Svensk Akvavit/Swedish Aquavit

Sverige

25.

Spiritus med anissmag

 

 

 

Anís español

Spanien

 

Anís Paloma Monforte del Cid

Spanien

 

Hierbas de Mallorca

Spanien

 

Hierbas Ibicencas

Spanien

 

Évora anisada

Portugal

 

Cazalla

Spanien

 

Chinchón

Spanien

 

Ojén

Spanien

 

Rute

Spanien

 

Janeževec

Slovenien

29.

Destilleret Anis

 

 

 

Ouzo/Ούζο

Cypern, Grækenland

 

Ούζο Μυτιλήνης/Ouzo fra Mitilini

Grækenland

 

Ούζο Πλωμαρίου/Ouzo fra Plomari

Grækenland

 

Ούζο Καλαμάτας/Ouzo fra Kalamata

Grækenland

 

Ούζο Θράκης/Ouzo fra Thrakien

Grækenland

 

Ούζο Μακεδονίας/Ouzo fra Makedonien

Grækenland

30.

Spiritus med bitter smag/bitter

 

 

 

Demänovka bylinná horká

Slovakiet

 

Rheinberger Kräuter

Tyskland

 

Trejos devynerios

Litauen

 

Slovenska travarica

Slovenien

32.

Likør

 

 

 

Berliner Kümmel

Tyskland

 

Hamburger Kümmel

Tyskland

 

Münchener Kümmel

Tyskland

 

Chiemseer Klosterlikör

Tyskland

 

Bayerischer Kräuterlikör

Tyskland

 

Irish Cream

Irland

 

Palo de Mallorca

Spanien

 

Ginjinha portuguesa

Portugal

 

Licor de Singeverga

Portugal

 

Mirto di Sardegna

Italien

 

Liquore di limone di Sorrento

Italien

 

Liquore di limone della Costa d'Amalfi

Italien

 

Genepì del Piemonte

Italien

 

Genepì della Valle d'Aosta

Italien

 

Benediktbeurer Klosterlikör

Tyskland

 

Ettaler Klosterlikör

Tyskland

 

Ratafia de Champagne

Frankrig

 

Ratafia catalana

Spanien

 

Anis português

Portugal

 

Suomalainen Marjalikööri/Suomalainen Hedelmälikööri/Finsk Bärlikör/Finsk Fruktlikör/

Finnish berry liqueur/Finnish fruit liqueur

Finland

 

Grossglockner Alpenbitter

Østrig

 

Mariazeller Magenlikör

Østrig

 

Mariazeller Jagasaftl

Østrig

 

Puchheimer Bitter

Østrig

 

Steinfelder Magenbitter

Østrig

 

Wachauer Marillenlikör

Østrig

 

Jägertee/Jagertee/Jagatee

Østrig

 

Hüttentee

Tyskland

 

Allažu Ķimelis

Letland

 

Čepkelių

Litauen

 

Demänovka Bylinný Likér

Slovakiet

 

Polish Cherry

Polen

 

Karlovarská Hořká

Den Tjekkiske Republik

 

Pelinkovec

Slovenien

 

Blutwurz

Tyskland

 

Cantueso Alicantino

Spanien

 

Licor café de Galicia

Spanien

 

Licor de hierbas de Galicia

Spanien

 

Génépi des Alpes/Genepì degli Alpi

Frankrig, Italien

 

Μαστίχα Χίου/Masticha fra Chios

Grækenland

 

Κίτρο Νάξου/Kitro fra Naxos

Grækenland

 

Κουμκουάτ Κέρκυρας/Koum Kouat fra Korfu

Grækenland

 

Τεντούρα/Tentoura

Grækenland

 

Poncha da Madeira

Portugal

34.

Crème de cassis

 

 

 

Cassis de Bourgogne

Frankrig

 

Cassis de Dijon

Frankrig

 

Cassis de Saintonge

Frankrig

 

Cassis du Dauphiné

Frankrig

 

Cassis de Beaufort

Luxembourg

40.

Nocino

 

 

 

Nocino di Modena

Italien

 

Orehovec

Slovenien

Anden spiritus

 

Pommeau de Bretagne

Frankrig

 

Pommeau du Maine

Frankrig

 

Pommeau de Normandie

Frankrig

 

Svensk Punsch/Swedish Punch

Sverige

 

Pacharán navarro

Spanien

 

Pacharán

Spanien

 

Inländerrum

Østrig

 

Bärwurz

Tyskland

 

Aguardiente de hierbas de Galicia

Spanien

 

Aperitivo Café de Alcoy

Spanien

 

Herbero de la Sierra de Mariola

Spanien

 

Königsberger Bärenfang

Tyskland

 

Ostpreußischer Bärenfang

Tyskland

 

Ronmiel

Spanien

 

Ronmiel de Canarias

Spanien

 

Genièvre aux fruits/Vruchtenjenever/Jenever met vruchten/Fruchtgenever

Belgien, Nederlandene, Frankrig (departementerne Nord (59) og Pas-de-Calais (62)), Tyskland (delstaterne Nordrhein-Westfalen og Niedersachsen)

 

Domači rum

Slovenien

 

Irish Poteen/Irish Poitín

Irland

 

Trauktinė

Litauen

 

Trauktinė Palanga

Litauen

 

Trauktinė Dainava

Litauen


(1)  Den geografiske betegnelse Irish Whiskey/Uisce Beatha Eireannach/Irish Whisky omfatter whisky/whiskey fremstillet i Irland og Nordirland.


Top