23.1.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/29

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/121/EF

af 14. januar 2009

om betegnelser for tekstilprodukter (omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/74/EF af 16. december 1996 om betegnelser for tekstilprodukter (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)	Forskelle mellem de enkelte medlemsstaters bestemmelser om tekstilprodukters betegnelse, sammensætning og mærkning ville skabe hindringer for det indre markeds funktion.

(3)

Disse hindringer kan fjernes, såfremt der gennemføres ensartede regler for tekstilprodukter, der bringes på markedet på fællesskabsplan. Derfor må betegnelserne for tekstilfibre samt angivelserne på etiketter og mærker og i dokumenter, som ledsager tekstilprodukterne på de forskellige trin af produktionen, forarbejdningen og distributionen, harmoniseres.

(4)	Det vil også være nødvendigt at medtage produkter, der ikke udelukkende består af tekstiler, såfremt tekstiler udgør en væsentlig bestanddel af produktet, eller de ved særlige angivelser fremhæves af producenten, forarbejderen eller forhandleren.

(5)	Den tolerance med hensyn til fremmede fibre, der allerede er fastsat for rene produkter, bør ligeledes gælde for blandede produkter.

(6)	For at nå de mål, som ligger til grund for de nationale bestemmelser, bør der indføres mærkningspligt.

(7)	Hvad angår de produkter, for hvilke det teknisk er vanskeligt at præcisere sammensætningen på fremstillingstidspunktet, kan de på dette tidspunkt eventuelt kendte fibre anføres på etiketten, forudsat at de udgør en vis procentdel af det færdige produkt.

(8)	For at undgå forskelle med hensyn til gennemførelsen i Fællesskabet, er det nødvendigt at fastsætte de særlige metoder for mærkning af visse tekstilprodukter, bestående af to eller flere dele, samt af de bestanddele i tekstilprodukterne, som ikke kommer i betragtning ved mærkning og analyse.

(9)

Tekstilprodukter, for hvilke kun fælles mærkning er påkrævet, og tekstilprodukter, der sælges metervis eller afskåret, bør udbydes til salg på en sådan måde, at forbrugeren reelt kan gøre sig bekendt med angivelserne på den fælles emballage eller på rullen. Det påhviler medlemsstaterne at fastsætte de foranstaltninger, der skal vedtages med henblik herpå.

(10)	Der bør fastsættes visse betingelser for benyttelsen af benævnelser eller betegnelser, der nyder særlig anseelse hos brugeren eller forbrugeren.

(11)	Det er nødvendigt at fastsætte metoder til prøveudtagning og analyse af tekstiler for at udelukke enhver mulighed for anfægtelse af de anvendte metoder. Den midlertidige opretholdelse af de nugældende nationale metoder er dog ikke til hinder for anvendelse af ensartede regler.

(12)

I bilag V, som omfatter de vedtagne satser, der skal anvendes på den vandfri vægt af hver fiber ved den analysemæssige bestemmelse af tekstilprodukters fibersammensætning, er der for nr. 1, 2 og 3 fastsat to forskellige vedtagne satser for beregningen af sammensætningen af kartede eller kæmmede varer, som indeholder uld og/eller hår. Det er imidlertid ikke altid muligt for laboratorierne at afgøre, om varer er fremstillet ved kartning eller kæmning, og der kan derfor fremkomme afvigende resultater ved anvendelsen af denne bestemmelse under overensstemmelseskontrol med sådanne varer i Fællesskabet. Det bør derfor tillades laboratorierne at anvende en vedtagen enhedssats i de tilfælde, hvor der er tvivl.

(13)	Det er ikke hensigtsmæssigt i et særdirektiv at harmonisere alle for tekstilprodukter gældende bestemmelser.

(14)	Bilag III og IV bør i betragtning af den særlige karakter, der kendetegner de deri anførte tilfælde, også omfatte andre produkter, der er undtaget fra mærkning, herunder de såkaldte engangsartikler, eller produkter for hvilke kun en fælles mærkning er påkrævet.

(15)	De nødvendige foranstaltninger for gennemførelsen af nærværende direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5).

(16)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at tilpasse bilag I og V til den tekniske udvikling og til at fastsætte nye metoder til kvantitativ analyse af binære og ternære blandinger. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(17)	De nye bestemmelser, der indføres ved dette direktiv, vedrører kun udvalgsproceduren. Det er derfor ikke nødvendigt at gennemføre disse bestemmelser i national ret.

(18)	Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

VEDTAGET FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1.   Tekstilprodukter kan kun bringes på markedet inden for Fællesskabet enten før enhver forarbejdning eller under produktionsprocessen og i de enkelte distributionsled, hvis de opfylder bestemmelserne i dette direktiv.

2.   Dette direktiv anvendes ikke på tekstilprodukter, der:

a)	er bestemt for udførsel til tredjelande

b)	med henblik på transit befinder sig under toldkontrol i medlemsstaterne

c)	indføres fra tredjelande med henblik på forædling

d)	uden at salg finder sted, overgives til hjemmearbejdere eller selvstændige virksomheder med henblik på videreforarbejdning.

Artikel 2

1.   Med henblik på dette direktiv finder følgende definitioner anvendelse:

a)	»tekstilprodukter«: alle produkter, der i rå, halvbearbejdet, bearbejdet, halvforarbejdet, forarbejdet, halvkonfektioneret eller konfektioneret tilstand udelukkende indeholder tekstilfibre, uafhængigt af de til deres blanding eller samling anvendte processer.

b)

»tekstilfiber«: i) et produkt, der er kendetegnet ved sin bøjelighed, sin finhed og sin store længde i forhold til det største tværmål, og som således egner sig til fremstilling af tekstilprodukter ii) bløde strimler, flade eller rørformede, med en normal bredde på højst 5 mm, herunder strimler skåret ud af bredere strimler eller af folier, fremstillet af kemiske forbindelser, der tjener til fremstilling af de fibre, som er klassificeret i bilag I under nummer 19-47, og som egner sig til fremstilling af tekstiler; normalbredden er bredden af den flade eller rørformede strimmel i foldet, fladtrykt, sammentrykt eller snoet form eller, hvis bredden ikke er ensartet, gennemsnitsbredden.

2.   Ligestillet med tekstilprodukter og undergivet bestemmelserne i dette direktiv er:

a)	produkter, hvori tekstilfibrenes vægtandel udgør mindst 80 %

b)	betræks- og overtræksmateriale, hvori tekstildelenes vægtandel udgør mindst 80 %, til møbler, paraplyer og parasoller, og under samme forudsætning tekstildelene i gulvbelægninger med flere lag, i madrasser og camping-artikler samt i varmeisolerende for i sko og handsker.

c)	tekstiler, der er indarbejdet i andre varer og er blevet en bestanddel af disse, såfremt disse varers sammensætning er angivet.

Artikel 3

1.   Betegnelserne for de i artikel 2 nævnte fibre samt disses beskrivelse er angivet i bilag I.

2.   De i skemaet i bilag I anførte betegnelser kan kun anvendes for sådanne fibre, hvis art er angivet under samme punkt i skemaet.

3.   For alle andre fibre er det ikke tilladt at anvende disse betegnelser, hverken som hovedbetegnelse eller som egenskabsbetegnelse eller i ordforbindelser, uanset hvilket sprog der anvendes.

4.   Det er ikke tilladt at anvende betegnelsen »silke« til angivelse af formen eller den særlige karakter af tekstilfibre som endeløse filamenter.

Artikel 4

1.   Et tekstilprodukt må kun betegnes med tilføjelsen »100 %« eller »ren«, eventuelt »hel-«, når det i dets helhed består af den samme fiber; anvendelse af andre tilsvarende tilføjelser er udelukket.

2.   En andel af andre fibre på indtil 2 % af tekstilproduktets vægt tolereres, for så vidt dette er berettiget af tekniske grunde og ikke er resultatet af en systematisk tilføjelse. For tekstilprodukter, i hvis fremstilling strøggarnsprocessen (kartegarnsprocessen) indgår, forhøjes denne tolerance til 5 %.

Artikel 5

1.   Et uldprodukt må beskrives med en af de betegnelser, der er nævnt i bilag II, når det udelukkende består af en fiber, der aldrig har været indarbejdet i et færdigt produkt, som hverken har været underkastet en anden spinde- og/eller filtningsproces end den i fremstillingen af tekstilproduktet nødvendige, eller har været udsat for en fiberbeskadigende behandling eller benyttelse.

2.   Uanset stk. 1 kan betegnelserne i bilag II anvendes for den i en fiberblanding indeholdte uld, når:

a)	hele den i blandingen indeholdte uldmængde svarer til betegnelserne i stk. 1

b)	mængden af denne uld i forhold til blandingens samlede vægt ikke er under 25 %

c)	ulden — i tilfælde af en intim fiberblanding — kun er blandet med en enkelt anden fiber.

I det tilfælde, som er nævnt i dette stykke, er angivelsen af den fuldstændige procentvise sammensætning påbudt.

3.   Den af tekniske grunde ved fremstillingen berettigede tolerance for fremmede fibre er begrænset til 0,3 % for produkter, der er omfattet af stk. 1 og 2; dette gælder også for uldprodukter, der har undergået en strøggarnsproces (kartegarnsproces).

Artikel 6

1.   Tekstilprodukter, der består af to eller flere fibre, og hvor mindst 85 % af den samlede vægt udgøres af en fiber, betegnes på en af følgende måder:

a)	enten med denne fibers navn med angivelse af dens vægtprocent

b)	efter denne fibers navn med tilføjelsen »min. 85 %«, eller

c)	ved angivelse af produktets fuldstændige procentvise sammensætning.

2.   Tekstilprodukter, der består af to eller flere fibre, hvoraf ingen enkelt fiber udgør 85 % af den samlede vægt, angives med betegnelsen og vægtprocenten for mindst de to vægtmæssigt vigtigste fibre efterfulgt af en opregning af betegnelserne for de øvrige fibre, hvoraf produktet er sammensat, i rækkefølge efter faldende vægt, med eller uden angivelse af deres vægtprocent. Dog:

a)	kan samtlige de fibre, som for hver enkelts vedkommende indgår med mindre end 10 % i produktets sammensætning, betegnes med udtrykket »øvrige fibre« efterfulgt af den samlede vægtprocent

b)	skal der, såfremt betegnelsen for en fiber nævnes, og denne fiber indgår med mindre end 10 % i produktets sammensætning, foreligge angivelse af produktets fuldstændige procentvise sammensætning.

3.   Produkter med en kæde af ren bomuld og skud af ren hør, i hvilke hørrens procentvise andel udgør mindst 40 % af den samlede vægt af det afslettede væv, kan betegnes som »halvlinned«, og i så fald skal angivelsen af sammensætningen »kæde ren bomuld — skud ren hør« tilføjes.

4.   Udtrykkene »forskellige fibre« eller »ubestemt tekstilsammensætning« kan anvendes for ethvert produkt, hvis sammensætning vanskeligt kan præciseres på fremstillingstidspunktet.

5.   For tekstilprodukter bestemt til den endelige forbruger og med en procentvis sammensætning som anført i stk. 1-4:

a)

tolereres en andel af fremmede fibre på indtil 2 % af tekstilproduktets samlede vægt, for så vidt denne er berettiget af tekniske grunde og ikke er resultatet af systematisk tilsætning; denne tolerance forhøjes til 5 % for produkter, i hvis fremstilling strøggarnsprocessen (kartegarnsprocessen) indgår, dog med forbehold af den i artikel 5, stk. 3, nævnte tolerance

b)

tillades, i forhold til den samlede vægt af de på etiketten anførte fibre, en fremstillingstolerance på 3 % mellem de anførte fiberprocenter og de fiberprocenter, der fremgår af analysen; nævnte tolerance gælder også for fibre, der i overensstemmelse med stk. 2 opregnes i rækkefølge efter faldende vægt og uden angivelse af deres vægtprocent. Denne tolerance finder ligeledes anvendelse på artikel 5, stk. 2, litra b).

Ved analysen beregnes disse tolerancer særskilt. Den samlede vægt, der skal anvendes ved beregning af den i litra b) nævnte tolerance, er den samlede vægt af fibrene i det færdige produkt, bortset fra eventuelt konstaterede fremmede fibre, der tolereres i medfør af litra a).

Sammenlægning af de i litra a) og b) omhandlede tolerancer er kun tilladt, såfremt de ved analysen eventuelt konstaterede fremmede fibre, der tolereres i medfør af litra a), viser sig at være af samme kemiske art som en eller flere af de fibre, der er anført på etiketten.

For særlige produkter, hvis fremstillingsteknik nødvendiggør større tolerancer end dem, der er anført i litra a) og b), kan der ved den i artikel 13, stk. 1, omhandlede kontrol af overensstemmelsen kun tillades større tolerancer i ganske særlige tilfælde, og såfremt der fra fabrikanten foreligger en tilstrækkelig begrundelse herfor. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 7

Med forbehold af de tolerancer, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 3, og artikel 6, stk. 5, kan anførelse af synlige, isolerbare fibre, med hvilke en rent dekorativ virkning skal opnås, og som ikke overstiger 7 % af det færdige produkts vægt, undlades. Det samme gælder for fibre, f.eks. metalliske, der anvendes med henblik på at opnå en antistatisk virkning, og som ikke overstiger 2 % af det færdige produkts vægt, i de i artikel 4 og 6 omhandlede procentvise sammensætninger. Ved de i artikel 6, stk. 3, nævnte produkter skal disse procenter ikke beregnes på grundlag af stoffets vægt, men særskilt på grundlag af vægten af skud og vægten af kæde.

Artikel 8

1.   Tekstilvarer, som defineret i dette direktiv, etiketteres eller mærkes ved enhver form for udsendelse på markedet som led i den industrielle og handelsmæssige proces. Etikettering og mærkning kan erstattes eller suppleres af ledsagende handelsdokumenter, når varerne ikke udbydes til salg til den endelige forbruger, eller når de leveres ifølge bestilling fra staten eller anden offentligretlig juridisk person, eller i medlemsstater, hvor dette begreb ikke kendes, en tilsvarende enhed.

2.   De i artikel 3-6 samt i bilag I og II anførte betegnelser, benævnelser og angivelser om tekstilfibrenes sammensætning skal tydeligt angives i handelsdokumenterne. Dette krav udelukker i særdeleshed anvendelsen af forkortelser i kontrakter, fakturaer og salgsdokumenter. Hulkortkoder er dog tilladt, såfremt betydningen af disse koder oplyses i samme dokument.

3.   Ved salg eller udbud til salg til den endelige forbruger, i særdeleshed i kataloger, brochurer, på emballage, etiketter og mærker, skal de i artikel 3-6 samt i bilag I og II fastsatte betegnelser, benævnelser og angivelser om tekstilfibrenes sammensætning angives med let læselige og tydeligt synlige, ensartede bogstaver.

Andre end de i dette direktiv fastsatte angivelser og oplysninger holdes adskilt fra disse. Denne bestemmelse anvendes dog ikke på de varemærker eller firmabetegnelser, som måtte være knyttet umiddelbart til de i dette direktiv foreskrevne angivelser.

Såfremt der ved salg eller udbud til salg til de i første afsnit nævnte forbrugere angives et varemærke eller en firmabetegnelse, hvorved en af de i bilag I anførte betegnelser eller en dermed forvekslelig betegnelse anvendes som hovedbetegnelse, som egenskabsbetegnelse eller i ordforbindelser, skal de i artikel 3-6 samt i bilag I og II fastsatte betegnelser, benævnelser og angivelser om fibrenes sammensætning dog angives umiddelbart ved varemærket eller firmabetegnelsen med let læselige og tydeligt synlige, ensartede bogstaver.

4.   Medlemsstaterne kan forlange, at den i denne artikel foreskrevne mærkning også sker på deres nationale sprog ved salg eller udbud til salg til den endelige forbruger på deres område.

For spoler, små vindsler, fed, nøgler og alle andre små enheder, af sy-, stoppe- og broderegarn kan medlemsstaterne kun udøve den i første afsnit omhandlede ret, for så vidt angår den fælles mærkning på emballagerne eller udstillingsarrangementerne. Med forbehold af de i bilag IV, nr. 18, anførte tilfælde kan mærkning af de enkelte enheder ske på et hvilket som helst af Fællesskabets sprog.

5.   Medlemsstaterne kan ikke forbyde anvendelsen af andre end de i artikel 3, 4 og 5, anførte benævnelser eller angivelser om produkternes særkende, når disse benævnelser eller angivelser er i overensstemmelse med god handelssædvane i medlemsstaterne.

Artikel 9

1.   Ethvert tekstilprodukt, der består af to eller flere dele, som ikke har samme fiberindhold, skal forsynes med en etiket, der angiver fiberindholdet for hver af disse dele. Denne mærkning er ikke nødvendig for dele, der udgør mindre end 30 % af den samlede vægt af produktet fraregnet det synlige forstof.

2.   To eller flere tekstilprodukter med samme fiberindhold, som sædvanligvis danner et samlet hele, behøver kun at forsynes med en etiket.

3.   Med forbehold af artikel 12 gælder følgende:

a)

Fibersammensætningen for nedennævnte korsetvarer anføres ved angivelse af sammensætningen af produktet som helhed eller ved angivelse enten samlet eller særskilt af sammensætningen af følgende dele: i) for brystholdere: ydre og indre stof i skåle og ryg ii) for hofteholdere: forstykker, bagstykker og sidestykker iii) for korseletter: ydre og indre stof i skåle, samt forstykker, bagstykker og sidestykker. Fibersammensætningen for andre korsetvarer end dem, der er nævnt i første afsnit, anføres ved angivelse af sammensætningen for varen som helhed eller ved angivelse enten samlet eller særskilt af sammensætningen af de forskellige dele af de pågældende varer, idet mærkning ikke er påkrævet for dele, der udgør mindre end 10 % af produktets samlede vægt. Den særskilte mærkning af de forskellige dele af nævnte korsetvarer skal foretages på en sådan måde, at den endelige forbruger let kan se, hvilken del af produktet, der er omfattet af angivelserne på etiketten.

b)	Fibersammensætningen af ætsede tekstilprodukter anføres for produktet som helhed og kan angives ved særskilt at anføre sammensætningen af bundstoffet og af det ætsede stof. Disse bestanddele skal angives med benævnelse.

c)

Fibersammensætningen for broderede tekstilprodukter anføres for produktet som helhed og kan angives ved særskilt at anføre sammensætningen af bundstoffet og af broderegarnet, idet disse bestanddele skal angives med benævnelse; hvis de broderede dele udgør mindre end 10 % af produktets overflade, er det tilstrækkeligt at angive sammensætningen af bundstoffet.

d)

Sammensætningen af garner, der består af en kerne og en omspinding af forskellige fibre, og som udbydes som sådanne til forbrugerne, anføres for produktet som helhed og kan angives ved særskilt at anføre sammensætningen af kernen og af omspindingen, idet disse bestanddele skal angives med benævnelse.

e)	Fibersammensætningen af tekstilprodukter i fløjl og plys eller lignende produkter anføres for produktet som helhed og kan, når de pågældende produkter består af et bundstof og et slidlag af forskellige fibre, angives særskilt for disse to bestanddele, der skal angives med benævnelse.

f)	Sammensætningen af gulvbelægninger og -tæpper, hvis bund og slidlag består af forskellige fibre, kan anføres alene for slidlaget, der skal angives med benævnelse.

Artikel 10

1.   Uanset artikel 8 og 9:

a)

kan medlemsstaterne ikke forlange etikettering eller mærkning med betegnelse og angivelse af sammensætningen for de i bilag III nævnte tekstilprodukter, der befinder sig på et af de i artikel 2, stk. 1, litra a), nævnte forarbejdningstrin. Bestemmelserne i artikel 8 og 9 finder dog anvendelse, såfremt disse produkter er forsynet med en etiket eller en mærkning, der angiver betegnelsen, sammensætningen eller varemærket eller navnet på en virksomhed, hvorved en af de i bilag I nævnte betegnelser eller en dermed forvekslelig betegnelse anvendes som hovedbetegnelse, egenskabsbetegnelse eller i ordforbindelser

b)	kan de i bilag IV nævnte tekstilprodukter udbydes til salg med en fælles mærkning, der indeholder de i dette direktiv fastsatte angivelser om sammensætningen, såfremt de er af samme art og udviser samme sammensætning

c)	kan mærkningen vedrørende sammensætningen af tekstilprodukter, der sælges i metermål, ske udelukkende på det stykke eller den rulle, der udbydes til salg.

2.   Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til, at de i stk. 1, litra b) og c), nævnte produkter udbydes til salg på en sådan måde, at den endelige forbruger reelt kan gøre sig bekendt med sammensætningen af de pågældende produkter.

Artikel 11

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de oplysninger der gives, når tekstilprodukter bringes på markedet, ikke kan give anledning til forveksling med de i dette direktiv fastsatte betegnelser og angivelser.

Artikel 12

Med henblik på anvendelsen af artikel 8, stk. 1, og de øvrige bestemmelser i dette direktiv om mærkning af tekstilprodukter fastsættes de fiberprocenter, der er omhandlet i artikel 4, 5 og 6, uden hensyn til følgende bestanddele:

a)

for samtlige tekstilprodukter: ikke-tekstildele, ægkanter, etiketter og emblemer, borter, lidser og besætning, der ikke udgør en integrerende del af produktet, knapper og spænder overtrukket med tekstilmaterialer, tilbehør, smykkebesætning, faste bånd, elastiske snore og bånd, der er anbragt på særlige og begrænsede steder på produktet, og på de i artikel 7 fastsatte betingelser, synlige og isolerbare fibre med en dekorativ virkning samt antistatiske fibre

b)	for gulvbelægninger og -tæpper: samtlige bestanddele bortset fra slidlaget

c)	for møbelstoffer: bindekæde og -skud og fyldkæde og -skud, der ikke udgør en del af slidlaget

d)	for svære gardinstoffer: bindekæde og -skud og fyldkæde og -skud, der ikke udgør en del af retsiden

e)

for andre tekstilprodukter: indlægsstoffer, forstærkninger, lærredsindlæg og -underlag, sygarn, for så vidt det ikke erstatter stoffets skud og/eller kæde, polstringsmaterialer, der ikke har en isolerende funktion, og med forbehold af artikel 9, stk. 1, for. I dette punkt: i) betragtes sådanne bundstoffer i tekstilprodukter, der tjener til støtte for slidlaget, navnlig bundstoffer i plaider og i dobbelte stoffer samt bundstoffer i fløjls- og plysprodukter og tilsvarende produkter, ikke som indlægsstoffer, der skal ses bort fra ii) forstås ved forstærkninger sådanne garner og stoffer, der er tilsat på særlige og begrænsede steder på tekstilprodukter for at forstærke disse steder eller bibringe dem stivhed eller tykkelse.

f)

fedtstoffer, bindemidler, betyngninger, appreturmidler, imprægneringsmidler, hjælpemidler til farvning og trykning samt andre midler til behandling af tekstilprodukter. Hvor der ikke er fastsat fællesskabsbestemmelser, træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til at undgå, at disse bestanddele er til stede i et sådant omfang, at forbrugeren vildledes.

Artikel 13

1.   Kontrol af tekstilprodukters overensstemmelse med de sammensætningsangivelser, der er foreskrevet i dette direktiv, foretages efter de analysemetoder, der fastlægges i de i stk. 2 nævnte direktiver.

Med henblik herpå bestemmes de i artikel 4, 5 og 6 omhandlede fiberprocenter ved på hver enkelt fibers tørvægt at anvende den dertil svarende vedtagnes sats, som er anført i bilag V, efter forudgående fradrag af de i artikel 12 nævnte bestanddele.

2.   De metoder til prøveudtagning og de analysemetoder, der i medlemsstaterne skal anvendes til bestemmelse af fibersammensætningen i de af dette direktiv omfattede produkter, fastlægges i særdirektiver.

Artikel 14

1.   Medlemsstaterne kan hverken forbyde eller forhindre, at tekstilprodukter bringes på markedet på grund af produkternes betegnelser eller angivelser om deres sammensætning, når produkterne opfylder de i dette direktiv fastsatte bestemmelser.

2.   Dette direktiv er ikke til hinder for, at de i hver enkelt medlemsstat gældende bestemmelser om beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret, om angivelse af købs- eller oprindelsessted og om bekæmpelse af illoyal konkurrence finder anvendelse.

Artikel 15

1.   Kommissionen vedtager de tilføjelser til bilag I og de tilføjelser og ændringer til bilag V, der er nødvendige for at tilpasse disse bilag til den tekniske udvikling.

2.   Kommissionen fastsætter nye metoder til kvantitativ analyse af binære og ternære blandinger bortset fra de metoder, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/73/EF af 16. december 1996 om visse metoder til kvantitativ analyse af binære tekstilfiberblandinger (6) og Rådets direktiv 73/44/EØF af 26. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kvantitativ analyse af ternære tekstilfiberblandinger (7).

3.   De i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 16, stk. 2.

Artikel 16

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for direktiverne om betegnelser for og mærkning af tekstilprodukter, der er nedsat i henhold til direktiv 96/73/EF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 17

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 18

Direktiv 96/74/EF som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VII.

Artikel 19

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 20

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EUT C 162 af 25.6.2008, s. 40.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 17.6.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.12.2008.

(3)  EFT L 32 af 3.2.1997, s. 38.

(4)  Jf. bilag VI, del A.

(5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(6)  EFT L 32 af 3.2.1997, s. 1.

(7)  EFT L 83 af 30.3.1973, s. 1.

---

---

---

---

---

---

---

---