Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008L0008

Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser

OJ L 44, 20.2.2008, p. 11–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 09 Volume 001 P. 263 - 274

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/8/oj

20.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/11


RÅDETS DIREKTIV 2008/8/EF

af 12. februar 2008

om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Virkeliggørelsen af det indre marked, globaliseringen, dereguleringen og de teknologiske ændringer har tilsammen forårsaget kraftige ændringer i omfanget af og mønsteret i handelen med tjenesteydelser. Der er i stigende grad mulighed for fjernlevering af en række tjenesteydelser. Der er i årenes løb blevet gjort spredte forsøg på at tage hensyn hertil, og mange nærmere definerede tjenesteydelser bliver i øjeblikket rent faktisk beskattet efter bestemmelsesstedsprincippet.

(2)

For at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt at ændre Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser (3), jf. Kommissionens strategi til modernisering og forenkling af den måde, det fælles momssystem fungerer på.

(3)

Beskatningsstedet for alle leveringer af tjenesteydelser bør i princippet være det sted, hvor det faktiske forbrug finder sted. Hvis hovedreglen for tjenesteydelsers leveringssted skulle blive ændret i så henseende, ville der af både administrative og politiske grunde stadig være behov for visse undtagelser fra hovedreglen.

(4)

Hvad angår leveringer af tjenesteydelser til afgiftspligtige personer bør hovedreglen være, at tjenesteydelsernes leveringssted er det sted, hvor modtageren er etableret, snarere end det sted, hvor leverandøren er etableret. Med henblik på fastsættelse af bestemmelserne om leveringsstedet og for at lette byrden på erhvervslivet, bør afgiftspligtige personer, der også udfører ikke-afgiftspligtige aktiviteter, behandles som afgiftspligtige med hensyn til alle tjenesteydelser, der leveres til dem. På samme måde bør ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske personer anses for at være afgiftspligtige personer. Disse bestemmelser bør i overensstemmelse med de almindelige regler ikke gælde for levering af tjenesteydelser, som en afgiftspligtig person modtager til personligt brug eller til sit personale.

(5)

Når tjenesteydelser leveres til ikke-afgiftspligtige personer, bør hovedreglen fortsat være, at tjenesteydelsernes leveringssted er det sted, hvor leverandøren er etableret.

(6)

Hovedreglen for leveringsstedet for tjenesteydelser til både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige personer finder under visse omstændigheder ikke anvendelse, og der bør i stedet gælde specifikke undtagelser. Disse undtagelser bør i vid udstrækning baseres på eksisterende kriterier og afspejle princippet om beskatning på forbrugsstedet uden dog at påføre visse handlende uforholdsmæssigt store administrative byrder.

(7)

Når en afgiftspligtig person modtager tjenesteydelser fra en person, der ikke er etableret i samme medlemsstat, bør »reverse charge«-mekanismen i særlige tilfælde være obligatorisk, hvilket betyder, at den afgiftspligtige person selv bør opgive det relevante momsbeløb for den erhvervede tjenesteydelse.

(8)

For at forenkle de forpligtelser, der påhviler virksomheder, der udfører aktiviteter i medlemsstater, hvor de ikke er etableret, bør der indføres en ordning, der gør det muligt for sådanne virksomheder at benytte ét elektronisk kontaktsted til identifikation og angivelse af merværdiafgift. Indtil der er indført en sådan ordning, bør den ordning, der er indført for at lette opfyldelsen af de fiskale forpligtelser for afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet, benyttes.

(9)

For at fremme den korrekte anvendelse af dette direktiv bør alle afgiftspligtige momsregistrerede personer indsende en oversigt over de afgiftspligtige personer og de ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske personer, til hvem de har leveret afgiftspligtige tjenesteydelser, der er omfattet af »reverse charge«-mekanismen.

(10)

Visse af ændringerne med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser kan få stor indvirkning på medlemsstaternes budget. For at sikre en overgang uden problemer bør disse ændringer derfor indføres over en periode.

(11)

Rådet bør i overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (4) tilskynde medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne.

(12)

Direktiv 2006/112/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Fra den 1. januar 2009 ændres direktiv 2006/112/EF således:

1)

Artikel 56, stk. 3, affattes således:

»3.   Stk. 1, litra j) og k), og stk. 2 anvendes indtil den 31. december 2009.«

2)

Artikel 57, stk. 2, affattes således:

»2.   Stk. 1 anvendes indtil den 31. december 2009.«

3)

Artikel 59, stk. 2, affattes således:

»2.   Indtil den 31. december 2009 anvender medlemsstaterne artikel 58, litra b), i forbindelse med radio- og tv-spredningstjenester omhandlet i artikel 56, stk. 1, litra j), når de leveres til ikke-afgiftspligtige personer, der er etableret eller har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, af en afgiftspligtig person, der har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted uden for Fællesskabet, hvorfra ydelserne leveres, eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for Fællesskabet.«

4)

Artikel 357 affattes således:

»Artikel 357

Bestemmelserne i dette kapitel gælder indtil den 31. december 2014.«

Artikel 2

Fra den 1. januar 2010 ændres direktiv 2006/112/EF således:

1)

Afsnit V, kapitel 3, affattes således:

»KAPITEL 3

Leveringsstedet for tjenesteydelser

Afdeling 1

Definitioner

Artikel 43

Med henblik på anvendelse af bestemmelserne om leveringsstedet for tjenesteydelser anses:

1)

en afgiftspligtig person, der også udfører aktiviteter eller transaktioner, som ikke betragtes som værende afgiftspligtige leveringer af varer eller tjenesteydelser, jf. artikel 2, stk. 1, for at være afgiftspligtig for alle ydelser, der leveres til ham

2)

en ikke-afgiftspligtig momsregistreret juridisk person for at være en afgiftspligtig person.

Afdeling 2

Almindelige bestemmelser

Artikel 44

Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, forstås det sted, hvor denne person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres til et fast forretningssted, der tilhører den afgiftspligtige person og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelserne det sted, hvor den afgiftspligtige person, der modtager sådanne ydelser, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Artikel 45

Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person forstås det sted, hvor leverandøren har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres af et fast forretningssted, der tilhører leverandøren og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelser det sted, hvor leverandøren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Afdeling 3

Særlige bestemmelser

Underafdeling 1

Tjenesteydelser, der leveres af en formidler

Artikel 46

Leveringsstedet for tjenesteydelser, der leveres til ikke-afgiftspligtige personer af en formidler, som handler i andres navn og på andres vegne, er det sted, hvor den underliggende transaktion foretages, i overensstemmelse med dette direktiv.

Underafdeling 2

Tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom

Artikel 47

Leveringsstedet for tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom, herunder ydelser fra sagkyndige og ejendomsmæglere, indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion, såsom ferielejre eller campingpladser, overdragelse af brugsrettigheder til fast ejendom samt tjenesteydelser i forbindelse med forberedelse eller koordinering af byggearbejder, som f.eks. ydelser fra arkitekter og tilsynsførende, er det sted, hvor den faste ejendom er beliggende.

Underafdeling 3

Befordringsydelser

Artikel 48

Leveringsstedet for personbefordringsydelser er det sted, hvor befordringen finder sted, idet der tages hensyn til de tilbagelagte strækninger.

Artikel 49

Leveringsstedet for andre transportydelser til ikke-afgiftspligtige personer end varetransport inden for Fællesskabet er det sted, hvor transporten finder sted, idet der tages hensyn til tilbagelagte strækninger.

Artikel 50

Leveringsstedet for ydelser i form af varetransport inden for Fællesskabet til ikke-afgiftspligtige personer er afgangsstedet for transporten.

Artikel 51

Ved »varetransport inden for Fællesskabet« forstås enhver varetransport med afgangssted og ankomststed på to forskellige medlemsstaters område.

Ved »afgangssted« forstås det sted, hvor varetransporten rent faktisk påbegyndes, uden medregning af den strækning, der tilbagelægges til det sted, hvor varerne befinder sig, og ved »ankomststed« forstås det sted, hvor varetransporten rent faktisk afsluttes.

Artikel 52

Medlemsstaterne kan undlade at lægge moms på den del af varetransporten inden for Fællesskabet til ikke-afgiftspligtige personer,, der er tilbagelagt i farvande, som ikke er en del af Fællesskabets område.

Underafdeling 4

Tjenesteydelser inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, transportydelser i tilknytning hertil samt vurdering af og arbejde på løsøregenstande

Artikel 53

Leveringsstedet for tjenesteydelser i forbindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, som f.eks. messer og udstillinger, herunder levering af ydelser som arrangører af sådanne aktiviteter, samt for ydelser i tilknytning til disse former for aktiviteter er det sted, hvor disse aktiviteter rent faktisk udøves.

Artikel 54

Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person, er det sted, hvor tjenesteydelserne rent faktisk udføres:

a)

aktiviteter i tilknytning til transport som f.eks. lastning, losning, håndtering og lignende

b)

vurdering af og arbejde på løsøregenstande.

Underafdeling 5

Restaurant- og cateringydelser

Artikel 55

Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser, bortset fra de ydelser, der fysisk udføres om bord på skibe, fly eller tog under den del af en personbefordring, der finder sted inden for Fællesskabet, er det sted, hvor disse ydelser rent faktisk udføres.

Underafdeling 6

Udlejning af transportmidler

Artikel 56

1.   Leveringsstedet for korttidsudlejning af et transportmiddel er det sted, hvor transportmidlet rent faktisk stilles til kundens rådighed.

2.   Med henblik på stk. 1 forstås ved »korttidsudlejning«, at transportmidlet besiddes eller anvendes i en sammenhængende periode på højst 30 dage og, hvor der er tale om fartøjer, en sammenhængende periode på højst 90 dage.

Underafdeling 7

Restaurant- og cateringydelser til forbrug om bord på skibe, fly eller tog

Artikel 57

1.   Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser, der fysisk udføres om bord på skibe, fly eller tog under den del af en personbefordring, der finder sted inden for Fællesskabet, er afgangsstedet for personbefordringen.

2.   Med henblik på stk. 1 forstås ved »den del af en personbefordring, som finder sted inden for Fællesskabet«, den del af en befordring, som uden ophold uden for Fællesskabet foretages mellem afgangsstedet og ankomststedet for personbefordringen.

»Afgangsstedet for en personbefordring« er det første sted, hvor der optages passagerer inden for Fællesskabet, eventuelt efter en rejsestrækning uden for Fællesskabet.

»Ankomststedet for en personbefordring« er det sidste sted inden for Fællesskabet, hvor der sættes passagerer af, som er optaget inden for Fællesskabet, eventuelt inden en rejsestrækning uden for Fællesskabet.

I tilfælde af en returrejse anses tilbagebefordringen som en separat befordring.

Underafdeling 8

Levering af elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer

Artikel 58

Leveringsstedet for elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig de ydelser, der er omhandlet i bilag II, er, når de leveres til ikke-afgiftspligtige personer, der er etableret i en medlemsstat eller har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, af en afgiftspligtig person, der har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted uden for Fællesskabet, hvorfra ydelserne leveres, eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for Fællesskabet, det sted, hvor den ikke-afgiftspligtige person er etableret, eller hvor han har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Når leverandøren af en ydelse og kunden kommunikerer via elektronisk post, betyder dette ikke i sig selv, at den leverede ydelse er en elektronisk leveret tjenesteydelse.

Underafdeling 9

Ydelser til ikke-afgiftspligtige personer uden for Fællesskabet

Artikel 59

Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for Fællesskabet, er det sted, hvor denne person er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted:

a)

overdragelse og afståelse af ophavsret, patentrettigheder, licensrettigheder, ret til varemærker og lignende rettigheder

b)

reklamevirksomhed

c)

ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser tillige med databehandling og meddelelse af oplysninger

d)

forpligtelser til helt eller delvis at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de i denne artikel omhandlede rettigheder

e)

bank-, finansierings- og forsikringstransaktioner, herunder genforsikring, med undtagelse af udlejning af bankbokse

f)

tilrådighedsstillelse af personale

g)

udlejning af løsøregenstande med undtagelse af transportmidler af enhver art

h)

adgang til naturgas- og elektricitetsdistributionssystemer samt transport eller transmission gennem sådanne systemer og andre dermed direkte forbundne tjenesteydelser

i)

teleydelser

j)

radio- og tv–spredningstjenester

k)

elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig de i bilag II omhandlede tjenesteydelser.

Når leverandøren af en ydelse og kunden kommunikerer via elektronisk post, betyder dette ikke i sig selv, at den leverede ydelse er en elektronisk leveret tjenesteydelse.

Underafdeling 10

Forebyggelse af dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgift

Artikel 59a

Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44, 45, 56 og 59, anse:

a)

leveringsstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende på deres område, som beliggende uden for Fællesskabet, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted uden for Fællesskabet

b)

leveringsstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende uden for Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted inden for deres område.

Denne bestemmelse finder imidlertid ikke anvendelse på elektronisk leverede ydelser, hvis disse ydelser sker til ikke-afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet.

Artikel 59b

Medlemsstaterne anvender artikel 59a, litra b), på teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester, jf. artikel 59, stk. 1, litra j), der leveres til ikke-afgiftspligtige personer, der er etableret i en medlemsstat eller har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, af en afgiftspligtig person, der har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted uden for Fællesskabet, hvorfra ydelserne leveres, eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for Fællesskabet.«

2)

Artikel 98, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»De nedsatte satser finder ikke anvendelse på elektronisk leverede tjenesteydelser.«

3)

Indledningen til artikel 170 affattes således:

»Enhver afgiftspligtig person, der ifølge artikel 1 i direktiv 86/560/EØF (5), artikel 2, nr. 1, og artikel 3 i direktiv 2008/9/EF (6) og artikel 171 i nærværende direktiv ikke er etableret i den medlemsstat, hvor han køber varer og ydelser eller indfører momspligtige varer, har ret til at få denne moms tilbagebetalt, såfremt varerne og ydelserne anvendes til følgende formål:

4)

Artikel 171 ændres således:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Tilbagebetaling af momsen til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i den medlemsstat, hvor de køber varer og ydelser eller indfører momspligtige varer, men i en anden medlemsstat, foretages i henhold til de gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i direktiv 2008/9/EF.«

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Direktiv 86/560/EØF finder ikke anvendelse på:

a)

tilbagebetaling af fejlagtigt fakturerede momsbeløb efter medlemsstatens lovgivning

b)

fakturerede momsbeløb for levering af varer, som er eller kan være fritaget i henhold til artikel 138 eller artikel 146, stk. 1, litra b.«

5)

Følgende artikel 171a indsættes:

»Artikel 171a

Medlemsstaterne kan i stedet for at foretage tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 86/560/EØF eller 2008/9/EF for levering til en afgiftspligtig person af varer eller tjenesteydelser, som den afgiftspligtige person skal svare moms af i henhold til artikel 194-197 eller artikel 199 tillade, at denne afgift fradrages efter proceduren i artikel 168. De nuværende restriktioner efter artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF kan bibeholdes.

Med henblik herpå kan medlemsstaterne udelukke den afgiftspligtige person, som er betalingspligtig for momsen, fra tilbagebetalingsproceduren i direktiv 86/560/EØF eller 2008/9/EF.«

6)

I afsnit XI, kapitel 1, afdeling 1, tilføjes følgende artikel 192a:

»Artikel 192a

Ved anvendelsen af denne afdeling anses en afgiftspligtig person, der har et fast forretningssted i den medlemsstat, hvor afgiften skal betales, som en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den pågældende medlemsstat, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

Vedkommende foretager en afgiftspligtig levering af varer eller tjenesteydelser i den pågældende medlemsstat.

b)

Denne levering foretages uden medvirken af et forretningssted tilhørende leverandøren i den pågældende medlemsstat.«

7)

Artikel 196 affattes således:

»Artikel 196

Momsen påhviler den afgiftspligtige person eller den ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske person, til hvem der leveres tjenesteydelser som omhandlet i artikel 44, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i denne medlemsstat.«

8)

I artikel 214 tilføjes følgende litraer:

»d)

Enhver afgiftspligtig person, der på medlemsstaternes respektive område modtager tjenesteydelser, for hvilke han skal betale moms i henhold til artikel 196.

e)

Enhver afgiftspligtig person, der er etableret på medlemsstaternes respektive område og leverer tjenesteydelser på en anden medlemsstats område, for hvilke udelukkende modtageren skal betale moms i henhold til artikel 196.«

9)

Artikel 262 affattes således:

»Artikel 262

Enhver momsregistreret afgiftspligtig person skal indsende en oversigt over følgende:

a)

de momsregistrerede erhververe, som han har leveret varer til på de i artikel 138, stk. 1, og stk. 2, litra c), fastsatte betingelser

b)

de momsregistrerede personer, som han har leveret varer til efter selv at have fået varerne leveret ved erhvervelse inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 42

c)

de afgiftspligtige personer og de ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske personer, som han har leveret tjenesteydelser til, bortset fra ydelser, der er fritaget for moms i den medlemsstat, hvor transaktionen er afgiftspligtig, og for hvilke modtageren skal betale moms i henhold til artikel 196.«

10)

I artikel 264, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

Litra a) og b) affattes således:

»a)

den afgiftspligtige persons momsregistreringsnummer i den medlemsstat, hvor oversigten skal indgives, og hvorunder han har foretaget leveringer af varer på de i artikel 138, stk. 1, fastsatte betingelser eller har leveret afgiftspligtige ydelser på de i artikel 44 fastsatte betingelser

b)

momsregistreringsnummeret på erhververen af varer eller modtageren af tjenesteydelser i en anden medlemsstat end den, hvor oversigten skal indgives, og hvorunder han har fået varerne eller ydelserne leveret«.

b)

Litra d) affattes således:

»d)

for hver enkelt erhverver af varer eller modtager af tjenesteydelser det samlede beløb for de leveringer af varer og det samlede beløb for de leveringer af ydelser, den afgiftspligtige person har foretaget«.

11)

I artikel 358 foretages følgende ændringer:

a)

Nr. 2 affattes således:

»2)

»elektroniske tjenesteydelser« og »elektronisk leverede tjenesteydelser«: de ydelser, der er omhandlet i artikel 59, stk. 1, litra k)«.

b)

Nr. 4 affattes således:

»4)

»forbrugsmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor leveringen af de elektroniske tjenesteydelser anses for at finde sted i henhold til artikel 58«.

12)

I bilag II affattes titlen således:

»VEJLEDENDE LISTE OVER ELEKTRONISK LEVEREDE YDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 58 OG ARTIKEL 59, STK. 1, LITRA K)«.

Artikel 3

Fra den 1. januar 2011 affattes artikel 53 og 54 i direktiv 2006/112/EF således:

»Artikel 53

Leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, som f.eks. messer og udstillinger, og tjenesteydelser i tilknytning dertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er det sted, hvor disse arrangementer rent faktisk finder sted.

Artikel 54

1.   Leveringsstedet for tjenesteydelser i forbindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdning og lignende, som f.eks. messer og udstillinger, herunder levering af tjenesteydelser som arrangører af sådanne aktiviteter, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person, er det sted, hvor disse aktiviteter rent faktisk udøves.

2.   Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person, er det sted, hvor disse tjenesteydelser rent faktisk udføres:

a)

aktiviteter i tilknytning til transport som f.eks. lastning, losning, håndtering og lignende

b)

vurdering af og arbejde på løsøregenstande.«

Artikel 4

Fra den 1. januar 2013 affattes artikel 56, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF således:

»2.   Leveringsstedet for anden udlejning af et transportmiddel til en ikke-afgiftspligtig person end korttidsudlejning er det sted, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

Leveringsstedet for anden udlejning af et fritidsfartøj til en ikke-afgiftspligtig person end korttidsudlejning er det sted, hvor fritidsfartøjet rent faktisk stilles til kundens rådighed, når denne tjenesteydelse rent faktisk leveres af tjenesteyderen fra dennes hjemsted eller et fast forretningssted på dette sted.

3.   Med henblik på stk. 1og 2 forstås ved »korttidsudlejning«, at transportmidlet besiddes eller anvendes i en sammenhængende periode på højst 30 dage og hvor der er tale om fartøjer, en sammenhængende periode på højst 90 dage.«

Artikel 5

Fra den 1. januar 2015 foretages følgende ændringer i direktiv 2006/112/EF:

1)

Afsnit V, kapitel 3, afdeling 3, underafdeling 8, affattes således:

»Underafdeling 8

Levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer

Artikel 58

Leveringsstedet for følgende tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person er det sted, hvor denne person er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted:

a)

teleydelser

b)

radio- og tv–spredningstjenester

c)

elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig de i bilag II omhandlede tjenesteydelser.

Når leverandøren af en ydelse og kunden kommunikerer via elektronisk post, betyder dette ikke i sig selv, at den leverede ydelse er en elektronisk leveret tjenesteydelse.«

2)

Artikel 59, stk. 1, litra i), j) og k), og stk. 2, udgår.

3)

Artikel 59a, affattes således:

»Artikel 59a

Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44, 45, 56, 58 og 59, anse:

a)

leveringsstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende på deres område, som beliggende uden for Fællesskabet, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted uden for Fællesskabet

b)

leveringsstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende uden for Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted inden for deres område.«

4)

Artikel 59b udgår.

5)

Artikel 204, stk. 1, tredje afsnit, affattes således:

»Medlemsstaterne må dog ikke anvende den i andet afsnit omhandlede mulighed på afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet, som defineret i artikel 358a, nr.1, som har valgt særordningen for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser.«

6)

Overskriften til afsnit XII, kapitel 6, affattes således:

 

»Særordninger for ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer«

7)

Artikel 357 udgår.

8)

Artikel 358 affattes således:

»Artikel 358

I dette kapitel og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:

1)

»teleydelser« og »radio- og tv-spredningstjenester«: de ydelser, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra a) og b)

2)

»elektroniske tjenesteydelser« og »elektronisk leverede tjenesteydelser«: de ydelser, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c)

3)

»forbrugsmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor leveringen af teleydelserne, radio- og tv-spredningstjenesterne eller de elektroniske tjenesteydelser anses for at finde sted i henhold til artikel 58

4)

»momsangivelse«: en angivelse, som indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge det momsbeløb, der skal betales i hver medlemsstat«.

9)

Overskriften til afsnit XII, kapitel 6, afdeling 2, affattes således:

 

»Særordning for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet«

10)

I afsnit XII, kapitel 6, afdeling 2, tilføjes følgende artikel:

»Artikel 358a

I denne afdeling og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:

1)

»en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet«: en afgiftspligtig person, som hverken har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted inden for Fællesskabets område, og som ikke i øvrigt skal momsregistreres

2)

»identifikationsmedlemsstat«: den medlemsstat, som den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, vælger at kontakte for at anmelde, hvornår hans virksomhed som afgiftspligtig inden for Fællesskabets område påbegyndes i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.«

11)

Artikel 359 til 365 affattes således:

»Artikel 359

Medlemsstaterne tillader en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, og som leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, at anvende denne særordning. Denne ordning finder anvendelse på alle tjenesteydelser, der leveres på denne måde inden for Fællesskabet.

Artikel 360

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde påbegyndelse og ophør af sin virksomhed som afgiftspligtig eller ændringer i denne virksomhed, som gør, at han ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af denne særordning. Denne anmeldelse skal foretages elektronisk.

Artikel 361

1.   Oplysningerne fra den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, til identifikationsmedlemsstaten om påbegyndelse af hans afgiftspligtige virksomhed skal indeholde følgende enkeltheder:

a)

navn

b)

postadresse

c)

elektroniske adresser, herunder websteder

d)

eventuelt skattenummer i hans hjemland

e)

en erklæring om, at vedkommende ikke er momsregistreret i Fællesskabet.

2.   Den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, skal meddele identifikationsmedlemsstaten enhver ændring i de afgivne oplysninger.

Artikel 362

Identifikationsmedlemsstaten tildeler den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, et individuelt momsregistreringsnummer og meddeler ham dette nummer elektronisk. På grundlag af de oplysninger, der anvendes til denne identifikation, kan forbrugsmedlemsstaterne anvende deres egne identifikationssystemer.

Artikel 363

Identifikationsmedlemsstaten sletter den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, fra identifikationsregisteret i følgende tilfælde:

a)

hvis han meddeler, at han ikke længere leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser

b)

hvis det på anden måde kan antages, at hans afgiftspligtige virksomhed er bragt til ophør

c)

hvis han ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af denne særordning,

d)

hvis han til stadighed undlader at rette sig efter reglerne for særordningen.

Artikel 364

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, indsender elektronisk til identifikationsmedlemsstaten en momsangivelse for hvert kalenderkvartal, uanset om der er leveret teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser eller ej. Angivelsen skal indsendes inden for 20 dage efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.

Artikel 365

Momsangivelsen skal indeholde identifikationsnummeret samt for hver enkelt forbrugsmedlemsstat, hvor der skal betales moms, den samlede værdi uden moms af de leveringer af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser, der er foretaget i afgiftsperioden, og det samlede tilsvarende afgiftsbeløb opdelt efter satser. Også de gældende momssatser og det samlede skyldige afgiftsbeløb skal anføres på angivelsen.«

12)

Artikel 366, stk. 1, affattes således:

»1.   Momsangivelsen udarbejdes i euro.

Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at momsangivelsen udarbejdes i deres nationale valuta. Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer, anvender den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, kursen på den sidste dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen udfærdiges.«

13)

Artikel 367 og 368 affattes således:

»Artikel 367

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, indbetaler momsen under henvisning til den relevante momsangivelse, når momsangivelsen indsendes, dog senest ved udløbet af fristen for indsendelse af angivelsen.

Betalingen sker til en bankkonto denomineret i euro, der er udpeget af identifikationsmedlemsstaten. Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at betaling sker til en bankkonto denomineret i den nationale valuta.

Artikel 368

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, og som gør brug af denne særordning, kan ikke foretage fradrag af momsbeløb i henhold til artikel 168 i dette direktiv. Uanset artikel 1, stk. 1, i direktiv 86/560/EØF får denne afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte direktiv. Artikel 2, stk. 2 og 3, og artikel 4, stk. 2, i direktiv 86/560/EØF finder ikke anvendelse på tilbagebetaling i forbindelse med teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser, der er omfattet af denne særordning.«

14)

Artikel 369, stk. 1, affattes således:

»1.   En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, fører et regnskab over de transaktioner, der er omfattet af denne særordning. Dette regnskab skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at forbrugsmedlemsstatens skattemyndigheder kan fastslå, at momsangivelsen er korrekt.«

15)

I afsnit XII, kapitel 6, indsættes følgende afdeling:

»Afdeling 3

Særordning for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, der er etableret i Fællesskabet, men ikke i forbrugsmedlemsstaten

Artikel 369a

I denne afdeling og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:

1)

»en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten«: en afgiftspligtig person, som har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted i Fællesskabet, men som ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted inden for forbrugsmedlemsstatens område

2)

»identifikationsmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, eller, hvis han ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed i Fællesskabet, det sted, hvor den pågældende har et fast forretningssted.

Hvis en afgiftspligtig person, som ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i Fællesskabet, men har mere end ét fast forretningssted deri, er identifikationsmedlemsstaten den medlemsstat med et fast forretningssted, hvor den afgiftspligtige person angiver at gøre brug af denne særordning. Den afgiftspligtige person er bundet af denne beslutning for det pågældende kalenderår og de to efterfølgende kalenderår.

Artikel 369b

Medlemsstaterne tillader en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, og som leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, at anvende denne særordning. Denne ordning finder anvendelse på alle tjenesteydelser, der leveres på denne måde inden for Fællesskabet.

Artikel 369c

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde påbegyndelse og ophør af sin virksomhed som afgiftspligtig under denne særordning eller ændringer i denne virksomhed, som gør, at han ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af denne særordning. Denne anmeldelse skal foretages elektronisk.

Artikel 369d

En afgiftspligtig person, der gør brug af særordningen, skal for så vidt angår afgiftspligtige transaktioner under denne ordning kun momsregistreres i identifikationsmedlemsstaten. Til dette formål anvender medlemsstaten det individuelle momsregistreringsnummer, der i forvejen er tildelt den afgiftspligtige person af hensyn til hans forpligtelser i henhold til den indenlandske ordning.

På grundlag af de oplysninger, der anvendes til denne identifikation, kan forbrugsmedlemsstaterne bevare deres egne identifikationsordninger.

Artikel 369e

Identifikationsmedlemsstaten udelukker en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, fra særordningen i følgende tilfælde:

a)

hvis han meddeler, at han ikke længere leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser,

b)

hvis det på anden måde kan antages, at hans afgiftspligtige virksomhed under denne særordning er bragt til ophør,

c)

hvis han ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af denne særordning,

d)

hvis han til stadighed undlader at rette sig efter reglerne for særordningen.

Artikel 369f

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, skal til identifikationsmedlemsstaten elektronisk indsende en momsangivelse for hvert kalenderkvartal, uanset om der er leveret teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser eller ej. Angivelsen skal indsendes inden for 20 dage efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.

Artikel 369g

Momsangivelsen skal indeholde det i artikel 369d nævnte identifikationsnummer og for hver enkelt forbrugsmedlemsstat, hvor der skal betales moms, vise den samlede værdi uden moms af de leveringer af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser, der er foretaget i afgiftsperioden, og det samlede tilsvarende afgiftsbeløb opdelt efter satser. Også de gældende momssatser og det samlede skyldige afgiftsbeløb skal anføres på angivelsen.

Når den afgiftspligtige person har et eller flere faste forretningssteder i en anden medlemsstat end identifikationsmedlemsstaten, hvorfra der leveres tjenesteydelser, skal momsangivelsen ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger indeholde den samlede værdi af de teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser, der er omfattet af den særordning, der er fastsat i denne afdeling, for hver medlemsstat, hvor den pågældende har et forretningssted, tillige med dette forretningssteds momsidentifikationsnummer eller momsregistreringsnummer, fordelt efter forbrugsmedlemsstat.

Artikel 369h

1.   Momsangivelsen udarbejdes i euro.

Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at momsangivelsen udarbejdes i deres nationale valuta. Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer, anvender den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, kursen på den sidste dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen udfærdiges.

2.   Omregningen skal ske til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den pågældende dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag.

Artikel 369i

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, indbetaler momsen under henvisning til den relevante momsangivelse, når momsangivelsen indsendes, dog senest ved udløbet af fristen for indsendelse af angivelsen.

Betalingen sker til en bankkonto denomineret i euro, der er udpeget af identifikationsmedlemsstaten. Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at betaling sker til en bankkonto denomineret i den nationale valuta.

Artikel 369j

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, og som gør brug af denne særordning, kan for så vidt angår virksomhed som afgiftspligtig under denne særordning ikke foretage fradrag af momsbeløb i henhold til artikel 168 i dette direktiv. Uanset artikel 2, nr. 1, og artikel 3 i direktiv 2008/9/EF får denne afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med nævnte direktiv.

Hvis en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, og som gør brug af denne særordning, heller ikke under særordningen udøver økonomisk virksomhed, for hvilken han skal momsregistreres, skal vedkommende fradrage de momsbeløb, der er knyttet til den økonomiske virksomhed under særordningen som led i den momsangivelse, der skal indgives efter artikel 250.

Artikel 369k

1.   En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, fører et regnskab over de transaktioner, der er omfattet af denne særordning. Dette regnskab skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at forbrugsmedlemsstatens skattemyndigheder kan fastslå, at momsangivelsen er korrekt.

2.   Det i stk. 1 omhandlede regnskab skal efter anmodning gøres elektronisk tilgængeligt for forbrugsmedlemsstaten og for identifikationsmedlemsstaten.

Dette regnskab skal opbevares i en periode på ti år fra den 31. december i det år, hvor transaktionen blev foretaget.«

16)

Overskriften til bilag II affattes således:

»VEJLEDENDE LISTE OVER ELEKTRONISK LEVEREDE TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 58, STK. 1, LITRA C)«

Artikel 6

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2014 en rapport om den effektive gennemførelse af reglen i artikel 5 om levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer, og om hvorvidt reglen stadig svarer til den generelle politik vedrørende leveringsstedet for tjenesteydelser på det tidspunkt.

Artikel 7

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 1-5 i dette direktiv fra de datoer, der er anført i bestemmelserne.

De underretter straks Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 8

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. februar 2008.

På Rådets vegne

A. BAJUK

Formand


(1)  EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 143 og udtalelse af 16.5.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT C 117 af 30.4.2004, s. 15 og EUT C 195 af 18.8.2006, s. 54.

(3)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2007/75/EF (EUT L 346 af 29.12.2007, s. 13).

(4)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(5)  Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område (EFT L 326 af 21.11.1986, s. 40).

(6)  Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på landets område, men i en anden medlemsstat (EUT L 44 af 20.2.2008, s. 23).«


Top