28.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 196/3

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 11. november 2006 en meddelelse (indledningsmeddelelsen) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende import til Fællesskabet af dihydromyrcenol med oprindelse i Indien.

(2)

Antidumpingproceduren blev sat i værk på baggrund af en klage indgivet den 29. september 2006 af følgende EF-producenter: Destilaciones Bordas Chinchurreta S.A. og Sensient Fragrances S.A. (klagerne), som repræsenterer en stor andel, i dette tilfælde mere end 25 %, af den samlede produktion af dihydromyrcenol i Fællesskabet. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare, og at der blev forvoldt væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde iværksættelsen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klagerne, andre kendte producenter i Fællesskabet, eksporterende producenter i Indien, importører og brugere, som den vidste var berørt, og deres organisationer samt Indiens repræsentanter om, at der var blevet iværksat en undersøgelse. De berørte parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen. Alle berørte parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(4)

På baggrund af det tilsyneladende store antal indiske eksporterende producenter og importører af dihydromyrcenol til Fællesskabet, blev stikprøver nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte dumpingens og skadens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udvælge en stikprøve, blev alle indiske eksporterende producenter og alle importører af dihydromyrcenol til Fællesskabet anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden fra den 1. oktober 2005 til den 30. september 2006. Imidlertid gav kun to indiske eksporterende producenter og to importører i Fællesskabet af den pågældende vare sig til kende og indgav de nødvendige oplysninger med henblik på stikprøveudtagning inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Det blev derfor besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

(5)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre parter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(6)

To indiske eksporterende producenter, fire producenter af samme vare i Fællesskabet, to importører uden forretningsmæssig tilknytning til de eksporterende producenter og en bruger i Fællesskabet udfyldte og returnerede spørgeskemaet.

(7)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for en foreløbig fastslåelse af dumping, skade som følge heraf og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos:

(8)

Undersøgelsen af dumping og skadevirkning vedrørte perioden fra den 1. oktober 2005 til den 30. september 2006 (undersøgelsesperioden). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade vedrørte perioden fra den 1. januar 2003 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode).

(9)

Den pågældende vare er dihydromyrcenol af renhed 93 vægtprocent og derover med oprindelse i Indien (den pågældende vare), normalt angivet under KN-kode ex 2905 22 90.

(10)

Den pågældende vare er en farveløs til bleggul væske med en kraftig, frisk limelignende sød duft med præg af citrus og blomster og med et let eller intet anstrøg af terpener. Varen er opløselig i paraffinolie og alkohol og uopløselig i vand. Den tilhører gruppen af acykliske terpenalkoholer. Dens kemiske betegnelse er 2,6-dimethyloct-7-en-2-ol (CAS RN 18479-58-8).

(11)

Varen anvendes typisk i rengøringsmidler, sæbedufte og som et kraftigt duftforstærkende middel i parfumer med duft af citrus eller lime.

(12)

Det kunne konstateres, at den pågældende vare og dihydromyrcenol, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Indien, og dihydromyrcenol, der produceres og sælges i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen, havde samme grundlæggende kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(13)

For at fastslå den normale værdi undersøgte Kommissionen først for hver af de to medvirkende eksporterende producenter, om deres samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare var repræsentativt i sammenligning med deres samlede eksport til Fællesskabet. Salget på hjemmemarkedet af samme vare fandtes kun at være repræsentativt for den ene af de medvirkende virksomheders vedkommende. Denne virksomheds hjemmemarkedssalg oversteg nemlig 5 % af dens samlede eksport af den pågældende vare til Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(14)

For denne virksomheds vedkommende undersøgte Kommissionen derefter på grundlag af renheden, hvilke typer af samme vare solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller direkte sammenlignelige med de varetyper, der blev solgt til eksport til Fællesskabet. For hver af de pågældende typer blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkelig repræsentativt med henblik på anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, når den samlede mængde af den pågældende type, som blev solgt på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde 5 % eller mere af den samlede mængde af den sammenlignelige type, der blev solgt til eksport til Fællesskabet. Dette var tilfældet for alle de varetyper, der blev solgt på hjemmemarkedet, og som var sammenlignelige med dem, der blev eksporteret til Fællesskabet.

(15)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver af den pågældende varetype, der var solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder for hver af de eksporterede varetyper.

(16)

Eftersom det for alle varetyper gjaldt, at mere end 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet blev solgt til nettopriser, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, og eftersom det vejede gennemsnit af salgsprisen samtidig var lig med eller over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi pr. varetype beregnet som det vejede gennemsnit af alle salgspriser på hjemmemarkedet for den omhandlede varetype, uanset om disse salg var rentable eller ej.

(17)

For den eksporterende producent, hvis hjemmemarkedssalg af samme vare ikke var repræsentativt i undersøgelsesperioden (se betragtning 13), blev den normale værdi i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 1, fastsat på grundlag af den anden eksporterende producents hjemmemarkedspriser i normal handel (se betragtning 14-16).

(18)

De to medvirkende eksporterende producenters samlede salg skete direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. For den form for salg blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales af disse uafhængige kunder i Fællesskabet.

(19)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ved hjælp af prisen ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, taget højde for forskelle i faktorer, der påvirker prissammenligneligheden. Der blev derfor indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til land- og søtransport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, rabatter, provisioner, kreditomkostninger og importafgifter, når dette var relevant og berettiget.

(20)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne for de to medvirkende eksporterende producenter fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi pr. varetype og det vejede gennemsnit af eksportpriserne pr. varetype som fastlagt ovenfor.

(21)

På dette grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(22)

For de eksporterende producenter, som ikke ønskede at medvirke i undersøgelsen, blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. I den forbindelse blev det først undersøgt, hvor stor en mængde de medvirkende eksporterende producenter repræsenterede. En sammenligning mellem Eurostats data om import med oprindelse i Indien og den mængde varer, de medvirkende eksporterende producenter havde oplyst at have eksporteret til Fællesskabet, viste, at de medvirkende eksporterende producenters andel var høj (mere end 80 %). Eftersom intet tydede på, at de ikke-medvirkende virksomheder dumpede på et lavere niveau, blev det derfor anset for rimeligt, at dumpingmargenen for de resterende virksomheder, som havde valgt ikke at medvirke i undersøgelsen, skulle være den samme som den højeste af de dumpingmargener, der blev fastsat for de to medvirkende virksomheder. Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med gældende praksis i Fællesskabets institutioner og blev desuden anset for at være nødvendig, for at virksomhederne ikke skal kunne se en fordel i ikke at deltage. Restdumpingmargenen blev derfor beregnet til 7,5 %.

(23)

Inden for Fællesskabet fremstilles den samme vare af fem producenter. De fem EF-producenters produktion anses således for at udgøre EF's samlede produktion i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(24)

Af disse fem producenter var der fire, der besvarede spørgeskemaet. Dog var der en af disse, der ikke udtrykkeligt støttede klagen, dvs. ikke tog stilling til klagen. Derfor kunne denne virksomhed ikke medvirke som EF-erhvervsgren og følgelig heller ikke indgå i skadesanalysen. Den pågældende virksomheds forhold blev dog taget i betragtning og undersøgt som en yderligere skadesfaktor i del 5 — Årsagssammenhæng.

(25)

Disse tre resterende medvirkende producenter repræsenterer over 40 % af den samlede EF-produktion af den samme vare. Det bemærkes, at en af dem havde importeret store mængder dihydromyrcenol fra Indien i undersøgelsesperioden. Import var dog ikke virksomhedens hovedvirksomhed, og det ansås, at importen skete som følge af den store dumpingmængde, der fandtes på markedet til væsentligt nedsatte priser. Virksomheden importerede især de store mængder dihydromyrcenol for at forbedre sin finansielle situation og for at sikre, at dens produktion af samme vare forblev rentabel. Det fandtes derfor ikke rimeligt at udelukke denne producent fra definitionen af EF-erhvervsgrenen.

(26)

På dette grundlag anses de tre EF-producenter, som er omtalt i betragtning 25, for at udgøre EF-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De benævnes herefter »EF-erhvervsgrenen«.

(27)

For at afgøre, om EF-erhvervsgrenen led skade, og fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EF-erhvervsgrenens situation, blev det undersøgt, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EF-erhvervsgrenens produktion af samme vare.

(28)

Dihydromyrcenol anvendes som mellemmateriale ved fremstilling af derivater, såsom tetrahydromyrcenol og myrcetol, eller i duftsammensætninger. Undersøgelsen viste, at EF-erhvervsgrenen bruger en vis mængde dihydromyrcenol (cirka 10 % af den samlede produktionsmængde) internt til ovennævnte formål. Til dette formål blev dihydromyrcenol simpelthen overført uden faktura til det sted i virksomheden, hvor det skulle bruges. Det kom ikke ud på det frie marked, eftersom det blev brugt at producenten selv til videreforarbejdning og/eller i sammensætninger. Dette kaldes bunden anvendelse.

(29)

EF-erhvervsgrenen solgte også dihydromyrcenol til forretningsmæssigt forbundne parter i Fællesskabet og i tredjelande med henblik på disse parters anvendelse eller videresalg af varen. Det blev imidlertid fastslået i undersøgelsen, at dette salg ikke kunne ases for at bære bundent, dvs. solgt på det bundne marked, eftersom salget skete til markedspris, og køberne havde frit leverandørvalg. Tværtimod skulle salget anses for at være sket på det frie marked.

(30)

Sondringen mellem bundent marked og frit marked er relevant for skadesanalysen, fordi varer beregnet til bunden anvendelse, hvilket i dette tilfælde vil sige til producenternes eget interne brug, ikke er i direkte konkurrence med importerede varer. Derimod fandtes det, at produktionen til det frie marked var i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare.

(31)

For at få et så fuldstændigt billede som muligt af situationen i EF-erhvervsgrenen har man indsamlet og analyseret data for hele dihydromyrcenolaktiviteten, og det blev efterfølgende fastslået, om produktionen var beregnet til bunden anvendelse eller til omsætning på det frie marked.

(32)

For så vidt angår følgende økonomiske indikatorer vedrørende EF-erhvervsgrenen, fandtes det, at en korrekt analyse og evaluering måtte fokusere på den faktiske situation på det frie marked: salgsmængde og salgspriser på Fællesskabets marked, markedsandel, vækst, rentabilitet, investeringsafkast, likviditet samt eksportmængde og eksportpriser.

(33)

For andre økonomiske indikatorers vedkommende fremgik det imidlertid af undersøgelsen, at de kun med rimelighed kunne undersøges ved at se på den samlede aktivitet. Produktion (både til det bundne marked og det frie marked), kapacitet, kapacitetsudnyttelse, investeringer, lagerbeholdning, beskæftigelse, produktivitet, løn og muligheder for at rejse kapital afhænger nemlig alt sammen af hele aktiviteten, uanset om produktionen er bunden eller sælges på det frie marked.

(34)

Endelig skal det bemærkes, at udviklingen i EF-erhvervsgrenens bundne anvendelse blev undersøgt som en anden skadesfaktor i del 5 — Årsagssammenhæng for at fastslå, om den kunne have haft indflydelse på deres situation.

(35)

Fællesskabets forbrug blev fastslået på grundlag af Eurostats data om mængden af EF-producenternes egenproduktion bestemt til frit salg på Fællesskabets marked og til bunden anvendelse af producenterne selv og mængden af importerede varer til Fællesskabet.

(36)

Med hensyn til Eurostats data skal det bemærkes, at andre varer end dihydromyrcenol kan indgå i de statistiske data, da dihydromyrcenol angives under en ex KN-kode. Dataene fra Eurostat blev derfor sammenholdt med EF-erhvervsgrenens kendskab til markedet. Som følge heraf blev import fra Japan holdt uden for, da det blev anset, at importen fra Japan udelukkende bestod af andre varer end dihydromyrcenol, eftersom der så vidt vides ikke finder nogen produktion af dihydromyrcenol sted i Japan. Med hensyn til import fra andre tredjelande end Japan forekom Eurostats statistiske data at være rimelig præcise (dvs. de syntes ikke at indeholde betydelige mængder af andre varer end dihydromyrcenol, som i væsentlig grad ville forvrænge billedet), og der blev derfor ikke foretaget justeringer af disse data med henblik på skades- og årsagssammenhængsanalysen.

(37)

I første halvdel af den betragtede periode var Fællesskabets marked for dihydromyrcenol relativt stabilt. Det begyndte at stige i 2005 og i undersøgelsesperioden nåede det et niveau, der lå 23 % højere end i 2003, dvs. omkring 4 400 000 kg.

(38)

Dumpingimporten af den pågældende vare til Fællesskabet steg drastisk i 2004, nemlig med mere end 1 600 %. Derpå næsten fordobledes den i 2005, inden den aftog i undersøgelsesperioden og endte på et niveau på 2 963 % over niveauet i begyndelsen af den betragtede periode, altså cirka 760 000 kg i undersøgelsesperioden sammenlignet med cirka 25 000 kg i 2003.

(39)

Den gennemsnitlige importpris faldt med næsten 20 % i 2004, hvorpå den steg til det oprindelige niveau i 2005 og fortsatte stigningen med 11 % i undersøgelsesperioden. Som det fremgår af betragtning 41 og 42, lå importpriserne væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden.

(40)

Dumpingimport fra Indien øgede sin markedsandel med næsten 17 procentpoint i den betragtede periode, dvs. fra 0,7 % i 2003 til 17,3 % i undersøgelsesperioden. Der blev vundet store markedsandele i 2004 i tråd med den ovenfor beskrevne drastiske stigning i importmængderne og det stabile forbrug i Fællesskabet. I undersøgelsesperioden faldt de indiske eksportørers markedsandel, målt i absolutte tal, med 2,4 procentpoint på trods af et stigende salg. Når det tages i betragtning, at forbruget i Fællesskabet kun steg med 23 % i den betragtede periode, er det indlysende, at dumpingimporten fra Indien til Fællesskabets marked steg langt mere i løbet af perioden.

(41)

Med henblik på at analysere prisunderbuddet blev de medvirkende eksporterende producenters importpriser sammenlignet med EF-erhvervsgrenens priser på grundlag af vejede gennemsnit for direkte sammenlignelige varetyper (baseret på renhed) i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens priser justeredes til ab fabrik-niveau og sammenlignet med cif-importprisen, Fællesskabets grænse, plus toldafgifter. Prissammenligningen blev foretaget for transaktioner i samme handelsled efter passende justering og efter fradrag af rabatter og dekorter.

(42)

På grundlag af de medvirkende eksporterende producenters priser udgjorde de konstaterede underbudsmargener, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser, 5,8 % og 7,4 %.

(43)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(44)

Der bør mindes om, at det i skadesanalysen var nødvendigt at tage højde for EF-erhvervsgrenens bundne brug af den samme vare. Visse skadesindikatorer blev derfor undersøgt med fokus på den faktiske situation på det frie marked, mens visse andre kun med rimelighed kunne undersøges ved at se på den samlede aktivitet (jf. betragtning 27-34).

(45)

EF-erhvervsgrenens produktion af den samme vare steg med 6 % i den betragtede periode. Mere specifikt holdt den sig stabil i 2004, steg lidt med 2 % i 2005 og med yderligere 4 procentpoint i undersøgelsesperioden. Eftersom produktionskapaciteten har været stabil, er den større produktionsmængde et tegn på, at kapacitetsudnyttelsen er blevet lidt bedre. I undersøgelsesperioden var udnyttelsesgraden 73 %.

(46)

Samlet set er lagerbeholdningerne steget mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Højdepunktet i 2004 faldt sammen med et pludseligt fald i salget, som er nærmere beskrevet i betragtning 47. I undersøgelsesperioden var lagerbeholdningerne 8 % højere end i 2003.

(47)

Salget af EF-erhvervsgrenens egen produktion på det frie marked i Fællesskabet faldt pludseligt med 7 % i 2004. I 2005 nåede salget op på lige over det oprindelige niveau og steg med 19 procentpoint i undersøgelsesperioden. Som følge af det stigende forbrug i 2005 og i undersøgelsesperioden (jf. betragtning 37) betød dette dog ikke, at EF-erhvervsgrenen styrkede sin markedsposition. Tværtimod kunne den knap bevare sin markedsandel. Udviklingen på markedet kan aflæses af de gennemsnitlige salgspriser for EF-produktionen. De faldt drastisk i 2004, nemlig med 22 %, og yderligere med 10 procentpoint i 2005 og holdt sig på et nogenlunde stabilt niveau i undersøgelsesperioden.

(48)

Rentabiliteten fald drastisk for EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode. EF-erhvervsgrenens produktion af den samme vare bestemt til salg på det frie marked i Fællesskabet gav i 2003 et overskud på 12,3 %, men situationen ændrede sig markant i 2004, hvor produktionen blev tabsgivende, i tråd med de faldende salgsmængder og priser som beskrevet ovenfor. I 2005 fordoblede tabsmargenen sig, og i undersøgelsesperioden led EF-erhvervsgrenen et tab på næsten 17 %.

(49)

Investeringerne faldt betydeligt i den betragtede periode og var i undersøgelsesperioden nede på 7 % af 2003-niveauet, hvilket er et udtryk for, at erhvervsgrenen allerede har anskaffet moderne udstyr. Som det fremgår af tabellen i betragtning 45 blev der på trods af en forventning om, at markedet for dihydromyrcenol ville fortsætte den stigende tendens, ikke investeret i produktionskapacitet. Investeringsafkastet, udtrykt som EF-erhvervsgrenens nettofortjeneste/nettotab og den bogførte nettoværdi af dens investeringer, fulgte investerings- og fortjenst/tabsmargenerne. Mere præcist faldt det fra 13,7 % i 2003 til – 26,9 % i undersøgelsesperioden. På tilsvarende måde er også EF-erhvervsgrenens likviditet blevet kraftigt forringet. Situationen ændredes fra en indgående pengestrøm på cirka 1 300 000 EUR i 2003 til en udgående pengestrøm på mere end 60 000 EUR i undersøgelsesperioden. Alle disse faktorer bekræfter med al tydelighed, at EF-erhvervsgrenen ikke evner at rejse kapital.

(50)

EF-erhvervsgrenen fastholdt sin position på markedet på bekostning af betragtelige tab fulgt af bl.a. udgående pengestrømme. Det konkluderedes således, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af væksten på markedet.

(51)

Antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen, der er beskæftiget med den samme vare, er faldet på trods af den stigende produktion (jf. betragtning 45). I undersøgelsesperioden var beskæftigelsen 15 % lavere end i 2003. De samlede arbejdskraftomkostninger er ikke desto mindre steget. Nærmere bestemt steg de med 13 % i 2004, holdt sig mere eller mindre stabile i 2005, inden de faldt lidt i undersøgelsesperioden til et niveau 6 % over 2003-niveauet. Arbejdskraftomkostningerne steg faktisk med 24 % i den betragtede periode. Stigningen skyldtes inflation (cirka 3 % i 2004 og 2005 i Spanien) og forandringer i beskæftigelsesstrukturen (større andel af kvalificeret arbejdskraft). Produktiviteten udtrykt som produceret mængde pr. arbejdstager pr. år steg med 24 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden.

(52)

For så vidt angår virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af de faktiske dumpingmargener, kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden af og priserne på dumpingimporten fra det pågældende land.

(53)

Der var endvidere intet, der tydede på, at EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden var ved at overvinde følgerne af tidligere dumping eller subsidiering.

(54)

Lavprisimporten fra Indien steg drastisk i den betragtede periode. Hvad mængden angår, steg dumpingimporten med næsten 3 000 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Hvad angår markedsandelen, udgjorde dumpingimporten mere end 17 % af Fællesskabets marked for dihydromyrcenol i undersøgelsesperioden sammenlignet med kun 0,7 % i 2003.

(55)

På trods af at forbruget af dihydromyrcenol i Fællesskabet steg med 23 % i den betragtede periode, var EF-erhvervsgrenen kun i stand til at fastholde samme markedsandel på Fællesskabets marked som i 2003, og dette især takket være et stigende salg af produktionen i 2005 og i undersøgelsesperioden. Som det fremgår af analysen af de økonomiske indikatorer ovenfor, var dette imidlertid kun muligt på bekostning af store tab, et fald i investeringsafkastet og udgående pengestrømme. Skaden var navnlig en følge af et betragteligt fald i EF-erhvervsgrenens priser, som havde en direkte og betydelig negativ indvirkning på de pågældende virksomheders finansielle situation. Helt konkret faldt EF-erhvervsgrenens priser fra 4,55 EUR i 2003 til 3,15 EUR i undersøgelsesperioden. Dette fald modsvaredes ikke af et tilsvarende fald i produktionsomkostningerne. EF-erhvervsgrenen blev således tabsgivende i 2004, og tabene på salget af dihydromyrcenol på Fællesskabets marked blev endnu større i 2005 og i undersøgelsesperioden, hvor indtægterne fra salget knap dækkede EF-erhvervsgrenens faste omkostninger. En sådan situation er naturligvis ikke holdbar i længden.

(56)

Under hensyntagen til alle disse faktorer konkluderes det derfor foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(57)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om den væsentlige skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen, var forårsaget af dumpingimport af den pågældende vare. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(58)

Først bør det erindres, at undersøgelsen afslørede, at dihydromyrcenol importeret fra Indien er i direkte konkurrence med dihydromyrcenol produceret og solgt af EF-erhvervsgrenen, eftersom de to varer har samme grundlæggende egenskaber, kan erstatte hinanden og distribueres gennem de samme kanaler.

(59)

Den store stigning i dumpingimporten fra det pågældende land for så vidt angår mængde (næsten 3 000 %) og markedsandel i Fællesskabet (næsten 17 procentpoint) faldt sammen med en forværring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation. Denne forværring betød bl.a. et faldende prisniveau for EF-erhvervsgrenen, hvilket førte til en forværring af dens økonomiske resultater i samme periode. Priserne på dumpingimporten lå betydeligt under EF-erhvervsgrenens, så det kan med rimelighed konkluderes, at den pågældende import var ansvarlig for det pristryk, som førte til en forringelse af EF-erhvervsgrenens finansielle situation.

(60)

En af parterne gjorde gældende, at flere producenter af den pågældende vare i Indien har standset produktionen af varen og dermed bidraget til at sænke den indiske industris kapacitet til at producere den pågældende vare. Den pågældende part konkluderede, at importen fra Indien af ovennævnte grunde ikke udgjorde en skadestrussel for EF-producenterne. I denne henseende bekræftede undersøgelsen, at nogle af de producenter, der er omtalt i klagen, jf. betragtning 2, ophørte med at producere dihydromyrcenol i løbet af undersøgelsesperioden. Det kunne imidlertid også konstateres, at ny produktionskapacitet er kommet til. I det mindste én ny indisk producent af dihydromyrcenol dukkede op i 2005. Argumentet bør derfor afvises.

(61)

I betragtning af det klart dokumenterede sammenfald i tid mellem på den ene side væksten i dumpingimporten til væsentligt lavere priser end EF-erhvervsgrenens og på den anden side prisfaldet i EF-erhvervsgrenen og dens forværrede finansielle situation, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten spillede en afgørende rolle for den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(62)

Som nævnt i betragtning 23-26 er der fem producenter af den samme vare i Fællesskabet. To af dem anses ikke for at være en del af EF-erhvervsgrenen. Hvordan udviklingen har været for disse to virksomheder med hensyn til salg og markedsandele analyseres herunder. Af fortrolighedshensyn kan faktiske tal ikke oplyses. Udviklingen berøres således kun i hovedtræk.

(63)

Salget af dihydromyrcenol i Fællesskabet produceret af andre EF-producenter faldt med 12 % i løbet af den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel faldt endnu mere, nemlig 28 %, fordi markedet ekspanderede i den samme periode.

(64)

I lyset af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at de to andre EF-producenters virksomhed ikke har forvoldt EF-erhvervsgrenen nogen skade.

(65)

Som beskrevet i betragtning 27-34 omfatter EF-erhvervsgrenens virksomhed for så vidt angår den samme vare bl.a. bunden anvendelse af varen til produktion af derivater og/eller parfumeblandinger. Som det også fremgik af ovennævnte betragtninger blev det anset for mest passende ikke at inddrage EF-erhvervsgrenens bundne anvendelse i analysen af skadesindikatorer, men at undersøge denne anvendelse under andre faktorer, dvs. andre eventuelle årsager til den skade, som EF-erhvervsgrenen er blevet forvoldt.

(66)

EF-erhvervsgrenens bundne anvendelse faldt lidt i den betragtede periode. Den bundne anvendelse faldt med 14 % i 2004 og yderligere med 14 procentpoint i 2005, inden den steg i undersøgelsesperioden til cirka 240 000 kg, som dog stadig er 5 % mindre end i 2003. Forholdsmæssigt udgjorde den bundne anvendelse 10 % af den samlede produktion bortset fra i 2005, hvor den var nede på 8 %.

(67)

I lyset af ovenstående og i betragtning af at den bundne anvendelse kun udgør cirka 10 % af EF-erhvervsgrenes produktion, konkluderes det foreløbigt, at udviklingen i den bundne anvendelse ikke i større grad kan have bidraget til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen er blevet forvoldt.

(68)

EF-erhvervsgrenens eksportresultater forbedredes lidt målt i mængde i løbet af den betragtede periode. Eksportsalget steg med 8 % i 2004 og yderligere med 12 procentpoint i 2005, inden det faldt i undersøgelsesperioden til et niveau 4 % over 2003-niveauet. Prisen pr. enhed faldt, som det fremgår af tabellen nedenfor, 26 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Det bør dog bemærkes, at eksportsalgsprisen faldt mindre end salgsprisen i Fællesskabet, og i absolutte tal lå eksportsalgsprisen fortsat væsentligt højere end salgsprisen på Fællesskabets marked.

(69)

Det kan derfor foreløbigt konkluderes, at EF-erhvervsgrenens eksportresultater ikke i større grad bidrog til den væsentlige forvoldte skade.

(70)

Importen fra andre tredjelande end Indien blev også undersøgt. Det skal erindres, at der af de grunde, der er anført i betragtning 36, blev set bort fra Eurostats data om import fra Japan. Derudover blev der ikke foretaget justeringer af Eurostats data med henblik på denne undersøgelse.

(71)

Som det fremgår af nedenstående tabel, er importen fra andre tredjelande faldet i den betragtede periode. Efter et voldsomt fald i 2004 og 2005 steg det igen i undersøgelsesperioden til et niveau 4 % under 2003-niveauet. Denne udvikling er tydeligvis sammenfaldende med prisstigningen på denne import i 2004 og 2005 og det efterfølgende fald i undersøgelsesperioden. I absolutte tal forblev prisniveauet for importen fra andre tredjelande væsentlig over prisniveauet for importen fra Indien i hele den betragtede periode (jf. betragtning 39). Udviklingen i markedsandelen for så vidt angår importen fra andre tredjelande fulgte udviklingen i importmængden og markedets udvidelse. Den faldt med 22 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden.

(72)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at importen fra andre tredjelande end Indien ikke har forvoldt EF-erhvervsgrenen nogen skade.

(73)

En part gjorde gældende, at skaden var selvforskyldt, fordi klagerne er afhængige af importen af det vigtigste råmateriale, der indgår i produktionen af den samme vare, og derfor ikke kan konkurrere med de andre producenter i Fællesskabet, eller sågar på verdensplan. I denne henseende har undersøgelsen ikke påvist nogen væsentlig forskel mellem klagerne og de andre EF-producenter, eller de medvirkende indiske producenter for den sags skyld, med hensyn til oprindelsen af og prisen på de råmaterialer, som klagerne anvendte og betalte for. Argumentet bør derfor afvises.

(74)

Det bekræftes derfor, at den væsentlige skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen, og som navnlig er kendetegnet ved et fald i salgsprisen pr. enhed med en væsentlig forværring af den finansielle situation til følge, blev forårsaget af dumpingimporten fra det pågældende land. Selv om den bundne anvendelse og eksportresultaterne i et vist omfang kan have bidraget til at forværre EF-erhvervsgrenens situation, har udviklingen for disse to faktorers vedkommende ikke været af en sådan karakter, at de har kunnet rokke ved årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(75)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for alle kendte faktorers konsekvenser for EF-erhvervsgrenens situation set i forhold til dumpingimportens skadevoldende virkninger, bekræftes det, at de andre faktorer ikke i sig selv ændrer det forhold, at den konstaterede skade må tilskrives dumpingimporten.

(76)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at dumpingimporten med oprindelse i det pågældende land har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(77)

Kommissionen undersøgte, om der var tvingende årsager til at konkludere, at det i dette tilfælde ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger til trods for den foreløbige konklusion om, at er tale om skadevoldende dumping. I henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, vurderede Kommissionen derfor med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger virkningerne af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

(78)

Skadesanalysen har tydeligt vist, at EF-erhvervsgrenen har lidt under dumpingimporten. Den kraftige stigning i dumpingimporten i de senere år forårsagede et drastisk pristryk. Af hensyn til produktionsomkostningerne er EF-erhvervsgrenen nødt til at forsøge at bevare sin markedsposition og sin salgsmængde på det frie marked og er således tvunget til at sælge til priser, som knap dækker de faste omkostninger.

(79)

På denne baggrund vil EF-erhvervsgrenens situation ikke være holdbar i det lange løb uden modforanstaltninger. Selv om det er begrænset, hvor mange arbejdstagere der er direkte beskæftiget i dihydromyrcenolproduktionen, ville et bestemt geografisk område i Spanien, hvor størstedelen af Fællesskabets produktion af dihydromyrcenol er koncentreret, blive særlig hårdt ramt. Hvis der træffes foranstaltninger, og importpriserne genetableres på ikke-dumpingniveau, vil EF-erhvervsgrenen kunne konkurrere på rimelige handelsvilkår på grundlag af sine egne komparative fordele. Det forventes, at EF-erhvervsgrenens salg vil stige, og at den dermed vil kunne udnytte stordriftsfordele. Foranstaltningerne vil fjerne de prisunderbud, der sås i undersøgelsesperioden, og det forventes derfor også, at EF-erhvervsgrenen, når pristrykket fra dumpingimporten bliver lettet, vil benytte sig af lejligheden til at sætte sine egne salgspriser noget op. Disse forventede positive virkninger af foranstaltningerne vil sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at forbedre sin kritiske finansielle situation.

(80)

Det er således tydeligvis i EF-erhvervsgrenens interesse at indføre foranstaltninger. Hvis ikke der indføres foranstaltninger, kan det betyde, at produktionen af dihydromyrcenol må standses midlertidigt eller helt ophøre i Fællesskabet.

(81)

Ingen forbrugersammenslutninger gav sig til kende eller afgav oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 2. Derfor, og fordi dihydromyrcenol kun anvendes som råmateriale eller som bestanddel i fremstillingen af andre mellem- eller slutprodukter (jf. betragtning 11 og 28), er analysen blevet begrænset til en undersøgelse af foranstaltningernes virkning på brugerne. Dihydromyrcenol anvendes typisk i rengøringsmidler, sæbedufte og i visse parfumer. De berørte sektorer fremstiller således rengøringsartikler til industriel brug og husholdningsbrug samt skønhedspleje- og kropsplejeprodukter. Der blev sendt spørgeskemaer ud til 13 kendte brugere af dihydromyrcenol i Fællesskabet og til fire duft- og aromaorganisationer. Kommissionen anmodede bl.a. om deres bemærkninger til, hvorvidt en indførelse af antidumpingforanstaltninger ville være i Fællesskabets interesse, og hvordan disse foranstaltninger ville påvirke dem.

(82)

Én spørgeskemabesvarelse kom fra en fabrikant af en bred vifte af forskellige rengørings- og kropsplejemidler. Denne fabrikant påpegede, at den vare, undersøgelsen vedrører, kun udgør en ganske lille brøkdel i alle dets anvendelser i mellem- eller slutprodukter. Desuden anvendte denne fabrikant ikke dihydromyrcenol med oprindelse i Indien og var derfor var ikke i stand til at fremlægge fuldstændige oplysninger. Denne bruger havde ikke desto mindre en formodning om, at indførelse af foranstaltninger kunne føre til forsyningsknaphed og prisstigninger, hvilket på langt sigt kunne give sig udslag i prisbetingede ændringer i sammensætningen af parfumer. En anden bruger kontaktede Kommissionen og meddelte, at den pågældende virksomhed ikke anvendte dihydromyrcenol med oprindelse i Indien. Denne virksomhed havde ingen bemærkninger til virkningen af eventuelle foranstaltninger. Ingen af organisationerne reagerede.

(83)

Med hensyn til de modtagne bemærkninger fastslog undersøgelsen, at der ikke er nogen rimelig grund til at forvente knaphed i forsyningerne af dihydromyrcenol, eftersom EF-erhvervsgrenen kun udnyttede 73 % af sin produktionskapacitet i undersøgelsesperioden (jf. betragtning 45). Dihydromyrcenol produceres i mange andre tredjelande end Indien. I betragtning af de konstaterede moderate dumpingmargener forventes der ingen større prisstigninger. I lyset af ovenstående og i betragtning af dihydromyrcenols begrænsede virkning på omkostningerne for varer i senere omsætningsled konkluderes det foreløbigt, at det er usandsynligt, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil påvirke situationen for brugerne i Fællesskabet i større omfang.

(84)

Der blev rettet henvendelse til 27 kendte importører/forhandlere af den pågældende vare i Fællesskabet. Tre af disse meddelte Kommissionen, at de ikke importerer dihydromyrcenol fra Indien. I sidste ende besvarede kun to importører, som ikke er forretningsmæssigt forbundet med de eksporterende producenter, spørgeskemaet. En af dem svarede, et de var holdt op med at importere fra Indien i løbet af undersøgelsesperioden, fordi leverandøren havde besluttet udelukkende at sælge via bestemte andre distributører. Denne importør fremsatte ingen bemærkninger til de sandsynlige virkninger af foranstaltningerne, formodentlig fordi den pågældende ikke længere er berørt. For den anden medvirkende importørs vedkommende udgjorde salget af den pågældende vare i Fællesskabet mindre end 20 % af virksomhedens samlede omsætning, og dens andel af den samlede import af den pågældende vare fra Indien var temmelig lille. Denne virksomhed fremsatte ingen specifikke bemærkninger om den sandsynlige virkning af eventuelle foranstaltninger på dens egne aktiviteter. Den bemærkede blot, at eventuelle foranstaltninger ville tilskynde de indiske producenter til at tilpasse sig og blive mere effektive, mens EF-producenterne takket være deres beskyttelse ville kunne fortsætte deres ineffektive produktion uden at være nødt til at omstrukturere. I tilknytning til disse bemærkninger skal det noteres, at antidumpingforanstaltningerne, som påvist i betragtning 79 og stik imod de anførte argumenter, ville sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at øge salget og forbedre sin kritiske finansielle situation og derved opnå den nødvendige manøvremargen til at forbedre produktionseffektiviteten. Dette argument bør derfor afvises.

(85)

I lyset af ovenstående og især i betragtning af den beskedne respons fra ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere i Fællesskabet konkluderes det foreløbigt, at eventuelle antidumpingforanstaltninger ikke ville have en afgørende negativ virkning på disse importørers/forhandleres situation.

(86)

Ovenstående analyse viser, at det er i EF-erhvervsgrenens interesse, at der træffes foranstaltninger, eftersom sådanne foranstaltninger må forventes at begrænse de store mængder import til dumpingpriser og fjerne det prisunderbud, der følger af denne import, og som viste sig at have betragtelige negative virkninger på EF-erhvervsgrenens situation. Foranstaltningerne forventes også at være til fordel for de øvrige EF-producenter.

(87)

Analysen viste endvidere, at brugerne ikke forventes at blive påvirket i større omfang af eventuelle antidumpingforanstaltninger.

(88)

På grund af den lave grad af respons fra ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere af den pågældende vare i Fællesskabet var det ikke muligt at foretage en indgående analyse af deres interesser. Der kan dog drages den konklusion, at når disse aktører valgte ikke at medvirke i undersøgelsen, skyldtes det, at deres aktiviteter ikke i større omfang ville blive berørt af eventuelle foranstaltninger mod import af dihydromyrcenol fra Indien.

(89)

Det må derfor konkluderes, at foranstaltninger, som går ud på at fjerne skadevoldende dumping, ville sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at forbedre sin finansielle situation og videreføre sine aktiviteter, og at eventuelle negative virkninger, som foranstaltningerne måtte have for visse andre økonomiske aktører i Fællesskabet, ikke er urimelige sammenlignet med de positive virkninger for EF-erhvervsgrenen.

(90)

På grundlag af ovenstående konkluderes det derfor foreløbigt, at der for så vidt angår Fællesskabets interesser ikke i dette tilfælde er tvingende årsager til at undlade at træffe antidumpingforanstaltninger.

(91)

I betragtning af de foreløbige konklusioner vedrørende dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser bør der træffes midlertidige foranstaltninger mod import af den pågældende vare fra Indien for at hindre, at dumpingimporten forvolder EF-erhvervsgrenen yderligere skade.

(92)

De midlertidige antidumpingforanstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, men uden at overstige de konstaterede dumpingmargener. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække dens omkostninger og opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(93)

Ud fra de foreliggende oplysninger blev det foreløbigt konstateret, at en fortjenstmargen på 5 % af omsætningen måtte anses for at være, hvad EF-erhvervsgrenen kunne forvente at opnå i en situation uden skadelig dumpingimport. I 2003, dvs. før dumpingimportbølgen fra Indien, var EF-erhvervsgrenens fortjeneste på salget af den samme vare på det frie marked 12,3 % (jf. betragtning 48). Det blev dog anset for rimeligt at justere denne fortjenstmargen for at tage højde for det forhold, at Fællesskabets marked og verdensmarkedet for dihydromyrcenol er blevet større og ny produktionskapacitet er kommet til med det til følge, at det samlede prisniveau — dumpingimport eller ej — er faldet lidt, mens produktionsomkostningerne pr. enhed er nogenlunde uændrede. En fortjeneste på cirka 12 % i en situation uden dumpingimport syntes ikke at være tilstrækkelig begrundet. I stedet blev en fortjenstmargen på 5 % af omsætningen anset for at være mere rimelig i den aktuelle situation.

(94)

Den nødvendige prisforhøjelse blev dernæst fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af importprisen, som fastsat i forbindelse med beregningen af prisunderbuddene, og den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på Fællesskabets marked. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi. Disse forskelle oversteg for begge medvirkende eksporterende producenters vedkommende de konstaterede dumpingmargener.

(95)

I lyset af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, bør der indføres en midlertidig antidumpingtold for de medvirkende eksporterende producenter på et niveau svarende til de konstaterede dumpingmargener.

(96)

De medvirkende eksporterende producenter repræsenterede som nævnt en meget høj procentdel af den samlede importmængde. Det blev derfor anset for passende, at toldsatsen for de resterende virksomheder, som ikke havde medvirket i undersøgelsen, skulle være den samme som den højeste af de toldsatser, der pålægges de to medvirkende virksomheder (jf. betragtning 22). Derfor fastsættes tolden for de resterende virksomheder til 7,5 %.

(97)

I betragtning af ovenstående bør den midlertidige antidumpingtold være som følger:

(98)

Antidumpingtoldsatsen for individuelle virksomheder i denne forordning er blevet fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der under undersøgelsen blev konstateret for den pågældende virksomhed. Denne toldsats finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Indien og fremstillet af denne virksomhed og således af den nævnte specifikke retlige enhed. Importerede varer, som er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med den specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne sats, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(99)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle toldsats (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen sammen med alle relevante oplysninger, især om eventuelle ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling samt hjemmemarkeds- og eksportsalg, der knytter sig til navneændringen eller ændringen vedrørende produktions- og salgsenheder. Efter høring af det rådgivende udvalg ændrer Kommissionen om nødvendigt forordningen i overensstemmelse hermed og ajourfører listen over virksomheder, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(100)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke-medvirkende eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Hvis de sidstnævnte virksomheder opfylder kravene i grundforordningens artikel 11, stk. 4, andet afsnit, opfordres de imidlertid til at fremsætte anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til nævnte artikel, så deres situation kan blive undersøgt individuelt.

(101)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt skal tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —