EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R0622

Kommissionens forordning (EF) nr. 622/2007 af 5. juni 2007 om fastsættelse af betingelser for forsøgsfiskeriet efter tobis i Nordsøen i 2007

OJ L 143, 6.6.2007, p. 14–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/622/oj

6.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 143/14


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 622/2007

af 5. juni 2007

om fastsættelse af betingelser for forsøgsfiskeriet efter tobis i Nordsøen i 2007

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 af 21. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (1), særlig bilag IA, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag IA til forordning (EF) nr. 41/2007 fastsættes der fangstbegrænsninger for forsøgsfiskeriet efter tobis i ICES-område IV. I henhold til fodnoterne til de pågældende fangstbegrænsninger i nævnte bilag kan Kommissionen fastsætte betingelserne for fangsten af kvoterne for forsøgsfiskeriet vedrørende tætheden af tobis.

(2)

I henhold til punkt 1 i bilag IID til forordning (EF) nr. 41/2007 gælder de betingelser, der er fastsat i nævnte bilag, for EF-fartøjer, der fisker i ICES-område III a og IV og ICES-område II a (EF-farvande) med bundtrawl, vod eller lignende trukne redskaber med en maskestørrelse på under 16 mm. Medmindre andet er angivet, eller som følge af konsultationer eller aftaler mellem EF og Norge, gælder disse betingelser også for tredjelandsfartøjer med tilladelse til at fiske efter tobis i ICES-område IV (EF-farvande).

(3)

Tobis er en Nordsøbestand, der deles med Norge, men som i øjeblikket ikke forvaltes i fællesskab med Norge. Som følge af konsultationerne mellem EF og Norge den 30. marts 2007 har de to parter indgået en aftale om betingelserne for forsøgsfiskeriet efter tobis i Nordsøen. Aftalen bør gennemføres i EF-lovgivningen.

(4)

Med henblik på at fastsætte fiskerimulighederne for tobis så tidligt som muligt, jf. punkt 8 i bilag IID til forordning (EF) nr. 41/2007, udøves forsøgsfiskeriet i april og den første halvdel af maj. Derfor bør betingelserne for forsøgsfiskeriet efter tobis i Nordsøen i 2007 gennemføres snarest muligt —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes betingelserne for forsøgsfiskeriet i 2007 i ICES-område IV vedrørende tætheden af tobis inden for rammerne af de kvoter, der er fastsat i bilag IA til forordning (EF) nr. 41/2007.

2.   Betingelserne i denne forordning gælder tillige med de betingelser, der er fastsat i bilag IID til forordning (EF) nr. 41/2007.

Artikel 2

Liste over EF-fiskerfartøjer

1.   Efter denne forordnings ikrafttræden sender de berørte medlemsstater umiddelbart Kommissionen en liste med oplysninger om navn, registreringsnummer og det internationale radiokaldesignal for de fiskerfartøjer, der fører deres flag, og som har til hensigt at deltage i forsøgsfiskeriet efter tobis i ICES-område IV (norske farvande).

2.   På basis af de oplysninger, der er modtaget i overensstemmelse med stk. 1, opretter Kommissionen en liste over alle de EF-fiskerfartøjer, der har til hensigt at deltage i forsøgsfiskeriet efter tobis i norske farvande, og fremsender den til Norge.

Artikel 3

Rapportering af fangster taget af EF-fartøjer og norske fartøjer

1.   EF-fiskerfartøjer, der har til hensigt at fiske efter tobis, eller som medfører trawl med en maskestørrelse på under 16 mm, sender fangstrapporter til det norske fiskeridirektorat hver tredje dag efter indsejling i den norske zone.

2.   Udover meddelelserne om fangst ved indsejling og fangst ved udsejling, der fremsendes i overensstemmelse med bilag VI til forordning (EF) nr. 41/2007, sender de norske fiskerfartøjer, der har til hensigt at fiske efter tobis, eller som medfører trawl med en maskestørrelse på under 16 mm, fangstrapporter til Kommissionen hver tredje dag efter indsejling i EF-farvande.

Artikel 4

Adgang til FOS-oplysninger om EF-fartøjer

Medlemsstaterne stiller FOS-oplysninger om fartøjer, der fører deres flag, og som deltager i forsøgsfiskeriet efter tobis, til rådighed for deres nationale videnskabsmænd, der deltager i den relevante ICES-arbejdsgruppe eller, hvis sådanne ikke er udpeget, direkte for nævnte arbejdsgruppe.

Artikel 5

Lukning af forsøgsfiskeriet for norske fartøjer

1.   Norske fiskerfartøjer har tilladelse til at gennemføre forsøgsfiskeri efter tobis efter den 6. maj 2007 i ICES-område IV (EF-farvande) på betingelse af, at:

a)

den samlede indsats, der er udøvet af norske fartøjer i 2005, ikke er nået op på 30 %, og

b)

fangstbegrænsningen på 20 000 tons ikke er nået.

2.   Den fiskeriindsats, der udøves af norske fartøjer, må højst være på 25 fartøjer, der hver foretager højst ét flerdagestogt.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2007.

På Kommissionens vegne

Joe BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 15 af 20.1.2007, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 444/2007 (EUT L 106 af 24.4.2007, s. 22).


Top